Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium

Transkript

1 Pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Ved Lasse Skånstrøm & Ebbe Kromann Frederiksberg Seminarium Indledning Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at være nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder. I forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle elevernes innovative kompetencer. Og videre hedder det, at: Lærerne skal have kendskab til metoder og samarbejdsformer, der fremmer idéskabelse. I forlængelse af ovenstående blev det i Undervisningsministeriets rapport Entreprenørskab i de videregående uddannelser. Innovation og iværksætteri på KVU og MVU tilføjet, At det i forbindelse med den kommende revision af læreruddannelsen for det første sikres, at innovativ kompetence indgår i beskrivelsen af alle uddannelsens fag og for det andet, at innovativ metode og fagdidaktik indarbejdes i læreruddannelsens metodefag (almen didaktik, psykologi, pædagogik ). Endelig skal der sikres de studerende tilbud om at deltage i undervisningsforløb om entreprenørskab. (Rapport fra arbejdsgruppen vedr. entreprenørskab inden for de korte og mellemlange videregående uddannelser samt videregående voksenuddannelser, Undervisningsministeriet d. 13. jan. 2006). Endelig fremgår af den nye Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 12. marts 2007, 18: Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser over stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Nye udfordringer Med etableringen af Danmarks Iværksætterakademi (IDEA) samt Selvstændighedsfonden og den hertil knyttede ambition om at skabe et sammenhængende uddannelsessystem i form af en såkaldt iværksættersøjle, der skal fremme entreprenørskab på alle trin i uddannelsessystemet fra og med 0. klasse til og med Ph.D.- og masterniveau, skulle det synes oplagt og evident, at lærerseminarierne tidligt markerede sig inden for feltet i et forsøg på at kvalificere disse nye udviklingsperspektiver. At dette imidlertid ikke er tilfældet fremgik på en større IDEA-konference i Middelfart, nov. 2005, idet lærerseminarierne her figurerede ved deres fravær, hvad angik aktiviteter inden for innovation og iværksætteri. Heroverfor kunne der konstateres en større grad af initiativer og aktiviteter inden for området på folkeskoleniveau, gymnasieniveau, på erhvervs- og handelsskolerne samt på enkelte videregående uddannelser.

2 At lærerseminarierne ikke har markeret sig mere tydeligt i feltet kan forekomme både bemærkelsesværdigt og betænkeligt al den stund, at de netop ville kunne profilere sig på baggrund af deres kerneydelser inden for læring og undervisning. Imidlertid fordrer de nye uddannelsespolitiske konstruktioner, herunder CVU-lovgivningen samt udkastet til de nye professionshøjskoler, at de forskellige uddannelseskulturer bringes i tale og i samspil med sigte på, at der udvikles nye og tværinstitutionelle samarbejdsflader. Det er bl.a. i lyset af disse nye grænse- og kommunikationsflader, at interessen for innovation og innovative læreprocesser skal ses, idet det for det første handler om, hvordan og på hvilken måde de forskellige kulturer kan bringes i tale, og i hvilket omfang de kan berige og tage ved lære af hinanden. For det andet, og i forlængelse heraf, gælder interessen hvordan nye former for innovative læreprocesser og kompetencer kan opstå og genereres i disse nye og tværinstitutionelle læringsmiljøer. Eksempelvis kan der på baggrund af tværgående projektkonstruktioner oparbejdes nye videns- og erfaringsformer i et samarbejde med studerende og lærere fra de forskellige uddannelseskulturer. Med dannelsen og oprettelsen af det nye Campus Frederiksberg, hvor 11 forskellige uddannelsesinstitutioner netop har indgået en forpligtende samarbejdsaftale, er der skabt en platform, hvor nye og tværinstitutionelle projektkonstruktioner kan danne rammen om originale og innovative læreprocesser. Samarbejdsaftalen skal bl.a. sikre, at de nødvendige betingelser for tværinstitutionelt samarbejde tilvejebringes (faglige, sociale, kulturelle og organisatoriske) samt at der skabes gode betingelser for internationalisering, hvorigennem de studerendes globaliseringskompetencer kan styrkes. Campus Frederiksberg omfatter bl.a. CBS, KVL, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet, Den sociale Højskole, Hærens Officerskole, Forvaltningshøjskolen, Diakonissestiftelsen, Falkonergårdens Gymnasium og Voksenuddannelsescenteret Frederiksberg. Innovation og entreprenørskab Selvom innovation og entreprenørskab som begreber er nye inden for en dansk skole- og seminariesammenhæng har mange af de egenskaber som begreberne indbefatter, f.eks. opfindsomhed, skabende virksomhed og samarbejdsevne, en lang tradition som overordnede lærings- og dannelsesmål i den danske folkeskole. Udvikling og stimulering af barnets nysgerrighed, fantasi og kreativitet samt dets eksperimenterende og udforskende forhold til sin omverden er et grundtræk, der løber som en varm tråd gennem den pædagogiske idéhistorie fra Rousseau over reform- og erfaringspædagogikken såvel som værksteds- og projektpædagogikken, og frem til eksempelvis folkeskoleloven af Imidlertid indvarsler begreberne innovation og entreprenørskab en pragmatisk vending indenfor det pædagogiske felt; en mere praksis- og anvendelsesorienteret drejning, hvor det i højere grad kommer til at handle om værdien og anvendelsen af bestemte kundskaber og færdigheder i relation til forskellige og eksterne sammenhænge (kulturelle, sociale, institutionelle, organisatoriske, osv.). Evnen til at omsætte og anvende kundskaber og færdigheder i relation til bestemte situationer og kontekstuelle sammenhænge er en grundlæggende forudsætning for al kompetenceudvikling, herunder udvikling af innovative og entreprenante kompetenceformer. Hvis vi med den græske filosof Aristoteles skelner mellem begreberne episteme (viden), techne (kunnen) og phronesis (gøren), kan vi sige, at en praksis- og anvendelsesorienteret kompetenceudvikling baserer sig på, at man gør og skaber noget med sine kundskaber og færdigheder at man bruger dem til noget med et bestemt formål for øje, på samme måde, som en håndværker gør brug af sine kundskaber og færdigheder med en bestemt konstruktion for øje. Man

3 sætter noget nyt i værk; et nyt perspektiv, nye måder at tænke, sanse og forbinde tingene på, nye måder at intervenere på nye måder at gå til værks og være virksom (entre-prenere) på. Innovative og entrepreneurielle læreprocesser indikerer i deres praksis- og handlingsrettethed således en forskydning fra en viden (hvad ved du?) til en kunnen (hvad kan du?) formidlet af en gøren (hvad gør du?). En sådan mere kompetencerelateret anvendelsesorientering implicerer imidlertid en ny form for taksonomiforståelse, hvorved fagenes eksisterende indholdsbeskrivelser (hvad skal vi vide?) må suppleres af en række nye kompetencebeskrivelser (hvad skal vi kunne?). Det må her demonstreres hvordan og på hvilke måder viden kan praktiseres, omsættes og anvendes i praksis. I pædagogiske sammenhænge handler det om, aktivt og konkret, at engagere sig i sin omverden gennem de faglige stofindhold, om at se muligheder, være nyskabende og ikke mindst kunne omsætte ideer til virkelighed for derigennem at skabe (nye) værdier. Eksempelvis kunne det dreje sig om udvikling og formidling af humanitære projekter, sociale interventionsformer, kulturelle arrangementer og events, sundhedsprogrammer, energipolitiske indsatsområder; nye måder at oplyse, informere og undervise på. I forbindelse hermed åbnes der således for en kritisk diskussion af, hvad viden kan bruges til, hvilken værdi viden har og i hvilke sammenhænge, eksempelvis værdien af nye videns- og teknologiformer. I en videre forstand handler det om, hvordan vi som mennesker opfatter, anvender og kultiverer os igennem de informationer, teknologier og artefakter, som vi omgås med i vores dagligdag. Viden, ting og design, som vi på forskellige niveauer selv er med til at skabe, omsætte og kommunikere. I den sammenhæng kan det siges, at innovation og entreprenørskab sigter mod at kvalificere bestemte kompetencer og læreprocesser, der baserer sig på idéudvikling, kreativitet og formgivning. Læreprocesser der dybest set er funderede i vores sansemæssige og skabende omgang med vores omverden og som æstetisk praksis bl.a. indbefatter konceptudvikling, design, produktion og formidling. I den forstand kan det siges, at form- og produktsiden i højere grad udgør et dynamisk moment i innovative og entreprenante læreprocesser, hvor interessen gælder anvendelses- og brugsværdien, hvad angår viden, stoflighed og design. For så vidt introducerer begreberne om innovation og entreprenørskab et nyt formsprog i pædagogikken, der på mange måder er beslægtet med æstetiske læreprocesser og kommunikation. Et nyt formsprog, der genstarter og reaktualiserer klassiske temaer indenfor pædagogik og didaktik, såsom forholdet mellem dannelse og uddannelse, teori og praksis, subjekt og objekt, kundskaber og færdigheder, egenskaber og kompetencer, læring og undervisning, etc. Formål Formålet med vores projekt på Frederiksberg Seminarium er udvikling og kvalificering af læreprocesser og kompetencer i innovation og entreprenørskab indenfor pædagogik og didaktik. Udvikling af sådanne kompetencer og læreprocesser skal bl.a. baseres på situationelle og kontekstafhængige problemløsningsstrategier i samspil med eksterne samarbejdspartnere (f.eks. institutioner, organisationer, foreninger og virksomheder). Kompetencerne retter sig mod pædagogisk idé- og produktudvikling samt didaktisk konceptualisering i form af lærings- undervisningsmaterialer til brug i folkeskolen (innovationsværksteder, solutionscamps, spil, workshops, metodikker, temaforløb, film, m.m.). Dette fordrer imidlertid en kompetenceudvikling, der knytter an til fagenes didaktik og metode, således at de studerende i praktisk forstand bliver i stand til at se muligheder og entreprenante perspektiver indenfor de faglige stofområder. I særlig grad drejer det sig derfor om kreativ omsætning, anvendelse og formidling af de faglige kundskaber og færdigheder i relation til en given pædagogisk kontekst og didaktisk brugerflade.

4 I forlængelse heraf angår spørgsmålene fagenes formål, mening og anvendelse; Hvad kan man bruge fagene til? Hvad er formålet og meningen med fagene? Hvilken praktisk anvendelighed har fagene og de forskellige fagindhold? Hvordan og på hvilken måde kan fagene og de faglige indhold bringes i anvendelse anskueliggøres, iscenesættes og formidles? Kort sagt drejer spørgsmålene sig på den ene side om, hvad fagene er for størrelser og, på den anden side, hvad fagene kan bruges til; Hvad er sprog og hvad kan sprog bruges til? Hvad er matematik og hvad kan matematik bruges til? Hvad er billeder og hvad kan billeder bruges til? osv. Herefter retter problemstillingen sig mod en transformationsproblematik, nemlig hvordan og på hvilke måder man kan omsætte og anvende de faglige stofindhold i forhold til konkrete og kontekstbestemte problemfelter. Målet med dette projekt er programmatisk sagt, at frisætte den pædagogiske fantasi og det didaktiske entreprenørskab inden for de forskellige fag og fagområder. I et dannelsesmæssigt perspektiv drejer det sig om, hvordan og på hvilken måde man kan engagere og delagtiggøre børn og unge i verden gennem de faglige stofindhold socialt, kulturelt, politisk og eksistentielt; hvordan og på hvilken måde man kan engagere og delagtiggøre børn og unge gennem smag, billeder, sprog, tænkning, musik, natur, historie, geografi, etc. Et dannelsesprojekt, der grundliggende handler om, at kultivere, raffinere og udvikle vores forhold til hinanden, vores omverden og tingene omkring os og ikke mindst vores forhold til os selv og vores væren i verden: vores eksistensforhold. I ethvert forhold handler det om at engagere sig at ville, gøre og skabe noget i verden. Og herom handler netop pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab. Udviklingsprojekter Innovationshold Oprettelse af to innovationshold på 1. årgang i fagene Pædagogik og Skolen i Samfundet. Der oprettes et innovationshold i tilknytning til linjefaget Dansk og et innovationshold i tilknytning til linjefaget Matematik. Kursus i innovation og entreprenørskab Oprettelse og etablering af et valgfrit kursusforløb i innovation og entreprenørskab i tilknytning til professionsbacheloropgaven. Formålet med kurset er, at kunne tilbyde de studerende en mulighed for at udarbejde deres bacheloropgave i et tæt samspil med eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis skoler, kommuner, skoletjenester, andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger, forskningsinstitutioner, m.fl. Symposion Afholdelse af et symposion for lærere ved Frederiksberg Seminarium vedrørende innovation og iværksætteri indenfor pædagogik og didaktik. Formålet med dette symposion er, at diskutere hvordan og i hvilket omfang innovation og entreprenørskab metodisk kan siges at åbne op for nye muligheder at arbejde med fagene på. Målet er at engagere så mange af seminariets lærere som muligt, i et forsøg på at skabe debat og samarbejde på et bredt grundlag fagligt, organisatorisk såvel som kulturelt. Vidensbutik Etablering og offentliggørelse af eksterne samarbejdsrelationer og -kontrakter via vidensbutikken på Frederiksberg Seminariums hjemmeside. Idéen med vidensbutikken er bl.a. at fungere som et mødested mellem seminariets bachelorstuderende og forskellige eksterne samarbejdspartnere.

5 Seminariemesterskaber Iscenesættelse og afholdelse af seminariemesterskaber indenfor innovation og entreprenørskab i tilknytning til professionsbacheloropgaven. Seminariemesterskaberne afholdes i første omgang internt. Siden hen håber vi på, at kunne udvide mesterskaberne i et samarbejde med N. Zahles Seminarium og CVU København Nordsjælland. Nordisk Netværk for Innovation og entreprenørskab Etablering og udvikling af et Nordisk Netværk for Innovation og Entreprenørskab indenfor Pædagogik og Didaktik i samarbejde med Lærerhøjskolen i Vestfold i Norge samt Lærerhøjskolen i Malmø. Samarbejdet sigter mod udvikling af et fælles nordisk uddannelsesmodul. Efter- og videreuddannelsesaktiviteter Udvikling og afholdelse af konferencer, kurser og workshops i innovation og entreprenørskab indenfor pædagogik og didaktik i et efter- og videreuddannelsesregi for undervisere i folkeskolen såvel som for seminarielærere. Center for pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab Oprettelse og etablering af Center for pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab. Centerfunktionerne retter sig mod konceptudvikling og produktion af undervisnings- og læringsprogrammer i tilknytning til faglige temamoduler i læreruddannelsen. Diplomuddannelse i innovation og entreprenørskab Ansøgning om oprettelse af en pædagogisk diplomuddannelse i Innovation og entreprenørskab indenfor ledelse, organisation og planlægning i samarbejde med KLEO, Videnscenter for kompetencer, ledelse, evaluering og organisationsudvikling ved CVU København og Nordsjælland. Eksterne samarbejdspartnere Danmarks Iværksætterakademi v. Torben Bager, direktør Selvstændighedsfonden v. Valdemar Duus, centerleder Undervisningsministeriet v. Kirsten Danielsen, specialkonsulent Danmarks Pædagogisk Universitet v. Feiwel Kupferberg, professor Lærerhøjskolen i Vestfold i Norge v. Berit Bratholm, seminarielektor Hunderupskolen i Odense v. Stig Hulten, lærer Børneuniversitetet i København v. Claus Balsvig, viceskoleinspektør Perspektiver Perspektiverne er mange. Et af dem er at skabe tværinstitutionelle innovationsværksteder i regi af Campus Frederiksberg, hvor de studerende på tværs af deres uddannelsesretning kan arbejde med iværksætteri og innovationsprocesser. Nærmere bestemt kunne man tilbyde de forskellige studerende at deltage i en iværksætter- og innovations-camp med særligt henblik på at udarbejde løsningsforslag i relation til helt konkrete opgaver, evt. i samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv på Frederiksberg.

6 Et par eksempler på sådanne solutionscamps kunne være: 1) En camp vedr. den nye oplevelsesøkonomi (Hvad er oplevelsesøkonomi og hvad kan oplevelsesøkonomi bruges til?), 2) En teknologisk camp (Hvad er teknologi og hvordan kan teknologi anvendes til at løse humane og sociale problemer?) og 3) En kunst-camp (Hvad er kunst og hvordan kan man anvende og bruge kunst i dagligdagen, i byrummet og i institutioner?) Et andet perspektiv kunne ligge i, at man i en periode åbnede hele seminariet op for en given offentlighed, for her at demonstrere hvad fag er og hvad fag kan bruges til. Gennem et sådant kulturprojekt kunne man på én gang samle uddannelsesinstitutionen omkring en række vidt forskellige formidlingsaktiviteter, hvoraf nogle kunne foregå på selve institutionen (fagcaféer, udstillinger, værksteder, foredrag, film, m.m.) og andre aktiviteter kunne have karakter af ud-afhuset-aktivteter (happenings, events, m.m.). Ved på den måde at skabe opmærksomhed omkring læreruddannelsen kunne man muligvis bidrage til at brande læreruddannelsen, som en mere moderne uddannelse, der først og fremmest er karakteriseret ved sin fag- og kulturformidling.