Skolestruktur Rammer og Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolestruktur 2013. Rammer og Indhold"

Transkript

1 Skoleafdelingen Skolestruktur Rammer og Indhold Vi skal udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia Kommune. Udfordringerne er mange. Globaliseringen betyder, at vores børn og unge skal blive dygtigere; både inden for basisfagene og inden for it, innovation, samarbejde og kreativitet. Målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi udfordres på at tænke anderledes i skolen, når vi designer læreprocesser. Vi skal tage afsked med industrisamfundets skole. Det skal være udfordrende, interessant og udviklende at gå i skole for alle børn også selv om man har faglige vanskeligheder eller er en meget dygtig elev. Byrådet ønsker ved en skolestrukturændring, på en og samme tid, at frigøre ressourcer til en besparelse samt til at udvikle fremtidens folkeskole i Fredericia. Skolestrukturændringen hviler på to principper: Princippet om skolen på flere matrikler - fordi vi vil skabe pædagogisk-økonomisk bæredygtige enheder Princippet om basis- og overbygningsskoler fordi vi vil skabe optimale innovative, motiverende pædagogiske miljøer, der appellerer til alle børn og unge Med implementering af en ny skolestruktur friholdes skoleområdet for yderligere besparelser i 2013 Fremtidens skolestruktur Den nedlægges alle folkeskoler i Fredericia. Den oprettes fire distriktsskoler på flere matrikler med følgende fordeling. Den nedlægges Mølledamsskolen og Ryttergrøftsvejen skole Hvad betyder en distriktsskole? En distriktsskole er en folkeskole som er placeret på flere matrikler. Distriktsskolen har én skolebestyrelse, der fastsætter principperne for skolens virksomhed samt én leder, der har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Ledelsesgrundlag forventningen til de nye ledelser på distriktsskolerne Lederne på de nye distriktsskoler er omfattet af Fredericia Kommunes værdi- og ledelsesgrundlag. Byrådet stiller herudover følgende krav til den fremtidige skoleledelse i Fredericia. 1

2 Den nye skolestruktur skal skabe rammer og grundlag for en innovativ folkeskole, der sikrer et solidt fundament for fortsat pædagogisk udvikling, som fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, så de evner at gennemføre en ungdomsuddannelse har fokus på at videreudvikle vores profil - og linjekoncept ekskluderer væsentligt færre elever fra den almindelige folkeskole skaber vilkår for bedre at udfordre alle elever sikrer stærke faglige miljøer, som skal kunne tiltrække dygtige pædagoger og lærere matcher vilkår og krav i det digitale samfund. It skal blive et bærende element i at udvikle en ny skole, hvor fokus i højere grad flyttes fra undervisning til læring Der har aldrig tidligere i den danske folkeskole været et så stort behov for udvikling og forandringer; og aldrig før har der derfor været så meget brug for ledelse ikke mindst en pågående, opdateret, engageret og dedikeret pædagogisk ledelse helt ude i yderste led, der hvor læringen foregår. Distriktsskolen organisation og opgaver De nye distriktsskoler i Fredericia beslutter selv inden for skolens samlede ressourceramme, hvordan ledelsen på deres skole skal organiseres; dog stiller byrådet følgende krav til organisationen/opgavevaretagelsen: Ledelserne skal være handlekraftige, men samtidig arbejde for medinddragelse af elever, medarbejdere og forældre samt uddelegering af beslutning og ansvar. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal bygge på gensidig tillid og forventning. I medarbejderteamet skabes der rum for refleksion, udvikling og opfølgning. De nye skoleledelser skal prioritere pædagogisk ledelse højt. Ledelsen skal være synlig og tydelig på alle matrikler med klare forventninger og krav til medarbejderne, eleverne og forældrene. En uformel og dialogorienteret kultur skaber engagement og ildsjæle. Skal kvaliteten i undervisningen styrkes, er der behov for at supplere med en mere systematisk og refleksiv tilgang til skolens kerneaktiviteter. Skolelederen har ansvaret for, at der er en klar retning for det pædagogiske arbejde, og at der er konkrete mål og tydelige værdier for lærerne at arbejde efter. Det er også skoleledelsen, der skal følge op på ting, der ikke fungerer godt nok og sørge for, at de ting, der fungerer godt, bæres bredere ud i organisationen. Skolelederen har med andre ord brug for sikker viden om, hvad der foregår i klasserummet og mellem lærerne for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling 1. Skolernes ledelser skal delegere og inddrage medarbejderne i skolens pædagogiske udvikling. Ledelsen skal arbejde for at opbygge kollegiale fora og praksisfællesskaber, som befordrer videndeling, udvikling og samarbejde. Skolernes organisationsmodeller skal befordre at såvel ledelse som medarbejdere i det daglige arbejder ud fra en forståelse af, at drift og udvikling ganske vist er to sider af samme sag, men på den anden side skal tillægges et adskilt fokus efter principperne om den lærende organisation. Det er ledelsernes opgave og ansvar at sikre, at Fredericia kommune fortsat er en udviklingsorienteret kommune. Grundlaget vil være 1 EVA: Skoleledelse i Folkeskolen, 2008

