Skolestruktur Rammer og Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold"

Transkript

1 Skoleafdelingen Skolestruktur Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere; både inden for basisfagene og inden for it, innovation, samarbejde og kreativitet. Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi udfordres på at tænke anderledes i skolen, når vi designer læreprocesser. Vi skal tage afsked med industrisamfundets skole. Det skal være udfordrende, interessant og udviklende at gå i skole for alle børn også selv om man har faglige vanskeligheder eller er en meget dygtig elev. Byrådet ønsker ved en skolestrukturændring, på en og samme tid, at frigøre ressourcer til en besparelse samt til at udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia. Skolestrukturændringen hviler på to principper: Princippet om skolen på flere matrikler - fordi vi vil skabe pædagogisk-økonomisk bæredygtige enheder Princippet om basis- og overbygningsskoler fordi vi vil skabe optimale innovative, motiverende pædagogiske miljøer, der appellerer til alle børn og unge Med implementering af en ny skolestruktur friholdes skoleområdet for yderligere besparelser i 2013 Fremtidens skolestruktur Den nedlægges alle folkeskoler i Fredericia. Den oprettes fire distriktsskoler på flere matrikler med følgende fordeling. Den nedlægges Mølledamsskolen og Ryttergrøftsvejen skole Hvad betyder en distriktsskole? En distriktsskole er en folkeskole som er placeret på flere matrikler. Distriktsskolen har én skolebestyrelse, der fastsætter principperne for skolens virksomhed samt én leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Ledelsesgrundlag forventningen til de nye ledelser på distriktsskolerne Lederne på de nye distriktsskoler er omfattet af Fredericia Kommunes værdi- og ledelsesgrundlag. Byrådet stiller herudover følgende krav til den fremtidige skoleledelse i Fredericia. 1

2 Den nye skolestruktur skal skabe rammer og grundlag for en innovativ folkeskole, der sikrer et solidt fundament for fortsat pædagogisk udvikling, som fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, så de evner at gennemføre en ungdomsuddannelse har fokus på at videreudvikle vores profil - og linjekoncept ekskluderer væsentligt færre elever fra den almindelige folkeskole skaber vilkår for bedre at udfordre alle elever sikrer stærke faglige miljøer, som skal kunne tiltrække dygtige pædagoger og lærere matcher vilkår og krav i det digitale samfund. It skal blive et bærende element i at udvikle en ny skole, hvor fokus i højere grad flyttes fra undervisning til læring Der har aldrig tidligere i den danske folkeskole været et så stort behov for udvikling og forandringer; og aldrig før har der derfor været så meget brug for ledelse ikke mindst en pågående, opdateret, engageret og dedikeret pædagogisk ledelse helt ude i yderste led, der hvor læringen foregår. Distriktsskolen organisation og opgaver De nye distriktsskoler i Fredericia beslutter selv inden for skolens samlede ressourceramme, hvordan ledelsen på deres skole skal organiseres; dog stiller byrådet følgende krav til organisationen/opgavevaretagelsen: Ledelserne skal være handlekraftige, men samtidig arbejde for medinddragelse af elever, medarbejdere og forældre samt uddelegering af beslutning og ansvar. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal bygge på gensidig tillid og forventning. I medarbejderteamet skabes der rum for refleksion, udvikling og opfølgning. De nye skoleledelser skal prioritere pædagogisk ledelse højt. Ledelsen skal være synlig og tydelig på alle matrikler med klare forventninger og krav til medarbejderne, eleverne og forældrene. En uformel og dialogorienteret kultur skaber engagement og ildsjæle. Skal kvaliteten i undervisningen styrkes, er der behov for at supplere med en mere systematisk og refleksiv tilgang til skolens kerneaktiviteter. Skolelederen har ansvaret for, at der er en klar retning for det pædagogiske arbejde, og at der er konkrete mål og tydelige værdier for lærerne at arbejde efter. Det er også skoleledelsen, der skal følge op på ting, der ikke fungerer godt nok og sørge for, at de ting, der fungerer godt, bæres bredere ud i organisationen. Skolelederen har med andre ord brug for sikker viden om, hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling 1. Skolernes ledelser skal delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Skolernes organisationsmodeller skal befordre at såvel ledelse som medarbejdere i det daglige arbejder ud fra en forståelse af, at drift og udvikling ganske vist er to sider af samme sag, men på den anden side skal tillægges et adskilt fokus efter principperne om den lærende organisation. Det er ledelsernes opgave og ansvar at sikre, at Fredericia kommune fortsat er en udviklingsorienteret kommune. Grundlaget vil være 1 EVA: Skoleledelse i Folkeskolen, 2008

