Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10

Transkript

1 Kvalitetsrapporten Skoleåret 2009/10 Børn og unge

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 Formål med kvalitetsrapporten...5 Rapportens datagrundlag og formkrav...5 Rapportens opbygning SAMLET REDEGØRELSE SAMMENFATTENDE BESKRIVELSE...7 Kvalitetsudvikling...7 Skolernes evalueringskultur...8 Det faglige niveau...8 IT-området...9 Den udvidede skoledag...9 Kompetenceudvikling...10 Den specialpædagogiske indsats...10 Nøgletal i øvrigt...11 Konklusion OPFØLGNING PÅ DEN SENESTE KVALITETSRAPPORT SKOLEVÆSENETS RAMMEBETINGELSER GRUNDLAG...15 Lovgrundlag...15 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet POLITIKKER PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET UDVALGSPLAN OG RESULTATAFTALE...17 Partnerskab om folkeskolen SKOLESTRUKTUR...18 Udviklingstendenser elevtal...19 Skolernes fysiske rammer UDGIFTSNIVEAU...20 Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner)...21 Nøgletal for Horsens Kommune (interne)...22 Opsamling NØGLETAL FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN OG DE ENKELTE SKOLER...25 Planlagte undervisningstimer...25 Lærernes uddannelsesniveau...26 Lærernes efteruddannelse...28 Rammebetingelser elevoplysninger...29 Lærernes undervisningstid...33 IT og undervisningsmidler...34 Økonomi SAMMENFATNING DE PÆDAGOGISKE PROCESSER FÆLLES ALMENE PROJEKTER...38 Skolemadsordninger...38 Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter...38 Pædagogisk MedieCenter (PMC) RESULTATAFTALEN FOLKESKOLEN I FOKUS KVALITETSUDVIKLING I FORHOLD TIL DET FAGLIGE NIVEAU...41 Udvidet skoledag...41 Naturfagsprojektet...45 Inklusionsprojektet IT-støtte i almenundervisningen...47 Læsning...48 Løbende kvalificering af lærerne INDSATSOMRÅDER...52 Ledelse...52 Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand

3 Implementering af ny struktur på specialområdet...54 Opbygning af inklusionsfremmende støttestrukturer...56 Læring med IT/IT-harmoniseringsprojekt PROJEKTER...58 Førskolegrupper Den røde tråd RESULTATER PARTNERSKABETS STATUSANALYSE...60 Læseresultater...60 Ledelse...60 Evalueringskultur...61 Faglighed og inklusion LÆSERESULTATER LOKALT...63 Sprogvurdering i børnehaveklassen efteråret Læseevaluering - OS 120 på 2. årgang i foråret Læseevaluering - TL1 på 6. årgang i efteråret Samlet konklusion og anbefalinger AFGANGSPRØVER...74 Opsamling OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER...77 Opsamling KLAGESAGER OM VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING SKOLERNES PLANLAGTE UNDERVISNINGSTIMER SAMMENFATNING NØGLETAL FOR DE ENKELTE SKOLER GENNEMFØRELSE AF PLANLAGTE TIMER...85 Opsamling LÆRERNES UDDANNELSESNIVEAU...87 Dansk...87 Matematik...88 Engelsk...89 Natur/teknik...90 Geografi...91 Biologi...92 Fysik/kemi...93 Specialpædagogik...94 Dansk som andetsprog...95 Opsamling LÆRERNES EFTERUDDANNELSE...97 Dansk...97 Naturfag...99 Specialpædagogik Øvrige fagområder Opsamling SKOLERNES RAMMEBETINGELSER Opsamling SAMMENFATNING

4 Oversigt over tabeller og figurer Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune...7 Tabel 2.1 Ulovligt fravær, skoleåret 2009/ Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne...15 Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer...18 Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler...19 Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune Tabel 4.4a Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev...21 Tabel 4.4b Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev...22 Tabel 4.5a Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune...23 Tabel 4.5b Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune...24 Tabel 4.6 Planlagte og gennemførte timer i Horsens Kommunes skolevæsen...25 Tabel 4.7a Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal...26 Tabel 4.7b Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, %-andel...27 Figur 4.3 Fordeling af uddannelsesniveau for lærere, der underviser i udvalgte fag...27 Tabel 4.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov, 2009/ Tabel 4.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog...28 Tabel 4.10 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling...29 Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune i skoleåret 2007/08, 2008/09 og 2009/ Tabel 4.11 Rammebetingelser for Horsens Kommunes skolevæsen...30 Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune...31 Figur 4.6 Sammensætningen af fravær pr. elev...32 Tabel 4.13 Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune...34 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune...35 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune...36 Tabel 5.1 Øget faglighed i indskolingen...42 Figur 5.1 Skolernes selvevaluering af, hvor langt de er kommet i arbejdet med øget faglighed i indskolingen...43 Figur 5.2 Procentdel af undervisningen, der er organiseret anderledes end den traditionelle klasseundervisning...43 Figur 5.3 Fordeling lærer- og pædagogressourcer i indskolingen...44 Figur 5.4 Skolernes selvevaluering af intensitet i lærer-pædagog samarbejdet...45 Tabel 5.2. Oversigt over læsekurser for lærere i skoleåret 2009/ Tabel 5.3 Udsnit af kursusaktiviteter for lærerne i Horsens Kommune...51 Figur 5.5 Model for undervisningsdifferentiering/holddeling og specialpædagogisk bistand...53 Figur 6.1 Læseresultater Horsens i 2009 og i Figur 6.2 Statusanalyse ledelse 2009 sammenlignet med Figur 6.3 Statusanalyse evalueringskultur...61 Figur 6.4 Statusanalyse faglighed og inklusion i 2009 sammenlignes med Tabel 6.0a Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efteråret Figur 6.5 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår bogstavkendskab...64 Figur 6.6 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efteråret 2009 bogstavkendskab, fordelt på skoler...64 Figur 6.7 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2009 fonologisk opmærksomhed...65 Figur 6.8 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2009 fonologisk opmærksomhed, fordelt på skoler...65 Figur 6.9 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2009 ordkendskab...66 Figur 6.10 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2009 ordkendskab, fordelt på skoler

5 Tabel 6.0b Kategorisystem for læseresultater...68 Figur 6.11 Læseresultater 2. årgang, 2009/ Tabel 6.0c Læseresultater 2. årgang, 2009/ Figur 6.12 Læseresultat 6. årgang 2009/10 intensiv læsning af faglig tekst...70 Figur 6.13 Læseresultat 6. årgang 2009/10 punktlæsning af informerende tekst...71 Figur 6.13 Læseresultat 6. årgang 2009/10 indholdslæsning af ældre skønlitterær tekst...71 Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2009/ Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 10.klasse i skoleåret 2009/ Tabel 6.1c Sammenstilling af karakterskalaer...75 Figur 6.14 Oversigt over karaktergennemsnit i Horsens Kommune og udsving mellem skolerne i Horsens Kommune fra to laveste til to højeste i skoleåret 2009/ Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune...78 Tabel 6.3 Overgangsfrekvenser fra 9. eller 10. klasse til en ungdomsuddannelse...79 Figur 6.15 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser...80 Tabel 6.5 Antal klager til klagenævn eller byråd vedrørende vidtgående specialundervisning81 Tabel 6.6 Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik i skoleårene 2007/ / Tabel 6.7 Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2007/ / Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i Horsens Kommune...86 Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i Horsens Kommune...87 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i Horsens Kommune...88 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i Horsens Kommune...89 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune...90 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i Horsens Kommune...91 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi i på skolerne i Horsens Kommune...92 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på skolerne i Horsens Kommune...93 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov...94 Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog...95 Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk...98 Figur 8.1 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i faget dansk...97 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet naturfag Figur 8.2 viser forskellene mellem skolernes relative brug af efteruddannelse i naturfag Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Figur 8.3 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i specialpædagogik Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Tabel 8.15 Rammebetingelser for skolerne i Horsens Kommune Tabel 8.16 SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2009/

6 Indledning Formål med kvalitetsrapporten I henhold til Folkeskoleloven skal byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er gennem dokumentation vedrørende det kommunale skolevæsen at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Da der lægges vægt på udviklingsperspektivet, er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i såvel de politiske mål som skolernes erfaringer, og at kvalitetsrapporten kan være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Samtidig hermed er det vigtigt for dem, der arbejder med og i folkeskolen, at man også får lejlighed til at fortælle om alt det gode arbejde, der gøres - dels for at blive anerkendt for det arbejde, dels for at sikre, at de nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved, virker. Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2009/10, og det er det fjerde år med indberetning, beskrivelse og sammenfatning af nøgletal og data. Arbejdet med at sikre samme grundlag for besvarelse af de forskellige spørgsmål og dermed et solidt datagrundlag er efterhånden ved at være på plads. Alle involverede parter har gjort et stort arbejde for sikre en udvikling fra sidste års kvalitetsrapport. Der er stadig udviklingsmuligheder og hertil kommer arbejdet med gennem opbygning af databaser og sammenhængende systemer at sikre, at arbejdet bliver mere digitaliseret. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en ny rapport, og at rapporten baseres på oplysninger om det forløbne skoleår. Alternativt - og i mangel af bedre - primært på de senest tilgængelige oplysninger og sekundært på et begrundet skøn. Den enkelte kommune kan inden for rammerne af kvalitetsrapportens bekendtgørelse selv fastlægge indholdet af den årlige kvalitetsrapport. Dog er der nogle emner, der skal beskrives. Samtidig er der en række formkrav, der skal overholdes. Kvalitetsrapporten for Horsens Kommune skal gentage samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig. Hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport med udtalelser og beslutning - men uden oplysninger omfattet af tavshedspligt - skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byrådet fastsætter frister for skolebestyrelsernes udtalelser om rapporten. Hvis rapporten giver anledning til handlingsplaner, skal byrådet inden den 31. marts året efter vedtage nødvendige handlingsplaner. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget d. 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning gør rede for formålet med kvalitetsrapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitlet er en opsamling af de væsentligste resultater fra rapporten. Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handlingsplaner på baggrund af sidste års kvalitetsrapport. 5

7 Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne udvalgsplaner, resultataftalen, indsatsområder og pædagogiske processer. Kapitel 5 De pædagogiske processer beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsnet i skoleåret 2009/10. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i rapporten for hver enkelt skole. Kapitel 6 Resultater opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til statusanalysen fra Partnerskabet, afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Testresultater i skoleåret 2009/10. Kapitlet vedrørende testresultater udgår. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler samler data for alle skolerne på en bred række af områder. 6

8 2. Samlet redegørelse I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten 4-5 skal kvalitetsrapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal også fremgå, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Formålet er at give politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i Horsens Skolevæsens praksis og særlige problemstillinger med henblik på yderligere udvikling af kvaliteten. Kvalitetsrapporten skal desuden være med til at give en fælles status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler og dermed være med til at inspirere til fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. I henhold til bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten indeholde en vurdering af, hvordan elever i specialklasser og elever, der undervises i dansk som andetsprog, klarer sig sammenlignet med andre, når det gælder afgangsprøver og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. Børn og Unge arbejder for øjeblikket med at finde frem til de metoder, der skal gøre en sådan vurdering mulig. Vi vil bl.a. gerne sikre, at en vis anonymitet kan bibeholdes. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål for området som det ene ben og den fagligt professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen som det andet er blevet sammentænkt i udvalgsplaner, resultataftale og efterfølgende handleplaner fælles for skolevæsenet og for de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten danner derefter rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune Januar Dialog med skolerne Oktober Kvalitetsrapport Procesplan April Rapporten behandles i byrådet Rapporten udarbejdes Juli 7

9 Skolernes evalueringskultur I rapporten Klog på egen praksis fremkom evalueringsinstituttet EVA med en række gode råd, både nogle generelle og nogle råd rettet til den enkelte skole. Efterfølgende har temaet evalueringskultur været indsatsområde i forbindelse med partnerskab om folkeskolen. Generelt sættes der ikke længere spørgsmålstegn ved behovet for og værdien af en evalueringskultur, men der er et vedvarende og konstant behov for at sikre en fælles forståelse af, hvad det indebærer. Arbejdet med et fælles sprog og med at sikre, at de forskellige modeller bruges aktivt både som et overbliksredskab, et dialogredskab og et procedureredskab er et kontinuerligt arbejde, bl.a. fordi der er en forholdsvis høj udskiftningstakt blandt medarbejderne. Rådene fra Evalueringsinstituttet EVA er stadig guidelines i arbejdet. Rådene var bl.a.: 1. Tænk skolens model for kvalitetsarbejde ind i skolens værdigrundlag, så det systematiske kvalitetsarbejde indgår tydeligt i skolens arbejde 2. Brug modellen aktivt og på flere måder - som et overbliksredskab, et dialogredskab og et procedureredskab 3. Vælg som udgangspunkt én model med henblik på at udvikle et fælles sprog 4. Indfør modellen gradvist. Udvælg bestemte og afgrænsede områder, hvor den først skal implementeres 5. Vær omhyggelig med at oversætte modellen, dvs. konkretisere og udfolde den 6. Husk, at modellerne fungerer som hjælpemidler og redskaber, ikke som forskrifter 7. Igangsæt arbejdet med kvalitetsmodeller ved hjælp af særlige arbejdsgrupper 8. Lav en samlet plan for, hvordan modellen skal tages i anvendelse og udbredes på skolen, og overvej i den sammenhæng, hvad der skal til for at opnå en bred forankring af modellen I det fælles skolevæsen er det en særlig opgave at synliggøre, at evalueringerne og dokumentationen bliver brugt til noget. At de er udgangspunkt for en dialog, at de enkelte skoler får en tilbagemelding, og at det samme sker på skoleniveau. Evalueringerne skal anvendes. Det samme gælder de mere landsdækkende analyser, som kommunen enten selv har deltaget i, eller som man kan spejle sig i. Det faglige niveau I forbindelse med statusanalysen blev der også samlet op på de deltagende kommuners og skolers læseresultater, og i forlængelse af den fælles læsepolitiske handleplan er der desuden samlet op på læseresultaterne på 2. og 6. klassetrin. Desuden er der for første gang i forlængelse af en lovændring foretaget en sprogvurdering i børnehaveklassen. I forhold til sprogvurderingen opnår Horsens Kommune de bedste resultater i forhold til bogstavkendskab og ordkendskab, hvor henholdsvis 81 og 78 % har gode forudsætninger for den videre læseudvikling inden for disse områder. I forhold til fonologisk opmærksomhed har kun 61 % de nødvendige forudsætninger. Det giver en særlig opgave i forhold til indskolingen, men heldigvis viser både de kommunale og nationale tests, at eleverne udvikler de nødvendige færdigheder i løbet af indskolingen og generelt opnår fine resultater ved udgangen af 2. klasse. Imidlertid kan man formode, at resultaterne på 2. årgang ville være endnu bedre, hvis en større del af børnene startede deres skolegang med sikre forudsætninger for afkodning. Resultaterne på 2. årgang i 2010 ligner meget resultaterne fra 2009, hvor 74 % af eleverne opnår sikre resultater, 12 % langsomme, men sikre resultater, mens de resterende 14 % er usikre læsere. På 6. årgang tegner resultaterne ligesom sidste år et broget billede, idet to af prøverne placerer Horsens over landsnormen, mens den tredje prøve placerer Horsens markant under landsnormen. Resultatet tyder på, at der er behov for at arbejde mere med læsetræning på mellemtrinnet, så eleverne opnår højere læsehastighed. De nationale tests viser den samme tendens. 8

