Skolestruktur Rammer og Indhold

Transkript

1 Skoleafdelingen Skolestruktur Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere; både inden for basisfagene og inden for it, innovation, samarbejde og kreativitet. Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi udfordres på at tænke anderledes i skolen, når vi designer læreprocesser. Vi skal tage afsked med industrisamfundets skole. Det skal være udfordrende, interessant og udviklende at gå i skole for alle børn også selv om man har faglige vanskeligheder eller er en meget dygtig elev. Byrådet ønsker ved en skolestrukturændring, på en og samme tid, at frigøre ressourcer til en besparelse samt til at udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia. Skolestrukturændringen hviler på to principper: Princippet om skolen på flere matrikler - fordi vi vil skabe pædagogisk-økonomisk bæredygtige enheder Princippet om basis- og overbygningsskoler fordi vi vil skabe optimale innovative, motiverende pædagogiske miljøer, der appellerer til alle børn og unge Med implementering af en ny skolestruktur friholdes skoleområdet for yderligere besparelser i 2013 Fremtidens skolestruktur Den nedlægges alle folkeskoler i Fredericia. Den oprettes fire distriktsskoler på flere matrikler med følgende fordeling. Den nedlægges Mølledamsskolen og Ryttergrøftsvejen skole Hvad betyder en distriktsskole? En distriktsskole er en folkeskole som er placeret på flere matrikler. Distriktsskolen har én skolebestyrelse, der fastsætter principperne for skolens virksomhed samt én leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Ledelsesgrundlag forventningen til de nye ledelser på distriktsskolerne Lederne på de nye distriktsskoler er omfattet af Fredericia Kommunes værdi- og ledelsesgrundlag. Byrådet stiller herudover følgende krav til den fremtidige skoleledelse i Fredericia. 1

2 Den nye skolestruktur skal skabe rammer og grundlag for en innovativ folkeskole, der sikrer et solidt fundament for fortsat pædagogisk udvikling, som fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, så de evner at gennemføre en ungdomsuddannelse har fokus på at videreudvikle vores profil - og linjekoncept ekskluderer væsentligt færre elever fra den almindelige folkeskole skaber vilkår for bedre at udfordre alle elever sikrer stærke faglige miljøer, som skal kunne tiltrække dygtige pædagoger og lærere matcher vilkår og krav i det digitale samfund. It skal blive et bærende element i at udvikle en ny skole, hvor fokus i højere grad flyttes fra undervisning til læring Der har aldrig tidligere i den danske folkeskole været et så stort behov for udvikling og forandringer; og aldrig før har der derfor været så meget brug for ledelse ikke mindst en pågående, opdateret, engageret og dedikeret pædagogisk ledelse helt ude i yderste led, der hvor læringen foregår. Distriktsskolen organisation og opgaver De nye distriktsskoler i Fredericia beslutter selv inden for skolens samlede ressourceramme, hvordan ledelsen på deres skole skal organiseres; dog stiller byrådet følgende krav til organisationen/opgavevaretagelsen: Ledelserne skal være handlekraftige, men samtidig arbejde for medinddragelse af elever, medarbejdere og forældre samt uddelegering af beslutning og ansvar. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal bygge på gensidig tillid og forventning. I medarbejderteamet skabes der rum for refleksion, udvikling og opfølgning. De nye skoleledelser skal prioritere pædagogisk ledelse højt. Ledelsen skal være synlig og tydelig på alle matrikler med klare forventninger og krav til medarbejderne, eleverne og forældrene. En uformel og dialogorienteret kultur skaber engagement og ildsjæle. Skal kvaliteten i undervisningen styrkes, er der behov for at supplere med en mere systematisk og refleksiv tilgang til skolens kerneaktiviteter. Skolelederen har ansvaret for, at der er en klar retning for det pædagogiske arbejde, og at der er konkrete mål og tydelige værdier for lærerne at arbejde efter. Det er også skoleledelsen, der skal følge op på ting, der ikke fungerer godt nok og sørge for, at de ting, der fungerer godt, bæres bredere ud i organisationen. Skolelederen har med andre ord brug for sikker viden om, hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling 1. Skolernes ledelser skal delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Skolernes organisationsmodeller skal befordre at såvel ledelse som medarbejdere i det daglige arbejder ud fra en forståelse af, at drift og udvikling ganske vist er to sider af samme sag, men på den anden side skal tillægges et adskilt fokus efter principperne om den lærende organisation. Det er ledelsernes opgave og ansvar at sikre, at Fredericia kommune fortsat er en udviklingsorienteret kommune. Grundlaget vil være 1 EVA: Skoleledelse i Folkeskolen, 2008

3 kommunens vision, kommunens børne-/ungepolitik samt kommunens ledelsesgrundlag. Skoleledelserne skal kunne styre og navigere inden for Fredericia Kommunes principper for økonomistyring således, at skolerne præsterer regnskaber i balance. Innovation skal være en integreret del af skolernes hverdag med nye løbende projekter og metodeudvikling. De nye skoleledelser skal sikre, at efter-/videreuddannelse baseres på ny forskning og viden - gerne i samarbejde med professionshøjskolerne. Det er målet, at inklusionen øges væsentligt i de kommende år. En større del af børn, der pt. er i segregerede specialtilbud, skal inkluderes på de nye distriktsskoler. De nye skoler skal organiseres herefter. Der skal opbygges nye, professionelle ressourcecentre, der skal bidrage til, at alle elever, der fagligt og socialt profiterer af at være en del af almenområdet, kan trives, lære og udvikle sig inden for rammerne af de nye distriktsskoler. Den nye skolestruktur udgør en markant ændring for de børn, forældre og medarbejdere, som i dag har deres gang på vores folkeskoler. De nye skoleledelser skal sikre at der skabes enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Alle skal opleve at være en del af en ny skole og være med til at opbygge den nye fælles skolekultur. Skole/hjemsamarbejdet Folkeskolen er en fælles sag og et forpligtende fællesskab. Byrådet ønsker med den nye skolestrukturændring at revitalisere skole-/hjemsamarbejdet med henblik på at øge den gensidige ansvarlighed for hele skolen og alle elever. Alle skal føle et medansvar for at alle trives, herunder at eleverne udviser almindelig dannelse. Der skal på alle nye skoler igangsættes udviklingsprojekter som sigter mod at skabe et helt nyt samarbejde mellem bestyrelser, skoleledelse, ansatte, elever, forældre og andre interessenter. Skolebestyrelserne i de nye distriktsskoler I henhold til Folkeskoleloven 42 skal hver af de nye distriktsskoler have en ny skolebestyrelse, der fastlægger principperne for den nye skoles virksomhed. Efter byrådets vedtagne forslag til ny skolestruktur nedlægges Herslev Skole pr. 31. juli 2012 og elever/personalet flyttes til Taulov Skole. Skolelukningen indebærer, at skolebestyrelsen ved Herslev Skole formelt ophører med at eksistere pr. samme dato. Folkeskoleloven åbner mulighed for, at Byrådet kan bestemme, at der foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Et eventuelt nyvalg vil kun være gældende i et år frem til den I stedet for et sådant nyvalg vurderes det mere hensigtsmæssigt at sikre indflydelse til forældre til børn på Herslev Skole i forhold til at skabe den nye distriktsskole pr Byrådet vil derfor drage omsorg for, at den nuværende skolebestyrelse på Herslev Skole reelt sikres mulighed for at fortsætte samarbejdet med skolebestyrelserne på Taulov Skole og Skærbæk Skole indtil den Skolebestyrelserne på alle nuværende øvrige skoler skal afvikle fælles møder, hvor principper for virksomheden på de nye distriktsskoler skal være på dagsordenen. De nye udpegede distriktsskoleledere påtager sig en koordinerende rolle i denne forbindelse.

4 I forbindelse med at der oprettes nye distriktsskoler pr. 1. august 2013, drager Skoleafdelingen omsorg for, at der foretages nye valg til skolebestyrelserne i foråret 2013 gældende for perioden til (Der skal foretages ordinære valg til skolebestyrelserne i foråret 2014 umiddelbart efter afholdelse af valg til Byrådet i november 2013). Ved sammensætningen af de nye skolebestyrelser skal det sikres at der er forældrerepræsentation og elevrepræsentation fra hver af skolernes forskellige afdelinger (matrikler). Fredericia Kommune vil derfor ansøge Undervisningsministeriet om tilladelse til, at hver afdeling af en skole gives mulighed for at have forældrerepræsentation i skolebestyrelsen. Forældrene skal i videst muligt omfang inddrages i skolens liv og styrelse. De nye distriktsskoler skal oprettes med klasseråd og matrikelråd. Førstnævnte skal kunne mødes med - og referere til - sidstnævnte og sidstnævnte skal i henhold til ny kommunal styrelsesvedtægt på skoleområdet, sikres en årlig møderække med skolebestyrelserne på de nye distriktsskoler. Økonomi Tildeling af budget til de nye distriktsskoler vil ske på grundlag en elevtalsbaseret budgetmodel, hvori der også indbygges budget til særlige forhold som f. eks. inklusion, tosprogede elever og idrætsskole. Pr overtager de nye distriktsskoler budgetterne fra de skoler, som herved indgår i de nye distriktsskoler. Det vil af kommunens styrelsesvedtægt fremgå, at det ene og alene er byrådet, der kan afgøre, om en matrikel i en distriktsskole kan/skal nedlukkes. Skolefritidsordninger Der oprettes skolefritidsordninger på alle basismatrikler i de nye distriktsskoler. Det pædagogiske udgangspunkt er fortsat den kommunale mål og indholdsbeskrivelse fra Skolechefen udnævner sammen med distriktsskolelederen én SFO - leder, som overordnet leder for distriktsskolens SFO - afdelinger. SFO-afdelingerne ledes i det daglige af SFO - afdelingsledere. SFO - lederen indgår i skolens ledelsesteam. Specialområdet Byrådet ønsker med den nye skolestruktur et opgør med den udvikling i eksklusionsraten, der gennem en årrække har været gældende i Fredericia såvel som i Danmark. Byrådet finder, at der er klare politiske, etiske, pædagogiske og økonomiske grunde til at øge antallet af børn, der inkluderes på Fredericia Kommunens folkeskoler. Med blot fire, men store, folkeskoler i Fredericia er grunden lagt til at samle og udvikle specialpædagogiske kompetencer, der er nødvendige for at alle børn i Fredericia, der fagligt og socialt vurderes at profitere af at være en del af almenområdet, kan inkluderes på vores folkeskoler.

5 Inklusion er en fælles sag og den lykkes kun. hvis medarbejderne i vores skoler/institutioner er dedikerede for sagen, og har de fornødne kompetencer ledelsen tillægger sagen særlig opmærksomhed og organiserer en optimal støttestruktur på skolen Men Inklusion er også og ikke mindst - et forældreansvar. Forældre skal betragte det som en fordel, ikke som en byrde, at deres børn møder børn, der er anderledes end dem selv. Vi skal tro på styrken i forskelligheden, og når barnet har en forkert adfærd, så er det adfærden, der er forkert ikke barnet. De nye distriktsskoler skal inddrage forældrene i et arbejde, der kan munde ud i en skolestrategi og/eller principper for skolens inklusive praksis. Det er meget vigtigt, at alle er enige om, hvordan vi taler om barnet og om skolen; at der tales om inklusion som et ufravigeligt grundvilkår i Fredericia. Forældrene må bakke op om skolen, have en tro på og tillid til, at skolen magter at inkludere børn på en måde, så det er til alles fordel. Forældrene vil få en særlig opgave i at initiere og deltage i konkrete aktiviteter, der skaber fællesskab på klasse-, matrikel- og skoleniveau. Byrådet forstår følgende ved inklusion: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen (daginstitutionen og klubben) øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever (børn og unge). I den proces tages der særligt hensyn til de elever (børn og unge) som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Som en konsekvens af Byrådets ønske om en øget inklusionsindsats, revisiteres alle børn, der i dag er i segregerede tilbud, til en distriktsskole eller kommunens specialskole. Forældre, skole og PPR drøfter og vurderer hver enkelt barns placering ud fra en samlet vurdering af hvor barnet, fagligt og socialt, profiterer af at være. Inklusionen skal ske med forståelse og respekt for forskelligheden. Denne proces skal være afsluttet 15. marts De nuværende økonomiske rammer (naturligvis minus de allerede vedtagne besparelser) bevares. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at ændringen på specialområdet er et spareprojekt. Tilbuddene på de nye folkeskoler Når børn således flyttes fra nuværende kommunale specialtilbud til de nye distriktsskoler, flytter ressourcerne (lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud, der har en stor

6 specialpædagogisk viden og kompetence) med dem. Der er her tale om et pengene følger barnet -princip. De nye skoler opretter professionelle ressourcecentre, der samler - og bemandes af skolens/kommunens mange ressourcepersoner (psykologer, koordinatorer, akt ere og undervisningsvejledere). Herfra iværksættes og koordineres indsatsen så tidligt som muligt i forhold til enkeltelever og grupper af skolens elever. Elever fra de tidligere specialtilbud kan i større eller mindre grad indgå i skolens almindelige klasser. Skolerne får en volumen, der muliggør fleksibel holddannelse samt oprettelse af målrettede specialpædagogiske tilbud. Udgangspunktet for hvordan tilbuddet til det enkelte barn skal organiseres vil altid være, hvad barnet profiterer af. Børn med særlige behov skal allerede fra 0. klasse have en dagligdag side om side med andre børn, så de har mulighed for at spejle sig i jævnaldrene i deres dagligdag Det vil være en stor og særlig opgave for de nye skoler at opbygge de nye professionelle ressourcecentre samt konkret at forberede sig på at overtage undervisningen af børn, der kommer til fra de nuværende kommunale specialtilbud. Undervejs i denne proces skal der være et samarbejde med de involverede lærere og pædagoger, der så at sige flytter med en større del af de nuværende segregerede børn. Derudover skal der, på tværs af faggrupper, børn og deres forældre ske en koordination i forhold til familier med børn med særlige behov, så børnene bliver fysisk og socialt inkluderet. formidling og koordination af barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin. Fredericia Specialskole Der skal pr. 1. august 2013 oprettes en ny kommunal specialskole for de børn, der fagligt og/eller socialt ikke profiterer af at gå i skole på en distriktsskole. Skolen placeres på to matrikler; som pt. er en del af de nuværende Alléskolen og Skansevejens Skole efter følgende plan: Alléskolen matriklen omfatter som udgangspunkt: børn med psykiske/fysiske handicaps - multihandicappede børn klasse børn med generelle indlæringsvanskeligheder, klasse børn med socio-emotionelle vanskeligheder, ADHD, klasse Skansevejens Skole matriklen omfatter som udgangspunkt: Børn med autismespektrumsforstyrrelser og tilgrænsende vaskeligheder Personalet i de to matrikler vil som udgangspunkt være afdelingsledere, lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud. Specialskolen skal på de enkelte matrikler, ud fra de enkelte børns ofte mangeartede vanskeligheder, kunne tilbyde en kompetent og målrettet undervisning individuelt, på hold eller i klasser, der modsvarer deres forudsætninger og behov. Børns diagnoser skal bidrage

7 til at åbne en værkstøjskasse. Det er pædagogikken, og altså ikke kun diagnosen, der skal være bestemmende for, hvilket tilbud det enkelte barn skal have. Alle børn skal fortsat revisiteres hvert år. Det skal i den forbindelse afklares, om barnet fortsat profiterer af at være elev i specialskolen, eller om barnet skal tilbydes en plads på en distriktsskole. Udgangspunktet er barnets behov og forudsætninger. I processen frem til 1. august 2013, vil der i takt med revisiteringen af kommunens nuværende elever i specialklasser, ske en afklaring af, hvilke medarbejdere (som pt. arbejder i kommunens nuværende specialtilbud) der skal arbejde henholdsvis på skolerne eller i den nye specialskole/i det nye center. Dette vil ske i dialog og samarbejde mellem Skoleafdeling/skolerne og personalet; idet der principielt både skal tages hensyn til kommunes behov og medarbejdernes præferencer. Kommunens nye specialpædagogiske viden - og ressourcecenter Der skal pr. 1. august 2013 oprettes et kommunalt viden og ressourcecenter med følgende opgaver: Koordinering/styring af udvikling på det specialpædagogiske felt; herunder tage initiativer der vedrører kompetenceudvikling af kommunens (special-)pædagogiske personale Koordinere indsatsen på tværs af kommunens distriktsskoler for så vidt angår medarbejdere med særlig viden og særlige kompetencer i forhold til børn med særlige vanskeligheder Koordinere udredning af enkeltbørn, som skolerne/skolernes ressourcecentre ikke kan klare alene (et barn fra en skole kan i en periode på fx tre måneder være tilknyttet det specialpædagogiske videns og ressourcecenter med henblik på at udrede barnets vanskeligheder samt pege på en løsning i forhold til barnets trivsel og videre skolegang) At være tovholder for familier med børn med særlige behov, på tværs af faggrupper, grupper af normalbørn og deres forældre, så børnene både bliver fysisk og socialt inkluderede. At formidle og koordinere barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin Styring af hele specialområdets økonomi for så vidt angår midler, der ikke er lagt ud til skolerne. Lede og koordinere kommunens inklusionskorps, som skal støtte op om skolernes inklusionsindsats Det kommunale viden og ressourcecenter skal ledes af en centerleder, som også er leder for afdelingslederne i Fredericia Specialskole. Procesplan Byrådet finder, at det er vigtigt for implementeringen af den nye skolestruktur, både på almen og specialområdet, at der udarbejdes planer for de processer en implementering vil omfatte. Det er Byrådet magtpåliggende, at alle parter i skolen inddrages i arbejdet med at etablere de nye skoler. Processen skal være præget af et højt informations-/kommunikationsniveau og skal være tryghedsbefordrende.

8 Det er også byrådet magtpåliggende at overgangene fra en skole til en anden herunder skolestart på en skole og efterfølgende overflytning undgås eller minimeres, så kun få elever bliver berørt; herunder at der findes en tilsvarende løsning for elever, der skal indskrives i 0-klasse i 2012 Transportproblematikker ved omlægningen og trafiksikkerhedsforhold ved skolerne skal inden den være analyseret og løst. Under fusionsprocessen vil udgangspunktet være de nuværende skoler, skolebestyrelser, ledelser og råd. De nuværende skoler er ansvarlige for at varetage deres driftsmæssige opgaver, som de plejer. De nye distriktsskoleledere ansættes pr. 1. august 2013, men vil allerede skulle forestå fusionsarbejdet fra beslutningen om en ny skolestruktur tages af byrådet. Skolechefen uddelegerer den fornødne kompetence til distriktsskolelederne.