Nye målinger af overfladespecifik fordampning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye målinger af overfladespecifik fordampning"

Transkript

1 Nye målinger af overfladespecifik fordampning En overflades beskaffenhed kan have stor betydning for den årlige fordampningssum. Her præsenteres nye langtidsmålinger af aktuel fordampning over landbrug, skov og våde enge i Skjern Å s opland i Vestjylland. Målingerne giver en unik mulighed for at se på forskellene i fordampningsraterne, og for at kaste et kritisk blik på den udbredte brug af Makkink s formel til beregning af fordampning i Danmark. Rasmus Ringgaard, Mathias Herbst & Thomas Friborg Vandbalancemodeller er et grundlæggende værktøj inden for hydrologien. Moderne computerbaserede modeller som DK-Modellen /1/ bruges til så forskellige formål som opgø relse af drikkevandsressourcer, beregning af næringsstofudvaskning og vurdering af oversvømmelsesrisici. Fordampning er sammen med nedbør de to parametre, der er størst usikkerhed omkring i forhold til vandbalan ce beregninger og hydrologisk modellering. Dermed er det stadig af afgørende betydning, at få en bedre forståelse for hvordan forskellige overfladetyper regulerer fordampningen. I slutningen af 2008 installeredes i regi af HOBE ( mikroklima målesta tioner på de tre vigtigste overfladetyper i Skjern Å s opland. Den samlede energibalan ce for årene 2009 til 2011 foreligger nu. Energibalance og fordampning For at forstå hvorfor forskellige overflader for damper med forskellige rater, er det nødvendigt at se på energibalancen /Boks 1/. Energibalanceligningen foreskriver, at den totale mængde strålingsenergi der er tilgængelig på en overflade, skal være lig med summen af den energi der bruges til fordampning, og den energi der bruges til at varme henholdsvis luften og jorden op. Energibalancen be skriver altså hvor meget energi der i alt er Figur 1. Placeringen af de tre målestationer i Skjern Ås opland. [A] Gludsted Plantage, [B] Voulundgård, [C] Skjern Enge. 152 Vand & Jord

2 til rådighed, og sætter dermed også en øvre grænse for den maksimale mængde vand der kan fordampe. Denne fordampningsrate kaldes den potentielle fordampning eller referen cefordampningen. Fordampningen over en overflade vil som udgangspunkt følge den indkomne strålings energi, men hvor stor en del af energien der går til fordampning versus til opvarmning af jord og luft, vil variere afhængig af overfladetype og vandtilgængeligheden /Boks 2/. Den i Danmark så ofte benyttede Makkink formel følger da også det princip, at lade fordampningen være begrænset af den tilgængelige energi fra stråling /2,3/. Måleområde De tre måleområder ligger alle inden for Skjern Å s nedbørsopland /Figur 1/. Skovlokaliteten er placeret i Gludsted Plantage i oplandets østlige del /Figur 2a/. Plantagen der med en udstrækning på ca ha er et af Danmarks største sammenhængende skovarealer, består hovedsagligt af rødgran af varierende alder. Jorden er grovsandet med nogle større sten. Landbrugslokaliteten Voulundgård ligger også i oplandets østlige del /Figur 2b/. Det er en stor bedrift med svinehold, og markerne omkring målemasten var alle tilsåede med vinter- og vårbyg til foderbrug i måleperioden. Jorden er grovsandet med en typisk organisk beriget horisont øverst. Vådenge lokaliteten Skjern Enge ligger nær Skjern Å s udløb i Ringkøbing fjord, og er en del af det genoprettede vådområde i Skjern Ådal /4/ /Figur 2c/. Den tætte geografiske placering af de tre målestationer betyder, at parametre som nedbør, solstråling og tempera tur kun varierer lidt mellem lokaliteterne og, at dataserierne derfor er meget velegnede til at analysere den lokale overflades betydning for energibalance og fordampning. Figur 2. De tre overfadetyper. [A] Gludsted Plantage. [B] Voulundgård. [C] Skjern Enge. Måleteknik Fordampningsraterne på alle tre lokaliteter er målt med den såkaldte eddy-kovarians teknik. Metoden fungerer ved at man med høj frekvens samtidig måler luftens vertikale bevægelse og vanddampsindhold. Således får man en direkte og uafhængig måling af den samlede fordampning over en overflade. I Gludsted Plantage er der i tillæg målt på de enkelte fordampningskomponenter. Transpiration er målt ved hjælp af prober der måler saftstigningen i træstammerne, jordfordampning fra skovbunden er målt ved hjælp af bakker med mos hvor vægttabet er registreret, og nettonedbør under træerne (og dermed interceptionstabet) er målt med 19. årgang nr. 4, december

3 Figur 3 [A] Den kumulerede målte årlige fordampningsrate for Gludsted Plantage, Voulundgård og Skjern Enge samt den potentielle fordampningsrate estimeret ved hjælp af Makkink s formel. [B] Månedlig nedbørssum målt ved Gludsted Plantage samt den månedlige sum af sensible varmeflux omregnet til mm vandækvivalent over Gludsted Plantage og Voulundgård. Positive værdier af varmeflux betyder at tab af varme fra overfladen til atmosfæren, mens negative værdier betyder en tilførsel af varme til overfladen. tagrender der er forbundet med automatiske nedbørsmålere. Resultater Årssummer Den årlige fordampningsrate ligger i størrelses orden mm for alle overflader / Figur 3a/. Det stemmer pænt overens med tidligere målinger i Vestjylland, og er også samme størrelsesorden som man får med den simple Makkink fordampningsformel. Sammenlignes de tre år er der imidlertid store forskelle. I 2009 fordampede engene og landbruget mere end i 2010 og 2011, mens det modsatte var tilfældet for skoven. Dette er et direkte resultat af overfladens betydning for fordampningsprocesserne var et relativt tørt og solrigt år og havde dermed megen strålingsenergi, mens 2010 og 2011 var normale år målt på nedbørsmængder og strålingsenergi. I skoven giver interceptionsfordampning (/Boks 2/) høje fordampningsrater i normale år. For de kunstvande de landbrugsarealer og de våde enge er transpiration mere afgørende og giver høj fordampning i det tørre år, hvor der er basis for større fotosyntese. Den store betydning af Boks 1 Energibalancen bygger på den fundamentale fysiske lovmæssighed at den samlede mængde af energi er konstant. En overflades netto strålingsenergi [Rn] (positiv eller negativ) må modsvares af de tre komponenter (positive eller negative) opvarmning/nedkøling af luften over overfladen [H], fordampning/kondensation af vand [E], opvarmning/ nedkøling af jorden under overfladen [G] og ΔS er magasinændringer som på årsbasis er små, men kan have betydning for døgnvariationen i skove. Rn = H + E + G + ΔS Således vil en stor nettostråling fx på en skyfri sommerdag skulle modsvares af en stor sum af luftopvarmning, jordopvarmning og fordampning. Hvordan energien fordeler sig mellem disse tre komponenter afhænger af overfladens beskaffenhed. Typisk vil der en varm sommerdag være relativt køligt over en grøn mark, hvor meget energi går til fordampning og lidt til luftopvarmning, mens der vil være relativt varmt i byen hvor kun lidt energi går til fordampning fra de tørre gader og hustage og meget energi derfor må gå til luftopvarmning. Når en overflade er våd (fx en trækrone i regnvejr), kan fordampningen blive så stor at omgivelsen nedkøles (negativ H eller horisontal varmetilstrømning) og E kan dermed blive endda større end Rn. 154 Vand & Jord

4 Tabel 1. Fordampningens komponenter som blev direkte målt i Gludsted Plantage. Interceptionsfordampningen udgjorde lidt over 50% af den totale fordampning i både 2010 og Til sammenligning udgjorde transpirationen kun godt 35%. Den forblivende procentdel tilskrives jordfordampning. /5,6/ Total evapotranspiration Interception 281 (52%) 281 (53%) Transpiration 189 (35%) - intercep tionsfordampning i nåleskoven understreges også af målingerne af de individuelle fordampningsparametre /tabel 1/. I skoven udgør interceptionsfordampning mere end halvdelen af den totale årsfordampning i normale år, men transpiration kun udgør omkring en tredjedel. Sommerfordampning I tørre perioder om sommeren fordamper landbruget og de våde enge med en højere rate end skoven, hvilket især var tydeligt i det tørre og varme Forskellen kan til dels tilskrives at engene og landbruget har næsten ubegrænset vandtilførsel (naturlig og kunstvandet) mens skoven kan tørre ud. Men lige så vigtig er en plantefysiologisk forskel mellem græs og landbrugsafgrøder og de høje nåletræer. Hvor landbrugsafgrøder typisk vil fordampe fuldt ud og udnytte hele den poten tielle fordampningsrate på en varm sommerdag, vil grantræerne begynde at lukke stomata og begrænse fordampningen hvis luften bliver for tør, blandt andet for at undgå lokal udtørring i grene og nåle. Det er en effekt der især er tydelig i maj-juni-juli 2009, hvor fordampningen fra skoven er stærkt begrænset grundet usædvanlig varm og tør luft og ringe nedbør. Denne effekt er helt uafhængig af hvor meget vand der er i jordvandsmagasinet. Til gengæld er interceptionsfordampning i skoven ikke berørt af denne begrænsning og kan blive større end transpirationen i en våd sommer (tabel 1). Den samlede skovfordampning om sommeren kan derfor alligevel nå helt op til den potentielle rate når trækronerne er våde af regn eller dug. Vinterfordampning Engene og landbruget har meget lave vinterfordampningsrater, hvilket stemmer godt overens med den tilgængelige energi jævnfør Figur 4. De tre fordampningsprocesser der tilsammen udgør evapotranspirationen. Makkink. Skoven derimod har relativt høje fordampningsrater om vinteren, ofte flere gange den tilgængelige strålingsenergi. Forklaringen på dette umiddelbart paradoksale resultat kan ses i /Figur 3b/. I månederne oktober til februar ses en kraftig nedadrettet (negativ) sensibel varmeflux for Gludsted Plantage. Skoven får altså varme tilført fra luften, som i praksis fjerner den energibegrænsning på fordampning som den lave strålingsenergi giver. Alle tre lokaliteter viser negativ varmeflux i vintermånederne. Det er et resultat af en stor-skala varmeadvektion fra det relativt varme Vesterhav til den relativt kolde jordoverflade. Det er en effekt der også er observeret i andre kystnære egne /7/ og som sådan kan opfattes som en generel egenskab ved maritime klimaer. Fordi skoven grundet trækronernes store overfladeareal har en betydeligt større nedbørsinterception end landbruget og engene, bliver også en større del af den tilgængelige varmeenergi brugt til at fordampe regn og sne direkte fra vegetationens overflade. Diskussion Betydning for brug af Makkink s fordampningsformel Makkink s formel bruger den tilgængelige strå lingsenergi sammen med temperaturen til at drive fordampningen. Det fungerer ifølge denne undersøgelse godt for landbrugsafgrøder og for naturlige græsoverflader. Men for nåleskoven er situationen anderledes. Om sommeren følger fordampningen ikke indstrålingen grundet nåletræernes vandbesparelsesreaktion på varme dage med stort fordampningspotentiale. Om vinteren overstiger fordampningen langt energien fra indstrålingen, hvilket muliggøres af tilførsel af varmeenergi fra luften. Ingen af de to situationer fanges med Makkink s formel, og brug af Makkink for skove i vandbalancemodeller /3/ er i bedste fald problematisk. Bedre modeller Hvis fordampning fra nåleskove skal modelleres bedre er det nødvendigt, at inkludere en plantefysiologisk beskrivelse der kan simulere vandsparereaktionen om sommeren. Dette kan være med til at sænke de modellerede fordampninger fra nåleskove, og måske være med til at ændre vores opfattelse af skoves betydning for den lokale vandbalance. Over skove er det også nødvendigt at løfte energibegrænsningen, og at modellere interceptionsfordampningen på en måde så den kan overstige den tilgængelige strålingsenergi. Dermed kan man måske også løse et tilbagevendende problem i flere af de store vandbalancemodeller, nemlig at modellerne indeholder for meget vand i vintermånederne. Skovrejsning og grundvandsdannelse 19. årgang nr. 4, december

5 Boks 2. Den samlede fordampning fra en overflade kan opdeles i tre delprocesser jordfordampning, interceptionsfordampning og transpiration / figur 4/. Jordfordampning er fordampning af vand direkte fra jordoverfladen og det øverste jordlag. Interceptionsfordampning er fordampning af regnvand fra de våde blade og grene på vegetationen. Transpiration er fordampning gennem de mikroskopiske spalteåbninger stomata på bladene på den grønne vegetation. Planter åbner stomata for at kunne optage CO 2 fra atmosfæren der bindes gennem fotosyntesen, men samtidig tabes der vand fra bladets indre til atmosfæren. Den relative størrelse af de tre processer varierer meget fra overflade til overflade og fra årstid til årstid. I skove er interceptionsfordampningen en af de vigtigste processer grundet det meget store overfladeareal træernes kroner udgør, mens transpiration typisk er den vigtigste proces for landbrugsafgrøder der har en relativt stor tilvækst i vækstperioden. Tidligere studier i Danmark har vist, at i områder i Jylland med relativ høj nedbør og sandede jorde, fordamper nåleskov op til 200mm mere end landbrug per år, og løvskov op til 100mm mere end landbrug per år /8/. På lerede jorde på Sjælland fordamper løvskov omtrent det samme som landbrug /9/. Det har resulteret i en generel konsensus om, at anbefale at rejse løvskov til beskyttel se af vandindvindingsområder, og så vidt mu ligt undgå nåleskov da det kan føre til en væ sentlig reduktion af grundvandsdannelsen. De hidtidige resultater fra Jylland /8/ er delvist baseret på modelberegninger, og de direkte målinger vi har præsenteret i dette studie tegner et mere nuanceret billede. Gennemsnitligt fordamper nåleskoven stadig mere på årsbasis end landbruget, men variationen fra år til år er meget stor. I tørre år fordamper skoven væsentligt mindre end i våde år, og ligner da de andre overfladetyper mht. vandforbruget. Således følger fordampningen i skoven i høj grad nedbørsmængden, hvilket giver en relativ stabil grundvandsdannelse, og kan være med til at sikre et jævnt afstrømnings mønster i nærliggende vandløb. Konklusion Fordampningsprocesserne fra nåleskov i Vest jylland er markant forskellig fra fordampningsprocesserne fra landbrug samme sted. Hvor fordampningen fra landbrug primært følger den tilgængelige energi fra strålingsbalancen følger fordampningen fra skoven primært nedbøren, og er ikke begrænset af strålingsenergien. Det anbefales at erstatte de meget benyttede energibegrænsede fordampningsmodeller over skove med fysisk mere realistiske beskrivelser, der tager hensyn til de enkelte hydrologiske processer der styrer skovfordampningen. Referencer /1/ Højberg A.L., Troldborg L., Nyegaard P., Ondracek M., Stisen S., Christensen B.S.B, Dk-model2009 Sammenfatning af opdateringen Geus rapport 2010/81, København. xpdf/dk-model2009_sammenfatning.pdf /2/ Scharling, M Klimagrid: Danmark. Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel. DMI Tech. Rep Danish Meteorol. Inst. /3/ Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, P.M Ny lokal beregning af nettonedbør. Vand & Jord, 3. August /4/ Herbst, M., Ringgaard, R., Friborg, T., Søgaard, H. 2009: Forøger vådområder den globale opvarmning?. Vand og Jord, 3. August /5/ Ringgaard, R., Herbst, H., Friborg, T., 2012: Partitioning of forest evapotranspiration: The impact of edge effects and canopy structure. Agric. For. Meteorol : /6/ Ringgaard, R., 2012: On variability of Evapotranspiration: The role of surface type and vegetation. PhD afhandling i geografi. Naturvidenskabeligt fakultet, Københavns Universitet. /7/ Harding, R.J., Lloyd, C.R. 2008: Evaporation and energy balance of a wet grassland at Tadham Moor on the Somerset Levels. Hydrol. Proc. 22: /8/ Gundersen, P. og Bastrup-Birk, A. 2003: Skove ændrer vandkredsløbet. Vand og Jord, 4. December /9/ Ladekarl, U.L., Beier, C., Dellwik, E. 2005: Fordampning fra landbrug og skov. Vand og Jord, 2. Maj Rasmus Ringgaard har en PhD i geografi fra København Universitet, og har forsket og undervist inden for overfladehydrologi og klimatologi. Rasmus arbejder i dag som hydrolog hos Orbicon A/S. rasr@orbicon.dk Mathias Herbst, PhD, er biolog og arbejder med vegetationens vand- og kulstofbalance. Mathias er ansat som seniorforsker ved Universitet Göttingen (Tyskland), afdelingen for bioklimatologi. mherbst@gwdg.de Thomas Friborg er lektor, PhD, i geografi ved Københavns Universitet. Thomas underviser og forsker indenfor emnerne overflade hydrologi og klimatologi bl.a. i regi af HOBE, Center for Hydrologi. tfj@geo.ku.dk 156 Vand & Jord

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse

Teknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version

Læs mere

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,

Læs mere

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland

Læs mere

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004

Grøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004 Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Modelanvendelser og begrænsninger

Modelanvendelser og begrænsninger DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional

Læs mere

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag 1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015 Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Videnblade om grønne tages miljømæssige egenskaber

Videnblade om grønne tages miljømæssige egenskaber IP07 - Kan grønne tage tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage Videnblade om grønne tages miljømæssige egenskaber Lotte Fjendbo Møller, landskabsarkitekt, Ph.d.-studerende IGN, Innobazar, ViB

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Vejret i Danmark - august 2015

Vejret i Danmark - august 2015 Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver

Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Klimaprojekter i Arktis 2011

Klimaprojekter i Arktis 2011 Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte

Læs mere

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske

Læs mere

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion

Bladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor

Læs mere

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET

OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed

Læs mere

Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst

Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst I forbindelse med en specialeafhandling på uddannelsen Naturforvaltning på Københavns Universitet blev effekten af ni faunapassager langs vejen

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Vejret i Danmark - juli 2016

Vejret i Danmark - juli 2016 Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere