Innovation i Vidensnetværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i Vidensnetværk"

Transkript

1 - historien om Strategisk tøven og Intuitiv handlen Kandidatafhandling ved IT-højskolen i København Under vejledning af Leif Bloch Rasmussen Rikke Bygballe Agerholm Møller Design, Kommunikation og Medier Karsten Mottlau E-handel Marts 2002 Det vi må sætte alt ind på er de smukkeste, de omstændeligste og mest lærerige omveje til målet. Det ved jo ethvert barn, at man ingen vegne kommer i verden hvis man går den lige vej. Hvis der er en kantsten, må man balancere, en trappesten og man må op og springe ned, og porte må man ind i, og træer må man rundt om, og hvis der ingen svinkeærinder er, men kun er fortov med fliser, må man opfinde farer og forbud og forsinke det hele med en nærmest hensigtsløs opmærksomhed, som når man ikke må træde på stregerne. Inger Christensen om utopisk tænkning

2 Indholdsfortegnelse Forord...4 I Departure 1. Eventyret kalder For enden af regnbuen et netværkstankesæt? Rejsen planlæggges: Metode, teori og empiri Rejsefæller udvælges: Præsentation af HumanConsult...17 II Initiation 5. Kikkertsigtet indstilles: Om skabelse af viden Mødet med rejsens hjælpere: Teorier for skabelse af viden Hvad har hjælperne givet os? I den Sorte Skov: Informationsrummet udforskes Vi nærmer os en lysning: Idealmodellen afdækkes...76 III Return 10. Søgen efter en magisk kraft: Lederdyder Hjemrejsen begynder: Optakt til konklusion Hjemkomst: Konklusioner Tilbageblik: Refleksioner over valg af primær kilde Valgte vi rigtigt: Metodekritik og refleksion Næste rejse planlægges: Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 108

3 Figuroversigt Figur nr. Betegnelse Side 1 Begreber omkring problemrummet 13 2 Teori og empiri oversigt 15 3 HumanConsult s indgangsbillede 17 4 Kategorisering af HumanConsult s services 20 5 Fire mulige udviklingstrin i HumanConsult 25 6 A Production Function 26 7 Vidensspredning kontra videnssamling 29 8 Tre grundopfattelser i innovationsteorien 30 9 Data, Information, Knowledge Social Evolution in the Evolutionary Production Function Experience and Insight in the Evolutionary production Function S-kurven Kubus-konceptets mødenøgle Kubus-konceptets arenaer Typer af Communities E-Space og typer af viden The E-Space Personalekonflikt i E-Space Eksempel på HR relateret viden i E-Space Information Space The movement of Knowledge in I-Space The Social Learning Cycle The S-learners Cycles Institutions in the SLC Transactions in the I-Space IT shifts the Diffusion Curve to the Right Four Different Social Processes i the I-Space HumanConsult i I-Space NetZonens aktiviteter i I-Space A NetZonens aktiviteter i I-Space ud fra databehandling og kultur B Four Different Social Processes i the I-Space Domæner i Idealmodellen SLC for Vidensspredning SLC for dannelse af kultur SLC for Best practice SLC for S-læring De græske lederdyder To perspektiver på ledelse Betydningen af ændrede kognitive skemaer i I-Space 100 Side 3 af 108

4 Forord Dette speciale har fulgt en eksplorativ metode, og som dokumentation af vores erkendelsesrejse afspejler rapporten en eventyrlig rejse. Den er opbygget efter en lineær struktur, så læseren kan bevæge sig fra start til slut på traditionel vis, i et forsøg på at gengive vores erkendelsesrækkefølge, men er undervejs brudt op med opsamlinger, før rejsen genoptages. Fortælleformen indebærer, at vi arbejder med eventyrmetaforer, hvilket er afspejlet i sprogbrugen. Indryk: Desuden er teorien relateret til vores empiriske undersøgelser, hvilket er markeret ved indryk i teksten. Vi har desuden sideløbende medtaget supplerende relevante emner i tekstbokse, som ikke direkte refererer til den behandlede problemstilling, men som har fristet os, og til tider ledt os væk fra stien. Dette er emner, som vi alligevel har fundet for vægtige i vores egen erkendelsesproces til at udelade helt af rapporten, fordi formidlingen af en rejse foregår i en anden kontekst, end den man startede i. Vi ønsker at takke følgende personer for deres provokation, inspiration og hjælp på rejsen: Harly Sonne, Leif Bloch Rasmussen, Peter Plougmann, Niels Barfod, Lene Nielsen, Henrik Herlau, Peter Looms, Stine Gotved, Søren Olsen, Carsten Snedker og Esbjørn Mildh, Jochum Kirsebom, Klaus Busk og Bjarke Nørremark, Lisbeth Klastrup, Lars Ørn Rasmussen, IT-højskolen og bestyrelsen for alumneforeningen samt HumanConsult ansatte og medlemmer. Vi definerer læseren som det nysgerrige menneske, der søger at udforske og reflektere over samfundets omstillingsproces, herunder både praktikere og akademikere. Der forudsættes en vis evne til at håndtere abstrakt tænkning, især ved kapitel 8 om Boisot. For det fulde udbytte er det endvidere nødvendigt med erfaring og teoretisk viden om innovation og skabelse af viden. Dog har vi i formidlingen tilstræbt at praktikeren kan få et konkret udbytte af læsningen. Side 4 af 108

5 1. Eventyret kalder ( ) But unlike the mass media of the McLuhan Galaxy, they [the Internet and its tributary systems] have technologically and culturally embedded properties of interactivity and individualization. However, do these potentialities translate into new patterns of communication? What are the cultural attributes emerging from the process of electronic interaction? Let us turn to an examination of the meager empirical record on this matter. (Castells 2000:385) Indledning og motivation Meget tyder på, at vi er i en omstillingsproces fra et industri- til et videnssamfund. Denne omstillingsproces har stor betydning for vores valg af fokus for specialet, idet vi dagligt oplever indikationer af, at vi lever i et samfund, som er bygget på grundsten fra et industrisamfund, men spørgsmålet er, om disse grundsten også er det rette fundament at bygge et videnssamfund på. Som fremtidige vidensarbejdere ser vi denne situation som en udfordring til nærmere undersøgelse, en udfordring vi ikke vil lade ligge ubesvaret hen. En udfordring som denne kan angribes på mange måder. Vi valgte at tage udgangspunkt i de tendenser, vi har mødt i vores tid som studerende på IT-højskolen, henholdsvis på linien for Design, Kommunikation og Medier (DKM) og E-handel (EH). Inspirationen til at arbejde med specialets problemfelt udfra en rumlig tilgang, er således et resultat af vores respektive uddannelser samt specielt kurset Teknologi-historie og den Nye Økonomi på IT-højskolen, som satte informationsteknologiens betydning for samfundsudviklingen på dagsordenen. I foråret 2001 udførte vi derfor et 4-ugers forprojekt 1 til dette speciale for at undersøge, om vores interesser kunne mødes samt for at afdække en række nøglebegreber omkring: netværk, innovation, teknologi og vidensdeling m.m. Forprojektet efterlod os med flere spørgsmål end svar, og vi følte det som en nødvendighed at bruge specialet til kaste os ud i en opdagelsesrejse, som er meget personlig og relateret til vores identitet som cand.it ere. Vi mente, det ville være forkert at forlade IT-højskolen uden en kropslig forankret viden om og forståelse for de kræfter, der ligger forankret i spændingsfeltet: innovation, netværk, og teknologi. Det personlige formål har således været at komme frem til en handlingsorienteret indsigt forstået som en parathed til at handle i en digital vidensøkonomi, når vi afslutter kandidatstudiet. Dette er tæt forbundet med ånden på IT-højskolen, som vi betragter som et sted, hvor det er muligt at konkretisere et alternativ til en traditionel uddannelsesform at søge grænserne i en innovativ proces. Procesforløb Vi har oplevet vores forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og traditioner som både en styrke og en udfordring i processen, hvor Rikke er Bachelor i Kommunikation fra RUC og Karsten er uddannet produktionsingeniør. Der har ofte været kon- 1 Fire-ugers projektet W3: Innovation i vidensnetværk. (http://www.it-c.dk/~rikke/inquiringnetworks/w3/) Side 5 af 108

6 sensus omkring identifikationen af de tendenser, vi ser i samfundet, samt hvilken teori vi skulle anvende til forståelsen, men tolkningen og konklusionerne er i udgangspunktet erhvervet med to forskellige forklaringssprog. Vi har oplevet, at den tværfaglige sammensætning af gruppen har skabt både synergi og kaos. Vi tog derfor udgangspunkt i, hvem vi var fagligt såvel som personligt som studerende på en ny uddannelse med en hidtil uset faglig profil, og begav os ud på en rejse, som undervejs foldede sig ud som en vifte med en konstant række af nye spørgsmål. Vi så begge det formål med rejsen at søge svar på spørgsmål omkring, hvad denne faglighed kan bruges til. Problemets rum Som nævnt, så er spørgsmålet om vi er i en overgang fra industrisamfund til videnssamfund udgangspunktet for specialesamarbejdet. Vi er vidne til en tendens mod, at produkter bliver stadig mere vægtløse 2, hvilket betyder, at der indlejres stadig mere digital information i fysiske produkter, og at værdien af transaktioner i stadig højere grad udgøres af digitale produkter/services. Vi ser nye forretningsmodeller, som bevæger sig både horisontalt og vertikalt i forhold til de traditionelle produktionsvirksomheders værdikæder, modeller som inddrager brugere, interessenter og relaterede partneres produkter/ydelser i en samlet integreret værdikæde. Samtidig har vi set, at konvergens mellem IT, medier og telekommunikation skaber nye alliancer og produkter. Værdiskabelse med økonomisk slagkraft i globale, ikke-økonomiske fællesskaber, som bl.a. open-source fænomenet Linux 3, er ligeledes et eksempel på, hvorledes der radikalt vendes op og ned på velkendte værdikæder. Vi ser endvidere, at den danske velfærd står overfor store udfordringer i en udvikling, der går mod en stigende andel af ældre medborgere og et produktionsapparat, der går hjem ved fyraften. Global konkurrence sætter innovation, hvilket groft sagt betyder evnen til nytænkning, på dagsordenen i et land, hvis væsentligste råstof er befolkningens hjerner. For at udnytte denne vidensressource skal der sandsynligvis opfindes nye måder at organisere samt udføre arbejde og produktion på. Disse forandringer vælger vi herefter at betegne som sociale innovationer, og vi skelner på dette tidspunkt ikke om innovationerne udmønter sig i nye kommercielle forretningsmodeller eller i mere smidige, værdiskabende og effektive organisationsformer på arbejdsmarkedet, i lovgivningen, socialpolitikken, integrationspolitikken m.v. men vil senere vende tilbage til begrebet social innovation. I denne omstilling ser vi også en nødvendighed i at revurdere de begreber og teorier, der indtil videre har dannet et stabilt fundament i vores velfærdssamfund. Således ser vi, at i takt med at informationer og viden bliver omdrejningspunktet i videnssamfundet, står de traditionelle erhvervsøkonomiske teorier overfor at blive udfordret. Det er vores formodning, at der må udvikles nye begreber, teorier og metoder, der gør os i stand til at forstå kræfterne i videnssamfundet. For uden denne forståelse 2 Begrebet vægtløs som det er brugt her stammer fra Diane Coyle s bog The Weightless World, (Coyle 1999). 3 Side 6 af 108

7 mener vi ikke, at vi på makroniveau, som samfund, kan indrette os således, at vi er i stand til at sikre samfundets og erhvervslivets konkurrenceevne. Metoden, vi har brugt til at undersøge dette problemrum gennem, har været eksplorativ, og det har været nødvendigt at starte rejsen med udgangspunkt i en konkret problemstilling. Vi har således valgt at følge netværksvirksomheden HumanConsult, som vi stiftede bekendtskab med første gang i februar HumanConsult er et Human Ressource (HR) netværk, hvor medlemmerne via Internettet sparrer med hinanden for at løse konkrete opgaver indenfor HR. Vores første møde med medlemmer og stifteren af netværket var på en konference om kompetenceudvikling for netværkets medlemmer. Her oplevede vi, hvorledes medlemmerne af det nystartede netværk fik en mulighed for at sætte ansigter på hinanden og dele erfaringer. Dog foregik hovedparten af arrangementet ved at medlemmerne sad bænket, mens eksperter behandlede konferencens emne fra et podium. Oplevelsen efterlod os et blandet indtryk: dels havde vi oplevet, hvor stærkt det virkede at sætte fagfolk fra forskellige virksomheder sammen og oplevet den synergi, der opstod, når de diskuterede fælles problemstillinger. Dels havde vi på fornemmelsen, at en sådan fridag fra de daglige rutiner kunne bruges bedre. Vi sætter ingen tvivl om, at det var meget kompetente talere, der fra podiet inspirerede og provokerede mødedeltagerne, men vi oplevede, at medlemmerne ikke havde nok tid til at tale samme, og at de ikke vidste hvordan de skulle gribe denne netværksmulighed an. Man famlede sig frem. Da dagsordenen til slut kom til punktet networking & musik, var mange medlemmer så fyldte med indtryk, at der ikke var plads til mere. Vi gik derfra med fornemmelsen af at dette måtte kunne gøres bedre, men hvordan? Der er mange måder at trække på hinandens ressourcer i et netværk eksempelvis gennem fokusgrupper, kreativitetsøvelser og caféarrangementer, men vi søgte efter et redskab, der understøttede en vidensdeling, så viden efterfølgende kunne spredes til flere end dem, der deltog i fokusgruppen. Vi forestillede os, at HumanConsult netværket i deres fysiske møder erstattede ekspertoplæggene med arbejde i interessegrupper, hvor hver gruppe både behandlede et emne og formidlede resultaterne videre til det øvrige netværk. Spørgsmålet om hvordan blev aktuelt, da vi på kurset IT, Innovation og virksomhedsopstart blev præsenteret for en metode til vidensdeling og -generering i grupper Kubus-konceptet 4. Samtidig fattede vi interesse for en konceptuel ramme for informationsøkonomien, en ramme som bl.a. omfattede læring i sociale systemer. Vi så derfor en mulighed for at sætte disse komponenter sammen til en ny model for skabelse og deling af viden, som gennem netværket spredte de sociale innovationer til omverden. Formål Udgangspunktet var et ambitiøst ønske om at beskrive en samlet og konkret idealmodel for skabelse af viden i faglige vidensbaserede netværk, men forløbet har 4 Udviklet af Henrik Herlau, og behandles i kapitel 6. Side 7 af 108

8 medført en ændring i fokus, idet processen viste sig at afdække flere spørgsmål end svar. Processen drejede således fokus mod at afbilde det felt, som skabelse af viden i faglige netværk udspiller sig i eller sagt på en anden måde: at tegne konturerne af det rum, hvori der skal navigeres i en informationsøkonomi. Ønsket er således at tyde de svage tegn på nye forklaringsmodeller for det samfund vi er på vej ind i, ganske som det var nødvendigt i overgangen fra landbrugssamfund til ndustrisamfund. Resultatet bliver således nærmere en kobling mellem eksisterende tegn i vores samtid, ved vores casevirksomhed, og en teoretisk forståelsesramme end en direkte operationaliserbar idealmodel. Der er således tre formål med specialet: 1. At opnå en større indsigt i området netværk, viden og innovation: a. At forstå og kunne anvende en teoretisk funderet konceptuel ramme for en informationsøkonomi, og b. at få kendskab til konkrete redskaber og praksiser for skabelse af viden. 2. At belyse formodningen om at vidensnetværk med fagligt fokus kan være en effektiv måde at organisere kollektive innovationer. 3. At fremkomme med karakteristika for organisering af vidensnetværk og kombinering af disse med konkrete fremgangsmåder med henblik på skabelse af viden og dermed innovation. Problemformulering: Vores teleologiske holdepunkt Problemformuleringen er forbundet med en undren over, om det er muligt for almindelige danskere og danske virksomheder at løse en række opgaver, i forbindelse med udvikling og fornyelse af det danske samfund, som en integreret del af deres professionelle liv/hverdag. Vores teleologiske holdepunkt er således: Kan HumanConsult, som et vidensnetværk med fagligt fokus, udvikle sig således, at det på sigt vil udnytte netværkets potentiale for innovation i en fysisk og virtuel model? En undersøgelse af dette efter en eksplorativ metode medfører en række uddybende spørgsmål, som vi vil komme ind på undervejs. På et overordnet niveau handler vores opdagelsesrejse om at finde tegn på, om et sådant netværk kan betragtes som en generisk model for fornyelse, og om vi ud fra en sådan model kan se tegn på en løsning af nogle af de samfundsmæssige udfordringer, vi står over for? Side 8 af 108

9 2. For enden af regnbuen et netværkstankesæt? Om nødvendigheden af at kunne tænke i netværk Flere akademikere har behandlet samfundstendenser på makroniveau, hvoraf vi vælger at anvende Manuel Castells 5, som argumenterer for hvorledes, det globale samfund er på vej mod at blive et Netværkssamfund 6. Hans værker indeholder et bidrag til en forståelse af denne nye verden baseret på tilgængelige beviser og eksplorativ teori. En af hans hovedkonklusioner er, at samfundsudviklingen er tæt forbundet med ITudviklingen, således at der uden IT ikke ville være tale om et netværkssamfund. Men at udviklingen ikke er et resultat af IT alene. Dette skyldes at IT-udviklingen muliggør en ændring i menneskets kultur ved at give nye interaktionsmuligheder, som er frigjort fra tid og rum. (Castells 1997b:6) Castells beskriver en økonomi, hvor virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne er afhængig af viden og information, og han beskriver hvorledes teknologi anvendes til at håndtere dette. I en sådan økonomi er muligheden for social og økonomisk udelukkelse af særlige befolkningsgrupper stor, hvilket i netværkets natur er til skade for alle (Ibid:7). Castells fremstilling af den globale økonomi betegner vi herefter netværksøkonomi, idet vi mener, at dette rummer betegnelser som videns- og informationsøkonomi, afhængig af ens fokus, samtidig med at Castells betegnelse tilføjer væsentlige sociologiske aspekter. Castells argumentation for netværkssamfundet er bygget på identifikationen af ni globale tendenser, hvor vi i relation til specialets problemrum vil fremhæve tre af disse: (1) Den første er The Network Enterprise, som er Castells betegnelse for en ny form for organisering af virksomheder (Castells 2000: ). Der er ikke tale om et netværk af virksomheder, men kan beskrives som en værdikæde, hvor hvert led kan bestå af forskellige virksomheder, afdelinger i virksomheder, netværk mellem ofte små og mellemstore virksomheder eller dele af disse, som er samlet omkring specifikke projekter af varierende længde. Årsagen til denne nye organisering er at finde i den stigende brug af projektarbejde, som ofte er den afgørende faktor for en virksomheds økonomi, da det i høj grad er her værdi skabes eller tabes. Denne tendens er i høj grad aktuel, da vores sparringspartner i dette speciale netop består af en sådan virksomhed. En nærmere beskrivelse af HumanConsult kommer i kapitel 4. 5 Castells er professor i sociologi og regionalplanlægning ved University of California, Berkeley 6 Argumentationen for dette fremlægger han i trilogien The Information Age (1997, 1999, 2000) Side 9 af 108

10 (2) Castells hævder, at en ny teknologisk transformation af samme betydning som alfabetets indførelse 7 er i gang, nemlig ved forskellige muligheder for interaktive netværk som benytter sig af multimedie og konvergens. Dette ændrer i stigende grad fundamentalt ved kommunikationen og derved ved kulturen, for i sproget findes vores oplevelse af kultur, vores metaforer mv. I argue that through the powerful influence of the new communication system, mediated by social interest, government policies, and business strategies, a new culture is emerging: the culture of real virtuality. (Ibid: 358) De nye kommunikationssystemer omfatter; massemedie-kulturen, de individuelle medier, computermediet, konvergensen mellem forskellige medier samt de interaktionsmuligheder dette giver. Castells argumentationen for den anden tendens mod Real Virtuality følger denne logik: Kulturer består af kommunikative processer, og al kommunikation er baseret på produktionen og forbruget af tegn. Derfor er der reelt ingen forskel på virkeligheden og den symbolske repræsentation. Der er tale om real virtuality, i modsætning til virtual reality, netop fordi virtuality betyder being so in practice though not strictly or in name og reality actually existing (Ibid: 403). Således har virkeligheden, som oplevelse, altid været virtuel, fordi den opfattes gennem symboler, som tildeler praksis en bestemt mening, som overstiger deres strenge semantiske logik (Ibid:404). Kort sagt, så udspilles stadig flere aktiviteter af symbolbehandling i ægte virtualitet, dvs. ophævet fra det fysiske rum ved hjælp af teknologi og medier. (3) Den tredje tendens omhandler begrebet rum, som udtryk for den sociale praksis. Den hidtidige sociale tilknytning til det fysiske rum ( places ), som ramme for det fysiske møde i nuet, afløses nu gradvis af en social tilknytning til The Space of Flows. Dette betyder eksempelvis, at det bliver stadig mere nødvendigt at håndtere et ikke-fysisk arbejdsliv. The space of flows is the material organization of time-sharing social practices that work through flows (Ibid: 442) Ovennævnte tendenser understøtter vores opfattelse af, at det ikke blot er nødvendigt at lære, hvad en digital, netværksbaseret økonomi består af men også at opøve en netværksbaseret verdensforståelse, læring, arbejdsform og derved også identitet. Nye måder at organisere velfærd Vi ser således en tendens mod, at både virksomheder og privatpersoner indgår i netværk. På virksomhedsplan handler det om forretningsmæssig udvikling med før Kristi fødsel blev alfabetet opfundet i Grækenland. Denne konceptuelle teknologi anser mange for værende fundamentet for udviklingen af Vestens filosofi og videnskab. Alfabetet gjordet det muligt at overkomme kløften mellem det talte ord og sproget ved at separere det talte ord fra taleren. Udbredelsen af dette kom ikke før opfindelsen af trykkerkunsten, alligevel anser Castells alfabetet som det der gav den mentale infrastruktur for cumulative, knowledge-based communication (Castells 2000:356). Men samtidig blev den skrevne kommunikation separeret fra de audiovisuelle systemer af symboler og perceptioner, som blev forvist til det (private) følsomme/kunstneriske domæne. Det audiovisuelle er dog i det tyvende århundrede vendt kraftigt tilbage i form af radio og tv. Side 10 af 108

11 meget fokus på virksomheders konkurrenceevne, innovationskraft og omkostningsreduktion. I de hobbyprægede fællesskaber på Internettet er der fokus på individuel behovsopfyldelse. Vi står i en overgangsfase til et vidensbaseret netværkssamfund, hvor industrisamfundets grundinstitutioner, virksomheden og familien, er ved at blive redefineret. Således opstår spørgsmålet, om forskningen også bør ligge i grænsefladen mellem dem i potentialet for individets handling i samspil med det kollektive? Dette perspektiv er bl.a. behandlet af Diane Coyle (Coyle 1999), som præsenterer et bud på forandring af samfundets institutionelle organisering ved den tredje sektor, hvor frivillige organisationer, uden profitmotiv, vil gå ind og overtage mange af de opgaver, der i dag ligger under nationalstaten. The third sector is a varied mixture of activities with rather fuzzy boundaries, some of them outside the formal, monetary economy. It includes charities, voluntary organisations from unions to think tanks and lobby groups, nongovernmental organisations including the quangos that overlap with the public sector, not-for-profit businesses, churches, schools, housing associations, museums, and mutual and co-operative organisations. The list could go on. (Coyle 1999:65) Coyle ser altså denne tredje sektor som en mulig løsning på det forhold, at staten ikke længere kan finansiere velfærden. Et supplement til hendes tanker findes hos Charles Leadbeater, som giver et bud på, hvem der skal drive denne tredje sektor, nemlig den sociale entrepreneur, som ifølge Leadbeater (Leadbeater 1997) bygger på: 1) Problemløsning (diversitet af mulige måder at angribe et givent problem på). 2) Supply-side efficiency i forhold til velfærdsstaten (mindre bureaukrati, større fleksibilitet osv.). 3) Aktiv velfærd kobling mellem velfærd og well-being medfører øget selvværd. 4) Jobskabelse opgraderer lavtuddannede til meningsfulde tilværelser. 5) Skabelse af social kapital nye bygninger, pladser, men også nye netværk og alliancer på tværs af faglige skel. Både det første og andet punkt kan henføres til et systems kassetænkning, hvor et givent problem hører under en bestemt afdeling, som løser problemet på en bestemt måde. Den sociale entreprenør vil gå på tværs af disse skel og vil muligvis komme frem med mere effektive løsningsmodeller. Leadbeater s social entrepreneur indeholder mange af de karakteristika, som Castells efterlyser, når han hævder, at han tror på rationaliteten og muligheden for at påberåbe sig fornuften i sociale ændringer og en forandring i det politiske landskab uden dog at hylde utopierne (Castells 2000:4). Fremstillingen af den tredje sektor er ét forslag til, hvorledes den vestlige verdens velfærdssamfund kan overleve globaliseringens og digitaliseringens udfordringer 8. Historiske paralleller kan være andels- og højskole bevægelsen i Danmark, som ligeledes var afgørende institutioner for det danske velfærdssamfund, om end de ikke kunne indpasses i hverken stats- eller markedsmekanisme. Men de var en mellemting, som ud over behovet for overlevelse, bl.a. var drevet af en passion og ånd hos deltagerne. 8 Disse påstande i forbindelse med kurset Teknologihistorie og den Nye Økonomi var med til at anspore vores interesse for den tredje sektor Side 11 af 108

12 3. Rejsen planlæggges: Metode, teori og empiri Valg af metode Den eksplorative tilgang til en problemstilling giver en stor udfordring i valg af metode. Vi søgte fra starten at anvende Grounded Theory metoden (Olsen & Pedersen 1999) men måtte erkende, at den medfølgende stringente planlægning af forløbet ikke var hensigtsmæssig for vores eksplorative undersøgelse. Der var i højere grad brug for en metode til dokumentation af en meget åben erkendelsesrejse, hvilket betød, at Churchman s (Churchman 1971) circumambulatory fremgangsmåde, en omvandrende søgen, blev dominerende. Fra Grounded Theory har vi dog fundet vekselvirkningen mellem teori og praksis meget anvendelig Hvis man skal forsøge at forstå grundlæggende samfundsændringer, er det nødvendigt at åbne sindet ved at udfordre de eksisterende mentale modeller, hvorfor vi har taget udgangspunkt i Churchman og Singer 9. Derfor har vi bevidst søgt at bringe os selv ud på dybt vand, for på denne måde at udfordre vores egne mentale billeder af verden. Arbejdsmetoden har således fulgt Churchmans anbefalinger ved dannelse af ny viden: Ifølge Singer (Churchman 1971) er det ikke muligt at foretage en entydig måling af et givent objekt, idet både objekt, måleredskab og individet kan påvirke hinanden gensidigt. Derfor bør måling ske gennem en sweeping-in proces, hvor der anvendes et katalog af koncepter og variable til at indkredse fænomenet eller objektet (Churchman 1971:197). Et sådant katalog kan bestå af hele den videnskabelige palette dvs. matematik, fysik, geometri, psykologi, biologi osv. Men da udvalg af det relevante katalog er vilkårlig, må forskeren i stedet lade sig drive af det heroiske mod på sin teleologiske rejse. Således anbefaler Churchman brug af meandering - at vandre rundt om et fænomen, uden at nogen kan afgøre, om der er fremgang eller ej, hvilket sætter processen og ikke målet i centrum. Dette svarer til det klassiske eventyr, hvor helten bryder op fra en tryg hverdag for at drage ud på en rejse, som ad mange omveje fører til en kamp på liv og død, før helten endelig vender hjem, forandret for evigt. Om denne rejse pointerer Churchman, at der på rejsen kun er proces, mens den ægte fremgang sker i selve kampen (Churchman 1971:204). Derfor vælger vi at lade fortællingen følge Campbell s model for opbygning af et eventyr med tre faser Departure, Initiation og Return (Campbell 1993). Se bilag 1. Der har været to faste pejlepunkter på denne rejse: Casevirksomheden HumanConsult som har fungeret som sparring og spejl for vores spirende erkend- 9 Singer som han er behandlet i Churchman 1971 Side 12 af 108

13 elser samt en konceptuel ramme for en informationsøkonomi 10, som er formuleret af Max H. Boisot 11 (Boisot 1995, 1998). Vi har arbejdet med et problemrum, som indeholder en kompleks mængde af teoretiske tilgangsvinkler og forklaringsmodeller, men ingen som passede til den konstellation, som vi ønskede at undersøge. Derfor var vi nødt til at arbejde eksplorativt og afdække og anvende teorier efterhånden, som vi kom dybere ind i problemrummet. Vores udgangspunkt, dvs. de områder vi ved rejsens start mente var nødvendige at få kortlagt i undersøgelsen af vores vision for det vidensdelende samfund, er illustreret i figur 1: Figur 1: Begreber omkring problemrummet Transaktionsomkostninger, virksomhedsøkonomi m.m Det komplekse netværks -/videns samfund Sociale innovationer, kollektivt ansvar Community: - Roller - Identitet - Loyalitet Innovations - begrebet HumanConsult: Netværk, Redskaber Teknik Problemrum/ Vision Andelsbevægelse og folkehøjskolen Brugerens præmisser for deltagelse Kubus modellen Illeris: Læring Fogh Kirkeby: - Ledelse - Værdier og moral - Dyder Boisot, I - space, SLC Kilde: Egen tilvirkning Brug af teori Vores valg af teori falder i to anvendelsesområder: hovedvægten kommer fra Max H. Boisot, der opstiller en omfattende konceptuel ramme for informationsøkonomien. Supplerende perspektiver på samfundsniveau stammer fra Manuel Castells og Ole Fogh Kirkeby. Boisots hypoteser bevæger sig på et meget abstrakt plan, hvorfor det har været nødvendigt at supplere dem med praktisk empiri og med operationelle teoretikere. 10 Betegnelsen informationsøkonomi indeholdes i Castells begreb Netværksøkonomi. 11 Max H. Boisot: Senior Associate på Judge Institute of Management Studies, Cambridge og professor i strategisk ledelse på ESADE, Barcelona. Side 13 af 108

14 Det andet anvendelsesområde er derfor på den operationelle side, som startede med Herlau & Tetzschner, der beskriver et radikalt anderledes syn på begrebet innovation gennem en konkret model for dannelse af viden i Kubus-konceptet. Dette koncept ledte os mod begrebet ledelse, som vi valgte at belyse gennem Ole Fogh Kirkeby, hvorved kooperation, selvledelse, græske lederdyder og moral blev behandlet. Endvidere fortsatte vi med uddybende litteratur om innovation, hos Drucker, Kanter, Sundbo, Tetzschner, Nahapiet & Ghoshal, Hämäläinen & Schienstock, samt Darsø. Herved blev scenen sat for både grundopfattelser af innovationsbegrebet samt teorier om, hvilke konkrete faktorer, der påvirker innovation på operationelt niveau. Da casevirksomheden opererer delvist virtuelt, var det nærliggende at behandle området fællesskaber på Internettet, dels med en sociologisk tilgang ved Gotved, dels med en forretningsmæssig og designteknisk tilgang ved Kim og Figallo, suppleret med empiri omkring disses drivkræfter og succesfaktorer. Brug af empiri Den empiriske del drejer sig om at sammenholde de fænomener, vi observerer i den virkelige verden. Konkret har vi fulgt HumanConsult gennem et år via deltagelse i forskellige aktiviteter i selskab med medlemmer og medarbejdere, både on- og offline. Disse observationer er suppleret med interviews med en række medlemmer og medarbejdere i HumanConsult. I dette arbejde har vi fået kendskab til en særlig faggruppes interesser og behov for vidensskabelse og -deling i et fagligt netværk. Vores brug af HumanConsult ligger i en metodisk gråzone, da de ikke har fungeret som en casevirksomhed i traditionel forstand men derimod som en blanding af casevirksomhed, spejl og inspirationskilde. Derudover har vi foretaget ekspertinterviews med en række fagfolk indenfor sociologi, antropologi og netfællesskaber for at få belyst disse felter og for at få afprøvet vores erkendelser. Kendskabet til Kubus-konceptet er foregået gennem dialog med Henrik Herlau m.fl. 12 samt gennem observationer, når dette har været muligt. Se evt. bilag 2 for detaljer om Kubus-konceptet. Som sideløbende aktiviteter har vi eksperimenteret med vores erkendelser og forståelsen af teorien gennem opstart af to netværk, nemlig alumneforeningen på IThøjskolen 13 og et netværk for innovative studerende i Øresundsregionen. I den forbindelse har vi lært meget om betydningen af den menneskelige faktor i en netværksøkonomi herunder særligt om konflikten mellem strategisk tøven og intuitiv handlen. 12 i forbindelse med opstarten af et netværk for innovative studerende i Øresundsregionen (www.innostudentnetwork.org), blev Kubus-konceptet endevendt i samarbejde med tidligere studerende på Læreanstalternes Fælles Projektleder- og Innovationskursus, Carsten Snedker og Esbjørn Mildh. 13 Side 14 af 108

15 Sammenhængen mellem teori og empiri samt arbejdsmetode kan også illustreres billedligt som et lysbilledapparat: den konceptuelle ramme fungerer som en lyskilde, der får farve gennem forskellige spørgsmål i karrusellen. Dette lys brydes nu af en række filtre bestående af teori og empiri om praktiske redskaber til dannelse af viden. Billedet, som kommer frem, kastes op på et eksisterende billede af HumanConsult, hvorved nye billeder fremkommer. Disse billeder forvrænger måske billedet af HumanConsult, eller gør det mere klart. Billedet kan være i tre dimensioner og får forhåbentlig en ny forståelse til at træde frem for os og læseren. Således er Human- Consult også at forstå som et redskab, som en del af det samlede flerdimensionelle billede. Sweeping-in processen kan da illustreres ved at udskifte spørgsmål og filtre foran lyskilden. Forløbet med brug af teori og empiri er illustreret i figur 2. Figur 2: Teori og empiri oversigt. Teori og empirioversigt Motivation, provokation, bekymring, forvirring Frem til Jan 2001 Søgning ud fra Netværkssamfund, fremtid, velfærdssystem, demokrati, kompetence, innovation og finansiering, digitale forretningsmodeller, virtuelle organisationer, ledelse, arbejdsfællesskaber EMPIRI TEORI Feb HumanConsult konference og møder Marts Mercantilius Boisot (informationsøkonomi) Herlau & Tetzschner (innovation) April Maj Juni InnoStudentNetwork 4-ugers projekt Alumneforening Castells (Netværkssamfund) Hagel (Communities) Tapscott (businessweb) Juli Aug Sept Okt Nov Dec Jan Feb Gå-hjem-møder Groupcare seminar Kubus kursus Børsen Studienet Undervisningsassistenter HumanConsult strategimøder Rapportskrivning Illeris (læring) Figallo og Kim (Communities) Kirkeby (ledelse, kooperation) Korsgaard (højskole) Darsø (innovation) Gotved (netfællesskaber) Tetzschner, Kanter, Drucker, Sundbo (Innovation) Boisot og Kirkeby Churchman, Singer (videnskabsteori) Wenger (praksisfællesskaber) Castells Hämäläinen & Schienstock, Nonaka, Nahapiet & Ghoshal (læring, innovation) Kilde: egen tilvirkning Yderligere detaljer fremgår af bilag 3. Side 15 af 108

16 Fortællingens opbygning Første del Call for Adventure består af en indledning til rejsen, hvor vores vej fra motivation til handling beskrives. Dette omfatter de foregående kapitler, samt næste kapitel, hvor vi præsenterer HumanConsult og baggrunden for valg af casevirksomhed. Anden del Initiation beskriver vores rejse med omveje, vildveje og erkendelser gennem kampen. I kapitel 5 behandler vi begrebet skabelse af viden fra forskellige vinkler for at komme frem til vores egen midlertidige afklaring. I kapitel 6 gennemgår vi forskellige teorier og redskaber for operationel skabelse af viden, hvilket leder til en revision af vores syn på skabelse af viden i kapitel 7. Herefter behandler vi i kapitel 8 Boisots konceptuelle ramme, suppleret med praktiske eksempler fra HumanConsult. Dette leder frem til en indkredsning af karakteristika for systemer til skabelse af viden. I kapitel 9 analyserer vi HumanConsult nærmere i forhold til den konceptuelle ramme og fremkommer med en idealmodel for opbygning af et system til skabelse af viden. I tredje del Return bringer vi en del forvirring ind i idealmodellens univers og kritiserer den konceptuelle ramme, men vender til slut tilbage til udgangspunktet med en handlingsparathed med de modsætningsfyldte erkendelser. I kapitel 10 introducerer vi ledelsesbegrebet, hvilket fører til indledningen til en konklusion i kapitel 11. Vi slutter i kapitel 12, 13 og 14 af med hhv. konklusion, metodekritik og refleksion over processen. I kapitel 15 peger vi mod horisonten med en perspektivering. Side 16 af 108

17 4. Rejsefæller udvælges: Præsentation af HumanConsult I dette kapitel vil vi præsentere det faglige netværk, vi anvender som illustrativ case til forståelsen af drivkræfterne i et fagligt netværk, samt til at illustrere den teori vi senere sætter i spil. HumanConsult er valgt, fordi de giver os indtryk af, at de har en intuitiv forståelse af en netværksøkonomi og handler derefter. Med dette mener vi, at de forsøger at drive et netværk og en forretningsmodel ud fra den samme filosofi, som vores teoretikere teoretiserer over. De er praktikerne og har bidraget væsentligt til vores forståelse af feltet og teorien. HumanConsult er et dansk Human Ressource (HR) netværk 14 og drives som en forretning, hvor medlemmerne sparrer med hinanden omkring løsning af konkrete HR-problemer. HumanConsult blev startet i 1998 af inspirator og administrerende direktør Klaus Busk og har hovedkvarter i Odense. Da virksomheden hovedsagelig arbejder via Internettet og anvender en høj grad af outsourcing og freelancere, er det muligt at drive netværket med 12 ansatte (januar 2002). Indholdet bliver genereret i et samarbejde mellem virksomheden bag netværket, som eksempelvis leverer daglige nyheder, og i stigende grad medlemmerne selv. Figur 3: HumanConsult s indgangsbillede Kilde: (januar 2002) Netværket kan betegnes som en avanceret ERFA-gruppe indenfor HR, som skaber og deler informationer via Internettet. Side 17 af 108

18 Medlemmerne De ca medlemmer (januar 2002) deler alle fælles udfordringer indenfor ledelse og HR management på både operationelt og strategisk niveau. En inddeling giver 8 segmenter i netværket 15 : Privat sektor 1. Personalechefer med HR ansvar 2. Personaledirektører 3. Funktionschefer med personaleansvar 4. Konsulenter Offentlig sektor 5. Kommunale personalechefer og konsulenter 6. Ledere på sygehuse og institutioner 7. Ledere på skoler og uddannelsesinstitutioner Andre 8. Studerende Det er karakteristisk for det typiske medlem, at han/hun oplever at være alene med HR problemstillingerne, hvad enten tilknytningen er til små virksomheder med få ressourcer eller store virksomheder med komplekse strategiske udfordringer. Mange medlemmer oplever, at deres HR fagområde har svært ved at få ordlyd overfor ledelsen og den øvrige organisation på strategisk niveau. Som den rådgivende funktion HR typisk er i en organisation, har mange medlemmer ikke samme beslutningskompetence som eksempelvis funktionschefer. De medlemmer, som har et formelt ledelsesansvar, men som mangler en rådgivende HR-funktion, har særlig behov for både praktiske redskaber til personaleadministration (eksempelvis skabeloner til medarbejdersamtaler) og hjælp til håndtering af de komplekse og bløde sider af personalepleje. Ved opstarten af netværket tog HumanConsult udgangspunkt i menneskelige behov, dvs. lederens behov for daglig sparring med ligesindede, og brugte den nye teknologi til at sætte elektroniske nåle på landkortet (Klaus Busk november 2001). Grundtanken var, at man i et netværk af ledere har større chance for at finde brugbare (og kvalitative) svar på en vifte af problemstillinger, end hvis man kun har sit personlige netværk til rådighed. Således er ideen bag netværket en holdning om, at der allerede eksisterer al den nødvendige viden indenfor området ledelse og HR, som der skal til for at løse de daglige problemer i de danske virksomheder. En konkret drivkraft i netværket er visionen om, at man ved at arbejde målrettet med visioner, værdier og udvikling kan frigøre et uudnyttet menneskeligt potentiale på ca. 30% 16 i de danske virksomheder. Det er HumanConsult s mål at samle den viden og ledelseskompetence, der findes i danske virksomheder, systematisere den og gøre 14 Det er muligt at tegne et 14 dages gratis medlemskab af HumanConsult, hvilket er nødvendigt for at få adgang til indholdet på NetZonen. På vælges Prøv gratis. 15 Interview salgschef Synne Harsbo Busk september 2001 Side 18 af 108

19 den tilgængelig for medlemmerne, først og fremmest via Internettet men også gennem andre tiltag som f.eks. konferencer, gå-hjem-møder og kurser. HumanConsult karakteriserer sig med udgangspunkt i bogen Digital Capital (Tapscott et al 2000) som et forretningsnetværk: Forretningsnetværk er et system af kunder, infrastrukturformidlere, serviceudbydere, leverandører, distributører, der finder sammen på Internettet. De indgår i et aktivt, gensidigt samarbejde og udnytter nettet som det primære forum for deres kommunikation og transaktioner. I et sådant netværk opstår helt nye værdier, som transformere reglerne for konkurrence og formår at få både mennesker og ressourcer til at yde noget, der overgår alle tidligere mål og præstationer. (www.humanconsult.dk, januar 2002) Citatet rummer langt hen ad vejen vores vision om at skabe et system, hvori medlemmerne i deres dagligdag er med til at forny det danske samfund. I denne forretningsmodel er det vigtigt, at man som ansvarlig for netværket fremstår som uvildige i forhold til indhold og relationsdannelse. Bannerreklamer anvendes ikke, og deltagere (især konsulenter) kan kun profilere sig/udbyde ydelser gennem kvalitative indslag og deltagelse i netværket. Indtægterne er baseret på medlemskontingent. Efter ca. 3 års drift har ca. 75% af medlemmerne fornyet deres medlemskab 17. Virksomheden HumanConsult har fire hovedansvarsområder i forhold til netværket: Udvikling og vedligeholdelse af infrastruktur for netværket (digitalt og fysisk) I stigende grad at påtage sig en rolle som facilitator/redaktør af det indhold, der bliver genereret i netværket Udvikling af et holistisk læringskoncept, der kombinerer det fysiske og det virtuelle rum Tiltrækning og udvikling af komplementære netværk for andre interessegrupper Helt konkret udbyder HumanConsult 10 serviceydelser til sine medlemmer under området NetZonen, som er beskyttet med kodeord: NetLink, giver medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål til resten af netværket, forespørgslen sendes ud via mail, og de indkomne svar sendes gennem en moderator tilbage til spørgeren, og bliver også postet på sitet. Moderatoren sørger for, at alle spørgsmål og svar har et kvalitativt indhold, og konsulenters salgstaler bliver frasorteret ved denne procedure. NetDebat, et debatforum på sitet hvor et indlæg i artikelform skal sætte en debat om et emne i gang blandt medlemmerne. I dag indeholder NetDebat dog ikke mange kommentarer til oplæggene typisk har kun ét medlem taget imod opfordringen og besvaret et oplæg. 16 Jævnfør LOK-initiativer (Ledelse, Organisation, Kompetence): 17 Jævnfør interview med Klaus Busk januar 2002 Side 19 af 108

20 NetTeam, giver medlemmerne mulighed for at oprette undernetværk i netværket. Denne mulighed har kun få taget imod. I dag er der 7 undernetværk. NetEvents, indeholder forskellige former for fysiske møder for netværket, primært det månedlige gå-hjem-møde 18, hvor ca. 30 medlemmer mødes omkring månedens emne, får input fra eksperter og mulighed for at debattere med andre medlemmer. Møderne dokumenteres på Internettet. Desuden har HumanConsult afholdt fem konferencer og et enkelt virksomhedsbesøg. NetWeb, en database over alle medlemmer med mulighed for at præsentere sin faglige og personlige profil overfor resten af netværket. NetNews, 22 danske aviser scannes dagligt, og medlemmerne modtager en kort oversigt over dagens nyheder indenfor HR på mail med link til resten af artiklerne. Nyhederne kan også læses på hjemmesiden eller hentes via WAP. NetBank, en database med interne og eksterne ressourcer indenfor HR, rapporter, debatter mv. som er koblet til en søgemaskine. NetVision, en samling af artikler og ekspertudtalelser fra politikere, professorer, erhvervsfolk, konsulenter o. lign, der har føling med tidens tendenser indenfor HR, som skal give inspiration til medlemmerne. NetSupply, er under udvikling med det formål at udnytte netværket til at opnå fordele ved fælles indkøb. FondMonitor, et samarbejde med et fundraising firma, som skal give medlemmerne mulighed for at søge udviklingsmidler, når ideer til nye projekter opstår. Disse services er beskrevet med eksempler i bilag 4, og vi vender tilbage til dem i form af eksempler i relation til teorien i kapitel 9. HumanConsult s services har vi inddelt i tre kategorier, jævnfør figur 4: Figur 4: Kategorisering af HumanConsult s services 1. Effektivisering Effektivisering af generel informationssøgning og daglige processer 2. Overførsel af best practice Overførsel af eksisterende viden mellem virksomheder og internt i virksomheder 3. Innovation Udvikling af nye måder at løse HR relaterede problemstillinger på Kilde: egen tilvirkning I forhold til vores problemrum, er den tredje kategori den mest interessante. Se bilag 5 (især side 19-20) for detaljerne bag denne inddeling. Læring i HumanConsult Selvom HumanConsult ikke markedsfører sig som et netværk for læring, er der stort fokus på udviklingen af medlemmernes læring i netværket. I dag kan aktiviteterne dog bedst betegnes som overførsel af best practice mellem medlemmerne. Dvs. udveksling af metoder til at løse fælles operationelle problemstillinger såsom firmabils-, kantine- og mobiltelefonordninger mv. I den nuværende fase af netværkets Side 20 af 108

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi

BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi BRAINS BUSINESS - På Herrens Mark Nordjyske virksomheder i den globale og digitale økonomi Jun-13 Ph.D., Business Researcher, Associate professor Reimer Ivang Aalborg University Reimer@ivang.dk hej, mit

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI. i vindervirksomheder

Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI. i vindervirksomheder Jørgen Lægaard Mikael Vest STRATEGI i vindervirksomheder Forord Behov for strategisk viden i teori og praksis Strategi i vindervirksomheder er blevet en bestseller. I forordet til bogens 1. udgave påpegede

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere