Nye målinger af overfladespecifik fordampning
|
|
- August Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye målinger af overfladespecifik fordampning En overflades beskaffenhed kan have stor betydning for den årlige fordampningssum. Her præsenteres nye langtidsmålinger af aktuel fordampning over landbrug, skov og våde enge i Skjern Å s opland i Vestjylland. Målingerne giver en unik mulighed for at se på forskellene i fordampningsraterne, og for at kaste et kritisk blik på den udbredte brug af Makkink s formel til beregning af fordampning i Danmark. Rasmus Ringgaard, Mathias Herbst & Thomas Friborg Vandbalancemodeller er et grundlæggende værktøj inden for hydrologien. Moderne computerbaserede modeller som DK-Modellen /1/ bruges til så forskellige formål som opgø relse af drikkevandsressourcer, beregning af næringsstofudvaskning og vurdering af oversvømmelsesrisici. Fordampning er sammen med nedbør de to parametre, der er størst usikkerhed omkring i forhold til vandbalan ce beregninger og hydrologisk modellering. Dermed er det stadig af afgørende betydning, at få en bedre forståelse for hvordan forskellige overfladetyper regulerer fordampningen. I slutningen af 2008 installeredes i regi af HOBE ( mikroklima målesta tioner på de tre vigtigste overfladetyper i Skjern Å s opland. Den samlede energibalan ce for årene 2009 til 2011 foreligger nu. Energibalance og fordampning For at forstå hvorfor forskellige overflader for damper med forskellige rater, er det nødvendigt at se på energibalancen /Boks 1/. Energibalanceligningen foreskriver, at den totale mængde strålingsenergi der er tilgængelig på en overflade, skal være lig med summen af den energi der bruges til fordampning, og den energi der bruges til at varme henholdsvis luften og jorden op. Energibalancen be skriver altså hvor meget energi der i alt er Figur 1. Placeringen af de tre målestationer i Skjern Ås opland. [A] Gludsted Plantage, [B] Voulundgård, [C] Skjern Enge. 152 Vand & Jord
2 til rådighed, og sætter dermed også en øvre grænse for den maksimale mængde vand der kan fordampe. Denne fordampningsrate kaldes den potentielle fordampning eller referen cefordampningen. Fordampningen over en overflade vil som udgangspunkt følge den indkomne strålings energi, men hvor stor en del af energien der går til fordampning versus til opvarmning af jord og luft, vil variere afhængig af overfladetype og vandtilgængeligheden /Boks 2/. Den i Danmark så ofte benyttede Makkink formel følger da også det princip, at lade fordampningen være begrænset af den tilgængelige energi fra stråling /2,3/. Måleområde De tre måleområder ligger alle inden for Skjern Å s nedbørsopland /Figur 1/. Skovlokaliteten er placeret i Gludsted Plantage i oplandets østlige del /Figur 2a/. Plantagen der med en udstrækning på ca ha er et af Danmarks største sammenhængende skovarealer, består hovedsagligt af rødgran af varierende alder. Jorden er grovsandet med nogle større sten. Landbrugslokaliteten Voulundgård ligger også i oplandets østlige del /Figur 2b/. Det er en stor bedrift med svinehold, og markerne omkring målemasten var alle tilsåede med vinter- og vårbyg til foderbrug i måleperioden. Jorden er grovsandet med en typisk organisk beriget horisont øverst. Vådenge lokaliteten Skjern Enge ligger nær Skjern Å s udløb i Ringkøbing fjord, og er en del af det genoprettede vådområde i Skjern Ådal /4/ /Figur 2c/. Den tætte geografiske placering af de tre målestationer betyder, at parametre som nedbør, solstråling og tempera tur kun varierer lidt mellem lokaliteterne og, at dataserierne derfor er meget velegnede til at analysere den lokale overflades betydning for energibalance og fordampning. Figur 2. De tre overfadetyper. [A] Gludsted Plantage. [B] Voulundgård. [C] Skjern Enge. Måleteknik Fordampningsraterne på alle tre lokaliteter er målt med den såkaldte eddy-kovarians teknik. Metoden fungerer ved at man med høj frekvens samtidig måler luftens vertikale bevægelse og vanddampsindhold. Således får man en direkte og uafhængig måling af den samlede fordampning over en overflade. I Gludsted Plantage er der i tillæg målt på de enkelte fordampningskomponenter. Transpiration er målt ved hjælp af prober der måler saftstigningen i træstammerne, jordfordampning fra skovbunden er målt ved hjælp af bakker med mos hvor vægttabet er registreret, og nettonedbør under træerne (og dermed interceptionstabet) er målt med 19. årgang nr. 4, december
3 Figur 3 [A] Den kumulerede målte årlige fordampningsrate for Gludsted Plantage, Voulundgård og Skjern Enge samt den potentielle fordampningsrate estimeret ved hjælp af Makkink s formel. [B] Månedlig nedbørssum målt ved Gludsted Plantage samt den månedlige sum af sensible varmeflux omregnet til mm vandækvivalent over Gludsted Plantage og Voulundgård. Positive værdier af varmeflux betyder at tab af varme fra overfladen til atmosfæren, mens negative værdier betyder en tilførsel af varme til overfladen. tagrender der er forbundet med automatiske nedbørsmålere. Resultater Årssummer Den årlige fordampningsrate ligger i størrelses orden mm for alle overflader / Figur 3a/. Det stemmer pænt overens med tidligere målinger i Vestjylland, og er også samme størrelsesorden som man får med den simple Makkink fordampningsformel. Sammenlignes de tre år er der imidlertid store forskelle. I 2009 fordampede engene og landbruget mere end i 2010 og 2011, mens det modsatte var tilfældet for skoven. Dette er et direkte resultat af overfladens betydning for fordampningsprocesserne var et relativt tørt og solrigt år og havde dermed megen strålingsenergi, mens 2010 og 2011 var normale år målt på nedbørsmængder og strålingsenergi. I skoven giver interceptionsfordampning (/Boks 2/) høje fordampningsrater i normale år. For de kunstvande de landbrugsarealer og de våde enge er transpiration mere afgørende og giver høj fordampning i det tørre år, hvor der er basis for større fotosyntese. Den store betydning af Boks 1 Energibalancen bygger på den fundamentale fysiske lovmæssighed at den samlede mængde af energi er konstant. En overflades netto strålingsenergi [Rn] (positiv eller negativ) må modsvares af de tre komponenter (positive eller negative) opvarmning/nedkøling af luften over overfladen [H], fordampning/kondensation af vand [E], opvarmning/ nedkøling af jorden under overfladen [G] og ΔS er magasinændringer som på årsbasis er små, men kan have betydning for døgnvariationen i skove. Rn = H + E + G + ΔS Således vil en stor nettostråling fx på en skyfri sommerdag skulle modsvares af en stor sum af luftopvarmning, jordopvarmning og fordampning. Hvordan energien fordeler sig mellem disse tre komponenter afhænger af overfladens beskaffenhed. Typisk vil der en varm sommerdag være relativt køligt over en grøn mark, hvor meget energi går til fordampning og lidt til luftopvarmning, mens der vil være relativt varmt i byen hvor kun lidt energi går til fordampning fra de tørre gader og hustage og meget energi derfor må gå til luftopvarmning. Når en overflade er våd (fx en trækrone i regnvejr), kan fordampningen blive så stor at omgivelsen nedkøles (negativ H eller horisontal varmetilstrømning) og E kan dermed blive endda større end Rn. 154 Vand & Jord
4 Tabel 1. Fordampningens komponenter som blev direkte målt i Gludsted Plantage. Interceptionsfordampningen udgjorde lidt over 50% af den totale fordampning i både 2010 og Til sammenligning udgjorde transpirationen kun godt 35%. Den forblivende procentdel tilskrives jordfordampning. /5,6/ Total evapotranspiration Interception 281 (52%) 281 (53%) Transpiration 189 (35%) - intercep tionsfordampning i nåleskoven understreges også af målingerne af de individuelle fordampningsparametre /tabel 1/. I skoven udgør interceptionsfordampning mere end halvdelen af den totale årsfordampning i normale år, men transpiration kun udgør omkring en tredjedel. Sommerfordampning I tørre perioder om sommeren fordamper landbruget og de våde enge med en højere rate end skoven, hvilket især var tydeligt i det tørre og varme Forskellen kan til dels tilskrives at engene og landbruget har næsten ubegrænset vandtilførsel (naturlig og kunstvandet) mens skoven kan tørre ud. Men lige så vigtig er en plantefysiologisk forskel mellem græs og landbrugsafgrøder og de høje nåletræer. Hvor landbrugsafgrøder typisk vil fordampe fuldt ud og udnytte hele den poten tielle fordampningsrate på en varm sommerdag, vil grantræerne begynde at lukke stomata og begrænse fordampningen hvis luften bliver for tør, blandt andet for at undgå lokal udtørring i grene og nåle. Det er en effekt der især er tydelig i maj-juni-juli 2009, hvor fordampningen fra skoven er stærkt begrænset grundet usædvanlig varm og tør luft og ringe nedbør. Denne effekt er helt uafhængig af hvor meget vand der er i jordvandsmagasinet. Til gengæld er interceptionsfordampning i skoven ikke berørt af denne begrænsning og kan blive større end transpirationen i en våd sommer (tabel 1). Den samlede skovfordampning om sommeren kan derfor alligevel nå helt op til den potentielle rate når trækronerne er våde af regn eller dug. Vinterfordampning Engene og landbruget har meget lave vinterfordampningsrater, hvilket stemmer godt overens med den tilgængelige energi jævnfør Figur 4. De tre fordampningsprocesser der tilsammen udgør evapotranspirationen. Makkink. Skoven derimod har relativt høje fordampningsrater om vinteren, ofte flere gange den tilgængelige strålingsenergi. Forklaringen på dette umiddelbart paradoksale resultat kan ses i /Figur 3b/. I månederne oktober til februar ses en kraftig nedadrettet (negativ) sensibel varmeflux for Gludsted Plantage. Skoven får altså varme tilført fra luften, som i praksis fjerner den energibegrænsning på fordampning som den lave strålingsenergi giver. Alle tre lokaliteter viser negativ varmeflux i vintermånederne. Det er et resultat af en stor-skala varmeadvektion fra det relativt varme Vesterhav til den relativt kolde jordoverflade. Det er en effekt der også er observeret i andre kystnære egne /7/ og som sådan kan opfattes som en generel egenskab ved maritime klimaer. Fordi skoven grundet trækronernes store overfladeareal har en betydeligt større nedbørsinterception end landbruget og engene, bliver også en større del af den tilgængelige varmeenergi brugt til at fordampe regn og sne direkte fra vegetationens overflade. Diskussion Betydning for brug af Makkink s fordampningsformel Makkink s formel bruger den tilgængelige strå lingsenergi sammen med temperaturen til at drive fordampningen. Det fungerer ifølge denne undersøgelse godt for landbrugsafgrøder og for naturlige græsoverflader. Men for nåleskoven er situationen anderledes. Om sommeren følger fordampningen ikke indstrålingen grundet nåletræernes vandbesparelsesreaktion på varme dage med stort fordampningspotentiale. Om vinteren overstiger fordampningen langt energien fra indstrålingen, hvilket muliggøres af tilførsel af varmeenergi fra luften. Ingen af de to situationer fanges med Makkink s formel, og brug af Makkink for skove i vandbalancemodeller /3/ er i bedste fald problematisk. Bedre modeller Hvis fordampning fra nåleskove skal modelleres bedre er det nødvendigt, at inkludere en plantefysiologisk beskrivelse der kan simulere vandsparereaktionen om sommeren. Dette kan være med til at sænke de modellerede fordampninger fra nåleskove, og måske være med til at ændre vores opfattelse af skoves betydning for den lokale vandbalance. Over skove er det også nødvendigt at løfte energibegrænsningen, og at modellere interceptionsfordampningen på en måde så den kan overstige den tilgængelige strålingsenergi. Dermed kan man måske også løse et tilbagevendende problem i flere af de store vandbalancemodeller, nemlig at modellerne indeholder for meget vand i vintermånederne. Skovrejsning og grundvandsdannelse 19. årgang nr. 4, december
5 Boks 2. Den samlede fordampning fra en overflade kan opdeles i tre delprocesser jordfordampning, interceptionsfordampning og transpiration / figur 4/. Jordfordampning er fordampning af vand direkte fra jordoverfladen og det øverste jordlag. Interceptionsfordampning er fordampning af regnvand fra de våde blade og grene på vegetationen. Transpiration er fordampning gennem de mikroskopiske spalteåbninger stomata på bladene på den grønne vegetation. Planter åbner stomata for at kunne optage CO 2 fra atmosfæren der bindes gennem fotosyntesen, men samtidig tabes der vand fra bladets indre til atmosfæren. Den relative størrelse af de tre processer varierer meget fra overflade til overflade og fra årstid til årstid. I skove er interceptionsfordampningen en af de vigtigste processer grundet det meget store overfladeareal træernes kroner udgør, mens transpiration typisk er den vigtigste proces for landbrugsafgrøder der har en relativt stor tilvækst i vækstperioden. Tidligere studier i Danmark har vist, at i områder i Jylland med relativ høj nedbør og sandede jorde, fordamper nåleskov op til 200mm mere end landbrug per år, og løvskov op til 100mm mere end landbrug per år /8/. På lerede jorde på Sjælland fordamper løvskov omtrent det samme som landbrug /9/. Det har resulteret i en generel konsensus om, at anbefale at rejse løvskov til beskyttel se af vandindvindingsområder, og så vidt mu ligt undgå nåleskov da det kan føre til en væ sentlig reduktion af grundvandsdannelsen. De hidtidige resultater fra Jylland /8/ er delvist baseret på modelberegninger, og de direkte målinger vi har præsenteret i dette studie tegner et mere nuanceret billede. Gennemsnitligt fordamper nåleskoven stadig mere på årsbasis end landbruget, men variationen fra år til år er meget stor. I tørre år fordamper skoven væsentligt mindre end i våde år, og ligner da de andre overfladetyper mht. vandforbruget. Således følger fordampningen i skoven i høj grad nedbørsmængden, hvilket giver en relativ stabil grundvandsdannelse, og kan være med til at sikre et jævnt afstrømnings mønster i nærliggende vandløb. Konklusion Fordampningsprocesserne fra nåleskov i Vest jylland er markant forskellig fra fordampningsprocesserne fra landbrug samme sted. Hvor fordampningen fra landbrug primært følger den tilgængelige energi fra strålingsbalancen følger fordampningen fra skoven primært nedbøren, og er ikke begrænset af strålingsenergien. Det anbefales at erstatte de meget benyttede energibegrænsede fordampningsmodeller over skove med fysisk mere realistiske beskrivelser, der tager hensyn til de enkelte hydrologiske processer der styrer skovfordampningen. Referencer /1/ Højberg A.L., Troldborg L., Nyegaard P., Ondracek M., Stisen S., Christensen B.S.B, Dk-model2009 Sammenfatning af opdateringen Geus rapport 2010/81, København. xpdf/dk-model2009_sammenfatning.pdf /2/ Scharling, M Klimagrid: Danmark. Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel. DMI Tech. Rep Danish Meteorol. Inst. /3/ Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, P.M Ny lokal beregning af nettonedbør. Vand & Jord, 3. August /4/ Herbst, M., Ringgaard, R., Friborg, T., Søgaard, H. 2009: Forøger vådområder den globale opvarmning?. Vand og Jord, 3. August /5/ Ringgaard, R., Herbst, H., Friborg, T., 2012: Partitioning of forest evapotranspiration: The impact of edge effects and canopy structure. Agric. For. Meteorol : /6/ Ringgaard, R., 2012: On variability of Evapotranspiration: The role of surface type and vegetation. PhD afhandling i geografi. Naturvidenskabeligt fakultet, Københavns Universitet. /7/ Harding, R.J., Lloyd, C.R. 2008: Evaporation and energy balance of a wet grassland at Tadham Moor on the Somerset Levels. Hydrol. Proc. 22: /8/ Gundersen, P. og Bastrup-Birk, A. 2003: Skove ændrer vandkredsløbet. Vand og Jord, 4. December /9/ Ladekarl, U.L., Beier, C., Dellwik, E. 2005: Fordampning fra landbrug og skov. Vand og Jord, 2. Maj Rasmus Ringgaard har en PhD i geografi fra København Universitet, og har forsket og undervist inden for overfladehydrologi og klimatologi. Rasmus arbejder i dag som hydrolog hos Orbicon A/S. rasr@orbicon.dk Mathias Herbst, PhD, er biolog og arbejder med vegetationens vand- og kulstofbalance. Mathias er ansat som seniorforsker ved Universitet Göttingen (Tyskland), afdelingen for bioklimatologi. mherbst@gwdg.de Thomas Friborg er lektor, PhD, i geografi ved Københavns Universitet. Thomas underviser og forsker indenfor emnerne overflade hydrologi og klimatologi bl.a. i regi af HOBE, Center for Hydrologi. tfj@geo.ku.dk 156 Vand & Jord
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereDen vigtigste ressource
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs merePotentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereMåling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag
1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere
Læs merePilotområdebeskrivelse Varde
Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs merePilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk
Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs merePilotområdebeskrivelse - Lammefjorden
Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePilotområdebeskrivelse - Gjøl
Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereKomforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst
Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereVidenblade om grønne tages miljømæssige egenskaber
IP07 - Kan grønne tage tage vand? Hydrauliske egenskaber for grønne tage Videnblade om grønne tages miljømæssige egenskaber Lotte Fjendbo Møller, landskabsarkitekt, Ph.d.-studerende IGN, Innobazar, ViB
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoBYG Kick-Off konference, 13. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 NEJ
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2011
Klimaprojekter i Arktis 2011 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereResultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst
Resultater ift. dyrenes brug af faunapassager langs Ring Øst I forbindelse med en specialeafhandling på uddannelsen Naturforvaltning på Københavns Universitet blev effekten af ni faunapassager langs vejen
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mere