B- BAT FOR PATIENTER MED ANGST JUNI UDARBEJDET AF ANN SOPHIE FJORD CHRISTENSEN

Transkript

1 B- BAT FOR PATIENTER MED ANGST ð JUNI 2013 JUNI 2013 ET KVALITATIVT BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF ANN SOPHIE FJORD CHRISTENSEN INTERN VEJLEDER: LENE LØNNERUP EKSTERN VEJLEDER: VIBEKE GRANDT FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

2 University College Lillebælt Fysioterapeutuddannelsen Blangstedgårdsvej Odense SØ ucl@ucl.dk Antal anslag: Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den/ de studerendes egne synspunkter. Jeg giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebankens på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede. 2

3 B- BAT for patienter med angst Udarbejdet af: Ann Sophie Fjord Christensen Intern vejleder: Lene Lønnerup Ekstern vejleder: Vibeke Grandt University College Lillebælt, Odense Proffesionsbachelor juni 2013 Baggrund Antallet af angsttilfælde i befolkningen er stort samt fortsat stigende. Der er behov for at skabe mere kvalitetssikrede behandlingsforløb for denne patientgruppe for at nedbringe antallet af invaliderende forløb samt komorbiditet med depression og misbrug. Dette for at lette samfundsøkonomien samt sikre øget livskvalitet for patienterne. Der er på nuværende tidpunkt god evidens for farmakologisk samt psykoterapeutisk behandling men manglende evidens for fysioterapeutisk behandling herindunder brugen af B- BAT (Body Awareness Therapy) for angstpatienter, derfor tilbydes kun fysioterapi og B- BAT i begrænset omfang til denne patientgruppe. Formål Formålet med opgaven er at undersøge udbyttet af B- BAT for patienter med angst for således at skabe fokus på området og vigtigheden af at få inddraget kroppen i en fyldestgørende behandling af patienterne, hvor krop og psyke hænger uløseligt sammen. Materiale og metode Opgaven er et kvalitativt forskningsstudie bestående af semistrukturerede enkeltinterviews med udgangspunkt i den fænomenologiske/hermeneutiske teoriramme. Studiet omfatter 3 fysioterapeuter i psykiatrisk regi, der arbejder med angstpatienter, der modtager B- BAT samt af en angstpatient, der ligeledes modtager B- BAT. Resultater Alle 3 fysioterapeuter oplever positive udbytter af B- BAT for patienter med angst, hvilket også patientens udtalelser underbygger. Konklusion Gennem et behandlingsforløb med B- BAT bliver patienterne alt i alt bedre til at være med sin angst, idet at de kommer mere tilstede i deres krop og med sig selv de bliver mere bevidste omkring sig selv, deres lidelse og deres krop og kan bedre handle hensigtsmæssigt derudfra. Perspektivering Dette projekt kan inspirere til videre forskning på området - sætte fokus på fysioterapi, herindunder B- BAT for angstpatienter. Desuden kan det give fysioterapeuter en viden, de kan bruge i praksis. Nøgleord B- BAT, Body Awareness Therapy, Angst, Psykiatri, Fysioterapi, Psykiatrisk fysioterapi, Kvalitativ 3/48

4 B- BAT for patients with anxiety By: Ann Sophie Fjord Christensen Internal supervisor: Lene Lønnerup External supervisor: Vibeke Grandt University College Lillebælt, Odense Bachelor project June 2013 Background The number of people with anxiety in the population is big and is continuously increasing. It is necessary to create more quality assured treatments for this group of patients to reduce the number of disabling courses and comorbidity. This to ease the economy and ensure increased quality of life for these patients. There is at this time good evidence for pharmacological and psychological treatment but a lack of evidence for B- BAT (Body Awareness Therapy) - physiotherapy for people with anxiety, therefore Physiotherapy and B- BAT is only offered limited for this group of patients. Purpose The purpose of this assignment is to investigate the outcome of B- BAT for patients with anxiety to create more focus at this area and the importance of the inclusion of the body in a adequate treatment of the patients where body and mind are inextricably linked. Materials and Method The assignment is a qualitatively research study consisting of semi- structured individual interviews on the basis of the phenomenological/hermeneutic theoretical framework. The study includes 3 physiotherapists and 1 patient with anxiety. The physiotherapists are working in psychiatry with patients with anxiety receiving B- BAT. Results All of the 3 physiotherapists experience positive outcomes of B- BAT for patients with anxiety this is also the case with the statements of the patient. Conclusion Through a treatment with B- BAT the patients become altogether better to live with the anxiety because they become more present in their body, more aware about them selves and their illnesses as well as better equipped to make healthier choices. Perspectives This project can inspire for further research putting focus on B- BAT - physiotherapy for patients with anxiety. It can also give physiotherapists a greater knowledge about this subject, which they can use in practice. Keywords B- BAT, Body Awareness Therapy, Anxiety, Psychiatry, Physiotherapy, Psychiatric physiotherapy, Qualitative 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembaggrund Anbefalinger for behandling af angst Evidensen af B- BAT Studie omhandlende effekten af B- BAT Forforståelse Formål Problemformulering Teoretisk rum Tværfaglighed i psykiatrien Psykiatrisk fysioterapi Det hele menneske B- BAT De 4 eksistensdimensioner Kropsjeg et og formålet med behandlingen Elementer i øvelserne B- BAT øvelser Patienter med angst Symptomer En subjektiv oplevelse Formålet med behandlingen Tværfaglighed i behandlingen Den fysioterapeutiske tilgang til angstpatienten og B- BAT Metode Litteratursøgning Valg af metode Hermeneutisk/fænomenologisk teoriramme Dataindsamling Interviewguide /48

6 5.4.2 Overvejelser ved udførelse af interviewet Informanter Etiske overvejelser Databearbejdning Transskription Analysemetode Resultater Præsentation af informanter Temaer Hvorfor B- BAT til angstpatienter Målet med B- BAT Tværfaglighed Fokus på den kropslige tilgang og B- BAT Kropsoplevelse Kropsforståelse Mærke sin krop Afbalancere spændingsmønstre Oplevelse af sig selv Accept og sygdomserkendelse Lære sig selv at kende Være med angsten Håndtere angsten Nærvær Selvhjulpne Forholde sig til andre Tryghed ved at være med andre Kan selv vælge til og fra Valg af B- BAT til angstpatienter B- BAT gruppe Udbytte/manglende udbytte af B- BAT til angstpatienter Diskussion

7 8. Konklusion Hvorfor B- BAT til angstpatienter Kropsoplevelse Oplevelse af sig selv Være med angsten Forholde sig til andre Valg af B- BAT til angstpatienter Samlet konklusion på undersøgelsen Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Søgeord ved litteratursøgning..40 Bilag 2 Interviewguide til fysioterapeuterne Bilag 3 Interviewguide til patienten Bilag 4 Informeret samtykkeerklæring til fysioterapeuterne...46 Bilag 5 Informeret samtykkeerklæring til patienten..47 Bilag 6 Transskriberingsnøgle.48 7/48

