WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER. vedrørende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER. vedrørende"

Transkript

1 WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER vedrørende BEHANDLING AF TOBAKSAFHÆNGIGHED juni 2001 TILRETTET EFTER HØRING I ARBEJDSGRUPPEN OKT. 2002

2 Indhold Om disse anbefalinger 3 Faglig godkendelse 3 INTRODUKTION 4 Terminologi 4 Hvorfor disse anbefalinger 4 Formålet med disse anbefalinger 5 Videnskabeligt grundlag 5 ANBEFALINGER 6 1) Anbefalinger til korte interventioner 6 2) Anbefalinger for rygestop-instruktører 7 3) Farmakologisk behandling 7 4) Anbefalinger for særlige grupper 7 5) Anbefalinger for sundhedsplanlæggere 8 Referencer 9

3 Om disse anbefalinger Disse anbefalinger om behandling af tobaksafhængighed er skrevet af Martin Raw som et initiativ fra WHO s europæiske partnerskabsprojekt vedrørende reduktion af tobaksafhængighed (WHO European Partnership Project to Reduce Tobacco Dependence). Anbefalingerne er bestilt af WHO og er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra en række europæiske lande, herunder de fire originale mållande i WHO s partnerskabsprojekt vedrørende reduktion af tobaksafhængighed: Frankrig, Tyskland, Polen og UK. Anbefalingerne blev drøftet på to europæiske WHO møder om behandling af tobaksafhængighed på videnskabeligt grundlag i London i november 1999 og i Barcelona i oktober De blev revideret på baggrund af tilbagemelding på og efter disse møder samt tilbagemeldinger fra en lang række personer og organisationer, herunder de faglige organisationer, som har godkendt dem. Da anbefalingerne er evidensbaserede og da området er i hastig udvikling, vil det være nødvendigt at opdatere anbefalingerne periodisk. Kommentarer er således velkomne, ligesom organisationer der måtte ønske at føje deres navn til listen over dem, der har tilsluttet sig anbefalingerne. Det anerkendes, at de enkelte lande vil oversætte og tilpasse anbefalingerne til deres egen terminologi og sundhedsvæsen, men det er et håb, at landene i denne proces vil holde sig så tæt som muligt til det videnskabelige grundlag. Faglig godkendelse På tidspunktet, hvor anbefalingerne blev sendt til trykning, havde følgende organisationer tilsluttet sig retningslinierne: European Medical Association on Smoking or Health, European Nurses and Midwives Against Tobacco, Europharm Forum, The European Review Group on Prevention and Health Promotion in Family Medicine and General Practice (EUROPREV), Society for Research on Nicotine and Tobacco (SRNT Europe), ASH England, ASH Scotland, British Medical Association, Comité Nacional de Prevención del Tabaquismo (Spain), Czech Medical Association, Danish Medical Association, Dentistry against Tobacco (Sweden), Georgian Medical Association, Norwegian Medical Association, Swedish Medical Association, Quit (UK), Slovenian Medical Association, World Self-Medication Industry. Bidragydere

4 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni Dette projekt har draget stor nytte af goodwill og støtte fra en række bidragydere. Vi vil gerne takke: dr. Peter Anderson, professor Gerard Dubois, dr. Jürgen Hasler, professor Albert Hirsch, dr. Jacques Le Houezec, professor Alexander Mazurek, dr. Ann McNeill, dr. Dawn Milner, dr. Martina Poetschke Langer og dr. Witold Zatonski for deres støtte og bidrag til udarbejdelse af anbefalingerne. INTRODUKTION Terminologi Behandling af tobaksafhængighed omfatter (hver for sig eller i kombination) adfærdsmæssige og farmakologiske interventioner som undervisning, råd og rådgivning, intensiv støtte og administration af farmakologiske stoffer, som bidrager til at reducere eller overvinde tobaksafhængighed hos den enkelte og i befolkningen som helhed. En rygestopinstruktør (smoking cessation specialist) er en person, der er uddannet til og betalt for at yde kyndig støtte til rygere, som har brug for hjælp til rygeophør, udover korte opportunistiske råd. Rygestopinstruktørerne behøver ikke have en sundhedsvidenskabelig uddannelse, men bør være specielt uddannede til at yde hjælp til rygeophør og der bør afsættes særlig tid til arbejdet, da det videnskabelige grundlag angiver, at dette er mest effektivt. Hvorfor disse anbefalinger Tobaksafhængighed er anerkendt som en diagnose i WHO s internationale sygdomsklassifikation (ICD-10)(1) og den amerikanske psykiatriske forenings diagnostik og statistik manual (DSM-IV)(2). I Europa vil millioner af rygere gerne holde op med at ryge og mange har prøvet, men har svært ved det, fordi tobak er meget afhængighedsskabende (3). Størstedelen af forsøgene på at holde op med at ryge sker uden hjælp udefra, og forsøgene lykkes for relativt få. Rygning er en hyppig tilbagevendende tilstand, og selv rygere i almenbefolkningen, der søger at holde op, får mange tilbagefald. Ophørsraten blandt rygere i en befolkning målt over en lang periode i et land, hvor indsatsen mod tobak er veletableret, er kun omkring 2% pr. år (3). Tobaksrygning anerkendes som en væsentlig årsag til lungekræft, hjertekar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (inkluderende bronchitis og emfysem) og forårsager 1,2 mio. dødsfald hvert år i WHO s europæiske region (14% af alle dødsfald). Hvis der ikke gøres en større indsats end den nuværende for at hjælpe de 200 mio. voksne europæiske rygere til at holde op, vil resultatet være 2 mio. rygerelaterede dødsfald i Europa om året i år 2020 (4).

5 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni Støtte og behandling m.h.p. at hjælpe rygere til at holde op er én af en lang række metoder til at bekæmpe tobakken. Det er en opgave ikke bare for den enkelte sundhedsfaglige medarbejder, men for hele sundhedsvæsenet. Støtten kompletterer andre metoder (såsom skat på tobaksprodukter, restriktioner på brug og reklame, regulering af indhold og mærkning samt offentlig informationsindsats og undervisning), men henvender sig til en specifik gruppe: dem, som ønsker at holde op og behøver hjælp (5). Det er imidlertid anerkendt, at undervisning stadig er af afgørende betydning, når det gælder information til rygere om helbredsrisici ved rygning og motivation til rygeophør, og i mange lande ledes sundhedsoplysningskampagner mod tobak af sundhedsvæsenet. Forebyggelse blandt unge vil endvidere, hvis den er effektiv, forebygge sygdom år frem i tiden, mens rygeophør i den aktuelle voksne befolkning af rygere giver en tidligere sundhedsgevinst over de næste år (6). Men støtte og behandling til at hjælpe rygere med at holde op er endnu ikke generelt til rådighed. Der er generelt ikke integreret relevante rygestoptilbud i de europæiske sundhedsvæsener, omend nogle lande er ved at etablere sådanne tilbud. Paradoksalt nok er tobaksprodukterne, som forårsager den enorme byrde af dødsfald og sygdom, der er beskrevet ovenfor, til rådighed i stort omfang i modsætning til det begrænsede udbud af hjælp til rygere med at holde op (herunder medicinske produkter beregnet på rygeafvænning). Formålet med disse anbefalinger Disse anbefalinger foreslår kerneinterventioner, der bør integreres i sundhedsvæsenerne, interventioner som ifølge solid og konsistent international dokumentation har vist sig effektive. De er bevidst korte og generelle, og ikke omfattende, og detaljer bør søges i de artikler og retningslinier, der henvises til (se nedenfor). Baggrunden for dette er den store forskel på social- og sundhedsvæsenerne i Europa, bl.a. forskelle på licensgivning vedrørende farmaceutiske produkter til behandling og andre regulative forskelle. Vi håber, hvert land vil anvende disse centrale evidensbaserede anbefalinger, som den grundlæggende struktur, på hvilken det enkelte land kan tilføje egne specifikke detaljer. Anbefalingerne er korte og må forstås ud fra konteksten fremført i denne introduktion. De dækker også de individuelle funktioner, som de enkelte sundhedsfaglige medarbejdere har i relation til behandling af rygere, samt funktionerne i den bredere sundhedstjeneste. Dette er vigtigt, da indflydelsen på folkesundheden ikke alene er et resultat af individuel klinisk effektivitet, men også af dækningsgraden - derfor vigtigheden af at engagere hele systemet, lokalt, nationalt og internationalt. Videnskabeligt grundlag Disse rekommendationer reflekterer en global bevægelse i retning af evidensbaseret (klinisk) praksis, herunder forebyggelse og viser, at et stigende antal lande vedtager evidensbaserede retningslinier til behandling af tobaksafhængighed. Et antal officielle redegørelser og retningslinier er blevet brugt som grundlag for disse anbefalinger: US DHHS Public Health Service Clinical Practice Guideline Treating tobacco use and dependence, 2000 (7); Conclusions: smoking Cessation Methods, National Institute of Public Health and Swedish Council on Technology Assessment in Health Care, Sweden (1998) (8); Conclusions and Recommendations of the

6 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni Consensus Conference, France (1999) (9); Smoking Cessation guidelines for health professionals: an update, England, 2000 (10); The Cochrane Library Systematic Reviews (11). Disse redegørelser og retningslinier er baseret på hundreder af velkontrollerede forsøg og lægger ikke alene vægt på, at behandling for tobaksafhængighed er effektiv, men også at den er omkostnings-effektiv: Guidance for Commissioners on the Cost Effectiveness of Smoking Cessation Interventions, England, 1998 (12); Curbing the Epidemic. Governments and the Economics of Tobacco Control, 1999 (13). Disse WHO anbefalinger suppleres af en WHO rapport fra et møde i Helsinki oktober 1999 vedrørende regulering af produkter til behandling af tobaksafhængighed. Helsinki rapporten påpeger kontrasten mellem tobaksprodukter, som er lette at få fat i, og produkter til behandling af tobaksafhængighed, som det er meget sværere at få, og opfordrer kraftigt til at udvikle reguleringsmetoder, som kan rette op på denne ubalance (5). Dokumentationen støtter udviklingen af tre hovedtyper af interventioner for sundheds- væsenet: Korte opportunistiske interventioner udført af sundhedsfaglige medarbejdere i deres daglige arbejde, mere intensiv støtte ved rygestopinstruktører, ofte på såkaldte ryge-stop-klinikker, farmakologiske hjælpemidler, som næsten fordobler ophørsraten i kombi- nation med mindre såvel som mere intensiv rådgivning om rygeophør. De vigtigste hjælpemidler i den sidste kategori er nikotinsubstitution og bupropion, som er bredt til- gængelige i Europa. Nikotinsubstitution kan i Europa fås på recept og i håndkøb. Bupropion fås udelukkende på recept. Alt sundhedsfagligt personale bør involveres i at yde rygere hjælp til rygeophør. Dette gøres i alle kontakter med rygere og er baseret på et relevant uddannelses- og kompetenceniveau, snarere end fagligt tilhørsforhold. Således er anbefalingerne relevante for alt sundhedsfagligt personale. De væsentlige elementer i individuel rådgivning om rygeophør er blevet beskrevet som de 4 A-er: Ask spørg om rygevaner ved enhver lejlighed, Advise tilråd alle rygere at holde op, Assist hjælp rygeren med at holde op, Arrange arranger opfølgning (14). De opdaterede US retningslinier har desuden introduceret et nyt A mellem rådgivning og hjælp: Assess vurder motivationen for at holde op (7). Det er et håb, at disse anbefalinger vil blive revideret og opdateret, når der fremkommer ny videnskabelig dokumentation og erfaring fra implementering af disse anbefalinger. ANBEFALINGER 1) Anbefalinger til korte interventioner Som del af daglig klinisk praksis, bør sundhedsfagligt personale: Ask Advise Spørge om og registrere rygestatus, holde journalen ajour, Fortælle om fordelene ved et rygeophør tilpasset den enkeltes forudsætninger og relateret til den enkeltes helbredssituation, f.eks. rygerelaterede symptomer og sygdomme eller passiv rygning ved børn.

7 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni Assess Vurdere motivationen for at holde op, Assist Arrange Hjælpe rygere i deres forsøg på at holde op (dette kan omfatte tilbud om støtte, anbefaling af at bruge nikotinsubstitution eller bupropion og information herom, henvisning til rygestopinstruktør f.eks. på en rygestopklinik, Arrangere opfølgning, hvis det er muligt. Nogle få nøglepunkter kan dækkes på få minutter: * fastsætte en stop-dag og holde helt op denne dag * gennemgå tidligere erfaringer og lære af dem (hvad hjalp? hvad var en hindring?) * udarbejde en personlig handlingsplan * identificere sandsynlige problemer og planlægge, hvordan de kan håndteres * bede familier og venner om støtte. Undervisning i tobakkens skadelige virkning, samtale om rygevaner og rådgivning om rygeophør bør indgå uddannelsen af alt sundhedspersonale. i 2) Anbefalinger for rygestop-instruktører Som supplement til de korte opportunistiske interventioner over for rygere bør sundhedsvæsenet tilbyde behandling til de rygere, som har brug for mere intensiv støtte til at holde op. Denne støtte kan tilbydes individuelt eller i grupper, og bør lægge vægt på den psyko-sociale støtte. Der er evidens for god effekt af rygestopkurser omfattende omkring fem møder af ca. en times varighed løbende over 5-6 uger. Intensiv støtte bør omfatte tilbud om og opmuntring til at bruge nikotinsubstitution eller bupropion ( hvor det er relevant ) samt klare råd og instrukser om brugen. 3) Farmakologisk behandling For tiden er de væsentligste hjælpemidler i denne kategori nikotinsubstitution og bupropion. Der er p.t. seks nikotinsubstitution produkter: plaster, tyggegummi, næsespray, inhalator, resoribletter og sugetabletter. Rygere, som ryger 10 cigaretter eller mere dagligt, og som ønsker ophør, bør tilrådes brug af nikotinsubstitution eller bupropion. Sundhedspersonale, som rådgiver om rygeophør, bør give rygere præcis information og råd om nikotinsubstitution eller bupropion. I Europa kan nikotinsubstitution fås på recept og i håndkøb. Buproprion fås udelukkende på recept og bør på baggrund af den aktuelle viden forblive receptpligtig. Dokumentation for bupropions effektivitet er for indeværende begrænset til storrygere, der får adfærds- mæssig støtte. 4) Anbefalinger for særlige grupper Rådgivning og støtte til rygeophør blandt rygere er en aktivitet for hele sundhedsvæsenet og bør efterhånden integreres så mange steder som muligt herunder på hospitaler og i lokalsamfundet. I mange lande er der imidlertid

8 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni stadig høj forekomst af rygning blandt sundhedspersonale, så i tilgift til uddannelse og undervisning som anbefalet nedenfor, bør sundhedspersonale selv få tilbud om hjælp til rygeophør. Hospitalspersonale bør spørge om patientens rygestatus ved første ambulante besøg eller ved indlæggelsen og tilbyde kort rådgivning og hjælp til dem, der er ønsker at holde op. Patienter bør informeres om et hospitals eventuelle røgfri status før indlæggelsen. Hospitalspatienter, som har brug for det, bør tilbydes nikotinsubstitution eller bupropion i relation til indlæggelsen. Hospitalet lokaliteter og omgivelser bør være røgfri. Gravide rygere bør have klar og præcis oplysning om risici for fostret ved rygning og rådes til at holde op med at ryge. De bør tilbydes støtte ved rygestopinstruktør til rygrophør til rygeophør. Rådgivning om rygeophør, der har vist sig effektiv for voksne, bør overvejes til brug blandt unge i en tilpasset form. 5) Anbefalinger for sundhedsplanlæggere Indsats med behandling for tobaksafhængighed er en yderst omkostnings-effektiv måde at reducere dårligt helbred og forlænge livet på. Sundhedsplanlæggere bør tage initiativ til og iværksætte differentieret rådgivning om rygeophør, med en kombination af interventionsformer, der er relevant i lokal sammenhæng, men med vægt på de rygeinterventioner, hvis effektivitet er bedst dokumenteret. Da rådgivning om rygeophør er så omkostnings-effektiv, bør den udbydes af offentlige og private sundhedsordninger eller tilbydes gratis. Adgang til både adfærds- og farmakologisk behandling bør være så bred som muligt med skyldig hensyntagen til lokale rammeregula- tiver og andre omstændigheder. Der bør iværksættes tiltag for at øge behandlingstilbud til rygere med lav indkomst, herunder til nedsat pris eller helt gratis. Sundhedspersonale bør undervises i at rådgive og hjælpe rygere til at holde op, og sund- hedsplanlæggere bør sikre tilvejebringelse af tilstrækkelige undervisningsbudgetter og uddannelse af sundhedspersonalet. Undervisning og uddannelse til de forskellige typer af interventioner bør ikke alene tilbydes på efteruddannelses- og klinisk niveau, men bør starte på grundlæggende niveauer, i læge- og sygeplejeskeuddannelsen og på andre relevante uddannelser. Telefonlinier med rådgivning om rygeophør kan være effektive og er meget populære blandt rygere. Det samme synes at gælde om rådgivning over Internettet. Skønt der kræves mere forskning i effektiviteten, ser disse rådgivningsformer ud til at være en service rygere sætter stor pris på, og de bør derfor være til rådighed, hvor det er muligt.

9 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni Referencer 1 World Health Organization. International Statistical Classification of Diseases and related Health Problems, 10.th revision. Geneva, World Health Organization, American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 4.th edition (DSM-IV) Washington, American Psychiatric Association, Tobacco Advisory Group, Royal Collage of Physicians. Nicotine Addiction in Britain. London, Royal Collage of Physicians, World Health Organization Europe. Partnership to Reduce Tobacco Dependence. Copenhagen, World Health Organization, World Health Organization. Conclusions of conference on the regulation of tobacco dependence treatment products. Copenhagen, World Health Organization, Peto R, Lopez A. Future worldwide health effects of current smoking patterns. In koop CE, Pearson CE, Schwartz MR (Eds.) Critical Issues in Global Health. San Francisco, Jossey-Bass, Fiore MC, Bailey WC, Cohen SJ, et al. Treating Tobacco use and Dependence. Clinical Practice Guideline, Rockville, US Department of Health and Human Sevices, SBU Board of Directors and Scientific Advisory Commitee. Conclusions: Smoking Cessation Methods. Stockholm, National Institute of Public Health and Swedish Council on Technology Asscessment in Health Care, Agence Nationale d Accreditation et d Evaluation en Sante. Consensus Conference on Smoking Cessation; English summary by Jacques Le Houezec. Paris, ANAES, West R, McNeill A, Raw M. Smoking cessation guidelines for health professionals: an update. Thorax, December 2000, in press. 11 Lancaster T, Stead L, Silagy C, Sowden A. Effectiveness of interventions to help people stop smoking: findings from the Cochrane Library. BMJ , Parrrott S, Godfrey C, Raw M, West R, McNeill A. Guidance for commissioners om the cost-effectiveness of smoking cessation interventions. Thorax 1998; 53 Supplement 5 Part 2.

10 WHO evidensbaserede anbefalinger vedrørende behandling af tobaksafhængighed, juni World Bank. Curbing the Epidemic. Governments and the Economics of Tobacco Control. Washington, World Bank, Glynn TJ, Manley MW (1989) How to help your patients stop smoking. A National Cancer Institute Manual for Physicians. Washington, US Department of Health and Human Services.

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

om hjælp til rygestop hos

om hjælp til rygestop hos Hvordan honorere ønsket om hjælp til rygestop hos rygere med psykisk lidelse? Projekt Forstærket indsats over for storrygere i Vestklyngen Projektleder Mia Lundquist milj@struer.dk, 40 87 91 17 Projekt

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger

METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger 2003 Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Redaktion Helle Hilding-Nørkjær,

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Rygeafvænning i almen praksis

Rygeafvænning i almen praksis Rygeafvænning i almen praksis Erfaringer fra Vestsjællands Amt Evalueringsrapport 2005 Udarbejdet af videnskabelig medarbejder cand.scient., ph.d. Joan Bentzen Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum Source: www.project-read.com TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum 22/11/2015 1 Hvad er health literacy? Health literacy på dansk Hvorfor er health literacy

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI)

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer (150116/KIBI) Projekttitel/aspekt NKR for Rehabilitering af Prostatakræft - Guidelines Projektgruppe Eik Bjerre (fagkonsulent) / Rasmus Trap Wolf (projektleder)

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET

METASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende

Læs mere

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen

Strategi for Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen Strategi for Hospitalsenheden Horsens 2017-2020 Hospitalsenheden Horsens Hospitalsledelsen FORORD Udgangspunktet for 'Strategi 2017-20 for Hospitalsenheden Horsens' er det fælles, regionale målbillede,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Råd om tobaksophør at finde balancen

Råd om tobaksophør at finde balancen 1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt

Læs mere

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden 473 10,5% 1009 22,3% 973 21,5% 700 15,5% 1362 30,2% Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

"Young People: For a Life without Tobacco" et ungdomsmanifest

Young People: For a Life without Tobacco et ungdomsmanifest "Young People: For a Life without Tobacco" et ungdomsmanifest Begrundelse for forslaget Vi unge i Europa er dybt bekymrede over den skadelige virkning, som rygning og passiv rygning har på mennesker og

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU Jan Sørensen Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Sundhedsøkonomi (5 ECTS) Forfatter: Jan Sørensen

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse

AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse AGREE vurderinger af guidelines NKR for medicinsk vedligeholdelses af bipolar lidelse Titel Evidence-based guidelines for treating bipolar disorder: revised second edition-- recommendations from the British

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham Sundheds- og Ældreudvalget, Kulturudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 444, KUU Alm.del Bilag 111 Offentligt Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Tidlig opsporing af KOL

Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere