MAGAZINET STOR JUNI På besøg i Hiv-Danmark Vest Hiv og depression Krop, Sygdom og Seksualitet Historie fra arbejdsmarkedet

Transkript

1 MAGAZINET STOR JUNI 2006 På besøg i Hiv-Danmark Vest Hiv og depression Krop, Sygdom og Seksualitet Historie fra arbejdsmarkedet Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

2 Hiv og depression (del I) Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 04 AIDS-Fondets prisuddeling 2006 Af AIDS-Fondet 07 Krop, Sygdom og Seksualitet Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 08 Rådgivning Vest og Café Lone 10 Hiv og depression (del II) Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 12 Aidsnet-seminar Af Jesper Klinte, Krestina Africa og Mette Dylander 15 Indrejserestriktioner for hiv-smittede Hiv-Danmark deltager i juni i FNs særlige hiv/aids-møde (UNGASS) i New York, USA, og i august ved den Internationale aids-konference i Toronto, Canada. USAs indrejserestriktioner på hiv-området udgør en hindring for mange hiv-smittede. Som formand for Hiv-Europe har Henrik Arildsen stilet et brev til USAs udenrigsminister Condoleeza Rice. Hiv-Danmark bringer her brevet i en dansk version. Historie fra arbejdsmarkedet Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder 16 Nyt fra Fyret pga. hiv og ny klamydiavariant blandt msm 18 Hiv-Danmark er en patientforening for hiv-smittede bosiddende i Danmark uanset køn, alder, seksualitet, politiske tilhørsforhold og etniske baggrund. Hiv-Danmark er en forening for pårørende, efterladte og andre, berørt af hiv og aids. Hiv-Danmark er ligeledes en paraplyforening for støttegrupper, andre patientforeninger, brugergrupper mv. Hiv-Danmark ledes af en bestyrelse af frivillige, der er medlemmer af foreningen. ISSN MAGAZINET Skinderg. 44, Kbh K T F info@hiv-danmark.dk OPSÆTNING/TRYK Hiv-Danmark/Jannerup offset A/S Trykt i eksemplarer TIDSFRIST FOR INDLÆG Juli; deadline August; deadline September; deadline REDAKTION Bent Hansen, ansvarshavende Morten Eiersted, redaktør/foto Oktober; deadline Hiv-Danmark Ete Forchhammer, Magazinet korrektur STOR Juni November: 2006 deadline Redaktionen modtager gerne indlæg. Man kan være anonym, men redaktionen skal kende kilde. Vi tager ikke ansvar for indlæg, der er sendt uopfordret til os. Vi forbeholder os ret til at redigere i indlæg. Send gerne indlæg på diskette eller på e- mail.

3 Indrejserestriktioner for hiv-smittede Kære udenrigsminister. København den 9. maj HivEurope er et netværk af hiv-organisationer i de europæiske lande (Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Storbritannien, Polen, Italien og Svejts). Vi er bekymrede over, at Deres regering fortsat forhindrer hiv-smittede i at besøge Deres land som turister. Denne Muligheden for en særlige dispensation (the waiver policy) for indrejse mellem vore lande og Deres land er besværlig og virker ydmygende for hiv-smittede, som er nødt til at bruge kræfter på at opnå dispensation. Tre kommende vigtige internationale begivenheder viser, hvor diskriminerende Deres nuværende indrejserestriktioner er, idet de gør det umuligt for hiv-smittede at rejse til Deres land: 1. FNs særlige møde om hiv/aids i New York City fra den 31. maj til den 2. juni FN har lagt særlig vægt på at inddrage civilsamfundet. Men deres indrejserestriktioner er en stor hindring for en gruppe nøglepersoner i at deltage: hiv-smittede. 2. Gay Games VII Sport og kulturelle festival, som afholdes i Chigago fra den 15. til den 22. juli Mange sportsudøvere og publikum står tøvende over for at deltage på grund af Deres nuværende indrejserestriktioner. 3. Den internationale aids-konference i Toronto fra den 13. til den 18. august. Selvom konferencen afholdes i Canada, som ikke har samme strikse indrejserestriktioner, vil mange deltagere have økonomisk fordel af og en lettere rejserute ved at benytte USAs lufthavne i transit. Men Deres nuværende visumregler gør dette problematisk. Vi beder Dem indtrængende om at genoverveje Deres lands indrejserestriktioner for lande. Vi ser frem til Deres svar. Med venlig hilsen ÅRSKONTINGENTER MM. Enkeltmedlem: Pårørende: 150 kr. 150 kr. Markér på indbetalingskortet, hvilket kontingent du betaler. Hiv-Danmark vil gerne kende Støttemedlem: Medlemsforening: kr. antallet af hiv-smittede medlemmer. Det er en hjælp for os, når vi skal søge om midler til foreningens arbejde. Al post til Tegning alene af abonnement: 250 kr. medlemmer sendes i anonyme kuverter. Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

4 Hiv og depression (del I) Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Hiv-Danmark har besøgt Skejby Sygehus for at interviewe hiv-rådgiver Tinne Laursen og forskningssygeplejerske Lotte Rodkjær om undersøgelsen om hiv og depression, som blev påbegyndt på Skejby i Hvor langt er I med undersøgelsen? Vi er ved at analysere de data, som vi har fået fra besvarelserne. Der er 376 patienter tilknyttet til Skejby og 65% har besvaret spørgeskemaerne. Vi er taknemmelige for den høje svarprocent, når man tænker på, at der på et tidspunkt har kørt andre undersøgelser samtidigt (red: levekårsundersøgelsen blandt andre), og at vores spørgeskema er et stort digert værk, siger Tinne Laursen. Det har været specielt for denne undersøgelse, at vi har tilknyttet en psykiater og en psykolog. Det har givet os en enestående mulighed for at komme mere i dybden, når vi har fundet symptomer på depression hos patienterne. Fra patienterne har tilbagemeldingerne været positive. Det er rart med fokus på andre elementer end behandling, siger de. For patienterne føler, at der allerede er fokus på det fysiske, og de er trygge ved den måde, vi tager hånd om behandlingen sammen med dem. Men der er lidt for lidt tid til at tale om, hvordan det ellers går. I er altså glade for besvarelserne om hiv og depression? Vi er dybt taknemmelige, for det er et godt materiale. Vi overvejer at spørge patienterne, om vi må opbevare deres data i to år for så igen at spørge, om de vil besvare skemaet igen. Det er for at se, om der er sket en forandring i relation til en eventuel depression. Vi samarbejder med forskere fra Melbourne, Australien, som har foretaget en Spørgeskemaet om hiv og depression blev udarbejdet i 2005 på Skejby Sygehus på dansk. Det er ikke blevet oversat til andre sprog. Derfor er der nogle, som ikke har kunnet besvare spørgsmålene, og samtidig en gruppe patienter, som vi ikke kan udtale os om. Og derfor kunne svarprocenten måske have været højere, hvis spørgeskemaet var blevet oversat. 4 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

5 Infektionsmedicinsk afdeling Q, Skejby Sygehus Hiv-rådgiver Tinne Laursen (tv) og forskningssygeplejerske Lotte Rodkjær deler kontorgang med andre fagpersoner, f.eks. en diætist, en præst og en uddannelsesansvarlig. Det giver en god mulighed for tværfaglig udveksling af ideer. Det seneste projekt, som Tinne og Lotte er involveret i, handler om god kommunikation på afdelingen. undersøgelse blandt australske hiv-smittede. Vi har brugt samme spørgeskemaer med justeringer, så resultaterne fra deres undersøgelse kan sammenlignes med de resultater, vi får. Hvad forventer I jer af undersøgelsen? Først og fremmest bliver vores viden større, hvilket forhåbentlig vil udmønte sig i praksis. Undersøgelsen kan måske hjælpe os med at udvikle et redskab, som kan medføre, at vi kan opdage tegn på begyndende depression. Besvarelserne er som sagt ved at blive indtastet nu, og det vil vare de næste par måneder. Efter sommer kan vi så begynde på den egentlige analyse af alle data og komme med et bud på mulige årsager til depression blandt hiv-smittede. Har I nogle konkrete forestillinger om depressions indvirkning på hiv? Betydningen af en depression er kompleks. På spørgsmålet om seksualitet kan en depression føre til, at man dyrker mere usikker sex, fordi man ikke er i stand til at forholde sig til, at man er hivsmittet. Men en depression kan modsat medføre, at man holder op med at dyrke sex med en deraf forringet livskvalitet. I begge tilfælde er det jo gavnligt at få det bedre. Vi er gamle rotter på feltet hiv. Vi har fornemmet en større grad af depression blandt hiv-smittede end hos andre patienter, og vi har gerne villet vide mere. Vi tror, at der er en sammenhæng Så ved også at kunne behandle en depression, kan vi jo gøre hiv-behandlingen her på Skejby Sygehus endnu bedre. Hvilke tegn er typiske for en depression? Der kan være rigtig mange. I denne undersøgelse har vi arbejdet ud fra videnskabeligt materiale. Men hvis man skal sætte mere almindelige ord på symptomerne, så kan isolation, tilbagetrækning, søvnforstyrrelser, ændret appetit, koncentrationsbesvær være tegn på depression. Når man lægger en lang række af de symptomer sammen, kan der tegne sig et billede af en depression. Men det kræver, at der bliver spurgt ind til despression. For mange hiv-smittede er der en forøget risiko for at få en depression. Mange fortæller om en angst eller om stress på grund af hiv. Får det lov til at udvikle sig over lang tid, kan det udvikle sig til en depression. Hvad er jeres mål? I første omgang ville vi gerne undersøge, om der var mange hiv-smittede, som også havde en depression. Derudover ønsker vi at klarlægge, hvem, hvordan og hvorfor hiv-smittede oftere end andre bliver deprimerede eller om de også var deprimerede inden de blev hivsmittet. Nogle af disse svar vil vi gerne bruge i praksis, når hiv-smittede kommer til kontrol. Målet er også at være med til at forebygge depression. Ved at vi bliver bedre til at tale om og sætte fokus på risikoen for depression blandt hiv-smittede, er vores mål at være med til at forebygge, at patienterne får en behandlingskrævende depression. Toke Barfods undersøgelse om hivsmittedes evne til at passe hiv-behandlingen (adhærens) viste, at ca. 30% oplyste, at de var deprimerede. Her Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

6 ved vi jo så ikke, om de reelt havde en behandlingskrævende depression. Vores undersøgelse tager et spadestik dybere, da de patienter, der har vist tegn på en depression, er blevet tilbudt samtale hos en psykiater eller psykolog. Vi er virkelig taknemmelige for den høje svarprocent, som er med til at give os et bedre indtryk, smiler Tinne Laursen. Hvordan har I tænkt jer at formidle resultaterne? - Vi ønsker helt klart at formidle vores resultater på brugergruppemøderne eller de årlige informationsmøder, fortæller Lotte Rodkjær. Er man selv klar over, at man har en depression? Nej, det er man nok ikke altid bevidst om. Det kan være svært at foklare andre, hvordan man har det. Ofte er det pinligt for den enkelte at fortælle andre, at man går og er ked af det meste af nen, at de har styr på tingene og måske spille sig til et godt humør. Det kan foregå over lang tid. Ens nære relationer vil ofte kunne fortælle dig, at du har forandret dig, men der kan jo også være tilfælde af depression, hvor man skjuler det, fortæller Tinne Laursen. Kan hiv-smittede blive bedre til at håndtere depressioner? Ved at vi får udviklet redskaber på baggrund af denne undersøgelse, kan vi blive bedre til at følge op på depressioner hos hiv-smittede. Handler det om at få taget hul på det indforståede, at det kan være svært at være hiv-smittet? - Ja, vi forstår jo alle, at det er svært at leve med hiv. Men vi spørger ofte ikke ind til, hvordan det er svært lige netop for den enkelte. Hvad er netop dine problemer? Der kan være mange forskellige, men der er dog et gennemgående problem som lukketheden om hiv. Langt de behandlingsmuligheder bliver der også skal være velfungerende. Handler det om, at hiv-smittede får mere kontrol over deres liv? Det er jo svært at svare så generelt, som dit spørgsmål lægger op til. Hvis der sættes fokus på hiv og depression, så kan hiv-smittede måske lære noget mere om sig selv altså hvordan reagerer man på forandringer som sygdom, stress og angst? indleder Tinne Laursen. At man således ved, at man kan blive deprimeret på grund af hiv, jamen den viden kan hjælpe med til, at man søger hjælp. Men der er også en række begrænsninger. I sundhedsvæsenet har vi ikke de ressourcer, det kræver at lave det psykosociale arbejde. Altså at kunne behandle alle de tilfælde af depression, som vi formoder, der er blandt hiv-smittede. Det bliver ikke prioriteret højt i sundhedsvæ- med det private som f.eks. Hiv-Danmarks rådgivninger eller privatpraktiserende psykologer, men på de større ambulatorier har man skåret psykologerne væk. Det betyder en del for samarbejdet og for det forebyggende arbejde for hivsmittede. Det er jo et paradoks, at man kan holde mennesker i live uden at tage sig af det psykiske. Men for at komme tilbage til spørgsmålet, så vil undersøgelsen give os dokumenteret viden om omfanget af depression hos hiv-smittede på afdeling Q, Skejby Sygehus og et bud på årsagerne. Det er en gruppe patienter, som skal følge en livslang behandling og både livskvalitet, og på hvor god man er til at følge sin behandling, afslutter Lotte Rodkjær. Tak! 6 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

7 Invitation Sidste år mod- på AIDS-Linien (Werner Sonne, Jette Lange, Anne- Grethe Poulsen og Poul Krog) informationsprisen (billedet), dr.med. Søren Jensen Fangel forskningsprisen og Esther Tibasiima og Kim Faber patientprisen og Kjaer Group A/S den nyindstiftede erhvervspris. AIDS-Fondets prisuddeling 2006 Af AIDS-Fondet Torsdag den 8. juni 2006 uddeler AIDS- Fondet årspriser til personer eller organisationer, som har gjort en særlig indsats på hiv/aids-området. kl på Kafé Knud, Skindergade 21 kld., København K. Alle er velkomne til at deltage! Ved arrangementet uddeles årets Patientpris, Forskningspris og Informationspris der er de tre de hovedområder som Fondet indsamler og uddeler midler til. Kafe Knud En pause midt i byen En cafe i hiv/aids-miljøet Tirsdag-Torsdag Kafe Knud Skindergade 21. kld K T Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

8 Krop, Sygdom og Seksualitet Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder I februar 2006 udgav du sammen med Bo Møhl og Preben Hertoft bogen Krop, Sygdom & Seksualitet på Reitzels Forlag. Hvad har været de væsentligste argumenter for at udgive bogen? Bogen er først og fremmest en reaktion på et enormt tabu i vores sundhedssektor: Seksualiteten. Vi ved, at sygdom og lægebehandling ofte påvirker patienternes kropsopfattelse, parforhold og seksuelle liv, men emnet bliver kun sjældent taget op. Der eksisterer, hvad vi kalder et tovejstabu : Behandleren tier stille af hensyn til patientens (og sin egen!) blufærdighed, og/eller patienten tolker lægens eller sygeplejerskens tavshed sådan, at hans/ hendes problemer må være sjældne og ligegyldige. På den måde holder man hinanden fast i en trist nedprioritering af det seksuelle aspekt. Til stor skade for patienternes trivsel og livskvalitet. Sammen med Anne-Marie Worm har du skrevet bogens lange kapitel om sexsygdomme. Heri gennemgår I bl.a. den eksisterende viden om hiv-smittedes seksualitet - er der en særlig grund til, at I gør det? Ja, for selvom vi stadig ved alt for lidt, er det i hvert fald rigeligt dokumenteret, at hiv-smittede er i massiv overrisiko for at udvikle seksuelle og samlivsmæssige problemer. Det skyldes dels sygdommens smitsomme karakter og de seksuelle forholdsregler, man er nødt til at tage. Men det skyldes i høj grad også sygdommens behandling. Og selv om kombinationsbehandlingen har været et stort gode for hiv-smittede, så er der som bekendt bivirkninger, ikke mindst af seksuel art. Det gælder både for mænd og kvinder, men mandegruppen er bedst undersøgt. Her ser man både rejsningsbesvær, forsinket sædafgang og manglende lyst, og det er væsentligt, at lægen er opmærksom på dette og tør bringe det op i sin dialog med patienten. I mange tilfælde kan problemet jo afhjælpes, bl.a. med rejsningsfremmende medicin. Bliver problemerne tiet ihjel, kommer patienten i hvert fald aldrig videre i sit (sex)liv. Bogen er skrevet i et enkelt sprog, men berører samtidig mange faglige problemstillinger. Hvem er målgruppen for denne bog? Det er helt klart en fagbog henvendt til sundhedsprofessionelle, især læger, sygeplejersker, psykologer, fysio- og ergoterapeuter. I mange år har vi hørt argumentet Vi vil egentlig gerne, men vi ved for lidt. Det var vi trætte af, så her har vores kolleger stort set al foreliggende viden om de seksuelle aspekter af en lang række hyppige sygdomme. Så håber vi bare, at de tager udfordringen op. Indtil da er patienterne nødt til selv at sætte dagsordnen og præsentere behandlerne for deres seksuelle problemer. Der er hjælp at hente, og sex ER en vigtig del af livet, selvom man har en kronisk sygdom og problemer med sexlivet. Christian Graugaard (bill.) har sammen med Bo Møhl og Preben Hertoft udgivet bogen Krop, Sygdom og Seksualitet. Bogen er på 368 sider, og den vejlende pris er 398 kr. 8 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

9 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

10 Hiv-Danmark Vest set fra Kannikegade Når du skal besøge Hiv-Danmark Vest (Rådgivning Vest eller Café Lone) i Århus, skal du gå gennem porten ved Skolegade og ind i baggården. Hiv-Danmark Vest Kannikegade 18, 8000 Århus C Tlf Fax (man-tor, ml. kl ) raadvest@hiv-danmark.dk Rådgivningen foregår fortrinsvis i Rådgivningens lokaler i Aalborg, Herning, Vejle, Århus og Odense. Efter sted på hospitalet, ude i byen eller i eget hjem. 10 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

11 Hiv-Danmarks Vest nye lokaler i Kannikegården Hiv til Hiv en mulighed for at møde en anden hiv-smittet En gruppe hiv-smittede mænd og kvinder, der som frivillige er med i gruppen Hiv til Hiv, tilbyder kontakt til andre i samme situation. Kontakt Hiv-Danmark Vest og hør nærmere. Café Lone Bøssegruppe Bøssegruppen er en lille gruppe på ca. ti hiv-smittede medlemmer, der mødes én gang om måneden til socialt samvær. Hvis du ønsker at deltage i Bøssegruppen, kan du rette henvendelse til Hiv-Danmark Vest. Indgang til Café Lone Midtjysk Gruppe Midtjysk Gruppe er en gruppe af hiv-smittede mænd og kvinder fra Ribe og Vejle Amter, der mødes én gang om måneden til en snak og socialt samvær under private former. Hvis du ønsker at deltage i Midtjysk Gruppe, kan du rette henvendelse til Hiv-Danmark Vest. Rådgivning Vest Indgang til Rådgivning Vest Baggården i Kannikegården Ung med Hiv En gruppe for hiv-smittede under 25 år i samarbejde med Skejby Sygehus. Kontakt Hiv-Danmark Vest og hør nærmere. Sorggruppen På Sankt Maria Hospice Center i Vejle har Hiv- Danmark Vest en åben gruppe for mennesker berørt af hiv/aids. Kontakt Hiv-Danmark Vest og hør nærmere. Aktuelt Har du et tema- eller gruppeønske, vil vi meget gerne høre fra dig. Tag venligst kontakt til Hiv-Danmark Vest. Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

12 Hiv og depression (del II) Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Psykolog Dorthe Gram var inviteret til Hiv-Danmarks årsmøde for at holde oplæg om depression. Hun bliver her interviewet til Hiv-Danmarks Magazinet STOR om depression. Du har beskæftiget dig med depression gennem en række år? Ja, jeg har været psykolog i år nu, så det betyder jo selvsagt, at jeg har stødt på en række tilfælde af depression. Men som jeg også sagde på Årsmødet, da jeg holdt oplæg, skete der i begyndelsen af 1990erne meget på området. tion på depression. Der kom også mere opmærksomhed på depression, på at man kunne afhjælpe depression enten ved hjælp af psykoterapi eller de antidepressive midler, som kom frem på markedet på det tidspunkt. sion tidligere? I 1994 indføres et diagnosesystem på europæisk plan. Ved den lejlighed ryger neuroserne ud, og man arbejder nu særskilt med depression. Man arbejder ikke længere ud fra en formodning om årsag, en mere freudiansk tilgang om du vil, men ser mere på symptomerne, dvs. man arbejder ud fra en diagnosticering af depression. Depression inddeles i let, moderat og svær. Men i forhold til hiv og depression. Er hiv-smittede mere deprimerede? Ja, ud fra de undersøgelser vi har, tyder det på, at hiv-smittede som gruppe er mere deprimerede end andre befolkningsgrupper. Mellem 2% og 4% af alle danske mænd og et sted mellem 5% og 9% af alle danske kvinder har en depression. Undersøgelser blandt hiv-smittede viser, at mellem 10% og 50% hiv-smittede har en depression! Tina Bruun, Brobyggerprojektet I Botswana er ca. 37 % af den voksne befolkning smittet med hiv, det vil sige ca mennersker. I 2002 begyndte Botswana sit nationale hiv-behandlingsprogram, hvor alle, der opfylder kriterierne, tilbydes gratis hiv-behandling. Jeg har i 6 måneder arbejdet i dette program, hvor mine opgaver bl.a. var at undervise personalet, og hjælpe med organiseringen af hiv-klinikkerne. I løbet af de 4 år programmet har eksisteret, er hiv-smittede sat i behandling, og det er ca. halvdelen af, hvad man regner med har brug for behandling på nuværende tidspunkt. Onsdag den 14. juni kl i Kafe Knud vil jeg fortælle om erfaringerne med hiv-behandling i et 3. verdens land, og hvilke problemstillinger Botswana har og får i fremtiden. 12 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006 Kafe Knud Skindergade 21. kld K T

13 Ved det laveste tal er der blandt hivsmittede mere end dobbelt så mange deprimerede end i andre grupper. Der er selvfølgelig en række forbehold, foruden variationen i undersøgelsernes svarprocent. Man skal stille sig spørgsmålet, om depressionen alene er frembragt på grund af hiv? Altså om der er andre forhold som problemer ved at være homo- spiller ind på de høje tal for hiv-smittede som gruppe? På Skejby Sygehus har de foretaget en undersøgelse om depression (læs artikel Hiv og depression på s. 4), hvor de har prøvet at se, om i hvor stor grad sociale og økonomiske forhold spiller ind på depression blandt hiv-smittede. Fra praksis tegner der sig et billede af, at der mange tab og svære liv med og uden hiv. Undersøgelsen på Skejby Sygehus har jo så medført, at jeg har fået henvist en del hiv-smittede til min praksis nu. For når man sætter fokus på depression og spørger ind til aspekter af det, kan man jo ikke efterlade interviewpersonerne uden at tilbyde en form for hjælp til dem, hvor en depression bliver diagnosticeret. Hvorfor er hiv-smittede mere deprimerede? Meget af det skyldes skam. Det er det, jeg ser i min praksis. Men det er kun den gruppe af hiv-smittede, som henvises fra Skejby Sygehus, så det er jo lidt på enkeltsager, at jeg her udtaler mig. Dem, jeg ser i min praksis, er altså gennemgående deprimerede på grund af skam over at være blevet smittet med hiv. De unge, som jeg har i forløb, viser tegn på tilbagetrækning. De føler, at de burde vide bedre end at lade sig være blevet smittet med hiv. Det er det, jeg tænker de trækker sig mere tilbage fra sociale sammenhænge end før. Det er et enormt tab af status for dem. Hvad er de typiske tegn på en depression? Der er en række karakteristiske symptomer. Vi oplever alle på et eller andet tidspunkt i livet en række af disse symptomer. Det der er særligt ved depression, er varigheden af tilstanden, og at den kommer til at indvirke på den enkeltes hverdag i en grad, som jeg før omtalte som tilbagetrækning. Tegnene på depression er nedsat evne til at glædes eller have interesse, nedsat koncentration man glemmer ting, har ikke samme evne til at overskue ting, og man føler sig stresset øget træthed og uoverkommelighedsfølelse, nedtrykthed, nedsat selvtillid og selvværdsfølelse og social isolation man isolerer sig, trækker sig tilbage. Ved hiv og depression er der mange selvforstærkende elementer: F.eks. følelsen af mental træthed kan meget let kobles og selvforstærkes med den fysiske træthedsfornemmelse som følge af infektionen af hiv og behandlingen af hiv. Og i tilfældene af depression blandt hiv-smittede er der yderligere denne stærke skyldfølelse. Der er her fokus på tanker om død, sygdom og selvmord. Der er en bekymring, personen tager udgangspunkt i, at det værste, der kan ske, vil ske. Når depressionen har stået på et stykke tid, kan der komme mere fysiske symptomer, såsom en ændret dagsrytme. Man vågner f.eks. alt for tidligt. Man føler sig handlingslammet og vægelsindet. Hvad er dine råd til folk, som føler sig deprimerede? Man kan først og fremmest tale med en god ven om ens egen fornemmelse. Nære venner eller familie er gode til at se, om der er sket en ændring over tid. Hvis man tager op til sin læge, kan man oftest få en henvisning videre i Kafe Knud Fest og farver En cafe i hiv/aids-miljøet Tirsdag-Torsdag Kafe Knud Skindergade 21. kld K T Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

14 systemet. Desværre er systemet sådan indrettet i dag, at førstevalget i dag er medicinen, altså en henvisning til psykiater. Psykologhjælpen er begrænset, medmindre man selv betaler. Hiv-smittede er bedre hjulpne, fordi de kan henvende sig til en organisation som Hiv-Danmark, der gratis tilbyder psykosocial rådgivning. Psykoterapeutisk arbejde dvs. en psykologisk tilgang til problemet kan i mange tilfælde gøre personer i stand til at lære noget om sig selv, og ad den vej hjælpe den enkelte med at håndtere depressionen og dens årsager bedre. Ser man alene på hiv og arbejdet med depression, ligger der i den psykoterapeutiske behandling en mulighed for at arbejde med den rådsøgende/klienten med tilpasningsprocesser, opfattelse af det kroniske og det ændrede selvbillede. Samtidig er hiv som sagt befængt med skyld. Men det er essentielt, at man er i stand til at tage forandringerne til sig. I mange andre situationer tilpasser vi os, uden at vi lægger mærke til det. Det er en menneskelig egenskab, som så at sige skal aktiveres hos den enkelte i forbindelse med hiv, hvis der opstår en hivrelateret depression. Kan man derved tale sig ud af en depression? Der er mange forhold, som spiller ind ved risikoen for at udvikle en depression i forbindelse med hiv. Hvis man er en person med et stort engagement, man opfatter problemer som udfordringer, man har en oplevelse af kontrol eller tabt og genvundet kontrol man søger alt andet lige have erfaringer med psykiske redskaber til at håndtere kriser. Risikoen for at udvikle en depression bliver så at sige mindre, hvis man er i stand til at handle. Hvordan? Hvis man er i stand til at mestre situationen, det vil sige, at man kan reducere og tåle den stress, som følger med en hiv-diagnose. Som menneske søger vi automatisk en balance, så at sige at holde næsen oven vande. Du nævnte let, moderat og svær depression. Kan alle typer behandles med psykoterapi? søgt folks erkendelse og heraf følgende evne til at håndtere situationer, peger på, at indlære en ny lære bliver til et værktøj i sig selv. At man dybest set lærer at gøre noget andet end det, som man plejer. Tilfælde i let og moderat grad kan man med fordel angribe ud fra en psykoterapeutisk vinkel. Du har selv arbejdet som psykolog på et hiv-ambulatorium? Ja, men det er mange år siden. Dengang jeg arbejdede på Marselisborg Skejby Sygehus) var udgangspunktet, at folk skulle dø. I dag er det et nyt billede, som tegner sig. Følelsen af skam er central, som jeg har nævnt et par gange her. Og fornemmelsen af at have lavstatus især i bøssemiljøet fylder også en del. På Årsmødet i Hiv-Danmark var der mange spørgsmål, og mange talte om deres egen situation. Det var rart at kunne indgå i den dialog om forhold ved hiv og depression, om hvad der er depression, og om hvordan man forholder sig til depression. Tak! 14 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

15 Invitation Fra venstre Gertrud Bjørning, Jesper Klinte, Krestina Lund Africa, Inger Olesen, Rubaramira Ruranga og Mette Dylander. Aidsnet-seminar Af Jesper Klinte, Krestina Lund Africa og Mette Dylander Vil du gerne vide mere om, hvordan danske NGOer og deres partnere i Syd kan involvere PLWHA (People living with or affected by HIV/AIDS) i deres hiv/aids-aktiviter. Så kom til et halvdagsseminar torsdag den 22. juni 2006 kl i Ibis, Nørrebrogade 86, 5. sal. På halvdagsseminariet vil en snarligt udgivet metodehåndbog blive præsenteret, som er udarbejdet af oplægsholderne Jesper Klinte, Krestina Lund Africa og Mette Dylander. Der bliver sat fokus på de internationalt vedtagne GIPA-principper (Greater Involvement of People Living with or Affected by HIV/AIDS) samt en ny arbejdsmodel for NGOinvolvering af PLWHA (frem for GIPA-pyramiden). Involvering af PLWHA Involvering af PLWHA er en udfordring. For at hjælpe involveringen på vej har Stigmagruppen under Aidsnet udgivet bogen: PLWHA make a difference! A NGO guidebook for facilitating the involvement of PLWHA. I bogen argumenteres der for, hvorfor NGO-involvering af PLWHA er vigtig, der gives eksempler på de mange roller som PLWHA kan udfylde, og der beskrives, hvordan danske NGOer og deres partnere i syd kan øge involveringen af PLWHA. For at præsentere metodehåndbogen gives en række praktiske eksempler på PLWHAinvolvering herunder David Lush fra Namibia. David Lush David Lush er medstifter af hiv-organisationen Lironga Eparu. Han fungerer som rådgiver på Ibis hiv/aids-program i Namibia og vil på seminariet tale om Speakers Bureau (et kontor, hvor hiv-smittede trænes i fortalervirksomhed), hiv til hiv-rådgivning, netværksarbejde blandt hiv-organisationer samt kampagnen Take Control (en hiv-kampagne i samarbejde med Namibias sundhedsministerium). For at få metodehåndbogens budskaber ind under huden, vil der under halvdagsseminariet være gruppearbejde og efter- følgende paneldiskussion. Din aktive deltagelse er derfor værdsat. Mødet vil foregå på engelsk og der vil blive serveret kaffe, te, vand og sandwich. Tilmelding til mette@ aids-linien.dk inden den 15. juni Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

16 Historie fra arbejdsmarkedet Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Hiv-Danmark har mødt Ana M., som er midt i fyrrene. Hun er udlænding, men har boet de sidste 4 år i Danmark. Hun er gift på 20. år med en dansk mand. Du er uden arbejde? Ja, sådan ser det ud nu. Men jeg er meget udadvendt og opsøgende. Jeg har et par gange oplevet, at jeg har fået et job, men at jeg så efter et stykke tid oplever en forandring. Det er svært at sætte ord på, men det er som om det kommer frem, at jeg fejler noget Det er svært at sætte ord på situationen. Kan du forklare det nærmere? Jamen jeg bliver jo ansat, men efter et stykke tid har jeg nogle ubehagelige oplevelser. Jeg bliver mobbet, eller jeg Hvordan? Jeg var f.eks. begyndt på en social- og sundhedsuddannelse. På mit hold var der mange 18 til 21-årige, og selvfølgelig er der forskel på, hvordan vi ser på tingene. Måske har jeg en lidt anderledes tilgang til tingene. Jeg formulerer mig selvfølgelig heller ikke så godt, og siger måske tingene lidt for direkte. Mest tydeligt oplevede jeg et møde med centerlederen, hvor hun blev meget vred over, at jeg tog papir og blyant frem, da vi påbegyndte mødet. Hun sagde, at det bare var en samtale. Men samtalen mundede nu ud i, at jeg holdt op i min praktik. Hvorfor sluttede praktikken? Der var ingen egentlig grund. Men det er svært at forestille sig, at det ikke på en eller anden måde handler om hiv. Det blev aldrig nævnt direkte, men der er jo nemmere adgang til sundhedsoplysnin- ger i et lille samfund, hvor jeg bor. Så jeg tror, at det med at jeg ikke passede ind og min manglende evne til at samarbejde måske mere handler om, at de fandt ud af, at jeg er hiv-smittet. Det er en grov anklage mod din tidligere arbejdsplads? En anklage kan det jo ikke blive til, for jeg kan ikke bevise det, som jeg siger. Jeg oplever kun, at folk fortæller mig, at jeg gør tingene anderledes. Men jeg har en fornemmelse af, at oplysninger om mig havner på min arbejdsgivers bord, sådan et stykke tid efter, som om der er gjort en slags research på mig. Jeg kan ikke tale med kolleger om det eller henvende mig andre steder. Altså, jeg bliver ansat et sted, og efter et stykke tid kommer der ubehag, og så bliver jeg fyret det er altid det samme. Så du har før oplevet at blive fyret? riindustrien. Jeg var fabriksarbejder. Det var måske ikke verdens mest interessante arbejde, og cheferne åndede en i nakken for at man kunne nå akkorden, men sådan var det. Én dag kommer jeg så til at skære mig tjekker mit skærebræt. Der er intet blod, går afsides, og jeg får at vide, at jeg skal tage op til lægehuset. Det vil jeg egentlig ikke, fordi jeg er bange for at de skal få at vide, at jeg har hiv. Men min arbejdsplads insisterer, og jeg giver efter og tager på lægehuset. Kort tid efter, altså efter et par dage, bliver jeg kaldt op på kontoret, og jeg bliver sagt op det var noget med, at jeg skulle have ændret min attitude. På det tidspunkt har du kontakt med Hiv- Danmark? Ja, de er inde på et tidspunkt, hvor min sag bliver meget kompliceret. De hjæl- 16 Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

17 per mig så at sige med forhold ved min fyring, og det var jeg glad for. Jeg havde også gjort brug af rådgivningen tidligere. fabrik, havde jeg søgt et arbejde på en anden, hvor de krævede oplysninger, om jeg havde smitsomme sygdomme. Jeg har hverken tuberkulose eller hepatitis, så derfor skrev jeg nej. De europæiske retningslinier er, at man ikke har oplysningspligt om hiv, så det holder jeg mig til. Men jeg oplevede, at min daværende praktiserende læge ikke ville underskrive en attest, hvor jeg havde anført nej for smitsomme sygdomme. Hiv-Danmark var blevet afvist på spørgsmålet om at ansætte en hiv-smittet. Nu har jeg heldigvis skiftet til en anden og yngre læge, som er meget mere indfølende. Men hvordan ser din situation ud nu? Jeg er så at sige i aktivering. Jeg er blevet sat sammen med en privat jobkonsulent efter jeg har været i jobtræning under arbejdsformidlingen. Her er jeg igen komme til at fortælle om min hiv jeg åbner mig måske for meget. Min situation ser derudover ikke særlig god ud. Sagen er, at jeg har anden etnisk baggrund, er midaldrende og foran mig står tusindvis af unge og midaldrende danske, som ikke har en sygdom som min. Men du behøver jo ikke oplyse om hiv, medmindre der skal tages særlige hensyn? For mig handler det nu om at se mennesker ud fra et hele. En accept. Fortid er fortid, men hiv er en del af mig det er mit liv. Og måske kommer jeg til at sige det nogle gange, andre gange har jeg haft fornemmelsen af, at de har gået ind og tjekket mig på PC en, altså i tilfældet med social- og sundhedsuddannelsen. Jeg har et ønske om, at jeg mere åbent kunne fortælle om hiv her i Danmark. At folk kunne se, at hiv også handler om midaldrende kvinder, som er gift og så videre. Vi er mennesker med en sygdom, og jeg ville da ønske, at vi blev mødt med en mere humanitær indstilling. Jeg forstår ikke denne her skelnen mellem sygdomme, at der nogle man ikke er skyld i og andre, som man er. Hvis ikke vi hiv-smittede åbner os, kommer vi ikke videre. Men jeg kan godt mærke, at jeg har brug for et netværk til det. Lige nu har jeg min mand og et ældre ægtepar, som er der meget for mig. Men jeg savner venner f.eks. at have venner blandt arbejdskolleger. Men jeg håber, at der måske kan komme en gruppe for hiv-smittede i Esbjerg. Fordi der må være andre som jeg. Hvad er dine ønsker? At jeg kan komme i arbejde, at jeg kan blive selvforsørgende. Lige nu tænker jeg kun frem til næste dag. Jeg møder meget modstand i samfundet, jeg har for lange sko på. Lykkedes det ikke for mig at komme i arbejde, har jeg ingen grund til at begynde på medicinen igen, for så er der ingen grund til, at jeg skal leve som en byrde. Så du er ikke i medicinsk behandling? Nej, men hvis jeg var i arbejde, ville jeg gøre alt for, at jeg ikke blev syg. Så ville jeg nok overveje, at begynde på medicinen igen. Jeg ved godt, at mine tal ikke er gode. Min virusmængde er høj og tallene for mit immunforsvar er lave. Men jeg føler mig vel tilpas lige nu, selvom det jo ikke er nogen garanti Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

18 Nyt fra Fyret fordi han er hiv-smittet Af Thomas Kristensen, Kim Eriksen blev fyret fra sit arbejde, fordi han er hiv-smittet. DRs Dagens Danmark fortalte historien, og du kan linke dig over til udsendelsen, hvis du ønsker at se den. Hiv-smittede udgør selvfølgelig ingen trussel over for kollegaer på arbejdsplad- så uvidende og fordomsfulde, at de ikke vil have hiv-smittede ansat på deres virksomhed. Kim Eriksen arbejdede på en møbelfabrik, hvor arbejdsgiveren var meget godt tilfreds med Kims arbejdskraft. Indtil Kim fortæller, at han er hiv-smittet. Kim bliver fyret med den begrundelse, at det var for farligt i produktionen. DR-udsendelsen Dagens Danmark tog sagen op torsdag den 18. maj. Her fortalte Kim Eriksen om det personlige nederlag at blive fyret på grund af hiv. Derudover bliver socialrådgiver i Hiv- Danmark, Preben Rehr, interviewet om fordomme og manglende viden omkring hiv på danske arbejdspladser. Du kan se eller gense tv-udsendelsen ved at klikke på dette link: DR1/dagensdanmark/ under Se seneste i øverste højre hjørne. Derefter vælger du torsdag den 18. maj. der Magasinet Dagens Danmark. Ny klamydia variant blandt MSM øger risiko for hiv Af Michael Nord, Amsterdam Flere tilfælde af en ny variant af klamydia blandt mænd, der har sex med mænd (MSM), får amerikanske læger til at slå alarm. En usædvanlig type af klamydia spreder sig i USA blandt bøsser og biseksuelle mænd, og får nu de amerikanske sundhedsmyndigheder til at advare om, at dette kan føre til øget risiko for hivsmitte. Den nye type lymphogranuloma venereum chlamydia kaldet LGV, skyldes den samme bakterie som almindelig klamydia. - sygdom og anden irritation i urinrøret. Klamydia kan behandles med antibiotika. Mænd, som oplever blødning fra endetarmen og tarmen, har stor sandsynlighed for at have dyrket usikker sex, siger amerikanske læger. Denne blødning øger voldsomt risikoen for hiv. Der er lige nu 80 bekæftede tilfælde af LGV i USA og tallet er stigende. De amerikanske myndigheder har 30 tilfælde blandt MSM i New York, San Francisco har registreret 20 tilfælde. så det er en besværlig vej at opspore alle tilfælde, men myndigheder råder alle MSM, der har symptomerne til at lade sig teste og behandle samt til at dyrke sikker sex. Kafe Knud En hyggelig aften i godt selskab En cafe i hiv/aids-miljøet Tirsdag-Torsdag Kafe Knud Skindergade 21. kld K T Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni 2006

19 Hiv-Danmark Formand Henrik Arildsen Træffes via Hiv-Danmark T Sekretariatet Bent Hansen, Morten Eiersted, Carsten Fohlmann & Gunner Sørensen. Mie Carstensen & Anders Dahl Skinderg. 44, 2., 1159 Kbh K T (hverdag 10-15) F info@hiv-danmark.dk Rådgivning Øst: Sjælland/ Øerne Sekretær Marianne Ambus Tina Bruun, Tonny Jensen, Solveig Roth & Allan Sørensen Skinderg. 44, 1., 1159 Kbh K T (hverdag 10-14, F undt. fredag) raadoest@hiv-danmark.dk Rådgivning Vest: Jylland/Fyn Sekretær Kirsten Sattrup Charlotte Kehlet, Preben Rehr & Anders Røge Kannikeg. 18, 8000 Århus C T (hverdag 9-14, F undt. fredag) raadvest@hiv-danmark.dk Nordjyllands og Viborg Amter Aalborg Sygehus Syd T Århus og Ringkøbing Amter Kannikeg. 18, 8000 Århus C T Vejle og Ribe Amter Blegbanken 3, 7100 Vejle T Fyns og Sønderjyllands Amter Jernbaneg. 16, 5000 Odense T Kafe Knud Ane Lillegaard Skinderg. 21, kld., 1159 K T kafeknud@hiv-danmark.dk Café Lone Kirsten Sattrup Kannikeg. 18, 8000 Århus C T , F raadvest@hiv-danmark.dk Medlemsforening Brugergruppen på Skejby Afd. Q, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N, T , bet@sks.aaa.dk Center for Sex og Sundhed Jernbaneg. 16, 5000 Odense T , F info@sexogsundhed.dk Danmarks Bløderforening Frederiksholms Kanal 2, Kbh K T , F dbf@bloderforeningen.dk Foreningen af 1. dec til fordel for hivsmittede c/o Positivgruppen, Postboks 159, 2000 Frb C Positivgruppen Tesdorpfsvej 23, 2000 Frb C T , F positivgruppen@ .dk Andre Adresser Abantulife v/beauty Chanda Pedersen T AHASG (African HIV/AIDS Support Group) v/ali Talib T , atas@get2net.dk AIDS-Fondet Carl Nielsens Alle 15 A, 2100 Kbh Ø T , F Giro: info@aidsfondet.dk, AIDS-Linien Skinderg. 27, 2., 1159 Kbh K T hverdage kl. 9-23, weekend kl info@aids-linien.dk, AidsNet Rosenørns Allé 12, 1., 1634 Kbh V T , F aidsnet@aidsnet.dk Brugergruppen på Hvidovre Afd. 144 v/gitte Agner, Kettegårds Allé 30, 2650 Hvidovre, T brugergruppen@ .dk Brugergruppen på OUH Nederg. 36,5000 Odense, T Brugergruppen på Rigshospitalet Afd. M/afsnit 5112 v/bitten Konradsen (bedst kl ), Blegdamsvej 9, 2100 Kbh Ø, T b.konradsen@rh.dk Cross-Over Ll. Kirkestr. 3, 2, 1072 Kbh K T , F info@cross-over.dk Den Folkekirkelige Aidstjen. Aids-præst Carina Wøhlk T info@helligaandskirken.dk HivInfo postboks 1132, 1009 Kbh K hivinfo@hivinfo.dk, Hiv-Pensionatet Antoinettevej 1, 2500 Valby T , info@hiv-pensionatet.dk InitHIV-Gruppen Skoleg. 6, 3770 Allinge, T Kvinde- og Mandegruppen (for heteroseksuelle) Odense Universitetshospital Kirsten Misser, T Navneprojektet c/o AIDS-Linien, Skinderg. 27, 1159 K, T , (Torsd ) info@navneprojektet.dk Sex & Samfund Rosenørns Allé 12, 1., 1634 Kbh V T , F info@sexogsamfund.dk Specialinstitutionen Forchhammersvej Forchhammersvej 18, 1920 Frb C T STOP AIDS Postboks 190, 1006 Kbh K T , F info@stopaids.dk TAWA (The African Women AIDS Awarenes) Se TICC TICC (Training, Information & Councelling Center) Ll. Kirkestr. 3, Kbh K T , M F , info@ticc.dk MAGAZINET STOR Bestyrelse Henrik Arildsen, formand Helle Andersen næstformand René Laursen, kasserer Peer Aagaard Helle Andersen Allan Aagaard Frank Bentin, suppleant Pia Vilhelmsen, suppleant Bestyrelsesmøder København København Århus Hiv-Danmark Magazinet STOR Juni

20 Skinderg. 21, kld 1159 Kbh K T Tirs-Torsdag kl Køkken åbent kl Et sted for folk berørt af hiv Tirsdag, d Hiv til Hiv fra kl Lammebov. V:Fyldig suppe Onsdag d Citronkylling. V:Spansk omelet Torsdag d Frikadeller m/pistacienødder & tranebær V: Pastaret Tirsdag d Kokos & kyllingesuppe. V:Grønne tærter Onsdag d Kl Tina Bruun holder oplæg om sin rejse i Botswana. Fra kl : Tapas Torsdag d V:Pandekager m/sommergrønt Tirsdag d Cæsarsalat. V: Kikærtebøffer m/yoghurt Onsdag d Torsdag d Oksekød i masanam. V:Porretærte Tirsdag d Fiskefrikadeller m/kaperssauce Onsdag d Skinke m/skøn kartoffelsalat V:Pasta m/kryddersauce Torsdag d Oksemørbrad på grill. V:Kartoffelomelet Tirsdag d Hiv til Hiv fra kl Chop Souye m/risnudler m/u kød Onsdag d Torsdag d Laksetærte Til alle retter serveres hjemmebagt brød & salat. Priser: forret & dessert 30 kr., hovedret 60 kr. V =Vegetar. Der kan bestilles bord på T Kafe Knud kan lejes/lånes til forskellige formål: Brug cafeen til pressemøde, kursussted, møde, foredrag, fester, middagsselskaber eller receptioner. Vi formidler gerne kokke og tjenere. Hiv til Hiv første gang den 6. juni 2006 fra kl Den første tirsdag fra kl er det muligt at træffe og tale med en anden person der er hiv-smittet. Café Lone Kontor: T (man-torsdag kl ) Café Lone: T (i cafeens åbningstid) Café Lone, Kannikegade 18, 8000 Århus C Café tirsdag ulige uger kl (spisning foregår før cafetid fra kl ) hver torsdag kl Menuplan To retter for 50 kr. Tirsdag d. 20. juni. Grillaften på altanen. Tilmelding senest 13. juni på T Café Lone holder sommerferie og åbner igen d. 15. august Husk tilmelding til mad senest torsdagen før på T eller på primitivo@mail-online.dk Rådgivning Vest Fyn og Jylland Kannikegade 18, 8000 Århus C Henvendelse på T mandag-torsdag ( ) Rådgivning Øst Sjælland og Øerne Skindergade 44, 1., 1159 Kbh. K Henvendelse på T mandag-torsdag ( ) Café TrHIVsel Jernbaneg. 16, Odense C Noaks Ark Malmö Hiv-Pensionatet Støttecenter for hiv-smittede og pårørende Mandag (kl ) spisning kl. 18 (30 kr.) Tirsdag+Torsdag, rådgivning/hjemmebesøg Onsdag (kl ) kaffe og socialt samvær Tilmelding og rådgivning på T Center for Sex og Sundhed hiv rusmidler risikoadfærd Mandag-torsdag (kl ), fredag (kl ) Frokost tirsdag-fredag (30 SEK): Tilmeld dig dagen før. Södergatan 13, Malmø. T Hiv-Pensionatet er et bo- og værested for både kvinder og mænd, der er ny-smittede eller har været hiv-smittede i længere tid. Vi tilbyder samvær, fællesskab, sund og rigtig kost til hiv-smittede, der har behov for at genvinde manglende kræfter. Vi har erfaring i at yde omsorg og psykosocial støtte, når livet gør ondt, er kaotisk eller er svært. Med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov yder vi hjælp til selvhjælp. Kontakt pensionatet på T og hør nærmere eller send en til info@ hiv-pensionatet.dk. Se mere på Hiv t Hiv chat Anonym chat mellem hiv-smittede på hver tirsdag ml. kl og kl portalen til hiv/aids-miljøet