Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser."

Transkript

1 VIA University College Studieordning Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Modulbeskrivelser Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser. Den institutionelle del udgør de uddannelsesdidaktiske principper og regler, som er fastsat af VIA Læreruddannelse og VIA Læreruddannelsen Aarhus (Del 1). Fællesdelen udgør regler for uddannelsen, som er fastsat på nationalt plan mellem alle udbydere af uddannelsen. Disse regler er derfor fælles for alle udbud af læreruddannelser i Danmark (Del 2). Almene regler om prøver. Kompetencemålsprøver i respektive fagområder. Modulbeskrivelsesdelen udgør regler for moduler fastsat af VIA Læreruddannelse og Læreruddannelsen Aarhus. Modulernes indhold og kriterier for gennemførelse (Del 3).

2 Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 Elevens læring og udvikling... 9 Lærer i skolen Undervisning af tosprogede elever kun for årgang Undervisning af tosprogede elever Specialpædagogik Almen undervisningskompetence Dansk klassetrin og Dansk klassetrin Dansk klassetrin, modul 1: Sprog og genrer Dansk klassetrin, modul 2: Skriftsprogstilegnelse Dansk klassetrin, modul 3: Fiktive tekster Dansk klassetrin, modul 4: Tekstproduktion Dansk klassetrin, modul 1: Faktiske tekster Dansk klassetrin, modul 2: Literacy Dansk klassetrin, modul 3: Fiktive tekster Dansk klassetrin, modul 4: Multimodale tekster Engelsk, herunder engelskmoduler Modul 1: Sprog og sprogbrug Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder Modul 3. Indskoling: Aldersspecialisering i engelsk 1-6. klassetrin Modul 4: Udskoling: Aldersspecialisering i engelsk klassetrin Fransk, herunder franskmodulerne Modul 1: Sprogundervisning og læreprocesser i fransk som fremmedsprog Modul 2: Interkulturel kommunikation Modul 3: Internationalisering i et fremmedsprogspædagogisk perspektiv/frankofoni Tysk, herunder tyskmodulerne Modul 1: Interkulturel kommunikation Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog Modul 3: Tyskundervisning i praksis Historie, herunder historiemoduler Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Side 2 af 307

3 Modul 2: Undervisningsformer, læring og verdens historie Modul 3: Historisk viden, metoder og fortællinger Håndværk og design, herunder moduler til håndværk og design Modul 1: Håndværk, læring og design Modul 2: Design, kultur og didaktik Modul 3: Innovation og entreprenørskab i håndværk, design Kristendomskundskab/religion, herunder kristendomskundskab/religonmodulerne Modul 1: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Modul 2: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom Modul 3: Undervisning i islam og andre religioner Madkundskab, herunder madkundskabsmoduler Modul 1: Sundhed, ernæring, måltider og madkundskabsdidaktik Modul 2: Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madvalg, madkulturer og madkundskabsdidaktik Modul 3: Maddannelse Samfundsfag, herunder samfundsfagsmoduler Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder Modul 3: Undervisning i økonomiske og velfærdsmæssige problemstillinger i Danmark, EU og i verden Matematik klassetrin og matematik klassetrin, herunder matematikmoduler gældende for studerende der er påbegyndt faget i Matematik klassetrin, modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser Matematik klassetrin, modul 2: Matematikundervisning og geometri Matematik klassetrin, modul 3: Matematisk modellering og stokastik Matematik klassetrin, modul 4: Matematikundervisning differentiering og evaluering Matematik klassetrin, modul 1: Matematiklæring, tal og algebra Matematik klassetrin, modul 2: Matematikundervisning og geometri Matematik klassetrin, modul 3: Evaluering og stokastik Matematik klassetrin, modul 4: Modellering og undervisningsdifferentiering Biologi, herunder biologimoduler Modul 1: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse Modul 3: Sundhed og fødevareproduktion biologi som laboratoriefag Side 3 af 307

