Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen
|
|
- Vibeke Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt og få ideer til nye løsninger, samt ikke mindst giver dem modet til at eksperimentere og gøre nyt. Det er en nødvendighed, at den danske folkeskole løfter opgaven med at uddanne unge med de kompetencer, når vi fortsat ønsker vækst og velstand i mange år fremover, og for at Danmark kan have en position i det globale samarbejde. 1 I undersøgelsen har deltaget 10 danske og fire amerikanske folkeskoler. Projektet er gennemført af Center for Skoleledelse CBS/UCC i samarbejde med Skolelederforeningen, Bindslev A/S og Creative Schooling Network. Projektet er blevet til med støtte fra Industriens Fond. Hovedresultatet af undersøgelsen er, at hvis den danske folkeskole skal have innovative læringsmiljøer, så er skoleledelsens rolle uomgængelig. Vi arbejder her med metaforen, at skolelederen skal åbne skolen op, både udadtil over for omverdenen og indadtil imellem lærere og ledelse, i stedet for at enhver passer sit. Ledelse af innovation i folkeskolen Ved ledelse forstår vi beslutning og opfølgning på beslutninger (Thyssen 2007). Dvs. ledelse er at skabe medejerskab på beslutninger, så de føres ud i praksis (Sløk m.fl. 2011). Vores fokus er på praksis, og det spørgsmål, der interesserer os, er som følge heraf: hvordan skaber skoleledelser medejerskab blandt lærerne på beslutningen om en innovativ skole?. Undersøgelsen har derfor haft fokus på de måder, hvorpå skoleledelser søger at skabe medejerskab på beslutningen om den innovative skole. Gennemgående for skoleledelserne i undersøgelserne er, at de anskuer den innovative skole som en åben skole. Det vil sige, at det er en grundlæggende del af ledelse af innovation på skolerne, at 1 Sahlberg & Oldroyd (2010); Porter & Stern (2001); Chinnammai (2005); 1
2 skoleledelserne er nysgerrige efter at invitere forskellige synspunkter og tanker ind i skolen for at kunne tænke nyt. Som en skoleleder siger: Noget af det vigtigste, vi har gjort, er efter min mening, at vi har åbnet skolen op for, at der kommer en hel masse andre på skolen. (Skoleleder) Det betyder, at der skabes nye relationer med flere nye aktører. Ledelse af innovation bliver således i praksis et spørgsmål om for skoleledelsen at skabe samarbejde og sammenhængskraft i hverdagsrelationerne med lærerne, erhvervslivet, forældrene m.fl. i forhandlingerne mellem de mange aktørers forskellige præferencer. 2 Denne ledelsesform, hvor man lukker op for andre muligheder, og samtidigt faciliterer det, som man gerne vil beholde, kalder Rosing, Frese & Brausch (2011) for ambidextrous leadership, hvortil de også bruger begreberne exploration (den kreative proces) og exploitation (den integrerende, rutiniserede proces). Eksemplerne i rapporten på ledelse af innovation i skolen viser skoleledelser, som formår at gøre dette. Rapporten er og dermed også et svar på den hårde kritik, der blev fremsat af OECD i 2007 af den danske skoleledelse for at være for lidt strategisk og for at være for lukket om sig selv og lukket af mod omverdenen: Der er faktisk nogle skoleledelser, der formår at leve op til kravet om innovation i folkeskolen. Undersøgelsens findings De overordnede tre findings fra arbejdet er følgende: Finding 1 Skoleledelsen skal gå foran i samarbejdet med omverdenen Finding 2: Skoleledelsen skal skabe sammenhæng mellem innovation og fagfaglighed Finding 3: Ledelse af innovation er ledelse af risiko Ad finding 1: Skoleledelsen skal gå foran i samarbejdet med omverdenen For det første er det en forudsætning for et innovativt læringsmiljø, at den enkelte ledelse på en skole går foran i arbejdet med at åbne skolen for omverdenen i relation med erhvervslivet og andre aktører. Et innovativt læringsmiljø opstår i en dialog med aktører i og uden for skoleverdenen, og det er derfor helt afgørende, at skolelederen er aktiv i at opspore og etablere kontakt med alternative miljøer. Dette gælder ikke mindst i de tidlige faser af samspilsprocesser, hvor et samarbejde formes med omverdenen. Skolerne i undersøgelsen tegner også flere eksempler på, at omverdenen inviteres tættere ind i skolens arbejde end hidtil set for at skabe et innovativt miljø. Her har fx samarbejdet med erhvervslivet ikke karakter af sodavandsbesøg, men af et opgavefællesskab. Dette stiller samtidig skoleledelsen i en central position med særlige krav også til at skolen sætter sig i spil som en stærk samarbejdspartner med noget at byde på, blandt andet i kraft af sin tradition for at lære de danske elever at tænke selv. 2 Undersøgelsens analytiske perspektiv tager sit afsæt i bl.an. Bruno Latour og John Laws arbejde med aktør-netværkteori (fx Latour 2005 og Law 1992). For andre analyser af skoleledelse i et aktør-netværks-perspektiv se fx Suzanne Perillos undersøgelse af skoleledelse som networked practice på to australske skoler (Perillo 2008). 2
3 Eksempler fra de deltagende skoler: Skoleledernes praksis med at åbne skolerne udadtil mod omverdenen som en vej til et innovativt læringsmiljø på skolen er en generel tendens på tværs af de deltagende skoler. En skoleleder i undersøgelsen understreger dette: Vi har masser af besøg, blandt andet i forbindelse med Lego, dvs. folk fra fx Singapore og Korea, som kommer ind på skolen, og hvor lærerne bliver nødt til at stille op og fortælle om, hvad de laver, altså italesætte sig selv. Hvor de bliver udfordret med spørgsmål. (Leder) Grunden til at skoleledere og lærere oplever samarbejdet med omverdenen er så væsentligt for innovation, er at mødet med anderledes synspunkter udfordrer egne tænkemåder. Som en lærer forklarer: Så der er mange gode ting i det [samarbejdet med virksomhederne], men i hvert fald også, at vi får øjnene op for, at vi kunne have gjort tingene på en anderledes måde. Så det får også os op på tæerne. Vi vil også gerne fremstå som lidt interessante, når vi kommer ud til nogle andre, så de tænker det gør de egentlig meget godt. (Lærer) Dette stiller krav til skolelederne om ikke bare at opsøge og etablere samarbejder, men også om at indgå i dialogen med lærerne og med samarbejdspartnerne om den pædagogiske opgave med undervisning af skolens elever, og hvad det betyder, at skolen skal uddanne innovative børn og unge. Ad finding 2: Skoleledelsen skal skabe sammenhæng mellem innovation og fagfaglighed For det andet er det nødvendigt, at skoleledelsen udstikker retningen for, hvordan lærerne skal forholde innovation til kravene om fagfaglige mål. En af de største barrierer for et innovativt læringsmiljø er, at lærerne oplever et skisma mellem at skulle opnå gode test- og afgangsprøveresultater og samtidig etablere et innovativt læringsmiljø, hvor der eksperimenteres med indhold og former. Det kræver en ledelse, der anerkender og forholder sig til den usikkerhed, lærerne oplever, når kravet er både høj faglighed og kreativitet. Samtidig er det nødvendigt, at skoleledelsen tager fat i den pædagogiske opgave med at blive klar på, hvordan innovation og fagfaglighed helt konkret skal hænge sammen i undervisningen. Dermed skabes der også fokus på at synliggøre resultaterne af innovationsarbejdet både internt på skolen og udadtil. Eksempler fra de deltagende skoler: De måder skoleledelserne i undersøgelsen søger at relatere innovation og faglighed til hinanden er dels ved at finde de pædagogiske koblingspunkter mellem skolens arbejde med innovation og fagfaglighed fx mellem innovation og Fælles Mål. En skoleleder beskriver, hvordan de gør dette med et diplom for elevernes innovationsuge på skolen: Og derfor tror jeg også, at det er endnu mere vigtigt, at vi laver vi det diplom for innovation, hvor der står Jeg har arbejdet med... Slam, slam, slam derned af. Der 3
4 står lige nøjagtig det, de har arbejdet med, som egentlig er mål, der kan findes i Fælles Mål. Jeg vil sige, at der er jo rigtig meget Fælles Mål, når du har haft en innovationsuge, du godt kan vinge af, og sige; det har jeg i hvert fald være igennem nu, godt og grundigt. (Leder) Skolelederne vægter derudover at skabe synlighed om lærernes og elevernes innovationsresultater igennem at vise produkter fra innovationsarbejde frem, som nedenstående foto viser: Undersøgelsen tegner et billede af, at skolelederne (og lærerne) forsøger at blive klare på, hvordan innovation og faglighed hænger sammen, men tegner imidlertid ikke noget entydigt billede af, hvad denne sammenhæng mere præcist skal bestå i. Undersøgelsen viser, at koblingen er en afgørende faktor for, i hvilket grad lærerne arbejder med innovation, og det er vigtigt, at skoleledelserne går ind i opgaven med at præcisere koblingen mellem innovation og fagfaglighed, hvis lærernes arbejde med innovation skal kunne folde sig endnu mere ud i praksis i den daglige undervisning. Ad finding 3: Ledelse af innovation er ledelse af risiko For det tredje er innovation en risikabel affære for dem, der giver sig i kast med det. Vores undersøgelse giver et tydeligt fingerpeg om, hvilke udfordringer der viser sig for de involverede, når de eksperimenterer med de velkendte måder at gøre skole på og med velkendte undervisningsmetoder. Det er både veletablerede roller og autoritetsforhold, der bringes i spil, når undervisningen flytter ud af klasselokalet. Derfor er det en del af at arbejde innovativt også at åbne for sparring og dialog internt i organisationen. Både medarbejdere imellem og mellem medarbejdere og ledere. Det er vigtigt med en ledelse, der faciliterer vidensdeling, inspirerer og siger ja. Men det er ikke nok at sige Det kan du sagtens finde ud af til lærerne, og så lade dem sejle deres egen sø. Det er nødvendigt med en ledelse, der er med i de refleksioner over, hvor man er på vej hen, som er en del af en innovativ proces. Dette stiller krav til ledelse i en professionskultur på en skole med tradition for, at hver lærer står for sin egen undervisning. Det kræver et fejltolerant klima, hvor man taler om sine erfaringer og resultater. 4
5 Eksempler fra de deltagende skoler: Ledelse af innovation i skolen bliver derfor på den ene side at skabe rammer for at lade medarbejdere og andres idéer komme frem, blive dyrket og spille sig op imod og sammen med hinanden, og lade en oplevelse som denne her lærer har blive en drivkraft i arbejdet med innovation på skolen: Men når så det hele bare er færdigt, og alt er fremlagt og fremvist og evalueret, så er der en fornemmelse af, årh det er det fedeste, jeg nogensinde har prøvet det her, waow hvor er det godt. (Lærer) Samtidig er det skolelederens opgave at indtage en position i forhold til de overvejelser, der foregår hos den enkelte lærer imellem målet om innovation og målet om fagfaglige resultater, og skabe indflydelse på denne. Det gøres blandt andet ved at gå ind i de usikkerheder, der også er i en innovativ proces. En skoleleder fra undersøgelsen beskriver, hvordan han gør det: Når det går galt for en medarbejder, som har gået ind og gjort et eller andet i en klasse, og faktisk har taget denne her opgave på sig, og det kikser, og han bliver slået ud af det. Så er det også min væsentligste opgave, og gå ind og sige det er mit ansvar. Og tage skylden både over for forældre og alle øvrige og sige: Det var sådan, vi gjorde, det var det vi arbejdede med og samle den medarbejder op. Lærerne må ikke opleve, at de står alene i de situationer, hvor det kikser. (Skoleleder) Innovation i folkeskolen mellem demokratisk dannelse, produktudvikling og faglighed Et innovativt læringsmiljøer er et miljø, der er karakteriseret ved, at miljøets fælles værdier, vaner og antagelser er befordrende for nye ideer og organisatorisk forandring (Osborne and Brown 2005). Et innovativt læringsmiljø er en forudsætning for, at eleverne kan udvikle innovative kompetencer. Når vi ser nærmere på innovation i praksis i skolen og på, hvad det mere præcist er, vi ønsker eleverne skal lære, er det herudover nødvendigt at nuancere begrebet yderligere. Her er det væsentligt at skelne mellem kreativitet og innovation - hvor kreativitet skal forstås som social omsætning af ideer, mens innovation er økonomisk omsætning af ideer (Tanggaard 2008). Undersøgelsen viser, at når skolerne arbejder med innovation, bevæger de sig i begge ender spændingsfeltet mellem kreativitet og innovation. Dels arbejder skolerne med kompetencer som ses som en forudsætning for at kunne arbejde kreativt: selvstændig og kritisk tænkning samt sociale kompetencer og anerkendelse af andre synspunkter og holdninger end ens eget. 3 Det vil sige kompetencer, som er tæt sammenhængende med en grundlæggende del af den danske 3 Disse kompetencer fremhæves i en stor del nyere forskning af kreativitet og innovation, se Tanggaard Interessen for disse kompetencer som en forudsætning for innovation har også fået en tydelig plads i erhvervslivet, som den seneste Carnegie rapport Rethinking business studies er et billede på. Rapporten fremhæver betydningen af de kompetencer, som den betegner Multiple framing og Reflexive exploration of meaning (Colby m.fl. 2011). 5
6 folkeskole tradition, nemlig demokratisk dannelse. Den danske tradition for demokratisk dannelse i folkeskolen afspejler sig i resultaterne fra den internationale undersøgelse, ICCS, fra 2009, den såkaldte demokratiundersøgelse, der vurderer elevers forståelse af politik, demokrati og samfundsforhold, hvor Danmark ligger på en første plads. 4 Denne tradition for at inddrage elevernes ressourcer og kompetencer kan ses som en fordel for de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor man er afhængig af, at alle i virksomheden tænker med på produktet og tør komme med nye gode og innovative ideer til produktudviklingen. Denne tradition for medinddragelse af eleverne ses også i måden, hvorpå skolerne samarbejder med erhvervslivet. Fx arbejder skolerne - fremfor alt i kraft af samarbejde med erhvervslivet - med idéudvikling i form af, at eleverne udvikler løsninger af virkelige spørgsmål stillet af virksomheder eller udvikler idéer til produkter, der skal kunne omsættes på et marked. Derudover er der samtidig et yderligere element, som skal kunne spille ind i den måde innovation forstås på og arbejdes med netop i kontekst af folkeskolen. Det er de fagfaglige kompetencer, fx til at læse, skrive, regne og historisk viden, som det også er skolens opgave at give eleverne. Innovation i en skolekontekst må således forstås som en trebenet størrelse i spændingsfeltet mellem demokratisk dannelse, produktudvikling og fagfaglige kompetencer. Skoleledelsens opgave bliver at gå ind i de processer og de samarbejder, med fx erhvervslivet, og være medskabende på, hvilke former for innovative kompetencer skolen skal udstyre eleverne med, og hvordan innovation skal se ud i den danske folkeskole i samspillet mellem demokratisk dannelse, faglige færdigheder og forståelse af innovation som ideer, der skal have et liv som produkter på et økonomisk marked. Demokratisk dannelse Innovation i skolen Produktudvik ling Fagfaglighed Du kan læse mere om Fremtidens Innovative Folkeskole i Rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen på projektets hjemmeside og på Center for Skoleledelses hjemmeside 4 Jf. Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse. Du kan også se eksempler fra de deltagende skolers arbejde med innovation i inspirationslisten i rapportens bilag nr. xx 6
Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen
Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Af Lektor Camilla Sløk, videnskabelig assistent Mathilde Hjerrild Carlsen, projektassistent Jesper Christensen, lektor Holger Højlund
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs merebedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi
bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereAt lede liv og læring. Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBS
At lede liv og læring Leder af Center for skoleledelse Camilla Sløk, CBS Temamøde 6 At lede liv og læring Af Camilla Sløk Centerleder, Center for Skoleledelse CBS og UCC OECD 2007 Ledelsespraksis i gymnasierne
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereLedelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed
Ledelse af samspillet mellem innovation og fag-faglighed Oplæg ved konferencen Nøglen til succesfuld udvikling af innovation i undervisningen ved ATV 20. april 2018 Mathilde Hjerrild Carlsen, CBS og UCC
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVirksomhedssimuleringer
Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereSvendborg HandelsGymnasium
Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereOpfindsomhed og innovationskultur. mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer
Opfindsomhed og innovationskultur mellem organiske, brugerdrevne processer og strategiske ledelsesudfordringer Summerier 1. Jeg vil gerne være opfindsom, men. 2. Jeg vil ikke være opfindsom, fordi. 3.
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA KONFERENCEN FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE PÅ KOLDKÆRGÅRD TORSDAG DEN 15. MARTS 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 300
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereCam pus s ko len. - griber dine muligheder
Cam pus s ko len - griber dine muligheder Linjer på Campusskolen 2016/2017 Campusskolen Ringsted Ahorn Allé 48 4100 Ringsted TLF.: 57 62 73 90 campusskolen@ringsted.dk Kontorets åbningstider: Mandag til
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereWorkform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning
Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning For tomandsvirksomheden Workform har deltagelsen i Rethink Business været værdifuld i forhold til at designe og producere
Læs mereNy Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs merecam pus sko len - griber dine muligheder Linjer på campusskolen 2017/2018
cam pus sko len - griber dine muligheder Linjer på campusskolen 2017/2018 Campusskolen Ringsted Ahorn Allé 48 4100 Ringsted TLF.: 57 62 73 90 campusskolen@ringsted.dk Kontorets åbningstider: Mandag til
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereCorporate Communication
Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereLEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS
LEDELSE I SAMSPIL LØSNINGER PÅ TVÆRS Ledertræf 2017 TÆNKNING Vi går helhjertet ind for tværgående løsninger og sætter os selv i spil LEDELSE Vi ser på, hvordan vi selv og vores eget område skal bidrage
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Vejledning til selvevaluering Senest revideret 8. februar 2013 Selvevaluering Nærmeste leder Medarbejdere Lederkolleger Selvevaluering Udviklingsplan Selvevalueringen
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereGLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker
GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF - Et læringsmiljø som rykker Udgivet oktober 2015 af Globale Gymnasier Indhold: Lotte Vestermarken, Erik Terp, Kirsten
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereUNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB
UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereRoskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads
Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereFRA STRATEGI TIL EFFEKT MODUL II GRUPPE 6 ELEVERNE SKAL ARBEJDE MED IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION
FRA STRATEGI TIL EFFEKT MODUL II GRUPPE 6 ELEVERNE SKAL ARBEJDE MED IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION PROJEKTEJER: MORTEN MYGIND JENSEN; CENTERCHEF, CENTER FOR UNDERVISNING KOORDINATOR: PETER GRAAE JEPPESEN,
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereDenne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.
Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mere