Kunstner i virksom heder 6. Proj ektets m ål 7. Som ringe i vandet 8. I ntranett et vindue m od resten af virksom heden 9. Kantineforstyrrelser 11
|
|
- Bjarne Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 ,QWURGXNWLRQ 4 5HVXPp 5 3URMHNWEHVNULYHOVH Kunstner i virksom heder 6 Proj ektets m ål 7 Som ringe i vandet 8 I ntranett et vindue m od resten af virksom heden 9 Kantineforstyrrelser 11 De kreative workshops 12 Lederm øder 12 (YDOXHULQJVLQGKROG 14 2PHYDOXHULQJVPHWRGHQ Mit verdensbillede 16 Metodevalg 16 Forskellige reflektionsrum 16 Forløbet blev videofilm et 17 Spørgeguide 17 Kreativit et vs innovation 17 Kreativ kom pet ence 17 'HOWDJHUHYDOXHULQJ Personligt udbytte 18 Socialt udbytt e 21 Fagligt udbytt e 22 Organisatorisk udbyt te 24 Metoden 25 Ledelsens opbakning 28 Kunstnerens rolle og funktion 33 Anbefalinger 36.RQNOXVLRQ 39 'HWLQQRYDWLYHNOLPD 40 9HMHQIUHP" 41,QIUDVWUXNWXURSE\JJHV 42 1 VWHVNULGW" 43 Leder- og m edarbej derudvikling 2
3 %LODJ Deltagerlist e 44 Spørgeguide 45 I dékat aloger: - for et m ere kreativt, innovativt, udviklende arbej dsm ilj ø i EJI - og andre hindringer på vej en m od en innovativ kultur!" # - og andre vej e t il et kreativt arbejdsm iljø $ %& % " - om tænketanke, telefondam er og tillid ')(*(,+.-0/,1'2-*34'658739:+*;<'6(,' 1'2/,1'2-*39 - der effekt iviserer arbejdsgangen og forbedrer trivslen i EJI
4 ,ntroduktion CPH-AI R blev gennemført i Københavns Lufthavne i Det var et pilotproj ekt ledet af billedkunstner og cand. psych. Charlot te Grum. Overordnet var form ålet at undersøge, hvordan virksom heder kan bruge den kreative indgangsvinkel i kunsten i forbindelse m ed m edarbejder- og organisationsudvikling. Målet var at bidrage til udviklingen af en m ere kreativ og innovativ virksom hedskultur i CPH, dels ved at t ræne m edarbejdernes kreative kom petencer og dels ved at bidrage til, at der i organisationen skabes rum for kreat ivit et og innovat ion. Evalueringen her er et internt læringsværktøj der gives som feedback til de deltagende m edarbejdere og lederne i følgegruppen ved afsluttende evalueringsmøder i januar Jeg håber, at evalueringen kan virke som et spejl der sættes op, at den bliver endnu en m ulighed for refleksion og debat, for læring og indsigt hos de involverede. I et kunstner-virksom heds sam arbejde afgiver begge parter noget suverænit et. Dialogen og den fælles udforskning er derfor nødvendig. Kunsten og kunstneren er ikke et redskab m en en anden m åde at leve og arbej de på. Heri ligger styrken. Heraf opstår værdien. = >?@BA CD DFE:G8@2HIKJLEM6EI:NE@PORQQS 4
5 5esum é Evalueringen viser at proj ekt et har bidraget t il at sæt t e kr eat iv it et og innovat ion på landkort et og skabt forst yrrelser i kasse- og vanet ænkning at de delt agende m edarbej der e har udviklet kreat iv kom pet ence at det er kom binat ionen af en t illidsfuld relat ion, klare ram m er og kreat ive m et oder der har afst edkom m et udviklingen at der findes et væld af ubrugt e ressourcer og pot ent ialer som kan bidrage t il v ir ksom hedens vækst Den v iser også at ledelsens opbak ning er afgørende og nødvendig for at forankre de nye erfaringer og m åder at t ænke på og skabe reelle kult urelle forandringer Der anbefales på den baggrund at t ræne ledere og m ellem ledere i at lede innovat iv e m edarbej dere og blive akt ive m edspillere i udviklingen af en innovat iv kult ur 5
6 .unstner i virksom heder Kunstnere kan inddrages på flere forskellige niveauer i virksom heder: 1. Dekorat ion 2. Underholdning 3. eam building, kom m unikation, problem løsning U*V W X)Y2Z X [ \*] ^ _`a8y2zrb0c8yd]eb0\0^ fryarg[ ^ hif [,Y^a8b,je] \ka0\l_0m,j Xdm.Y2[,j0m c n.]e_0je]eb \ hij [ cr[,y2^_zroh ]eb.b a nrz X)] a8b CPH: AI R er placeret på nederste niveau. Proj ektet har fra starten været tænkt som m ere end blot en god oplevelse for m edarbejderne. Hensigten har været at undersøge kunstens potentiale som forandringsagent i forbindelse m ed m edarbejder- og organisationsudvikling. 6
7 3rojektets m ål Mål for ppq.r Mål for j [ c,[,j ^[,b Mål for den enkelte s At frisætt e og udnytt e de ansattes kreat ive potentiale, udvikling af kreativ og innovativ organisationskult ur. (direktion og m ellem ledere) At give plads til forandring, at lære at lede og udvikle kreative m edarbejdere. [ c,z,yto [&udc,[,y At udvikle kreativ kom pet ence, at kunne bruge sine kreative evner på arbejdet på en personlig, social og arbej dsm æssig t ilfredsstillende m åde, at kunne tænke og handle innovativt, kreat ivt og fleksibelt. 7
8 6om ringe i vandet For at bidrage til udviklingen af en m ere kreativ og innovativ kultur i CPH blev en m angfoldighed af aktiviteter sat i gang. Jeg fik base i hangar 268 ved Sydvagt en. Vi valgte bevidst at placere m ig indenfor hegnet for også derved at blive en del af m edarbejdernes bevidsthed og om givelser.? Dxw)y?NEkEDxy@E&? D#z {&Dxy@? FDFM)E} DFE@KLE&@4~ E} E@E@E@4w 0@B yye@ C~ƒI EA A EI:@2HI xc@"~?}z ntent ionen var w6? DFz v C} E&} C~ˆ{)?}A z ~ E<?@"NE Lw)~?}~ C6 wy L}z }~ E@Šy&?}Œ{ Cyw E wz ~ w&d# :@ByEŽC~ } E w&d#@hyd H@BE@ C~ C@ ~?}z w E@z }~ E&@ y&?} C w&de intranettet)... (fra præsentation på m øder m leder følgegruppe side på int ranet m dialogboks udstilling i kantiner åbent værkst ed i hangar 268 kreative workshops uform elle sam t aler m ed CPH - m edarbej - dere * /.'69 oplæg for CPH s kunstforening hangar m iddag m ed koner og co art ikel i Zoom Mom ent um besøg for m edarbej - dere og ledere kreat ive rum i EJI og EJS 8
9 ,nt ranet t et v indue m od rest en af virksom heden På int ranet t et fik CPH: AI R en særskilt side hvor m edarbej dere fra hele CPH kunne følge proj ek t et s udvikling og selv bidrage t il udviklingen af det kreat ive luft rum bl.a. v ed at indsende fot os t aget m ed m obilk am era: x... Mobile billeder er billeder taget i farten taget i bevægelse gennem livet, gennem hverdagen med håndholdt mobilkamera. De syner måske ikke af så meget, men er det ikke netop øjeblikkene der skaber hele billedet? Send et billede ind og lad os skabe en collage af mobile billeder en collage der opstår efterhånden som dagene går og vi bevæger os gennem livet Et mobilt billede der skifter karakter undervejs Har du ikke selv kamera i din mobil kan du sikkert låne din kollegas. 9
10 r Medarbejderne kunne også gå i direkte dialog m ed kunstneren. Der var dog ikke m ange m edarbejdere der benyttede sig af denne virtuelle form for kontakt, til trods for at de fortalte at de jævnligt kiggede på siden. Derfor skrev jeg i st edet løbende indlæg der kunne vække til om t anke og handling. Eksem pler gengives herunder. n0a8y2crzrb<`ba8ytj 0^[k]eb,b a n0z Xd] a8b ^f a0x [Rb X)] Z,j [R I CPH:AIR har vi brugt efterårets workshops på at udvikle en række ideer og tiltag der kan gøre arbejdsgangen endnu mere effektiv og øge trivslen i hverdagen.. Det springende punkt er nu - hvordan disse initiativer bliver en del af hverdagen, en del af kulturen, en del af måden der arbejdes og tænkes på.. Michael Lindholm, redaktør i Huset Mandag Morgen, og medlem af Innovationsrådets strategigruppe.. skrev i Politiken d at danskerne er rigtig gode til at få ideer.. Det kalder han kreativitet. Men vi er knapt så gode til at omsætte ideerne til noget der har værdi for andre.. Det kalder han innovation. Problemet, skriver han, skyldes hverken uduelige ledere eller vrangvillige medarbejdere men en generel mangel på 'innovationskompetence', altså en praktisk forståelse af de forudsætninger og processer der skal til for ikke blot at være kreativ, men innovativ.. Kunne få ideerne ud over rampen..det kræver integrationsarbejde! Hvad skal der til for at udvikle forudsætningerne for at være innovativ her i virksomheden?? Hvad kræver det af ledere, af medarbejdere, af virksomhedskulturen? Vi vil ta hul på den diskussion i CPH:AIR men spiller bolden videre.. Indspark modtages gerne! # ª «Ÿ& 4 «6 * ž Kreative rum, alternativt indrettede mødelokaler, der stimulerer til andre tanker og initiativer end normalt, er højt på ønskesedlen, ikke blot i CPH og blandt medarbejderne, men også i andre virksomheder.. Udfordringen er at finde frem til de arbejdsprocesser man ønsker der skal foregå i rummet - og i organisationen generelt.. Hvilke funktioner skal rummene have? Hvad skal de kunne? Hvad er det for processer man ønsker at fremme?? Dem der har deltaget i CPH:AIR har prøvet at arbejde i kreative rum... Og har ideer til udformning af rum der både kan være ramme om fordybelse og eftertænksomhed og ramme om dynamisk ideudvikling, luftforandring og sceneskift.. De har erfaret at kreative rum stimulerer både tanke og krop og spænder ben for vanetænkning.. Men hvad med jer andre? Hvad ønsker I jer af et kreativt rum? Har I forslag? Har I erfaringer? Har I oplevet rum der virkede? 10
11 .antineforstyrrelser Udstillinger i de to lufthavnskantiner var endnu en m åde at forstyrre ligevægten i den nuværende kultur i CPH. Det foregik i de 2 første uger af septem ber. Delt agerne og j eg m ødtes flere gange forud for at brainstorme og planlægge m åden vi præsenterede projektet på. Her bringes den introdukt ion som hang i kant inerne: 0± F«²³ Š«dŸ&² ª Projekt CPH:AIR er et samarbejde mellem billedkunstner Charlotte Grum og EJD. Som led i projektet deltager 14 EJI medarbejdere i en række kreative workshops. Vi har valgt at give resten af CPH et indblik i de processer der foregår lige nu Diasshowet viser billeder fra kreative workshops som deltagerne har taget, citater fra interviews med deltagerne undervejs i projektet. Vi har lagt nogle pausebilleder ind Spørgsmålene på staffelierne og væggene, håber vi, kan inspirere til andre snakke henover maden. Vi håber I vil give jeres mening til kende med de tuscher vi har hængt op.. Bordene står anderledes, har I lagt mærke til det? En forskydning, en lille forstyrrelse i jeres vaner, en ændring i verdensbilledet - et udtryk for hele projektets ånd: at skabe sprækker og mellemrum, så nye tanker og handlinger opstår.. Per Andersen Lars Nielsen Marianne Knudsen Arne Bülow Christian Dreyer Kristina Fløche Juelsgaard Michael Justesen homas Sylvestersen Bjarne Kent Nielsen Ole Landsmann Mogens Berg Lisbet Mariegaard Jesper Siegmann Jørgen Christoffersen og Charlotte Grum har alle bidraget til at skabe denne forstyrrelse.. *µi 6 º¹»½¼½¾ À¾x &ÁÂ2Ã Ä ¾½Å¼kÆ ÀÅFÇ"¾6 Á ¾ Átƻà Á À &¾&Á Á ¾&Áµ) &Ä&¾6 ÈtÇ"¾ &Ä Å¼½¼½¾ Å6ÉKÂ2¾&Ľ ÁÊ) d 6¾x¼º¾ ÄxÅÂt¾6 Ê6Á»&¾6 Ä ¾xÄ&¾6Ë Á É&¾ À¾Ã2Æ ÀÅ#Ç"¾6 Á ¾ Á#Ì 11
12 'e kreative workshops Den daværende afdelingschef Benny Frost Jensen og j eg præsenterede proj ektet og t ilbuddet om deltagelse på et stabsm øde i EJI i februar ud af 17 m edarbejdere m eldte sig. Deltagerne var overvejende projektledere. 11 m ænd og 3 kvinder. De var m ellem 29 og 63 år.. Og havde været ansat fra 1 m dr. t il 32 år i CPH.. De blev delt op i 2 hold af 7 personer. Dels for at have en rim elig gruppestørrelse i forhold til at skabe kvalitative individuelle forløb og dels for at skabe fleksibilitet ved at give deltagerne m ulighed for at bytt e indbyrdes. Derved blev holdene vilkårligt sam m ensat fra gang til gang. Der blev afholdt 6 workshops af 2 dages varighed. 4 workshops foregik i hangar 268, de sidst e to i m ødelokaler i eknikergården. De 6 workshops var delt op i en træningsfase og en im plem enteringsfase. De første tre workshops havde til hensigt at udfolde og træne deltagernes kreative evner for dereft er at anvende dem til kreativ og innovativ problem løsning. På de sidste t re workshops undersøgte vi hindringerne for en m ere kreativ kultur, om form ede dem til konstruktive frem adrett ede ønsker til kulturen og udviklede så konkret e initiat iver der kunne gøre en forskel i hverdagen. Det blev tiltag til en m ere effektiv arbejdsgang og t il større trivsel. Hindringerne, ønskerne og initiativerne er vedlagt som bilag. 12
13 /ederm øder Hensigten m ed at sam mensætt e en følgegruppe bestående af 3 forskellige afdelingschefer sam t underdirektøren var at orientere om hvad der foregik i det kreative rum og koordinere projektets gang i forhold til aktuelle og strategiske forhold. Lederm øderne var en m ulighed for indblik i ledelse og håndt ering af kreative processer. Jævnlige lederm øder skulle også sikre at m edarbej dernes erfaringer og nyfundne ressourcer blev set og anvendt - af ledelsen. At ressourcerne og læringen blev inddraget i organisationen og tilført e værdi. Vi m ødtes 7 gange undervejs. Der var sjældent alle var t il st ede. Jeg valgt e derfor på de sidste m øder, at de deltagende ledere selv skulle arbejde kreativt for ikke bare at være orienteret om det kreative rum men også at opleve det selv. Målet var at skabe en fælles platform eller referenceram me, hvorudfra ledere og m edarbejdere sam m en kunne udvikle spillereglerne for en kreativ og innovativ kultur. I novem ber indkaldte jeg ledere og m edarbejdere til et dialogm øde m ed henblik på at drøft e, hvorledes den igangsatte udvikling kunne holdes ved lige og hvordan resten af organisationen kunne lære af de erfaringer om idéudvikling som deltagerne havde gjort sig i det kreative rum. Dette m øde udviklede sig dog til en dialog m ellem underdirektøren og m edarbejderne. Lederm øderne har bidraget t il følgende: Øget refleksion og diskussion Provokation af m ind sets Problem pej linger og problem spejlinger Afklaring om anvendt e begreber og værdier ƒ Kreativitet vs innovat ion Skal alle være kreat ive? Ansvar og ejerskab va innovation Kan m an tage forkert ej erskab? Er vi gode nok til at give ansvaret fra os? ør vi selv gå nye veje? Vil vi innovation? Kortlægning af hindringer og fremt idsveje i kulturen, se bilag 13
14 Í s s (valueringsindhold Her følger en kort beskrivelse af indholdet i de følgende afsnit. [n0z,j m0[,yd]eb \,^ [ X2aRcR[Rb Her redegør jeg for m it valg af evalueringsm etode, m it faglige ståsted og hvordan proj ektet er blevet dokum enteret undervejs. Jeg beskriver også, hvordan jeg forstår nøglebegreberne kreativitet og innovation og skitserer bestanddelene i kreat iv kom petence. Î [,j X Z \,[,Ytb0[ ^ m0c8oï X2X [ Jeg har valgt at dele udbyttet op i kategorier for overskuelighedens skyld, ikke for at isolere virkningerne til blot at gælde privatsfæren eller det sociale felt. Som en deltager udtrykte det {z w } H4 E&~ƒNE&~ } LE@º? D½EA w6ye<yc} E&} C~ƒ> H}ƒNE~ }LE@Š?D½EA wyeki:z ~&J NA z {&E@R 6E&~ ClEDÑ?} LED Ð IÒE}}Ew)yEÔÓÕC~wd Ö Õ?@"NE LED > EA E m ennesket.. Som det vil frem gå påvirker det kreative arbejde Kategorierne er hhv. personligt, socialt, fagligt og organisatorisk udbytte. Med organisatorisk udbytte beskriver jeg den organisatoriske gevinst ved den gode historie, at selve init iativet, dét at projekt CPH: AI R blev søsat, er blevet værdsat og godt om talt. Først skitseres udbyttet i stikord, derefter vises citater fra de afsluttende interviews m ed m edarbejderne. Læseren kan vælge blot at skim m e overskrifterne eller gå i dybden for at forstå baggrunden for udbyttet og få kendskab til virkningen af de kreative workshops. il sidst knytter j eg en kom m entar til. [ X arcr[ [nrz,jem [,Yd]eb \ Hvad er den kunstneriske m etode? Den kunstneriske tilgang? Det er m åske nem m ere at sige hvad den ikke er: Den er ikke planlagt. Den er ikke standardiseret. Den er ikke uafhængig tid og sted. Den handler om at manøvrere i nuet, at handle på de givne om stændigheder, at skabe og følge flow. Jeg lavede nogle spilleregler som satte ram m erne om det kreative rum og skabte m ulighed for nytænkning. De lød bla.: Spørg ikke hvorfor, m en hvordan.., tilstræb at arbejde i tavshed (for at aktivere den ikke verbale høj re hjernehalvdel), respektér hinandens arbejdsplads og proces. Under efteråret s brainstorm s introducerede j eg røde og grønne kort. De røde blev givet ved idédræbende og krit iske kom m entarer, de grønne ved motiverende og konstruktive kom m entarer. Og en m eget væsent lig forudsætning: hangaren var m obilfri zone. Jeg coachede individuelt og udfordrede deltagerne løbende ved at lave kreative benspænd, som trænede deres m anøvredygtighed og satte krav til deres kreativitet. Deltagerne vidste ikke hvad de gik ind t il. Jeg havde en ram me og et m ål m en vej en dertil blev til m ens vi gik den. Nogle kalder det at arbej de m ålbevidst frem for m ålrettet.. Ø [ c,[,y2a.f,o ZR_ b.]eb \ Flere af deltagerne har savnet ledernes opbakning om kring deltagelsen i proj ekt et. Det er nok den vigtigst e erfaring der er gj ort. I afsnittet findes m ange lærerige bet ragtninger om, hvordan m edarbejderne hhv. mot iveres eller dem otiveres, hvordan idéer og init iativer håndteres. ÙPm,b ^X)b0[,Y2[Rb0^ Ya8jej [ÚaR\<` m,b._xd] a.b Udbyt tet er ikke et resultat af en bestem t metode løsrevet den hånd der førte pennen. Som det har været individuelle forløb for deltagerne, har det været et højst individuelt forløb for m ig. Jeg skabte ram merne for det kreative rum. Hvad j eg gjorde, hvilke roller j eg udfyldte, afdækkes her t il inspirat ion for andre der vil skabe kreative rum.. for sig selv eller andre.. og det giver et indblik i de roller organisat ionen må udfylde for at udvikle en kreativ kultur. 14
15 s s Z Û b,o [ `ZRjÀ] b0\,[,y Jeg spurgte deltagerne med deres erfaringer in m ente, hvordan de m ente de selv, deres kolleger og ledere kan have gavn af et kunstnersam arbejde frem over. Anbefalingerne går fra at følge processen der er sat i gang hos m edarbejderne til dørs - til udform ning af en innovativ politik i CPH. Ù.a.b,_0jem ^] a.b Med denne gennem gang bag os, hvad har vi så lært? Hvad er vejen frem? Og hvad er næste skridt på vejen m od en innovativ kultur i CPH? Î [ XŠ] b,b0a n0z X)] n0[k_0j ] Det kreative rum i hangar 268 var en m ock-up, en prototype på en kreativ og innovativ kultur. Jeg skabte nogle spilleregler som virker. Det krævede tid, tillid og troværdighed. Og m asser af opbakning fra m in side. Kreativ kompetence er ikke et værktøj man får stukket i hånden en gang for alle. Det handler om egenskaber der udvikles i et kreativt rum eller m iljø m ed en mot iverende leder. Det handler om holdninger og handlinger. Om et bestem t m ind set der kan t ændes eller slukkes alt efter hvordan m an m øder det. Undervej s i forløbet har vi talt m eget om hvad den enkelte bidrager m ed om m an slukker eller opm untrer idéer hos andre. De egenskaber og holdninger der udvikles i det kreative rum skal løbende vedligeholdes og understøttes af alle strukturer. Ü [ud[,bò`ty2[ Mit m ål m ed projektet har haft strat egisk sigte. Projektet her er først e spadest ik til en innovativ kultur i CPH. Jeg opfordrer derfor til at udnytte de uudnyttede kreative ressourcer hos m edarbejderne og øge innovationskom petencen hos ledelsen. Ý&b `ty2z ^XdYdm,_X)m.Yia8fRoÏ \,\R[ ^ CPH har m asser af kreative m edarbejdere m en har endnu ikke udviklet en infrast ruktur der kan støt te idéudvikling og innovation. ÞÑß ^X [Ò^ _0Yt] crxd Jeg foreslår derfor at næst e skridt er en st yrkelse af ledernes innovationsledelse - og dereft er at flere m edarbej dere deltager i kreat ive workshops for at blive kreative og innovationsparate. 15
16 s 2m evalueringsm etoden ] XÑn0[,Yc,[Rb0^o,]ejej [ c,[ Jeg kom m er som humanistisk uddannet kunstner ind i en virksom hed der som udgangspunkt har naturvidenskabelige, tekniske ansatt e. Der kan være tale om et m øde m ellem #C@"w&De to forskellige videnskabsidealer, to #C@"yA forskellige?@e forskningstraditioner. Den ene søger at forhold i verden, den anden at forhold i verden. Mit faglige udgangspunkt er subj ekt orienteret. Jeg opfat ter virkeligheden som en social konst ruktion, at vi alle skaber vores version af virkeligheden og at vi handler i forhold til disse virkelighedsversioner ikke i forhold til en endelig sandhed om t ingene.. Selvm odsigende udsagn eksisterer fordi virkeligheden og arbejdslivet er selvm odsigende, kom plekst og int eressefyldt. Jeg har den opfatt else, at den enkelte m edarbejder handler og tænker ud fra hans/ hendes position i organisat ionen, vedkom m endes interesser og erfaringer og den konkrete situation. il sam m en skaber det virkeligheden for m edarbejderne. Derfor har j eg valgt at synliggøre m angfoldigheden i delt agernes udbytte og potentialet i en sådan intervention snarere }EDFC6 end at sam m enfatte og generalisere udbyttet. Det ville skj ule at denne m etode er særlig fordi den tager udgangspunkt i den enkelte og skræddersyr forløbet herefter. Denne m etodes styrke er netop den åbne tilgang, de skræddersyede individuelle forløb og den erfaringsbaserede læring. FC@"w De Det gav derfor m ening at foretage kvalitative interviews før, under og efter deltagelsen i de kreative workshops for at forsøge at y {)?} DFz hvilken D#?D#z { betydning m edarbej derne t illægger delt agelsen og projektet i det hele taget. En forskningsm etode derim od ville have skabt en statistisk beskrivelse af deltagerne og deres udbytte. [ X arcr[n0z,j \ HL #C@"w6y}z }~ Jeg har valgt at foretage en deltagerevaluering. Projektet har været en fælles af ukendt land, hvorfor deltagernes oplevelser og erfaringer er værdifulde at få afdækket og dokum enteret. Jeg har tilstræbt et så nuanceret billede som m uligt for at afdække potentialet i det te samarbej de og uddrage så mange erfaringer som m uligt, som både de delt agende m edarbej dere, ledere og jeg kan lære af. Evalueringen kan betragtes som à a8y2^_[,jeje] \R[áY2[ ` j [,_Xd] a,b0^ Y m yc@d#a ~}z }~ E} af det ukendt e land. s Som nævnt int erviewede j eg m edarbejderne før, under og efter forløbet. For at øge refleksionen og fastholde erfaringerne udleverede jeg ved starten af hver workshop et engangskamera til hver deltager, så de kunne tage billeder af processen. De fik selv den fremkaldte film og fik til opgave at udvælge et billede, der blev lagt ud på int ranettet sam m en med en kom m ent ar, der kunne give deres øvrige kolleger et indblik i det kreative arbejde. à a8ydj.o [ X½o,j [nòn,] c,[ a0` ]ej [X Jeg videofilm ede derudover alle workshops. Det var endnu en m åde at dokum ent ere processen og erfaringen på. Som bevis på deres kreative evner, fik deltagerne før som m erferien dvd er m ed de sam lede videooptagelser af de første 3 kreative workshops. W8f 8Y\,[ \*m,] c,[ il det afsluttende int erview udarbej dede jeg en spørgeguide der er vedlagt som bilag. Som det ses søgte j eg at belyse m edarbej dernes evaluering af deres konkret e udbytte, deres vurdering af de kreative workshops form og indhold, af ledelsens opbakning, af m in funktion og af virksom hedens udbytt e generelt. 16
17 s ÙPY2[ Z X)] n,] X [ XÑn ^ ]eb,b0a n0z X)] a.b Nogle opfatt er kreativitet som det at få idéer og innovation som evnen t il at drive dem ud over ram pen til gavn for flere.. Jeg har som udgangspunkt ycired E&} M6E ikke skelnet m ellem de to begreber. For m ig handler kreat ivitet om kreativ.. dvs både en videns- og en handlingsdel. At have kreativ kom petence betyder at være innovat ionsparat. Kreat ivit et kan i den forstand ses som en vej t il innovation, som et innovationsværktøj. ÙPY2[ Z X)] nk_a f [ X [Rb g[ idligt i forløbet havde jeg en diskussion m ed en af deltagerne som ønskede at have tid til at følge sin idé til dørs før jeg gik ind og spændte ben. Det var vigtigt at pointere at kreativ kom petence best år af andre ting end at følge idéer til dørs.. Sindet skal st em mes til at tænke og handle kreativt, fleksibelt og nyt. Jeg opridsede derfor hvad kreat iv kom petence C&~wd handler om : Ud af komfortzonen, bryde vaner, aktivere høj re hjernehalvdel, selvtillid, stole på egne evner, eksperim ent ere, manøvrere i kaos, handle på idéer, m od til at kaste sig ud i noget nyt, stole på egne øjne, udvide horisont, arbej dsglæde, indsigt i egne evner, m anøvrere uden sikkerhedsline, få idéer, udvikle idéer, få adgang til ubrugte ressourcer, nytænkning og im provisation. Lad os nu undersøge, hvad m edarbejderne oplever de har fået ud af at delt age i CPH: AI R. God indsigt! Charlotte Grum 17
KVI NDER I MALERFAGET
KVI NDER I MALERFAGET De kønsopdelte uddannelsesvalg, okt ober 2009 $I$QLND/LYHUVDJH Seniorforsker, SFI det Nationale Forskningscent er for Velfærd 1 Dette oplæg: Om undersøgelse af kvinder i m alerfaget
Læs mereom m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør
'HXGVDWWHSnGDJVRUGHQHQ - om m etoder til fastholdelse/ integration af udsatte grupper Mikael Eggert Jørgensen Direktør To skridt for rum m elighed 1) Virksom heden beslutter sig for at gøre noget Eksem
Læs mereSt y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.
BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereKreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer
Kreativ nytænkning Kreativ nytænkning Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer Få nye ideer til innovation og forandring Vi lever i en verden fuld af forandring. Hvis du har vanskeligt ved at bryde
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mere*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV
*HQHUHOOHHUIDULQJHUIUDDUEHMGHWPHGWUDSSHPRGHOOHQL3URMHNWYLUNVRPKHGV UHWWHWLQWHJUDWLRQ Et af form ålene m ed "Proj ekt virksom hedsrettet integration" er at indsam le de tidlige erfaringer m ed arbej det
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereDet kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!
Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereOPGAVE 1 X min LEDER
OPGAVE 1 X min LEDER Marts 2018 1 BLIV INSPIRERET (X min - individuelt) Hvad vil du gerne opnå med arbejdsfællesskab? Inden du påbegynder arbejdet med arbejdsfællesskaber, kan du med fordel lade dig inspirere.
Læs mereMetode: Relationsradar og interview om læringsudbytte
Metode: Relationsradar og interview om læringsudbytte Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen x x x x x x Metoden - kort fortalt Relationsradaren er en skriftlig,
Læs mereHvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.
viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter
Læs mereMellemtrin. Verdens bedste skole
Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste
Læs mereUdgangspunkter for læring om bæredygtighed
Udgangspunkter for læring om bæredygtighed Opstartsfasen i proj ektet 'på vej m od den bæredygt ige arbej dsplads' 1. 'kogebog' St øttet af EU s Socialfond DBA- proj ektet er st øttet af af EU- socialfonden
Læs mereGOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!
GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle
Læs mereAlle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at
Tale: Hans Halvorsen Anledning: LO s klimakonference 3. dec. i København Alle taler om klim a i disse dage, og vi er m ange der håber, at det vil lykkes at nå frem til en forpligtende aftale her i København.
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereUdvidet Formandsuddannelse Et nyt tiltag der går i dybden
Udvidet Formandsuddannelse 2020 - Et nyt tiltag der går i dybden Marianne Larsen Anlægsgartner TH Skov Larsen ApS Jeg har fået enkle, konkrete værktøjer til at udøve ledelse på en ny måde Kim Poulsen K&S
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mereDen vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
Læs mere- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse
Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereAttraktive og effektive
Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,
Læs mereSkab ekstraordinære resultater. Bliv en Category of One virksomhed
Skab ekstraordinære resultater Bliv en Category of One virksomhed VILJE TIL VÆKST 2018 1 En Category of One virksomhed har balance mellem drift og udvikling, og skaber ekstra- ordinære resultater på kort
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereFormandsuddannelse 2017/ Et samarbejde med indhold
Formandsuddannelse 2017/2018 - Et samarbejde med indhold Marianne Larsen Anlægsgartner TH Skov Larsen ApS Jeg har fået enkle, konkrete værktøjer til at udøve ledelse på en ny måde Kim Poulsen K&S Treecare
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereSPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde
SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,
Læs mereI denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.
FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den
Læs mereBRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER
BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,
Læs mereMine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu?
Mine Værdifulde Ressourcer hvad sker der lige nu? Fundamentet for et godt kommunalt og frivilligt samarbejde er skabt i styregruppen s. 1 Sommerens arbejde i følgegruppen er veloverstået s. 2 Arbejdsgrupperne
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereStk. 5. Som strejke eller lockout betragtes det, hvis værksteder eller arbejdspladser system atisk affolkes eller efterhånden lukkes.
"! # $%& ' ()!*+ -,. /(10. 2 (43 (1#! #657.28 (9!*2*/ /# :! # Da det er ønskeligt, at spørgsm ål om løn og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskom ster, eventuelt under hovedorganisationernes
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs mereMETODER. til intern videndeling. - dokument til download
METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører
Læs mereFormål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereTeori U en ramme for innovativ organisationsudvikling
Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer
Læs mereIdéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense
MOVEDIUM Fra atletik til bevægelsesstadion... Idéudviklingsworkshop Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense Velkommen til Workshoppen Velkommen stikord: Tak; Lørdag, muliggøre
Læs mereWorkshop. Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle
Workshop Talent på mange niveauer med særlig plads til dem alle Workshoppen talent på HG 1. Hvem er jeg? 2. Hvorfor er jeg her? 3. Hvad vil jeg underholde om? 4. Hvem er I? Positiv Clearence Vælg ½ postkort.
Læs mereKarriereudvikling EK netværksgruppe København 2004-2005
Karriereudvikling EK netværksgruppe København 2004-2005 Af Leise Passer Jensen, Anne Mari Dideriksen, Gitte Zøller, Anne-Grethe Svanlundh, Pia Granholt, Charlotte Ræbild Karriereudviklingsprocessen 1.
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:
Læs mereDet kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!
Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset formandsuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereF O R M A N D S U D D A N N EL S E E T S A M A R B E J D E M ED I N D H O L D. Formandsuddannelse Et samarbejde med indhold
Formandsuddannelse 2019 - Et samarbejde med indhold Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse,
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereSPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION
SPREDNINGS GUIDEN GØR DET NEMT AT DELE OG GENBRUGE INNOVATION SPREDNINGSGUIDEN 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse COI Center for Offentlig Innovation Købmagergade 22 1150
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereLukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer
Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereFORMANDSUDD ANNELSE 2018 /19 ET SA MARBEJDE M ED IN DHOLD. Formandsuddannelse 2018/ Et samarbejde med indhold 2017
FORMANDSUDD ANNELSE 2018 /19 ET SA MARBEJDE M ED IN DHOLD Formandsuddannelse 2018/2019 - Et samarbejde med indhold 2017 Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk! Gør som dine kollegaer i Danske
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: RAMMESÆTNING AF SAMARBEJDE I STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Rammesætning af Samarbejde i Studiegrupper,
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereVærdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,
Læs mereÅbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB
Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereProcesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser
1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereCODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH
CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.
Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mere