4 Fysik/ kemi, herunder moduler til fysik/kemi Modul 1: Elevers læring om universet fra atom til kosmos Modul 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation Modul 3: Elevers læring i kontekst Geografi, herunder geografimoduler Modul 1: En verden i forandring Modul 2: Den nære omverden Modul 3: Aktuel geografi i en global verden Natur/ teknologi herunder moduler til natur/ teknik Modul 1: Natur/teknologi i indskolingen Modul 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet Modul 3: Eksemplarisk tema i natur/teknologi Billedkunst, herunder billedkunstmoduler Modul 1: Billedfaglige praksisformer Modul 2: Visuelt kulturprojekt Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis Idræt, herunder idrætsmoduler Modul 1: Idrætsfagets basis Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modul 3: Idrættens kulturer og subkulturer et innovativt modul Modul 3a: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Modul 3b: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Musik, herunder musikmoduler Modul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring Modul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik Modul 3: Musiklære og kreative processer Praktik Praktik modul Praktik modul Praktik modul Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet, modul Professionsbachelorprojektet, modul Specialiseringsmoduler Bevægelse, krop og trivsel Side 4 af 307

5 Inklusion i skolen Ledelse i skolen grupper, team, skoleudvikling Læreren som vejleder Lærerens kommunikative kompetence Mellemøsten samfund, religion, kultur Ressourcebaseret skole-hjemsamarbejde Scenekunst Spil-didaktik Svømmelæreruddannelsen 1. hjælp Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri Side 5 af 307

6 Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Modultype, sæt kryds Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet - Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: I forbindelse med praktikken fastholdes en observation i relation til fagets kompetencemål. Side 6 af 307

7 Under K3 eller K4 aktiviteterne forventes de studerende at foretage en ekskursion med begrundet relevans for fagets kompetenceområder. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende forskellige typer af etisk argumentation håndtere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn Vidensmål: Den studerende har viden om den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Side 7 af 307

8 Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Studieaktivitetsmodellen angiver, hvordan den enkelte studerendes arbejdstid og studiemæssige aktiviteter overordnet set må forventes at fordele sig mellem de fire anførte kategorier. Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer Kategori 1: Den lærerinitierede undervisning udgør ca. 50 timer af de samlede læringsaktiviteter og kan f.eks. indebære arbejdsformer som: oplæg og foredrag, holddrøftelser, gruppeaktiviteter med fælles opsamlinger. Kategori 2: Den lærerinitierede undervisning uden tilstedeværelse af lærer udgør ca. 100 timer af studieaktiviteterne og kan f.eks. udgøres af opgaveløsning i tilknytning til tekster, film og andet undervisningsmateriale, forberedelse af fremlæggelser for holdet, udarbejdelse af læselogs. Kategori 3: Initieret af studerende uden underviser udgør ca. 70 timer af arbejdet med studiet og består bl.a. af egne studier og forberedelse til lektionerne. Kategori 4: Initieret af studerende med tilstedeværelse af underviser udgør i alt ca. 25 timer af studietilbuddet og kan f.eks. indebære fremlæggelser for holdet med respons, vejledning til egne studier. Ideen med og forståelser af studieaktivitetsmodellen gøres til genstand for didaktiske drøftelser mellem den enkelte underviser og det enkelte hold. På det grundlag beslutter underviseren den konkrete fordeling af den studerendes forskellige studieaktiviteter, afstemt i forhold til modulets placering i uddannelsesforløbet og det konkrete undervisningshold. Der bliver således tale om didaktisk begrundede valg af varierede undervisnings- og studie- og arbejdsformer, der funktionelt og hensigtsmæssigt understøtter den studerendes deltagelse og studier af de forskellige videns- og færdighedsmål. Beslutningerne fremgår af det enkelte holds studieplaner. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: De studerende har medvirket til at udarbejde mindst ét skriftligt studieprodukt på 5 sider. Studieproduktet relaterer til videns- og/eller færdighedsmål ifølge aftale mellem underviseren og studerende De studerende har bidraget til en mundtlig fremlæggelse ved K1 undervisningen enten i forberedelses- eller udførelsesfasen, sådan som det er aftalt mellem underviser og studerende. Evalueringsformer: Side 8 af 307