3 kommunens vision, kommunens børne-/ungepolitik samt kommunens ledelsesgrundlag. Skoleledelserne skal kunne styre og navigere inden for Fredericia Kommunes principper for økonomistyring således, at skolerne præsterer regnskaber i balance. Innovation skal være en integreret del af skolernes hverdag med nye løbende projekter og metodeudvikling. De nye skoleledelser skal sikre, at efter-/videreuddannelse baseres på ny forskning og viden - gerne i samarbejde med professionshøjskolerne. Det er målet, at inklusionen øges væsentligt i de kommende år. En større del af børn, der pt. er i segregerede specialtilbud, skal inkluderes på de nye distriktsskoler. De nye skoler skal organiseres herefter. Der skal opbygges nye, professionelle ressourcecentre, der skal bidrage til, at alle elever, der fagligt og socialt profiterer af at være en del af almenområdet, kan trives, lære og udvikle sig inden for rammerne af de nye distriktsskoler. Den nye skolestruktur udgør en markant ændring for de børn, forældre og medarbejdere, som i dag har deres gang på vores folkeskoler. De nye skoleledelser skal sikre at der skabes enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Alle skal opleve at være en del af en ny skole og være med til at opbygge den nye fælles skolekultur. Skole/hjemsamarbejdet Folkeskolen er en fælles sag og et forpligtende fællesskab. Byrådet ønsker med den nye skolestrukturændring at revitalisere skole-/hjemsamarbejdet med henblik på at øge den gensidige ansvarlighed for hele skolen og alle elever. Alle skal føle et medansvar for at alle trives, herunder at eleverne udviser almindelig dannelse. Der skal på alle nye skoler igangsættes udviklingsprojekter som sigter mod at skabe et helt nyt samarbejde mellem bestyrelser, skoleledelse, ansatte, elever, forældre og andre interessenter. Skolebestyrelserne i de nye distriktsskoler I henhold til Folkeskoleloven 42 skal hver af de nye distriktsskoler have en ny skolebestyrelse, der fastlægger principperne for den nye skoles virksomhed. Efter byrådets vedtagne forslag til ny skolestruktur nedlægges Herslev Skole pr. 31. juli 2012 og elever/personalet flyttes til Taulov Skole. Skolelukningen indebærer, at skolebestyrelsen ved Herslev Skole formelt ophører med at eksistere pr. samme dato. Folkeskoleloven åbner mulighed for, at Byrådet kan bestemme, at der foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Et eventuelt nyvalg vil kun være gældende i et år frem til den I stedet for et sådant nyvalg vurderes det mere hensigtsmæssigt at sikre indflydelse til forældre til børn på Herslev Skole i forhold til at skabe den nye distriktsskole pr Byrådet vil derfor drage omsorg for, at den nuværende skolebestyrelse på Herslev Skole reelt sikres mulighed for at fortsætte samarbejdet med skolebestyrelserne på Taulov Skole og Skærbæk Skole indtil den Skolebestyrelserne på alle nuværende øvrige skoler skal afvikle fælles møder, hvor principper for virksomheden på de nye distriktsskoler skal være på dagsordenen. De nye udpegede distriktsskoleledere påtager sig en koordinerende rolle i denne forbindelse.

4 I forbindelse med at der oprettes nye distriktsskoler pr. 1. august 2013, drager Skoleafdelingen omsorg for, at der foretages nye valg til skolebestyrelserne i foråret 2013 gældende for perioden til (Der skal foretages ordinære valg til skolebestyrelserne i foråret 2014 umiddelbart efter afholdelse af valg til Byrådet i november 2013). Ved sammensætningen af de nye skolebestyrelser skal det sikres at der er forældrerepræsentation og elevrepræsentation fra hver af skolernes forskellige afdelinger (matrikler). Fredericia Kommune vil derfor ansøge Undervisningsministeriet om tilladelse til, at hver afdeling af en skole gives mulighed for at have forældrerepræsentation i skolebestyrelsen. Forældrene skal i videst muligt omfang inddrages i skolens liv og styrelse. De nye distriktsskoler skal oprettes med klasseråd og matrikelråd. Førstnævnte skal kunne mødes med - og referere til - sidstnævnte og sidstnævnte skal i henhold til ny kommunal styrelsesvedtægt på skoleområdet, sikres en årlig møderække med skolebestyrelserne på de nye distriktsskoler. Økonomi Tildeling af budget til de nye distriktsskoler vil ske på grundlag en elevtalsbaseret budgetmodel, hvori der også indbygges budget til særlige forhold som f. eks. inklusion, tosprogede elever og idrætsskole. Pr overtager de nye distriktsskoler budgetterne fra de skoler, som herved indgår i de nye distriktsskoler. Det vil af kommunens styrelsesvedtægt fremgå, at det ene og alene er byrådet, der kan afgøre, om en matrikel i en distriktsskole kan/skal nedlukkes. Skolefritidsordninger Der oprettes skolefritidsordninger på alle basismatrikler i de nye distriktsskoler. Det pædagogiske udgangspunkt er fortsat den kommunale mål og indholdsbeskrivelse fra Skolechefen udnævner sammen med distriktsskolelederen én SFO - leder, som overordnet leder for distriktsskolens SFO - afdelinger. SFO-afdelingerne ledes i det daglige af SFO - afdelingsledere. SFO - lederen indgår i skolens ledelsesteam. Specialområdet Byrådet ønsker med den nye skolestruktur et opgør med den udvikling i eksklusionsraten, der gennem en årrække har været gældende i Fredericia såvel som i Danmark. Byrådet finder, at der er klare politiske, etiske, pædagogiske og økonomiske grunde til at øge antallet af børn, der inkluderes på Fredericia Kommunens folkeskoler. Med blot fire, men store, folkeskoler i Fredericia er grunden lagt til at samle og udvikle specialpædagogiske kompetencer, der er nødvendige for at alle børn i Fredericia, der fagligt og socialt vurderes at profitere af at være en del af almenområdet, kan inkluderes på vores folkeskoler.

5 Inklusion er en fælles sag og den lykkes kun. hvis medarbejderne i vores skoler/institutioner er dedikerede for sagen, og har de fornødne kompetencer ledelsen tillægger sagen særlig opmærksomhed og organiserer en optimal støttestruktur på skolen Men Inklusion er også og ikke mindst - et forældreansvar. Forældre skal betragte det som en fordel, ikke som en byrde, at deres børn møder børn, der er anderledes end dem selv. Vi skal tro på styrken i forskelligheden, og når barnet har en forkert adfærd, så er det adfærden, der er forkert ikke barnet. De nye distriktsskoler skal inddrage forældrene i et arbejde, der kan munde ud i en skolestrategi og/eller principper for skolens inklusive praksis. Det er meget vigtigt, at alle er enige om, hvordan vi taler om barnet og om skolen; at der tales om inklusion som et ufravigeligt grundvilkår i Fredericia. Forældrene må bakke op om skolen, have en tro på og tillid til, at skolen magter at inkludere børn på en måde, så det er til alles fordel. Forældrene vil få en særlig opgave i at initiere og deltage i konkrete aktiviteter, der skaber fællesskab på klasse-, matrikel- og skoleniveau. Byrådet forstår følgende ved inklusion: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen (daginstitutionen og klubben) øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever (børn og unge). I den proces tages der særligt hensyn til de elever (børn og unge) som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Som en konsekvens af Byrådets ønske om en øget inklusionsindsats, revisiteres alle børn, der i dag er i segregerede tilbud, til en distriktsskole eller kommunens specialskole. Forældre, skole og PPR drøfter og vurderer hver enkelt barns placering ud fra en samlet vurdering af hvor barnet, fagligt og socialt, profiterer af at være. Inklusionen skal ske med forståelse og respekt for forskelligheden. Denne proces skal være afsluttet 15. marts De nuværende økonomiske rammer (naturligvis minus de allerede vedtagne besparelser) bevares. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at ændringen på specialområdet er et spareprojekt. Tilbuddene på de nye folkeskoler Når børn således flyttes fra nuværende kommunale specialtilbud til de nye distriktsskoler, flytter ressourcerne (lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud, der har en stor

6 specialpædagogisk viden og kompetence) med dem. Der er her tale om et pengene følger barnet -princip. De nye skoler opretter professionelle ressourcecentre, der samler - og bemandes af skolens/kommunens mange ressourcepersoner (psykologer, koordinatorer, akt ere og undervisningsvejledere). Herfra iværksættes og koordineres indsatsen så tidligt som muligt i forhold til enkeltelever og grupper af skolens elever. Elever fra de tidligere specialtilbud kan i større eller mindre grad indgå i skolens almindelige klasser. Skolerne får en volumen, der muliggør fleksibel holddannelse samt oprettelse af målrettede specialpædagogiske tilbud. Udgangspunktet for hvordan tilbuddet til det enkelte barn skal organiseres vil altid være, hvad barnet profiterer af. Børn med særlige behov skal allerede fra 0. klasse have en dagligdag side om side med andre børn, så de har mulighed for at spejle sig i jævnaldrene i deres dagligdag Det vil være en stor og særlig opgave for de nye skoler at opbygge de nye professionelle ressourcecentre samt konkret at forberede sig på at overtage undervisningen af børn, der kommer til fra de nuværende kommunale specialtilbud. Undervejs i denne proces skal der være et samarbejde med de involverede lærere og pædagoger, der så at sige flytter med en større del af de nuværende segregerede børn. Derudover skal der, på tværs af faggrupper, børn og deres forældre ske en koordination i forhold til familier med børn med særlige behov, så børnene bliver fysisk og socialt inkluderet. formidling og koordination af barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin. Fredericia Specialskole Der skal pr. 1. august 2013 oprettes en ny kommunal specialskole for de børn, der fagligt og/eller socialt ikke profiterer af at gå i skole på en distriktsskole. Skolen placeres på to matrikler; som pt. er en del af de nuværende Alléskolen og Skansevejens Skole efter følgende plan: Alléskolen matriklen omfatter som udgangspunkt: børn med psykiske/fysiske handicaps - multihandicappede børn klasse børn med generelle indlæringsvanskeligheder, klasse børn med socio-emotionelle vanskeligheder, ADHD, klasse Skansevejens Skole matriklen omfatter som udgangspunkt: Børn med autismespektrumsforstyrrelser og tilgrænsende vaskeligheder Personalet i de to matrikler vil som udgangspunkt være afdelingsledere, lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud. Specialskolen skal på de enkelte matrikler, ud fra de enkelte børns ofte mangeartede vanskeligheder, kunne tilbyde en kompetent og målrettet undervisning individuelt, på hold eller i klasser, der modsvarer deres forudsætninger og behov. Børns diagnoser skal bidrage

7 til at åbne en værkstøjskasse. Det er pædagogikken, og altså ikke kun diagnosen, der skal være bestemmende for, hvilket tilbud det enkelte barn skal have. Alle børn skal fortsat revisiteres hvert år. Det skal i den forbindelse afklares, om barnet fortsat profiterer af at være elev i specialskolen, eller om barnet skal tilbydes en plads på en distriktsskole. Udgangspunktet er barnets behov og forudsætninger. I processen frem til 1. august 2013, vil der i takt med revisiteringen af kommunens nuværende elever i specialklasser, ske en afklaring af, hvilke medarbejdere (som pt. arbejder i kommunens nuværende specialtilbud) der skal arbejde henholdsvis på skolerne eller i den nye specialskole/i det nye center. Dette vil ske i dialog og samarbejde mellem Skoleafdeling/skolerne og personalet; idet der principielt både skal tages hensyn til kommunes behov og medarbejdernes præferencer. Kommunens nye specialpædagogiske viden - og ressourcecenter Der skal pr. 1. august 2013 oprettes et kommunalt viden og ressourcecenter med følgende opgaver: Koordinering/styring af udvikling på det specialpædagogiske felt; herunder tage initiativer der vedrører kompetenceudvikling af kommunens (special-)pædagogiske personale Koordinere indsatsen på tværs af kommunens distriktsskoler for så vidt angår medarbejdere med særlig viden og særlige kompetencer i forhold til børn med særlige vanskeligheder Koordinere udredning af enkeltbørn, som skolerne/skolernes ressourcecentre ikke kan klare alene (et barn fra en skole kan i en periode på fx tre måneder være tilknyttet det specialpædagogiske videns og ressourcecenter med henblik på at udrede barnets vanskeligheder samt pege på en løsning i forhold til barnets trivsel og videre skolegang) At være tovholder for familier med børn med særlige behov, på tværs af faggrupper, grupper af normalbørn og deres forældre, så børnene både bliver fysisk og socialt inkluderede. At formidle og koordinere barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin Styring af hele specialområdets økonomi for så vidt angår midler, der ikke er lagt ud til skolerne. Lede og koordinere kommunens inklusionskorps, som skal støtte op om skolernes inklusionsindsats Det kommunale viden og ressourcecenter skal ledes af en centerleder, som også er leder for afdelingslederne i Fredericia Specialskole. Procesplan Byrådet finder, at det er vigtigt for implementeringen af den nye skolestruktur, både på almen og specialområdet, at der udarbejdes planer for de processer en implementering vil omfatte. Det er Byrådet magtpåliggende, at alle parter i skolen inddrages i arbejdet med at etablere de nye skoler. Processen skal være præget af et højt informations-/kommunikationsniveau og skal være tryghedsbefordrende.

8 Det er også byrådet magtpåliggende at overgangene fra en skole til en anden herunder skolestart på en skole og efterfølgende overflytning undgås eller minimeres, så kun få elever bliver berørt; herunder at der findes en tilsvarende løsning for elever, der skal indskrives i 0-klasse i 2012 Transportproblematikker ved omlægningen og trafiksikkerhedsforhold ved skolerne skal inden den være analyseret og løst. Under fusionsprocessen vil udgangspunktet være de nuværende skoler, skolebestyrelser, ledelser og råd. De nuværende skoler er ansvarlige for at varetage deres driftsmæssige opgaver, som de plejer. De nye distriktsskoleledere ansættes pr. 1. august 2013, men vil allerede skulle forestå fusionsarbejdet fra beslutningen om en ny skolestruktur tages af byrådet. Skolechefen uddelegerer den fornødne kompetence til distriktsskolelederne.

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 4 1.1 Formål... 6 1.2 Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Børne- og Uddannelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 14. januar 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 8:00-11:00 Medlemmer:

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder på Sunds-Ilskov Skole 1. Indledning Vi søger en afdelingsleder til Sunds-Ilskov Skole fra 1. august 2015. Stillingen annonceres på www.herning.dk og https://job.jobnet.dk/cv/frontpage.aspx

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v.

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v. Notat Opgaver og udfordringer i Børn og Skole Børn og Skole består følgende fire områder med hver sin chef: Sekretariatet Børn og Familie Dagtilbud Skole Postadresse: Favrskov Kommune Borgmestersekretariat

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Nyhedsbrev Børn og Unge

Nyhedsbrev Børn og Unge Nyhedsbrev Børn og Unge Januar 2014. Indhold Fælles nyt.......s. 1 Skoler nyheder og meddelelser....s. 2 Rådgivning nyheder og meddelelser...s. 3 Stafetten..s. 4 Fælles Nyt Man må ikke save det træ over,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole

Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole Job- og personprofil til stillingen som distriktsskoleleder på Toftlund Distriktsskole TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017

KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 Børn og Unge Februar 2015 KOMPETENCESTRATEGI 2015-2017 for ledere, pædagogisk personale og konsulenter inden for Børn og Unge 1.1 Indledning og baggrund Med reformen af folkeskolen er der skabt politisk

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Astrid Ravnsbæk Hellerup, den 15. september 2014 Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Kender du folkeskolen?

Kender du folkeskolen? Kender du folkeskolen? Skolestart 2015 Folketinget har vedtaget en folkeskolereform med 3 klare mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Nørrevangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere