Ovntørring. Materialelære

Transkript

1 Ovntørring Tørrestuers indretning Luftskiftemetoden Ved luftskiftemetoden trykkes en bestemt mængde varm og fugtig luft ud af tørreovnen gennem et spjæld og erstattes af en tilsvarende mængde koldere luft, som suges ind udefra gennem et andet spjæld. Når den indesugende luft opvarmes inde i ovnen, bliver den tør, og efter den er opblandet i ovnens cirkulationsluft, bliver denne lidt tørrere eller sagt på en anden måde - dens relative fugtighed falder. Med stort luftskifte (åbne spjæld) falder luftfugtigheden hurtigere end ved et lille luftskifte. Når cirkulationsluftens fugtighed bliver lavere, bliver træets ligevægtsfugtighed også lavere, jf. diagram for De tre venner. Herved vandrer vand og vanddamp hurtigere fra træets indre mod overfladen, hvor cirkulationsluften fører det bort. Luftskifte og temperatur - altså klimaet i ovnen - kan styres manuelt, halv- eller fuldautomatisk efter et tørreprogram. Når luft opvarmes, bliver den tør - eller sagt på en anden måde - den relative luftfugtighed sænkes. Omvendt, når luft afkøles, bliver den fugtig, eller den relative luftfugtighed stiger. Luften kan afkøles så meget, at den ikke mere kan rumme den vandmængde, den havde ved den højere temperatur. Det er det, der sker, når en varm stueluft afkøles på en kold vinduesrude, hvor den kolde lufts overskud af vand sætter sig som dug på ruden. På en tørreovns indvendige flade - vægge, loft og især gulv og port - forekommer der ofte ved tørringens start en betydelig kondensering af vand, fordi disse flader er koldere end cirkulationsluften. Det vil faktisk sige, at en tørreovn med luftskifte i begyndelsen af tørringen også virker efter kondenseringsprincippet. De store mængder kondensvand, der ofte samler sig på gulvet i en tørreovn, burde retteligt ledes bort gennem et gulvafløb, som det også anbefales af seriøse maskinkonstruktører. Fig. 47 (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 37 af 125

2 Fig. 48 Eksempel på trætørringsmaskine med luftskifte (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Kondenseringsmetoden Ved kondenseringsmetoden anvendes samme luft under hele tørringen - altså under luftskifte gennem spjæld - idet den fugtige cirkulationsluft affugtes i et kondenseringsaggregat. Det var R.O. Ullevålseter, der i 1967 forsøgte at tørre træ kunstigt ved hjælp af en luftaffugtningsmaskine, som på det tidspunkt fortrinsvis blev anvendt i arkiver, lagre og museer for at holde en tilpas lav luftfugtighed. Luftaffugtningsmaskinerne er i de forløbne år udviklet betydeligt både med hensyn til temperaturområde, kondenseringskapacitet og styringsautomatisk, så de i dag sammen med hjælpeudrustning er konstrueret direkte til trætørring. Luftaffugtningsmaskinen eller kondenseren, som den også betegnes, er en kompressorvarmepumpe, som i grundprincip består af en varmeoptager (kold zone), kompressor, varmeafgiver (varm zone) og ekspansionsventil. Aggregatet suger en mindre del af cirkulationsluften gennem kølezonen. Her afkøles luften, hvorved en del af luftens vand udskilles fra luften og ledes bort gennem en slange eller et gulvafløb. Den således affugtede og kolde luft ledes derefter gennem aggregatets varmezone, hvor den efter opvarmning bliver yderligere tør. Herefter bliver den affugtede og opvarmede luft igen blandet op i Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 38 af 125

3 cirkulationsluften, så denne bliver lidt tørrere. Herved bliver træets ligevægtsfugtighed lidt lavere, og vandet vandrer villigere mod overfladen, hvor cirkulationsluften fører det bort. Den nødvendige varme til tørreprocessen fremkommer fra kompressoren, elektrisk opvarmning af luften samt luftcirkulationsventilatorerne inde i ovnen. Derudover frigøres en hel del af den varmeenergi, som skal til for at fordampe vand, når vanddampen igen omsættes til vand. Det er her i den sidste varmekilde, det energibesparende ved metoden ligger. Den varmemængde, som hele anlægget udvikler, kan imidlertid ofte bliver større end forbruget af varme til tørreprocessen. Overskudsvarmen skal derfor ledes bort gennem en konvektor i fri luft eller ved at stoppe anlægget, indtil overskudsvarmen er forsvundet gennem bygningskonstruktionen. Kondenseren udvikler først rigelig varme, når luften affugtes, og tørringen går i gang. Det er imidlertid i opvarmningsfasen, før tørringen begynder, der er brug for de store varmemængder for at bringe bygningen, maskinudrustning, træ og vandet i træet op på begyndelsestemperaturen, som i almindelighed ligger omkring 40 C. Den store varmemængde er en kondenser ude af stand til at udvikle på rimelig tid ved at hjælp af den elvarmekilde, den er monteret med. Derfor bør et kondenseringsanlæg også have et ekstra varmebatteri evt. med varmt vand, så træet på højst 6-8 timer kan opvarmes til tørreperiodens begyndelsestemperatur i midten af emnerne og ikke kun på træoverfladen. Hvis træ f.eks. er 20 C i midten og 40 C på overfladen, vil vandet også vandre ind i træet, medens varmen fortrinsvis bruges på træoverfladen. Som yderligere hjælpeudrustning til et kondeseringsanlæg skal der monteres vanddyser, fordi kondenseren kun kan affugte luft og ikke opfugte i tilfælde af, at luften er blevet for tør i forhold til, hvad træet kan tåle. Vakuummetoden Tørring af træ ved hjælp af et vakuumanlæg bygger på, at vandets kogepunkt falder med faldende tryk. Normalt lufttryk ved havoverfladen er 7 mm Hg eller bar. Ved dette tryk koger vand ved 100 C. Når trykket halveres (0,5 bar), falder vandets kogepunkt til ca. 81 C. Er trykket 1/10 af normalt tryk (0,1 bar), er kogepunktet ca. 46 C. Eksempel På et 5,5 km højt bjerg er trykket halveret og vand vil koge ved 81 C. Et vakuumanlæg består normalt af en vandretliggende stålcylinder, der er isoleret og forsynet med en låge i den ene ende. Endvidere forefindes vakuumpumpe, ventiler, varmetilførsel (varmt vand), køleflader, følere, manøvrepult, stableudrustning m.m. - alt i alt en kompliceret teknisk indretning. Opvarmning af træet inde i cylinderen kan enten ske gennem opvarmning af luften eller ved at anvende varmeplader mellem trælagene. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 39 af 125

4 Opvarmning med luft Træet stables med strøer på sædvanlig vis. Derefter varmes luften op ved hjælp af varmt vand, som cirkulerer i et rørsystem på cylinderens indvendige side. Luften cirkulerer gennem træets luftspalter ved hjælp af ventilatorer. Når træet er gennemvarmet, suges luften ud, hvorved vandet i træet koger (fordamper). Til fordampningen kræves varme, og dette medfører, at træet afkøles, indtil der opstår en ligevægt mellem vanddamptryk og temperatur. Herefter opvarmes luft og træ igen til en ønsket temperatur, hvorefter luft og vanddamp fra den foregående fordampning suges ud. Således fortsættes diskontinuerligt til træet er tørt. Vakuumtørring med luftopvarmning arbejder mest energiøkonomisk i tandem mellem 2 cylindre. Fig. 49 (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) 0. Opvarmning Varmt vand opvarmer luften i den ene cylinder til f.eks. C. Ventilatorer cirkulerer luften. 1. Luften suges ud af den opvarmede cylinder, ventilatoren stoppes. Luft og vand fra træet komprimeres og varmeveksles med vand til opvarmning af den anden cylinder, hvor luften også cirkuleres. 2. Lufttryk udlignes mellem de 2 cylindre. 3. Vakuum i den anden cylinder. Luft og vanddamp varmeveksles med vandet til opvarmning af luft, træ og vand i den første cylinder. 4. Lufttryk udlignes. 5. Processen fortsætter med pkt. 1, 2, 3 osv., indtil træet er tørt. Opvarmning med plader Træet stables tæt på hule varmeplader, der virker som strøer. På toppen af stablen sluttes af med en varmeplade. Varmepladerne kobles sammen ved hjælp af gummislanger, så varmt vand kan cirkulere i systemet. Når træet er gennemvarmet (der regnes med ca. 2 timer pr. 10 mm trætykkelse), og ønsket temperatur er nået, f.eks. 40 C, suges luften ud af cylinderen, og tørreprocessen begynder. Vandet fordamper fra træet, og når den fugtige og varme luft rammer to køleflader, hvori der cirkulerer vand med en lavere temperatur end luftens, kondenserer vandet i luften og løber ned i bunden af cylinderen, hvor det suges ud ved hjælp af vakuumpumpen. Vandets fordampningsvarme, som kommer igen, når vandet kondenserer, overføres til kølevandet. Dette afkøles ved hjælp af en ventilator uden for cylinderen. Hvornår træet er tørt ved vakuumtørring, beror hovedsagelig på erfaringer, idet det ikke er muligt at undersøge træet, mens tørringen foregår. Træarter, som tørrer hurtigt ved vakuumtørring, tørrer normalt også hurtigt i almindelige anlæg, og ved tørring af frisk træ i store dimensioner kan der også ved vakuumtørring være risiko for ujævn fugtfordeling samt revner såvel på overfladen som inde i træet. Ved vakuumtørring af lufttørt træ eller træ under fibermætningspunktet og i mindre dimensioner, kan et godt tørreresultat opnås på meget kort tid. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 40 af 125

5 En tysk undersøgelse har vist, at tørretiden ved vakuumtørring er ca % af tørretiden ved luftskiftemetoden. Når træets vandindhold er under fibermætningspunktet, er svindet i procent det samme på overflade og i midte således, at tørreopgaven normalt er helt risikofri, hvilken metode der end anvendes. Vakuummetoden har fået en vis udbredelse, omend metoden er kostbar i anlæg og drift. Om metoden er lønsom, kan en likviditetsberegning klarlægge. Fig. 50 Kogepunktstemperatur for vand ved lufttryk lavere end 1 bar. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Tørreprocessens forløb Ved ovntørring bringes vandet i træet til at fordampe, hvorefter vanddampene fjernes fra træets overflade af cirkulationsluften. Vandafgivelsen fra træet vil fremmes, hvis træets og dermed vandets temperatur øges. For at opnå korte tørretider indledes en ovntørring derfor med en opvarmning af træet i tørrestuen. Opvarmningen af træet i en almindelig tørrestue foregår gennem cirkulationsluften, idet denne ledes hen over nogle varmeflader. I forhold til træets indre er cirkulationsluften gennem den stadige opvarmning tør og vil derfor være i stand til at optage fugtighed fra træet. Det vigtigste problem i forbindelse med trætørring er ikke at få vandet i træet til at fordampe, men at få vandet i træets indre til at vandre mod overfladen på en sådan måde og med en sådan hastighed, at der på den ene side ikke sker beskadigelse af træet, og på den anden side ikke tørres så langsomt, at det bliver tale om uøkonomisk tørring og eventuel misfarvning. For at træet kan tørre, må luften, der Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 41 af 125

6 blæses hen over træet, have en sådan temperatur og relativ luftfugtighed, at den dertil svarende ligevægtsfugtighed ligger noget lavere end træets øjeblikkelige gennemsnitsfugtighed. Fig. 66 Jo større forskel der er imellem træets øjeblikkelige fugtighed og den ligevægtsfugtighed, som tørreluften er indstillet på, jo hårdere er tørringen. Jo mindre forskel der er, jo mildere er tørringen. Man taler om, at der anvendes forskellig tørrestyrke. Ved tørrestyrken forstås forholdet mellem den øjeblikkelige gennemsnitsfugtighed i træet og den ligevægtsfugtighed, som tørreluften er indstillet på: Tørrestyrke Som eksempel på en hård tørring kan nævnes træ med 25% fugtindhold, der tørres i luft med 75 C og 35% relativ fugtighed, svarende til 5% ligevægtsfugtighed. Tørrestyrken er her: = 5 5 Som eksempel på en mild tørring kan anføres træ med 20% fugtighed, der tørres i luft med en temperatur på 70 C og 94% relativ fugtighed, svarende til en ligevægtsfugtighed på ca. 18%. Tørrestyrken er her: = 1,1 18 = træets gennemsnitsfugtighed ligevægtsfugtighed Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 42 af 125

7 Tørrestyrke Beregning af tørrestyrken foregår således: De 4 tørrefaser En ovntørring kan groft opdeles i 4 faser: Træ over fibermætningspunktet (ca. %) beregnes ud fra % øjeblikkelig fugtighed. Eksempel Træfugtighed TT VT Diff. RLF LVF TS 65-40% ,3 beregnes: = 2,3 13 Bedste tørrestyrke Forsigtig tørring - høj kvalitetskrav Løvtræ ca. 1,5 Nåletræ ca. 2,0 Kraftig tørring - lavere kvalitetskrav Løvtræ 2,0-3,0 Nåletræ 3,0-4,0 1. tørrefase Træet er kørt ind i tørrestuen - porten og luftspjældene lukkes helt. Ventilatoren (-rerne) startes, og varmen sættes til. I løbet af kort tid vil det tørre termometer blive konstant og vise den temperatur, som termostaten er indstillet på, mens det våde termometer kun vil stige langsomt. Som følge af denne termometerforskel under opvarmningen vil træet i perioden være udsat for en tørring med den deraf følgende risiko for tørreskader. Tilsætningen af varme må derfor reguleres, så termometerforskellen ikke blive for stor (ligevægtsfugtigheden for lav). Termometerforskellen bør ikke overstige ca. 3 C. Som en praktisk tommelfingerregel kan der ved almindelige tørringer regnes med en opvarmningstid på 4 timer pr. 25 mm trætykkelse. Under opvarmningen vil cirkulationsluften blive fugtigere og samtidig koldere, når den passerer gennem træstablen. Som følge heraf vil fugtigheden i træstablen, især i luftens udgangsside, i begyndelsen af opvarmningens perioden kunne stige - et forhold, der især vil forekomme, hvor trætemperaturen er lav ved opvarmningens begyndelse. Ved brede træstabler vil denne opfugtningsperiode kunne forkortes væsentligt, hvor luftretningen kan vendes, idet stablen da skiftevis opvarmes fra to sider. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 43 af 125

8 Fig. 71 (fra publikationen Træ og Træmaterialer) 2. tørrefase Tørring fra grøn tilstand til fibermætningsområdet, ca. %. Når træet er gennemvarmet til den ønskede temperatur, lukkes passende op for luftspjældene, hvorved luftskiftet vil bevirke, at luften i ovnen bliver tørrere. Spjældenes åbning reguleres således, at forskellen mellem de to termometre ikke overstiger den termometerdifference, der er angivet i det udarbejdede tørreskema for den pågældende tørring. Ligeledes reguleres varmen, så temperaturen følger tørreskemaet. Medens træets gennemsnitsfugtighed i 2. tørrefase ligger over fibermætningsområdet, vil træfugtigheden i træets yderste lag komme under fibermætningsområdet. Dette medfører, at træets overflade svinder med deraf følgende risiko for tørrefejl. Ved ovntørring af lufttørt træ bortfalder 2. tørrefase helt. 3. tørrefase Tørring fra fibermætningsområdet eller fra lufttør tilstand til ønsket slutfugtighed. Overgangen fra 2. til 3. tørrefase sker normalt gradvis således, at træets overflade og midte passerer fibermætningsområdet med kort mellemrum. Når passagen er sket, kan træet normalt tåle en betydelig forøgelse af temperaturen, idet alt træet svinder ensartet. I denne fase er en afvigelse på nogle grader fra tørreskemaets angivelse uden praktisk betydning, blot termometerdifferencen overholdes. I denne tørrefase sænkes ligeledes cirkulationsluftens relative luftfugtighed ved at øge temperaturen i takt med træets aftagende Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 44 af 125

9 fugtindhold og i overensstemmelse med tørreskemaets angivelser. Ved overdreven hård tørring kan grønt træ i denne fase få opbygget så store spændinger, at der opstår risiko for dannelse af indre revner. 4. tørrefase Udligning af fugtforskelle i træet og konditionering. Når prøvestykket ved vejning viser, at den ønskede slutfugtighed er nået, er tørreprocessen derved afsluttet. Den konstaterede slutfugtighed er en middelfugtighed og vil indebære, at det enkelte emne er fugtigere i midten end ønsket, og emnerne vil være uegnede til en videre produktion. Emnerne skal undertørres sådan, at fugtindholdet i emnernes midte kommer ned til det ønskede niveau, hvorefter de yderste trælag opfugtes til ønsket niveau, idet spjældene reguleres, og varmetilførsel formindskes. Endvidere tilsættes frit vand til cirkulationsluften, hvorved relativ luftfugtighed og derved træfugtighed i de ydre trælag hæves. En korrekt udført 4. tørrefase vil endvidere kunne fjerne spændinger i træet, som er opstået under de første faser. Tørretid Tørretidens absolutte længde vil blive en erfaringssag for personalet, der betjener tørrestuen. Ved anvendelse af samme tørrestue vil det derfor efterhånden være muligt at udarbejde en tidstabel for tørring af en given træart. I det efterfølgende omtales en række tørrefaktorer og deres indflydelse på tørretiden. Fig. 72 Sammenhæng mellem effektforbrug, v (maks.) og u (min.), (kwh/std). Varmeovergangstal, α, (kcal/m 2, h, C) og lufthastighed (m/sek.). (Löfgren, 1947 fra publikationen Træ og Træmaterialer, og Trætørring af Chr.) Luftbevægelse og lufthastighed Cirkulationsluften har to opgaver ved trætørring: At tilføre varme til træet ved opvarmning og fordampning af andet og at fjerne den fordampede vandmængde. Den frembragte vanddamp ligger som et rent damplag ved træets overflade, det såkaldte grænselag. Jo tyndere grænselaget kan gøres, jo lettere og hurtigere kan vanddampene undslippe træet. Grænselaget kan gøres tyndere, bl.a. ved at forøge lufthastigheden. Ved forøgelse af lufthastigheden øges tørrehastigheden, men forøgelsen bliver mindre og mindre, og der nås en grænse, hvor det næppe kan betale sig at øge lufthastigheden yderligere. Hertil kommer, at ventilatorens kraftforbrug øges betydeligt, når lufthastigheden stiger. Ved tørrestuer, hvor luftretningen ikke kan vendes, vil træet i den side af stablen, hvor luften går ud, tørre langsommere end træet i den side, hvor luften går ind i stablen, hvorved den totale tørretid forlænges tilsvarende. Med en lufthastighed på over ca. 1,2 m/sek. mellem trælagene vil forskellen i tørretid være minimal (Stevens, 1939; Vi- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 45 af 125

10 liere, 1953), forudsat at stabelbredden er lille. Ved stabelbredder på ca. 2 m og derover bør luftretningen altid kunne vendes. Hvis luftretningen kan vendes nogenlunde hyppigt, vil det stort set betyde det samme for tørreluftens virkning over stablens bredde som en fordobling af luftmængden. Desuden vil der under alle forhold opnås en større ensartethed i tørrehastigheden i hele stabelens bredde, som vanskeligt kan opnås på anden måde. (Eglund, 1955). Som en vejledning kan anføres, at afkortes den aktive tørring pr. døgn fra 24 timer til 12 timer, vil den totale tørretid blive ca. 1,5 gange længere. Af øvrige forhold kan nævnes: 1. Mindre elforbrug ved den afbrudte tørring. 2. Varmeforsyningen behøver ikke at opretholdes om natten ved afbrudt tørring. 3. Mindre tørrekapacitet ved den afbrudte tørring. 4. Større, faste udgifter pr. tørret m 3 træ ved afbrudt tørring. 5. Opvarmning af tørrestuen hver morgen ved den afbrudte tørring kan være tidsrøvende, specielt hvis tørrestuen er utæt og/eller dårligt isoleret. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 46 af 125

11 Behandling Temperaturer C Tørretider i timer for tykkelserne: Ventilatoren i gang. Helt lukket for friskluft og adgangsluft. Helt åben for varmedamp, indtil temperaturen er nået. Tilsætning af fri damp efter ønske. Luftretningen vendes hver 2-3 time. Der lukkes for fri damp. Der lukkes så meget for varmedamp, at temperaturen holdes konstant, evt. stiger langsomt. Der åbnes forsigtigt for friskluft og adgangsluft. Luftretningen skal vendes mindst 2 gange om dagen. Hvis der begyndes med lufttørret træ, skal der åbnes for friskluft og adgangsluft således, at temperaturdifferencen 11 nås i løbet af det angivne antal timer (12, 18..). Hvis den våde temperatur ikke falder af sig selv uden tilsætning af mere friskluft, er træet ikke tilstrækkelig lufttørt. Benyt periode B. Der lukkes for friskluft og adgangsluft. Ventilatorerne holdes i gang. Ganske lidt åbent for varmedamp, så temperaturen falder langsomt. Periode* Tør Våd Difference ¾ 1 1¼ 1½ 2 2½ A B C I alt tørretid i timer fra helt grøn tilstand til fibermætningsområdet I alt tørretid fra fibermætningsområdet til ovntørret tilstand i timer D Fig. 73 Eksempel på tidstørreskema Tørreskema (tid) for firkanter af bøgetræ, grøn og lufttør, mild tørring, etholdsdrift Såfremt der arbejdes med lavere eller højere tørretemperaturer, skal de angivne temperaturdifferencer stadig benyttes. Forudsætning: Stor lufthastighed, godt isoleret tørrestue, vendbar luftcirkulation, diverse kontrolinstrumenter og mulighed for regulering. For planker af bøgetræ: Tørretiden under B og C gøres ca. 25% længere, f.eks. 38 timer i stedet for timer. Egetræ, alle temperaturer 10 lavere, f.eks. 43 /38 i stedet for 53 /48. For firkanter af egetræ. Tørretiderne under B og C gøres ca. 25% længere. For planker af egetræ. Tørretiderne under B og C gøres ca. 50% længere, f.eks 45 timer i stedet for 20 timer. *) Tørretiden sammensættes i perioder: Lufttørret træ: periode A, C og D Grønt træ: periode A, B, C og D Periode A omfatter: Periode B omfatter: Periode C omfatter: Periode D omfatter: Opvarmning (og dampning) af træet Nedtørring af træet fra grøn tilstand til fibermætningsområdet Nedtørring fra fibermætningsområdet eller fra god lufttør tilstand (ca. 25%) til ovntør tilstand Konditionering eller udligning af forskelle i fugtighedsindhold Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 47 af 125

12 Saltimprægneret gran el. fyr ned til 12%, ca 9-10 døgn Tykkelse Fyr Døgn Emner Bøg-teak Planker Bøg-teak Emner Ask-eg Planker Ask-eg Ud fra træets fugtighedsindhold på indsættelsestidspunktet vil disse tørredøgn kunne svinge ± 2-3 døgn. 19 mm 26 mm 32 mm 38 mm 45 mm 51 mm 57 mm 64 mm 70 mm 76 mm /48 Fig. 74 Ovntørring af opskåret træ, nedtørret til 10% vandindhold Træsort Tykkelse (mm) Fugtighed før tørring Timer Ahorn Agba Kirsebær do. Bøg do. Mahogni do. Nød do. Poppel do. Ramin do. Eg do. Samba do Fig. 75 Vakuumtørringsmaskine Varighed af tørringsperiode for opnåelse af endelig fugtighedsprocent på 10 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 48 af 125

13 Tørretid for savskåret træ Fra lufttørt niveau: 14-18% træfugtighed Til møbeltørt niveau: 6-10% træfugtighed Emnebredde mere end 7 gange emnetykkelse Uhøvlede flader, temperatur ca. 20 C, ringe lufthastighed Bredde-/ tykkelsesforhold B 1,0 gange T B 1,5 gange T B 2,0 gange T B 2,5 gange T B 3,0 gange T B 4,0 gange T B 5,0 gange T B 7,0 gange T B over 7 gange T Temperatur under lagringen 15 C 20 C 25 C C 0,78 0,87 0,91 0,95 0,97 1,00 1,02 1,05 1,10 0,71 0,79 0,83 0,86 0,88 0,91 0,93 0,95 1,00 0,64 0,71 0,75 0,77 0,79 0,82 0,84 0,86 0,90 Fig. 76 Korrektionsfaktor for dimension og temperatur (fra publikationen Træ og Træmaterialer) 0,57 0,63 0,66 0,68 0,70 0,73 0,74 0,76 0,80 Eksempel 1 Indkøbes lufttørre (14-18%) fyrreplanker på mm med en rumvægt på ca 0,50 g/cm 3 (smalringet og harpiksrig), vil det vare ca. 10 uger, før plankerne har indstillet sig på møbeltørt niveau (6-10%), såfremt opbevaringen sker i konstant indendørsklima ved ca. 20 C og ca. -40% relativ luftfugtighed. Tiden findes ved at gå ind i ovenstående diagrams venstre skala ved 50 mm og følge linien mod højre, til den skærer den krumme kurve for rumvægt 0,5 g/cm 3. Lodret herunder aflæses på nederste vandrette skala 80 døgn. Da bredde-/tykkelsesforholdet for plankerne er 2,5, benyttes korrektionsfaktoren 0,86, som aflæses af tabellen i kolonnen 20 C og på linien B 2,5 gange T. 80 døgn ganges derefter med 0,86, hvilket giver 69 døgn eller ca.10 uger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 49 af 125

14 Eksempel 2 Indkøbes lufttørre (14-18%) bøgeplanker på 25 mm tykkelse med en rumvægt på ca. 0,7 g/cm 3 (bredringet), vil det vare ca. 2 måneder, før plankerne har indstillet sig på møbeltørt niveau (6-10%), såfremt opbevaringen sker i konstant indendørsklima ved ca. 20 C og ca. - 40% relativ luftfugtighed. Tiden findes ved at gå ind i ovenstående diagrams venstre side ved 25 mm og herfra gå vandret mod højre til skæring med den krumme kurve for rumvægt 0,7 g/cm 3. Lodret herunder aflæses på nederste vandrette skala døgn. Da bredden/tykkelsesforholdet for bøgeplanker er over 7, skal tiden ikke korrigeres, og tørretiden bliver altså ca. 2 måneder Registrering af tørredata Det må tilrådes dem, som passer tørrestuerne, i forbindelse med tørringens start, under det daglige tilsyn og ved tørringens afslutning på en eller anden måde at registrere de tørretekniske data, som iagttages, f.eks. aflæsningen af termometrenes visning, prøvestykkernes fugtighed osv. Fig. 77 Eksempel på grafisk fremstilling af tørringsforløb. (Efter Rasmussen, 1961) (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 50 af 125

15 Derudover må det tilrådes at notere oplysninger om træets tilstand før, under og efter tørringen (f.eks. misfarvninger, revner eller ridser, kastninger, harpiks osv.). Fejl i træ, som har været på tørrestue, vil i mange tilfælde blive henført til forkert tørring, medens fejlen måske i virkeligheden er opstået, inden træet blev tørret, f.eks. under lufttørringen eller lagringen. Sådanne notater vil være værdifulde ved eventuelle reklamationer samt ved indsamling af erfaringsmateriale for tørrestuepasseren. Tørredata som temperatur, træfugtighed og relativ luftfugtighed kan også afbildes i kurver, hvorved der i de fleste tilfælde opnås et betydeligt klarere billede af tørringens forløb, end hvor tallene står i kolonner i en tørreprotokol. Det er i dag muligt at købe automatiske skrivere, som efter montering på tørrestuen selv tegner temperatur- og/eller luftfugtighedskurverne på specielt millimeterpapir. Arbejdet med at føre tørreprotokol eller tegne kurver er her overflødiggjort, og der opnås en kontinuerlig registrering. Man bør altid huske at påføre arkene fra disse skrivere oplysninger om tørrepartinr., træart, dato osv., ligesom det må huskes, at instrumenterne skal vedligeholdes og justeres regelmæssigt. Forslag til skemaer for registrering af tørredata Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 51 af 125

16 Fig. 78 (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Omkostninger ved kunstig trætørring For at kunne beregne, hvad det koster at tørre træ kunstigt, er det nødvendigt at betragte trætørringsanlægget som en særlig afdeling, der kan pålignes de reelle omkostninger, som denne afdeling har. Det vil sige, at omkostningerne skal kunne udskilles af hele virksomhedens regnskab. Omkostningerne kan deles i 2 hovedgrupper: 1. Stykomkostninger (variable omkostninger) 2. Kapacitetsomkostninger (faste omkostninger) Disse 2 typer af omkostninger består af en række delomkostninger. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 52 af 125

17 Stykomkostninger A. Elforbrug til ventilatorer, pumper, lys, styring. Dette forbrug, som er afhængigt af tørretiden, kan fremskaffes ganske nøje, såfremt der er monteret en elmåler på den enkelte tørreovn. Uden nøjagtig registrering af kw-forbruget kan en tilnærmet værdi anvendes ved at aflæse motorernes påstemplede kw-forbrug og gange dette med det antal timer, de har været i drift. B. Kalorieforbrug til opvarmning af anlæg, træ, vand og fordampning og bortførsel af vand. Dette forbrug er afhængig af bl.a. start- og slutfugtighed, anlæggets konstruktion og årstiden. Kalorieforbruget kan fremskaffes ganske nøje, såfremt der er monteret en kaloriemåler på den enkelte tørreovn. (Såvel kaloriemåler som elmåler er beskedne investeringer på nogle få tusinde kroner). Uden nøjagtig registrering af kalorieforbrug kan tilnærmede meget grove værdier anvendes: Fra frisk til møbeltør: ca kcal pr. kg vand Fra lufttør til møbeltør: ca kcal pr. kg vand Fra frisk til lufttør: ca kcal pr. kg vand C. Udgifter til op- og nedpinding, indsætning og udtagning af træ og eventuel paraffinering. Tiden måles i praksis for forskellige dimensioner og træarter og beregnes derefter ud fra normtal. D. Udgifter i forbindelse med f.eks. emballering, folie, stålbånd og evt. eksterne transportomkostninger. E. Omkostninger, som vanskeligt lader sig fordele på den enkelte tørring, fordeles som en procentdel af omsætningen. Herunder hører f.eks. vedligeholdelse af anlæg, strøer, evt. demineraliseret vand og væger. Endvidere timer til styring og tilsyn af tørring. Kapacitetsomkostninger Omkostninger, der skal betales, uanset om der tørres træ i anlægget eller ej. F. Huslejeandel G. Afskrivning af anlæg. Evt. forskellige satser, idet anlægget kan være flytbart som en maskine, eller det kan være en grundmuret bygning. H. Forrentning af anlæg I. Andel af truckudgifter Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 53 af 125

18 Kontrolberegninger Kontrol af tørrekapacitet Orienterende tørretider Tørretid i døgnopvarmning og -afkøling Kammertørring i temperaturområde 4- C i lufthastighed 3-4 m/s 50 mm tykkelse Fyr Gran Bøg Eg Fra middel 80% 80% 80% 18% 18% til middel 18% 10% 7% 10% 7% Fig. 79 (fra bogen Tørt træ af T. Thomassen) Opvarmning og afkøling: 1 døgn tillægges tørretiden Eksempel: Tørredøgn pr. år: 3 50 mm fyrreplanke fra ca. 80% til ca. 10% Antal tørredøgn: 10 Opvarmning/nedkøling: 1 døgn I alt tid pr. charge: 11 døgn Antal charges pr. år: Netto tørrelast pr. charge: 50 m 3 Årlig tørrekapacitet 50 mm fyr: ca m Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 54 af 125

19 Kontrolberegninger Kontrol af motorstørrelse og elforbrug: Eksempel: Lufthastighed: 3 m/s Totaltryk P t : 50 Pa 50 mm fyrreplanker fra 80% til 10% Stormsideareal: 6 4 = 24 m 2 Strøtykkelse: 25 mm Luftspalteareal: 1/3 24 m 2 = 8 m 2 Nytteeffekt P q P t = = = 12 kw Med ventilatorvirkningsgrad f ca. 0,7 (ikke reverserende) bliver akseleffekten P e : ---- P = = 17kW n f 07, Der kræves en motor med en effekt på mindst 17 kw, for at ønsket luftmængde på 24 m 3 /s kan opnås (evt. flere mindre motorer). Effektudtaget fra nettet bliver: P e = = 20 kw (m = motoringsgrad) m 0, kw udvikler = kcal/døgn 20 kw i 3 døgn = = kw/år Motorens varmeudvikling skal medtages i den samlede varmeberegning. Fig. 80 (fra bogen Tørt træ af T. Thomassen) Kontrolberegninger Kontrol af varmeforbrug: Eksempel: 50 mm fyrreplanke på 80% til 10% Rumtæthedstal fyr: 431 kg/m 3 (tørvægt pr. friskvolumen) Der skal fjernes 70% vand 70% af 531 = 0 kg 50 m 3 friskvolumen 50 0 = 15,00 kg vand skal fjernes Med et forbrug på 200 kcal pr. kg opvarmet, fordampet og bortført vand medgår der pr. tørring: = kcal Pr. m 3 medgår = kcal Fig. 81 (fra bogen Tørt træ af T. Thomassen) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 55 af 125

20 Fig. 82 (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Tørrefejl Udvendige revner I tørringens start vil det vand, der afgives til cirkulationsluften, komme fra træets overflade. Udsættes træet for en tør luft (hård tørring), vil overfladen hurtigt begynde at svinde kraftigt, medens de indre dele, som endnu ikke har afgivet nogen fugtighed, ikke er begyndt at svinde. Overfladen vil søge at trække sig sammen, men hindres deri af midterpartiet. Overfladen bliver derved strakt, og er tørring tilstrækkelig hård, kan træets sammenhængskraft overskrides, og man får overfladeridser For at undgå disse ridser og revner må opvarmningen af træet foregå i en så fugtig luft, at alt træet er gennemvarmet, inden tørringen starter. De fleste overfladeridser vil lukke sig igen, når de indre trædele senere under tørringen begynder at svinde. Men skaden er sket og vil vise sig under træets videre forarbejdning. Man skal være særlig forsigtig ved tørring af grønt træ. Selv om de indre dele af træet måske vil komme til at deltage i vandafgivelsen til cirkulationsluften, vil de ikke kunne begynde at svinde, før de har passeret fibermætningspunktet, medens overfladen - ved den hårde start - hurtigt vil passere fibermætningspunktet og begynde at svinde. I endetræ opstår der meget let enderidser. Årsagen hertil er hovedsagelig, at vandafgivelsen foregår særlig let fra endetræ, hvorfor der hurtigt optræder et kraftigt svind og dermed ofte ridser og revner. Fig. 83 Enderidser i bøgefirkanter (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Skaltørring Årsagerne til skaltørring er de samme, som bevirker dannelse af overfladerevner: Forskellen i svindet på overfladen og i træets indre dele bevirker, at overfladen strækkes samtidig med, at den forsøger at svinde. Overfladen udsættes for træk, medens de indvendige dele udsættes for tryk. Ved denne strækning af overfladen deformeres træet (elasticitetsgrænsen overskrides så meget, at der indtræder en blivende ændring af overfladelagene - eventuelt revner de). Disse blivende ændringer i træets overfladelag kaldes skaltørring. Selvom spændingen i overfladen ophører, vil overfladen nu ikke kunne gå tilbage til sin oprindelige form. Ved den fortsatte tørring vil svindet i det deformerede (strakte) træ derfor være mindre end normalt for samme fugtighedsændring. Kræfterne i overfladelagene kan blive så store, at de indvendige dele trykkes så stærkt sammen, at de også deformeres. Sker det, vil de indvendige dele ved den fortsatte tørring heller ikke svinde som normalt, men i modsætning til træet i overfladen vil deres svind være større. (Forholdet er indgående beskrevet af f.eks. Tiemann, 1947). Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 56 af 125

21 For at opnå en tørring af træet må træoverfladen være mere tør end træets indre dele, således at der vil foregå en vandring af vand fra midten mod overfladen. Det er tørrepasserens opgave gennem opretholdelse af et passende tørreklima i tørrestuen, tilpasset træets øjeblikkelige fugtindhold, at vedligeholde denne vandbevægelse uden at fremkalde skaltørring (eller andre tørrefejl). Frygten for skaltørring er ofte meget overdrevet. Det er praktisk taget umuligt at gennemføre en tørring uden at få nogen skaltørring (selv ved friluftstørring kan man få skaltørring - det er graden af skaltørring, man skal være opmærksom på). Milde former for skaltørring kan afhjælpes ved en opfugtning, normalt ved tørringens afslutning. Sværere grader af skaltørring kan være vanskelige eller umulige at ophæve, og de vil kunne give sig udslag ved træets videre forarbejdning som kastninger, vridninger og evt. revnedannelse, når de indre spændinger i træet udløses. Indre revner Foran er beskrevet, hvorledes overfladen i tørringens første del udsættes for trækspændinger, medens de indvendige dele påvirkes af tryk - især ved tørring af grønt træ. Når tørringen fortsættes, vil også de indre dele efterhånden passere fibermætningspunktet og begynde at svinde. Herved formindskes spændingerne i træets overflade for på et tidspunkt at forsvinde helt, hvorved eventuelle overfladeridser ofte lukker sig og ikke ses mere. Har træet været udsat for en kraftig skaltørring, vil disse spændingsudligninger komme til at foregå, før træet i det indre er blevet lige så tørt som træet i overfladen. Dette skyldes den før omtalte varige forlængelse (deformation), som træet i overfladen har fået ved skaltørringens udvikling i tørringens første del. Fig. 84 Indre revner i emner af: 1 - eg, 2 - bøg, 3 - teak, 4 - ask, 5 - amerikansk valnød, 6 - eg (K.S., 1068) (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 57 af 125

22 Ved den fortsatte tørring af de indre dele af træet vil disse derfor svinde yderligere - efter spændingsudligningen. Dette svind kan overfladelagene ikke følge, og der opstår trækspændinger i det indre og trykspændinger i overfladen. Hvis sammenhængskraften i træets indre overskrides, opstår der indre revner. Disse revner er meget ubehagelige, da de som regel ikke opdages før ved den videre forarbejdning af træet. Hvis man er opmærksom på problemet, vil revnernes tilstedeværelse dog ofte kunne konstateres ved forekomsten af langagtige, indsunkne partier på træets overflade. Revnerne udvikler sig ofte langs marvstrålerne og opstår derfor let i træarter med store marvstråler (f.eks. eg), men næsten altid kun i forbindelse med tørring af grønt træ. Høje temperaturer under tørringen til fibermætningspunktet øger risikoen betydeligt, idet træets trækstyrke på tværs af fibrene mindskes. For grøn eg anbefales således ikke at anvende en temperatur over 40 C. Andre forhold, der kan fremme dannelsen af indre revner 1. Langsom tørring i starten efterfulgt af en kraftigere tørring senere 2. Grønt løvtræ og ringe lufthastighed eller dårlig luftfordeling (dårlig stabling) 3. Ikke vendbar luftretning Revner i træets indre kan også være opstået ved, at ydre revner, dvs. revner i ende- og sidetræ, under den videre tørring har bredt sig længere ind i træet samtidig med, at den synlige del af revnerne i selve overfladen eller endefladen har lukket sig. Træ med indre revner må normalt kasseres og kan oftest kun anvendes til brænde. Kollaps Kollaps eller cellesammenbrud i træ er en tørringsskade, som fremkommer i træet, medens dette befinder sig over fibermætningspunktet. Kollaps (Kaumann, 1964) ytrer sig ved et kraftigt svind eller rettere en kraftig deformering af træets tværsnit, idet de enkelte cellehulrum klapper sammen. Fænomenet adskiller sig således fra det almindelige svind, der fremkommer ved cellevæggens sammentrækning, når træet under tørringen passerer eller kommer under fibermætningspunktet. Fig. 85 Kollaps i planke af californisk redwood. (K.S., 1964) (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Kollaps fremkommer dels som følge af de kraftige væsketrækspændinger, der opstår i de enkelte cellehulrum, når det frie vand under Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 58 af 125

23 tørringen fjernes fra disse, dels som følge af de store trykspændinger, de midterste trædele kan blive udsat for i tørringens første del, hvis træets yderlag begynder at svinde meget før den inderste del af træet (skaltørring). Kollaps optræder hovedsagelig hos løvtræ, især hos visse australske eukalyptusarter, men også hos eg, poppel, kastanie, bøg, elm, wenge, sapeli m.fl. Hos nåletræ optræder fænomenet sjældent og da fortrinsvis i træ med meget høj fugtighed. Kollaps er bl.a. konstateret i western red ceder, pinus radiata og redwood. Kollaps forekommer hyppigere i træ fra den nederste del af stammen end i træ fra den øverste del, kraftigere i kerne end i splint og mere i det ældste (først dannede) træ end i det yngre (sidst dannede) træ. (Resch og Ecklund, Kaumann). Forskellige udenlandske undersøgelser (Greenhill, Kaumann) viser alle, at muligheden for kollaps tiltager med stigende temperatur. Gennem øgning af temperaturen blødgøres cellevæggene, og træets evne til at modstå væskespændingerne nedsættes. Ved tørring af træ, der har tilbøjelighed til kollaps, anbefales fra praksis (Kaumann) ikke at anvende højere temperatur end C, så lang tid træfugtigheden er over fibermætningspunktet (Resch og Ecklund - angiver ikke over C for redwood). Træarter, som har særlig stor tendens til kollaps, f.eks. redwood (sequoia), vil det ofte være hensigtsmæssigt at lufttørre inden ovntørringen. Ofte vil det være muligt at retablere den største del af det kollaberede træ. Følgende behandling - rekonditionering- anbefales: Træet udsættes for mættet damp ved 100 C, 4-5 timer ved en emnetykkelse på 25 mm og 6-12 timer ved emnetykkelse på 50 mm. Farveændring i træ ved ovntørring Farveændring i træ skyldes ofte kemiske processer i træet. Hvor farveændringen bevirker en kvalitetsforringelse af træet, omtales den som en misfarvning. Træet kan ændre farve såvel under friluftstørring som ved tørring i en tørrestue. Mens misfarvningen ved friluftstørring overvejende kan henføres til stillestående luft med høj relativ fugtighed, vil misfarvningen i tørrestuen især hidrøre fra en høj temperatur, ofte i forbindelse med en høj luftfugtighed. En betingelse for at undgå farveændringer i træet under ovntørringen er derfor at anvende lave temperaturer - især i tørringens første del, hvor luftfugtigheden er højest. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 59 af 125

24 Eksempler på misfarvninger, der kan fremkomme i tørrestuen, og forslag til forebyggelse Træart Farveændring Forslag til forebyggelse* Bøg, ær Det lyse træ bliver rødbrunt Temperatur ikke over -35 C** Birk Det lyse træ bliver gråt Temperatur ikke over -35 C El Træet bliver brunt og plettet Temperatur ikke over -35 C Valnød Træet bliver mørkebrunt Temperatur ikke over 40 C Afrormosia Palisander Eg Nåletræ Mørke skjolder under overfladen Grå-sorte skjolder under overfladen Mørke skjolder under overfladen Mørkfarvet evt. ledsaget af harpiksflod Temperatur ikke over 55 C Temperatur ikke over -35 C Temperatur ikke over 40 C Temperatur ikke over C Fig. 86 * De anførte temperaturer henviser til tørring af grønt træ, indtil træet har nået en fugtighed på ca. 20%. ** Orienterende danske forsøg tyder på, at marvstrålerne i grøn bøg allerede mørkfarves ved denne temperatur. Ønskes en helt lys bøg bevaret lys, må varmetilsætning sandsynligvis helt undgås, til træfugtigheden er på ca. 25%. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) De anførte temperaturer henvises til den del af tørringen, hvor træfugtigheden befinder sig på ca. 20% og derover. Derudover kan generelt anføres, at en dampning eller anden kraftig fugttilførsel som indledning til tørringen indebærer en risiko for fremkomsten af de nævnte farveændringer. Udligning og konditionering Når prøvestykkerne ved vejning viser en vægt svarende til den ønskede slutfugtighed, er tørringen afsluttet. Ved afslutningen vil fugtindholdet variere fra træstykke til træstykke, og der vil være spændinger i træet. For at mindske disse fugtforskelle og tage spændingerne af træet bør man altid foretage en såkaldt udligning og efterfølgende konditionering af træet, inden tørrestuen tømmes. Hvis træpartiets fugtighed ved stikprøvemålinger viser sig at ligge omkring den ønskede slutfugtighed = f.eks. 2-3% træfugtighed, og spændingerne i træet er små, kan hele denne periodes aktivitet forenkles til: Luftspjældene lukkes, ventilatoren (-rerne) kører fortsat, og varmetilførslen formindskes, evt. afbrydes, så temperaturen i tørrestuen falder langsomt, og luftfugtigheden dermed stiger. Som vejledning kan anføres en varighed på ca timer (evt. natten over) - længst for tykt træ. Hvor fugtighedsvariationen i det tørrede træ er stort, og der kan konstateres store spændinger i træet, kan det Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side af 125

25 for at afhjælpe disse forhold være nødvendigt at gennemføre særlige foranstaltninger ved tørringens afslutning. Udligning af spændinger Når tørringen er ved at være færdig, vil træpartiet variere i fugtighed fra stykke til stykke samtidig med, at der er spændinger i træet. For at bedømme spændingstilstanden kan man udskære såkaldte gaffelprøver af træet, og af grenenes stilling bedømmes spændingsfordelingen i træet. Prøverne udtages efter samme princip som fugtighedsprøverne. Bedømmelse af spændingstilstanden i træet ved hjælp af tørregafler Fig. 87 A. Grenene rette og parallelle. Ingen spændinger i træet. B. Grenene bøjer udad. Dette billede vil ofte vise sig, hvis gaffelprøven udtages kort tid efter tørringens start. Når indersiden af grenene får lov til at tørre også, vil grenene gå tilbage. Hvis det tørre træ ved konditioneringen har været udsat for en overdreven opfugtning, vil grenene også indtage denne stilling, men de vil ikke gå tilbage senere. Det kan da være tegn på, at det er nødvendigt at tørre træpartiet yderligere. C. Grenene bøjer kraftigt indad og går tilbage senere. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Hvis der er meget stærke spændinger i træet, vil formforandringerne indtræde umiddelbart efter udskæringen af gaflen. I almindelighed kan der ikke siges noget sikkert om spændingstilstanden umiddelbart efter, at gaflen er udskåret, idet de spændinger, som skyldes ujævn fugtfordeling, og de, som skyldes permanente spændinger, ofte virker i modsat retning. Gaflen kan derfor virke fin og alligevel have store spændinger. Den bør derfor ligge et stykke tid i et rum med nogenlunde konstant temperatur og luftfugtighed, så fugtigheden bliver udjævnet. Dette kan vare fra nogle få timer til et døgn afhængig af tykkelsen, træarten osv. Ved bedømmelsen af træfugtigheden i det tørrede træ må man være klar over, at den fugtighed, bestemt ved veje-tørre-metoden, som prøvestykkerne angiver, er en gennemsnitsfugtighed for hele træstykket. Fugtigheden i træets yderste lag kan godt være lav, medens fugtigheden i midten er høj. En sådan fugtfordeling er utilfredsstillende og vil give problemer ved træets videre forarbejdning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 61 af 125