9 Senest 1/3 henne i forløbet foretages en formativ evaluering mhp. den fremadrettede tilrettelæggelse af undervisningen på holdet. Modulet gennemføres som modultype: A. (opfyldelse af deltagelsespligten) Modulet afsluttes desuden med en ekstern prøve = 1. årsprøven Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. Elevens læring og udvikling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærerens grundfaglighed med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Side 9 af 307

10 Modulets relation til praksis: I modulet står iagttagelse, analyse og refleksion over skolens, lærernes og elevernes praksis centralt. De studerendes egne praksiserfaringer og observationer fra skolen inddrages i undervisningen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under hensyntagen til forskellighed i læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, anvende og begrunde forskellige vejledningsformer, kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs udvikling understøttes. Vidensmål: Den studerende har viden om elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation, udviklingsstøttende relationer, klasse-, lærings- og gruppeledelse, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring, attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning og inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen i modulet foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor dialog, gruppe- og projektarbejde, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tider): Kvadrat 1: timer Side 10 af 307

11 Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Modulet gennemføres ved opfyldelse af nedenstående objektive og kvantitative kriterier, inden for fagets temaer og kompetencemål. Samt ved opfyldelse af mødepligten. Der anvendes følgende evalueringsformer: Studenterundervisning De studerende skal på baggrund af en eller flere tekster, godkendt af underviseren, i grupper planlægge, gennemføre og evaluere involverende undervisning for medstuderende indenfor et af modulets temaer. Herunder skal den studerende give feedback på andre studerendes undervisning. Der er mødepligt for alle til denne del af undervisningen. Kommunikationsanalyse Den studerende skal på baggrund af et selvvalgt videoklip af kommunikation af undervisningspraksis observere, analysere og reflektere over interaktion ved brug af kommunikationsteoretiske begreber. Arbejdet fremlægges for holdet Der er mødepligt til præsentationerne Skriftlig opgave Den skriftlige opgave tager udgangspunkt i en lærerfaglig problemstilling i et af modulets temaer. Opgaven har et omfang af 5 sider Modulet gennemføres som modultype A. Side 11 af 307

12 Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Basis, lokalt udarb.: X Specialisering: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk Modulet godkendes til følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed, Almen dannelse/klm, Bachelorprojektet Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Der foretages empiriske undersøgelser af skole- og undervisningspraksis. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Side 12 af 307

13 Kompetencemål, som indgår i modulet: Fagområde Almen undervisningskompetence Elevens læring og udvikling Almen undervisningskompetence Almen undervisningskompetence Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. Side 13 af 307

14 I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluering af modulet. Kriterier for at bestå modulet De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APAstandard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: 1. En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt 2. En beskrivelse af metoden 3. Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed Side 14 af 307

15 4. Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse 5. Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt 6. En konklusion på resultaterne af undersøgelsen 7. En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Undervisning af tosprogede elever Kun gældende for årgang 2013 Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever Side 15 af 307

16 Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever tager afsæt i, at skolens elevgrundlag i stigende omfang er flersproget og flerkulturelt. Tosprogede elever møder i skolen et undervisningssprog, som er forskelligt fra deres modersmål, og modulet har fokus på udvikling af inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis, hvor dansk som andetsprog er en dimension i læreprocesserne i skolens undervisning. Med udgangspunkt i elevernes samlede sproglige, sociale og kulturelle forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk og -didaktisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den studerende i modulet undersøgende med sproglig og kulturel diversitet som vilkår og ressource i skolens undervisning. Der arbejdes med tosprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsanalyse, sprog som læringsredskab i skolens fag, sproglig vejledning, interkulturel undervisning samt med analyse af læremidler og evaluering i et andetsprogsperspektiv med henblik på, at den studerende begrundet kan integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Undervisningen foregår på dansk. Tekstgrundlaget er primært dansksproget, og der forekommer sekundært tekster på norsk, svensk og engelsk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet indgår i Lærerens Grundfaglighed og har et omfang på 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på dansk og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og -didaktik og tosprogethed. Modulets relation til praksis: Modulet er rettet mod tosprogede elevers deltagelse og læring i skolens fag og øvrige aktiviteter, og der arbejdes med analyse af elevtekster, læremidler og undervisningssituationer i sprogligt mangfoldige klasserum. Gennem modulet arbejder den studerende med at udvikle andetsprogsdidaktisk kompetence målrettet et eller flere af den studerendes egne undervisningsfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Modulet knytter sig til kompetenceområde 4 i Lærernes Grundfaglighed: Undervisning af tosprogede elever. Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Side 16 af 307

17 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): I modulet veksles der mellem forelæsninger på tværs af hold, holdundervisning, studie- og gruppearbejde og vejledning. Både dialog og diskussion, øvelser og oplæg og selvstændig fordybelse vægtes højt. Den studerende modtager løbende vejledning og feedback fra underviseren. Den vejledende fordeling af den studerendes arbejdstid i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen er som følger: Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerendes læringsudbytte evalueres i forhold til videns-, færdigheds- og kompetencemål for kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever. Modulet afsluttes med en skriftlig kompetencemålsprøve, som bedømmes af en intern fagkyndig bedømmer og vurderes efter 12- skalaen. Den studerende udarbejder en individuel opgave på maksimum 10 normalsider. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag Side 17 af 307

18 baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Modulet gennemføres som modultype B En skriftlig kompetencemålsprøve, som bedømmes af en intern fagkyndig bedømmer og vurderes efter 12-skalaen. Undervisning af tosprogede elever Gældende for årgang 2014 og frem Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever Kort beskrivelse af modulet: x Modulet Undervisning af tosprogede elever tager afsæt i, at skolens elevgrundlag i stigende omfang er flersproget og flerkulturelt. Tosprogede elever møder i skolen et undervisningssprog, som er forskelligt fra deres modersmål, og modulet har fokus på udvikling af inkluderende pædagogisk og fagdidaktisk praksis, hvor dansk som andetsprog er en dimension i læreprocesserne i skolens undervisning. Med udgangspunkt i elevernes samlede sproglige, sociale og kulturelle forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk og -didaktisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den studerende i modulet undersøgende med sproglig og kulturel diversitet som vilkår og ressource i skolens undervisning. Der arbejdes med tosprogethed, andetsprogstilegnelse og intersprogsanalyse, sprog som læringsredskab i skolens fag, sproglig vejledning, interkulturel undervisning samt med analyse af læremidler og evaluering i et andetsprogsperspektiv med henblik på, at den studerende begrundet kan integrere andetsprogsdidaktiske refleksioner i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Undervisningen foregår på dansk. Tekstgrundlaget er primært dansksproget, og der forekommer sekundært tekster på norsk, svensk og engelsk. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse bestået på det niveau, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 6. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Side 18 af 307

19 Modulet indgår i Lærerens Grundfaglighed og har et omfang på 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærernes grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på dansk og international forsknings- og udviklingsbaseret viden om andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og -didaktik og tosprogethed. Modulets relation til praksis: Modulet er rettet mod tosprogede elevers deltagelse og læring i skolens fag og øvrige aktiviteter, og der arbejdes med analyse af elevtekster, læremidler og undervisningssituationer i sprogligt mangfoldige klasserum. Gennem modulet arbejder den studerende med at udvikle andetsprogsdidaktisk kompetence målrettet et eller flere af den studerendes egne undervisningsfag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Modulet knytter sig til kompetenceområde 4 i Lærernes Grundfaglighed: Undervisning af tosprogede elever. Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere om andetsprogstilegnelse fremmes i egen og andres praksis støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling, inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Vidensmål: Den studerende har viden om andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers sprogudvikling Intersprog sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Side 19 af 307

20 I modulet kan der veksles mellem forelæsninger på tværs af hold, holdundervisning, studie- og gruppearbejde og vejledning. Både dialog og diskussion, øvelser og oplæg og selvstændig fordybelse vægtes højt. Den studerende modtager løbende vejledning og feedback fra underviseren. Den vejledende fordeling af den studerendes arbejdstid i modulet i henhold til studieaktivitetsmodellen er som følger: Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerendes læringsudbytte evalueres i forhold til videns-, færdigheds- og kompetencemål for kompetenceområdet undervisning af tosprogede elever. I løbet af modulet udarbejder de studerende i mindre grupper et studieprodukt, der munder ud i en mundtlig gruppefremlæggelse for medstuderende og underviser(e) på eget eller andre hold. Den mundtlige fremlæggelse ledsages af støttemateriale i form af powerpoint, prezi, film eller lignende. Studiegruppernes arbejde tager afsæt i tekster, der er udvalgt af underviseren, og som har relevans for undervisning af tosprogede elever i sprogligt mangfoldigt klasserum. De studerende skal i arbejdet med studieproduktet demonstrere evne til at: foretage begrundede analytiske nedslag i teksten og redegøre for centrale andetsprogsdidaktiske begreber og kategorier reflektere over andetsprogsdidaktiske perspektiver i forlængelse af deres analyse Skriftlig intern kompetencemålsprøve: Den interne prøve består af en skriftlig opgave udarbejdet af den studerende, der dækker kompetenceområderet: Undervisning af tosprogede elever. I opgaven analyseres en undervisningssituation, et undervisningsforløb og/eller et fagligt læremiddel fra et af den studerendes undervisningsfag på baggrund af en relevant problemstilling for dansk som andetsprog som dimension i fagene. I forlængelse af analysen giver den studerende handleforslag baseret på andetsprogsdidaktiske refleksioner med henblik på at imødekomme tosprogede elevers læring i det pågældende fag og faglige emne. Prøven kan afvikles individuelt eller som gruppeprøve efter den studerendes valg. Afvikles prøven som gruppeprøve skal der ske individualisering af den skriftlige opgave. Omfang: maks. 10 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. Modulet gennemføres som modultype B En skriftlig intern kompetencemålsprøve, som bedømmes af en intern fagkyndig bedømmer og vurderes efter 12-skalaen. Side 20 af 307

21 Specialpædagogik Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogik Kort beskrivelse af modulet: Modulet Specialpædagogik anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og handlinger og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. Modulet sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af elever i komplicerede læringssituationer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og potentialer. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teoretisk og empirisk baseret viden fra pædagogisk psykologi, socialpsykologi, specialpædagogik og fagdidaktik. Modulets relation til praksis: Centralt i modulet står den studerendes kompetencer til at identificere elever i komplicerede læringssituationer i undervisningen og tilrettelægge, gennemføre og evaluere en differentieret undervisning i relation til disse elever inden for klassens fællesskab. Modulet retter sig mod praksis dels gennem inddragelse af praksiseksempler i undervisningen, og dels gennem den studerendes Side 21 af 307

22 konkrete iagttagelser, analys og interventionsforslag i forhold til elever i komplicerede læringssituationer i skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Elevens læring og udvikling Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetenceområde 3: Specialpædagogik Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre, skabe fællesskaber og facilitere elevers læring og udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt konflikthåndtering i mangfoldige sociale sammenhænge begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde begrundet redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling lede så inklusions- og socialiseringsprocesser optimeres samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever Udarbejde elev- og handlingsplaner Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale Indsatser Vidensmål: Den studerende har viden om paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer herunder forståelser af normalitetsbegrebet (fra Specialpædagogik) internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau (fra Specialpædagogik) Inklusion og individualiserings- og socialiseringsprocesser, herunder diversitet og marginalisering (fra Elevens læring og udvikling) Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer (fra Undervisningskendskab) metoder til systematisk og løbende observation og evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil (fra Specialpædagogik) metoder til udarbejdelse af elev- og handlingsplaner (fra Specialpædagogik) forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning Side 22 af 307

23 selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde der bygger på gensidig respekt og lydhørhed Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner Samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører (fra Elevens læring og udvikling) Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde (fra Specialpædagogik) Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Indholdet i Specialpædagogik tilrettelægges og studeres i undervisnings- og arbejdsformer, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Dele af undervisningen i modulet foregår i proces- og caseorienterede forløb, hvor den studerendes egen praksis i lærings-, relations- og samarbejdsprocesser gøres til genstand for analyse og evaluering. De studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid): Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og krav til evaluering: I modulet indgår to studieprodukter: 1. Det ene studieprodukt undersøger og behandler en selvvalgt, afgrænset elevgruppe i komplicerede læringssituationer, fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder. Studieproduktet udarbejdes i grupper á 2-3 personer og har et omfang på 5-10 sider (udover forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, bilag). Studierne dokumenteres dels gennem en selvvalgt og af underviseren godkendt aktivitet på holdet (fx forumteater, grafisk facilitering, undervisning for holdet) og dels gennem den skriftlige opgave. Side 23 af 307

24 I studieproduktet skal indgå relevant og væsentligt indhold fra modulets problemfelt, der suppleres med selvvalgt litteratur udvalgt på grundlag af selvstændig litteratursøgning. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen 2. Det andet studieprodukt udarbejdes som en synopsis og har et omfang på 3-5 sider, der skal indeholde følgende: Casemateriale (eks. observation, interview, praksisfortælling) En analyse, der inddrager specifik viden om elever i komplicerede læringssituationer, samt viden om inkluderende fællesskaber og didaktiske tiltag Elev- og handlingsplaner på individ- og klasseniveau Modulet gennemføres som modultype: A (opfyldelse af deltagelsespligten) Almen undervisningskompetence Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet udvikler den almene lærerkompetence, som er, begrundet at kunne planlægge, evaluere og vurdere undervisning i folkeskolen. Modulet har fokus på didaktisk analyse og udvikling af undervisning med blik for elevens alsidige dannelse og optimale læring gennem undervisningsdifferentiering, varierede arbejdsformer, anvendelse af analoge og digitale læremidler, evaluering og feedback. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende skal have gennemført mindst ét praktikforløb. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Side 24 af 307

25 Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og knytter an til alle uddannelsens øvrige fag: undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står forskellige teoridannelser inden for den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international teori-, forsknings- og udviklingsviden om undervisning. Modulets relation til praksis: Der arbejdes med gennemførte undervisningsforløb fra de studerendes praktik. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Pædagogik og lærerfaglighed; Kompetenceområde 2: Almen undervisningskompetence omhandler rammerne for skolens og lærernes undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentiale, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt metodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater. Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge undervisning, herunder opstille læringsmål for både klassen og den enkelte elev, anvende et bredt repertoire af undervisningsmetoder, herunder inddrage bevægelse samt varierende handlings- og anvendelsesorienterede undervisningsformer, anvende et bredt repertoire af relevante læremidler og andre ressourcer, systematisk evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for feedback og videre undervisnings-planlægning og udvikling af undervisning, Vidensmål: Den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, undervisningsteori, forskellige didaktiske grund positioner samt undervisningsplanlægning herunder planlægning af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsmetoders samt analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, analoge og digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold, evaluering og feedbacks muligheder og begrænsninger i forbindelse med undervisning og læring, Side 25 af 307

26 differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer, lede undervisning under hensynstagen til lærernes intentioner og kunne gøre brug af egen professionel dømmekraft i komplicerede situationer, planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrke deres lyst til at lære og motivation for at handle, Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer, klasseledelse, lærernes handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik, kreativitet, innovation og entreprenørskab i forhold til elevens alsidige dannelse, lærerens professionelle udvikling og udvikling af pædagogisk praksis, udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning, kritisk vurdere og anvende forsknings-metoder og -resultater vedrørende under-visning og læring og planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling, forskningsmetoder, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater it og mediekompetencer. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, hvor både dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse vægtes højt. I relation til studieaktivitetsmodellen fordeler de studerendes læringsaktiviteter sig således: Kvadrat 1: timer Kvadrat 2: timer Kvadrat 3: timer Kvadrat 4: timer Tallene er vejledende I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Den studerende demonstrerer ved hjælp af et beskrevet, begrundet, analyseret og udviklet undervisningsforløb viden, færdigheder og refleksion i forhold til modulets kompetencemål. Side 26 af 307

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Lærerens grundfaglighed

Lærerens grundfaglighed Lærerens grundfaglighed BEK, Bilag 1: Lærerens grundfaglighed (LG) er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning Find vejen frem VIA University College 1. august 2017 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Aarhus Del 3: Fag og moduler Denne studieordning består af en institutionsdel,

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse Indhold Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 1 KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse... 1 LIS: Lærer i skolen... 5 ELU: Elevens læring og udvikling... 8 UTE: Undervisning af tosprogede

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Studieordning 2015/16 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i den mangfoldige skole...

Læs mere

Modulbeskrivelser 2015

Modulbeskrivelser 2015 Modulbeskrivelser 2015 Indhold Modulbeskrivelser 2015... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5 Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultype side 4 Lærerens grundfaglighed side 5 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens faglige,

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder, Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2016 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i august/oktober

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Modulbeskrivelser Årgang 2013

Modulbeskrivelser Årgang 2013 Modulbeskrivelser Årgang 2013 Indhold Generelbeskrivelse af modultyper Lærerens grundfaglighed Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens

Læs mere

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser

Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2018/19 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 LGi1: Intromodul At være ambitiøs lærer(studerende)...

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 Modulbeskrivelser 2017 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen undervisningskompetence... 5 Modul 3: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Modulbeskrivelser 2017 opdateret Modulbeskrivelser 2017 opdateret 14-03-2018 Indhold Modulbeskrivelser 2017... 1 opdateret 11-09-2017... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel... 3 Modul 1: Elevens læring og udvikling... 3 Modul 2: Almen

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 KLM 1: Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser 2016 Modulbeskrivelser 2016 Indhold Modulbeskrivelser 2016... 1 Lærerens grundfaglighed... 3 Præambel...3 Modul 1: Elevens læring og udvikling...3 Modul 2: Almen undervisningskompetence...4 Modul 3: Dannelse

Læs mere

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) xxx... 6 Almen undervisningskompetence 73600-b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600-a... 9 Elevens

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser

DEL 3: Modulbeskrivelser DEL 3: Modulbeskrivelser L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 5 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 5 Dannelse i den mangfoldige skole... 5 PL 1: Lærer

Læs mere

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet Modulbeskrivelse intromodulet... 2 Intromodul: At blive og at være lærer... 2 Modulbeskrivelser lærernes grundfaglighed... 7 Præambel... 7 MODUL 1: Dannelse

Læs mere

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver Studieordning 2016/17 Studieordningens del 3 Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1: Dannelse i

Læs mere

VIA Læreruddannelsen Skive

VIA Læreruddannelsen Skive VIA Læreruddannelsen Skive VIA University College Enkeltfag 2017 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med start i september/oktober

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Studieordning

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag

Læs mere

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m DEL 3: Modulbeskrivelser Indhold OBLIGATORISKE MODULER... 4 Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED... 4 Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab... 4 Lærer i skolen... 7 Undervisningskendskab

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Modulbeskrivelser. Indhold

Modulbeskrivelser. Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning

Læs mere

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver Modulbeskrivelser Obligatoriske elementer... 6 Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse/klm... 6 LG1:

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 5 KR 3: Islam og

Læs mere

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Indhold Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6 Almen dannelse og undervisning (Haderslev) 73620... 6 Almen undervisningskompetence 73600b... 8 Dannelse i den mangfoldige skole 73600a... 9 Elevens

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indhold. Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder

Læs mere

Modulbeskrivelser... 4

Modulbeskrivelser... 4 Indhold Modulbeskrivelser... 4 OBLIGATORISKE MODULER... 4 Dannelse i den mangfoldige skole (KLM/AD)... 4 Elevens faglige, sociale og personlige læring og udvikling... 6 Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen...

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593

Læs mere

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM...3 Elevens læring og udvikling...5 Lærer i skolen...6 Undervisning

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Uddannelsesplan Houlkærskole

Uddannelsesplan Houlkærskole VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser

Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser Studieordning for læreruddannelsen i UCC Modulbeskrivelser Studieordningen for læreruddannelsen i UCC består af tre dele: I. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler,

Læs mere

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere