Anvendelse af heste-assisteret læring som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD 01. august 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af heste-assisteret læring som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD 01. august 2011"

Transkript

1 Titelblad ANVENDELSE AF HESTE-ASSISTERET LÆRING - som nyskabende metode til forløb med fokus på PTSD Udarbejdet af: Jette Andersen Studienummer: Uddannelsessted: Aalborg Universitet Semester: 8. semester Specialisering: Pædagogik og pædagogisk innovation Vejleder: Maziar Etemadi Afleveringsdato: Rapportens art: Projektrapport Rapportens omfang: 41 normalsider inklusive figurer og tabeller Fortrolighed: Der er tale om en fuldt fortrolig rapport Underskrift: Jette Andersen 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Tema Problemstilling Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området Problemformulering og afgrænsning Projektets succeskriterier Problemformulering Metode indenfor problemstillingen Afgræsning Definition på nyhedsværdi? Lene Tanggaards definition på kreativitet Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament Teoretisk vinkel på problemstillingen PTSD forsvarsmekanismer i ubalance Forløb omkring opstart af projekt Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces Rammer Teoretisk fundament Graden af innovation Projekt og afvikling Indhold i forløb for tidligere udsendte med PTSD Målgruppen Læringsteori Det konstruerede billede af omverden og af selvet Signifikant læring modstand mod forandringer Forsvar mod læring Erfaringspædagogikken som oplevelsespædagogik Læringens tre dimensioner Kreativitetsteori Metodeteori

3 4 Didaktisk struktur som grundlag for mål og rammer Didaktisk struktur Den didaktiske relationsmodel Illeris videreførelse af Kolbs didaktiske model Designforløb Dag 1 Introduktion Designforløb Dag 1 introduktion til arbejdet med hest Dag 2 - Etablering af relation Dag 3 Nærvær - formiddagsøvelse Dag 3 - Åbne for dialog (eftermiddagsøvelse i team) Dag 4 Åbne for dialog Dag 5 - Anvendelse af forsvarsmekanismer Etik Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag

4 1 Indledning Selve opbygningen af dette projekt under specialiseringen Pædagogik og pædagogisk innovation tager sit udgangspunkt i en tematisk redegørelse omkring et nyskabende læringsrum, og den innovative tanke der ligger bag anvendelsen. Det leder mig til spørgsmålet hvorfor ønsker man grundlæggende at lave innovation? Hvordan definerer man innovation? Innovation ses ofte defineret som opfindelser og ideer, der er omsat til produkter eller tjenester, der er bragt til markedet. Innovation kan dermed betragtes som processen fra ide til faktura. Den del af innovation som der fokuseres på i dette projekt, er Imidlertid den afgrænsede tilgang i innovationsprocessen, som omhandler begrebet kreativitet og definitionen af denne. Definitionen på kreativitet 1 beskrives blandt andet som: nyskabende aktivitet eller evne. Årsagen til den kreative afgrænsning under begrebet innovation, er dermed muligheden for at undersøge mere dybdegående hvordan man kan arbejde kreativt og ansvarligt med en idé på et niveau hvor kreativiteten kan skabe værdi for måden at anskue løsninger på. Feiwel Kupferberg 2 (2006) beskriver (Kreative tider s. 37), kreativitet som en radikal grad af innovation. Det synes derved at man kan gradbøje innovation fra forbedring til radikal ændring skabt gennem kreativitet 3. I den kreative tænkning kan man skelne mellem fire komponenter 4 : 1. lethed ved at komme på nye ideer 2. bevægelighed 3. originalitet 4. konstruktiv bearbejdning Disse fire punkter tilsammen, korresponderer med innovationslitteraturen fra området, hvor f.eks. John Deweys refleksionsprocesser 5 består af en kobling af dels kognitive tankeprocesser, dels praktisk hypoteseafprøvning gennem handling, der tilsammen kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse, og er derfor i denne forbindelse egnede som ramme til at behandle området. Kreative mennesker har en vilje og en evne til at ville opgive konventionelle billeder af virkeligheden og aktivt afprøve andre billeder og perspektiver 6. Denne specialisering beskæftiger sig med den komponent der hedder 1. bevægelighed forstået som evnen og viljen til at ville bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, som kan lede til andre tilgange indenfor allerede kendte metoder. Samtidig beskæftiger jeg mig implicit med den 1 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s Feiwel Kupferberg Professor hos Danmarks Pædagogiske Universitet. 3 Kreative tider at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s Demokrati og uddannelse, John Dewey 2006, s Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, 2005, s

5 komponent som hedder 4. konstruktiv bearbejdning, idet denne komponent i netop denne forbindelse er en forudsætning i forhold til at arbejde med ansvarlighed og holde sig problemstillingen for øje. Uden den konstruktive bearbejdning, ville risikoen være at ende op med et resultat der var dårligere end udgangspunktet, og fordi den valgte problemstilling har så store konsekvenser for livskvalitet hos den målgruppe jeg arbejder med, ligger en vigtig del af kreativiteten i den konstruktive bearbejdning. Lene Tanggaard skriver 7 : Det er ikke sådan at vi bare kan beslutte os for at være kreative (i betydningen udvikle en idé der anerkendes af andre ). Der må være faktorer tilstede, som muliggør kreativitet. Det kan dermed give grundlag for drøftelse at hvorvidt man som forsker, underviser eller behandler er parat til at opgive nogle billeder og perspektiver, eller i stedet gerne vil have andre til at overveje om de kan opgive deres. Det forklarer også hvorfor man kan have ønsket om at arbejde kreativt, eller i det mindste have manglende modstand på at være i det kreative rum. Med udgangspunkt i Wilhelm Reichs ( ) tanker omkring forsvar mod læring, hvor det er forbundet med en vis smerte at opgive et billede og tage et nyt, må det menneske som ikke har lagt sig fast på sit billede, ikke nødvendigvis opleve samme smerte 8. Disse faktorer kan findes i social sammenhæng, i et læringsrum som giver plads for kreativiteten eller motivation i form af tryghed i den kreative zone. Den plads kan f.eks. skabes gennem samarbejde med tværfaglige kompetencer som sammenbringer forskellige billeder og alene i mødet med hinanden får nedbrudt billeder og derved muliggjort nye. Jeg har i den forbindelse gjort mig en del overvejelser, og talt med fagfolk om etikken i at arbejde innovativt indenfor mit område, i forhold til konsekvenser for de deltagende parter. Der er i skrivende stund gennemført første del af et forløb, der bygger på det innovative design, som jeg også beskæftiger mig med i specialiseringen. Problemstillingen er dermed opstået på baggrund af et arbejdsrelateret forløb, og ikke omvendt. Forløbet er gennemført med tanke for at jeg og mit hold etisk og kompetencemæssigt kunne stå inde for forløbet, og med tanke for at succeskriterierne ikke var mine, men deltagernes, og derfor skulle mødes som sådan. Disse vil blive belyst under afsnit 2.1 i forbindelse med oplægget til problemformuleringen. 1.1 Tema Jeg beskæftiger mig i dette projekt under overskriften pædagogik og pædagogisk innovation med personlig udvikling i forhold til at håndtere en diagnose; PTSD; i denne forbindelse defineret som en slags transformativ læring, hvor bevidst eller ubevidst erkendelse omkring egne handlinger, situation og relationer, vil kunne afstedkomme dannelsen af nye billeder af andre handlinger, situation og relationer, som en slags konstrueret billede der læringsteoretisk lægger sig op af Jean Piagets akkomodative læringsforståelse (Illeris f. 1939) 9 og Jack Mezirows (1941) transformative læringsforståelse (Illeris s. 60) Kreativitet skal læres, Tanggaard, 2008, s Læring, Illeris, 2006, s Læring, Illeris, 2006, s

6 Rammerne for innovation i projektet går på at skabe grundlag for læring i et nyskabende læringsrum; defineret som et læringsrum, der under normale omstændigheder ville have andet formål, anden kontekst eller anden pædagogisk tilgang. Projektet tager udgangspunkt i det nyskabende læringsrum som kan skabes, når man anvender og arbejder med heste-assisteret læring / terapi. For den heste-assisterede læring gælder det, at den læring der kan iværksættes, sker gennem den lærendes refleksion, og ikke som det ofte ville gælde i en situation omkring læring med hest; læring i praksisfællesskab 11. Lave & Venger 12, hvor viden overføres fra fagperson til uerfaren person. I det nyskabende læringsrum gælder det som hovedregel at der instrueres overordnet i omgangen med hest, men at selve håndteringen og øvelserne tager udgangspunkt i den lærendes egne ideer. Således kan den lærende vælge at sætte grimen omvendt på uden at blive korrigeret, og der tages i stedet udgangspunkt i baggrunden for valg, overvejelser i forbindelse med det, følelsen der opstår omkring tvivl osv. i forhold til overførsel til den lærendes eget liv, situation og adfærd. Den læring der kan skabes grundlag for, er dermed ikke faglig betinget, men udelukkende en refleksionsmulighed, som kan give grundlag for erkendelse på egen situation og livsverden, relationer og adfærd. Teoretisk understøttes denne tilgang af Kolbs læringscirkel som illustreret herunder (efter Kolb 1984), hvor en konkret oplevelse efter refleksion kan begrebsliggøres på abstrakt plan; det som kan opfattes som overførsel til eget liv, situation, relationer og adfærd. Kolbs læringscirkel: Konkret oplevelse Aktiv eksperimenteren Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse Det er mit mål at der efter erkendelsen, vil kunne skabes grundlag for genkendelse, når den lærende møder situationer, relationer og adfærd, der vækker minder om oplevelser i det skabte læringsrum, og at disse minder vil kunne vækkes bevidst eller gennem kropslig sanselighed og fysisk genkendelse. 10 Læring, Illeris, 2006, s Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2006 s Situated Learning, Lave & Wenger, Gyldendal,

7 Jarvis læringsmodel fra 1987 (Illeris 2006 s. 43): Personen 1 Situation 2 Erfaring 3 Personen Bekræftet men relativt uforandret 4 Praksis eksperimenteren 5 Evaluering 8 GENKALDELSE 6 Overvejelse og refleksion 7 Personen 9 Forandret og mere erfaren Teoretisk understøttes dette synspunkt af litteraturen 13, hvor Jarvis (Illeris 2007) gør brug af sin læringsmodel fra 1987 som illustreret ovenfor. Han beskriver i den en sammenhæng mellem det at eksperimentere i praksis imellem faserne evaluering og overvejelse / refleksion, og hvordan denne proces kan frembringe genkaldelse som medvirkende faktor til ændret eller ny praksis og derfra personlig ændring, som f.eks. en forandret eller mere erfaren person. Den heste-assisterede læring som jeg arbejder med, præges dermed af at være hovedsageligt oplevelsesorienteret, hvor jeg som hesteperson / coach er ligeværdig med den lærende, og lægger vægt på at lade den lærende opleve og udtrykke følelser, reaktioner og potentialer som opstår igennem arbejdet med hesten. Dette uddybes under bearbejdningen af Kolbs didaktiske model under afsnit 4.1.6, hvor fokus ligger på at skabe en divergerende erkendelse for den lærende. Den oplevelsesorienterede tilgang er for mig en kombination af Carl Rogers ( ) tilgang til den klientcentrede metode, som har som mål at opbygge en form for indre motivation for adfærdsændring, og John Deweys erfaringspædagogik, hvor den lærende kan afprøve, fejle, sammenholde information, og 13 Seks aktuelle læringsforståelser, Illeris 2007 s. 42 7

8 fremsætte ny strategi for løsning. Væsentlighedskriteriet er i denne forbindelse at undgå at overskride den lærendes integritet og autonomi, ved at lade fokuset være på den lærendes tagen udgangspunkt i egne succeskriterier og livsforståelser. Grundlæggende er temaet i forhold til problemstillingen dermed en nysgerrighed omkring hvorvidt man med denne tilgang kan skabe erkendelse og genkendelse hos det enkelte menneske i en læringssituation, og derigennem grundlaget for en transformativ læring / oplevelsesorienteret udvikling for mennesker også mennesker med psykisk ubalance. Dertil kommer at målgruppen som jeg arbejder med i projektet; tidligere udsendte med PTSD, har det vilkår at deres forsvarsmekanismer er i højt beredskab. Dette faktum har jeg fundet meget interessant i forhold til arbejde med hest, idet hesten som er et byttedyr, har det vilkår at den kan veksle mellem meget højt beredskab på mikrosekunder og mellem en dyb ro, tillid og afslappethed. Dette har afstedkommet nogle ideer om hvordan hestens forsvarsmekanismer kan synliggøres, og hvordan arbejdet med at sænke dem kan synliggøres, og påvirkes gennem interaktion mellem menneske og hest. Og det er blandt andet denne betragtning, der er et af omdrejningspunkterne i graden af innovation i det forløb som dette projekt skildrer. 1.2 Problemstilling Problemstillingen tager sit fænomenologiske udgangspunkt i egne erfaringer. Det vil sige at min nysgerrighed er vækket igennem oplevelser som jeg har haft og kædet sammen med erfaringsgrundlag. Jeg læste for ca. 6 måneder siden en artikel i Jyllandsposten om Morten Mathiasen 14, som havde været udsendt som soldat for Det Danske Forsvar til Afghanistan. Morten var under sin udsendelse blevet ramt af en kugle i hovedet, og var efter hjemsendelse og længere behandlingsforløb i Danmark, stadig tilknyttet sin kaserne på Sjælland; nu i rullestol og med stærkt beskadiget korttidshukommelse, samt psykiske mén. Jeg havde tidligere i 2010 startet min virksomhed; exmplar, som arbejder med at skabe personlig udvikling med udgangspunkt i nyskabende læringsrum. Et konkret eksempel på et nyskabende læringsrum, som netop er min kernekompetence, er det at benytte heste til at skabe erkendelse og genkendelse for mennesker og for organisationer. Jeg har ikke selv hverken en psykologisk eller terapeutisk baggrund, men derimod erfaring som konsulent indenfor organisation, samt en forretningsmæssig baggrund via en eksamen i Markedsøkonomi, og en HD i afsætningsøkonomi; herunder organisation. Dertil på det private plan flere års arbejde og professionelle kurser i hestepsykologi ved danske og udenlandske trænere. 14 Morten Mathiasen, tidligere udsendt krigsveteran med fysisk og psykisk mén efter beskydning fra snigskytte. Kilde: 8

9 Jeg har siden etablering indgået samarbejde med 2 forskellige psykoterapeuter som arbejder med hvert deres udgangspunkt; henholdsvis eksistentialistisk og somatisk, samt en psykolog med speciale i pædagogisk psykologi fra AAU, og endelig en familiekonsulent med erfaring i at arbejde med hele familier i forhold til misbrug, sociale problemer og opdæmning for tvangsfjernelser. I forbindelse med artiklen om Morten, som oplevede psykisk mén som en konsekvens af hans skader, fik jeg den tanke at undersøge om man kunne gøre en forskel for mennesker i hans situation ved at anvende heste til heste-assisteret læring / terapi. Artiklen beskrev hvordan Morten havde svært ved at lave accept på hans nye livssituation; han måtte komme på kasernen og arbejde 1 dag om ugen, og han følte sig værdiløs, og kunne ikke finde mening i sit liv. Dertil kom stærke smerter fra skader i hovedet, og en stor frustration over ikke at kunne bruge sin hukommelse som før. Konkret gjorde jeg mig tanker om at et af de områder jeg ville kunne gøre en forskel på, gennem den hesteassisterede læring var accept af vilkår, samt øget selvtillid og selvværd, samt det terapeutiske udbytte der ligger i at arbejde med hesten. Samtidig valgte jeg i første omgang at afgrænse målgruppen til tidligere udsendte med ikke-fysiske skader, men med psykiske skader som f.eks. PTSD. Dette valg var begrundet i at der er nogle homogene træk for gruppen, som gør at man kan arbejde systematisk med læringen og terapien Om PTSD og behandlingsresultaterne indenfor området Kendetegnende for PTSD er, at den diagnosticerede har været i situationer, som vedkommende har oplevet som ekstremt farefulde, og som har sat underbevidstheden i højeste beredskab; angst, stress, rådvildhed, ofte en tilstand af at være handlingslammet, og efterfølgende oplever at det psykiske beredskab bliver på højeste niveau. Den tidligere udsendte oplever at tilstanden er permanent også efter hjemsendelse og efter at være kommet tilbage i omgivelser, der for andre er at betragte som normaliserede. Det vil sige at den ramte oplever angstanfald; ofte flere gange hver vågen time, mareridt i sovende tilstand, hvor den ramte gennemlever det passerede igen og igen, samt oplever stærk overfølsomhed overfor uventet lys, lyde og lugte PTSD Foreningens definition på PTSD: 9

10 Forskning peger på, at PTSD patienter opfatter en lang række almindelige eller tvetydige stimuli i dagligdags situationer som truende og farlige. Stimuli, der for patienten har en sansemæssig lighed med stimuli fra de traumatiske begivenheder. Selv om en sådan opfattet trussel ikke reelt er til stede i nutiden, kan den hos PTSD patienten udløse en mobiliserende kamp/flugt reaktion eller immobiliserende dissociative tilstande. Personen kan derved rammes af invaderende billeder, flashbacks, hyperarousal (primær dissociation) eller følelsesmæssigt fjerne sig, forlade sin krop, blive følelsesløs (sekundær dissociation). Fælles for disse reaktionsmønstre er en overaktivering af amygdala. Hos PTSD patienter er reguleringen af den hyperaktive amygdala forringet, og den dæmpende indflydelse fra den mediale præfrontale cortex (PFC) er alvorligt svækket. Et konsistent fund hos PTSD patienter er herudover mangler i hippocampal struktur og funktion og dermed i eksplicitte kognitive- og hukommelsesfunktioner. Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark. Fulde rapport 378 sider. Disse symptomer bevirker at den ramte ofte vil søge at undgå situationer og mennesker, hvor deres beredskab vil slå stærkere ud, og som følge af denne angst ofte vælger en høj grad af isolation, samt en høj grad af planlægning i forhold til at forsøge at forudse situationer, som de ikke selv har fuld kontrol over og indflydelse på 16. En PTSD ramt vil derfor ofte kunne berette at meget af hans vågne tid går med at planlægge, forsøge at forudse, samt dæmme op for situationer, hvor de vil kunne opleve angstanfald, svede- og rysteture, en følelse af afmagt og fremmedgjorthed 17. Tilbud, der medvirker til at arbejde med og afhjælpe PTSD i Danmark er forholdsvis begrænsede. Center for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, som arbejder med PTSD, samt rehabiliteringscentrene for flygtninge i Århus og Aalborg, som henholdsvis forsker og arbejder metodisk med afhjælpning af PTSD beskrives af PTSD foreningens formand 18 som de primære. Der bliver givet udtryk for at tilbagemeldingerne til PTSD Foreningen går på, at PTSD ramte oplever at kun et lille udsnit af det generelle behandlersystem besidder den specifikke viden som der er behov for i forhold til behandling af diagnosen. I forhold til behandlingsmetoder og effekten af disse, ligger der især fra australsk, engelsk og norsk side evidensbaseret arbejde og forskning. Organisationen International Society for Traumatic Stress Studies 16 PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret 17 PTSD diagnosticeringstest ved opstart af forløb, anonymiseret. 18 Kilde: Anne Mygind, formand for PTSD Foreningen 10

11 har i 1997 etableret PTSD Treatment Guideline Task Force med det formål at udvikle ensartede retningslinjer for forskning og behandling. Man kan vælge at behandle medicinsk, psyko-socialt eller fysioterapeutisk, eller sammensætte en kobling af disse behandlingsmetoder. Mere end 50 % af de behandlede har stadig alle PTSD symptomerne efter afsluttet psyko-social behandling 19. Det kan dermed se ud, som om der er generelle vanskeligheder med at opnå resultater ved hjælp af blandt andet kognitiv Adfærdsterapi (CBT) og Narrativ Eksponeringsterapi (NET). Forskning tyder desuden på at tilbud om en systematisk behandling har lige så stor effekt som typen af behandlingstilbud. Patienter med PTSD har nedsat aktivitet i medial præfrontale cortex (pandelappens forreste partier i begge hjernehalvdele 20 ), hvilket blandt andet forklarer den nedsatte evne til at berolige og regulere sig selv eller blive reguleret af andre. Forskning tyder på, at en hovedbestanddel af de traumatiske erindringer er repræsenteret i hjernen som uforarbejdede og uafsluttede kropslige sanseindtryk 21. Den amerikanske professor Van der Kolk 22 har med mere end 40 års erfaring indenfor området undersøgt effekten af den kropsorienterede terapiform sammenlignet med CBT (Cognitive Behavioural Therapy). Resultatet af undersøgelsen var, at den kropsorienterede terapiform så ud til at være dobbelt så effektiv, hvilket har understøttet mit kreative udgangspunkt om at anvende hest til heste-assisteret læring og terapi, som en kropsorienteret terapiform (BAT 23 ). De mest overbevisende resultater er fundet i en undersøgelse med BAT (Body Awareness Therapy) som tillæg til sædvanlig behandling. Ud over forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer, var der forbedringer i forhold til bl.a. kropslig stabilitet og balance,vejr trækning, muskelspænding, psykiske symptomer, fysisk coping og self-efficacy. Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark. Fulde rapport 378 sider. 19 MTV Rapporten, år 2000, fra International Society for Traumatic Stress Studies 20 Psykologisk leksikon, Hans Reitelz Forlag, Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 22 Van der Kolk, Boston Trauma Center - biological, psychodynamic and interpersonal aspects of the impact of trauma and its treatment 23 BAT = forkortelse for Behaviourial Awareness Therapy. 11

12 2 Problemformulering og afgrænsning Ovenstående problemstilling omkring pædagogik og pædagogisk innovation i et designforløb for tidligere udsendte med PTSD, skal ses i lyset af succeskriterierne for forløbet. Der er ikke noget belæg for at påstå at man kan afhjælpe PTSD symptomer i et to ugers forløb samt opfølgning efter 3 mdr. De fleste behandlere arbejder over måneder eller år med at afhjælpe symptomer fra PTSD, hvilket også underbygges af at vores deltagere har haft diagnosen PTSD mellem 3 og 8 år, hvor de løbende har fået timer hos psykiater / psykologer og varierende medicinsk behandling uden at føle nogen egentlig udvikling. Begrænsninger først og fremmest i form af økonomi, gør at vi har fået finansieret et afgrænset forløb på to uger, og et opfølgningsforløb uge 35. To af de deltagende er indenfor en periode på 3 mdr. blevet vurderet som i stærk psykisk og livstruende ubalance, hvilket har afstedkommet et ønske fra deres psykolog / psykiater om et struktureret forløb med fokus på behandling af deres klienter. Optimalt ville et sådant struktureret forløb ligge hos et traumecenter, hvor man udelukkende arbejder indenfor problematikken. Der har ikke været noget tilbud til gruppen indenfor denne kategori, med henvisning til at økonomien ikke har været til stede. Samtidig udtrykker de deltagende at de ikke kommer videre i deres forløb med eksisterende behandlingstilbud. 2.1 Projektets succeskriterier Ønsket om at deltage i forløbet med hestene, og succeskriterierne herfor er derfor blevet drøftet med deltagerne og deres pårørende, idet forløbet er for kort til at blive betragtet som behandlingsforløb, og metoden ny og dermed ikke evidensbaseret. Forventningsafstemningen er dermed gået på at skabe et forløb med et element af livskvalitet, bevidsthed og erkendelse på diagnosen og dens virkning, samt en mulighed for at arbejde i næste del af forløbet med deres nærmeste pårørende omkring et fælles forståelsesbillede af det at have PTSD. Jeg har samtidig valgt at tage udgangspunkt i forløbet i forhold til projektet omkring min specialisering, idet man kan betragte det at skabe et pædagogisk innovativt designforløb, som en afgrænset problemformulering. Med henvisning til min indledning, peger første del af problemformuleringen på bevægelighed forstået som evnen og viljen til at bevæge sig indenfor eksisterende viden og evidensbaseret forskning, og underspørgsmålet i problemformuleringen på den konstruktive bearbejdning, der skal ligge i selve rammerne for øvelserne med tanke for etik og konsekvenser for den deltagende. 12

13 2.2 Problemformulering Hvordan vil et behandlingsforløb for tidligere udsendte soldater med PTSD baseret på heste-assisteret læring kunne opbygges således at den implementerer innovative elementer der er i stand til at transformere den eksisterende viden og skabe nye behandlingsmetoder, i overensstemmelse med pædagogisk innovation? Herunder undersøges det, hvordan vil der kunne sættes rammer op for øvelserne i den heste-assisterede læring / terapi i forhold til at arbejde primært kropsorienteret, og sekundært kognitivt adfærdsorienteret. 2.3 Metode indenfor problemstillingen Det pædagogiske innovative design i dette projekt er taget ud af en større kontekst i et samlet forløb hvor første del af kurset er afviklet uge 19, og næste del består af et forløb, hvor den tidligere udsendte medbringer sin nærmeste relation, og arbejder med udgangspunkt i hestene med at opbygge fælles referenceramme. Indholdet i dette projekt er afgrænset til at omfatte forløbet for uge 19, og er dermed allerede afviklet. Det giver det perspektiv at jeg her kan inddrage både den tiltænkte planlægning og program, samt de ændringer, og grundlaget for ændringer, som jeg har tilpasset undervejs Afgræsning Metodisk er en afgrænsning den kreative vinkel, som designet tager sit udgangspunkt i Definition på nyhedsværdi? I forbindelse med definition på nyhedsværdi, diskuteres to tilgange; Lene Tanggaards definition på kreativitet og Preben Bertelsens almene psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet. Relevansen af anvendelse af disse to er blandt andet at den ene ikke på nogen måde udelukker den anden, idet abstraktionsniveauet er divergent Lene Tanggaards definition på kreativitet Lene Tanggaards bearbejdning af emnet kreativitet 24 som Kreativitet = nyhed + værdi, skaber grundlag for at arbejde videre med de to komponenter bevægelighed og konstruktiv bearbejdning i den kreative 24 Kreativitet skal læres, Tanggaard 2006, s

14 proces. Relevansen af at bruge Lene Tanggaard i denne forbindelse er dermed sammenkædningen til en problemstilling som stiller store krav til etik, ansvarlighed, når der arbejdes innovativt. Definitionen nyhedsværdi i forbindelse med specialiseringen bliver dermed omkranset af den pædagogiske tilgang i den lærendes arbejde med at få erkendelse på egen situation og adfærd, samt bevidsthed omkring ønsket situation og adfærd. Selve kernen i definitionen er pædagogisk innovation i forbindelse med arbejdet omkring redskaber til egen-håndtering af PTSD. Jeg har adresseret Dewey metodisk i selve anvendelsen af erfaringspædagogik som oplevelsespædagogik i forbindelse med det nyskabende læringsrum under afsnit Anvendelsen af Dewey korresponderer, som beskrevet i indledningen under afsnit 1 omkring den kreative tænkning, fint med anvendelsen af Tanggaard. Hendes beskrivelse af nyhedsværdi på eksisterende værdi sikrer i denne forbindelse ansvarlighed i forhold til en sårbar målgruppe og den forskning der allerede ligger indenfor eksisterende behandlingsmetoder på gruppen. På samme måde har jeg gjort anvendelse af Deweys refleksionsprocesser (Dewey 1916) i forbindelse med deltagernes personlige udvikling 25 på en måde, hvor dels de kognitive tankeprocesser, dels den praktiske hypoteseafprøvning gennem handling, kan afstedkomme originalitet i form af ny erkendelse, og er derfor i denne forbindelse egnet som ramme til at behandle området. I forhold til anvendelse af Tanggaards kreativitetsteori som kreativ tilgang, er selve de to komponenter; bevægelighed og konstruktiv bearbejdning i fokus og kan på den baggrund skabe struktur og ansvarlighed Preben Bertelsens - fænomenologisk empiri som kreativt fundament Den anden teoretiker der tages udgangspunkt i, er sociologen Preben Bertelsen 26 og hans almene psykologiske opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selvet 27, som uddybes under afsnit 3.6 under Kreativitetsteori. De teoretiske styrker hos Bertelsen giver anledning til at arbejde med kreativitet i den knap så resultatorienterede form, hvor det ikke er helbredelse og den kvantificer- og målbare målsætning, der sætter dagsordenen, men i stedet en oplevelses-orienteret tilgang for de deltagende i forhold til bevidsthed for egen situation, ansvarstagen for håndtering og frit ligeværdig tilgang til at tilvælge redskaber til den håndtering. Endelig giver Bertelsens fænomenologiske empiriske tilgang mulighed for at arbejde oplevelsesorienteret i tråd med det den deltagende virkelig oplever, og ikke den kvantificerbare målsætning der er resultatet ved videnskabelig måling før og efter og på lang sigt. Fænomenologisk giver denne afgrænsning altså mulighed for at arbejde med kreativitet som resulterende i øjeblikslivskvalitet snarere end langtidseffekt. I forhold til anvendelse af Bertelsens fænomenologiske empiri som kreativ tilgang, er selve deltagerens oplevelse snarere end forbedringsresultater i fokus. I forhold til finansiering af forløb for tidligere udsendte, er det et krav fra blandt andet Soldaterlegatet og SSOP at varig og synlig bedring i tilstand kan 25 Kreative tider at nytænke den pædagogiske sociologi, Feiwel Kupferberg, 2006, s professor MSO og studieleder ved Psykologisk institut på Aarhus Universitet. 27 Personlighedspsykologi, Preben Bertelsen, Frydenlund, 2001, s

15 dokumenteres. I forhold til oplevet livskvalitet for den tidligere udsendte vil enhver pause fra en belastningsreaktion opleves som en ferie. I forhold til den innovative proces i dette projekt, er netop den teoretiske redegørelse vældig vigtig som belæg for at anvende en ikke-anerkendt metode som heste-assisteret læring og terapi i forbindelse med PTSD. Den kreative afgrænsning mod netop disse to definitioner skal dermed søges i at selve feltet som vi arbejder i, medfører nogle begrænsninger jf. etiske og moralske konsekvenser. Der findes områder hvor man kan lege frit indenfor, men når det handler om mennesker og deres trivsel, og som her; deres overlevelsesinstinkter, vil jeg mene at kreativiteten skal give mening og derfor tage sit udgangspunkt i noget bestående, som har vist sit værd, og samtidig i noget der volder kvaler; som f.eks. at der er ringe prognoser på resultaterne af eksisterende behandlinger. I tråd med denne tænkning peger litteraturen (AnneMette Digmann, Henrik W. Bendix, Jens Peter Jensen, Kirsten Engholm Jensen 2008) på den værdi der kunne ligge i at arbejde, ikke kun på den måde vi ved der virker, men med øjne for hvad der kunne virke bedre 28, hvor forfatterne peger på at innovation i sit udgangspunkt handler om at stille spørgsmål og bygge videre på en undren over tingenes aktuelle tilstand. Anvendelse af tænkning om next practice snarere end best practice giver dermed grundlag for en undren i forbindelse med eksisterende behandlingsmetoder af tidligere udsendte med PTSD. Man kan pege på at innovation ligger i at man ikke alene i fokuserer på at udvikle de få kendte behandlingsmetoder indenfor psykologien, men ligeledes at man måler kvantificerbart på permanent forbedring i tilstanden og ikke i kortsigtet eller her og nu oplevet livskvalitet. 3 Teoretisk vinkel på problemstillingen 3.1 PTSD forsvarsmekanismer i ubalance I overensstemmelse med den forskning som er lavet indenfor området afhjælpning af PTSD symptomer, viser resultater som nævnt at den kropsorienterede terapeutiske tilgang har vist sig dobbelt så effektiv som den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang. Efter at have kørt første del af forløbet for tidligere udsendte med PTSD, er jeg blevet bekræftet i at det tyder på at den deltagende kan skabe kontakt og etablere tillid igennem den heste-assisterede læring og terapien, ved primært at arbejde med forsvarsmekanismerne, som autonomt er styret af underbevidstheden, og derpå arbejde kognitivt med refleksion i forhold til bl.a. forsvarsmekanismerne. Det fremgår af forskningen omkring behandling af PTSD, at det at etablere en tillidsfyldt relation imellem klient og behandler har vist sig som en afgørende faktor i forhold til at opnå bedring i tilstanden 29, ligesom forskningsresultater tyder på at inddragelse af familiemedlemmer og støttepersoner er afgørende. Af 28 Principper for offentlig innovation, Digmann, Bendix, Jensen og Engholm MTV Rapporten, år 2000, fra International Society for Traumatic Stress Studies 15

16 samme årsag har vi tidligere udsendte så medbringer nærmeste del af forløbet. Forskningen tyder på, at psykoedukation og supportative tiltag er den bedste behandling til denne gruppe. Selve behandlingsrelationen og fokusering herpå er afgørende her. En behandling med dette indhold evt. i hjemmet og med inddragelse af familie og støttepersoner efterfulgt af en mere vedvarende edukativ og supportativ indsats i det primære kommunale system, er efter den foreliggende viden den bedste. valgt at den vidt muligt relation i næste Citat: Medicinsk Teknologivurdering (2008) Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge. Region SydDanmark. Fulde rapport 378 sider. Det har dermed været forudsætningen at arbejde med en helhedsløsning, hvor der veksles mellem den fysiske dimension med hestene (Behaviourial Awareness Therapy), kognitiv adfærdsterapi (Cognitive Behaviourial Therapy) og det ubevidste niveau; sanser og følelser. Struktur for pædagogisk indsats og målsætning i forløbet: Udgangspunkt Ønsketilstand Arbejde med symptomer (under øvelser) Ubevidst sanselighed og vejrtrækning (kropsorienteret terapi) Arbejde med at sænke forsvaret bevidst (kognitiv adfærdsterapi) De konkrete symptomer på PTSD højeste beredskab. De deltagende sidder ude på kanten af stolen, markerer verbalt, og ønsker fysisk afstand til mennesker, oplever angstanfald, mareridt, flash-backs, panik ved mange mennesker, lyde, lys, uventede begivenheder, søger at planlægge så de undgås, undvigelsesstrategi At den deltagende kan lave fysisk manifestation af en erkendelse f.eks via øvelser med fokus på vejrtrækning og kroppens tyngdepunkt kan styres og til en vis grad kontrolleres, og at denne erkendelse kan resultere i genkendelse ved kommende situationer, hvor forsvarsmekanismerne vil resultere i angstanfald og flash-backs o.l. Arbejde med Fremmedgjorthed, meningsløshed, At den deltagende kan etablere 16

17 følgevirkninger af PTSD Samtale efter øvelser (kognitiv adfærdsterapi) ensomhed, fanget i egen krop, svært at formulere, selvbillede og andres billede erkendelse på situation før der kan arbejdes med at sætte handling på, kommunikere, relationer, selvbillede osv. tilstrækkelig tillid til hesten og derigennem behandlerteamet til at ville arbejde med bevidstheden omkring situation, konsekvenser af isolation, behovet for at indgå dialog og derigennem entrere en positiv cirkel. Det indgår i den kognitive adfærdsterapi at oplevelsen af at etablere en tillidsfyldt relation til hesten, reflektorisk kan overføres til evnen og troen på at der tilsvarende kan opbygges tillidsfyldte relationer til andre mennesker. 3.2 Forløb omkring opstart af projekt Faktuelt er der antalsmæssigt blevet udsendt mere end personer i Forsvaret på internationale missioner de seneste 10 år; herunder missioner på Balkan, Irak, Afghanistan, Afrikas Horn og Libanon 30. Gennemsnitsalderen har været faldende fra 31,37 år til 27,50 år og senest en let stigning til 29, 62 år. Man kan gøre sig overvejelser om hvordan selve alderen, modenhed, erfaringsgrundlag og uddannelse spiller ind på hvor stor risikoen er for at blive ramt af PTSD under operation. Ud af denne gruppe, er det ca % (10 % fra Irak, 5 % fra Afghanistan) som kommer hjem med psykiske eftervirkninger efter voldsomme oplevelser; herunder traumer som f.eks. PTSD 31. Jeg vil nøjes med at påpege at det er et højt antal skadede personer der kommer tilbage til os efter udsendelse på internationale missioner. I den forbindelse er der flere personer, både indenfor Forsvaret og i det civile liv blandt de pårørende, som har efterlyst behandlingstilbud til tidligere udsendte, som oplever psykiske skader efter udsendelse. Jeg kontaktede derfor Soldaterlegatet 32, som er en selvstændig fond, som er etableret for at give støtte til tidligere udsendte og deres pårørende. Jeg præsenterede min idé og muligheden for at skabe et projekt til at arbejde med livskvalitet og forsvarsmekanismer for de tidligere udsendte, samt inkludere samarbejde med deres nærmeste pårørende i forsøget på at skabe et fælles billede af den situation, som den tidligere udsendte nu befinder sig i. Soldaterlegatet arbejder ved at give legater til den enkelte tidligere udsendte gennem indstilling fra nær relation, og det var derfor ikke muligt for dem at indgå samarbejde med private. Efter måneders dialog, 30 Kilde: 31 Artikel i Information: Haves: Psykisk skadede soldater Ønskes: Traumecenter 32 Soldaterlegatet.dk en selvstændig fond, støttet af private, under protektion af HKH Kronprins Frederik, uddeler årligt 5 mil. DKK. 17

18 hvor fonden gav udtryk for at det var et meget interessant og relevant projekt, afgav de skriftlig tilsagn om støtte, såfremt indstillingen til legatet kom fra uvildig part som socialrådgiver i Forsvaret eller i det offentlige, eller psykolog / psykiater, hvor den tidligere udsendte allerede havde været i forløb, og endelig såfremt den indstillede levede op til kriterierne for at modtage støtte; hvilket vil sige at det kunne dokumenteres at han havde deltaget i internationale missioner, og at han havde tilegnet sig psykisk mén, og f.eks. havde fået diagnosen PTSD 33. Sekretariatet og uddelingskomiteen for Soldaterlegatet består af personer tilknyttet Forsvaret, mens bestyrelsen hovedsageligt består af fremtrædende personer i dansk erhvervsliv; direktøren for BRF Kredit osv. Jeg kontaktede Forsvaret, og forhørte mig hos deres afdeling af psykologer, hvorledes de håndterer tidligere udsendte med PTSD, og havde en dialog, hvor de klart gav udtryk for at behandlingen var sat i rammer hos dem, og at man ønskede at holde den internt i Forsvaret. Jeg forsøgte derefter at etablere kontakt til andre funktioner i deres organisation, bl.a. hos deres lokale afdeling af socialrådgivere på Aalborg Kaserne. Disse socialrådgivere sidder også med gruppen af tidligere udsendte, som oplever psykiske problemer efter hjemsendelse, og to af dem gav udtryk for stor begejstring for tilbuddet om at arbejde med deres tidligere udsendte ved hjælp af heste-assisteret læring / terapi, og overgav mig kontakt til to soldater, der begge var tilknyttet kasernen, men langtidssygemeldte med PTSD 34. exmplars egen psykolog; Maria Gavigan lavede derefter et personligt interview med de to tidligere udsendte, som begge redegjorde for en omfattende udsendelseshistorik, og efterfølgende PTSD symptomer, samt en kronisk tilstand af PTSD i deres nuværende situation. De gav begge udtryk for et stort ønske om at deltage i vores projekt. Ønskerne blev begrundet i arbejdet med hest som en appellerende tanke frem for samtaleterapi i kliniske omgivelser, samt muligheden for samvær med andre PTSD ramte. Samtidig kontaktede jeg jobcentrene i Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mors og Odense, som formidlede kontakten til deres socialrådgivere, hvilket resulterede i at Mors og Odense Jobcenter vendte tilbage med kontakt til to tidligere udsendte, som begge havde PTSD i svær grad, var langtidssygemeldte og interesserede i et forløb med fokus på PTSD sammen med andre tidligere udsendte. Kort opsummeret havnede sagen omkring de to deltagere henvist fra Forsvaret, på et niveau højere i Forsvaret, hvorefter jeg blev kontaktet af øverste ansvarlige for socialrådgiverne, som fortalte mig at de ikke ønskede ekstern hjælp, og at de havde kontaktet Soldaterlegatet for at sikre sig at de ikke støttede vores forløb. De tidligere udsendte, som havde hjemsøgt legater til vores forløb, fik derpå skriftligt afslag med posten med begrundelsen eksperimentel behandling. Jeg modtog derefter flere opringninger fra pårørende til de tidligere udsendte, som fortalte at afslaget påvirkede dem meget, og at de i stedet havde taget kontakt til SSOP 35, som havde givet tilsagn om støtte; fuld støtte for den enes vedkommende og halv støtte for de andres. 33 PTSD Post Traumatisk Stress Disorder en stress relateret tilstand. 34 Her anonymiserede. 35 Støtte til Soldater og Pårørende privat forening bemandet af frivillige værnepligtige. 18

19 De to soldater, som stadig var tilknyttet Forsvaret fik en melding fra deres socialrådgiver, at deltagelse i vores forløb ville betyde, at de efterfølgende ikke kunne vente sig mere hjælp fra psykologerne hos Forsvaret. Den ene valgte derpå at trække sig, mens den anden insisterede på at deltage i forløbet hos os, og deltagerantallet i mit første pilotprojekt var dermed på 3 personer; alle tidligere udsendte med diagnosen PTSD; de to stadig tilknyttet Forsvaret på nedsat tid, den tredje uden tilknytning til Forsvaret og med en 8 års historik på PTSD efter sidste udsendelse. 3.3 Vurdering af egen-indsats som en kreativ, innovativ proces I forhold til at overveje mine og holdets kompetencer, inden vi har bevæget os ind i et komplekst område som arbejde med PTSD diagnosticerede personer, har jeg spurgt flere psykoterapeuter i og udenfor min bekendtskabskreds, omkring deres holdning til at gennemføre et projekt med tilstedeværende kompetencer hos teamet 36 fra exmplar. Specifikt har drøftelserne gået på etik og værdi i det at skabe et læringsrum med Deweys erfaringspædagogik, og arbejde aktivt med motivation og forsvar mod læring gennem anvendelse af heste i arbejdet med tidligere udsendte med PTSD diagnoser. Jeg har mødt en del skepsis fra gruppen af psykoterapeuter, som har haft svært ved at se værdien i at bruge en hest til at imødegå et psykisk traume. Den psykoterapeut jeg valgte at knytte til projektet har en anerkendende, oplevelsesorienteret, eksistentiel tilgang, og arbejder med accept og erkendelse på de vilkår det enkelte menneske har. Hun har været positiv overfor perspektivet med at arbejde med kognitiv adfærdsterapi ovenpå forløbet med heste-assisteret læring / terapi. Jævnfør Piagets læringsforståelse omkring energiforbrug i de akkomodative læringsprocesser i modsætning til de assimilative læringsprocesser, kan dette i nogen grad understøtte, at det kan koste noget for en behandlerfaggruppe at opgive billeder eller perspektiver på hvordan man arbejder med klienter med bestemte diagnoser. Det kan ligeledes understøtte i forhold til behandlergruppen, at denne skal kunne se gevinsten for at det er værd at opgive et forsvar overfor en ny behandlingsmetode og derigennem tage et eller flere nye skemaer til sig i en transformativ læring. Gevinsten som skaber denne motivation, kunne være at indgå i et kreativt samarbejde med et hold fagpersoner, som alle brænder for at undersøge om koblingen af netop deres kompetencer kan gøre en forskel resultatmæssigt. I forhold til det at arbejde med skrøbelige mennesker; defineret som mennesker der er stillet en trauma diagnose, og som har valgt at isolere sig, og udtrykker at de ikke kan overkomme praktiske ting som at tage telefonen, gå i Brugsen og handle, tage til familiefester, tage bussen ud til vennerne osv. har jeg gjort mig overvejelser om rammerne og indhold i forløbet Rammer Jeg har forsøgt at afskærme antallet af personer, som de kommer i berøring med undervejs i forløbet; dvs. indskrænke antallet af personale undervejs i opholdet også i forhold til personale på Dronninglund Slot, og 36 Består af en psykolog, en familieterapeut, en psykoterapeut og undertegnede med heste-assisteret læring 19

20 forsøgt at lave gennemsigtig planlægning i aktiviteterne, så de deltagende på forhånd og undervejs kunne forholde sig til programmet Teoretisk fundament Jeg har ligeledes søgt at gøre mit forarbejde vedr. den teoretiske baggrund for at anvende heste læringsmæssigt. Heste-assisteret læring og terapi tager for mig sit udgangspunkt i Illeris 37 (Illeris s. 38). Læringens tre dimensioner Selve den pædagogiske innovation i dette projekt, er også struktureret omkring læringen tre dimensioner, hvor Indholdsdimensionen betyder innovation i form af de øvelser, som udgør en kombination af en kropsorienteret terapi (BAT 38 ) og en kognitiv adfærdsterapi / læring (CBT 39 ), som dog adskiller sig ved at have et reflektorisk udgangspunkt drevet af den lærende og heste-fagpersonen i en ligeværdig dialog, hvor dialo gen forbli ver centr eret med udga ngsp unkt i heste n, dens Hvis han bider mig, så klapper jeg ham en (tolkning: fordom) Den skal ikke komme tættere på end den er nu (tolkning: angst) Jeg har lyst til at springe op på ham og galoppere væk (tolkning: ønske) Jeg tror at han (hesten) tænker (tolkning: tillægger motiver, evt. projicering) Jeg føler mig nu helt i ro.. jeg kan ikke huske jeg sidst har haft sådan en ro (tolkning: tillid) spejling af den lærende og dens reaktioner, samt de følelser, tanker og sanser som denne spejling resulterer i hos den lærende. Selve Drivkraftdimensionen er en anden hjørnesten i mit arbejde, idet mine erfaringer fra sessionerne med hestene viser, at deltagernes udbytte ved at arbejde med hest rummer mange spektre; nysgerrighed, tryghed, tillid, angst, fordomme, drømme og ønsker. Jeg har i uge 19 i afviklingen af første del af forløbet med de tidligere udsendte soldater med PTSD diagnoser oplevet udsagn som: 37 Knud Illeris, Dansk professor, forfatter, verdensanerkendt indenfor læring, ansat fra 2005 på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole som professor i Livslang Læring 38 BAT Body Awareness Therapy 39 CBT Cognitive Behaviorial Therapy 20

21 Netop det der ovenfor defineres som fordomme, kan betragtes som eksisterende billeder, som deltagerne medbringer, og som nødvendigvis må blive konfronteret i det nyskabende læringsrum, hvor den lærende bliver tvunget til at forholde hesten og deres egen angst, glæde, drømme og ønsker. I forhold til Piagets læringsforståelse kan deltageren således få en oplevelse gennem øvelserne, som leder ham til an akkomodation hvor han forkaster sit eksisterende billede (fordom), og dermed undergår en ændring som kan få ham til at betragte sine egne forsvarsmekanismer 40 med større bevidsthed eller anden tilgang (Illeris 2006). Alternativt kan deltageren vælge at fordreje sin oplevelse i det som Piaget benævner en fordrejet assimilation, hvor den lærende finder at det oplevede er uforeneligt med de forståelsesmæssige strukturer han allerede har udviklet. Jeg har i forløbet erfaret, at for netop denne gruppe tidligere udsendte med diagnosen PTSD, har hestene virket som magneter i forhold til at ønske om at arbejde med hestene, overtage aftenfodringen, være hos hestene i luftefolden når der har været pauser i programmet o.l. Netop denne erfaring betragter jeg som støttende for at se hesten som en motivationsfaktor eller en drivkraft. Samtidig har balancen været hårfin, idet deltagerne de første to dage gav udtryk for utryghed omkring især det at være nær bagben og bagpart på hestene, og forskrækkelse når hestene reagerede med flugtinstinkt på udefrakommende faktorer som f.eks. en jogging løber, som kom lydløst rundt om hjørnet. Det at have heste, der er tilstrækkeligt veltrænede til at eliminere frygt, har jeg betragtet som essentielt i forhold til at kunne skabe et trygt læringsrum, jf. Illeris læringens tre dimensioner 41 hvor tryghed spiller en rolle for motivationen til at lære (Illeris 2006). Endelig er der den faktor, som hedder forsvar mod læring, og som flere psykoanalytikere 42 påpeger som værende af afgørende betydning i forhold til anvendelsen af heste-assisteret læring. 40 Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, 2006, s Læring, Illeris, Roskilde Universitetsforlag, s Joseph Carcia, psykoanalytiker og certificeret terapeut indenfor Equine assisted Growth Association. 21

22 Kropsligt beskriver Knud Illeris det som at forsvarsmekanismerne medfører en afvisning af det lærte; dvs. den lærende lader ikke impulserne trænge ind i bevidstheden, og ønsker enten ikke at høre dem, eller overhører dem ubevidst. Illeris nævner den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reichs 43 ( ) begrebsdefinition på forsvar mod læring som et kropspanser eller karakterpanser 44. Illeris beskriver hvorledes den tyske socialpsykolog Thomas Leithäuser (f. 1939) påpeger andre typer af forsvarsmekanismer, der er almindelige i aktuelle læringsmæssige sammenhænge 45 ; og beskriver hvordan disse først og fremmest medfører en afvisning ; dvs. man lader ikke de pågældende impulser trænge ind i bevidstheden. Der sker dermed ingen læring. Illeris peger på at i modsætningsforholdet, hvor individet står for at skulle lave en læring ved akkomodation, for derigennem at bringe de mentale strukturer på plads i overensstemmelse med virkeligheden (Piagets læringsforståelse), kan der i stedet ske en afvisning, eller en fordrejning af læringen, der gør at den kan gå ind under en assimilation. Illeris beskriver hvordan en afvisning eller fordrejet assimilation oftest finder sted i forbindelse med det vi kalder fordomme 46. Det koster noget at opgive forsvaret. I forhold til læringens tre dimensioner henviser Illeris til at afvisning eller fordrejning oftest ligger i dimensionen for drivkraft; den individuelle tilegnelsesproces, og at det kræver tryghed og motivation at opgive dette forsvar, idet selvværdet og identiteten er afhængigt af det. Netop det at det koster noget at opgive forsvaret har jeg anvendt som den røde tråd gennem første del af forløbet for de tidligere udsendte; at få bevidsthed (kognitiv adfærd) på de omkostninger som hesten betaler ved at opgive forsvaret, og gevinsten ved det vundne. Et konkret eksempel kan være synlighed og erkendelse på hesten, som står med den deltagende og er årvågen; dvs. udviser en flugtaktiveret adfærd; højt rejst hoved; Ørerne let bagud, strakte ben, buet ryg, halen trykket ind. Jeg synliggør sammen med den deltagende hvordan hesten har det; hvilken situation den befinder sig i. Hvordan ser dens forsvarsberedskab ud? Hvad kan vi vente at den vil gøre? Derpå får deltageren først en hjulpen, derpå en uhjulpen øvelse hvor han får lejlighed til at se / eller selv hjælpe hesten med at sænke sit forsvar, hvorefter vi italesætter hvad det koster hesten at sænke sit forsvar? Er prisen f.eks. at den går glip af chancen for at kunne flygte? At den må blive i den angstfremkaldende situation mens den kommunikerer med os om at sænke forsvaret? Jeg oplever i forløbet at de tidligere udsendte med PTSD alle er i stand til at italesætte hvad det f.eks. kan koste hesten at opgive forsvaret. Det bliver afgivet subjektive bud som Det koster den at være i frygt længere tid, det koster den ubehag. Vi sænker hestens forsvar ved hjælp af vores kropssprog og lader derpå den deltagende selv afprøve hvordan han med sin vejrtrækning og sit kropssprog kan sænke hestens forsvar. Derpå itale-sætter vi hvad hesten vinder ved at opgive sit forsvarsberedskab, og jeg oplever også her at de tidligere udsendte er i 43 Østrigst-amerikansk psykoanalytiker, anerkendt for sit arbejde med Sigmund Freud. 44 Læring, Illeris, 2006, s Læring, Illeris, 2006, s Læring, Illeris, 2006, s

Anvendelse af pædagogisk læring til tidligere udsendte

Anvendelse af pædagogisk læring til tidligere udsendte Anvendelse af pædagogisk læring til tidligere udsendte - Som supplement til anerkendte behandlingsmetoder af PTSD Jette Andersen Indehaver af exmplar Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E

MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil - 28.11.16 Annemarie Gottlieb, klinikleder, ledende psykolog Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER BLIV UDDANNET MRT TRÆNER MRT Træneruddannelse for professionelle, som arbejder inden for HR, undervisning, sundhed og stressforebyggelse på arbejdspladsen. MRT TRÆNERUDDANNELSE

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.

Uddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for. Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere