POLITISK OPLÆG SEPTEMBER 2014
|
|
- Bo Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 POLITISK OPLÆG SUNDHEDSPOLITIK SEPTEMBER 2014 KRÆFTPLAN IV
2 FORORD Venstre pririterer kræftmrådet højt. Under VK-regeringen fik mrådet et markant løft med pfølgning på Kræftplan I, aftale m Kræftplan II g Kræftplan III. Den massive indsats har resulteret i markante frbedringer af hele kræftmrådet. Flere g flere danskere verlever i dag en kræftsygdm, behandlingskvaliteten er blevet løftet, g pakkefrløbene har medført krtere ventetid g bedre sammenhæng i udrednings- g behandlingsfrløbet. Det har krævet en enrm g anerkendelsesværdig indsats fra sundhedsvæsenets mange dygtige medarbejdere. Indsatsen på kræftmrådet i Danmark skal ikke blt være af høj faglig kvalitet. Den danske kræftindsats skal p på højeste internatinale niveau. Vi skal derfr fasthlde fkus på de gde resultater, der allerede er pnået, g samtidig sætte nye ambitiøse mål fr den danske kræftindsats. Vi er nået langt på kræftmrådet men vi er desværre langt fra i mål. Kræftbehandlingen er blevet markant frbedret, g verlevelsen er stigende, men vi har endnu ikke indhentet verlevelsesefterslæbet i frhld til nablandene. Ventetiderne på kræftmrådet er reduceret betydeligt, men de er frtsat fr lange, g fr mange kræftpatienter plever frtsat usammenhængende behandlingsfrløb. Derfr er der behv fr en Kræftplan IV. Samtidig er der meget stre reginale frskelle på kræftbehandlingen i Danmark. Eksempelvis er det kun 52 pct. af patienterne i Regin Hvedstaden med kræft i nyren, der bliver pereret til tiden, mens det i Regin Syddanmark er 83 pct. I følge Kræftens Bekæmpelse vkser frskellene mellem reginerne. Kræftplan IV skal sikre, at sundhedsvæsenet på alle niveauer er gearet til de kmmende års udfrdringer g muligheder på kræftmrådet. Kræftplan IV finansieres inden fr sundhedspuljen på i alt 1 mia. kr. i 2015 på Venstres finanslvsfrslag. Heraf afsættes i alt 380 mi. kr. ekstra til kræftmrådet alene i Det er dbbelt så meget, sm regeringen freslår i sit sundhedsudspil, hvr regeringen blt afsætter 190 mi. kr. Venstres flketingsgruppe Christiansbrg, september 2014
3 KRÆFTPLAN IV Antallet af kræftpatienter vil stige de kmmende år. Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2025 vil være 30 pct. flere kræftpatienter end i dag. Hertil kmmer at langt flere vil leve med kræft på grund af øget verlevelse g et stigende antal patienter. Udviklingen vil i sig selv skabe et strt pres på sundhedsvæsenet. Kræftplan IV skal tage fat i disse udfrdringer på kræftmrådet - g ikke mindst kmme med løsninger. Den første kræftplan (2000) blev udarbejdet på baggrund af et strt kapacitetsefterslæb på kræftmrådet. Efterslæbet medførte lange ventelister g dårlig verlevelse. Vi skal ikke gentage fejlen fra 90 erne g havne i kapacitetsprblemer på grund af dårlig planlægning på kræftmrådet. Gdt 15 år efter den første kræftplan 1 er det nu på tide at iværksætte et nyt planlægnings-arbejde med en Kræftplan IV med fkus på kapacitet g kvalitet. Kræftplan IV skal være rammen fr planlægningsarbejdet, så vi kan imødegå det stigende årlige pres, g planlægge pbygningen af den frnødne kapacitet, så vi kan imødekmme behandlingsbehvet. Vi skal sikre, at sundheds-væsenet på alle niveauer er frberedt på den kmmende udvikling. Vi skal sikre, at vi ikke igen løber ind i stre kapacitetsprblemer g uacceptable ventetider. Kræftplan IV skal derfr analysere udrednings-, behandlings-, efterbehandlings-, rehabiliteringsg palliatinsbehvet, sm kræftudviklingen vil medføre, samt evaluere hvr langt vi i Danmark er nået efter Kræftplan I, II g III. VENSTRE FORESLÅR FØLGENDE NYE INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET: Analyse af fremtidens behv på kræftmrådet, så planlægningen af kræftbehandling styrkes. Tidligere g mere effektiv pspring af kræft samt øget kapacitet. Indførelse af en patientansvarlig læge, så der skabes bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Større erfaringsudveksling med udenlandske kræfteksperter m fx bedste kliniske praksis. Natinal handlingsplan der kan støtte udviklingen af mere målrettet, persnlig medicin, så patienterne får en så effektiv g skånsm behandling sm muligt så hurtigt sm muligt. Højere g mere ensartet kvalitet i kræftbehandlingen på tværs af sygehuse g reginer. Styrket smertelindrende indsats fr uhelbredeligt syge børn. Gennemgang af frløbspakker g kliniske retningslinjer på de mråder, hvr der i Danmark er en verdødelighed i frhld til sammenlignelige lande. 1 Kræftplan I er fra 2000, Kræftplan II fra 2005 g Kræftplan III fra
4 TIDLIG OG EFFEKTIV OPSPORING AF KRÆFT OG ØGET KAPACITET Kræftpatienter skal behandles uden ventetid fr at sikre de bedste behandlingsmuligheder g verlevelse. Indsatsen fr tidlig g effektiv pspring af kræft skal ptimeres. Tidlig pspring øger muligheden fr helbredelse af en kræftsygdm. Derfr er det gså vigtigt at styrke de praktiserende lægers redskaber til at pdage kræftsymptmer, g herunder at almen praksis ved mistanke m kræft har hurtig adgang til relevante diagnstiske undersøgelser. Vejle Sygehus har eksempelvis givet praktiserende læger nem g hurtig adgang til en række diagnstiske undersøgelser, g i København er der adgang til hurtig diagnstik hs privat praktiserende radilger. Venstre freslår, at de praktiserende læger skal have nem g hurtig adgang til at kunne henvise direkte g bestille tid til undersøgelser på sygehuset inden fr få dage. På de mråder inden fr diagnstiske undersøgelser, hvr reginerne har ventetidsprblemer, g hvr der samtidig eksisterer kvalificeret ledig privat kapacitet, er det helt uacceptabelt, at patienterne ikke henvises direkte videre. EN REEL UDVIDET ADGANG TIL HURTIGERE UNDERSØGELSER Venstre freslår, at praktiserende læger skal have nemmere adgang til at henvise patienterne direkte til diagnstiske undersøgelser på sygehusene samt bestille tid til undersøgelser på sygehuset inden fr få dage. Venstre freslår, at såfremt der er ventetidsprblemer med undersøgelser på sygehuset inden fr få dage g samtidig er kvalificeret ledig privat kapacitet skal de praktiserende læger have en reel udvidet adgang til at kunne henvise til et privathspital. Venstre freslår desuden, at kapaciteten fr kræftundersøgelser på sygehusene g på de reginale diagnstiske centre øges markant. Endelig skal kapaciteten inden fr kræftkirurgi øges på udvalgte mråder. ØGET KAPACITET Venstre freslår øget kapacitet til kræftundersøgelser g udvalgte mråder inden fr kræftkirurgi. Venstre er ptaget af at bekæmpe ventelister g freslår derfr, at de praktiserende læger ikke alene får adgang til at henvise direkte til diagnstiske undersøgelser på sygehuset, men gså - inden fr en række diagnstiske undersøgelser have adgang til at kunne henvise til privat regi, såfremt der er ventetidsprblemer med undersøgelser på sygehuset. Bedre g hurtigere adgang til diagnstik vil være til gavn fr alle patienter i sundhedsvæsenet. 4
5 PATIENTANSVARLIG LÆGE Mange kræftpatienter er fte i sideløbende behandlinger på frskellige sygehuse g afdelinger sm led i behandlingen af deres kræftsygdm. Dermed er der risik fr fragmenterede patientfrløb. Risiken fr fejl øges, når ansvaret fr patienten hyppigt skifter mellem afdelinger g sygehuse gennem sygdmsfrløbet. Ifølge Kræftens Bekæmpelse rapprterer mange patienter m prblemer vedrørende mange skiftende læger i sygdmsfrløbet. Derudver er det fte er uklart fr patienten, hvilken læge der har ansvaret fr en sammenhængende behandling af patienten. Undersøgelser viser, at 43 pct. af kræftpatienterne ikke har plevet én bestemt læge havde ansvaret fr deres behandling på sygehuset. 2 KRÆFTPATIENTER EFTERSPØRGER SAMME LÆGE Praktiserende læge Svend Gade fra Slagelse er rystet ver, at hans kræftsyge kne sjældent ser den samme læge på Næstved Sygehus, hvr hun er kmmet til kntrl g behandling i fire år: Det er kun sket en eneste gang at hun har talt med den samme læge. Det er manglende empati, ja jeg vil kalde det dvenskab, at man ikke tre måneder frem kan planlægge med, at patienten kmmer ind til den samme læge. Kilde: DR.dk Kræftpatienter føler sig sm kasteblde, 20. august 2014 Særligt i frhld til patienter med kmplicerede behandlingsfrløb er der behv fr at styrke ansvaret fr den faglige kntinuitet i hele frløbet på tværs af afdelinger g sygehuse. Venstre ønsker at styrke den lægelige kntinuitet g ansvaret fr den enkelte patient, så der skabes en bedre sammenhæng i patientfrløbene g dermed færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Venstre freslår, at der i første mgang indføres en patientansvarlig læge fr kræftpatienter i kmplekse behandlingsfrløb. Det er fx patienter med ukendt primær tumr, multiple cancerdiagnser eller svær kmrbiditet, hvr patienten fte har flere samtidige behandlingsfrløb. En behandlingsansvarlig læge skaber tryghed fr patienten. Den patientansvarlige læge har ansvaret fr den faglige kntinuitet i hele frløbet på tværs af afdelinger g sygehuse, uden at denne nødvendigvis frestår hele behandlingen. Frløbskrdinatrfunktinen i kræftfrløb bibehldes, men arbejdspgaverne g ansvaret skal præciseres, så de bedst muligt understøtter den patientansvarlige læge i pgaveløsningen. Patienter med de mest kmplicerede kræftfrløb skal tilbydes en patientansvarlige læge. Det vil skabe bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Den endelige udfrmning skal tilrettelægges g udvikles i tæt samarbejde med de relevante aktører på mrådet. 2 Kræftens Bekæmpelses Barmeterundersøgelse Kræftramtes behv g plevelser gennem behandling g i efterfrløbet. 5
6 KRÆFTENS BEKÆMPELSE: BEDRE KVALITET MED PATIENTANSVARLIGLÆGE Udenlandske resultater viser, at det dur. Den faglige kvalitet øges, hvilket har str betydning fr patientsikkerheden. Og det skaber øget tilfredshed hs patienterne, fastslår Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. Leif Vestergaard Pedersen påpeger samtidig, at det ikke kster bunker af tid g penge, men at det primært gså handler m at indføre en hldnings- g kulturændring blandt sundhedspersnalet. Kilde: Tæt på kræft, august 2014 Kntaktpersnrdningen blev i sin tid indført under VK-regeringen, men Venstre er helt åben fr at verveje grundlæggende ændringer, der kan sikre patienterne mere sammenhæng, højere kvalitet g dermed gså mere sundhed fr pengene. PATIENTANSVARLIG LÆGE Venstre freslår, at der indføres en patientansvarlig læge, så der skabes bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Inden fr en krt årrække ønsker Venstre, at alle patienter med kræft får tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, der har det faglige ansvar inden fr den enkelte afdeling g har ansvaret fr at verdrage patienten kvalificeret til en anden behandlingsansvarlig læge ved skift mellem afdelinger, sygehuse eller sektrer. Patienten kan således gdt have flere behandlingsansvarlige læger igennem et behandlingsfrløb, men patienten skal hele tiden have klar besked m, hvem der har det verrdnede ansvar fr behandlingen på det pågældende tidspunkt. På baggrund af løbende indsamling af erfaringer med hhv. patientansvarlige g behandlingsansvarlige læger, bør det vervejes at udbrede g videreudvikle rdningen m en behandlingsansvarlig læge til øvrige dele af sundhedsvæsenet. Eksempelvis synes det plagt at bruge erfaringerne til at udbrede rdningen med en behandlingsansvarlig læge til pædiatrien g i frhld til medicinske patienter, der lider af flere sygdmme. Derudver skal det vervejes m den eksisterende kntaktpersnrdning skal justeres eller afskaffes, eftersm rdningen m at tildele patienter én kntaktpersn i dag ikke fungerer i praksis. 6
7 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR MERE PERSONLIG MEDICIN Hvert år bliver fx mange kræftpatienter g gigtpatienter behandlet med medicin, der ikke har den ønskede effekt. Dermed går der fte lang tid, før patienten behandles med den medicin, der effektivt behandler sygdmmen hs netp denne patient på den mest effektive g skånsmme måde. EN NATIONAL HANDLINGSPLAN Venstre freslår, at der udarbejdes en natinal handlingsplan, der kan understøtte udviklingen med mere målrettet, persnlig medicin. Inden fr flere g flere kræftsygdmme er det i dag muligt at finde frem til præcis de patienter, sm har gavn af en given behandling. Og lige så afgørende, hvem der ikke har. Ny teknlgi i frm af gensekventering giver mulighed fr at udarbejde en genetisk prfil, sm muliggør, at kræftpatienter kan få målrettet medicin md deres sygdm g/eller undersøge patienterne fr resistente kræftceller, så de ikke unødigt får behandling med alvrlige bivirkninger til følge. Det er altså i dag muligt at matche patientens gensammensætning med netp den type medicin, der virker bedst inden fr flere kræftsygdmme. Hvis den rigtige medicin gives første gang, øges verlevelseschancerne, bivirkningerne reduceres g mkstningerne til medicin uden virkning minimeres. Venstre freslår, at der udarbejdes en natinal handlingsplan, der kan understøtte udviklingen af mere målrettet, persnlig medicin. Danmark har en række gde frudsætninger på mrådet. Der er således gså et vækstptentiale på dette felt. Der vil kunne etableres et unikt samarbejde mellem frskningsmiljøet på universiteter g hspitaler, g i samarbejde medicinalindustrien skabe innvatin g udvikling af nye lægemidler. 7
8 MERE ENSARTET KVALITET PÅ TVÆRS AF REGIONERNE De seneste mnitreringstal fr kræftpakkerne fra Statens Serum Institut viser, at der er stre reginale frskelle i kræftbehandlingen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse viser pgørelsen, at frskellene mellem reginerne vkser. Særligt Regin Hvedstaden g Regin Sjælland har prblemer med at sikre hurtig behandling af patienterne. 3 I Regin Hvedstaden bliver fx kun 52 pct. af patienterne med kræft i nyren pereret til tiden, mens det mvendt er tilfældet fr 83 pct. af patienterne i Regin Syddanmark. Fr patienter med mistanke m tarmkræft kmmer kun 55 pct. af patienterne i Regin Sjælland igennem pakkefrløbet inden fr de anbefalede frløbstider, mens det i Regin Midtjylland er 94 pct. SAMLET MÅLOPFYLDELSE FOR ANDELEN AF PAKKEFORLØB, REGIONSOPDELT kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Regin Nrdjylland Regin Midtjylland Regin Syddanmark Regin Sjælland Regin Hvedstaden Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Dkumentatin & Kvalitet: Mnitrering af pakkefrløb fr kræft, august Kræftens Bekæmpelse, Dkumentatin & Kvalitet: Mnitrering af pakkefrløb fr kræft, august
9 De stre frskelle i ventetid mellem sygehuse g reginer er helt uacceptable. Det må ikke være pstnummeret sm afgør, hvr gd g hurtig en behandling man mdtager sm patient. Indsatsen på kræftmrådet skal både være mere ensartet på tværs af landet g mere sammenhængende på tværs af enheder g sektrer. Danmark er ikke større, end at der burde være en mere ensartet høj kvalitet på tværs af reginerne. Reginerne skal derfr være bedre til at lære af hinanden. Ifølge flere eksperter kan reginerne nedbringe ventetiden på behandling af kræft markant alene ved bedre planlægning. EKSPERTER: BEDRE PLANLÆGNING KAN HALVERE VENTETID Jeg mener, at halvdelen af ventetiden kan skæres væk med bedre planlægning. Ngle steder kan det frbedres mere, g andre steder er de allerede gde til det. Så det er et gennemsnitstal, siger Peter Vedsted, læge g prfessr ved Aarhus Universitet. Endelig freslår Venstre, at der sker en langt større erfaringsudveksling med internatinale eksperter m fx bedste kliniske praksis fx mellem kirurger, radilger mv. STØRRE FOKUS PÅ NEDBRINGELSE AF VENTETID I FORLØBSPAKKERNE Venstre freslår, at reginer, der ikke lever p til de anbefalede frløbstider i kræftpakkerne skal redegøre fr, hvrdan resultaterne bringes på niveau med de bedste reginer. STØRRE ERFARINGSUDVEKSLING MED INTERNATIONALE EKSPERTER Venstre freslår, at de natinale teams suppleres med relevante udenlandske eksperter, g at der sker en større erfaringsudveksling med internatinale eksperter m fx bedste kliniske praksis. Jeg vil tr, at man kan halvere de ventetider, man har nu, alene ved at frbedre planlægningen. Det er realistisk, siger sundhedsøknmi g prfessr ved Institut fr Virksmheds-ledelse g Øknmi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen. Kilde: Søndagsavisen, 22. august 2014 Venstre freslår, at de reginer, der ikke i et acceptabelt mfang lever p til frløbstiderne i pakkefrløbene, skal redegøre fr, hvrdan der pnås en mere tilfredsstillende målpfyldelse på niveau med de reginer, der klarer sig bedst. Venstre bemærker, at regeringen har freslået natinale ekspertteams, der skal understøtte kvalitetsudviklingen på de enkelte afdelinger. Venstre freslår, at de natinale teams suppleres med relevante udenlandske eksperter, så kræftbehandlingen hurtigere bringes p på højeste internatinale niveau. 9
10 GENNEMGANG AF FORLØBSPAKKER OG KLINISKE RETNINGSLINJER Danmark halter frtsat efter de øvrige nrdiske lande, når det gælder kræftverlevelsen. På de mråder, hvr Danmark klarer sig dårligst (lungekræft, mavekræft, mv.) skal internatinale eksperter gennemgå frløbspakker, kliniske retningslinjer g behandlingsrutiner. Gennemgangen skal sikre, at de er på højeste internatinale niveau, g understøtte at verdødeligheden i Danmark nedbringes. Venstre freslår, at der i gangsættes knkrete frskningsprjekter fx i samarbejde med kliniske afdelinger g Kræftens Bekæmpelse - til belysning af, hvrfr Danmark halter bagefter g har et verlevelsesefterslæb i frhld til nablandene. VENSTRE FORESLÅR: En gennemgang af frløbspakkerne g de kliniske retningslinjer på de mråder, hvr der i Danmark er en verdødelighed i frhld til sammenlignelige lande. At der i gangsættes knkrete frskningsprjekter til belysning af Danmarks verlevelsesefterslæb i frhld til nablandene. Særligt samarbejde med almen praksis m identifikatin af metder til at styrke den tidlige diagnstik af kræft, herunder m der er behv fr yderligere plysningskampagner på kræftmrådet. Venstre freslår desuden, at almen praksis inviteres til et særligt samarbejde på kræftmrådet m identifikatin af metder til at styrke den tidlige diagnstik af kræft, herunder m der er behv fr yderligere plysningskampagner på kræftmrådet. 10
11 UDDRAG AF KRÆFTINITIATIVER FRA UDDRAG AF VK-REGERINGENS INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET Regeringens sundhedsplan Sund hele livet. Planen havde bl.a. sm målsætning at reducere antallet af kræfttilfælde i Danmark. Nye ressurcer afsat til kræft: Med øknmiaftalen fr 2003 er der givet et permanent løft på 511 mi. kr.(2003-pl) til styrkelse af sygehusene, især understøttelsen af indsatsen på kræftmrådet Muligheden fr eksperimentel behandling i udlandet gennem den såkaldte Secnd Opinin -rdning. Nye ressurcer afsat til kræft: Med finanslvsaftalen fr 2004 afsættes midler til eksperimentel behandling Opfølgning på Kræftplan I udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Mulighed fr eksperimentel kræftbehandling i Danmark. Påbegyndelse af gennemførlighedsundersøgelse vedr. screening fr tarmkræft. Nye ressurcer afsat til kræft: Med Frårspakken 2004 afsættes der i frlængelse af pfølgningen på Kræftplan I ressurcer til blandt andet klinisk kræftfrskning samt frsøg med screening fr lungekræft g hep B. Med finanslvsaftalen fr 2005 afsættes midler til prduktivitetsfremmende mlægninger i kræftbehandlingen, kvalitetsudvikling i kræftbehandlingen, reknstruktin af tænder hs strålebehandlede samt lånepuljer til indkøb af scannere g strålekanner. 4 Finansministeriet g Indenrigs- g Sundhedsministeriet: Oversigt ver kræftinitiativer siden
12 2005 Kræftplan II udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II indehlder anbefalinger på hele kræftmrådet under følgende verskrifter: patientfrløb, frebyggelse g tidlig pspring, diagnstik, behandling, den ikke-kræftspecifikke behandling, patientaspektet, persnale g uddannelse, infrastruktur fr kliniske kræft-frskning g mnitrering. I frlængelse af øknmiaftalen fr 2006 indgås Aftale m Kræftplan II mellem regeringen g Dansk Flkeparti. Her iværksættes initiativer under følgende verskrifter: Bedre frebyggelse (bl.a. rygestp g sundhedscentre). Hurtigere pspring (bl.a. fremrykning af mammgrafitilbud). Hurtigere diagnstik g bedre patientfrløb (bl.a. pakkefrløb). Tryghed under indlæggelse (bl.a. kntaktpersnrdning). Styrket kirurgi (bl.a. specialeplanlægning). Styrkelse af lægers efteruddannelse. Ekstra midler til ny kræftmedicin. Samling af rehabiliteringsindsatsen, herunder udvikling af rehabiliteringsmetder, tilvejebringelse af evidens fr rehabiliteringens effekt g videnspredning. Udbygning af den palliative indsats (bl.a. hspices). Strategiske investeringer i strålekanner. Målrettede investeringer i nye scannere. Tværgående initiativer. Effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen (bl.a. prduktivitets-pulje). Frbedret uddannelses- g persnaleplanlægning. Styrket klinisk kræftfrskning. Eksperimentel kræftbehandling (prettelse af danske enheder). Understøttende behandling. Gennemsigtighed, vervågning g vidensspredning. Nye ressurcer afsat til kræft: I aftalen m frbedring af behandlingen af kræft (juni 2005) afsættes i alt 425 mi. kr. til initiativerne i 2006 i Aftale m Kræftplan II samt lånepuljer til indkøb af scannere g strålekanner Knkret iværksættelse af initiativer fra Aftale m Kræftplan II. Indgåelse af tillægsaftale til Aftale m Kræftplan II mellem regeringen g Danske Flkeparti. Med tillægsaftalen til Kræftplan II prettes en tværgående Kræftenhed mellem Indenrigs- g Sundhedsministeriet g Sundhedsstyrelsen til at styrke det statslige verblik g styring af kræftmrådet, så der sikres knstant g hurtig fremdrift på ikke mindst strålebehandlingsmrådet. Oprettelse af Task Frce vedr. strålebehandling. Særskilt meraktivitetspulje på strålemrådet. Nye ressurcer afsat til kræft: I øknmiaftalen fr 2007 afsættes ekstra ressurcer til sygehusmedicin, primært kræft-medicin, eksperimentel behandling g knglemarvsregister samt lånepuljer til indkøb af medicinsk udstyr samt scannere g strålekanner. En særskilt meraktivitetspulje på strålemrådet på 108 mi.kr. 12
13 2007 Nedsættelse af Task Frce fr kræftmrådet med fkus på udbredelse af pakkefrløb til akut handling på kræftmrådet. Aftale mellem regeringen g Danske Reginer m akut handling g klar besked til kræftpatienter (pakkefrløb). Opfølgning på Kræftplan II udarbejdes. Rapprten viser, at der er sket meget i reginerne på kræftmrådet siden Kræftplan II. Men den viser gså, at det på ngle mråder går langsmt, g at udbredelsen af pakkefrløb sm anbefalet i Kræftplan II, var begrænset. Målrettet indsats fr bedre tilbud m strålebehandling gennem arbejdet i Task Frce vedr. strålebehandling. Indførelse af landsdækkende tilbud m mammgrafiscreening. Offentliggørelse af interne ventetider på kræftmrådet, sm skal skabe grundlag fr bedre g krtere patientfrløb. Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. HPV-vaccine md livmderhalskræft. Udvidelse g frtsættelse af meraktivitetspulje på strålemrådet. Nye ressurcer afsat til kræft: Med øknmiaftalen fr 2008 er der afsat i alt 208 mi.kr. til videreførelse af den særskilte meraktivitetspulje på strålemrådet. Desuden er der med finanslvsaftalen fr 2008 afsat midler til HPV-vaccinatin g pfølgning på kræftmrådet. Regeringen g Dansk Flkeparti afsatte 225 mi. kr. i 2007 til pukkelafvikling g bedre arbejdstilrettelæggelse på kræftmrådet i reginerne ifm. aftalen m akut handling Aftale mellem regeringen g Danske Reginer m ekstrardinær låne-ramme til investeringer i kræftapparatur. Udarbejdelse g gdkendelse af pakkefrløb fr alle kræftfrmer. Implementering af pakkefrløb gennemført fr alle kræftfrmer inden årets udgang. Udarbejdelse g implementering af mdel til mnitrering af patientfrløb på kræftmrådet. Kræftstyregruppen anbefaler at screene årige fr tarmkræft. Påbegyndelse af catch-up HPV-vaccinatinsprgrammet. Nye ressurcer afsat til kræft: Med aftalen med Danske Reginer er der afsat 850 mi. kr. i 2008 i lånepuljer til indkøb af udstyr på kræftmrådet. Meraktivitetspuljen til strålebehandling er videreført. Med øknmiaftalen fr 2009 er der fra g med 2008 desuden afsat 175 mi. kr. årligt til færdigimplementering af pakkefrløb. Der er gså afsat midler til etablering af en analyseprtal, der skal give infrmatin m pakkefrløbene g 20 mi. kr. fra 2009 til videreudvikling af infrastrukturen fr klinisk kræftfrskning. Fra 2009 g fremadrettet er der afsat 183 mi. kr. til HPV-vaccinatin. 13
14 2009 Påbegyndelse af det generelle HPV-vaccinatinsprgram (g videreførelse af catch-up prgrammet). Første ffentliggørelse af mnitrering af frløbstider på kræftmrådet. Prces fr frbedring af data igangsat. Regeringen g Dansk Flkeparti aftaler, at der skal udarbejdes en Kræftplan III med fkus på tidligere pspring g hurtig diagnsticering samt bedre frebyggelse, rehabilitering g palliatin, således at bestræbelserne på at nedbringe antallet af kræfttilfælde, øge verlevelseschancerne g højne livskvaliteten fr kræftpatienterne fremadrettet bliver yderligere styrket. Sundhedsstyrelsen sættes i gang med at udarbejde et fagligt plæg til Kræftplan III. Sundhedspakke 2009, herunder regeringens handlingsplan fr frebyggelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler indførelse af landsdækkende screening fr tyk- g endetarmskræft fr persner i aldersgruppen år hvert andet år. Afrapprtering vedrørende de kmmunale kræftrehabiliteringsprjekter, der blev iværksat sm led i regeringens g Dansk Flkepartis aftale af 8. juni 2005 m at frbedre behandling fr kræft Aftale mellem regeringen g Danske Flkeparti m en bligatrisk frløbskrdinatrfunktin på kræft- g hjertemrådet. Med Sundhedsstyrelsens Specialeplan 2010 samles g styrkes den danske kræftbehandling. Offentliggørelse af frløbstider på kræftmrådet på baggrund af en videreudviklet mnitreringsmdel med bedre datakvalitet. Prces fr frbedring af data frtsættes. Sundhedsstyrelsen afleverer i juni måned plægget Styrket indsats på kræftmrådet et sundhedsfagligt plæg, sm vil udgøre det sundhedsfaglige grundlag fr Kræftplan III. 14
15 2011 Regeringen g Dansk Flkeparti udarbejder en Kræftplan III, der indgår i finanslvsaftalen fr VK-regeringen, Dansk Flkeparti g Kristendemkraterne indgår aftale m Kræftplan III. De kmmende fire år tilføres der 810 mi. kr. Når planen er fuldt implementeret tilføres der samlet ver 500 mi. kr. m året. Kræftplan III fkuserer primært på de dele af patientens frløb, sm ligger før g efter selve behandlingen. VK-regeringen, Dansk Flkeparti g Kristendemkraterne tager bl.a. følgende initiativer med Kræftplan III: Indførelse af en diagnstisk pakke fr patienter med uspecifikke symptmer på kræft, så deres situatin afklares hurtigt sm led i et sammenhængende diagnstisk frløb. Indførelse af landsdækkende screening fr tyk- g endetarmskræft sm et tilbud til persner i alderen år. Indførelse af et samlet frløbsprgram fr kræftpatienters rehabilitering g palliatin, så de mennesker der har haft kræft finder tilbage til et meningsfuldt liv, g de der desværre ikke kan helbredes får den nødvendige støtte g lindring. Styrkelse den palliative indsats både på det basale g specialiserede niveau g afsættelse af midler til nye hspicepladser. Styrket inddragelse af patienternes pårørende, med særligt fkus på børn, der sm pårørende er en sårbar - men fte tavs gruppe. Styrket frebyggelsen af kræft, så endnu færre danskere verhvedet rammes af sygdmmen. Styrkelse af danskernes kendskab til symptmer på kræft. Styrkelse af frløbskrdinatinen. I Aftale m sundhed fra maj 2011 indgik VK-regeringen g Dansk Flkeparti aftale m en Bedre kræftbehandling bl.a. igennem etablering af et dansk center fr partikelterapi fr at frbedre muligheden fr skånsm kræftbehandling af børn g visse kræftfrmer. 15
16 Venstres Landsrganisatin Søllerødvej 30, 2840 Hlte Tlf: venstre.dk
Oversigt over kræftinitiativer siden 2001
[Finansministeriet] [Indenrigs- g Sundhedsministeriet] Oversigt ver kræftinitiativer siden 2001 2002 Regeringens sundhedsplan Sund hele livet. Denne plan har blandt andet sm målsætning at reducere antallet
Læs mereRegionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.
NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt
Læs mereOpgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.
Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens
Læs mereÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING
ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende
Læs mereÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING
ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende
Læs mere- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet
Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,
Læs mereVejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis
Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede
Læs mereRegional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.
Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning
Læs mereDet Tværsektorielle Forum for Iskæmiske Hjerte-Kar sygdomme
Det sektrielle Frum fr Iskæmiske Hjerte-Kar sygdmme Baggrund Regin g kmmuner i Nrdjylland har aftalt en verrdnet rganisering af indsatsen fr mennesker med krniske lidelser, Krnikermdellen se bilag. Mdellen
Læs mereIndledning Handlingsplan 2013-2014
Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereBølgeplan - Vejledning
Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan
Læs mereKommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark
Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen
Læs mereProgramplan - Vejledning
Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Type 2 diabetes
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Type 2 diabetes Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Type 2 diabetes Dat g versin D. 4. ktber 2017 versin 0.1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mereVedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft
Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi
21. februar 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Appleksi Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Appleksi Dat g versin D. 14. februar 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat
Læs mereReferat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014
Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat
Læs mereFakta, spørgsmål og svar om udredningsretten
Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget
Læs mereNotat om status på justering af arbejdsprogrammet for MedCom9 ( )
Ntat m status på justering af arbejdsprgrammet fr MedCm9 (2014-2015) 1. Resume Med afsæt i det nuværende arbejdsprgram, aftalerne vedr. MedCm i ØA15 g visinen fr MedCms fremtidige pgavevaretagelse, arbejder
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ
15.03.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Hfte g Knæ Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Hfte g Knæ Dat g versin D. 15. marts 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt af den natinale
Læs mereOversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark
Oversigt ver Odense Kmmunes sundhedsaftaler med Regin Syddanmark Sundhedsaftale m samarbejdsstruktur på sundhedsmrådet i Regin Syddanmark Sundhedsaftale m dkumentatin af aktivitet Sundhedsaftale m indsatsen
Læs mereInput til handlingsplan for Borgernes Sundhedsvæsen. Kort frist. Kommentarer til opstillede pejlemærker
Danske Reginer Dampfærgevej 22 2100 København Ø Att: Martin Grønberg Jhansen Input til handlingsplan fr Brgernes Sundhedsvæsen Danske Patienter takker fr muligheden fr at kmmentere på fremsendte handlingsplan
Læs mereCareWare 2015 Koncept
CareWare 2015 Kncept Baggrund Regeringen, KL g Danske Reginer har de senere år udarbejdet en række fælles strategier fr digitalisering af landets kmmuner g reginer. Det drejer sig m: Natinal strategi fr
Læs mereReferat: Møde i Implementeringsgruppen for Forebyggelse under Lokalt Samordningsforum for området, Sygehus Lillebælt
Referat: Møde i Implementeringsgruppen fr Frebyggelse under Lkalt Samrdningsfrum fr mrådet, Sygehus Lillebælt Tidspunkt: Den 25.04 2019 kl. 13.30 15.00. Sted: Klding Sundhedscenter, Sygehusvej 6, 6000
Læs mereForebyggelsesindsatser i Sundhedscentret
Rubrik Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret Kvalitetsstandard Gdkendt af Byrådet 18. december 2013 Frebyggelsesindsatser i Sundhedscentret 1. Overrdnede rammer 1.1. Frmål At brgere pnår eller bevarer
Læs mereSundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere
OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen
Læs mereDe Bornholmske forebyggelsestilbud
j De Brnhlmske frebyggelsestilbud 0 Indhld De brnhlmske frebyggelsestilbud... 2 Frrd... 2 Indledning... 2 Baggrund... 2 De brnhlmske frebyggelsestilbud fr brgere med KOL g type 2 diabetes... 3 Sundhedspædaggik
Læs merePsykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet
Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Graviditet,
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Graviditet, fødsel, barsel Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Graviditet, fødsel, barsel Dat g versin D. 14. maj 2018 versin 1.1 Gdkendelse
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)
Læs mereInitiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser
Frederikshavn Kmmune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Kmmunernes Landsfrening Center fr Scial g Sundhed Att.: Lise Hlten Tel.: +45 98 45 50 00 pst@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498
Læs mereEU-kapital til vækst Business Horsens og Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015. Rikke Edsjö, EU-konsulent
EU-kapital til vækst Business Hrsens g Hedensted Erhverv, den 17. marts 2015 Rikke Edsjö, EU-knsulent Indhld Hvem er Central Denmark EU Office? Hvrfr søge EU-tilskud? Hvad er der tilskud til? Hvrdan får
Læs mereNotat Tilbud inden for det palliative område i Region Syddanmark
Område: Sundhedsmrådet Afdeling: Planlægning g Udvikling Jurnal nr.: Dat: 28. nvember 2011 Udarbejdet af: Mrten Jakbsen E mail: Mrten.Jakbsen@reginsyddanmark.dk Telefn: 76631365 Ntat Tilbud inden fr det
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereMålbilleder for det syddanske sundhedsvæsen somatikken
Område: Sundhedsmrådet Afdeling: Planlægning g Udvikling Jurnal nr.: Dat: 28. februar 2013 Baggrundsntat til plæg m: Målbilleder fr det syddanske sundhedsvæsen smatikken Her er Regin Syddanmark m 4 år
Læs mere1. Indledning. 2. Visionen
1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns
Læs mereHovedresultater til brug for akutarbejdet 2018
Luise Kryspin Sørensen April 2018 Hvedresultater til brug fr akutarbejdet 2018 Denne samling af resultater er baseret på tre undersøgelser: 1) Akutundersøgelsen 2018 blandt hhv. kmmunalt- g reginaltansatte
Læs mereBestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17
Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)
Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation
4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.
Læs mereDISTRIKTSFORMÆND OKTOBER Aktuel ældrepolitik. Adm. direktør Bjarne Hastrup
DISTRIKTSFORMÆND OKTOBER 2016 Aktuel ældreplitik Adm. direktør Bjarne Hastrup Natinal demenshandlingsplan 2025 Plitisk fkus på mennesker med demens g deres pårørende Højere g mere ensartet kvalitet i behandling
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs mereEn mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.
Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereBedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud
Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb
Læs mereUdbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?
KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereKortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.
Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Depression
3. juli 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Dat g versin D. 2.maj 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mereHandleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:
Handleplan Mål g resultatkrav Evaluering: Der er fkus på: Udvikling i g niveauet fr ledigheden skal være mere psitiv end i resten af landsdel Vestjylland. Udviklingen i g niveauet fr langtidsledigheden
Læs mereBeskæftigelsesgrader september 2007
Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr
Læs mereAftale om ny struktur for statsforvaltningerne
9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen
Læs mereAnvendelsesområde Instruksen er rettet mod leder og medarbejdere, på Skrænten, og omfatter alle, som bor på Skrænten.
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.3 Individuelle planer Lkal instruks, herefter blt kaldet Skrænten. Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: Inddragelse
Læs mereVisions og rammepapir
Visins g rammepapir Indsatsen fr børn g unge i familier med rusmiddelprblemer i Københavns Kmmune Indhld 1. INDLEDNING/INDHOLD... 2 2. VISION OG MÅL FOR INDSATSEN... 3 3. PRINCIPPER FOR INDSATSEN I KØBENHAVNS
Læs mereTjekliste Medfødt immundefekt
Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,
Læs mereOrganisering af bygningsdriften på 8000C
Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,
Læs mere2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet
NOTAT Prjekt Kunde Plitisk debatplæg Sammenhæng fr brgerne Esbjerg kmmune Esbjerg Kmmune 1. Indledning Udvalget fr Sundhed & Omsrg i Esbjerg Kmmune ønsker at rejse en debat i Esbjerg Kmmune m det brgernære
Læs mereRegionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen
Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes
Læs mereSamarbejdsmodellen. Erfaringer fra Ballerup Kommune.
Samarbejdsmdellen Erfaringer fra Ballerup Kmmune www.ballerup.dk VISION 2 ORGANISATION - BALLERUP KOMMUNE 3 UNGESTRATEGIEN I BALLERUP 0-30 år 4 UNGESTRATEGI Strategien fr den sammenhængende ungeindsats
Læs mereUdkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version
Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...
Læs mereKvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT
Kvalitets- g Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Frum fr Patientbehandling Dat: 6. ktber 2015 Kl.: 8.00-10.00 Sted: Kristineberg 3, mødelkale 0.0.9 stueetagen Deltager: Vicedirektør Peter Treufeldt (frmand)
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereNotat om justering af arbejdsprogrammet for MedCom9 ( )
Ntat m justering af arbejdsprgrammet fr MedCm9 (2014-2015) 1. Resume Med afsæt i det nuværende arbejdsprgram, aftalerne vedrørende MedCm i ØA15 g visinen fr MedCms fremtidige pgavevaretagelse, skal der
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning
Læs mereDanish Comprehensive Cancer Center et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv
Danish Cmprehensive Cancer Center et fælles natinalt prjekt med internatinalt perspektiv Dansk kræftbehandling, kræftfrskning g sundhedsinnvatin i bedste internatinale klasse Karakterisering af et CCC
Læs mereEn samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked
En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring
Læs mereOplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel
Oplæg til at skabe et budget i balance på ældremrådet via mlægning af afregningsmdel Frskellige faktrer har gennem de seneste år presset øknmien på ældremrådet på såvel myndighedsmrådet sm mrådecentrenes
Læs mereCurriculum for tilskudsberettiget efteruddannelse for Praksispersonale Januar 2018
Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr praksispersnale. Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr Praksispersnale Januar 2018 1 Curriculum fr tilskudsberettiget efteruddannelse fr
Læs mere1. Introduktion til sikkerhedsrundering... 4. 1.1 Formål og mål... 4. 1.2 Den samlede proces... 4
1. Intrduktin til sikkerhedsrundering... 4 1.1 Frmål g mål... 4 1.2 Den samlede prces... 4 2. Patientsikkerhedsrundering g Den Danske Kvalitetsmdel... 5 3. Ledelse g sikkerhedsrundering... 5 Eksempler
Læs mereData vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark
Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data
Læs mereKikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret
Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereBeskrivelse af klinikophold B og C
Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...
Læs mereCVD Orientering Januar 2019
Målgruppe fr Specialambulatrium MOPS/afd M. Specialambulatriet mdtager patienter med krnisk psyktisk lidelse eller tilbagevendende stfudløste psykser kmbineret med et kmpliceret misbrug. Patienter med
Læs mereEn seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):
Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr
Læs mereFlere registreres i RKI
20. ktber 2009 Antallet af dårlige betalere stiger: Flere registreres i RKI Det højeste antal danskere i tre år er registreret i Experians RKI register, g mere end 202.000 står nu pført sm dårlig betalere.
Læs mereProjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!
NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,
Læs mereTilbagemelding fra bestyrelsesseminariet
Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereUdvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter
Nævnenes Hus Udvikling af kvalitet, effektivitet g service gennem aktiv invlvering af interessenter Senest pdateret: 12.06.2019 Indledning Nævnenes Hus sekretariatsbetjener uafhængige klagenævn, så der
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 21. april 2009. Sag nr. 5. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag
REGION HOVEDSTADEN Frretningsudvalgets møde den 21. april 2009 Sag nr. 5 Emne: Sundhedsplan 1 bilag [Emne] [Dat] Sundhedsplan Udkast 2009 Frrd af Vibeke Strm Rasmussen...3 Indledning...4 Sundhedsvæsenet
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereBetydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner
Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus
Læs mereReferat fra Patient- og Pårørenderådet
Dat: 7.6.2016 Referat fra Patient- g Pårørenderådet Tid: Tirsdag den 7. juni 2016 kl. 15.00-17.00 Sted: Administratinen 2. sal, lkale 2, Akacievej 1 (indgang M) Tilstede: Michael Larsen, Ilse Jhansen,
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereUdkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område
Direktinssekretariatet Ntat Til: Udvalget fr Vksne g Sundhed Sagsnr.: 2010/02794 Dat: 17-05-2010 Sag: Sagsbehandler: Udkast til plitiske mål inden fr Udvalget fr Vksne g Sundheds mråde Helle Hagemann Olsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Enhed CDAM. Sagsnr Dato
Vejledning til ansøgning m støtte fra Scialstyrelsen til implementering af metderne Critical Time Interventin sm generel metde (CTI), Scial Færdighedstræning (SFT) g Åben Dialg (ÅD) Enhed CDAM Sagsnr.
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereTjekliste Ehlers-Danlos syndrom
Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereEPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.
VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:
Læs mere