3 kommunens vision, kommunens børne-/ungepolitik samt kommunens ledelsesgrundlag. Skoleledelserne skal kunne styre og navigere inden for Fredericia Kommunes principper for økonomistyring således, at skolerne præsterer regnskaber i balance. Innovation skal være en integreret del af skolernes hverdag med nye løbende projekter og metodeudvikling. De nye skoleledelser skal sikre, at efter-/videreuddannelse baseres på ny forskning og viden - gerne i samarbejde med professionshøjskolerne. Det er målet, at inklusionen øges væsentligt i de kommende år. En større del af børn, der pt. er i segregerede specialtilbud, skal inkluderes på de nye distriktsskoler. De nye skoler skal organiseres herefter. Der skal opbygges nye, professionelle ressourcecentre, der skal bidrage til, at alle elever, der fagligt og socialt profiterer af at være en del af almenområdet, kan trives, lære og udvikle sig inden for rammerne af de nye distriktsskoler. Den nye skolestruktur udgør en markant ændring for de børn, forældre og medarbejdere, som i dag har deres gang på vores folkeskoler. De nye skoleledelser skal sikre at der skabes enhed og en fælles ny kultur mellem skolens enheder. Alle skal opleve at være en del af en ny skole og være med til at opbygge den nye fælles skolekultur. Skole/hjemsamarbejdet Folkeskolen er en fælles sag og et forpligtende fællesskab. Byrådet ønsker med den nye skolestrukturændring at revitalisere skole-/hjemsamarbejdet med henblik på at øge den gensidige ansvarlighed for hele skolen og alle elever. Alle skal føle et medansvar for at alle trives, herunder at eleverne udviser almindelig dannelse. Der skal på alle nye skoler igangsættes udviklingsprojekter som sigter mod at skabe et helt nyt samarbejde mellem bestyrelser, skoleledelse, ansatte, elever, forældre og andre interessenter. Skolebestyrelserne i de nye distriktsskoler I henhold til Folkeskoleloven 42 skal hver af de nye distriktsskoler have en ny skolebestyrelse, der fastlægger principperne for den nye skoles virksomhed. Efter byrådets vedtagne forslag til ny skolestruktur nedlægges Herslev Skole pr. 31. juli 2012 og elever/personalet flyttes til Taulov Skole. Skolelukningen indebærer, at skolebestyrelsen ved Herslev Skole formelt ophører med at eksistere pr. samme dato. Folkeskoleloven åbner mulighed for, at Byrådet kan bestemme, at der foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole. Et eventuelt nyvalg vil kun være gældende i et år frem til den I stedet for et sådant nyvalg vurderes det mere hensigtsmæssigt at sikre indflydelse til forældre til børn på Herslev Skole i forhold til at skabe den nye distriktsskole pr Byrådet vil derfor drage omsorg for, at den nuværende skolebestyrelse på Herslev Skole reelt sikres mulighed for at fortsætte samarbejdet med skolebestyrelserne på Taulov Skole og Skærbæk Skole indtil den Skolebestyrelserne på alle nuværende øvrige skoler skal afvikle fælles møder, hvor principper for virksomheden på de nye distriktsskoler skal være på dagsordenen. De nye udpegede distriktsskoleledere påtager sig en koordinerende rolle i denne forbindelse.

