mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN
|
|
- Arne Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører.
2 NÅR MEDARBEJDERE ER BLEVET UDDANNEDE innovatører, KAN DE BÅDE SELV ARBEJDE INNOVATIVT OG LÆRE kollegaer OG ledere AT GØRE DET SAMME. De kommer tilbage til arbejdspladserne med viden om, hvorfor innovation er vigtigt også set ud fra et medarbejderperspektiv og hvordan organisationen, dens ledere og medarbejdere, kan arbejde med at få ideer til at blomstre og udvikle sig til værdiskabende fornyelser. De får sat ord og billeder på, hvad innovation er, hvorfor det er relevant for medarbejderne at beskæftige sig med, og hvorfor medarbejderne spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med innovation. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at det er nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved den måde, man arbejder på, og være nysgerrig på at finde nye løsninger. Løsningerne findes tit ved at genoverveje arbejdsgange og arbejdsmetoder og se på brugernes behov. Medarbejderne har den daglige eller i hvert fald den hyppigste kontakt med brugerne. Og deres faglige viden giver dem særlige forudsætninger for at arbejde med innovation. På uddannelsen lærer medarbejderne at bruge konkrete værktøjer til at gennemføre innovationsprocesser, både på egen arbejdsplads og på andre arbejdspladser i kommunen. På uddannelsen skal deltagerne konstant prøve metoder og redskaber af. Deltagerne prøver kræfter med metoderne både som en del af undervisningen og på deres arbejdspladser mellem undervisningsmodulerne. Et af modulerne handler for eksempel om idéudvikling, og her skal deltagerne: LÆRE hvordan MAN IDÉUDVIKLER PRØVE at IDÉUDVIKLE LÆRE HVORDAN MAN lærer andre AT IDÉUDVIKLE GENNEMFØRE IDÉUDVIKLING PÅ egen arbejdsplads INDEN NÆSTE MODUL Hjemmearbejdet mellem modulerne er lige så væsentligt som selve undervisningen. Det sikrer, at deltagerne både får viden og erfaringer med at innovere. Det sikrer også, at organisationen allerede er i gang med at arbejde innovativt, når uddannelsen er omme. Det giver gode forudsætninger for, at både arbejdspladsen og deltagerne får brugt uddannelsen til at arbejder på nye måder. Uddannelsen bruger antropologiske metoder. De handler især om, hvordan man kan se sit arbejde med andre øjne (herunder brugernes), hvordan man inddrager kollegaer og ledere i et samarbejde om innovation, og hvordan man gør arbejdet med innovation til en del af daglige praksis. Der vil også være fokus på, hvordan man arbejder videre med en god idé, så den bliver ført ud i livet og ikke dør hen i papirbunkerne eller det daglige arbejde. Vi opfordrer til, at I udnytter de fem uddannelsespladser jeres kommune har. Deltagerne fra hver kommune udgøre et team, som kan støtte hinanden i arbejdet mellem modulerne og være et stærkt hold, som udbreder arbejdet med innovation på andre arbejdspladser i kommunen. På uddannelsen lærer deltagerne, hvordan de kan bruge teamet. Uddannelsen består af fem moduler med heldagsundervisning. Det første modul ligger i slutningen af januar/ starten af februar 2014 og det sidste i maj 2014: FOKUSERING OPDAGELSE TEMATISERING IDÉUDVIKLING OG PRIORITERING TEST De fem moduler og programmet for uddannelsen er beskrevet på næste side
3 MODUL 1 INTRODUKTION TIL OG FOKUSERING Introduktion til uddannelsen Vi sætter ord og billeder på, hvad innovation er, hvorfor det er relevant for medarbejderne at beskæftige sig med, og hvorfor medarbejderne spiller en særlig vigtig rolle i arbejdet med innovation. Vi ser på den rolle, innovatørerne får på deres arbejdsplads, både som udøver men også som træner i praksisnær innovation. Deltagerne lærer, hvordan de kan involvere alle i arbejdet med innovation i dagligdagen. Vi kigger på, hvordan medarbejderne og ledernes motivation og arbejdspladsens kultur påvirker innovationskraften. Hvorfor skal vi fokusere, og hvordan gør man? Første led i en innovationsproces er at fokusere på et emne eller et spørgsmål, som man vil arbejde med. Om eftermiddagen lærer deltagerne metoder til at gennemføre en fokusering sammen med deres arbejdsplads. Deltagerne lærer, hvordan de kan inddrage kollegaer og ledere i fokusering. EFTER FOKUSERINGSFASEN HAR DELTAGERNE Viden om hvorfor innovation er relevant og vigtigt at beskæftige sig for både ledere og medarbejdere. Metoder til at finde et fokus sammen med medarbejdere og ledere på deres arbejdsplads.
4 MODUL 2 OPDAGELSE Hvad skal vi opdage, og hvordan gør man? I opdagelsesfasen ser deltagerne deres fokusområde gennem borgernes og medarbejdernes øjne. Fasen skal hjælpe innovatørerne til at se deres fokusområde fra andre vinkler. Det hjælper til at få nye ideer til, hvordan man kan arbejde smartere. I opdagelsesfasen undrer deltagerne sig. Der spørges, observeres og indhentes inspiration. INNOVATIONSAGENTERNE TRÆNES I ANTROPOLOGISKE METODER SOM Brugerrejser, hvor man følger en bruger igennem systemet Fotosafari, hvor man tager billeder fra arbejdspladsens hverdag. Opdagelse i praksis og metoder til, hvordan deltagerne inddrager kollegaerne og lederne på arbejdspladsen Vi arbejder videre med at opdage sit arbejdsområde på ny. Deltagerne ser på, hvordan de kan gennemføre en opdagelsesproces på arbejdspladsen, hvor kollegaerne lærer metoderne og går på opdagelse hos brugerne og i dagligdagen på arbejdspladsen. EFTER OPDAGELSESFASEN KAN DELTAGERNE Anvende en række antropologiske metoder til at gå på opdagelse på egen arbejdsplads eller hos brugerne for at undersøge, om deres opgaver kan løses på nye måder til gavn for brugerne, effektiviteten eller en af kommunernes andre bundlinjer. Lære egne kollegaer eller øvrige medarbejdere at anvende de antropologiske metoder til at gå på opdagelse i hverdagen.
5 MODUL 3 TEMATISERING Hvorfor skal vi tematisere, og hvordan gør man? Fra opdagelsesfasen har deltagerne nu en masse ideer og observationer. De skal sorteres og systematiseres i forhold til det fokus, deltagerne og deres arbejdspladser har for deres innovationsprojekt. Det lærer de på modul 3. Deltagerne lærer metoder til at sortere den viden, de har fra opdagelsesfasen i forskellige temaer. VI LEDER EFTER Vandrehistorier Skjulte skatte Citater Paradokser/dilemma De lærer også at lave brugerportrætter Tematisering i praksis på egen case Deltagerne leder efter mønstre, sammenhænge, modsætninger og overraskelser i det materiale, de har samlet sammen i opdagelsesfasen. Deltagerne arbejder med egen case, og hjælper hinanden med at bruge vandrehistorier, skjulte skatte, citater og paradokser/dilemmaer. Deltagerne forbereder, hvordan de vil gennemføre tematiseringen sammen med kollegaerne og lederne på deres arbejdsplads. EFTER TEMATISERINGSFASEN KAN DELTAGERNE Anvende en række antropologiske metoder til at tematisere observationerne fra hverdagen. Tematiseringen skaber grundlag for at kunne udvikle kvalificerede ideer til nytænkning og løsninger på fokusområdet. Lære egne kollegaer eller øvrige medarbejdere at anvende de antropologiske metoder til at tematisere deres observationer i hverdagen.
6 MODUL 4 IDÉUDVIKLING OG PRIORITERING Hvorfor skal vi idéudvikle og prioritere? Hvordan gør man? DELTAGERNE LÆRER AT udvikle idéer på baggrund af tematiseringen. Vi bruger paradokser fra tematiseringsfasen og hv?-spørgsmål til i fællesskab at få ideer. gennemføre et idéseminar. prioritere ideerne fra idéseminaret. Vi undersøger, hvordan blandt andet ressourcer, kompetencer og fysiske rammer kan påvirke prioriteringen. Idéudvikling og prioritering i praksis. Metoder til, hvordan deltagerne ideudvikler og prioriterer sammen med kollegaerne og lederne på arbejdspladsen. Deltagerne lærer også, hvordan de planlægger deres eget idéseminar, som skal gennemføres på arbejdspladserne mellem modul 4 og 5. De ser blandt andet på, hvordan man udvælger deltagere ud over egne kollegaer og leder. Deltagerne planlægger også den prioritering af ideerne, som følger efter idéudviklingen. Vi ser på hvem der skal være med til at prioritere idéerne, og hvordan prioriteringen finder sted. EFTER IDÉFASEN KAN DELTAGERNE Udvikle ideer på baggrund af tematiseringerne og gennemføre en idéproces med deres kollegaer Prioritere ideerne så der kan arbejdes videre med konkretisering og test af ideen
7 MODUL 5 TEST Hvorfor teste idéer? Hvordan gør man? I testfasen lærer deltagerne, hvordan de kan gøre deres ideer så konkrete at de kan testes, og de lærer at teste deres ideer. DELTAGERNE LÆRER AT Konkretisere ideen så den kan testes Teste deres ideer Vurdere resultaterne af testen Gå fra test til permanente, nye måder at arbejde på, hvis testen viser, at idéen skaber værdi på arbejdspladsen. Test i praksis og metoder til, hvordan man inddrager kollegaerne og lederne på arbejdspladsen Deltagerne planlægger, hvordan de sammen med deres arbejdsplads får konkretiseret deres ide og testet den. Testen skal gennemføres på egen arbejdsplads efter modul 5. Deltagerne lærer også, hvordan de kommer videre efter testen. Vi ser på, hvordan de kan virkeliggøre en ide, som klarede test-fasen, og hvordan de på lidt længere sigt kan evaluere den EFTER TESTFASEN KAN DELTAGERNE Konkretisere en idé så den kan testes Planlægge og gennemføre en test af ideen og vurdere resultatet af testen
mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN
OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereKURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab
KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i
Læs mere9.15 Velkomst og motivation for innovation i kommunerne:
1 9.15 Velkomst og motivation for innovation i kommunerne: Torben Kjærgaard, direktør i KL Jens Hornemann, direktør i COK Malene Toftelund Kjær-Jepsen, formand i ffuk og udviklingskonsulent i Kolding Kommune
Læs mereI denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.
FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereINNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN
INNOVATION PÅ ARBEJDSPLADSEN Her er en guide til at gennemføre et innovationsforløb på arbejdspladsen med beskrivelse af roller, faser, redskaber og bud på tidsforbrug. Guiden er til medarbejdere, ledere
Læs mereTidsforbrug Ca. to timer til et møde for de personer, der skal gennemføre opdagelser.
FASE 2: OPDAG I innovationsforløbets anden fase skal I på opdagelse, blive overraskede og lære nyt. Målet med opdagelsesfasen er at indhente ny viden om det innovationsspørgsmål, I har fundet frem til.
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereUDDANNELSE Innovationsagent 2017
UDDANNELSE Innovationsagent 2017 Vi har fået skabt et tættere forløb mellem patienter og personale - en bedre forståelse for hinanden. INNOVATION I HVERDAGEN Uddannelse i praktisk innovation og brugerinddragelse
Læs mereForord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:
INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 8. - 9. oktober 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter,
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereForebyg stress med et effektivt innovationsprogram
Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereINTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER
INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER INTELLIGENT INNOVATION 3 INTELLIGENT INNOVATION, DER VIRKER SÅDAN SKABER I MERE INNOVATION I JERES PROJEKTER Innovation er et af tidens store buzzwords. Medarbejdere
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereGuide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Læs mereDEN INNOVATIVE ARBEJDSMILJØKONSULENT ER DET DIG? WORKSHOP PÅ AM2012 MANDAG D. 19. NOV 2012 NANA SCHEIBEL
DEN INNOVATIVE ARBEJDSMILJØKONSULENT ER DET DIG? WORKSHOP PÅ AM2012 MANDAG D. 19. NOV 2012 NANA SCHEIBEL INNOVATION INNOVATION (AF INNOVARE) = AT SKABE NYT! INNOVATION ER EN NY IDÉ, DER NÅR DEN ER GENNEMFØRT
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mere2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november
1 Rammeprogram Tid Tema 10.00 Velkomst til 2. møde i partnerskabet for Projekt Månegris, v. enhedschef Anders Klöcker, NaturErhvervstyrelsen. Hvad er der sket siden sidste partnerskabsmøde, hvor er vi
Læs mereIntroduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø
Introduktion til PKA et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens Produktivitet, Kvalitet og Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø i virksomheden giver sundere og mere tilfredse medarbejdere.
Læs mereFasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.
FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor
Læs mere1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4
1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereDesignprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.
Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation
Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereLæredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre
Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mere16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.
P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereOPFINDERtjenesten Hvordan bliver ideer til opfindelser? Modul 1
OPFINDERtjenesten Hvordan bliver ideer til opfindelser? Modul 1 INFORMATION Dette undervisningsmateriale er udviklet af OPFINDERtjenesten. Materialet tager udgangspunkt i en række undervisningsmoduler,
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling og gennemførelse i forhold til jeres kerneopgave er ikke noget, der sker af sig selv. Der er behov for, at du som
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereEva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet
Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereBRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin
BRUGERVENLIG EMBALLAGE Processen trin for trin Hvis du som producent eller emballagedesigner vil udvikle en mere brugervenlig emballage, kan processen med fordel opdeles i otte faser. Her kan du læse om
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereHar vi ikke en laborant i gruppen? Rapport fra MIE studenter task force. Pointer og idékatalog til studenterdreven innovation på Metropol.
Har vi ikke en laborant i gruppen? Rapport fra MIE studenter task force. Pointer og idékatalog til studenterdreven innovation på Metropol. Opsamlet og bearbejdet af Kristel Rytter Westerberg, F&U, oktober
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDIALOGMATERIALE Et værktøj til at skabe en samtale mellem medarbejdere og elever.
VÆRKTØJ TIL LEDERE/ DIALOGMATERIALE Et værktøj til at skabe en samtale mellem medarbejdere og elever. 1 Et velfungerende samarbejde på arbejdspladsen skaber god trivsel og gør, at eleven føler sig som
Læs mereKOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK. Underviser Kirsten Nielsen, Social- og Sundhedssolen Silkeborg
KOBLINGER MELLEM SKOLE OG PRAKTIK BAGGRUND FOR FOU-PROJEKTET Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af erhvervsskoleelever oplever sammenhæng mellem skoleperioden og praktikken Diplomopgave som belyser
Læs mereBrugerdreven innovation
Brugerdreven innovation - værktøjer til udvikling med brugeren i centrum Det får du ud af at deltage: n Få en innovationsprofil af din virksomhed n Skab optimale produkter og processer gennem brugernes
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereKonsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen
Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereInnovationens Syv Cirkler
Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereDET FÆLLESKOMMUNALE SERVICEDESIGNVÆRKTØJ SERVICEDESIGN DET FÆLLESKOMMUNALE VÆRKTØJ
SERVICEDESIGN DET FÆLLESKOMMUNALE VÆRKTØJ INDSÆT TITEL Programmet for sammenhængende digital borgerservice INDS SÆT EMNE Anne-Sofie Thomsen Servicedesigner, KL asth@kl.dk Agenda Introduktion til servicedesign
Læs mereOPALL d. 19 juni 2013
OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at
Læs mereKreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer
Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereInnovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer
Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende
Læs mereEFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:
Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereInnovation og mennesker
1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereDet antropologiske dobbelt-blik
Det antropologiske dobbelt-blik Trine Paludan (Antropologisk Rådgivning/Danmarks Designskole) Steffen Jöhnke Antropologisk Analyse Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Goddag, jeg hedder...
Læs mereProgram. Velkomst ved Søren. Studieaktivitetsmodellen: - hvad virker? -hvad skal vi have mere af? - hvilke områder skal vi have mere opmærksomhed på?
Program Kl. 8.00 8.30 Kl. 8.30 Ankomst og kaffe Velkomst ved Søren Studieaktivitetsmodellen: - hvad virker? -hvad skal vi have mere af? - hvilke områder skal vi have mere opmærksomhed på? Kl. 12.00 Kl.
Læs mereKLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS
KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...
Læs mereLEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB. Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN
LEDERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring for MEDARBEJDEREN Projekt Transfer Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse med Projekt Transfer - Udvikling af transfer
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereLÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING
LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING PRAKTISK UDDANNELSESFORLØB TIL UDVIKLING AF DIT PERSONLIGE LEDERSKAB, TEAMS OG ORGANISATIONER AUGUST 2018 - MAJ 2019 Uddannelsen til dig, der vil have træning
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereHEDEGÅRDSSKOLEN LINJER 2017
HEDEGÅRDSSKOLEN LINJER 2017 Sport, Mad & Natur Innovation & Handel International & Kommunikation Velkommen 7. årgang! Lærerne i udskolingen glæder sig til at byde dig velkommen på kommende 7. årgang. Du
Læs mereFrederiksberg Kommunes HR-strategi
Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front
Læs mereINNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts
INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres
Læs mereRammer for innovationsledelse
Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget
Læs mereDesign Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018
Design Thinking i den daglige praksis 21. September 2018 Plan for dagen 09.00 09.15: Velkomst og opstart 09.15 10.00: Intro til teorien bag Design Thinking 10.00 10.15: Pause 10.15 12.00: Ane Schjødt Koch
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereInnovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale
Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mere