8 1. Indledning I dette projekt undersøges hvordan voksne patienter med angst oplever udbyttet af B- BAT. Dette gøres gennem semistrukturerede enkelt interviews af en angstpatient, der modtager B- BAT samt af 3 fysioterapeuter, der arbejder i psykiatrisk regi med voksne patienter med angst, der modtager B- BAT behandling. Formålet med projektet er at sætte lys på fysioterapeutens rolle for patienter i psykiatrien og her for patienter med angst og at belyse vigtigheden af at inddrage kroppen i en fyldestgørende behandling for det hele menneske hvor krop og psyke hænger uløseligt sammen. Jeg finder, der er for lidt fokus på dette område, og jeg synes det ikke bør det ikke være det ene uden det andet men et tværfagligt samarbejde omkring patienten, hvor fysioterapien er en del af dette. 8

9 2. Problembaggrund Antallet af angsttilfælde er stort og vurderes fortsat at være stigende, desuden er angst en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser i Danmark. Prævalensen er på (5 %), incidensen er (7 %) tilfælde indenfor et år og livsstidsprævalensen, dvs. personer som oplever en form for angst i løbet af livet er sat til (15 %) (psykiatrifonden 2007). Ifølge Sundhedsstyrelsen er det er hyppigst kvinder, der oplever angst. Debut ses ofte i barndommen/ungdommen og aftager af ukendte årsager i alderdommen. Forløbet af angsttilstanden er ofte fluktuerende gennem livet og bliver for mange kronisk og invaliderende. Angsttilstande er hyppigt komorbide og ses i sammenhæng med andre psykiske lidelser blandt andet i forbindelse med depression og misbrug. Prognosen er i disse tilfælde dårligere. Angst er en subjektiv lidelse og er forbundet med nedsat livskvalitet og nedsat social funktionsevne. Kun et mindretal af personer med angstlidelser opsøger behandling hos en praktiserende læge som diagnosticerer ca. en tredjedel. Kun et mindre tal af disse tilbydes specifik behandling. (SST 2007 s. 13) SST konkluderer, at der generelt mangler sammenhæng for patienter med angst. De færreste får stillet korrekt diagnose, samt får evidensbaseret behandling i form af psykoterapi og farmakologisk behandling. Der er for få psykiatriske speciallæger med viden til at tilgodese patienter med angst. Desuden ses i distrikt psykiatrien kun begrænset omfang af tilbud til kroniske angstpatienter. Udenlandske undersøgelser tyder på at sammenhæng mellem tværfaglige behandlere forbedre prognosen - i dette tilfælde er nævnt praktiserende læger, speciallæger og psykologer. (SST 2007 s ) SST opfordrer til at styrke indsatsen til at udbrede viden om angstlidelse dels til befolkning og dels i sundhedsvæsenet. De mener, at hvis angstlidelser identificeres og afhjælpes tidligt, vil det kunne forebygge invaliderende forløb og komorbiditet med depression og misbrug. (SST 2007 s. 26) Der mangler danske studier, der siger noget om omkostningerne af patienter med angst, hævder SST. Udenlandske studier viser derimod, at patienter med angst optager en stor del af samfundets ressourcer i form af øget forbrug af ressourcer indenfor psykiatrien og det somatiske sundhedssystem. Desuden har angstpatienter øget sygefravær, hvilket medfører produktionstab (SST 2007 s. 27). Da et så stort antal af befolkningen har en form for angstlidelse eller vil komme til at opleve det i løbet af livet, finder jeg det et relevant emne at grave dybere i. Dette problemområde påvirker både samfundet samt patienter, der lider af angst. Samfundsøkonomien belastes samt angstpatientens livskvalitet og evne til at leve et normalt socialt liv i samfundet nedsættes. 2.1 Anbefalinger for behandling af angst: SST s anbefaling for behandling af angstpatienter omfatter en kombination af farmakologisk behandling samt psykoterapi, for hvilke der begge er dokumenteret virksom effekt. (SST 2007 s. 15) Der er ikke nævnt noget om effekten af kropsterapi og B- BAT til patienter med angst. Derimod nævnes andres behandlingsformer som behandlingen kan suppleres med hvilket er meditation, åndedrætsøvelse, fysisk træning og massage men med hvilke, der alle er manglende evidens for ved behandling af angsttilstande. (SST 2007 s. 96) Derimod giver fysioterapeuterne Kingo og Palshof udtryk for, at en kropslig tilgang til patienter med angst er 9/48

10 relevant. Dette, idet de siger at angsten kommer til udtryk i både tanke, adfærd og krop. De hævder at langt de fleste mennesker oplever angsten meget konkret og kropligt og mener derfor, at det er oplagt, at den kropslige behandling udgør en væsentlig del af et tværfagligt behandlingstilbud. (Kingo og Palshof 2009 s. 361) 2.2 Evidensen af B- BAT B- BAT står for Basic- Body Awareness Therapy, hvilket er en form for kropsterapi, der benyttes af fysioterapeuter til patienter i psykiatrien. (Jensen 2009 s. 249). Der foreligger evidens for at B- BAT har positive effekter for flere forskellige patientgrupper med psykiske lidelser herindunder blandt andet bedret kropsfunktion, øget self- images, signifikant forbedrede kroplige ressourcer, mindskede psykiske symptomer, bedre kropskontakt samt bedret tiltro til egne ressourcer. (Jensen 2009 s. 253) Dette har jeg undersøgt lidt nærmere ved at lave en litteratursøgning på området, hvor af jeg har udvalgt nedenstående studie: 2.3 Studie omhandlende effekten af B- BAT Studiet, jeg har valgt at tage med, er et RCT studie med en høj grad af evidensniveau. Studiet undersøger effekten af B- BAT for psykiatriske patienter. (se metodeafsnittet litteratursøgning s. 16): Studiet er fra 2009 med titlen: Long- term effectiveness of Basic Body Awareness Therapy in psychiatric outpatient care. A randomized controlled study. Studiet er udviklet af Gyllensten et. al. på Lund University i Sverige. Studiet inkluderer 77 ambulante psykiatriske patienter med humør, stress- relaterede, somatoforme, adfærdsmæssige eller personlige lidelser, som undersøges ved baseline og efter en 3 måneders behandlingsperiode og en 6 måneders follow- up. Brugen af psykiatriske sundhedsydelser og sociale services fulgtes gennem 12 måneder fra baseline. Studiet inkluderede en kontrolgruppe, som modtog traditional behandling og en behandlingsgruppe, som udover den traditionelle behandling også modtog 12 sessioner med B- BAT. Undersøgelsen viste at gruppen, der modtog B- BAT fik markant øget kropsbevidstshed, bedret self- efficacy og symptomerne var færre sammenlignet med kontrolgruppen efter 6 måneder. Behandlingsgruppen gjorde desuden mindre brug af psykiatriske ydelser efter 1 år og havde et markant mindre brug eller slet ingen brug af sociale ydelser. Konklusionen på undersøgelsen er, at B- BAT ser ud til at være en effektiv intervention for psykiatriske ambulante patienter. (Gyllensten et. Al. 2009) Efter at have lavet litteratursøgninger er jeg kommet frem til, at der findes god evidens for at B- BAT har positive effekter for patienter med psykiske lidelser, der findes dog ikke studier med specifikt fokus på evidensen for effekten af B- BAT for patienter med angst. I denne forbindelse synes jeg, det kunne være spændende og relevant at dykke ned i dette område. 2.4 Forforståelse Med baggrund i en interesse i det hele menneske hvor psyken og fysikken hænger uløseligt sammen og påvirker hinanden, valgte jeg at tage det sidste afsluttende praktikforløb på 10

11 psykiatrisk afdeling i Middelfart. Jeg fandt, det kunne være spændende at undersøge hvad fysioterapien havde at tilbyde personer med psykiske lidelser. Det jeg oplevede i praksis samt læste mig frem til var, at patienter grundet deres psykiske lidelse havde nedsat kontakt til egen krop, hvilket havde stor indflydelse på, hvordan de havde det psykisk. Min oplevelse var at i takt med, at de gennem fysioterapien, hvilket bestod af enten B- BAT, ressource orienteret fysioterapi, fysisk aktivitet, kropsafgrænsende massage og mindfulness eller en kombination af flere forskellige tiltag, fik øget kropskontakt og herigennem fik det bedre psykisk. Mange af patienterne havde forvrængede forestillinger om egen krop, havde svært ved at mærke den, havde hæmmet respiration, nedsat forankring samt manglende lyst til at bruge sig selv fysisk. Man kan sige, de sad i en ond cirkel hvor inaktivitet og psykisk sygdom, fik dem til at sidde fast. Fysioterapien hjalp dem til at bryde denne onde cirkel og gav mange af dem lyst og motivation til bevægelse og fysisk aktivitet. Min praksis erfaring siger mig, at fysioterapien har meget at tilbyde til psykiatriske patienter. Selvom diagnoserne er forskellige, er der alligevel nogle fælles træk ved patinterne, hvilket er deres nedsatte kropskontakt grundet psykisk sygdom. Jeg oplever, at angst er gennemgående i alle psykiske sygdomme, enten som ledsagesymptom eller som kernesymptom. Jeg mener, at der er for lidt fokus på området. Der tilbydes for lidt fysioterapi i forhold til mængden af psykiatriske patienter på grund af besparelser. 11/48

12 3. Formål At belyse hvad Fysioterapien har at tilbyde i psykiatrien, herunder har jeg valgt at beskæftige mig med B- BAT og voksne patienter med angst. Jeg vil undersøge B- BAT som et led i et tværfagligt behandlingsforløb for voksne patienter med angst. Formålet med opgaven er at rette fokus på området og belyse vigtigheden af at få inddraget kroppen mere som et led i en hel og fyldestgørende behandling. At belyse at kroppen og psyken hænger sammen, og at det ikke er nok blot at behandle en af delene for at få størst kvalitet af den behandling, der tilbydes. Projektet udføres i praksis gennem semistrukturerede enkelt interviews af 3 fysioterapeuter i psykiatrisk regi, der arbejder med voksne patienter, der har angst og får B- BAT behandling samt af 1 voksen patient med angst, der er i gang med et B- BAT forløb. Patienten der interviewes samt de angstpatienter fysioterapeuterne arbejder med kan enten have angsten som ledsagesymptom for anden psykisk lidelse eller have en angstdiagnose, som står alene. 3.1 Problemformulering At undersøge hvilket udbyttet der er af behandlingen af B- BAT for angstpatienter. Herindunder at undersøge hvilken praksiserfaring fysioterapeuter i psykiatrisk regi har af anvendelse af B- BAT for patienter med angst samt at få angstpatientens egen oplevelse af udbyttet af B- BAT. 12

13 4. Teoretisk rum Jeg vil i dette afsnit starte med at beskrive psykiatrisk fysioterapi, derefter vil jeg beskrive B- BAT og afslutte afsnittet med at bekrive angstpatienten og den terapeutiske tilgang til denne. Formålet med afsnittet er, at belyse hvad psykiatrisk fysioterapi og B- BAT er og hvordan B- BAT kan være et muligt behandlingstiltag for patienten med angst set i et tværfagligt perspektiv. 4.1 Tværfaglighed i psykiatrien Roxendal hævder at grundet forskellige forklaringsmodeller for psykiske forstyrrelser findes der forskellige terapeutiske tiltag. Med et biologisk grundsyn anses den psykiatriske sygdomsårsag at være en kemisk ubalance i hjernen hvormed den farmakologiske behandling er dominerende. Med et psykodynamisk grundsyn derimod anskues årsagen at værende traumatiske psykologiske oplevelser og psykoterapi er den gennemgående behandling. De psykiatriske behandlingsformer som udvikledes i 80 erne begyndte at kombinere de forskellige forklaringsmodeller og behandlingen af patienten blev således en kombination af forskellige terapeutiske tiltag. (Roxendal 1995 (b) s ) Der er i psykiatrien med dette som grundlag et tværfagligt samarbejde omkring patienten, hvor hver faggruppe bidrager med det de kan for at få en fyldestgørende behandling af patienten. Fysioterapien er en del af dette: 4.2 Psykiatrisk fysioterapi Psykiatrisk fysioterapi tager udgangspunkt i, at der er sammenhæng mellem det motoriske og det psykosociale aspekt. Et menneskes udvikling og funktion kan begrænses af sygdom, handikap, opvækst og livsvilkår. Mennesket opfattes som en dynamisk helhed, hvor biomekaniske, neuromuskulære, psykomotoriske og mentale funktioner indbyrdes påvirker hinanden. Ved at styrke kroppens potentialer kan mennesket styrke sin fysiske såvel som sin psykiske tilstand. (Nyboe & Hvalsøe 2009 s. 169) Den fysioterapeutiske vurdering er i psykiatrien et selvstændigt bidrag til en tværfaglig vurdering samt behandling af patienten. Denne fysioterapeutiske vurdering laves på baggrund af en undersøgelse, hvor der kigges efter: - Graden af psykisk belastning, hvilket viser sig i kroplige udtryk, gener og ubehag - Funktionsniveauet, faktorer der begrænser eller fremmer - Forhold til egen krop - Kropslige ressourcer På baggrund af vurderingen sætter fysioterapeuten sammen med den sindslidende og det tværfaglige team mål og indhold for behandlingen af fysioterapien. (Nyboe & Hvalsøe 2009 s. 173) 4.3 Det hele menneske For at forstå det hele menneske, som der i psykiatrisk fysioterapi arbejdes med, er det væsentligt at forsøge at forstå mennesket i en større sammenhæng. Antikkens hellige trekant viser sammenhængen mellem ånd, legeme og sjæl, hvilke gensidigt er forbundne og påvirker hinanden. Det er en model, der tidligere har hjulpet mange mennesker med at se sig selv i en større sammenhæng. Bunkan har udvidet denne model til også at omfatte samfund, således at trekanten er blevet til en firkant: - Ånd omfatter religion og livsanskuelser og er en del af vores reflekterende selv. 13/48

14 - Legemet omfatter den ydre og indre krop: muskelspændinger, åndedræt, bevægelser og indre organer. Alt dette er i samspil med det psykiske det psykosociale forsvar. Når påvirkninger overstiger den enkeltes kapacitet psykisk, bliver personen syg. - Sjælen er psyken. Den omfatter tænkning, forståelse, intuition og er grundlaget for vores følelser. Traditionelt siges at sjælen omfatter det psykiske forsvar, hvor kroppen omfatter det fysiske forsvar. - Samfundet er miljøet som omfatter familie, nærmiljø, institutioner, politiske styringsformer, krig, forurening. Faktorer som er med til at definere levehvilkårene for den enkelte. (Bunkan 2008 s ) 4.4 B- BAT Basic Body Awareness therapy (B- BAT) er udviklet af Gertrud Roxendal ( ) og er en fysioterapeutisk behandlingsmetode, som benyttes primært i psykiatrien. Roxendal udviklede metoden ud fra erfaring fra klinisk praksis i psykiatrien samt hentede inspiration fra den franske bevægelsesterapeut samt psykoterapeut Jacques Dropsy, som var inspireret af østens filosofi og bevægelsesform tai chi. B- BAT bygger på et eksistentialistisk og fænomalistisk grundsyn, hvormed man søger at forstå menneskets væren og udvikling. I B- BAT rettes fokus mod det ressourcefyldte i mennesket og i at ethvert menneske menes at have en sund indre kerne, hvor ud fra denne kan udvikle sig. Mennesket ses som et hele med et samspil mellem krop, fysiologiske processer, kroplige oplevelser, kropslige handlinger, tankeliv, følelsesliv, eksistentielle hvilkår samt følelsesliv. (Jensen 2009 s. 249) De 4 eksistensdimensioner: Ligesom Bunkan udviklede også Dropsy en teori for at forstå det hele menneske og hvordan de forskellige processer i os hænger sammen. Dropsys teori er om de 4 eksistensdimensioner, som kan være en måde at anskue B- BAT ud fra. 1. Man of stone : er den fysiske krop med væv, celler og organer, det mennesket rent fysisk består af. Her repræsenteres biomekaniske forhold, hvor bevægelsens form er baseret på muskulaturens opbygning omkring kroppens centrum. Dette er det rummelige aspekt. 2. Man of water er de fysiologiske processer som skaber liv i kroppen: blodcirkulation, åndedræt, centralnervesystemet og metabolisme. Disse modvirker tyngdekraften. Elementer her er flow i bevægelsen og musklerne elasticitet, der begge er relateret til rytme. Dette omhandler bevægelse i relationen til tid. 3. Man of air er den psykologiske dimension. Dette rummer følelser, tanker og handlinger. At have følelser der fører til handlinger, findes på dette niveau. Her er der fokus på opmærksomhed, intension og ekspressivitet. Udtrykket i denne dimension er kraft. 4. Man of fire findes kun hos mennesket, hvilket er vores evne til selvbevidsthed og selvrefleksion. Dette niveau kan kaldes det eksistentielle eller det åndelige niveau. Her er mentalt nærvær i centrum at være bevidst om at jeg er og har en krop. (Roxendal & Wahlberg 1995 s 13-14; Jensen 2009 s. 250) 14

15 Dropsy billedliggør de 4 niveauer som en hestevogn. Vognen er den fysiske krop, hesten er de fysiologiske processer, kusken repræsenterer de psykologiske processer han styrer hestene og har ansvaret for at vognen er i orden og at hestene er i form og får mad og hvile. Den rejsende er vores bevidsthed og selvreflektion, han har overblikket over omgivelserne, vejens beskaffenhed, møderne på vejen og rejsens mål. Den rejsende giver kusken ordrer. Han må være bevidst over rejsens retning, for at rejsen ikke skal gå i stå eller bevæge sig i en forkert retning. (Roxendal & Wahlberg 1995 s ). Hver dimension er vigtig for, at vi som mennesker kan fungere. Hvis en del ikke fungerer virker resten heller ikke som de skal Kropsjeg et og formålet med behandlingen I B- BAT arbejdes med kropsjeget, som er den kropslige identitet og indeholder både oplevelser og handlinger med kroppen. Det primære mål med behandlingen er at integrere kropsjeget i den totale identitetsfølelse. (Jensen 2009 s. 249) Som Roxendal også udtrykker dette, stræbes der efter en helhedsfølelse, som kan udtrykkes gennem: Jeg er jeg er hel, i min krop (Roxendal 1995 (b) s. 37). Kropsjeget indeholder både bevidste og ubevidste elementer i den måde mennesket opfatter sig selv, sin krop og omverdenen på. Kropsjeget har udtryk i kropsholdningen, bevægelsesmønstret, åndedræt og kropslige udtryksformer og mønstre. Det kan observeres, vurderes og trænes gennem: relationen til underlaget, midtlinjen, centrering, åndedræt, flow og mentalt nærvær. (Roxendal 1995 (a) s. 11) Roxendal beskriver, at der ved hjælp af disse elementer stræbes efter en forbedret krops- og bevægefunktion som helhed. Da det ikke altid er muligt at omfatte helheden fokuseret på isolerede aspekter, hvor ud fra helheden søges at genoprettes Elementer i øvelserne: - Relationen til underlaget Alle bevægelser har et udgangspunkt, hvor det absolutte udgangspunkt er forankringen til underlaget. En tryg forankring nedad er forudsætningen for bevægelser som har retning opad og er desuden forudsætningen for en god holdning. Forankringen har desuden betydning for balancen samt muskelspændingsforhold i kroppen. Føddernes funktion har stor betydning for relationen til underlaget og dermed personens forankring. Der rettes i øvelserne opmærksomhed mod kontakten med underlaget i liggende, i stående stilling og i bevægelse. Desuden trænes i bevægelse med retning til og fra gulvet med f. eks knæbøjning, hæl og tågang. - Relationen til midtlinjen Midtlinjen løber fra midt mellem malleolerne op gennem kroppen til midten af issen. Der arbejdes med en orientering af kroppen og kropsdelene til en tænkt midtlinje. Den idealle holdning kræver kun arbejde af de posturelle muskler og giver med naturlige krumninger af columna en god balance. Den stående stilling kan ses som et samspil mellem den nedadrettede tyngdekraft og den opadrettede holdningskraft. Hvis den opadrettede kraft dominerer, kommer der uhensigtsmæssige spændinger i kroppen. Der skal være balance mellem de to kræfter for en hensigtsmæssig holdning. Relationen til midtlinjen trænes blandt andet gennem bevægelse op ned langs midtlinjen og vridning omkring midtlinjen. 15/48

16 - Centrering Kroppens bevægecentrum er på højde med solarplexus og er det sted, der forbinder øvre bevægelser med nedre bevægelser. Bevægelser som starter fra kroppens centrum integreres lettere med åndedrættet samt bliver mere harmoniske og mindre anstrengte. Centrering trænes blandt andet gennem sammentrækning af maven og strækøvelser som kombineres med åndedrættet, ofte med lyd på. - Åndedræt Åndedrættet er delvist en ubevidst funktion, som styres af nervecentre i den forlængede marv. Det tilpasser sig kropsholdningen, bevægelser og fysisk aktivitet. Desuden påvirkes det af følelserne, idet visse sindsstemninger vil hæmme vejrtrækningen, mens andre vil frigøre den og stimulere den. Ved sindslidende er respirationen ofte hæmmet af blokeringer, som tager sig ud i ændret kropsholdning. Hvis blokeringer i åndedrættet fjernes, uden at et funktionelt integreret åndedræt er opbygget, kan tilbageholdte følelsesmæssige reaktioner eller psykose udløses. Derfor arbejdes der ikke i øvelserne direkte med åndedrættet men indirekte, hvor målet er at stimulere det oprindelige effektive åndedræt. (Roxendal 1995 (b) s ) Dette kan gøres ved at rette opmærksomhed på hvileåndedrættet uden at ændre på det ved at sætte lyd på øvelserne ved bevægelser, der fremmer åndedrættet og ved thorax mobiliserende øvelser. (Jensen 2009 s. 251) Når den ydre form i øvelserne er fundet, kan man begynde at rette fokus mod flow i bevægelsen, hvilket observeres og opleves som en flydende kvalitet i bevægelserne. Når midtlinjen, centrering og åndedrættet er i balance, er der mulighed for dette. Man kan således også begynde at træne mentalt nærvær, som handler om at være opmærksom, afspændt og vågen tilstedeværende i øjeblikket. (Jensen 2009 s. 251) B- BAT øvelser B- BAT øvelser tager udgangspunkt i hverdagslivets bevægelser de er enkle og strukturerede. De kan foregå liggende, siddende, stående og gående. Der er mange gentagelser af samme øvelse således at bevægelsen udforskes fremfor præsteres. Progression i øvelsen sker ved, at man bliver længere tid i øvelsen. Nogle gange bruges metaforer, som for nogle gør øvelsen mere forståelig. I starten af et forløb trænes opmærksomheden indadtil. Senere i forløbet øver patienten sig så i at holde opmærksomheden samtidig med, at der er andre tilstede. Struktureret massage kan indgå som en del af B- BAT. Den er rytmisk i sin form og gives uden på tøjet. Den aktiverer og påvirker de 4 eksistensdimensioner. Det fysiske og fysiologiske påvirkes ved at oxytocin frigives og påvirker væv og indre processer. Samtidig påvirkes det psykologiske samt eksistentielle, grundet den nærhed der skabes ved berøring mellem giver og modtager. (Jensen 2009 s ) 4.5 Patienter med angst Ifølge Oestrich er angsten i den sunde organisme en ressource, der skaber et behov for at hamle op med de situationer som er angstprovokerende. Hvis angsten derimod går hen og bliver en begrænsning for mennesket, vil angstens tema være fare, ulykker og katastrofer. I dette tilfælde undgår personer med angst andre mennesker, steder, ting og tanker, der 16

17 konfronterer angsten. Des mere personen undgår, des mere vil personen blive angst. (Oestrich 2004 s. 129) Hemmingsen definere et skel mellem frygt og angst. Han siger, at Angst er et alment fænomen, der angår alle mennesker. Angst er en ubehagelig anspændt følelse af, at en truende og uklar hændelse vil indtræde. Angst er nært forbundet med frygt, hvor frygt opstår akut grundet en veldefineret ydre fare, hvorimod angstpatienten ikke kan identificere en årsag. Der er en glidende overgang mellem angst og frygt. Patologisk eller sygelig angst udløses enten ved objektive ufarlige sammenhænge eller hvor angstens intensitet og varighed er for stor i forhold til den objektive fare, som finder sted eller hvor faren knytter sig til noget langt ude i fremtiden. (Hemmingsen 2000 et al. s ) Sygelig angst kan komme til udtryk i forskellige angsttyper: panikanfald, fobier, angstfyldt bekymring, forventningsangst, tvangstanker og handlinger, kronisk angst/spænding, traumatisk angst og undgåelses angst (Hemmingsen 2000 et al. s ). Desuden ses angst ved næsten alle psykiske lidelser og kan være et meget fremtrædende symptom. (Rosenberg og Rosenberg 2009 s. 339). Fællestræk for angsten er: uklart farefokus, uklar sammenhæng mellem angst og fare, langvarig, vedvarende anspændthed, uklar start, vedvarende, uklar afslutning uden klare grænser, øget mobilisering over tid og med irrationel kvalitet. (Hemmingsen 2000 s. 452) Symptomer Ved alle angsttilstande er der en gruppe af generelle symptomer, som aktiveres af det autonome nervesystem og andre fysiske symptomer - disse kan være: - Symptomer fra bryst og mave: følelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken i bryst, kvalme og uro i maven, - Psykiske sumptomer: svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, dødsangst og frygt for at blive sindssyg. - Almene symptomer: varme- kuldefølelse, dødheds eller sovende fornemmelser. - Spændingssymptomer: muskelspændinger eller smerter i muskler, rastløshed, svært ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse og følelse af synkebesvær. - Uspecifikke symptomer: tendens til sammenfaren, koncentrationsbesvær, irritabilitet og indsovningsbesvær. (Rosenberg og Rosenberg 2009 s ) En subjektiv oplevelse: For at få en dybere forståelse af teorierne omkring angst, har jeg valgt at inddrage en subjektiv oplevelse af, hvordan angst kan føles. Jeg har i denne forbindelse inddraget et digt fra en borger fra PIO Psyk info, som oplever angsten således: At lide af angsten for ingenting lyder som den letteste sag men angsten er blot grundløs og er angsten overalt i min dag Angsten for intet og angsten for alt ikke fordi jeg er bange for dig 17/48

18 ved livet er jeg særligt tryg men min krop føler angsten i sig Psyken er vel den synder der sender de forkerte signaler men egentlig er det ikke den der først og fremmest taler Mit stakkels hjerte siger Kom og hjælp mig jeg er bange Jeg trøster og beroliger men det er jo mig der er kroppens fange Angstsignaler uden synlig grund har fanden og satan skabt Når det hele atter falder til ro har skabermændene tabt (PIO Psyk- Info Odense 2012) Borgeren redegør tydeligt for, hvor meget angsten fylder for vedkommende, idet denne siger at angsten er blot grundløs og er angsten overalt i min dag. Personen oplever angsten i kroppen. Personen ved rationelt at signalerne kommer fra hjernen men oplever det i kroppen i hjertet som fortæller vedkommende, at han/hun er bange. Han/hun oplever, at angsten indtræder uden nogen reel grund og personen føler sig som en fange i sin egen krop. Personen har således ikke selv kontrol over angsten og de signaler hjernen sender til kroppen, om at den skal reagere på en fare, som reelt ikke er tilstede Formålet med Behandlingen: Formålet med behandlingen af patienten med angst er at symptomerne forsvinder og patientens livsførelse normaliseres. Et skridt på vejen er, at patienten opnår kontrol over symptomerne. Hovedstrategien er, at patienten lærer at adskille sig fra symptomerne og overtager styringen af sine tanker og handlinger. (Rosenberg og Rosenberg 2009 s. 345) Tværfaglighed af behandling: Rosenberg og Rosenberg samt SST anbefaler en kombination af farmakologisk behandling og kognitiv terapi, for hvilke der er dokumentret effekt. (Rosenberg og Rosenberg 2009 s. 345; SST s. 15) Fysioterapeuterne Kingo og Palshof argumenterer for vigtigheden af også at inddrage kroppen i behandlingen, idet angsten kommer til udtryk i både tanke, adfærd og krop for patienter oplever angsten meget konkret og kropsligt. (Kingo og Palshof 2009 s. 361) Det er derfor ideelt at behandlingen af patienten er en tværfaglig indsats hvor læge, psykolog og fysioterapeut er i spil og arbejder sammen for at kvalitetssikre den bedste behandling af patienten som muligt. 4.6 Den fysioterapeutiske tilgang til angstpatienten og B- BAT Ifølge Kinko og Palshof bør den fysioterapeutiske behandling af patienten indeholde psykoedukation, vejrtrækningsteknikker, afspænding, grounding og eksponering. Der bør være struktur og forudsigelighed i den plan der er udarbejdet til patienten, da det er af stor betydning for ressourcefattige patenter. Et typisk forløb strækker sig over 12 18

19 behandlingsseancer. (Kingo og Palshof 2009 s. 362)Der foreligger evidens for at B- BAT har positive effekter på flere forskellige patientgrupper med psykiske lidelser herindunder blandt andet bedret kropsfunktion, øget self- images, signifikant forbedrede kroplige ressourcer, mindskede psykiske symptomer, bedre kropskontakt samt bedret tiltro til egne ressourcer. (Jensen 2009 s. 253) I denne Forbindelse er B- BAT en ideel mulighed for at arbejde kropsterapeutisk med angst for patienter som et led i en tværfaglig sammenhæng med det formål at mindske eller fjerne angstsymptomerne samt forbedre patientens livsførelse. Dette gøres ved at patienten gennem et kropsterapiforløb med B- BAT lærer at være tilstede i egen krop og acceptere det som er, med det mål at få oplevelsen af: Jeg er jeg er hel, i min krop (Roxendal 1995 (b) s. 37). 19/48

20 5. Metode 5.1 Litteratursøgning Litteraturen blev søgt i perioden primo marts til ultimo april på UCL Odense. Søgningerne blev foretaget på bibliotekets internetdatabase, på biliotek.dk samt på internetdatabaserne Pubmed, CINAHL+, Psychology and Behavioral Sciences Collection og SweMed.+ Desuden har jeg søgt på google og brugt diverse hjemmesider, blandt andet fysio.dk, psykiatrifonden.dk og sst.dk. Jeg har været nødt til at bruge så få kombinationer i søgematrix som muligt (Se bilag 1), da mit valg af emne fylder en mindre del i sundhedsvidenskaben. Flere søgeord gav få, ingen resultater eller ubrugelige resultater. Jeg har derfor ikke begrænset søgningen ved at benytte in og eksklusionskriterier. Jeg fik flest resultater på det jeg skulle bruge ved at søge på Body Awareness Therapy alene. Kombinationen mellem anxiety og Body Awareness Therapy gav ikke de resultater, jeg ledte efter. Med en søgning på CINAHL+ med søgeordet Basic Body Awareness Therapy AND Anxiety fandt jeg ingen resultater, heller ikke på andre databaser eller med andre søgekombinationer. Derimod fik jeg 9 resultater på førnævnte database ved kun at søge på Basic Body Awareness Therapy. Heraf udvalgte jeg en artikel beskrevet i problembaggrunden (side 6). Udvalget af netop denne artikel, skyldes at det er et RCT studie, som ligger højt i evidenshierakiet, for at få en så valid og pålidelig kilde som muligt til at bekrive evidensen af B- BAT. Jeg fandt, at der ikke foreligger nogen studier af B- BAT for patienter specifikt med angst. Udover en systematisk søgning, har jeg anvendt bevidst tilfældig litteratursøgning samt kædesøgning (Glasdam 2011 s. 37) til at opspore relevant materiale på området. På denne måde har jeg fundet meget brugbart materiale. Jeg har forsøgt at bruge primært førstehåndskilder, men grundet mangel på materiale på området, har jeg også brugt 2. Håndskilder. Litteraturen har jeg brugt for at understøtte min problembaggrund og valg af problemformulering desuden for at indsamle viden til at underbygge de interviews, jeg har valgt at foretage. 5.2 Valg af metode Jeg har valgt at foretage et kvalitativt forskningstudie i form af semistrukturede enkelt interviews, idet problemstillingen omfatter en subjektiv vurdering af udbyttet af B- BAT. Mit studie tager i denne forbindelse udgangspunkt i den fænomenologiske/hermeneutiske videnskabsteoretiske tradition (Glasdam 2011 s. 95): Hermeneutisk/fænomenologisk teoriramme: I hermeneutikken er der rettet fokus mod forståelse. Pointen er at et hvert menneske fortolker, forstår og dømmer verden ud fra den forforståelse, de har med sig. Denne forforståelse skaber en horisont, hvorfra vi fortolker og ser vores verden. (Birkler s ) I den videnskabelige undersøgelse, vil vi altid have en forforståelse parat, hvilken vi skal sætte i spil (Birkler 2009 s. 102). Birkler redegør for 3 principper, der benyttes i videnskaben. Det 1. princip er at søge at skabe bevidsthed om sin for- forståelse/fordomme omkring forståelsens objekt. Det 2. Princip er den hermeneutiske cirkel, hvor forståelsen sættes i spil ved til at være 20

21 åben og ydmyg for afkræftelse af forforståelsen. Det 3. Princip er horisontsammensmeltning, hvor dialogen er vejen til ny viden. Samtalen formes som spørgsmål i relation til det, der ikke forstås, der søges, at det uforståelige bliver meningsfuldt. (Birkler 2009 s. 103) I fænomenologien rettes fokus mod forståelsens genstand, hvor vi ønsker at skabe viden gennem forståelse af et andet menneske. Det vi således søger at forstå er det bevidsthedsindhold /bevidsthedsfænomener, som opleves af det andet menneske. (Birkler 2009 s. 103). Kvale og Brinkmann redegør for, at når det drejer som om kvalitativ forskningsinterview, søges der at forstå sociale fænomener ud fra aktørenes egne perspektiver og beskrive den verden, som den opleves af informanterne. Dette ud fra den antagelse at den vigtigste virkelighed er den mennesket opfatter. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 44) I et Semistruktureret livsverdensinterview, søges der at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonenernes egne perspektiver. Der søges at indhente beskrivelser af informantens livsverden med det formål at fortolke betydningen af de givne fænomener. (Kvale & Brinkmann 2009 s. 45) Gennem mine interviews vil jeg således gennem en hermeneutisk tilgang være bevidst om min egen for- forståelse for at kunne forholde mig uvidende til informantens forståelse og søge at forstå det informanten forstår. Jeg vil igennem en samtale forme spørgsmål, så det uforståelig bliver meningsfuldt. Med udgangspunkt i fænomenologien vil jeg søge at forstå informanterne livsverden på den måde, de opfatter den - søge at forstå den måde de opfatter udbyttet af B- BAT om de oplever at deres angstsymptomer mindskes og hvordan de i så fald oplever det. 5.3 Dataindsamling Interviewguide Interviewene tager udgangspunkt i en interviewguide (se bilag 2 og 3), som er udarbejdet på baggrund af den teoretiske ramme samt praksiserfaring, jeg har fra klinisk undervisning på psykiatrisk afdeling. Jeg har inddelt guiden i temaer, der tager udgangspunkt i problemformuleringen og dertil udformet spørgsmål, med henblik på at få skabt tydelighed af det jeg søger at finde svar på fra informanterne. Formålet med guiden er at have en ramme at gå ud fra, hvor ud fra en flydende samtale mellem interviewer og informant kan finde sted Overvejelser ved udførelse af interviewet Jeg havde nogle før overvejelser i forhold til at skulle interviewe en angstpatient. Dette kommer Rosenberg og Rosenberg lidt nærmere ind på, idet de hævder at patienter med angst ofte vil opleve situationer som truende og opleve, at de ikke er i stand til at håndtere situationen, hvormed de udvikler adfærd, der giver en følelse af sikkerhed. (Rosenberg & Rosenberg 2009 s. 345) De overvejelser jeg gør mig i forbindelse med at udføre et interview med en angstpatient er, at de kan være bange for at svare forkert og derfor i stedet svarer det, de tror man skal svare, således at de ikke skaber en ubehagelig situation for dem selv, ved at svare forkert. Jeg har derfor valgt at indlede samtalen med at informere angstpatienten om, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar og at det som jeg søger at undersøge er angstpatientens egen oplevelse af udbyttet af B- BAT. Denne oplevelse vil være forskellig fra person til person. Jeg har valgt at sige det samme til fysioterapeuterne, så også disse får en oplevelse af kun at skulle forholde sig til det, de selv oplever erfaringsmæssigt. Dette med 21/48

22 formålet at skabe så valide oplysninger som muligt, således at informanten ikke giver de oplysninger, denne tror jeg gerne vil høre men oplyser om det, personen selv oplever Informanter Til at starte med havde jeg tænk, at jeg kun ville have patienter med i projektet for at få deres egen oplevelse af udbyttet af B- BAT, men da det ikke var muligt at skaffe patienter nok, valgte jeg at interviewe 3 fysioterapeuter og 1 patient. Alle fysioterapeuterne arbejder i hver deres afdeling i forskellige områder i landet, 2 af fysioterapeuterne har et samarbejde mens patienten er under behandling af en af fysioterapeuterne. Kontakten til patienten skete således gennem dennes fysioterapeut. De fysioterapeuter jeg udvalgte arbejdede alle sammen i psykiatrien og arbejdede med både B- BAT, havde eller havde haft B- BAT grupper og beskæftigede sig med patienter med angst. Jeg fandt dem derfor alle valide deltagere i mit projekt. Patienten jeg interviewede havde en belastningsreaktion med angst og havde deltaget i et B- BAT forløb hos en af fysioterapeuterne i et år og var stadig under behandling. Jeg fandt også hende en valid deltager i projektet. Jeg fandt at det var relevant at interviewe fysioterapeuter idet at de har stor erfaring på området og er i berøring med mange patienter med angst, der modtager bat. Desuden har de en stor teoretisk viden. Da jeg kunne skaffe en patient, syntes jeg, det var relevant at inddrage denne for også at få en patients egen synsvinkel på emnet Etiske overvejelser Alle informanterne har fået tilsendt samtykkeerklæring, som de kunne gennemlæse inden selve interviewet (bilag 4 og 5). I denne oplyses om deltagernes anonymitet i projektet samt rettigheder. Desuden har deltagerne fået tilbudt at se resultaterne, når opgaven er færdig dette ville 2 af fysioterapeuterne gerne og bad mig sende opgaven, når denne er færdig. Jeg har anonymiseret data og destruerer disse efter endt eksamen, hvilket fremgår af samtykkeerklæringen. 5.4 Databearbejdning Transskription For at kunne gøre et interview tilgængeligt for analyse må det genskrives, transskriberes. (Glasdam 2011 s. 106) Ved transskriptionen gengives det fulde indhold af den verbale og nonverbale kommunikation i et let forståeligt oplæg. Dette er dog ikke uproblematisk idet stemmen, udtale, tone og kropslige attituder, som modificerer det verbale indhold, mistes under transskriptionen. Det har da stor betydning, hvordan man indfører tegnsætning hvor en ytrings betydning vil afhænge af hvor f.eks. et kommas placering er. (Glasdam 2011 s. 107) Jeg har søgt at transskribere så ordret som muligt og anvende tegnsætningen mhp at få den korrekte mening frem se transskriberingsnøgle bilag 6. Jeg har dog undladt unødvendige udtalelser som øhh.. samt har tilrettet teksten, så den fremstår læselig, men i hovedsagen har jeg søgt at fremlægge interviewet i den form, det fandt sted. Eftersom jeg er alene, har jeg selv udført og transskriberet alle interviewene, hvilket jeg finder fordelagtigt, når jeg skal til at analysere. Jeg har på den måde selv været til stede og oplevet interviewene og processen med at nedskrive dem det gør også resultaterne mere valide, idet 22

23 oplysningerne ikke er gået fra en person til en anden og kunne i så fald have ændret meningsbetydning. På den anden side så stiller det høje krav til mine evner, da jeg ikke har haft andres oplysende og korregerende feedback. Jeg har så vidt muligt transskriberet interviewene umiddelbart efter de fandt sted, med det formål at have interviewene i frisk erindring, skabe plads inden næste interview fandt sted og fordi selve processen med at nedskrive et interview gav mig erfaring til, hvordan jeg skulle gribe næste interview an. Hermed fik jeg på skrift et overblik over, hvordan jeg havde spurgt, hvilke svar jeg havde fået og kunne dermed optimere mine valg af spørgsmål til næste gang. Jeg markerede dele af teksten med fed undervejs for at fremhæve vigtige udpluk af interviewet, med det formål at lette databearbejdningen. Linjerne i transskriptionerne blev nummereret for at lette databearbejdningen samt transskriptioner blev udskrevet for bedre at kunne danne mig et overblik over interviewene og de resultater, der var kommet Analysemetode Jeg har valgt at analysere datamaterialet ud fra systematisk tekstkondensering, inspireret af Giorgio og modificeret af Malterud. Denne egner sig til deskriptiv tværgående analyse af fænomener for udvikling af nye beskrivelser og begreber. (Malterud 2011 s ) Analysen kan beskrives i 4 trin (Malterud 2011 s. 98): 1. Danne sig et helhedsindtryk 2. Identificerer meningsbærende enheder 3. Meningskondensering 4. Sammenfatning 1. Helhedsindtryk (Malterud 2011 s ) Transskriptionerne blev gennemlæst, hvor ud fra jeg dannede mig et helhedsbillede. Ud fra dette skrev jeg en lang liste med nøgleord ned, hvilke jeg samlede til 16 temaer. Temaerne omorganiserede jeg ved at slå nogle temaer sammen under samme kategori, således at jeg endte med 6 temaer til brug i analysen. Under processen havde jeg en fænomenlogisk/hermeneutisk tilgang, hvor jeg satte min egen forforståelse samt teori i parentes, således at jeg kunne være åben for datamaterialet. 2. Identificere meningsbærende enheder (kodning) (Malterud 2011 s ) Transskriptionerne blev igen gennemlæst og meningsbærende enheder blev identificeret, hvilke var tekstdele, som underbyggede de 6 temaer, jeg har valgt. Tekstdele og citater blev kodet med tal fra 1-6, svarende til de 6 valgte temaer, og blev klippet ud og sorteret under hvert tema de meningsbærende enheder blev sammenfattet. 3. Meningskondensering (Malterud 2011 s ) Jeg gennemgik de meningsbærende enheder for hvert tema. Jeg omformulerede og sammenfattede disse således at hovedbetydning af enhederne blev omformuleret til stikord 23/48

24 eller så få ord som muligt, som blev sorteret i subgrupper under temaerne - dette for at danne et overblik over indholdet under de forskellige temaer. 4. Sammenfatning (Malterud 2011 s ) I sammenfatningen benyttede jeg rekontekstualisering, hvor jeg sammenfattede det, jeg havde fundet i form af genfortællinger, som kunne være grundlag for nye beskrivelser eller begreber, som kan deles med andre. Jeg udvalgte de citater, som jeg fandt mest sigende til at belyse temaerne og dermed besvare problemformuleringen. For at fortolke informanternes udsagn benyttede jeg Kvales hermeneutiske meningsfortolkning med 3 fortolkningsniveauer: (Kvale & Brinkmann 2009 s ) Selvforståelse: Indebar at jeg som interviewer selv fortolkede informanternes udsagn, sådan som jeg havde forstået det. Jeg formulerede her i kondenseret form informanternes egen opfattelse af hvad deres udsagn betyder. Kritisk common- sense: Denne fortolkning rakte ud over alene en omformulering af informanternes selvforståelse, idet jeg har forholdt mig kritisk til indholdet af deres udsagn. Analysen omfattede altså en bredere forståelsesramme end informanternes egen selvforståelse. Teoretisk forståelse: Jeg fortolkede informanternes udsagn ud fra en teoretisk forståelsesramme, ud fra det teoretiske rum. 24

25 6. Resultater I resultatafsnittet præsenteres opgavens resultater ud fra valgte temaer. Resultaterne analyseres hvor uddrag fra informanternes udsagn inddrages og kobles med teori fra det teoretiske rum. 6.1 Præsentation af informanterne: Fa, Fb og Fc er de 3 fysioterapeuter. De bruger alle løbende dokumentation, evalueringer og reundersøgelse i form af f.eks en BARS for at undersøge, hvad der sker med patienten hvilket udbytte, de har af behandlingen. P er patienten. Fa Arbejder med spiseforstyrrede patienter både indlagte og ambulante, hvor de fleste af dem har angst i en eller anden form, som er en del af spiseforstyrrelsen. Hun er ud over at være uddannet i B- BAT uddannet mindfulnessinstruktør og arbejder med begge dele. Hun har både B- BAT grupper samt kører individuelle B- BAT forløb. I de individuelle forløb blander hun ofte B- BAT med andre ting, men har den primære tankegang fra B- BAT med i alt hvad hun laver. Fb Arbejder med ambulante patienter med angst de kan have generaliseret angst, panikangst, socialfobi samt patienter med funktionelle lidelse, hvor angsten er en stor del af lidelsen. Hun er uddannet i B- BAT og har i forbindelse hermed tidligere haft B- BAT grupper men har på nuværende tidspunkt kun individuelle forløb pga. mangel på ressourcer. Hun blander ligesom Fa B- BAT med andre tiltag men har også den primære tankegang fra B- BAT med hele vejen igennem. Fc er tilknyttet et team, hvor de arbejder med ambulante patienter, der har angst og personlighedsforstyrrelser. Fc arbejder i denne forbindelse primært med patienter med angst. De angstpatienter hun arbejder med er meget dårlige og har ofte flere ting de kan have panikangst, socialfobi, generaliseret angst, hvor der typisk er noget helbredsangst eller noget somatisering eller en funktionel lidelse indover. Fc er uddannet i B- BAT og er desuden også mindfulnessintruktør. Hun bruger B- BAT rigtig meget men bruger det ikke alene. Hun har i forbindelse med sin B- BAT uddannelse haft rene forløb i et gruppeforløb men har det ikke længere, da hendes patienter er for dårlige til at indgå i en gruppe. P har en belastningsreaktion, hvor angsten er en del af dette. Hun havde i starten af forløbet både panikangst og somatisering, hvilket hun ikke længere døjer med. Hun har gået i fysioterapi i ca. et år og har modtaget B- BAT behandling kombineret med andre tiltag men med det primære fokus på B- BAT og tankegangen af B- BAT og med brug af B- BAT øvelser. Ved siden af Fysioterapien modtager hun behandling hos en psykolog. Hun får ikke medicin. 6.2 Temaer: Databearbejdningen af det empiriske materiale har frembragt de 6 følgende temaer: Hvorfor B- BAT til angstpatienter Kropsoplevelse Oplevelse af sig selv Være med angsten Forholde sig til andre 25/48