4 I forbindelse med at der oprettes nye distriktsskoler pr. 1. august 2013, drager Skoleafdelingen omsorg for, at der foretages nye valg til skolebestyrelserne i foråret 2013 gældende for perioden til (Der skal foretages ordinære valg til skolebestyrelserne i foråret 2014 umiddelbart efter afholdelse af valg til Byrådet i november 2013). Ved sammensætningen af de nye skolebestyrelser skal det sikres at der er forældrerepræsentation og elevrepræsentation fra hver af skolernes forskellige afdelinger (matrikler). Fredericia Kommune vil derfor ansøge Undervisningsministeriet om tilladelse til, at hver afdeling af en skole gives mulighed for at have forældrerepræsentation i skolebestyrelsen. Forældrene skal i videst muligt omfang inddrages i skolens liv og styrelse. De nye distriktsskoler skal oprettes med klasseråd og matrikelråd. Førstnævnte skal kunne mødes med - og referere til - sidstnævnte og sidstnævnte skal i henhold til ny kommunal styrelsesvedtægt på skoleområdet, sikres en årlig møderække med skolebestyrelserne på de nye distriktsskoler. Økonomi Tildeling af budget til de nye distriktsskoler vil ske på grundlag en elevtalsbaseret budgetmodel, hvori der også indbygges budget til særlige forhold som f. eks. inklusion, tosprogede elever og idrætsskole. Pr overtager de nye distriktsskoler budgetterne fra de skoler, som herved indgår i de nye distriktsskoler. Det vil af kommunens styrelsesvedtægt fremgå, at det ene og alene er byrådet, der kan afgøre, om en matrikel i en distriktsskole kan/skal nedlukkes. Skolefritidsordninger Der oprettes skolefritidsordninger på alle basismatrikler i de nye distriktsskoler. Det pædagogiske udgangspunkt er fortsat den kommunale mål og indholdsbeskrivelse fra Skolechefen udnævner sammen med distriktsskolelederen én SFO - leder, som overordnet leder for distriktsskolens SFO - afdelinger. SFO-afdelingerne ledes i det daglige af SFO - afdelingsledere. SFO - lederen indgår i skolens ledelsesteam. Specialområdet Byrådet ønsker med den nye skolestruktur et opgør med den udvikling i eksklusionsraten, der gennem en årrække har været gældende i Fredericia såvel som i Danmark. Byrådet finder, at der er klare politiske, etiske, pædagogiske og økonomiske grunde til at øge antallet af børn, der inkluderes på Fredericia Kommunens folkeskoler. Med blot fire, men store, folkeskoler i Fredericia er grunden lagt til at samle og udvikle specialpædagogiske kompetencer, der er nødvendige for at alle børn i Fredericia, der fagligt og socialt vurderes at profitere af at være en del af almenområdet, kan inkluderes på vores folkeskoler.

5 Inklusion er en fælles sag og den lykkes kun. hvis medarbejderne i vores skoler/institutioner er dedikerede for sagen, og har de fornødne kompetencer ledelsen tillægger sagen særlig opmærksomhed og organiserer en optimal støttestruktur på skolen Men Inklusion er også og ikke mindst - et forældreansvar. Forældre skal betragte det som en fordel, ikke som en byrde, at deres børn møder børn, der er anderledes end dem selv. Vi skal tro på styrken i forskelligheden, og når barnet har en forkert adfærd, så er det adfærden, der er forkert ikke barnet. De nye distriktsskoler skal inddrage forældrene i et arbejde, der kan munde ud i en skolestrategi og/eller principper for skolens inklusive praksis. Det er meget vigtigt, at alle er enige om, hvordan vi taler om barnet og om skolen; at der tales om inklusion som et ufravigeligt grundvilkår i Fredericia. Forældrene må bakke op om skolen, have en tro på og tillid til, at skolen magter at inkludere børn på en måde, så det er til alles fordel. Forældrene vil få en særlig opgave i at initiere og deltage i konkrete aktiviteter, der skaber fællesskab på klasse-, matrikel- og skoleniveau. Byrådet forstår følgende ved inklusion: Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen (daginstitutionen og klubben) øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever (børn og unge). I den proces tages der særligt hensyn til de elever (børn og unge) som er i risikogruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Som en konsekvens af Byrådets ønske om en øget inklusionsindsats, revisiteres alle børn, der i dag er i segregerede tilbud, til en distriktsskole eller kommunens specialskole. Forældre, skole og PPR drøfter og vurderer hver enkelt barns placering ud fra en samlet vurdering af hvor barnet, fagligt og socialt, profiterer af at være. Inklusionen skal ske med forståelse og respekt for forskelligheden. Denne proces skal være afsluttet 15. marts De nuværende økonomiske rammer (naturligvis minus de allerede vedtagne besparelser) bevares. Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at ændringen på specialområdet er et spareprojekt. Tilbuddene på de nye folkeskoler Når børn således flyttes fra nuværende kommunale specialtilbud til de nye distriktsskoler, flytter ressourcerne (lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud, der har en stor

6 specialpædagogisk viden og kompetence) med dem. Der er her tale om et pengene følger barnet -princip. De nye skoler opretter professionelle ressourcecentre, der samler - og bemandes af skolens/kommunens mange ressourcepersoner (psykologer, koordinatorer, akt ere og undervisningsvejledere). Herfra iværksættes og koordineres indsatsen så tidligt som muligt i forhold til enkeltelever og grupper af skolens elever. Elever fra de tidligere specialtilbud kan i større eller mindre grad indgå i skolens almindelige klasser. Skolerne får en volumen, der muliggør fleksibel holddannelse samt oprettelse af målrettede specialpædagogiske tilbud. Udgangspunktet for hvordan tilbuddet til det enkelte barn skal organiseres vil altid være, hvad barnet profiterer af. Børn med særlige behov skal allerede fra 0. klasse have en dagligdag side om side med andre børn, så de har mulighed for at spejle sig i jævnaldrene i deres dagligdag Det vil være en stor og særlig opgave for de nye skoler at opbygge de nye professionelle ressourcecentre samt konkret at forberede sig på at overtage undervisningen af børn, der kommer til fra de nuværende kommunale specialtilbud. Undervejs i denne proces skal der være et samarbejde med de involverede lærere og pædagoger, der så at sige flytter med en større del af de nuværende segregerede børn. Derudover skal der, på tværs af faggrupper, børn og deres forældre ske en koordination i forhold til familier med børn med særlige behov, så børnene bliver fysisk og socialt inkluderet. formidling og koordination af barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin. Fredericia Specialskole Der skal pr. 1. august 2013 oprettes en ny kommunal specialskole for de børn, der fagligt og/eller socialt ikke profiterer af at gå i skole på en distriktsskole. Skolen placeres på to matrikler; som pt. er en del af de nuværende Alléskolen og Skansevejens Skole efter følgende plan: Alléskolen matriklen omfatter som udgangspunkt: børn med psykiske/fysiske handicaps - multihandicappede børn klasse børn med generelle indlæringsvanskeligheder, klasse børn med socio-emotionelle vanskeligheder, ADHD, klasse Skansevejens Skole matriklen omfatter som udgangspunkt: Børn med autismespektrumsforstyrrelser og tilgrænsende vaskeligheder Personalet i de to matrikler vil som udgangspunkt være afdelingsledere, lærere og pædagoger fra de nuværende specialtilbud. Specialskolen skal på de enkelte matrikler, ud fra de enkelte børns ofte mangeartede vanskeligheder, kunne tilbyde en kompetent og målrettet undervisning individuelt, på hold eller i klasser, der modsvarer deres forudsætninger og behov. Børns diagnoser skal bidrage

7 til at åbne en værkstøjskasse. Det er pædagogikken, og altså ikke kun diagnosen, der skal være bestemmende for, hvilket tilbud det enkelte barn skal have. Alle børn skal fortsat revisiteres hvert år. Det skal i den forbindelse afklares, om barnet fortsat profiterer af at være elev i specialskolen, eller om barnet skal tilbydes en plads på en distriktsskole. Udgangspunktet er barnets behov og forudsætninger. I processen frem til 1. august 2013, vil der i takt med revisiteringen af kommunens nuværende elever i specialklasser, ske en afklaring af, hvilke medarbejdere (som pt. arbejder i kommunens nuværende specialtilbud) der skal arbejde henholdsvis på skolerne eller i den nye specialskole/i det nye center. Dette vil ske i dialog og samarbejde mellem Skoleafdeling/skolerne og personalet; idet der principielt både skal tages hensyn til kommunes behov og medarbejdernes præferencer. Kommunens nye specialpædagogiske viden - og ressourcecenter Der skal pr. 1. august 2013 oprettes et kommunalt viden og ressourcecenter med følgende opgaver: Koordinering/styring af udvikling på det specialpædagogiske felt; herunder tage initiativer der vedrører kompetenceudvikling af kommunens (special-)pædagogiske personale Koordinere indsatsen på tværs af kommunens distriktsskoler for så vidt angår medarbejdere med særlig viden og særlige kompetencer i forhold til børn med særlige vanskeligheder Koordinere udredning af enkeltbørn, som skolerne/skolernes ressourcecentre ikke kan klare alene (et barn fra en skole kan i en periode på fx tre måneder være tilknyttet det specialpædagogiske videns og ressourcecenter med henblik på at udrede barnets vanskeligheder samt pege på en løsning i forhold til barnets trivsel og videre skolegang) At være tovholder for familier med børn med særlige behov, på tværs af faggrupper, grupper af normalbørn og deres forældre, så børnene både bliver fysisk og socialt inkluderede. At formidle og koordinere barnets behov, i forhold til ændrede krav på de forskellige klassetrin Styring af hele specialområdets økonomi for så vidt angår midler, der ikke er lagt ud til skolerne. Lede og koordinere kommunens inklusionskorps, som skal støtte op om skolernes inklusionsindsats Det kommunale viden og ressourcecenter skal ledes af en centerleder, som også er leder for afdelingslederne i Fredericia Specialskole. Procesplan Byrådet finder, at det er vigtigt for implementeringen af den nye skolestruktur, både på almen og specialområdet, at der udarbejdes planer for de processer en implementering vil omfatte. Det er Byrådet magtpåliggende, at alle parter i skolen inddrages i arbejdet med at etablere de nye skoler. Processen skal være præget af et højt informations-/kommunikationsniveau og skal være tryghedsbefordrende.

8 Det er også byrådet magtpåliggende at overgangene fra en skole til en anden herunder skolestart på en skole og efterfølgende overflytning undgås eller minimeres, så kun få elever bliver berørt; herunder at der findes en tilsvarende løsning for elever, der skal indskrives i 0-klasse i 2012 Transportproblematikker ved omlægningen og trafiksikkerhedsforhold ved skolerne skal inden den være analyseret og løst. Under fusionsprocessen vil udgangspunktet være de nuværende skoler, skolebestyrelser, ledelser og råd. De nuværende skoler er ansvarlige for at varetage deres driftsmæssige opgaver, som de plejer. De nye distriktsskoleledere ansættes pr. 1. august 2013, men vil allerede skulle forestå fusionsarbejdet fra beslutningen om en ny skolestruktur tages af byrådet. Skolechefen uddelegerer den fornødne kompetence til distriktsskolelederne.

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016

FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 FREDERICIA KOMMUNES STRATEGI FOR INKLUSION PÅ SKOLEOMRÅDET 2011-2016 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. BAGGRUND OG MOTIVERING... 4 1.1 Formål... 6 1.2 Hvad er inklusion? Fredericia Kommunes definition...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen

Læs mere

Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen

Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen Afdelinger på: Høgevej, Indre Ringvej, Bøgeskovvej, Havepladsvej, Købmagergade Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen Det første møde. Det første møde er altid vigtigt. Det gælder for

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner

Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil

Afdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011.

Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Referat fra det årlige dialogmøde med forældreråd og skolebestyrelse den 12. maj 2011. Velkomst ved skolebestyrelsesformand Gitte Schmidt som orienterede om skolebestyrelsens arbejde: Det første den nytiltrådte

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING

HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere