Kommunalvalg d. 21. november 2017.

Transkript

1 Hovedbestyrelsesmøde den 16. maj 2017 Bilag 13.1 Kommunalvalg d. 21. november Forberedelse. Vejle d

2 Oversigt 2017 DGI kommunikationsnetværk Aalborg april. DGI kommunale idrætsøkonomiundersøgelse (som i 2013, men med nyeste 2016 data). Forventes rundsendt i maj og med national mediedækning. DGI holdningspapir og fakta (som i 2013 og med nyeste data). Forventes rundsendt til jer i ultimo maj Kommunalt topmøde i Aalborg, i BVDL regi, d. 29. juni Statsministeren deltager og alle landets borgmestre og direktører i kommunalt regi er inviteret til at deltage. 6 stormøder for kommunalvalgskandidaterne med DGI, DUF, DIF, DFIF som vært (Aalborg, Herning, Århus, Kolding, Næstved, Brøndby). September DIF Kommuneundersøgelse med data fra DIF s og DGI s foreninger og DIF kandidatundersøgelse. Rundsendes d. 23. oktober 2017 til jer og offentliggøres d. 24. oktober. Konference om Idræt, inklusion og frivillighed (målgruppe kommunale konsulenter (dato?)

3 Temaer 2017 Visionen Folkeoplysningsloven Frivillige Facilitet, fællesskab og forandring Outdoor og friluftsliv Landsbyklynger med potentiale Børn, O-6-årige Børn, unge og Folkeskolereform Sundhedsidræt Idræt og seniorer Idræt, integration og inklusion En kommunal breddeidræts- / motionspolitik

4 Den fælles Vision. Bevæg dig for livet DGI og DIF arbejder sammen om at indfri Bevæg dig for livet visionen Kommunen er en helt central spiller for at indfri denne vision. Både når det gælder målsætningen om, at 50 % af danskere skal være medlem af en idrætsforening i 2025 og målsætningen om, at 75 % skal være idrætsaktive i Visionssamarbejdet i idrætten indeholder en række indsatser og samarbejder om eksempelvis foreningsudvikling, folkeskolereform, visionskommuner, uddannelse, og samarbejde om idrætsdiscipliner som floorball, løb, fodbold og badminton. DGI og DIF vil gerne arbejde sammen med kommuner, som ønsker at intensivere arbejdet med at fremme den organiserede og uorganiserede idræt i kommunen.

5 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet Fakta Pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik i hver kommune Mange uoverskuelige og uigennemsigtige støtteordninger baseret på traditioner Store forskelle mellem kommunerne i støtte og faciliteter 25-års reglen straffer foreninger med tilgang af voksne medlemmer.

6 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet Mener Folkeoplysningsloven rummer pligter og muligheder Støtteordninger skal tilpasses lokale forhold og forandringer i idrætten Partnerskaber kan være nyttige for alle parter Muligheder for at støtte det frivillige arbejde Foreningernes aktiviteter skal kunne tilpasses målgruppen. Også når det eksempelvis gælder etnicitet og svømning.

7 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet Foreslår En forpligtende politik for breddeidrætten Meningsfulde partnerskaber om relevante opgaver 25-års reglen skal ophæves. Foreningernes incitament til voksen- og senioridræt bør øges. Det vinder civilsamfund/foreningsliv, offentlig sektor/sundhedsudgifter og arbejdsmarked/produktivitet/sygefravær/trivsel på. Foreningsbaserede motionscentre skal støttes på lige fod med andre foreninger. Foreningsfitness er almennyttige foreninger på lige vilkår med andre almennyttige foreningsfællesskaber, som kommunen støtter gennem folkeoplysningsloven.

8 Forkæl de frivillige Fakta 11 % af de voksne danskere arbejder frivilligt i en idrætsforening 85 mio. timer Rekruttering af frivillige anføres altid som den største udfordring for foreningerne Administrativt arbejde opleves ofte som en stor barriere Færre frivillige i større byer end i udkantskommuner

9 Forkæl de frivillige Mener Det skal være attraktivt at være frivillig Let det administrative arbejde for frivillige mest muligt Giv tilskud til kurser og uddannelse Borgerne vil gerne arbejde frivilligt, men det frivillige arbejde skal være meningsskabende for den enkelte. Anerkendelse af frivillige er vigtigt

10 Forkæl de frivillige Foreslår Kommunen stiller Conventus el. lign. til rådighed for foreningerne Skab enkel og gennemskuelig støtteordning Harmoniser medlemsopgørelsen Støttestruktur til deltagelse i kurser og uddannelse Årlig begivenhed som anerkender det frivillige arbejde Foreningszoner i idrætshaller m.v.

11 Facilitet, Fællesskab og forandring Fakta Idrætsanlæg skød frem for ca. 50 år siden. For ca. 20 år siden begyndte en periode med fokus på kvalitet og nytænkning. I dag er er der fokus på anvendelighed og fleksible rammer, ledelse og økonomi. Udvikling i befolkningens idræts- og friluftsvaner med bl.a. et stigende antal selvorganiserede udøvere Børn dyrker overvejende idræt i haller og på baner Voksne bruger i stigende omfang naturen og byens rum til idræt Nærhed og kvalitet er afgørende Stort renoveringsbehov i idrætshaller og svømmehaller Anstrengt driftsøkonomi i idrætshallerne Flytning fra land mod by skaber tryk på byens idrætsfaciliteter.

12 Facilitet, fællesskab og forandring Mener Kommunernes planlægning af arealanvendelse spiller en afgørende rolle for muligheden for at planlægge idrætsfaciliteter og skabe adgang til idræt og fysisk aktivitet i de offentlige rum. Formelle krav må i højere grad at indtænke breddeidrættens behov for faciliteter. Adgang til natur, grønne områder og byrum kan bidrage til at fremme idrætsdeltagelsen. Idrættens fysiske rammer forandrer sig og nye arenaer opstår i takt med at idrættens vaner forandrer sig. Kommunen bør overveje, hvordan denne udvikling understøttes til gavn for borgerens aktive liv. Involvering af foreninger og borgere i alle aldre skaber ejerskab og sikrer anvendelsen af faciliteten og hensigtsmæssig planlægning. Understøt nytænkning af eksisterende idrætshaller, centre og anlæg. Understøt gode og tilgængelige faciliteter i nærområdet, der hvor folk bor og opholder sig. Medtænk natur, vand og parker i planlægningen og aktivitetsudviklingen.

13 Facilitet, fællesskab og forandring 1. Foreslår Bevægelse og idræt skal indtænkes i al fysisk planlægning De fysiske rammer skal understøtte en idrætskultur i forandring Byens blå, sorte og grønne rum skal understøtte et aktivt liv - idræt og motion Adgangen til landskabet skal understøtte et aktivt liv i grønne omgivelser hvor der er gode motions- og naturoplevelser Der skal være fokus på deltageranlæg frem for tilskueranlæg. Borgerne vil selv være aktive. Der skal være fokus på involvering af borgerne og foreningen i udviklingen af mødesteder for idræt og kultur Der skal ske en understøttelse af de eksisterende idrætsfaciliteter og anlæg i forhold til de forandrede idrætsvaner Modernisering af eksisterende idrætsanlæg

14 Facilitet, fællesskab og forandring 2. Foreslår Fra Idrætshal til hus for idræt og kultur. Idrætshallerne skal være mødesteder for idræt og kultur Sund og spændende kost i haller Kompetenceudvikling af personale, ledelse og bestyrelser i idrætsfaciliteterne Gøre det let for borgere at booke ledige tider i idrætsfaciliteterne Tidssvarende udendørsanlæg omkring idrætshaller/centre Fysisk og planlægningsmæssigt sammenhæng til nabo/skole/by Samspil og samarbejde mellem elite- og breddeidrættens behov for faciliteter. Overvej tværkommunale samarbejder ved særlige faciliteter. Uderum på skoler og institutioner åbnes og opgraderes med bevægelsesog grønne elementer Trafiksikker skolevej er lig med mere motion til alle børn og det gavner særligt de børn, som ikke finder vej til foreningsidrætten.

15 Outdoor og friluftsliv Fakta: Naturen er det mest populære sted at dyrke sine aktiviteter blandt voksne 91% af danskerne kommer ud i naturen hvert år og 31% af de voksne løber regelmæssigt i naturen Hyppigheden af naturbesøg stiger med alderen Jo nærmere vi bor på et grønt område, jo mere bruger vi det. 33% af alle skovbesøg finder sted indenfor en radius på 2 km. fra bopælen Borgerne bruger naturen til at opleve naturen, motionere og afstresning. Naturen og friluftslivet kan være med til at motivere til mere aktivitet og dermed fremme folkesundheden og forbygge livstilsygdomme både mentalt og fysisk. Blot 15% af landets 2000 skoler praktiserer udeskoleundervisning Udeskole fremmer et godt socialt klima, koncentrationsevnen og fordybelsen Leg og bevægelse i naturen fremmer den motoriske udvikling

16 Outdoor og friluftsliv Mener: Byrummet skal være et aktivt rum, hvor vi inviteres til udfoldelse, oplevelse og fællesskab. Friluftsliv og Outdoor giver sundhed og livskvalitet. Et aktivt friluftsliv styrker den mentale og den fysiske sundhed. I naturen, de grønne og blå områder er der plads til leg, læring, motion og afslapning. Byerne skal indbyde til aktivt udeliv. De fleste bor i byerne og derfor skal gader, pladser, torve, havne og boligområder m.m. indbyde til outdoor aktiviteter. Der skal være mulighed for gåtur, motionsturen, legen og oplevelsen af det grønne i byen.

17 Outdoor og friluftliv Foreslår: DGI foreslår, at friluftslivet og outdoor indarbejdes i den kommunale fysiske planlægning, med fokus på forbedringen af rammer for befolkningens livskvalitet. DGI forslår at udarbejdes en langsigtet indsats for udvikling og tilgængelighed til kommunens rekreative infrastruktur og knytter den sammen med eksisterende og nye rekreative anlæg. DGI foreslår, at kommunen arbejder med etableringen af grønne områder tæt ved hvor befolkningen bor DGI foreslår, at kommunen arbejder med udeskoler og sikre cykelstier til skole. DGI foreslår, at kommunen indgår partnerskaber med foreningslivet om udviklingsprojekter indenfor friluftsområdet.

18 Landsbyklynger med potentiale Fakta Flere foreningsaktive og frivillige i landsbyer end i store byer Foreningslivet er ofte det eneste fælles omdrejningspunkt i mange landsbysamfund 87 % mener, at Landsbyklyngeprojektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet. 94 % af deltagerne vil anbefale projektet til andre lokalsamfund. Konklusion på de forløbelige erfaringer med Landsbyklynger (evaluering): Landsbyer står stærkere, når de står sammen.

19 Landsbyklynger med potentiale Mener Mindre landsbysamfund rummer potentiale: Nærhed, overskuelighed og frivilligt engagement Kommunen bør aktivt arbejde for at udnytte dette potentiale.

20 Landsbyklynger med potentiale Foreslår Kommunen bør understøtte en målrettet og offensiv landsbypolitik med foreningsliv, fællesskaber og faciliteter som omdrejningspunkt.

21 Børn 0-6 år Fakta Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 18 år er fysisk aktive mindst time hver dag og gerne mere. Fysisk aktivitet øger læringen og giver gladere og sundere børn. For de mindste børn (1-4 år) er der særlige anbefalinger: Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt Begræns mængden af skærmtid Antallet af førskolebørn med motoriske udfordringer er steget fra 25,9 procent i 2010 til 31,4 procent i Hvert 10. indskolingsbarn har direkte motoriske vanskeligheder. Hver tredje forælder med barn i alderen 3-5 år synes, at det i høj grad er svært at finde tid til at være fysisk aktiv med sit barn.

22 Børn 0-6 år Mener Alle børn skal være kropslig dannede. Det betyder at: Alle børn og unge bør sikres mulighed for daglig bevægelse ud fra de anbefalede standarder. Der bør lægges fokus på en tidlig indsats, for at opspore og animere til mere bevægelse og bedre motorisk stimulering af de mindre børn og særligt de børn med en ikke alderssvarende motorisk formåen. Der bør være mulighed for bevægelse både i fritiden, institutionstiden samt i familietiden for alle børn. De voksne ansatte i institutioner skal have kompetencer og udvise en adfærd, så børn og unge møder fysisk aktivitet dagligt.

23 Børn 0-6 år Foreslår DGI foreslår, at kommunen udarbejder en motionspolitik, som sikrer, at alle børn får glæde og gavn af at være fysisk aktive og dyrke idræt i foreningslivet. Når det gælder den fysiske aktivitet i kommunens institutioner, opfordrer DGI til at kommunen udnytter muligheden for at bruge DGI s certificeringskoncept til dagpleje, vuggestue og børnehave.

24 Folkeskolen, idræt og bevægelse Fakta Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 18 år bevæger sig en time hver dag. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Desværre lever blot 3-4 ud af 10 børn op til denne anbefaling. Efterlevelsen falder med alderen. 60 procent af folkeskolerne lever op til folkeskolereformens krav om 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af skoledagen. Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder gavner børn og unges kognition og præstation i skolen Målrettet fysisk aktivitet før, under og lige efter den boglige undervisning styrker elevernes læring Antallet af førskolebørn med motoriske udfordringer er steget fra 25,9 procent i 2010 til 31,4 procent i Hvert 10. indskolingsbarn har direkte motoriske vanskeligheder (SIF) Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. 21 procent af de 6-8-årige er overvægtige. I hverdagen har 1/3 af alle drenge i års alderen mindst 4 timers skærmtid. I weekenden er denne andel øget til 50 %. Brug af aktiv transport i barndom øger sandsynligheden for aktiv transport i voksenliv. Børn som cykler til skole har bedre kondition og mindre overvægt end børn som bliver kørt til skole.

25 Folkeskolen, idræt og bevægelse Mener Alle børn og unge bør sikres mulighed for daglig bevægelse i mindst 1 time. Kommunen skal sikre gode rammer for idræt og bevægelse i fritiden og skoletiden. Alle børn bør sikres mulighed for bevægelse i skoledagen i 45 minutter og børn bør møde foreningslivet igennem den åbne skole Det pædagogiske personale bør have de fornødne kompetencer, så de kan imødekomme, at alle børn og unge er fysisk aktivitet i skolen og det gælder særligt for de børn, som ikke lever op til sundhedsmyndighedernes motionsanbefalinger og ikke dyrker idræt i foreningslivet. Kommune og skoler bør føre en offensiv politik for at fremme børns aktive transport til skole.

26 Folkeskolen, idræt og bevægelse Foreslår DGI foreslår, at kommunen udarbejder en motionspolitik, som sikrer, at alle børn får glæde og gavn af at være fysisk aktive og dyrke idræt i foreningslivet. Når det gælder den fysiske aktivitet i kommunens institutioner, opfordrer DGI til, at kommunen udnytter muligheden for at bruge certificeringskoncepterne DGI SFO og DGI Skole. Endvidere er det oplagt at anvende: - Unge i Front, træneuddannelse som valgfag i udskolingen - Bevæg dig for livet Åben Skole forløb -Lokale samarbejder mellem skole og idrætsforening

27 Sundhed og samarbejde Fakta Den danske sundhedsprofil viser, at blot 29 % af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at øge befolkningens sundhed gennem øget motionsog idrætsdeltagelse er altså stort. Inaktivitet koster ekstra dødsfald samt ekstra omkostning på 5,3 mia. kr. til behandling og pleje af inaktive personer ift. aktive personer. Inaktive borgere har ekstra dage med kortvarigt sygefravær og 1800 ekstra nytilkendte førtidspensioner sammenlignet med aktive borgere per år. Motion forebygger og behandler en lang række sygdomme - blandt andet diabetes og hjertekarsygdom. Motion reducerer borgenes medicinforbrug markant. Motion og idræt fremmer også trivsel, mental sundhed og forebygger ensomhed. 4/5 af foreninger har interesse i nybegyndere og 2/3 mener, at de har et ansvar ift. at løfte folkesundheden og 1/4 af foreningerne udbyder aktiviteter for motionsuvante og/eller inaktive. Potentialet for at få foreningslivet til at spille en mere aktiv rolle når det gælder borgernes sundhed er altså stort.

28 Sundhed og samarbejde Mening Effekten af motion på borgernes sundhed forsvinder når borgeren bliver inaktiv. Foreningslivet har særlige forudsætninger for at skabe varig fysisk idrætsdeltagelse i positive fællesskaber. Borgernes sundhedsudfordringer og funktionsnedsættelser bør ikke hindre deltagelse i idrætsforeningerne. Samarbejde mellem kommune og idrætsforeninger skal sikre, at inaktive borgere og borgere med sundhedsudfordringer bliver aktive i idrætsforeninger.

29 Sundhed og samarbejde Foreslår Kommunen samarbejder med idrætsforeningerne om udvikling og etablering af aktiviteter for inaktive borgere samt borgere med sundhedsudfordringer på foreningens præmisser. Særlige sundhedsrettede tilbud i foreningslivet ex. DGI Sundhedsidræt. Kommunen prioriterer uddannelse af foreningsinstruktører, så instruktørerne trygt og kompetent kan modtage og varetage træning for motionsuvante borgere og borgere med sundhedsudfordringer.

30 Idræt og seniorer Fakta ca. 1/3 af befolkningen vil i 2042 vil være over 60 år og gennemsnitslevetiden vil ligge over 80 år. I 2025 vil der være 46% flere seniorer i alderen år sammenlignet med i dag. Foreningsidrætten er særlig unik når det gælder seniorerne, fordi idrætten giver de ældre fællesskab, mental og fysisk trivsel og forebygger funktionsnedsættelse, sådan at seniorerne kan forblive aktive i eget hjem og i samfundet. Inaktive har ekstra somatiske hospitalsbesøg og ekstra psykiatriske hospitalsbesøg sammenlignet med aktive borgere og ekstra dage med langvarigt sygefravær i sammenligning med aktive borgere.

31 Idræt og seniorer Mener Afskaf 25-års reglen og skab incitament for foreningsidræt med seniorer. Facilitetsanvendelsen skal medtænke seniorer. Udefaciliteter med stier, belysning, toiletforhold skal være let tilgængelige. Rekruttering af seniorer kan ske ved at benytte sundheds- og omsorgspersonale til at motivere og gøre borgere opmærksomme på tilbud og muligheder. Tilskud til opstart med rekvisitter, uddannelse af instruktører til seniorhold, PR & markedsføringsaktiviteter o. lign.

32 Idræt og seniorer Foreslår DGI foreslår, at der udarbejdes en national strategi, som involverer alle kommuner til at formulere en politik og strategi for at give seniorer mulighed for et aktivt liv med hjerne, krop og relationer. Strategien skal bygge på en stærk samskabelse mellem kommuner og den frivillige sektor. Strategien indebærer en brobygning mellem fritids & kulturforvaltningerne og sundhed & omsorgsforvaltningerne.

33 Idræt, integration og inklusion Fakta 1, Flygtninge: Kommunerne skal tage imod flygtninge i 2017 (kommunekvoterne). En vigtig forudsætning for at kunne begå sig i Danmark er, at du kan agre socialt og forstår den danske kultur. Foreningslivet er rygraden i det danske civilsamfund. I foreningerne får medlemmerne demokrati og deltagelse ind under huden. Samtidig giver foreningslivet et netværk og kompetencer i at begå sig og forstå den danske kultur.

34 Idræt, integration og inklusion Fakta 2, nydanskere og deres foreningsdeltagelse Børns deltagelse i sport og motion er socialt skæv. Andelen af børn og unge der dyrker idræt afhænger primært af tre variabler; forældrenes etnicitet, arbejdsmæssige og idrætslige baggrund. Piger hvis forældre hverken har europæisk herkomst, er i arbejde eller dyrker idræt, dyrker væsentligt mindre idræt end piger, hvis forældre avancerer på blot en af de tre variable (Idan, 2016 ). Beboere i udsatte boligområder er halvt så tilbøjelige til at dyrke idræt i en idrætsforening

35 Idræt, integration og inklusion Fakta 3, Børn og unge med særlige behov: Ifølge Statens Serum Institut er børn og unge op til 18 år i medicinsk behandling for ADHD. En gennemsnitlig kommune har over 100 børn med ADHD. Ca. ¾ er drenge. Børn og unge med fysiske og kognitive funktionsnedsættelse er underrepræsenteret i foreningslivet Børn med kognitive vanskeligheder har sværere ved at indgå i sociale fællesskaber, men med den rigtige hjælp og støtte får de mulighed for at blive en del af foreningslivet, der viser sig at have en positiv effekt på børnenes trivsel og velvære (Månsson, 2015).

36 Idræt, integration og inklusion DGI mener: DGI s værdigrundlag bygger på fællesskab og rummelighed samt et humanistisk menneskesyn, hvor der er plads til forskellighed. For DGI er det derfor naturligt, at tage ansvar for at inkludere socialt udsatte, herunder flygtninge i det danske foreningsliv. Job, Uddannelse og Foreningsliv er tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden. Job giver grundlag for selvforsørgelse, Uddannelse giver kvalifikationer og deltagelse i Foreningslivet giver relationer, øget gensidig tillid og aktivt medborgerskab. Foreninger fremmer social og kulturel inklusion og træner og forankrer demokratiske værdier hos medlemmerne Foreninger fungerer som kanaler til indflydelse og myndighed. Foreningslivet opbygger netværk, tillid, gensidig forståelse og samarbejde. Foreningslivet udvikler selvværd og læringsparathed.

37 Idræt, integration og inklusion DGI foreslår At kommunen har en ambition om, at flygtninge, nydanskere og børn med særlige behov er repræsenteret på samme vis som kommunens øvrige borgere i foreningslivet. Kommunen inddrager og samarbejder med idrætsforeninger om inklusion og integration af flygtninge i kommunerne At kommunen sikrer opkvalificering af trænere og ledere i det lokale foreningsliv gennem uddannelse af instruktører og foreningsfrivillige. Samarbejde om skole-foreningsforløb for børn med og uden kognitive handicaps, der skal understøtte inkluderende idrætsfællesskaber med skole og foreningsliv som brobyggende arena.

38 Vedtag en breddeidræts- eller motionspolitik i kommunen Mener Idræt, motion og fysisk aktivitet går på tværs af kommunens forvaltninger. Etabler en motionspolitik, som i vidst muligt omfang sikrer, at kommunens borgere er idrætsaktive i og udenfor foreningslivet. Motionspolitikken indeholder foreningsidrætten for de årige, den uorganiserede idræt, idrætsfaciliteterne, byrummene, naturen, den aktive transport, den institutionelle idræt på kommunens institutioner og arbejdspladser, sundhedsindsatsen, beskæftigelsesindsatsen og den sociale indsats. Motionspolitikken kan også indeholde kommercielle fitness aktiviteter i kommunen. En aktiv motionspolitik vil fremme sammenhængskraften i kommunen og sikre sundere borgere, som trives og lever et længere liv med mindre sygdom.