Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium
|
|
- Simone Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium Indledning Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at være nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder. I forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer. Og videre hedder det, at: Lærerne skal have kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmer idéskabelse. I forlængelse af ovenstående blev det i Undervisningsministeriets rapport Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri på KVU og MVU tilføjet, At det i forbindelse med den kommende revision af læreruddannelsen for det første sikres, at innovativ kompetence indgår i beskrivelsen af alle uddannelsens fag og for det andet, at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi, pædagogik ). Endelig skal der sikres de studerende tilbud om at deltage i undervisningsforløb om entreprenørskab. (Rapport fra arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser, Undervisningsministeriet d. 13. jan. 2006). Endelig fremgår af den nye Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 12. marts 2007, 18: Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser over stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Nye udfordringer Med etableringen af Danmarks Iværksætterakademi (IDEA) samt Selvstændighedsfonden og den hertil knyttede ambition om at skabe et sammenhængende uddannelsessystem i form af en såkaldt iværksættersøjle, der skal fremme entreprenørskab på alle trin i uddannelsessystemet fra og med 0. klasse til og med Ph.D.- og masterniveau, skulle det synes oplagt og evident, at lærerseminarierne tidligt markerede sig inden for feltet i et forsøg på at kvalificere disse nye udviklingsperspektiver. At dette imidlertid ikke er tilfældet fremgik på en større IDEA-konference i Middelfart, nov. 2005, idet lærerseminarierne her figurerede ved deres fravær, hvad angik aktiviteter inden for innovation og iværksætteri. Heroverfor kunne der konstateres en større grad af initiativer og aktiviteter inden for området på folkeskoleniveau, gymnasieniveau, på erhvervs- og handelsskolerne samt på enkelte videregående uddannelser.
2 At lærerseminarierne ikke har markeret sig mere tydeligt i feltet kan forekomme både bemærkelsesværdigt og betænkeligt al den stund, at de netop ville kunne profilere sig på baggrund af deres kerneydelser inden for læring og undervisning. Imidlertid fordrer de nye uddannelsespolitiske konstruktioner, herunder CVU-lovgivningen samt udkastet til de nye professionshøjskoler, at de forskellige uddannelseskulturer bringes i tale og i samspil med sigte på, at der udvikles nye og tværinstitutionelle samarbejdsflader. Det er bl.a. i lyset af disse nye grænse- og kommunikationsflader, at interessen for innovation og innovative læreprocesser skal ses, idet det for det første handler om, hvordan og på hvilken måde de forskellige kulturer kan bringes i tale, og i hvilket omfang de kan berige og tage ved lære af hinanden. For det andet, og i forlængelse heraf, gælder interessen hvordan nye former for innovative læreprocesser og kompetencer kan opstå og genereres i disse nye og tværinstitutionelle læringsmiljøer. Eksempelvis kan der på baggrund af tværgående projektkonstruktioner oparbejdes nye videns- og erfaringsformer i et samarbejde med studerende og lærere fra de forskellige uddannelseskulturer. Med dannelsen og oprettelsen af det nye Campus Frederiksberg, hvor 11 forskellige uddannelsesinstitutioner netop har indgået en forpligtende samarbejdsaftale, er der skabt en platform, hvor nye og tværinstitutionelle projektkonstruktioner kan danne rammen om originale og innovative læreprocesser. Samarbejdsaftalen skal bl.a. sikre, at de nødvendige betingelser for tværinstitutionelt samarbejde tilvejebringes (faglige, sociale, kulturelle og organisatoriske) samt at der skabes gode betingelser for internationalisering, hvorigennem de studerendes globaliseringskompetencer kan styrkes. Campus Frederiksberg omfatter bl.a. CBS, KVL, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet, Den sociale Højskole, Hærens Officerskole, Forvaltningshøjskolen, Diakonissestiftelsen, Falkonergårdens Gymnasium og Voksenuddannelsescenteret Frederiksberg. Innovation og entreprenørskab Selvom innovation og entreprenørskab som begreber er nye inden for en dansk skole- og seminariesammenhæng har mange af de egenskaber som begreberne indbefatter, f.eks. opfindsomhed, skabende virksomhed og samarbejdsevne, en lang tradition som overordnede lærings- og dannelsesmål i den danske folkeskole. Udvikling og stimulering af barnets nysgerrighed, fantasi og kreativitet samt dets eksperimenterende og udforskende forhold til sin omverden er et grundtræk, der løber som en varm tråd gennem den pædagogiske idéhistorie fra Rousseau over reform- og erfaringspædagogikken såvel som værksteds- og projektpædagogikken, og frem til eksempelvis folkeskoleloven af Imidlertid indvarsler begreberne innovation og entreprenørskab en pragmatisk vending indenfor det pædagogiske felt; en mere praksis- og anvendelsesorienteret drejning, hvor det i højere grad kommer til at handle om værdien og anvendelsen af bestemte kundskaber og færdigheder i relation til forskellige og eksterne sammenhænge (kulturelle, sociale, institutionelle, organisatoriske, osv.). Evnen til at omsætte og anvende kundskaber og færdigheder i relation til bestemte situationer og kontekstuelle sammenhænge er en grundlæggende forudsætning for al kompetenceudvikling, herunder udvikling af innovative og entreprenante kompetenceformer. Hvis vi med den græske filosof Aristoteles skelner mellem begreberne episteme (viden), techne (kunnen) og phronesis (gøren), kan vi sige, at en praksis- og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling baserer sig på, at man gør og skaber noget med sine kundskaber og færdigheder at man bruger dem til noget med et bestemt formål for øje, på samme måde, som en håndværker gør brug af sine kundskaber og færdigheder med en bestemt konstruktion for øje. Man
3 sætter noget nyt i værk; et nyt perspektiv, nye måder at tænke, sanse og forbinde tingene på, nye måder at intervenere på nye måder at gå til værks og være virksom (entre-prenere) på. Innovative og entrepreneurielle læreprocesser indikerer i deres praksis- og handlingsrettethed således en forskydning fra en viden (hvad ved du?) til en kunnen (hvad kan du?) formidlet af en gøren (hvad gør du?). En sådan mere kompetencerelateret anvendelsesorientering implicerer imidlertid en ny form for taksonomiforståelse, hvorved fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser (hvad skal vi vide?) må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser (hvad skal vi kunne?). Det må her demonstreres hvordan og på hvilke måder viden kan praktiseres, omsættes og anvendes i praksis. I pædagogiske sammenhænge handler det om, aktivt og konkret, at engagere sig i sin omverden gennem de faglige stofindhold, om at se muligheder, være nyskabende og ikke mindst kunne omsætte ideer til virkelighed for derigennem at skabe (nye) værdier. Eksempelvis kunne det dreje sig om udvikling og formidling af humanitære projekter, sociale interventionsformer, kulturelle arrangementer og events, sundhedsprogrammer, energipolitiske indsatsområder; nye måder at oplyse, informere og undervise på. I forbindelse hermed åbnes der således for en kritisk diskussion af, hvad viden kan bruges til, hvilken værdi viden har og i hvilke sammenhænge, eksempelvis værdien af nye videns- og teknologiformer. I en videre forstand handler det om, hvordan vi som mennesker opfatter, anvender og kultiverer os igennem de informationer, teknologier og artefakter, som vi omgås med i vores dagligdag. Viden, ting og design, som vi på forskellige niveauer selv er med til at skabe, omsætte og kommunikere. I den sammenhæng kan det siges, at innovation og entreprenørskab sigter mod at kvalificere bestemte kompetencer og læreprocesser, der baserer sig på idéudvikling, kreativitet og formgivning. Læreprocesser der dybest set er funderede i vores sansemæssige og skabende omgang med vores omverden og som æstetisk praksis bl.a. indbefatter konceptudvikling, design, produktion og formidling. I den forstand kan det siges, at form- og produktsiden i højere grad udgør et dynamisk moment i innovative og entreprenante læreprocesser, hvor interessen gælder anvendelses- og brugsværdien, hvad angår viden, stoflighed og design. For så vidt introducerer begreberne om innovation og entreprenørskab et nyt formsprog i pædagogikken, der på mange måder er beslægtet med æstetiske læreprocesser og kommunikation. Et nyt formsprog, der genstarter og reaktualiserer klassiske temaer indenfor pædagogik og didaktik, såsom forholdet mellem dannelse og uddannelse, teori og praksis, subjekt og objekt, kundskaber og færdigheder, egenskaber og kompetencer, læring og undervisning, etc. Formål Formålet med vores projekt på Frederiksberg Seminarium er udvikling og kvalificering af læreprocesser og kompetencer i innovation og entreprenørskab indenfor pædagogik og didaktik. Udvikling af sådanne kompetencer og læreprocesser skal bl.a. baseres på situationelle og kontekstafhængige problemløsningsstrategier i samspil med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. institutioner, organisationer, foreninger og virksomheder). Kompetencerne retter sig mod pædagogisk idé- og produktudvikling samt didaktisk konceptualisering i form af lærings- undervisningsmaterialer til brug i folkeskolen (innovationsværksteder, solutionscamps, spil, workshops, metodikker, temaforløb, film, m.m.). Dette fordrer imidlertid en kompetenceudvikling, der knytter an til fagenes didaktik og metode, således at de studerende i praktisk forstand bliver i stand til at se muligheder og entreprenante perspektiver indenfor de faglige stofområder. I særlig grad drejer det sig derfor om kreativ omsætning, anvendelse og formidling af de faglige kundskaber og færdigheder i relation til en given pædagogisk kontekst og didaktisk brugerflade.
4 I forlængelse heraf angår spørgsmålene fagenes formål, mening og anvendelse; Hvad kan man bruge fagene til? Hvad er formålet og meningen med fagene? Hvilken praktisk anvendelighed har fagene og de forskellige fagindhold? Hvordan og på hvilken måde kan fagene og de faglige indhold bringes i anvendelse anskueliggøres, iscenesættes og formidles? Kort sagt drejer spørgsmålene sig på den ene side om, hvad fagene er for størrelser og, på den anden side, hvad fagene kan bruges til; Hvad er sprog og hvad kan sprog bruges til? Hvad er matematik og hvad kan matematik bruges til? Hvad er billeder og hvad kan billeder bruges til? osv. Herefter retter problemstillingen sig mod en transformationsproblematik, nemlig hvordan og på hvilke måder man kan omsætte og anvende de faglige stofindhold i forhold til konkrete og kontekstbestemte problemfelter. Målet med dette projekt er programmatisk sagt, at frisætte den pædagogiske fantasi og det didaktiske entreprenørskab inden for de forskellige fag og fagområder. I et dannelsesmæssigt perspektiv drejer det sig om, hvordan og på hvilken måde man kan engagere og delagtiggøre børn og unge i verden gennem de faglige stofindhold socialt, kulturelt, politisk og eksistentielt; hvordan og på hvilken måde man kan engagere og delagtiggøre børn og unge gennem smag, billeder, sprog, tænkning, musik, natur, historie, geografi, etc. Et dannelsesprojekt, der grundliggende handler om, at kultivere, raffinere og udvikle vores forhold til hinanden, vores omverden og tingene omkring os og ikke mindst vores forhold til os selv og vores væren i verden: vores eksistensforhold. I ethvert forhold handler det om at engagere sig at ville, gøre og skabe noget i verden. Og herom handler netop pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab. Udviklingsprojekter Innovationshold Oprettelse af to innovationshold på 1. årgang i fagene Pædagogik og Skolen i Samfundet. Der oprettes et innovationshold i tilknytning til linjefaget Dansk og et innovationshold i tilknytning til linjefaget Matematik. Kursus i innovation og entreprenørskab Oprettelse og etablering af et valgfrit kursusforløb i innovation og entreprenørskab i tilknytning til professionsbacheloropgaven. Formålet med kurset er, at kunne tilbyde de studerende en mulighed for at udarbejde deres bacheloropgave i et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis skoler, kommuner, skoletjenester, andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger, forskningsinstitutioner, m.fl. Symposion Afholdelse af et symposion for lærere ved Frederiksberg Seminarium vedrørende innovation og iværksætteri indenfor pædagogik og didaktik. Formålet med dette symposion er, at diskutere hvordan og i hvilket omfang innovation og entreprenørskab metodisk kan siges at åbne op for nye muligheder at arbejde med fagene på. Målet er at engagere så mange af seminariets lærere som muligt, i et forsøg på at skabe debat og samarbejde på et bredt grundlag fagligt, organisatorisk såvel som kulturelt. Vidensbutik Etablering og offentliggørelse af eksterne samarbejdsrelationer og -kontrakter via vidensbutikken på Frederiksberg Seminariums hjemmeside. Idéen med vidensbutikken er bl.a. at fungere som et mødested mellem seminariets bachelorstuderende og forskellige eksterne samarbejdspartnere.
5 Seminariemesterskaber Iscenesættelse og afholdelse af seminariemesterskaber indenfor innovation og entreprenørskab i tilknytning til professionsbacheloropgaven. Seminariemesterskaberne afholdes i første omgang internt. Siden hen håber vi på, at kunne udvide mesterskaberne i et samarbejde med N. Zahles Seminarium og CVU København Nordsjælland. Nordisk Netværk for Innovation og entreprenørskab Etablering og udvikling af et Nordisk Netværk for Innovation og Entreprenørskab indenfor Pædagogik og Didaktik i samarbejde med Lærerhøjskolen i Vestfold i Norge samt Lærerhøjskolen i Malmø. Samarbejdet sigter mod udvikling af et fælles nordisk uddannelsesmodul. Efter- og videreuddannelsesaktiviteter Udvikling og afholdelse af konferencer, kurser og workshops i innovation og entreprenørskab indenfor pædagogik og didaktik i et efter- og videreuddannelsesregi for undervisere i folkeskolen såvel som for seminarielærere. Center for pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Oprettelse og etablering af Center for pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab. Centerfunktionerne retter sig mod konceptudvikling og produktion af undervisnings- og læringsprogrammer i tilknytning til faglige temamoduler i læreruddannelsen. Diplomuddannelse i innovation og entreprenørskab Ansøgning om oprettelse af en pædagogisk diplomuddannelse i Innovation og entreprenørskab indenfor ledelse, organisation og planlægning i samarbejde med KLEO, Videnscenter for kompetencer, ledelse, evaluering og organisationsudvikling ved CVU København og Nordsjælland. Eksterne samarbejdspartnere Danmarks Iværksætterakademi v. Torben Bager, direktør Selvstændighedsfonden v. Valdemar Duus, centerleder Undervisningsministeriet v. Kirsten Danielsen, specialkonsulent Danmarks Pædagogisk Universitet v. Feiwel Kupferberg, professor Lærerhøjskolen i Vestfold i Norge v. Berit Bratholm, seminarielektor Hunderupskolen i Odense v. Stig Hulten, lærer Børneuniversitetet i København v. Claus Balsvig, viceskoleinspektør Perspektiver Perspektiverne er mange. Et af dem er at skabe tværinstitutionelle innovationsværksteder i regi af Campus Frederiksberg, hvor de studerende på tværs af deres uddannelsesretning kan arbejde med iværksætteri og innovationsprocesser. Nærmere bestemt kunne man tilbyde de forskellige studerende at deltage i en iværksætter- og innovations-camp med særligt henblik på at udarbejde løsningsforslag i relation til helt konkrete opgaver, evt. i samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv på Frederiksberg.
6 Et par eksempler på sådanne solutionscamps kunne være: 1) En camp vedr. den nye oplevelsesøkonomi (Hvad er oplevelsesøkonomi og hvad kan oplevelsesøkonomi bruges til?), 2) En teknologisk camp (Hvad er teknologi og hvordan kan teknologi anvendes til at løse humane og sociale problemer?) og 3) En kunst-camp (Hvad er kunst og hvordan kan man anvende og bruge kunst i dagligdagen, i byrummet og i institutioner?) Et andet perspektiv kunne ligge i, at man i en periode åbnede hele seminariet op for en given offentlighed, for her at demonstrere hvad fag er og hvad fag kan bruges til. Gennem et sådant kulturprojekt kunne man på én gang samle uddannelsesinstitutionen omkring en række vidt forskellige formidlingsaktiviteter, hvoraf nogle kunne foregå på selve institutionen (fagcaféer, udstillinger, værksteder, foredrag, film, m.m.) og andre aktiviteter kunne have karakter af ud-afhuset-aktivteter (happenings, events, m.m.). Ved på den måde at skabe opmærksomhed omkring læreruddannelsen kunne man muligvis bidrage til at brande læreruddannelsen, som en mere moderne uddannelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sin fag- og kulturformidling.
Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereInnovation i uddannelse og undervisning
Innovation i uddannelse og undervisning Af Lasse Skånstrøm Det globale innovationspres på de nationale vidensøkonomier tvinger i dag de enkelte lande til at investere i grundskolen som fundament for udvikling
Læs mereFremtidens skole - grundlag og grundlagselementer
Fremtidens skole - grundlag og grundlagselementer Praktisk fornuft Fremtidens skole bygger på en kropslig og praktisk fornuft. I modsætning til industrisamfundets kundskabsskole, der er et barn af oplysningstidens
Læs mereInnovation i uddannelse og undervisning
Innovation i uddannelse og undervisning Af Lasse Skånstrøm 2009 Indholdsfortegnelse Side 2: Indledning Side 3: Nye udfordringer Side 3: Moderniteten Side 5: Innovation og entreprenørskab Side 6: Engagementets
Læs mereTitel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans
Titel: Innovativ didaktik på læreruddannelsen 1. Udviklingsprojektets relevans Vision Verdens bedste folkeskole indvarsler en pragmatisk vending for såvel folkeskolen som læreruddannelsen, der betyder,
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereDen lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale
Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereWorkshop om Innovation og Entrepenørskab
Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereVelfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
Læs mereINNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta
INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt
Læs mereEleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.
Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.
Læs mereHistorie og innovation
Historie og innovation Efteråret 2009 besluttede regeringen at sætte fokus på innovation og entreprenørskab for ad den vej at sætte rammer og målsætning for udvikling af innovative kompetencer hos de unge
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereFagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14)
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14) Klassetrin: 8.-9. klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereSådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design
Sådan underviser du i designprocesser, kreativitet og innovation i valgfaget håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, pædagogisk konsulent og underviser på læreruddannelsen Læreruddannelse med linjefag i
Læs mereEntreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereINNOVATIONSFABRIKKEN
INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed. Eleverne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereReferat for bestyrelsesmøde nr. 9,
Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereBILLEDKUNST OG INNOVATION
BILLEDKUNST OG INNOVATION Udsmykning og innovative billedprocesser Fagfestival i Brønderslev Kommune Tirsdag den 5. august 2019 Kl. 12.30 15.00 ved Hanne Bøgesvang LU i Aalborg Workshoppens program: Velkommen
Læs mereSpørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse:
Spørgsmål fra DGI, svar fra arbejdsgruppen om Uddannelse: Spørgsmål fra DGI Arbejdsgrupperne er af DGI blevet bedt om at svare på følgende spørgsmål: 1. Processpørgsmål: Hvordan er arbejdsgrupperne nået
Læs mereSTRATEGI CAMPUS KØGE
STRATEGI CAMPUS KØGE 2016 2018 Udarbejdet af CAMPUS Køges Projektgruppe - til fordel for CAMPUS Køges elever, studerende, kursister, medarbejdere, partnere og det samfund, vi er en del af. INDIVIDET SKABES
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereSCIENCE INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2014-15 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereInnovation -viden i spilved Kirsten Lauta
Innovation -viden i spilved Kirsten Lauta Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund? GL/Mandag Morgen Lærerrollen og den innovative process facilit ator Vejled er / coach Faglærer Dommer Vigtigt
Læs mereVELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs
VELKOMMEN Entreprenørskab på kryds og tværs Det magiske kort som vælger dig!! Ta et kort og find en makker der har nogenlunde den samme håndtemperatur som dig selv Fortæl på baggrund af kortet hvilke tanker
Læs mereTEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk
TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne
Læs mereURSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019
K URSUSFORLØB HÅNDVÆRK & DESIGN ESBJERG KOMMUNE 2018/2019 KURSUSFORLØB I HÅNDVÆRK OG DESIGN FOR LÆRERE I ESBJERG KOMMUNE KOMMUNE STED: På en skole med håndværk og design værksted UNDERVISER: Rachel Zachariassen
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereINDHOLD. Forord 3. Naturfagstrategiens afsæt 5. Ambitionen 6. Mål med strategien 6. Målgruppe for naturfagstrategien 7
INDHOLD Forord 3 Naturfagstrategiens afsæt 5 Ambitionen 6 Mål med strategien 6 Målgruppe for naturfagstrategien 7 STEAM Strategiens faglige pejlemærker 9 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune har som ambition
Læs mere