10 I forhold til 8. årgang viser resultaterne, at man ikke må glemme de ældste årgange, når det handler om intensivering af læseindsatsen. Går man længere ned i resultaterne, er det tydeligt, at der er forskel på skolernes opgave. Det viser sig allerede i den sproglige vurdering i børnehaveklassen. Initiativerne på læseområdet har indtil nu slået igennem i forhold til indskolingen, men sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at der stadig er muligheder for forbedringer i et samarbejde mellem dagtilbud og skole. For øjeblikket er der stor fokus på at udvikle den faglige læsning på mellemtrin og i udskoling, og håbet er, at det vil slå igennem i forhold til resultaterne i de kommende år. Afgangsprøver Horsens Kommune følger nogenlunde landsgennemsnittet, når det drejer sig om folkeskolens afgangsprøve. Generelt ligger skolerne på et højere niveau i fagene dansk og engelsk end i matematik og fysik/kemi, hvilket også er én af begrundelserne for, at der i skoleåret 2008/09 er iværksat et 3-årigt initiativ til udvikling af naturfagene. For øjeblikket er det vanskeligt at følge udviklingen i forhold til afgangsprøverne, da der er sket ret store ændringer i forhold til prøverne. Fremadrettet vil det være muligt i højere grad at kunne følge den enkelte skoles udvikling, hvilket er det mest interessante. Det kan ikke forventes, at skolerne har et ensartet karaktergennemsnit, og vurderingen af resultaterne skal derfor ske over flere år på den enkelte skole. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er generelt set tilfredsstillende, men der er individuelle forskelle skolerne imellem, som giver anledning til yderligere indsats. Overgangsfrekvensen for folkeskolerne svinger fra 49 til 63 %, og der er ikke altid sammenhæng mellem skolens afgangsresultater og overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne, hvilket man kunne forvente. Generelt er det få, der forlader 9. klasse, uden at de har planlagt at fortsætte i et undervisningsforløb. IT-området I skoleåret 2009/10 var der 3,46 elever pr. computer og i det forrige skoleår var gennemsnittet på 4,7. Landsgennemsnittet var i 2007/08 på 4,0 i skoleåret 2007/08, og der forefindes ikke nyere landsgennemsnitstal. IT-harmoniseringsprojektet har betydet en større driftssikkerhed på undervisningscomputerne og en del administrative lettelser. Det trådløse netværk fungerer tilfredsstillende. Installation af ny software har dog været et problem. Den pædagogiske implementering af IT indgår både i naturfagsprojektet, IT-støtte i almenundervisningen og i en lang række mindre delprojekter. Den udvidede skoledag Skoleåret 2007/08 var første år med udvidet skoledag (6 lektioner dagligt). Alle skoler har valgt særlige fokuspunkter ud i forbindelse med den udvidede skoledag, men de områder der er valgt ud, er meget forskellige. Alle skoler vurderer, at de er nået langt i forhold til de mål, de har sat for arbejdet i den udvidede skoledag, og langt de fleste af skolerne har foretaget en evaluering med efterfølgende opfølgning og tilpasning af deres model og adskillige har formuleret sig nye mål og handleplaner. På tværs af forskellene mellem de enkelte skoler deltager pædagogerne med 19 % af ressourcerne i indskolingen. Der er store udsving skolerne imellem, og der er stor variation i baggrunden for disse udsving. 9

11 Med hensyn til intensiteten i samarbejdet er skolerne blevet bedt om ud fra nogle kriterier at angive, hvad der bedst kendetegner samarbejdet på deres skole. På de fleste skoler omfatter samarbejdet koordinering og planlægning af forløb, hvor man deles om planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar. Endelig angiver 7 skoler, at samarbejdet hos dem omfatter samarbejde om sociale og faglige mål og handleplaner for den enkelte elev/årgangen, og at man er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, hvor hver enkelt beholder sit ansvar. Konklusionen er, at intentionerne med den udvidede skoledag i stor udstrækning er blevet indfriet. Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse sker i et meget positivt og frugtbart samspil på tværs af skolerne i kommunen. I god tid før skoleårets planlægning drøfter forvaltning og skoleledere, hvilke kursusaktiviteter, der skal sættes fokus på for det kommende skoleår, herunder også eventuelle flerårige forløb. Den fælles planlægning betyder, at en stor del af efteruddannelsen kan finde sted lokalt, og at det er muligt efterfølgende at bygge netværk op, som kan sikre den fortsatte udvikling og implementering på området. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier - linjefagskompetence - kompetence svarende til linjefag - andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring, og andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Generelt er der en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Vurderingskriteriet i forhold til de fag, der her er sat fokus på, er, at der arbejdes frem mod at 80 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. I alle fag bortset fra natur/teknik bliver undervisningen i 90 % af tilfældene varetaget af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence, og i natur/teknik er tallet 83 %. Andelen af lærere med linjefagsuddannelse er højest i fagene fysik/kemi (87 %) og engelsk (82 %), mens andelen af lærere med linjefagsuddannelse er lavest i natur/teknik (37 %) og geografi (53 %). Sammenlignet med skoleåret 2007/08 ses der i de fleste fag en vækst i antallet af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der har været en særlig stor vækst i fagene geografi og natur/teknik. Med til dette billede hører, at disse fag ikke fylder så meget i den samlede undervisning, hvorimod fagene dansk, matematik og engelsk er fag, der omfatter mange klassetrin og dermed mange klasser. I forhold til specialpædagogik er undervisningen i specialklasser i 80 % af tilfældene dækket af lærere med linjefag eller lignende kompetencer, mens det i forhold til dansk som andetsprog kun er i 4 ud af 10 tilfælde, så her er der behov for en indsats. Flerårige uddannelsesplaner og rekrutteringsplanlægning på den enkelte skoler sigter mod at sikre det faglige grundlag, men inden for enkelte faggrupper kan man opleve udsving fra det ene år til det andet på grund af udskiftning i medarbejderstaben. Den specialpædagogiske indsats Af statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen fremgår det, at det er det specialpædagogiske område, der udviser det mest brogede billede med hensyn til både status, viden om, 10

12 hvordan systemet fungerer, hvilke muligheder, der er til rådighed og hvilke mål, der er for området. Resultatet fra statusanalysen 2009 viser en fremgang. I det forløbne år er der arbejdet med at udarbejde forskelligt materiale, som kan medvirke til at give overblik. Det drejer sig både om foldere, som kort beskriver de forskellige tilbud og om mere uddybende beskrivelser. Materialet er tilgængeligt både på kommunens hjemmeside og på skolernes fællesnet. Derudover er der igangsat arbejde med at formulere succeskriterier og evalueringsplaner i forhold til enkelte specialtilbud. Den kommunale støttestruktur omfattende skolernes ressourcecentre, videncentrene og PPR fungerer samlet set tilfredsstillende. I forhold til skolernes ressourcecentre er der foretaget en kortlægning af struktur, opgaver, procedurer, opfølgning og evaluering, som skal danne grundlag for yderliggere handleplaner på området. Horsens Kommune deltog sammen med 12 andre kommuner i en landsdækkende analyse i forhold til specialundervisningsområdet. Analysens resultater viser, at arbejdet med inklusion sammen med en stram styring ser ud til at have båret frugt, idet Horsens Kommune ligger under gennemsnittet i forhold til elever, som ekskluderes til specialundervisning og højt i forhold til lærerkompetence og inkluderende arbejdsformer. Projektet vedrørende IT-støtte i almenundervisningen ser ud til på samme måde at understøtte inkluderende arbejdsformer, samtidig med at det giver mulighed for yderligere undervisningsdifferentiering. Nøgletal i øvrigt Opgørelsen over elevfravær rummer tre forskellige former for fravær sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær - og i den forbindelse er det iøjnefaldende, at der er et sammenfald mellem højt sygefravær og ulovligt fravær. Det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev i Horsens Kommune (0.kl til og med 10.kl) var i skoleåret 2009/10 på 1,11 dage. Det ulovlige fravær svinger fra skole til skole i kommunen, og på nogle skoler er det næsten ikke-eksisterende. For eksempel var det ulovlige fravær under ca. 0,5 dage pr. elev på 12 ud af 22 skoler. Tabel 2.1 Ulovligt fravær, skoleåret 2009/10 Ulovligt fravær, skoleår 09/10 Antal skoler under 0,55 dage pr elev 12 0,55 dag til 1 dag pr. elev 2 1 til 2 dage pr elev 3 2 til 3 dage pr. elev 1 3 til 4,25 dage pr elev 4 Antal skoler 22 Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,11 Eksklusiv: Højvangskolens Centerklasse og Lundagerskolen Den gennemsnitlige elev har et årligt fravær på 10,9 dage. I skoleåret 2006/07 var det gennemsnitlige fravær på 9,7 dage. Der er tale om en markant stigning. Fraværet varierer fra 7,3 dage pr. elev (Søvind Skole) til 16,5 dage pr. elev (Søndermarkskolen). De tre skoler Midtbyskolen, Søndermarkskolen og Slotsskolen skiller sig ud med højt elevfravær, mens fraværet er lavest på Søvind Skole, Torstedskolen og Højvangskolen. Endelave Skole er holdt uden for sammenligningen. 11

13 Skolerne har udarbejdet strategier for håndtering af fraværet. Konklusion Folkeskolen i Horsens Kommune er velorganiseret og samtidig midt i en målrettet udvikling. Folkeskolen har en central rolle i byrådets strategi for Horsens som velfærdskommune og Horsens Kommune som uddannelsesby, og det er medvirkende til, at nye projekter udfoldes på skoleområdet. Nøgletal for skolevæsenet viser, at der er store variationer mellem skolerne. Det understreger, at de forskellige skoler i Horsens Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes, bl.a. fordi deres opgavegrundlag er forskelligt. Nøgletallene viser også, at uddannelsesniveauet blandt lærerne generelt er højt, og at efteruddannelsesaktiviteten er høj og målrettet. Sammenholdes nøgletal og indberetninger, viser det, at skolerne er opmærksomme på de problemstillinger, nøgletallene anskueliggør. Der er f.eks. en god sammenhæng mellem det relativt lave antal lærere med linjefagskompetencer i natur/teknik og den store efteruddannelsesaktivitet på det naturfaglige område. Det samlede billede viser en folkeskole, hvor der er et højt ambitionsniveau, og hvor de udfordringer der viser sig, bliver løftet. Indsatsområderne for de kommende år afspejler meget fint de forhold, kvalitetsrapporten afdækker og beskriver. Indsatserne fremgår i sin helhed af udvalgsplaner og resultataftale for undervisningsområdet, men som eksempel kan nævnes: fortsat arbejde med håndtering af bekymrende elevfravær visioner og mål i forhold til inklusion og ny ressourcemodel udvikling på læseområdet herunder IT-støtte i almenundervisningen og samarbejde med dagtilbudsområdet naturfagsprojekt fra projekt til drift Alle unge i gang og målet om, at de unge skal være uddannelsesparate uddannelsesplanlægning, kvalificering af netværk og samarbejde mellem skolerne og i skolevæsenet strategi for rekruttering og fastholdelse differentieret strategi for det tværfaglige arbejde fællesskab og forældresamarbejde skolebiblioteket som læringscenter Udvalgsplanen og resultataftalen er omdrejningspunktet. Resultataftalen udmøntes hvert år i mere konkrete handleplaner med tydelig ansvarsfordeling og plan for opfølgning og evaluering. 12

14 3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Med udgangspunkt i udvalgsplanen var indsatsområderne i sidste års kvalitetsrapport - Ledelse - Evalueringskultur - Faglighed i inklusion - Læring med IT Kvalitetsrapporten udgør omdrejningspunktet i forhold til opfølgning på udvalgsplanen og resultataftalen på folkeskoleområdet, og både hovedrapporten og de enkelte skolers rapport er grundlag for en dialog med de enkelte skolers ledelse i forhold til, hvor der er brug for en særlig indsats, og hvor der er brug for yderligere fokus. Udmøntningen af udvalgsplanen via resultataftalerne tager altid sit afsæt i sidste års evaluering og resultater. Sidste års kvalitetsrapport satte bl.a. fokus på følgende områder - fortsat arbejde med strategi for håndtering af bekymrende elevfravær, implementering af ny procedure og projekt HippHopp - implementering af visioner og mål på specialområdet - naturfagsprojektet - Alle unge i gang - uddannelsesplanlægning og netværk - opfølgning på analyse af ledelsesvilkår - strategi for rekruttering - differentiering af det tværfaglige arbejde og - udbygning på IT-området og iværksættelse af 3-årigt projekt vedrørende IT-støtte i almenundervisningen Kvalitetsrapporten satte også fokus på, at der er stor variation skolerne imellem, og at de på en række områder er vanskelige at sammenligne, da opgavernes indhold og omfang varierer. Det samlede billede viser en folkeskole, hvor der er et højt ambitionsniveau og et højt aktivitetsniveau med udvikling på mange fronter. Nøgletallene for skolevæsenet viser, at uddannelsesniveauet blandt lærerne ligger på landsgennemsnittet, og at efteruddannelsesniveauet er både højt og målrettet. Det samme kan siges om arbejdet med inklusion, hvor Horsens Kommune sammen med 12 andre kommuner har deltaget i en landsdækkende analyse, som viser, at mange års arbejde med uddannelse, videncentre m.m. har båret frugt. Sidste års kvalitetsrapport gav anledning til en afdækning af, hvordan skolernes ressourcecentre fungerer, og af samspillet mellem ressourcecentrene, PPR og videncentrene. Også her tegner sig et billede af en god udnyttelse af vejledningsmulighederne, men samtidig er der brug for en tydelighed i forhold til forventningerne på de forskellige niveauer. Opfølgningen gav anledning til en beslutning om, at der skulle følges yderligere op i forhold til elevfravær, og der er derfor foregået en afdækning i forhold til håndtering af elevfravær på de skoler, som er mest belastet. De konkrete skoler har iværksat initiativer, som i nogen udstrækning har båret frugt, men resultatet er stadig ikke tilfredsstillende. Lovgivningsmæssigt er der stillet krav om, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde 1) Omfanget af fravær på grund af sygdom eller lignende 2) Omfanget af fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3) Omfanget af ulovligt fravær Derudover skal kvalitetsrapporten indeholde en vurdering af fraværsmønstret på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Disse elementer indgår allerede i den foreliggende kvalitetsrapport, men derudover skal kvalitetsrapporten fremover for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen 13

15 indeholde en redegørelse for, om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. For at kunne imødekomme dette krav arbejder skolerne og Børn og Unge med at finde frem til metoder, hvor opgørelsen kan blive mere nuanceret, så det klarere fremgår, hvilken form for opgave den enkelte skole og skolevæsenet står med i forhold til problemet. Er der tale om langtidssygefravær eller ulovligt fravær? Er der tale om en uheldig kultur blandt en stor gruppe, eller er der tale om enkeltelever i vanskeligheder? 14

16 4. Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen og en eventuel udvikling i de nøgletal, der kan illustrere en del af denne udvikling. Rammebetingelserne for den enkelte skole fremgår desuden af kvalitetsrapporten for den enkelte skole. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andet sprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn mulighed for vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har det overordnede ansvar. Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Der foretages på dette område indberetning til Undervisningsministeriet. 15

17 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid Opgaver i tilknytning til undervisningen Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: undervisningsmateriale bygningsvedligeholdelse opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Der er tale om en ændring fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2010/11. Forandringen slår derefter ikke igennem i den foreliggende kvalitetsrapport. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning Undervisningsministeriet har fastlagt nærmere regler for omfanget. Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunale bidrag til statslige og private skoler Skolefritidsordninger Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang. Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. 16

18 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Det Koordinerende Forum Mellem Undervisningsudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Undervisningsudvalget vedrørende folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. 4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af Udvalgsplan for folkeskoleområdet. Udvalgsplanen indeholder en række overordnede politikker, som også gælder for folkeskoleområdet. Det drejer sig om - Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge - Horsens Kommunes Børnekulturpolitik - Sunde borgere i en Sund By i en Sund Fremtid Målsætning for kommunale klubtilbud for klasse. Desuden indeholder udvalgsplanen en overordnet målsætning for folkeskoleområdet, som udmøntes i fire indsatsområder, hvoraf de tre også indgår i Partnerskab om Folkeskolen et fælleskommunalt projekt omfattende 35 kommuner i samarbejde med KL. Et fjerde indsatsområde er Læring med IT. De overordnede politikker, målsætningerne, udvalgsplan og den toårige resultataftale, der konkretiserer politikker, målsætninger og mål, fremgår i deres fulde udstrækning af bilag 1. Opfølgningen på disse mål og på resultataftalen vil først i sin fulde udstrækning være at finde i kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/11, da udvalgsplanen også dækker dette skoleår. 4.3 Udvalgsplan og resultataftale Partnerskab om folkeskolen Fra 2007 til og med 2009 deltog Horsens Kommune i Partnerskab om folkeskolen sammen med KL og 32 andre kommuner. Formålet med Partnerskab om folkeskolen var at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations- og problemløsningsevne. Partnerskabet fokuserede på 3 indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion i specialpædagogisk bistand 17

19 På hvert af disse områder gennemførtes ved projektets start og afslutning en statusanalyse for at dokumentere udviklingen over de tre partnerskabsår. Der er mål på indikatorer for formålet og indikatorer under hvert af de tre indsatsområder for at dokumentere fremskridtene. I statusanalysen har man spurgt både elever, forældre, lærere, skoleledere og forvaltningsledelse til deres vurdering for hver af indikatorerne. Igen i 2011 gennemføres endnu en statusanalyse, idet det vurderes, at en del af de tiltag, der blev sat i gang under partnerskabet skal have tid til at virke, før det kan mærkes helt ud i klasselokalerne. 4.4 Skolestruktur I skoleåret 2009/10 undervises elever i folkeskolen i Horsens Kommune. I tabellen nedenfor fremgår, hvor mange elever, der undervises i Horsens Kommune fordelt på de forskellige skoletyper. Som det fremgår, undervises langt den største del af eleverne på de kommunale folkeskoler i normalundervisningen. Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2009/10 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i normalundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser** antal elever i Højvangskolens Centerklasser 85 - antal elever på Lundagerskolen 97 - antal elever på Bakkeskolen 38 Øvrige elever, heraf: antal elever i andre kommuner 68 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 39 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 43 - antal elever på privatskole I alt antal elever Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Oversigten i tabel 4.3 viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser. 18

20 Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Elevtal Klassetal Klassetrin Særlige opgaver Bakkeskolen klasse Heldagsskole Bankagerskolen klasse 4 taleklasser Brædstrup Skole klasse 3 specialklasser Dagnæsskolen klasse. Overbygningskole for Endelave Egebjergskolen klasse Modtagelseskl. og undervisn. i modersmål Endelaveskolen klasse Aldersintegrerede klasser Gedved Skole klasse Hattingskolen klasse Hovedgård Skole klasse 6 specialklasser (0.-7. klasse) Højvangskolen klasse 12 specialklasser Langmarkskolen klasse Modtagelsesundervisning, alternativklasse Lundagerskolen klasse Specialskole Lundskolen klasse Midtbyskolen klasse Nim Skole klasse Sdr. Vissing Skole klasse Slotsskolen klasse 8 specialklasser (3.-9. klasse), alternativkl. Stensballeskolen klasse Søndermarkskolen klasse Modtagelsesklasse/Alternativklasse Søvind Skole klasse Torstedskolen klasse 2 læseklasser Østbirk Skole klasse 2 specialklasse(0.-7. klasse) 10. Klasse-Centret klasse Modtagelsesklasse/hold for ældre elever I alt Datagrundlag: KMD ELEV pr Udviklingstendenser elevtal Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose stige i hele prognoseperioden Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens skoler, og der vil på sigt blive behov for justering af den kapacitetstilpasning, der er skitseret i den nuværende skoleudbygningsplan. Stigningen i elevtallet varierer meget fra distrikt til distrikt og stiller krav til skolernes lokaleudnyttelse samt til udbygning af skolerne. Figur 4.1 illustrerer udviklingen i befolkningstallet for børn i skolealderen. Den blå linje viser antallet af børn, som fremgår af den højre akse, mens den pink linje viser den indekserede vækst med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100), som fremgår af den venstre akse. 19

21 For børn i skolealderen (6-16 år) forventes en stigning i børnetallet fra 2010 til 2019 på ca Det svarer til en stigning på ca. 100 børn om året hvert år i de næste 9 år. I 2013 og 2015 vil stigningen være særlig stor - nemlig på henholdsvis 133 børn og 153 børn. Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune Indeks Antal Total Indeks Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal giver et afledt behov for udvidelse/ombygning på skolerne. I budgetforliget 2007 besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en samlet plan for udbygnings- og moderniseringsbehovet omfattende samtlige skoler i kommunen på baggrund af den senest udarbejdede befolkningsprognose. En analyse og en samlet plan for udbygning på skoleområdet foreligger, og den viser et samlet finansieringsbehov på 366 mio. kr. i perioden I prognoseperioden forventes elevtallet at stige med i gennemsnit 100 elever om året. Stigningen er meget forskellig fra skole til skole, og der sker også forskydninger i elevtalsforventningerne mellem de enkelte skoledistrikter fra prognose til prognose som følge af ændrede samfundskonjunkturer, adgang til byggegrunde, byggeprogrammer m.v. Der er derfor behov for at tilpasse investeringsbudgetterne på skoleområdet fra år til år. Det stigende elevtal medfører generelt stigende klassekvotienter. Klassekvotienten er på en del af skolerne meget høj, hvilket ikke i sig selv er et problem, men det stiller krav til klasselokalernes størrelse, ekstra lokaler til grupperum, værksteder, muligheder for holddeling m.m. 4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden i tabel 4.5b en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand i specialklasser, hold og enkeltintegrerede (enkelte elever, som før kommunesammenlægningen fik støttetimer via Vejle Amt, og hvor tilhørsforholdet til klasse og skole er opretholdt, men med kommunale støttetimer) og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. 20