Miljørapport. VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming UDKAST. Juli 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørapport. VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming UDKAST. Juli 2017"

Transkript

1 Miljørapport VVM-redegørelse og miljøvurdering Biogasanlæg øst for Lemming Juli 2017 UDKAST

2 Miljørapporten er udarbejdet af Silkeborg Kommune i samarbejde med PlanEnergi Forsideillustration: Visualisering af biogasanlægget fra Ingerslevvej

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ikke teknisk resumé 8 3. Lovgivning og planforhold Projektbeskrivelse Alternativer Miljøpåvirkninger under anlæg og drift Afværgeforanstaltninger Overvågningsprogram Metoder 65 Oversigt over bilag Bilag 1: Visualiseringsrapport Bilag 2: OML-beregninger MILJØRAPPORT 3

4 Forord Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et biogasanlæg på en grund udlagt til landbrugsformål øst for Lemming. Anlægget er omfattet af Bilag 1 i VVM bekendtgørelsen, og der skal således udarbejdes en VVM-redegørelse. VVM er en forkortelse for Vurdering af Virkning på Miljøet, og nærværende rapport udgør VVM-redegørelsen for det pågældende biogasanlæg. I redegørelsen skal projektet beskrives og anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer skal beskrives og vurderes. Silkeborg Kommune er ansvarlig for, at VVM-redegørelsen bliver udarbejdet og står også som udgiver af rapporten. Myndighedsmæssigt skal der i forbindelse med realiseringen af et større projekt også udarbejdes en miljøvurdering. Miljøvurderingen skal omfatte de samme emner som nævnt ovenfor, men herudover vurdere effekter på menneskers sundhed samt beskrive hvordan kommunen vil overvåge at hensynet til miljøet overholdes. Det er derfor i nærværende sammenhæng fundet hensigtsmæssigt at udvide VVM-redegørelsen med to afsnit dækkende de nævnte forhold, således at nærværende rapport både udgør en VVM-redegørelse og en miljøvurdering. Den kombinerede VVM-redegørelse og miljøvurdering ledsages af et Ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste konklusioner kortfattet er opsummeret. Der er desuden for biogasprojektet udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantilæg, som er offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. 4 MILJØRAPPORT

5 1. Indledning Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et biogasanlæg ved ejendommen Allingvej 13, 8632 Lemming. Etablering af et biogasanlæg vil indebære en række klima- og miljømæssige fordele i kombination med økonomiske fordele for landbrugs- og energiproduktion i kommunen. Således vil biogasanlægget bidrage til at: Understøtte energiproduktionen baseret på vedvarende energi Nedsætte udledningen af drivhusgasser Optimere ressourceudnyttelsen og genbrug Mindske lugtgener fra landbrugsproduktionen fordi afgasset gylle lugter mindre end rå gylle Øge gødningsværdien af gylle Øge antallet af arbejdspladser i området Understøtte en fortsat stor animalsk produktion i området. Silkeborg Kommune har derfor et ønske om at skabe mulighed for at etablere et biogasanlæg. Biogasanlægget skal kunne behandle ca ton biomasse årligt, og der vil være mulighed for at opgradering af biogas til naturgaskvalitet og afsætte den til naturgasnettet. Biogasanlægget skal etableres på Allingvej 13, 8632 Lemming, Matrikel nr. 22m, Lemming By, Lemming i Silkeborg Kommune. MILJØRAPPORT 5

6 Organisk affald, fx. gylle og madaffald, sendes til biogasanlægget i stedet for at blive spredt på markerne eller bortskaffet på anden vis. På biogasanlægget udvindes gassen af biomassen. Gassen renses og sendes ud i gasnettet, hvor den erstatter almindelig naturgas til boligopvarmning, industri, transport mv. Opgraderet biogas afsat til naturgasnettet Den afgassede gylle er fremragende gødning og sendes derfor tilbage til landmændene. Gødningen lugter mindre end før, og dens næringsstoffer optages bedre i afgrøderne Miljørapport og planforslag Denne miljørapport indeholder VVM-redegørelse og miljøvurdering for et biogasanlæg med en biomassekapacitet på op til ton. Der er derudover udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, samt forslag til lokalplan for projektet. Miljørapport og planforslag sendes i offentlig høring i 8 uger. Efter høringsperioden skal de indkomne høringssvar sammenfattes og planforslagenes endelige indhold skal vurderes. Derefter skal der i byrådet ske en endelig behandling og beslutning om kommuneplantillæg og lokalplan med miljøvurderingsrapport. Der skal derefter gives en VVM-tilladelse med vilkår for anlægget. Der er klageadgang i forhold til planer, miljøvurdering, og VVM-tilladelsen. Der skal gives en lang række tilladelser til etableringen af biogasanlægget. Ud over VVM- 6 MILJØRAPPORT

7 tilladelse og miljøgodkendelse, som tidligere er nævnt, drejer det sig om byggetilladelse og eventuelle tilladelser efter vejloven mv. Det er bygherres pligt og ansvar at søge de nødvendige tilladelser, og sikre lovligheden af alle aspekter af projektet. Der vil blive givet klagevejledning ved alle relevante afgørelser. Se mere om lovgivning og klageadgang i kapitel Læsevejledning I denne redegørelse finder du først et ikke-teknisk resumé af rapporten, efterfulgt af en gennemgang af gældende lovgivning og planforhold. Derefter følger en projektbeskrivelse og en redegørelse om overvejede alternativer. Herefter kommer selve vurderingen af biogasanlæggets påvirkninger af miljøet, kapitel 6. De miljøforhold der potentielt kan blive mest påvirket af projektet er gennemgået i enkelte afsnit. Det er Lugt og Luft, Støj og Vibrationer, Vejforhold og Trafik, Geologi og Grundvand, Kulturarv og Landskab, samt Natur, Flora og Fauna. I et efterfølgende afsnit er de øvrige miljøforhold gennemgået alle er ubetydeligt påvirket af projektet. Miljøpåvirkningerne er vurderet og beskrevet efter de principper, der er gennemgået i kapitel 9. I kapitel 7 beskrives relevant afværgeforanstaltninger, mens der i kapitel 8 er forslag til overvågning. Rapporten er suppleret med følgende bilag: visualiseringsrapport og OML-beregning. MILJØRAPPORT 7

8 2. Ikke teknisk resumé 2.1. Projektet Denne miljørapport omhandler etablering af et biogasanlæg i Silkeborg Kommune. Biogasanlægget etableres på Allingvej 13, 8632 Lemming. Anlægget placeres på en del af matrikel 22m, Lemming By, Lemming. Formålet med projektet er bl.a. at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området, samt at producere biogas der opgraderes til naturgaskvalitet og afsætte den til naturgasnettet. Placeringen på matrikel 22m er optimal i forhold til råvaremængderne, der skal bruges til at producere biogas. Det fuldt udbyggede anlæg med en kapacitet på ca ton biomasse årligt vil have en gasproduktion svarende til 6,4 mio. m 3 rå biogas årligt. Det bebyggede anlæg vil samlet udgøre ca m 2, med en maksimal bygningshøjde på ca. 26 m. over terræn. Flydende biomasse, i form af husdyrgødning fra landbruget tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/lossehallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Der hvor det er teknisk og økonomisk muligt etableres rørledninger direkte mellem enkelte landbrug og biogasanlægget, det drejer sig om følgende tre leverandører: Allingvej 13 og 16 og Ingerslevvej 7. Dybstrøelse, majsensilage, halm og hvede tilføres med lastvogn eller traktor til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Anlægget baseres på traditionel og velkendt biogasteknologi, hvor den tilførte biomasse udrådnes i anaerobe forhold under termofile vækstbetingelser, dvs. ved ca. 52 grader. Anlæggets til- og frakørsel vil foregå fra Allingvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 120 m nord for den eksisterende indgangsvej til ejendommen. Der vil ved det fuldt udbyggede anlæg være op til 20 kørsler pr. dag - 10 kørsler til og 10 kørsler fra anlægget. Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet Alternativer Nul-alternativet For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Derfor skal det kortlægges hvordan miljøsituationen er på basis af de nuværende forhold, og hvordan miljøsituationen ser ud, hvis der etableres et biogasanlæg. Nul-alternativet beskriver den eksisterende situation og anvendes som udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningerne ved etablering af et biogasanlæg. 8 MILJØRAPPORT

9 I nul-alternativet fortsættes håndteringen af biomasserne som hidtil. Det vil dermed betyde at gylle spredes på markerne som hidtil. Ved nul-alternativet vil der ikke være risiko for lugt fra det ikke-eksisterende anlæg, men der kan ligeledes heller ikke opnås de reducerede lugtgener, som den afgassede gylle vil medføre sammenlignet med den normale udbringning af rågylle. Der vil desuden ikke være en øgning i trafikken. Ved nul-alternativet skal der findes et alternativ til biogasanlægget for at nå Silkeborg Kommunes målsætning om at være CO 2 -neutral i Alternative løsninger og anlægskoncepter Biogasproduktion er på nuværende tidspunkt den eneste realistiske teknologi til udnyttelse af lavværdige og flydende biomasser som f.eks. gylle til energiproduktion. Gyllen vil dermed fortsat skulle udspredes på markerne som hidtil, hvis ikke der etableres et biogasanlæg. Lemming Nisset Kort Oversigtskort med biogasanlæggets placering ved Allingvej 13 vist med orange markering MILJØRAPPORT 9

10 Det er derfor vurderet at tilgængelige alternativer hvis nogen ikke har det samme miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele, som ved etablering af et biogasanlæg. Derfor er disse alternativer ikke undersøgt nærmere. Biogasteknologien vurderes desuden at være den mest fordelagtige teknologi til en optimal udnyttelse af næringsstoffer, og til at sikre størst mulig planteoptagelse og mindst muligt tab. Alternative placeringer I forbindelse med den indledende optimering af projektet er andre placeringer blevet screenet, hvorefter det er vurderet at den ansøgte placering i tilknytning til Allingvej 13 er den mest hensigtsmæssige. Dette af hensyn til transportafstande i forbindelse med ind- og udlevering af biomasser. Ud over 0-alternativet er der derfor ikke undersøgt alternativer i denne Miljørapport Miljøvurderinger Miljøpåvirkningerne af biogasanlægget er vurderet i både anlægs- og driftsfase. Lugt og Luft Under normal daglig drift vil der næppe være erkendelige lugtgener fra anlægget hos de nærmeste naboer. Men under uheld og særlige driftsforhold kan det ikke udelukkes, at der af og til vil kunne forekomme lugtgener i den nærmeste omegn. Naboer og kommune vil blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde. Mens anlægget indkøres, kan der i løbet af en periode over 1-3 måneder dog kortvarigt forekomme mere lugt. Til gengæld vil udspredning af den afgassede gylle på markerne medføre mindre lugt end almindelig gylle. Støj og Vibrationer Støjen fra byggepladsen er meget varierende dels over den enkelte arbejdsdag og dels over anlægsfasen. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. Støjpåvirkningen i driftsfasen vil komme fra trafik på anlæggets arealer samt fra de stationære støjkilder, herunder udendørs motorer og ventilationsanlæg. Det skal sikres, at det relevante installationer er tilstrækkeligt støjdæmpede til, at det samlede støjbidrag fra anlægget ikke overstiger de vejledende grænseværdier. Vejforhold og Trafik Der må forventes en forøget trafikbelastning igennem flere landsbyer, med Nisset som den by, der vil blive mest belastet. Den samlede forøgelse drejer sig om ca. 20 biler ekstra pr. dag. 10 MILJØRAPPORT

11 For at mindske generne vil det være muligt at tilrettelægge transporter og kørselsruter, således, at der køres mindst muligt på udsatte strækninger i de timer på dagen, hvor trafikken i forvejen er tættest. Dette beror på aftale mellem ejeren af biogasanlægget og transportører. Det vil ikke være muligt for Silkeborg Kommune at stille særlige krav til konkrete kørselsruter, mm. Geologi og Grundvand Anlægget placeres på et areal med almindelige grundvandsinteresser (OD). I forhold til grundvandsinteresser er risikoen for forurening minimal. Der sker grundvandsdannelse i området, men magasinet er dækket af ca meter moræneler, der yder en god beskyttelse mod forurening af magasinet. Ovenstående sandsynliggør, at grundvandsspejlet i området vil stå langt dybere end dette, og der vil derfor ikke blive behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i byggeperioden. Kulturarv og Landskab Der er ikke kendskab til, om der skulle kunne findes arkæologiske interessant ting på lokaliteten, ligesom der ikke er noget der taler for, at arealet har særlig rekreativ værdi. Biogasanlægget er placeret på åbne marker, så der ikke sker væsentlige påvirkninger af værdifulde landskaber. Desuden er det enkelte anlæg tilpasset landskabet ved placering af bygningerne, valg af farver og etablering af beplantning, som vil afskærme anlæggene. Den største visuelle påvirkning fra naboejendomme vil være ved nærmeste naboer på Ingerslevvej både øst og vest for Allingvej, på Østerbyvej øst for Allingevej og nærmeste boliger på Allingevej. Inden for meter vil der være en moderat visuel påvirkning. Fra længere afstande og fra udkanten af Lemming vil der være en lille til ubetydelig visuel påvirkning. Natur, Flora og Fauna Ingen områder med beskyttet natur påvirkes af projektet. Det være sig mindre -3 beskyttet natur eller større (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder), da projektet placeres i god afstand til sådanne. Beregningen af kvælstofdepositionsbidrag på maksimalt på 1,5 g/ha pr. år, ved nærmeste 3-område er ligeledes ubetydelig i forhold til den generelle deposition for området. Energibalance, klimagasser og andre forureninger Energibalancen for anlægget er opgjort til ca. 17 gange så stor en bruttoenergiproduktion som forbrug. Det giver sig naturligvis også udslag i en positiv effekt mht. emissionen af kuldioxid, CO 2. MILJØRAPPORT 11

12 Alene energiproduktionen (fratrukket dieselforbruget til bl.a. lastbiler m.m.) vil årligt resultere i en reduktion af CO 2 -emissionen med ca tons pr. år, og dermed være positivt i forhold til risikoen for klimaforandringer pga. emission af såkaldte klimagasser. Herudover vil projektet have en positiv klimaeffekt fordi gylle ikke længere i flere måneder ligger og afgasser metan i landmandens gylletank, mens den opbevares til senere brug, men nu i stedet afgasses under kontrollerede forhold på biogasanlægget. Hertil kommer, at afgasset gylle som gødning ikke bidrager med helt så meget lattergas som rågylle, og da såvel metan som lattergas er kraftige drivhusgasser vil begge dele i klimamæssig sammen hæng have en positivt effekt og omregnet bidrage med en reduktion i drivhusgasser på yderligere ca tons CO 2 -ækvivalenter. Øvrige miljøpåvirkninger Øvrige miljøpåvirkninger af støv, ressourceforbrug, energiproduktion, vandforbrug og spildevandsproduktion, overfladevand og jord, jordbrugsmæssige forhold, menneskers sundhed og rekreative forhold vurderes alle til at være ubetydelige. Faktaark Årlig CO 2 -udledning Positiv Reduceret med ton/år Udvaskning af kvælstof fra marker Positiv Reduceret, afhængig af afgrødetype Påvirkning af beskæftigelse Positiv 4 fuldtidsbeskæftigede Påvirkning af sundhed Positiv Mindre skadelig emission Påvirkning af dyreliv Ubetydelig Ingen identificerbare Påvirkning af natur og miljø Ubetydelig Ingen identificerbare Påvirkning af grundvandsinteresser Ubetydelig Risiko for forurening ubetydelig Lugtgener fra anlæg Lille Evt. under vedligehold og indkøring Lugtgener fra gylleudbringning Positiv Reduceret. Effekt i hele udbringningsområdet Støjgener Lille Især omkring anlæg Trafikale gener Moderat/væsentlig Øget transport gennem nærområdet Visuel påvirkning Moderat Sløres af beplantning Tabel 1: Opsummering af fakta om biogasanlægget 12 MILJØRAPPORT

13 3. Lovgivning og planforhold Herunder gennemgås de væsentlige love og planforhold, der er relevante for vurderingen af miljøpåvirkninger ved etablering af et biogasanlæg VVM-bekendtgørelsen I Danmark er EU s VVM-direktiv 1 implementeret i lovgivningen ved flere forskellige sæt regler. Den lovgivning, der er relevant i denne sammenhæng er: Bekendtgørelse nr af 23/11/2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen). Det anmeldte anlæg (anmeldt d. 24. februar 2017) er på grund af sin størrelse (dvs. kapacitet) omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 10, og anlægget er derfor obligatorisk VVMpligtigt. Silkeborg Kommune er VVM-myndighed i forhold til projektet. VVM-redegørelse VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Som angivet ovenfor er der udarbejdet en VVM-redegørelse der beskriver og vurderer sandsynlige og væsentlige virkninger på miljøet igennem anlæg og drift af biogasanlægget. VVM-redegørelsen indeholder desuden oplysninger om hvilke tiltag der er gjort for at afværge projektets mijløpåvirkninger.. Inddragelse af offentligheden i processen VVM-bekendtgørelsen fastlægger, at der inden Silkeborg Kommune tager endelig stilling til hvad VVM-redegørelsen skal belyse, skal indkaldes ideer og forslag fra offentligheden. I Silkeborg Kommune er denne høring omtalt som debatfasen. Silkeborg Kommune har i perioden fra den 6. april til den 24. april 2017 afholdt debatfase. I forbindelse med debatfasen har kommunen udsendt idéoplæg hvor borgere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder opfordres og gives mulighed for at komme med idéer og forslag til indholdet i miljørapporten for biogasanlægget. Silkeborg Kommune har indenfor høringsperioden modtaget 14 høringssvar. Derudover fastlægger bekendtgørelsen at VVM-redegørelsen skal fremlægges i 8 ugers høring sammen med det tilhørende kommuneplantillæg og lokalplan. Klageadgang efter afslutning af processen Silkeborg Kommune skal, når VVM-processen er afsluttet, udstede en VVM-tilladelse til projektet. Projektet kan først igangsættes, når VVM-tilladelsen er meddelt. MILJØRAPPORT 13

14 Kommunens VVM-tilladelse vil kunne påklages. Der vil blive givet klagevejledning, når de relevante afgørelser træffes Planloven Planloven fastlægger at en kommune skal tilvejebringe en lokalplan for væsentlige bygge- eller anlægsprojekter, og krav til hvad en kommuneplan kan/skal indeholde. Da et biogasanlæg er et væsentligt bygge- og anlægsarbejde, er der udarbejdet et forslag til lokalplan for projektet, Lokalplan nr Biogasanlæg Allingvej 13. Hertil er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 10 til Kommuneplan med bl.a. kommuneplanrammer for den valgte placering, da de pågældende arealer ikke allerede er udlagt til biogasanlæg i den gældende kommuneplan. Hvor VVM-redegørelsen analyserer og vurderer projektets påvirkninger af miljøet fastsætter kommuneplantillægget de overordnede rammer for projektet, mens lokalplanen fastsætter præcise bestemmelser for anlæggets udformning. Lokalplan og kommuneplantillæg muliggør forslaget i VVM-redegørelsen. Lokalplanen vil ikke kunne vedtages endeligt før kommuneplantillægget vedtages. Inddragelse af offentligheden i processen Planloven fastlægger at planforslagene skal fremlægges i 8 ugers høring. Derefter kan planforslagene vedtages endeligt. I den forbindelse vurderer Silkeborg Kommune de indkomne høringssvar, og hvorvidt disse skal have betydning for planernes endelige udformning. Mindre væsentlige justeringer i planerne kan indarbejdes ved endelig vedtagelse, mens større ændringer i plangrundlaget vil kræve, at der finder supplerende eller ny høring sted. Klageadgang efter afslutning af planprocessen Når planforslagene er vedtaget endeligt og offentliggøres kan retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet. Der vil blive givet klagevejledning ved offentliggørelsen Miljøvurderingsloven I henhold til miljøvurderingsloven 2 er nogle former for planer og programmer omfattet af kravet om miljøvurdering. Miljøvurderingsloven er i lighed med VVM, baseret i et EU-direktiv. Det overordnede formål med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til, at myndigheder inddrager og overvejer miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planer, der kan påvirke miljøet væsentligt. Det er fastlagt i lovens 14 MILJØRAPPORT

15 bilag hvilke typer planer, der er omfattet af kravet om miljøvurdering. Den aktuelle planlægning skal danne grundlag for etablering et anlæg, som er obligatorisk VVM-pligtigt efter VVM-bekendtgørelsen, og da det derfor ikke kan afvises at kommuneplantillæg og lokalplan kan medføre miljøpåvirkninger har Silkeborg Kommune miljøvurderet planforslagene, jf. miljøvurderingsloven 4 stk. 1. Indholdsmæssigt er der stort sammenfald mellem kravene til en VVM-redegørelse og en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Der stilles dog nogle krav i miljøvurderingsloven, som ikke gælder for en VVM-redegørelse. Følgende supplerende krav er nævnt i miljøvurderingsloven: 4, stk. 3. Myndigheden skal høre andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget til plan eller program, før der træffes afgørelse efter stk. 2, jf. også 12. 9, stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for, - 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, - 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og - 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Silkeborg Kommune har hørt berørte myndigheder jf. 4. stk. 3 i forbindelse med debatfasen. Den sammenfattende redegørelse skal indarbejdes i miljøvurderingen når de planforslag, som miljøvurderingen omhandler, vedtages endeligt. Fra de. 16 maj 2017 erstattes Lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015 af lov nr. 425 af 18/05/2016 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 3.. Ifølge 57 stk. 8 pkt. 2 finder de hidtilgældende regler for 11g-11 i Planloven og i bekendtgørelse nr af 16/12/2015 (Bekendtgørelse nr af 23/11/2016) fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis der er blevet indkaldt til idéer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold. Ifølge 57 stk. 3 er det samme gældende for miljøvurdering af planer og programmer hvis berørte myndigheder er hørt (scoping) eller høring er igangsat inden 16. maj For dette projekt gælder, at både miljøvurdering og VVM-redegørelse skal udføres efter lovgivning der er gældende før 16. maj Miljørapport Miljøvurderingsloven fastlægger både krav til tilvejebringelsesprocessen og til indholdet i en miljøvurdering. De indholdsmæssige krav er stort set sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse. Der udarbejdes derfor én samlet miljørapport, som indeholder både VVM-redegørelsen og MILJØRAPPORT 15

16 miljøvurderingen. Miljørapporten udarbejdes, så den opfylder kravene i begge sæt bestemmelser. Det vil bl.a. sige, at der udarbejdes en sammenfattende redegørelse efter offentlighedsfasen, jf. ovenfor nævnte 9, stk. 2. Inddragelse af offentligheden i processen Myndigheden skal i henhold til miljøvurderingslovens 7 stk. 4 høre andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Berørte myndigheder der er blevet hørt er; Miljøstyrelsen, Viborg Kommune, Ikast-Brande Kommune, Horsens Kommune, Skanderborg Kommune og Favrskov Kommune Herudover fastlægger miljøvurderingsloven at regler og krav om offentlighed følger reglerne for den plan, som miljøvurderingen handler om. Det vil i dette tilfælde sige at planlovens krav følges. Klageadgang Der er klageadgang i forhold til miljøvurderingen når denne afsluttes samtidig med den endelige vedtagelse af de planer, den belyser. Der vil blive givet klagevejledning når planerne offentliggøres Vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen I henhold til habitatbekendtgørelsen 4 skal det afklares, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt. Nærmeste Natura 2000-område, habitatområde, er Gudenå og Gjern Bakker, der ligger ca. 5,5 km fra projektområdet. Silkeborg Kommune har vurderet, at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-området Gudenå og Gjern Bakker Miljøbeskyttelsesloven Biogasanlægget skal miljøgodkendes af Silkeborg Kommune efter Lov om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen skal koordineres med VVM-tilladelsen Miljøgodkendelsen regulerer biogasanlæggets indretning og drift, herunder bortskaffelse af affald, emissioner til omgivelserne, støj fra bl.a. transport mv. Når et anlægsprojekt er VVM-pligtigt skal der meddeles en særlig tilladelse på grundlag af VVM-redegørelsen, den tidligere nævnte VVM-tilladelse. I tilfælde hvor der samtidig skal gives en anden tilladelse indenfor miljølovgivningen, er der regler om koordination eller erstatning evt. delvis af VVM-tilladelsen med de nærmere bestemte godkendelser. Det gælder f.eks. 16 MILJØRAPPORT

17 som her, når der skal udstedes en miljøgodkendelse. Klageadgang når miljøgodkendelsen er meddelt En miljøgodkendelse kan påklages. Der vil blive givet klagevejledning når den endelige godkendelse offentliggøres. Referencer til kapitel 3: 1 Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om vurdering af visse offentlige og privates projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). 2 Lovbekendtgørelse nr af 10/12/2015: Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). 3 Lov nr. 425 af 18/05/2016: Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter 4 BEK nr. 926 af 27/06/2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. MILJØRAPPORT 17

18 4. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen omhandler etablering af et biogasanlæg i Silkeborg Kommune. Biogasanlægget etableres på Allingvej 13, 8632 Lemming. Anlægget placeres på en del af matrikel 22m, Lemming By, Lemming. Formålet med projektet er bl.a. at sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området og at producere biogas der opgraderes til naturgaskvalitet, så det kan afsættes direkte til naturgasnettet. Bionaturgassen føres fra biogasanlægget via en ny distributionsledning til den nærmeste M/R station. Etablering af distributionsledningen anmeldes, iht. VVM bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 10i, særskilt til kommunen af bygherre, som er HMN Naturgas. Biogasanlægget er endnu ikke detailprojekteret, og denne VVM-rapport er derfor gennemført ud fra en overordnet projektbeskrivelse. Der kan derfor forekomme ændringer i design, dimensioner og materialer, men inden for en sådan ramme, at vurderingerne af miljøpåvirkningerne stadig vil være gældende Projektets placering Placering på matrikel 22m er valgt, grundet en optimal beliggenhed i forhold til bygherres egne råvaremængder. Matriklen er dyrket landbrugsjord uden nogen naturinteresser. Markerne er i traditionel omdrift og dyrkes konventionelt med almindelig mekanisk behandling, gødskning og sprøjtning Området ligger i landzone og udgør ca. 3 ha. Der udarbejdes lokalplan med bonusvirkning for området i forbindelse med projektet. De to nærmeste nabobeboelser ligger henholdsvis ca. 140 meter mod nordøst på Allingvej 15 og ca. 220 m mod sydøst på Østerbyvej 44. Inden for en afstand af 500 m er der desuden yderligere 7 naboer. Af kort 4.1 fremgår det at den nærmeste bolig, Allingvej 13, tilhører ansøger til biogasanlægget. Grunden afgrænses mod nord af Ingerslevvej, mod øst af Allingvej og mod syd af Østerbyvej. Anlæggets til- og frakørsel vil foregå fra Allingvej, hvor en ny adgangsvej vil blive etableret ca. 120 m nord for den eksisterende indgangsvej til ejendommen Allingvej 13. Der vil ved det fuldt udbyggede anlæg gennemsnitligt være 20 kørsler pr. dag - 10 kørsler til og 10 kørsler fra anlægget. 18 MILJØRAPPORT

19 4.2. Processen Projektet vil blive realiseret med en kapacitet til behandling af ca ton årligt. Heraf er ton recirkulering mens tilført biomasse i form af gylle, dybstrøelse, majsensilage mm. udgør ca ton. I projektet opgraderes og afsættes biogassen direkte til naturgasnettet. Da fremføring for en ny distributionsledning dertil endnu ikke er fastlagt og projekteret, er disse ikke behandlet i Miljørapporten. Det betyder at når distributionsledningen skal realiseres, skal den VVM-screenes for påvirkninger på miljøet. I projektet sigtes mod at kunne starte anlægsarbejdet i begyndelsen af 2018, og være i drift medio 2018, hvis der ikke sker væsentlige ændringer i tidsplanen. Etableringen af anlægget vil kræve en byggetilladelse. INGERSLEVVEJ 300 m 500 m ALLINGVEJ ØSTERBYVEJ Kort Oversigtskort med anlæggets placering med afstandsforhold til nærmeste naboboliger, markeret med røde symboler. Den nærmeste bolig, markeret med gråt symbol, tilhører ansøger til biogasanlægget. Afstandslinjerne på 300 og 500 meter er afmålt fra yderkant af anlægsområdet. MILJØRAPPORT 19

20 4.3. Projektets udformning Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande, og gennemgås i sin udformning nedenfor. Anlægget kan ikke behandles efter byggeloven, og dermed få byggetilladelse, før projektet bl.a. er detailprojekteret. Der planlægges etableret følgende bygningselementer jf. nedenstående Figur 4-1 og Tabel 4-1. De primære reaktorer (1) samt mixtanken (3) etableres som isolerede og beklædte ståltanke. Den sekundære reaktor (5) opføres i beton, isoleret og med gastæt kuppelformet PVC membran som overdækning, der fungerer som gaslager. Indtagtanken (4) er udført i beton med oplukkeligt betonlåg. Indtagtanken placeres i forbin- 1 Figur Principskitse over anlæggets udformning 20 MILJØRAPPORT

21 delse med mixtanken (3), og teknik-/mandskabsbygning (2). Lagertanken (11) udføres som ståltank med beklædning svarende til de primære reaktorer. Forlagertanken (6) udføres af beton til opbevaring af rågylle. Den forbindes med pumpeledning til mixtanken. Efterlagertanken (7) laves ligeledes i beton med enkeltlags PVC membran. Maskinhallen (9) opbygges i stålplader og fungerer dels som læsse/lossehal og dels til opbevaring af traktor/gummihjulslæsser. Der vil være mulighed for vask af køretøjer i læsse/losse hallen. Der etableres afsug for udstødningsgas. De to teknikbygninger beklædes med stålplader. Den ene teknikbygning (2) er delt i to, hvor en del indeholder styringsdelen og en anden del indeholder pumper, varmedistribution til tanke og mekaniske installationer. Den anden teknikbygning (4) ligger i forbindelse med indtagtanken og har til formål at yde styring til denne. Der etableres en port i bygningen, så Bygningselementer Areal Antal Rumfang Højde (nummer på skitse) m 2 (ca.) m 3 (ca.) m (ca.) Primær reaktor (1) 2x x ,0 Teknikhus (2) ,0 Mixtank (3) ,0 Teknikhus med indtagetank (4) ,0 Sekundær reaktor (5) ,0 Gaslager (5) Integreret i sekundær reaktor ,0 Forlagertank (6) ,0 Efterlagertank (7) ,0 Entilageplads/plansilo (8) ,0 Maskinhal - Læsse/lossehal (9) ,5 Opgraderingsanlæg (10) ,0 lagertank - glycerin (11) ,0 Varmeveksler (12) ,5 Gasfakkel (13) ,0 Brovægt (14) Skorsten (15) ,0 Adgangsvej/asfalt (16) Tabel Oversigt over anlæggets bygningsdele. Nummer i parentes henviser til nummerering af bygningsdele på principskitse over anlæggets udformning på figur 4.1. MILJØRAPPORT 21

22 der kan lukkes af til omgivelserne. Forlager-, efterlager- og indtagtankene er alle delvist nedgravede. Alle andre bygningsdele opføres med sokkel over terrænniveau. Der er indbygget sikring for overfyldning på alle tanke. Der etableres derudover et lugtfilter, der renser for svovlbrinte (H 2 S) og lugtstoffer fra hhv. læsse/lossehal, forlagertank og indtagtank. Den beregnede skorstenshøjde er ca. 15 m (15). Af energianlæg etableres et varmepumpesystem (1 x 0,5 MW) og evt. en mindre gaskedel. Der etableres en gasfakkel (13) på ca. 8 meter til afbrænding af overskydende gas, en brovægt til ind- og udvejning af biomasse og en kondensatbrønd ca. 10 m fra sekundær rådnetank, til opsamling af kondensat fra nedkøling af biogassen. Det bebyggede areal vil samlet udgøre ca m2 med et samlet bygningsvolumen på ca m 3 inkl. plansilovolumen. Den maksimale bygningshøjde vil være på primær reaktoren, som bliver på ca. 26 m over terræn. Planlagt placering af diverse anlægsdele fremgår af Figur Kapacitet og produktion Der er tale om et nyt biogasanlæg med en kapacitet til behandling af ca ton biomasse årligt og et output af biogas på ca. 6,4 mio. m 3 metan (CH 4 ) årligt, svarende til ca. 10,3 mio. m 3 rå biogas årligt. Biogasanlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtankene og på ca C i sekundærtankene. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Biomasse til- og fraføres anlægget med lastbil eller traktor. Flydende biomasse transporteres i tankbiler og tilføres via et lukket system. Der hvor det er teknisk og økonomisk muligt etableres rørledninger direkte mellem enkelte landbrug og biogasanlægget, det drejer sig om følgende tre leverandører: Allingvej 13 og 16 og Ingerslevvej 7. Fast biomasse, der ikke afgiver lugt kan transporteres i åbne vogne, mens biomasse der kan afgive lugt, transporteres i lukkede vogne. I biogasprocessen hygiejniseres biomassen til omsætning i henhold til Biproduktforordningen (EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32) jf. anlæggets veterinære godkendelse. Den afgassede biomasse kan udspredes på landbrugsarealer godkendt til udspredning, i henhold til de til enhver tid gældende regler herfor. Biogassen opsamles i fleksible lagre over den sekundære reaktor (gaslager), hvor der finder en biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces består i at naturligt forekommende bakterier kan omsætte H 2 S til brint og rent svovl. Bakterierne er aerobe og kræver ilt tilført. 22 MILJØRAPPORT

23 Luften hertil suges ind via forlagertanken, hvorved der opretholdes en konstant og jævn indadgående luftstrøm i denne. For at forhindre, at der udvikles knaldgas, forsynes afgangen fra gaslageret med iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3 % i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk, og der gives alarm til driftspersonalet via SRO-systemet. Den producerede biogas oprenses i dertil egnet opgraderingsanlæg, i hvilket biogassens indhold af CO2, H2S og andre uønskede komponenter (affaldsgasser) frasepareres. Den opgraderede biogas afsættes derefter til naturgasnet Produktionskapacitet og råvarer Biogasanlægget dimensioneres med en kapacitet til behandling af ca ton årligt. Heraf er ton recirkulering mens tilført biomasse i form af gylle, dybstrøelse, majsensilage mm. udgør ca ton. Fordelingen af tilført biomasse på enkelte typer kan variere inden for denne ramme. Det forventes for nuværende, at den tilførte biomasse vil have en vejledende sammensætning jf. Tabel 4-2. Tabellen viser dels fordelingen af biomasse i ton pr. år, og dels den ca. mængde producerede biogas i m 3 pr. år fordelt på biomassetype. Det forventes, at der produceres ca. 6,4 mio. m 3 biogas pr. år. Biomasseart Biomasse - ca. ton/år Biogas (65% CH 4 ) m 3 /år Recirkulering Sogylle Kvæggylle Slagtesvinegylle Dybstrøelse, kvæg Smågrisegylle Majsensilage Halm, hvede Glycerin og andet affald Total Total (tilført biomasse) Tabel Vejledende sammensætning af tilført biomasse og produceret biogasmængder Råvaresammensætningen og råvaremængden kan variere, og afhænger af de muligheder, der byder sig. Der arbejdes blandt andet med muligheden for at græsafklip kan tilføres biogasanlægget. Oplysninger om forbrug af energi og væsentlige hjælpestoffer I Tabel 4-3 ses en oversigt over det forventede forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer. Små køretøjer dækker over plæneklipper, hækklipper mv. Udover de i tabellen nævnte hjæl- MILJØRAPPORT 23

24 pestoffer, vil der være et mindre forbrug af rengøringsmidler, smøremidler, olie mv. til rengøring og vedligeholdelse af maskiner. Procesvarmebehovet dækkes primært ved hjælp af varmepumper, baseret på afkøling af den afgassede biomasse. Saltsyre Anvendelse Rensning af varmeveksler Ca. forbrug pr. år Hjælpe- og tilsætningsstoffer Opbevaringsform Jernsulfat/jernchlorid Nedfældning af svovl 200 tons Opbevares afdækket i Vand Rengøring og sanitært m 3 Indendørs i palletank Brændstof Små kørertøjer 200 L Dunke Brændstof Gummihjulslæsser L Tank Glycol Varmegenvinding 100 L Dunke El Drift - - Tabel Tilsætnings- og hjælpestoffer, der kan forventes brugt på biogasanlægget. pulverform/silo Flow ind og ud af biogasanlægget Af figur 4-2 ses det forventede flow ind og ud af anlægget, på baggrund af den skitserede anlægsopbygning. Mængden af tilført biomasse er mere eller mindre konstant hen over året, for at opretholde en stabil proces. Typen af tilført biomasse kan variere, f.eks. omkring høslæt, hvor der tilføres større mængder ensilage, men til gengæld mindre mængder af de andre biomasser. Biogassen kan i en kort periode oplagres i et trykløst gaslager integreret på den sekundære reaktor. Til overvågning af produktionsforhold anvendes et SRO system (Styring, Regulering, Overvågning). Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold, og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. SRO-anlægget giver besked til driftspersonalet via personsøger el.lign Behandling af biomasse Flydende biomasse i form af husdyrgødning fra landbruget tilføres med lukkede tankbiler i forlagertanken via læsse/losse hallen. Fortrængningsluft føres til gassystemet. Dybstrøelse, majsensilage, halm og hvede tilføres med lastvogn eller traktor til plansiloen eller direkte i indtagtank, som er placeret i teknikbygning. Transportudstyr (f.eks. lastbiler, traktor med frontlæsser, minilæsser el.lign.) kan rengøres i anlæggets læsse/lossehal. Vaskevandet ledes tilbage til biogasanlægget. 24 MILJØRAPPORT

25 Indlevering af biomasse Behandling af biomasse Biogas Afgasset biomasse Varmegenvinding Lugtrensning Luft til biologisk svovlrensning Lukket gassytem Fast biomasse og ensilage Plansilo/ ensilageplads Lugtfilter Gylle Læsse/lossehal Forlagertank Indtagtank Mixtank Varmeveksler Primær reaktorer Fakkel Opgradering til naturbiogas Sekundær reaktorer + Gaslager Retur til landbrug Efterlagertank Figur Flowdiagram for anlægget MILJØRAPPORT 25

26 Transportudstyret aflæsser fast biomasse i indtagtank. Biomassen neddeles og opblandes med flydende materiale fra forlagertank, hvorefter det pumpes til mixtanken. I mixtanken blandes biomassen fra indtagtanken med den flydende biomasse, og der foregår en yderligere opblanding, neddeling og opvarmning. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastæt overdækning. Tankene, bortset fra indtagtanken, er forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse tanke. Indtagtanken har betonlåg, som er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslag, hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Efter aflæsning lukkes dækslet. Tanken er etableret med en pumpesump, og herved sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Indtagtanken anvendes i op til 8 x 10 min. dagligt. Lugtstoffer fra indtagtank renses i lugtfilter. Herefter pumpes biomassen videre til én af de to primære reaktorer. Efter en gennemsnitlig opholdstid på omkring 30 døgn ledes gyllen videre til den sekundære reaktor, hvor der sker en efterudrådning af biomassen. Efter endnu en opholdstid på gennemsnitlig 30 døgn, pumpes biomassen fra den sekundære rådnetank til efterlagertanken. Herfra losses den afgassede gylle via læsse/losse hallen til lukkede tankvogne. Kondenseret væske fra biogassen, der opstår i forbindelse med at denne nedkøles, opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås, og der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til efterlagertank til udspredning med den afgassede biomasse. Anlæggene vil køre i døgndrift. Uden for normal åbningstid vil anlægget være ubemandet. Der er etableret alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukke dele af biogasanlægget ned til tilkaldevagten ankommer Behandling af biogas Herunder beskrives behandlingen af den producerede biogas: Svovlrensning Den rå biogas indeholder ud over metan og kuldioxid også mindre mængde svovlbrinte (H 2 S). Svovlen kan renses ud af gassen ved biologiske eller kemiske processer. I den biologiske proces udnytter man at svovlbakterier, ved at tilsætte en smule ilt, kan nedbryde svovlbrinte til rent svovl. I den kemiske proces tilsættes f.eks. jernklorid (FeCl) i reaktortanken, som H 2 S reagerer med. Produktet vil udfældes i gødningen som jernsulfid (FeS). Det dannede svovl opblandes med biomassen og tilbageføres til markerne i begge processer. 26 MILJØRAPPORT

27 Flare Der etableres en fakkel på biogasanlægget, der automatisk træder i funktion, hvis trykket i gassystemet bliver for højt. Eksempelvis. ved maksimal fyldning af gaslager, eller i forbindelse med reparation af opgraderingsanlæg mv. Faklens kapacitet dimensioneres svarende til maksimal gasproduktionskapacitet Energianlæg På biogasanlægget etableres et procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på varmepumpe, hvor spildvarmen i den afgassede biomasse udnyttes. Der installeres en varmepumpe på ca. 0,5 MW Driftsforstyrrelser der kan medføre væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift. Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forurening. Start og nedlukning Anlægget vil efter idriftsættelse være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 6-8 uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen, og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære reaktorer idriftsættes over en periode på ca. 4 uger med forventet indkøring på ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i en ca. 14 dages opstartsperiode, vil være en mindre produktion af gas i en ikke brændbar kvalitet (brændværdien er for lav), som derfor skal udledes uforbrændt til omgivelserne. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra de allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i ca. 1 måneds tid. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og evt. inspektion. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varslet forudgående. Det er ejer af anlægget der har ansvaret for at varsle Emissioner fra biogasanlægget Herunder findes oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. MILJØRAPPORT 27

28 Lugt Der er foretaget beregning af lugtimmissionskoncentrationer i omgivelserne. Afkast på filteret dimensioneres således, at de vejledende B-værdier for lugt i omgivelserne kan overholdes. Biomassen håndteres hovedsagelig i tanke, der er lukkede og tilsluttet gassystemet, hvorfor der ved almindelig drift ikke vil være lugtudslip herfra. Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Indtagtanken tilsluttes lugtfilteret. Indlevering af flydende biomasser foregår i lukkede rørsystemer ind i forlageret. Fortrængningsluften fra forlageret og rørsystemet ledes til et lugtfilter. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Afkast med lugtende emissioner er dimensioneret ud fra en forventning om, at lugtgrænserne fastsættes på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 1, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) 2. Der forventes følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Sammenhængende bebyggelser/byområde 5 Ved enkelbeliggende ejendomme i det åbne land 10 Tabel Grænseværdier for lugt, Miljøstyrelsens lugtvejledning Immissionsgrænse for lugtpåvirkning (LE/m3) Der ud over skal afkastet overholde emissionsgrænseværdien for svovlbrinte (H 2 S): Emission Emmissionsgrænse (mg/nm 3 ) B-værdi (mg/nm 3 ) Bemærkning H 2 S 5 0,001 10% O 2 og O o C Tabel Gældende emissionsgrænseværdier for udledning af svovlbrinte 3 Anlæggene indkøbes med krav om, at emissionsgrænseværdierne vil kunne overholdes, herunder at lugtfilteret reducerer H 2 S emissionen med 75% således at der emitteres 1,25 mg/ Nm3. OML-beregning Der er udført OML beregning af det forventede bidrag i omgivelserne af lugtemissionen fra biogasanlægget. OML- beregninger gennemgås i afsnit Emissioner ved drift der afviger fra normal drift I nedenstående beskrives de emissioner, der kan opstå, og som afviger fra den normale drift 28 MILJØRAPPORT

29 af biogasanlægget. Transport læsning og losning Majsensilage mm. tilføres plansiloen, hvorfra det tilføres indtagtanken. Tanken er etableret med en pumpesump, som sikrer fuldstændig tømning af tanken efter brug, hvorfor der ikke vil undslippe lugt fra tanken. Der forudses ikke lugtgener forbundet med leverance af majsensilage og dybstrøelse. Diffus lugt og ammoniak Der kan forekomme diffus lugt fra indtagtanken, når denne fyldes (kortvarigt). Der kan forekomme udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke og reaktorer. Emission fra disse forventes at være meget lille, da der sjældent er overtryk. Der foretages varmegenvinding på afgasset biomasse. Derved spares energi til opvarmning og risikoen for ammoniakfordampning sænkes. Der etableres gastæt overdækning på forlager, mixtank og sekundærreaktor, som tilsluttes gassystemet. Herved sikres det, at hverken gas, lugt eller ammoniak undslipper. Efterlagertank, hvor den afkølede biomasse (ca. 10 C) opbevares, vil blive overdækket med en almindelig PVC overdækning. Risikoen for spild på anlægget er søgt minimeret ved at begrænse håndteringen af lugtende biomasser. Driftsledelsen vil herudover øve tilsyn med spild på anlægget og sikre at evt. spild fjernes. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarm og automatik, der forhindrer udstrømmende biomasse. Ved reparationer og eftersyn (årligt) kan der forekomme udslip af lugt. I givet fald vil naboer på forhånd blive adviseret om risikoen for ekstraordinær lugtemission. Sikkerhedsventiler Reaktorerne er forsynet med tryk-vakuumventiler. Evt. gasudslip fra disse afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder i driften f.eks. i form af stop af gasleverance. SRO system Styrings- Regulerings- og Overvågningssystemet (SRO) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med de aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. F.eks. en trykstigning, der MILJØRAPPORT 29

30 potentielt vil kunne give anledning til åbning af en sikkerhedsventil. Orientering af naboer Ved planlagt afvigende drift orienterer ejer af biogasanlægget naboer om risikoen for lugtgener og varigheden af en eventuel gene. Referencer til kapitel 4: 1 Om begrænsning af lugtgener fra virksomheder 2 Anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde 3 Luftvejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (vejledning nr. 2, 2011), 30 MILJØRAPPORT

31 5. Alternativer I dette kapitel beskrives nul-alternativet og de undersøgte alternativer til projektet, herunder alternative løsninger, alternative anlægskoncepter og alternative placeringsmuligheder Nul-alternativet - baseline For at kunne lave en miljøvurdering er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. Derfor skal det kortlægges, hvordan miljøsituationen er på basis af de nuværende forhold, og hvordan miljøsituationen ser ud, hvis der etableres et biogasanlæg. Nul-alternativet beskriver den eksisterende situation og anvendes som udgangspunkt for vurderingen af miljøpåvirkningerne ved etablering af et biogasanlæg. I nul-alternativet fortsættes håndteringen af biomasserne som hidtil. De biomasser der forventes tilført anlægget er gylle, dybstrøelse, majsensilage, halm og hvede. For gylles og dybstrøelses vedkommende vil det betyde, at husdyrgødningen spredes som normalt. Hvad angår energiafgrøder vil der formodentlig dels blive dyrket øvrige afgrøder og dels blive afsat afgrøder til foder til husdyrproduktion. Ved nul-alternativet vil der ikke være risiko for lugt fra det ikke-eksisterende anlæg, men der kan ligeledes heller ikke opnås de reducerede lugtgener, som den afgassede gylle vil medføre sammenlignet med den normale udbringning af rågylle. Derudover vil der de steder, hvor halmen afbrændes, ikke være mulighed for recirkulering af kulstof til markerne. I nul-alternativet vil trafikken på nærområdets vejnet ikke blive øget med ca. 20 biler ind og ud i døgnet (220 dage om året). Derudover vil der ikke opnås miljømæssige forbedringer på de tilknyttede landbrug, som f.eks. bedre kvælstofudnyttelse og dermed et reduceret tab af næringsstoffer. I nul-alternativet vil forbruget af naturgas fortsætte på nuværende niveau, hvilket på sigt betyder, at der skal finde alternative muligheder for at udbygge naturgasforsyningen. Ved etablering af et biogasanlæg forventes kommunens samlede drivhusgasudledning (kuldioxid, metan og lattergas) at blive reduceret med ca ton om året. Som det fremgår af kommunens strategiske energiplan er der en målsætning om CO 2 -neutral i 2030, og etablering af et biogasanlæg medvirker til at opnå den ønskede reduktion. Derfor vil der i nul-alternativet skulle findes et alternativ til biogasanlægget for at nå samme andel af målsætningen Undersøgte alternativer I dette afsnit beskrives de undersøgte mulige alternativer til det projekt, som er foreslået og undersøgt i denne VVM-redegørelse. Alternative løsninger Som beskrevet vil det ikke være muligt at nå de nævnte positive miljøeffekter, hvis ikke biogasan- MILJØRAPPORT 31

32 lægget etableres. Potentialet for energiproduktion af gylle i Danmark er stort, men kun en lille andel af gyllen anvendes i dag hertil. I Grøn Vækst-planen fra 2009 blev det besluttet, at 50% af husdyrgødningen skal anvendes til energiformål i 2020, og størsteparten af denne energiproduktion forventes at ske på biogasanlæg. Biogasproduktion er på nuværende tidspunkt den eneste realistiske teknologi til udnyttelse af lavværdige og flydende biomasser som f.eks. gylle til energiproduktion. Gyllen vil dermed fortsat skulle udspredes på markerne som hidtil, hvis ikke der etableres et biogasanlæg. For de mere tørre biomasser som halm er forbrænding i forbrændingsanlæg et alternativ. Derudover er der mulighed for kompostering. Ved forbrænding vil næringsstofferne dog ikke blive recirkuleret, og ved kompostering vil biomasserne ikke nødvendigvis blive anvendt til energiproduktion inden. Det er derfor vurderet at tilgængelige alternativer hvis nogen ikke har det samme miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele, som ved etablering af et biogasanlæg. Derfor er disse alternativer ikke undersøgt nærmere. Alternative anlægskoncepter Som nævnt er biogasanlæg den eneste realistiske teknologi til energiproduktion baseret på lavværdige og flydende biomasser som gylle, hvilket særdeles gælder når de positive effekter inddrages i vurderingen, herunder reduceret drivhusgasudledning og reducerede miljøproblemer på tilknyttede landbrug (lugt, hygiejne, næringsstoffer osv.). Biogasteknologien vurderes desuden at være den mest fordelagtige teknologi til en optimal udnyttelse af næringsstoffer, og til at sikre størst mulig planteoptagelse og mindst muligt tab. Derudover kan et traditionelt biogaskoncept udbygges og forbedres med andre teknologier, som f.eks. med lav- eller højteknologisk separation af den afgassede biomasse, udvinding af værdifulde stoffer af den afgassede biomasse (f.eks. aminosyrer), anvendelse af fiberfraktion til produktion af gødningsprodukter eller brændsel. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Der er ikke undersøgt andre alternative teknologier. Vurdering af alternative placeringer af biogasanlægget I forbindelse med den forudgående planlægning af projektet er andre placeringer i nærområdet blevet undersøgt. I idéfasen er der indkommet forslag om en alternativ placering i tilknytning til Grauballegaard på Grønbækvej 36. En samlet vurdering af afstanden til leverandører samt adgangs-/trafikale forhold resulterede dog i, at placeringen ved Allingvej 13 blev fundet mest hensigtsmæssigt. Dette af hensyn til transportafstande i forbindelse med ind- og udlevering af biomasser. Hvor alene muligheden for at pumpe gylle fra tre leverandører betyder, at der årligt vil være 590 færre til/fra-transporter ved driften af biogasanlægget. Ud over 0-alternativet er der derfor ikke undersøgt alternativer i denne Miljørapport. 32 MILJØRAPPORT

33 6. Miljøpåvirkninger under anlæg og drift Dette kapitel omfatter miljøpåvirkninger af biogasanlægget under opførelse og drift, samt vurderingerne af omfanget af disse. Det handler bl.a. om lugt, støj, trafik, grundvand, men også en række andre påvirkninger af kulturhistoriske interesser m.m Lugt og luft Frygten for lugtgener er erfaringsmæssigt en af de største bekymringer, som naboer har til et kommende biogasanlæg, og bekymringen har sin rod i konkrete problemer ved eksisterende anlæg i Danmark. Historisk blev de første anlæg etableret udelukkende til behandling af husdyrgødning, og der var ikke de store overvejelser om mulige lugtgener. Anlæggene blev derfor i de fleste tilfælde ikke fra starten udstyret med effektive systemer til reduktion af lugt. Efterhånden blev anvendelse af organiske industrielle restprodukter almindelig på alle anlæg, og anvendelsen af restprodukter er blevet så omfattende, at stort set alle egnede organiske industrielle restprodukter i dag tilføres biogasanlæg. Anlæggene er på den måde blevet en meget væsentlig del af det danske affaldsbehandlings- og genanvendelsessystem. Med tilførsel af stigende mængder restprodukter fra industri blev problemerne med lugtgener på anlæggene også væsentligt større, fordi det tilførte materiale i mange tilfælde er kraftigt ildelugtende (mavetarm affald fra slagterier, flotationsslam af forskellig slags, affald fra fiske- og medicinalindustrier m.m.). Efterhånden er de fleste anlæg derfor blevet forsynet med mere eller mindre velfungerende lugtrensesystemer, som er blevet bygget på efterhånden, og altså ikke er tænkt ind i konceptet og dimensioneret fra starten. Ved vurdering af risikoen for lugtgener fra nye biogasanlæg er det derfor væsentligt at have kendskab til, dels hvilke biomasser anlægget vil komme til at anvende, og dels om anlægget fødes med et veldimensioneret lugtrensesystem. Af figur 6.1 fremgår de biomasser, der er søgt miljøgodkendelse for anvendelsen af. De tilførte Glycerin mm. 3 % Halm & hvede 5 % Majsensilage 8 % Recirkulering 17 % Sogylle 11 % Kvæggylle 17 % Smågissegylle 8 % Dybstrøelse 11 % Slagtesvingylle 19 % Figur Fordeling af biomasse til biogasproduktion på biogasanlægget MILJØRAPPORT 33

34 biomasser kan alle karakteriseres som moderat problematiske i lugtmæssig forstand. Ventilation og biofilter Anlægget etableres med et effektivt og præcist dimensioneret ventilationssystem og et dertilhørende biofilter til rensning af ventilationsluft fra læsse/lossehall, forlagertank og indtagetank. For at undgå lugtgener er alle tanke overdækkede med gastætte overdækninger. Tankene er alle, bortset fra indtagstanken, forbundet til gassystemet, hvorfor der ikke udledes lugt fra disse. Indtagetanken har betonlåg, der er forsynet med et oplukkeligt dæksel over påslaget hvorigennem aflæsning af faste biomasser foregår. Aflæsning vil ske i op til 8 x 10 minutter dagligt. Efter aflæsning lukkes låget og tanken tømmes. Der etableres en pumpesump, således at der sikres en næsten fuldstændig tømning af tanken efter brug. Tanken udstyres med ventilation og tilsluttes til lugtfilter. Aflæsning af flydende biomasser (gylle mv.) sker for lukkede porte. Læsse/lossehal og forlagertank forsynes med ventilation. Anlægget dimensioneres til og drives efter, at der under alle driftssituationer vil være undertryk i såvel haller som tank, hvorved det sikres, at ventilationsluft og lugtstoffer altid ledes gennem filteret til rensning. Under indpumpning af biomasse og aktivitet i læsse/lossehallen vil ventilationsmængden blive øget markant. Såvel biofilter som skorstensafkast bliver dimensioneret efter forceret luftmængde. Biofilteret er endnu ikke detailprojekteret. Filteret udføres som et dobbelt-anlæg, således at drift muliggøres under service og reparationsarbejder af en del af filteret, f.eks. udskiftning af filtermateriale. Rensegraden kan forventes at ligge omkring %. Den rensede luft udledes via skorsten, hvis højde bestemmes ved en OML-beregning således at miljøgodkendelses kravværdier vedr. lugt i omgivelserne kan overholdes. Afkasthøjden med en rensningsgrad på 85 % er beregnet til 15 meter. Spredningsberegninger viser med disse forudsætninger at lugtbidraget udenfor en afstand af meter fra afkastet vil være mindre end 5 LE/m 3. Se bilag 2. Alle øvrige tanke, reaktortanke, lagertanke og gastanke er i sagens natur gastætte, og der vil under normale omstændigheder ikke kunne slippe gas eller lugtstoffer ud af disse systemer. I nødstilfælde vil der dog kunne udledes urenset biogas fra overtryksventiler på diverse tanke. Noget sådant vil kun ske undtagelsesvist pga. af driftsfejl, der omgående vil blive rettet Lugtgener i indkøringsfase Under indkøring af anlægget vil der blive tilført en mindre mængde pode-biomasse fra et eksisterende biogasanlæg, og man vil herefter langsomt begynde at tilføre frisk biomasse, i første omgang kun gylle. Der vil herefter gå et stykke tid inden anlægget for alvor begynder at producere biogas, og den producerede biogas vil ikke straks være brændbar. Anlægget 34 MILJØRAPPORT

35 må i den periode nødvendigvis luftes ud. Dvs. luft i tanke vil gradvist blive fortrængt af biogas, og i den periode, som skønsmæssigt vil have en varighed af ca. en måned, vil der med gassen givetvis blive lukket lugtstoffer ud, som måske vil kunne overskride grænseværdierne. Ydermere kan det heller ikke forventes, at biofiltret vil fungere optimalt fra starten. Anlæggets virkning er baseret på en bakteriekultur, der podes på filtermaterialet. Men kulturen skal først opbygges og tilpasses den aktuelle sammensætning af organiske lugtstoffer og næringsstoffer (specielt kvælstof og svovl), inden den fungerer optimalt. Under indkøring af anlægget og opbygning af mikroorganisme-kulturen, kan der derfor evt. blive tale om udslip af lugt i et større omfang, end det generelt vil blive tilladt i forhold til den miljøtilladelse anlægget har. Indkøringsperioden forventes at kunne vare ca. 2-4 måneder, hvilket vil være den tid, det må formodes at vare inden bakteriekulturen i biofiltret er fuldt udviklet. Samlet må det således forventes, at der næppe vil kunne undgås lugtemissioner, der overskrider grænseværdierne i indkøringsfasen. Størrelse af disse kan dog ikke vurderes. Men varigheden vil næppe overskride 3 måneder Lugtgener i driftsfasen Der findes ikke i Lugtvejledningen faste krav om maksimale lugtkoncentrationer i omgivelserne, men kun en anbefaling om dimensionering af skorsten og renseforanstaltninger således at lugtkoncentrationen ikke overskrider 5-10 gange lugttærsklen (dvs LE) i skel fra virksomheden til boligområde. I industri- og åbent land områder kan denne koncentration i visse tilfælde lempes med en faktor 2-3. Nedenstående lugtgrænser, der således er skærpede i forhold til vejledningens anbefalinger, er normalt gældende for biogasanlæg i Danmark. 1 Område Immissionsgrænse for lugtpåvirkning (LE/m3) Sammenhængende bebyggelser/byområde 5 Ved enkelbeliggende ejendomme i det åbne land 10 Tabel Grænseværdier for lugt, Miljøstyrelsens lugtvejledning OML-beregning og skorstenshøjde Som nævnt bygger anlæggets lugtreducerende system på et biofilter, som hjertet i lugtrensesystemet. Men herudover etableres en procedure, der skal sikre mindst mulig lugtudslip til atmosfæren. Anlægget vil være under konstant ventilation, der sikrer undertryk, hvor lugtkilder findes (specielt læsse/lossehal, indtagetank og forlagertank). Al af- og pålæsning af flydende biomasse sker for lukkede porte og under øget ventilation. Ventilationshastigheden tilpasses driftssituationen, således at der altid vil være undertryk fra væsentlige lugtkilder. Ventilationssystemet og biofiltret dimensioneres efter maksimale luftstrømme, og indgangsemissionen af lugtkoncentrationer til biofiltret er estimeret på baggrund af maksimalt forventede ventilationshastigheder. OML beregningerne angiver, hvor høj skorstenen skal være på grundlag af forventet luft- MILJØRAPPORT 35

36 mængde og lugtemission fra biofilter, således at grænseværdien for lugt kan overholdes. Beregningerne er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder. Den gennemførte spredningsberegning (OML-beregning) for biogasanlægget giver som resultat, at afkasthøjden fra biofilteret skal være minimum 15 meter over terræn. Med denne afkasthøjde vil lugt ikke noget steds uden for anlægget overskride grænseværdien på 10 LE/ m 3 og ikke overskride 5 LE udenfor en radius på meter fra afkastet. Biogasanlægget forventes placeret og indrettet, således at afstanden til de nærmeste boliger vil være minimum 220 meter fra afkastet. Det maksimale lugtbidrag ved boliger vil således maksimalt være omkring 5 LE/m³. Det maksimale lugtbidrag er beregnet til 7,4 LE i 100 meters afstand fra skorstenen. På figur 6.1 er de maksimale månedlige 99 % fraktiler for lugtbidraget vist i en afstand på op til 500 meter rundt om filterets afkast. Ringene repræsenterer en afstand på 50 meter pr. ring. 8-7 LE (LugtEnheder) 7-6 LE (LugtEnheder) 6-5 LE (LugtEnheder) 5-4 LE (LugtEnheder) INGERSLEVVEJ ALLINGVEJ ØSTERBYVEJ Kort Maksimale månedlige 99% fraktiler for lugtbidrag, og deraf følgende påvirkning ved de nærmeste naboboliger, markeret med røde symboler. Den nærmeste bolig, markeret med gråt symbol, tilhører ansøger til biogasanlægget. Ringene repræsenterer en afstand på 50 meter pr. ring, afstandene er målt fra biogasanlæggets afkast. 36 MILJØRAPPORT

37 Anvendelse af OML-beregningen ved spredningsberegninger for lugt er behæftet med nogen usikkerhed, men det skal bemærkes, at beregningerne tager udgangspunkt i en worst-case situation med maksimal ventilation gennem biofiltret. Det må derfor antages, at lugtbidraget som beregnet, i hovedparten af tiden vil være overvurderet. Spredningsberegningen er mere detaljeret beskrevet med resultater i bilag 2. Af diffuse lugtkilder på anlægget vil der være kondensatbrønde. Brøndene vil være med vandlåse og overdækkede, men ikke lufttætte. Der vil derfor kunne forekomme en mindre lugtemission fra sådanne kilder. Mængden vil dog være beskeden og af en størrelsesorden, der ikke kræver yderligere foranstaltninger. I miljøgodkendelsen vil der blive stillet krav om, at lugtgrænser skal kunne overholdes. Det betyder, at skulle det efterfølgende vise sig, at de løsninger leverandøren har leveret ikke er gode nok til at kravet kan overholdes, vil det blive krævet at systemet forbedres og laves om til det yder som skal. Vurdering af lugtpåvirkninger fra anlægget Biofiltret dimensioneres til at kunne håndtere al ventilationsluft fra læsse/lossehal, indtagetank og forlagertank i worst-case situationen, dvs. under forceret ventilation. Temperatur, fugtighed og ph vil jævnligt blive kontrolleret for at sikre en optimal funktion og rensegrad. Der udarbejdes desuden en strategi for drift og vedligeholdelse af anlægget til sikring af, at lugtgener hindres og forebygges. Endelig vil der være fokus på forhold omkring rengøring og kontrol af anlægget, og at der opretholdes en god kontakt til myndigheder og naboer for så vidt muligt at minimere gener. Tiltag i forhold til at reducere lugtgener fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger, som må karakteriseres som BAT (Best Available Techniques, Bedste Tilgængelige Teknik), omfatte udarbejdelse af et dokumenteret ledelsessystem med fastsættelse af målsætninger og mål, udarbejdelse af driftsinstruktioner og etablering af fastlagte fremgangsmåder ved borger- og myndighedskontakt. Instrukser vil således også omfatte forholdsregler for gennemførelse af daglige såvel som lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver, procedurer for egenkontrol af lugtpåvirkning, instrukser for indsamling af data, håndtering af uheld og afvigende driftssituationer, tilrettelæggelse af ekstraordinære vedligeholdelsesopgaver, f.eks. optagning af aflejret sand fra fortank, og informering af borgere og myndighederne herom. Det vil i udbuddet været et krav til leverandøren, at det tilbudte anlæg kan overholde grænseværdien på henholdsvis 5 og 10 LE på udendørs opholdsområder. Der etableres energi-anlæg på anlægget i form af en varmepumpe Energianlægget vil ikke give anledning til emissionsbidrag mht. lugt. Det vurderes derfor at anlægget, vil kunne overholde miljøgodkendelsens krav til lugt, og ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener i omgivelserne. MILJØRAPPORT 37

38 Lugtkumulation med eksisterende landbrug For at vurdere om det eksisterende landbrug vil give anledning til kumulative effekter mht. lugt, er det vurderet ud fra kumulationskriterierne i husdyrloven. Jævnfør kumulationskriterierne forøges den beregnede geneafstand, hvis der findes andre staldanlæg på andre ejendomme, hvor der produceres mere end 75 DE, inden for 300 meter fra byzone/samlet bebyggelse eller inden for 100 meter fra nabobebyggelse. Det eksisterende svinebrug på Allingvej 13 ligger dog ikke inden for 300 meter fra nærmeste samlede bebyggelse, og afstanden fra de nærmestliggende enkelt boliger til husdyrbruget på Allingvej 13 er ligeledes over 100 meter. Baseret på dette samt på den beregnede lugt fra biogasanlægget vurderes det, at der ikke vil være en væsentlig kumulativ virkning af lugt på de nærliggende ejendomme og områder med byzone/samlet bebyggelse. Der er i forbindelse med planlægningen for biogasanlægget udført en supplerende OMLberegning for det eksisterende svinebrug. Beregningen viser at bidraget fra biogasanlægget er af underordnet betydning for lugtkoncentrationen ved de nærmestliggende boliger. Lugt fra udspredningsarealer Udspredning af afgasset gylle har ikke direkte noget med VVM-redegørelsen for anlægget at gøre. Men det hører med til billedet, at en væsentlig effekt af anlægget vil være at lugtgener i forbindelse med udspredning af gylle på agerjorden mindskes markant. Afgasset gylle lugter ikke så kraftigt og krads som rå gylle, og lugten forsvinder hurtigt efter udlægning på jorden, fordi gyllen er tyndtflydende, ikke længere indeholder klæbestoffer og derfor hurtigere træn- Vindretning Ubehandlet gylle Afgasset gylle 5 minutter 1 2 timer Figur Udbredelse og varighed af lugtfaner efter udspredning af hhv. rå og afgasset gylle MILJØRAPPORT

39 ger ned i jorden. Forskellen kan skematisk anskueliggøres som på Figur 6.2. Forskellen er markant og er en almindelig erfaring blandt naboer til eksisterende biogasanlæg. Udbringning af afgasset gylle bemærkes stort set ikke af omkringboende. Da det tilstræbes at minimere transportafstanden for gylle mest muligt, vil effekten naturligt være størst i de nærmeste områder nær anlægget. Samlet vurdering af lugt Den type organisk industriaffald der vil blive anvendt, vegetabilske glycerin-rester og lignende, er ikke specielt tungt belastet af lugt. Alene af den grund vurderes risikoen for alvorlige lugtgener at være væsentligt mindre end fra klassiske biogasanlæg. Dertil vurderes det, at anlægget samlet set gør, hvad der er praktisk muligt for at reducere emissioner af lugt gennem valg af procedurer og driftsmetoder. Der er lagt op til anvendelse af Teknologiblade for biogasanlæg, idet biofiltre anses som den bedste metode til lugtrensning, når anlægget både skal kunne håndtere varierende belastninger af luftmængde og lugtkoncentrationer. Endvidere vurderes det, at etablering af en driftsledelsespraksis vedrørende rengøring, vedligehold og information vil medvirke til at reducere lugtgener fra anlægget. Under normal daglig drift vil der næppe være erkendelige lugtgener fra anlægget hos de nærmeste naboer. Men under uheld og særlige driftsforhold kan det ikke udelukkes, at der af og til vil kunne forekomme lugtgener i den nærmeste omegn. Særlige vedligeholdelsesopgaver, som erfaringsmæssigt kan give lugtgener, f.eks. åbning af modtagetanken for tømning for sand eller lukning og vedligehold af biofiltret, vil kunne tilrettelægges i forhold til årstid og vindretning således at generne minimeres mest muligt. Desuden vil naboer og kommune blive adviseret på forhånd i sådanne tilfælde. Tages reduktionen af lugt ved udspredning af gylle i betragtning, vurderes det, at det samlede lugttryk fra anlæg og udspredningsarealer generelt vil blive væsentligt mindre som følge af anlæggets nedbrydning af organiske stoffer og lugtstoffer i husdyrgødningen. Andre luftemissioner Der etableres energi-anlæg på anlægget i form af en varmepumpe samt eventuelt en mindre gaskedel. Kedlens indfyrede effekt vil blive mindre end 1 MW og afkastet etableres som en separat skorsten med en højde bestemt i forhold til taghøjde eller med en separat OMLberegning da det dimensionerende emissionsbidrag for dette anlæg vil være NOx. Energianlæggene vil ikke give anledning til emissionsbidrag mht. lugt. Emission af andre luftforurenende stoffer som NOx og CO fra kedelanlægget er reguleret i Luftvejledningen Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, I nødsituationer og ved driftsforstyrrelser, vil det i kortere perioder være nødvendigt at afbrænde gassen i en gasfakkel. Til det formål etableres en gasfakkel med en højde på MILJØRAPPORT 39

40 minimum 8 meter. Det forventes, at gasfaklen kun vil være i drift i forbindelse med planlagt funktionsafprøvning to gange årligt. Der vil ved forbrændingen af biogassen være emission af svovlbrinte (H 2 S) og lugt. Det vurderes muligt at overholde Miljøstyrelsens vejledning for koncentrationen af disse parametre i afkastet. 6.4 Støj og Vibrationer Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 db højere. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En ændring af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering eller fordobling af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for virksomheders støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Der er i dette afsnit alene vurderet støjkilder indenfor anlæggets skel. Støj fra trafik på de omkringliggende vej beskrives dog kort til sidst i afsnittet. Det skal bemærkes, at der med hensyn til vurdering af støj og grænser for støjpåvirkninger skelnes skarpt mellem virksomhedsstøj (støj som frembringes indenfor virksomhedens skel) og vejstøj (støj fra offentlig vej). De to typer af støj beskrives vha. af forskellige indikatorer og vurderes i forhold til forskellige støjgrænser. Støj og vibrationer i anlægsfasen Støjen i anlægsfasen består af støj fra de anvendte entreprenørmaskiner, arbejdsprocesser og fra transport af materialer til og fra byggepladsen. Byggefasen vil samlet være 5-7 måneder. De støjende aktiviteter skal udføres som beskrevet i Silkeborg Kommunes forskrift for midlertidige aktiviteter, og kommunen skal orienteres senest 1 uge inden arbejdet begyndes. Hvis der skal udføres støjende aktiviteter uden for normal arbejdstid, som er i tidsrummet på hverdage, skal bygherren ansøge Silkeborg Kommune om dispensation. 40 MILJØRAPPORT

41 Støjen fra byggepladsen er meget varierende dels over den enkelte arbejdsdag og dels over anlægsfasen. Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen skal ske, så omgivelserne og naboerne generes mindst muligt af støj. For det konkrete projekt vurderes det, at det vil være muligt at udføre arbejdet uden væsentlige støjpåvirkninger af naboerne. Dette er begrundet i afstandene til naboerne og det forhold at arbejdet vil kunne udføres indenfor almindelig arbejdstid, som er mindst støjfølsom for naboerne.. Støj i driftsfasen Der vil i driftsfasen forekomme støj fra intern transport og stationære støjkilder på anlægget. Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænseværdier, som fastsættes jf. vilkår i anlæggets miljøgodkendelse. Der fastsættes en støjgrænseværdi svarende til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj for boliger i det åbne land som fremgår af tabel 6.3. Principielt findes der i forhold til de vejledende støjgrænser to driftssituationer. Den ene situation forekommer i perioderne mandag-fredag kl og eventuelt lørdag kl Situationen omfatter støj fra stationære støjkilder og støj fra intern kørsel. I forhold til denne situation er vejledende støjgrænse ved naboerne 55 db. Situationen er benævnt dagsituationen. Den anden situation forekommer på alle andre tidspunkter og omfatter alene støj fra stationære støjkilder. I forhold til denne situation er mest kritiske vejledende støjgrænse ved naboerne 40 db (om natten) og en grænse for støjens spidsværdi på 55 db (også om natten). Situationen er benævnt natsituationen. Område Man-fredag: Man-fredag: Alle dage: Lørdag: Lørdag: Søndag: Nat Ved bolig i det åbne land 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel Støjgrænseværdier for biogasanlægget. Det forudsættes, at støjen fra anlægget bedømt ved naboerne ikke indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, som berettiger til tillæg for støjens særlige karakter. Støjpåvirkningen vil komme fra trafik på anlæggets arealer samt fra de stationære støjkilder i form af ventilationsanlæg, omrørere mm.. Det skal sikres, at relevante installationer er tilstrækkeligt støjdæmpede til, at det samlede støjbidrag fra anlægget ikke overstiger de vejledende grænseværdier. På baggrund worts-case beregninger for henholdsvis dagsituationen og natsituationen vurderes det, at sædvanlige støjgrænser vil kunne overholdes med normale støjdæmpende foranstaltninger. Se kort 6.2 og 6.3. Silkeborg Kommune kan kræve gennemført en støjberegning udført på det aktuelle anlæg MILJØRAPPORT 41

42 40 db(a) INGERSLEVVEJ 45 db(a) 50 db(a) 55 db(a) ALLINGVEJ ØSTERBYVEJ Kort Oversigtskort med dagsituationen og deraf følgende støjpåvirkning ved de nærmeste naboboliger, markeret med røde symboler. Den nærmeste bolig, markeret med gråt symbol, tilhører ansøger til biogasanlægget. og en støjmåling gennemført efter den fysiske etablering af biogasanlægget til verificering af beregningerne, og kan støjgrænserne ved en sådan måling ikke overholdes vil anlægsleverandøren blive pålagt at etablere ekstra støjdæmpning hvor det måtte være nødvendigt. Støj fra trafik Den trafikale belastning på det omkringliggende vejnet som sker efter etablering af anlægget er beskrevet i afsnit 6.5. Trafikken vil komme fra både syd og nord. I forhold til nu vil der på Allingvej være en stigning af trafik. Det drejer sig om ca. 20 transporter inden for almindelig arbejdstid på hverdage. Som en tommelfingerregel regner man med, at der skal ske en fordobling af trafikmængden for at støjpåvirkningen øges med 3 db(a), hvilket opfattes som en lille ændring i støjtrykket. Der foreligger ikke støjberegninger for vejtrafikstøj på det omgivende vejnet. Men ud fra 42 MILJØRAPPORT

43 INGERSLEVVEJ 40 db(a) 45 db(a) 50 db(a) 55 db(a) ALLINGVEJ ØSTERBYVEJ Kort Oversigtskort med natsituationen og deraf følgende støjpåvirkning ved de nærmeste naboboliger, markeret med røde symboler. Den nærmeste bolig, markeret med gråt symbol, tilhører ansøger til biogasanlægget. den relativt beskedne trafikforøgelse samt det begrænsede antal ejendomme langs vejene, vurderes det ikke at der vil væsentlige gener med trafikstøj. 6.5 Vejforhold og Trafik Driften af biogasanlægget vil give anledning til lastbiltrafik til og fra stedet, hvilket vil påvirke det omgivende vejnet. Der vil også være personbiltrafik til og fra anlægget, men i et ubetydeligt omfang, så denne vil ikke blive nærmere belyst. Nedenstående omfatter en vurdering af de miljøpåvirkninger der kan være ved de trafikale forhold og vejforhold på basis af en øget lastbiltrafik. MILJØRAPPORT 43

44 Transport af biomasser til og fra anlægget Gylle Der vil blive tilført ca ton svinegylle og ca kvæggylle fra husdyrbrug inden for en afstand på maksimalt 0-15 km fra biogasanlægget, heraf pumpes ca gylle direkte til anlægget fra tre af de nærmeste ejendomme. På nuværende tidspunkt er alle aftaler om levering af biomasse til biogasanlægget endnu ikke på plads, men de fleste leverandører af husdyrgødning forventes at være placeret i et større gylleopland på op til ca. 15 km fra anlægget. Transport af rågylle og afgasset gylle til og fra biogasanlægget, sker i lukkede tankbiler med ca. 35 ton indhold. Tanksættevognen har egen kran til læsning og losning, hvilket sker ved at sænke snablen ned i dertil indrettede tragte på husdyrbrugene (i hhv. fortank ved afhentning og lagertank ved aflæsning) og på biogasanlægget. Der vil ikke forekomme spild fra tankbilerne, som desuden vil blive vasket mindst 1 gang dagligt. Transporten af gylle foregår ved at lastbilen fylder afgasset gylle fra biogasanlægget i tanken. Bilen kører ud til landmanden og afgasset gylle fyldes i lagertanken. Herefter kører bilen til landmandens fortank og suger rågylle op, som tages med retur, og tømmes ned i biogasanlæggets fortank. Der køres til samme leverandør indtil såvel fortanken som stalden er tømt. Hver leverandør besøges mindst en gang (et læs) pr. 14. dag, således at gyllen ikke når at blive for gammel i stalden/fortanken. Inden skifte til ny leverandør vaskes lastbilen udvendigt med højtryksspuleanlæg. Der køres så vidt muligt stjernekørsel således, at der skiftes mellem husdyrtyper svin, kvæg, svin etc. Herved minimeres risikoen for overførsel af smitstoffer besætningerne imellem. I alt vil transport af ton rå gylle til anlægget løbe op i ca transporter om året, eller i gennemsnit ca. 4,9 pr. arbejdsdag (220 arbejdsdage pr. år). Transport af dybstrøelse Transport af dybstrøelse sker i lukkede containere, der køres til anlægget med lastbil. Biomassen forventes at blive leveret med lastbilforvogne, det vil sige lastbiler uden anhænger, og indholdet i containerne forventes at være 25 ton. Det svarer til ca. 400 transporter om året, eller i gennemsnit ca. 1,8 pr. arbejdsdag, hvoraf der her regnes at være 220 om året. Transport af glycerin og restprodukter Glycerin og forskellige restprodukter vil også skulle transporteres til biogasanlægget til afgasning. Herved sikres, at indeholdte næringsstoffer tilbageføres til landmænd til udspredning på markerne som gødning. Mængden forventes maksimalt at blive omkring ton/år. Transporterne vil forventeligt ske med tankvogn med en kapacitet på 35 ton. I alt vil der således være 86 transporter om året, hvilket svare til 0,4 transporter på dag, altså ca. en lastbil hver anden arbejdsdag. 44 MILJØRAPPORT

45 Transport af energiafgrøder, majs og halm Herudover påtænkes anlægget tilført faste biomasser i form af energiafgrøder og halm med mængder på og ton pr. år. For at få den bedste og nemmeste omsætning af halmen er det mest hensigtsmæssigt at sam-ensilere denne med majs. Ensileringen vil først og fremmest foregå på de landbrug, der skal levere biomasserne og eventuelt i mindre omfang på en central ensilageplads ved biogasanlægget. Sam-ensilering medfører, at ovenstående biomasser i transportmæssig sammenhæng regnes som en samlet biomasse, der transporteres med containerbil til anlægget. I alt ca ton blandet ensilage skal tilkøres anlægget. Dette antages at ske med containerbiler med en kapacitet på 20 ton pr. læs og jævnt fordelt over året. Ensilagetransport til anlægget vil således andrage 600 tranporter om året, eller 2,7 transporter pr. arbejdsdag. Samlet input til biogasanlæg Den samlede input til biogasanlægget er ton pr. år, bestående af rågylle (svin og kvæg), dybstrøelse (kvæg), energiafgrøder (majs), halm, og nogle organiske restprodukter. Det vil i gennemsnit kræve ca. 9,9 daglige indtransporter med henholdsvis gylletankbiler og containerbiler, samt at ca ton gylle pumpes direkte til anlægget. Biomasseart ton/ år ton/ transport transporter/ år transporter/ dag Tilkørsel - Gylle ,9 Tilkørsel - Dybstrøelse ,8 Tilkørsel - Majsensilage og halm ,7 Tilkørsel - Glycerin og andet organisk affald Frakørsel - Afgasset biomasse , ,8 Tomkørsel retur ,1 Sum ,7 Tabel Forventede fordeling af biomasser og estimeret transportarbejde på baggrund heraf. Transport af output i form af afgasset biomasse Pga. reduktionen af organisk stof vil den samlede mængde afgasset biomasse, der skal bortkøres og pumpes fra anlægget blive reduceret med ca. 5 %. Det medfører, at ca ton skal tilbageføres til landbrugene, hvoraf ca ton pumpes retur og ton skal køres, svarende til ca udtransporter med gylletankbiler, eller ca. 7,8 pr. arbejdsdag. Forskellen mellem ind- og udtransporter skyldes dels, at til anlægget transporteres både flydende (med tankbil) og faste biomasser (med containerbil), og dels at biomassemæng- MILJØRAPPORT 45

46 den reduceres som nævnt. Der er derfor tale om en vis mængde tom-transport både med containerbil og tankbil, for at logistikken kan gå op, denne er vurderet til at være på op til 457 transporter pr. år, eller 2,1 tom kørsel retur pr. arbejdsdag. Etablering af et biogasanlæg, der håndterer ca ton biomasse pr. år, vil således medføre tung trafik i området med i alt ca. 19,7 transporter på alle hverdage (220 dage om året), 9,9 ind og 9,9 ud, svarende til ca. 2 lastvognsture i timen Årstidsvariation Gylle tilføres jævnt hen over året. Det samme vil ske mht. dybstrøelse, idet det antages, at producenter af dybstrøelse kan anspores til at tømme staldene forskudt således, at denne biomasse kan tilføres nogenlunde kontinuerligt over året. Det samme gælder for energiafgrøder, der i hovedsagen antages produceret og ensileret decentralt på leverandørlandbrugene, Transport til/fra Ørvadbrovej 14 NØRSKOVLUND GRØNBÆK Transport til/fra Ørvadbrovej 14, alternativ rute, tilrettelagt så konflikter med for eksempel skolebusser undgås HINGE Trafik i dag: 138 (ÅDT) Forventet mertrafik på strækning nord for biogasanlæg: lastbiler pr. dag Transport til/fra Grønbækvej 34 Transport til/fra andre leverandører i det større gylleopland Trafik i dag: 310 (ÅDT) Forventet mertrafik på strækning syd for biogasanlæg: 1-3 lastbiler pr, dag Biogasanlæg ALLINGVEJ ALLING SKOVBY LEMMING ALLINGVEJ Grønbækvej 34 NISSET GRAUBALLE Ørevadbrovej 14 SEJLING Kort Oversigtskort med de primære vejforbindelser i nærområdet omkring biogasanlægget, med kortlægning af planlagte tilkørselsruter for leverancer fra hhv. Ørvadbrovej 14 (gul rute) og Grønbækvej 34 (blå rute). Opgørelsen af den forventede mertrafik på Allingvej set hhv. syd og nord for biogasanlægget, er et udtryk for den samlede trafikbelastning af nærområdet grundet transport til/fra andre leverandører i det større gylleopland. Forventet mertrafik er opgjort som gennemsnitlige værdier pr. dag. 46 MILJØRAPPORT

47 og derfor kan tilføres løbende. Transporten til og fra anlægget vil således være nogenlunde jævnt fordelt over året. Trafiktællinger Silkeborg Kommunes trafiktællinger, viser at der i alt kører mellem 138 og 310 køretøjer i døgnet på de nærmeste strækninger, der vil blive berørt af transporter til og fra biogasanlægget. Trafiktællingerne på Allingvej i maj 2017 henholdsvis syd og nord for biogasanlægget viser, at andelen af lastbiltrafik i dag udgør mellem 2,4 og 8,1 % af den samlede daglige trafik. På strækningen nord for Allingvej 13 kører således i dag 11 lastbiler om dagen (8,1% af 138 daglige køretøjer), mens strækningen syd for Allingvej 13 i dag er belastet med 7 lastbiler om dagen (2,4% af 310 daglige køretøjer). Kort 6.4 viser oversigtligt hvor og hvor meget belastningen øges på Allingvej med udgangspunkt i de planlagte tilkørselsruter for leverancer fra hhv. Ørvadbrovej 14 og Grønbækvej 34, samt de forventede leverancer i det større gylleopland. Det skal bemærkes, at værdierne er angivet som den gennemsnitlige trafikforøgelse på hverdage. I praksis vil der blive tale om, at merbelastningen kan være noget højere en enkelt dag, for derefter at være nul den næste uge-14 dage. Det skyldes, at gyllen helst ikke må blive for gammel og at den enkelte leverandør derfor besøges en gang om ugen og sjældnest en gang hver 14. dag, og at der køres flere gange til samme leverandør ad gangen, således at staldsystemet tømmes fuldstændigt hver gang. Der er endnu ikke indgået aftaler med alle øvrige leverandører til biogasanlægget i forhold til det planlagte produktionsniveau. Idet der er mange omkostninger forbundet med at transportere biomasse over store afstande, vil der dog altid være et incitament til at indgå aftaler med leverandører nærmest biogasanlægget. Miljøpåvirkning fra transport Trafik giver anledning til lokal luftforurening med stoffer med sundhedsskadelige effekter på mennesker. Det drejer sig om NOx, CO, partikler og kulbrinter herunder benzen. Med den givne transportmængde, en antagelse om en gennemsnitlig transportafstand på 10 km (20 km tur/retur) og et dieselforbrug på 3 km/l, bliver det samlede dieselforbrug til transport af biomasse til og fra anlægget på ca. 25 m 3 pr år. I Tabel 6.5 er emissionen som følge af lastbilernes transport beregnet. Parameter 5 Emission i Transportoplandet Energiforbrug 25 m3 = ca. 900 GJ pr år CO 0,13 ton pr. år CO 2 68 ton pr. år SO2 0,0007 ton pr. år NOX 0,7 ton pr. år Partikler 0,013 ton pr. år Tabel Luftforureningsemission som følge af lastbiltransporter med biomasse MILJØRAPPORT 47

48 I forhold til den allerede eksisterende belastning med luftforurenende stoffer fra trafik bliver forøgelsen som følge af biomassetransporten marginal. I forhold til anlæggets bruttoenergiproduktion udgør energiforbruget til diesel til transport omkring under 1 %. Vurdering af belastning fra transport Der er væsentlige omkostninger forbundet med transporter af biomasse, hvorfor der altid vil være et økonomisk incitament for virksomheden i forhold til at reducere transportarbejdet samt planlægge ruterne således, at der kan opnås så få tomkørsler som muligt ind og ud af anlægget. Transporter i forbindelse med udbringning af den afgassede biomasse vil være uændrede, idet disse fortsat vil finde sted mellem den enkelte landbrugsejendoms gyllebeholdere og landbrugsarealer. Belastningen af vejnettet øges generelt i hele leverandøroplandet, og intensiveres des nærmere man kommer biogasanlægget, hvor frekvensen af transporter er højest. De enkelte strækninger der anvendes fremover er på nuværende tidspunkt ukendt, idet der endnu ikke er indgået aftaler med leverandører. Generelt antages at forøgelsen i trafik ved den enkelte leverandør ikke vil være væsentlig idet forøgelsen skal ses i sammenhæng med de øvrige eksisterende transporter til/fra den enkelte virksomhed, hvor den ekstra transport til biogasanlægget vil give en relativt beskeden forøgelse. Den hårdest belastningsforøgelse vil forekomme på tilkørselsvejen mellem Allingvej / Grønbækvej. Vurdering af vejforhold og trafik Den trafikale forøgelse af trafikbelastningen i området skal ses i sammenhæng med den nuværende trafik og den generelle vækst. Nogle transporter foregår allerede i dag. Det gælder f.eks. for en del af husdyrgødningen i det omfang denne omfordeles i området. Der må forventes en forøget trafikbelastning igennem flere landsbyer, med Nisset og Lemming som de byer, der vil blive hårdest belastet. For at mindske generne yderligere vil bygherre tilrettelægge transporter og kørselsruter, således, at der køres mindst muligt på udsatte strækninger i de timer på dagen, hvor trafikken i forvejen er tættest. Herunder tilrettelægges transportruter og kørselstidspunkter så konflikter med skolebusser/-trafik undgås, hensynsfuld kørsel vil blive pålagt chaufførerne, og der kan aftales kørsel med ekstra lav hastighed igennem landsbyer. Ovenstående beror på aftale mellem ejeren af biogasanlægget og tilknyttede transportører. Det vil ikke være muligt for Silkeborg Kommune at stille særlige krav til konkrete kørselsruter, mm. 48 MILJØRAPPORT

49 Fredet fortidsminde Ikke fredet fortidsminde Beskyttede sten- og jorddiger Projektområde 500 m 1000 m Kort 6.4 Fredede og ikke fredede fortidsminder samt beskyttede diger 6.6. Kulturhistorie og Landskab I det følgende er der en vurdering af påvirkningerne på de kulturhistoriske værdier, arkæologiske interesserer og landskabet. Kulturhistoriske interesser Projektområdet ligger i landbrugslandskab uden kulturhistoriske udpegninger. Mod nordøst er et større område udpeget som værdifuldt kulturmiljø omkring Allinggård. Se kort Nærmeste område med kulturhistorisk bevaringsværdi er kirkeomgivelser omkring Lemming Kirke. Lemming Kirke ligger i den sydlige del af Lemming. På grund af terræn og bevoksning i det omkringliggende landskab vil biogasanlægget ikke være synligt fra kirken eller kirkegården. Arkæologiske interesser Ifølge hjemmesiden Fund og Fortidsminder under Kulturministeriet 5 er der ikke gjort fund inden for projektområdet. Nærmeste fredede fortidsminde er en gravhøj syd for Østerbyvej, der ligger meter fra projektområdet, se kort 6.4. I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen og planarbejdet er Museum Silkeborg MILJØRAPPORT 49

50 Værdifuldt kulturmiljø Kirkeomgivelser Højspændingsledning 60 kv Bevaringsværdigt landskab Kirke og kirkebyggelinje Projektområde 500 m 1000 m Kort 6.5 Kulturhistoriske og landskabelige udpegninger kontaktet med henblik på en forespørgsel om arkæologiske interesser i området. Museum Silkeborg udtaler at der ikke er registreret fortidsminder i det berørte område, men umiddelbart vest for området er der registreret flere fortidsminder, blandt andet i forbindelse med nedlægning af elkabel ved Lemming Østerby. Museet skønner, at baggrunden for de manglende fund i området skyldes, at området er landbrugsarealer og der derfor kun er foretaget få arkæologiske udgravninger. På baggrund af de arkæologiske registreringer i nærområdet anbefaler Museum Silkeborg at arealerne forundersøges i god tid inden anlægsstart. Hvis der i forbindelse med jordarbejde indenfor lokalplanområdet påtræffes spor af fortidsminder skal gravearbejderne jf. museumslovens 27 straks stoppes og fundet anmeldes til museet. Landskabsbeskrivelse Projektområdet ligger omkring 1,5 kilometer øst for Lemming og det nærmeste omkringliggende landskab er præget af landbrug. Der er meget terrænbevægelse i landskabet, der er blødt bølget til småbakket og i nærområdet rimeligt åbent med spredt bevoksning. Dette resulterer i et landskab, der varierer mellem at have lange kig over det bølgede terræn og være mere tillukket på grund af terrænstigninger, der hindrer længere udsyn. Gårde og boliger ligger spredt i landskabet med en fortætning omkring Lemming og Lemming Østerby. Terrænet og de landskabelige elementer danner tilsammen et landskab, der har en lille til mellemstor skala. Omkring 1,5-2 kilometer mod nord og vest falder terrænet, nogen steder stejlt, mod Lemming 50 MILJØRAPPORT

51 Å og der er flere større og mindre nærmest sammenhængende områder med skov. Sydøst for Allingvej ligger et stort moseområde, hvor der tidligere blev gravet tørv. Området fremstår i dag med mange små mindre søer og vandhuller, der ofte er omgivet af bevoksning. Indimellem ligger dyrkede marker. Mod syd og vest fortsætter landbrugslandskabet med landsbyerne Nisset og Lemming med spredte gårde. Ådalslandskabet omkring Lemming Å samt det store moseområde er udpeget som bevaringsværdigt landskab. Projektområdet ligger dermed uden for landskabsudpegningen, men stort set omgivet af bevaringsværdigt landskab. Se kort 6.5. Vest for projektområdet løber en 60 kv højspændingsledning i nord-sydgående retning. Nærmeste større veje er Grønbækvej, rute 46 og Viborgvej, rute 52 der ligger henholdsvis ca. tre kilometer øst for og ca. seks kilometer vest for projektområdet. Fra de større veje vil færdsel til området foregå via mindre veje. Overordnet set fremstår landskabet i og omkring projektområdet som et robust landbrugslandskab med et relativt teknisk præg i form af højspænding og større gårde med store staldbygninger og gylletanke. Der er ved besigtigelse ikke fundet særlige landskabelige elementer der er sårbare over for den visuelle påvirkning fra biogasanlægget. Terrænbevægelsen i området vil medføre, at synligheden af biogasanlægget vil variere specielt på grund af et mindre bakkedrag omkring Østermark Høj. Vurdering af visuelle påvirkning Visualiseringer af biogasanlægget er vist i bilag 2. Vurderingen af biogasanlæggets visuelle påvirkning på landskabsoplevelsen er foretaget ud fra visualiseringerne i bilag 2 og besigtigelse af landskabet. Fra de nærmeste veje Østerbyvej, Allingevej og Ingerslevvej vil biogasanlægget være synligt, og kan forandre oplevelsen af landskabet. Landskabet vil få et øget teknisk præg. Den visuelle påvirkning vil være moderat. Fra lidt større afstande vil landskabets terrænformer ofte medføre, at biogasanlægget ikke er synligt. Nogle steder vil det allerede være i en afstand på omkring meter fra biogasanlægget, at kun øverste del af silotankene og skorstenen vil være synlige. Inden for meter vil der være en moderat visuel påvirkning. Fra længere afstande og fra udkanten af Lemming vil der være en lille til ubetydelig visuel påvirkning. Den største visuelle påvirkning fra naboejendomme vil være ved nærmeste naboer på Ingerslevvej både øst og vest for Allingvej, på Østerbyvej øst for Allingevej og nærmeste boliger på Allingevej. De fleste boliger har dog bevoksning omkring haver, og har derfor ikke direkte udsigt til biogasanlægget. Visualisering 2 og 4 viser hvordan anlægget vil blive oplevet fra de nærmeste veje i området og kan på den måde bruges til, at vurdere den visuelle påvirkning fra de nærmeste naboer. MILJØRAPPORT 51

52 6.7 Geologi og Grundvand Landskabet omkring anlægget er et typisk midtjysk istidslandskab, men området er ikke et geologisk interesseområde. Jordtypen omkring byggefeltet er sandblandet lerjord. Hydrogeologi og grundvandsinteresser Grundvand Ca m øst og sydøst for byggefeltet findes to tidligere boringer, en (77.18) med ukendt formål og en ( ) som er en vandboring. Begge boringer er i dag sløjfet men viser en geologi med glacialt moræneler i de øverste meter, og herunder skiftende lag af glacialt smeltevandssand underlejret af yderligere lerlag. Vandstanden i boringerne er henholdsvis 37 og 28,5 meter under terræn og vandstandskoten 35 og 47 meter. Det sekundære grundvandsspejl ligger således dybt og mindst ca. 25 meter under terræn. Det må antages også at gælde for området hvor biogasanlægget ønskes placeret. Vandforsyning og indvindingsinteresser Anlægget placeres på et areal med almindelige grundvandsinteresser (OD). Vurdering af risiko for grundvandsforurening I forhold til grundvandsinteresser er risikoen for forurening minimal. Der sker grundvandsdannelse i området, men magasinet er dækket af ca meter moræneler, der yder en god beskyttelse mod forurening af magasinet. Ved etablering af biogasanlægget afskrabes det øverste muldlag. Geotekniske undersøgelser vil godtgøre, hvorvidt det vil være nødvendigt, at afgrave yderligere jord/ler og erstatte dette med stabilt sand til sikker fundering af anlægget. I givet fald vil dette i yderste konsekvens betyde afgravning af maksimalt ca. 1,5-2 meter jord og evt. udlægning af sandpude som underlag for reaktortanke og lagertanke. Kun en mindre mixtank på ca. 800 m 3 (diameter: 9,2 m) nedgraves lidt dybere, dvs. til ca. 3 meter under terræn. Ovenstående geologiske data fra de nærmeste boringer sandsynliggør, at grundvandsspejlet i området vil stå langt dybere end dette, og der vil derfor ikke blive behov for midlertidig sænkning af grundvandsspejlet i byggeperioden. Skulle dette mod forventning alligevel blive tilfældet, må omfanget vurderes at blive meget beskedent, idet vandtilstrømningen på en jordtype som den stedlige vil være meget lille. I givet fald må fjernelsen af vandet vurderes, at kunne ske ved hjælp af sugespidser og bortledning til nærmeste grøft, idet vandet ikke forventes at være forurenet med okker. De nærmeste beskyttede vandhuller vil under ingen omstændigheder kunne blive berørt af en eventuel vandstandssænkning, som næppe vil overstige den naturlige variation. 52 MILJØRAPPORT

53 Tanke på anlægget vil blive etableret med omfangsdræn og inspektionsbrønde, således at en lækage hurtigt vil kunne registreres under egenkontrol og nødvendige forholdsregler tages. Desuden vil alle arealer, hvor tunge køretøjer transporterer biomasse blive belagt med impermeabel belægning, således at spild ikke vil kunne trænge ned i undergrunden. Risikoen for udslip af flydende biomasse vil derfor være minimal, og det samme vil forureningsrisikoen af undergrunden og det underliggende grundvandsmagasin, der i øvrigt, som nævnt ovenfor, er dækket af et tykt, beskyttende lerlag Natur, Flora og Fauna på anlægsplaceringen Eksisterende forhold Matriklen er dyrket landbrugsjord uden nogen naturinteresser. Markerne er i traditionel omdrift og dyrkes konventionelt med almindelig mekanisk behandling, gødskning og sprøjtning. Det nærmeste beskyttede naturområde er et større mose/sø/engområde sydøst for byggefeltet, Grauballe mose. Den korteste afstand til dette område er ca. 300 meter. Arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV Som nævnt er arealet i traditionel landbrugsmæssig omdrift, og der findes derfor ingen naturområder eller hertil knyttede dyre- eller plantearter, som er beskyttet efter habitatdirektivet (såkaldte bilag IV-arter). I kommunen forekommer mange arter af flagermus, men da hverken bygninger eller træer med hulheder bliver berørt af projektet, vil projektet ikke kunne påvirke flagermus. Beskyttet natur Projektområde 500 m 1000 m Kort 6.6 Luftfoto fra 2016 med markering af beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De grønne felter angiver områder med beskyttet naturtyper. MILJØRAPPORT 53

54 Fredede eller rødlistede arter Der vil ikke kunne findes fredede eller rødlistede arter på arealet. Fredskov Nord for området i en afstand af ca. 500 m findes fredskov, som ikke berøres af projektet. Natura2000 Nærmeste Natura2000 område er et habitatområde (H45), Gudenå og Gjern Bakker, der ligger ca. 5,5 km øst for projektområdet. Alene afstanden mellem projektområdet og Natura2000 medfører, at projektet ingen indvirkning vil have på beskyttede naturtyper eller arter i dette område. Påvirkninger Ingen områder med beskyttet natur påvirkes af projektet. Det være sig mindre -3 beskyttet natur eller større (habitat- eller fuglebeskyttelsesområder), da projektet placeres i god afstand til sådanne. Den korteste afstand til beskyttede vandløb og søer (Allingklosterskov Bæk, Alling sø og Alling å) er ca. 700 m, og alene på grund af den relativt store afstand kan det udelukkes, at der ved uheld vil kunne forekomme forurening af vandsystemerne. Risikoen for lækage fra et biogasanlægs tanke er ikke større end fra almindelige gylletanke, snarere betydeligt mindre. Som nævnt ovenfor vil tankene være omgivet af omfangsdræn med inspektionsbrønde, og utætheder i tanke f.eks. eventuelle revner i betonbunden vil hurtigt blive opdaget og kunne udbedres. Anlægget vil ikke blive etableret med selvstændige toiletfaciliteter - biogasanlæggets medarbejdere forventes at benytte gårdens faciliteter - og der vil derfor ikke blive tale om en væsentligt forøget spildevandsmængde ud over hvad et par ekstra medarbejdere producerer. Overfladevand fra bygninger og befæstede kørearealer vil blive afledt og nedsivet på stedet på omgivende ubefæstede arealer. Eventuelt spild vil være ubetydelig, da al transport af biomasser foregår i lukkede tank- eller containerbiler, som jævnligt rengøres. Risikoen for forurening i den sammenhæng vil derfor være ubetydelig. Anlægget etableres med en plansilo til ensilering af biomasser til anvendelse i processen. Plansiloen etableres med fast bund og afløb til biogasanlæggets fortank. Dvs. overfladevand/ dræn fra ensilagepladsen føres til fortanken og herfra gennem hele processen i biogasanlægget for i sidste ende at havne som flydende gødning på landbrugsjord. Der er ved hjælp af OML-multi foretaget depositionsberegninger til de nærmest N-følsomme 3 områder, ca. 300 meter syd for anlægget. OML-multi kan bruges til at foretage en konservativ beregning af deposition på naturområder ved at multiplicere årsmiddelkoncentrationen, der beregnes i OML-multi med en konservativ (høj) depositionshastighed og varighed. Da 54 MILJØRAPPORT

55 90-99 %. ammoniakken renses fra udsugningsluften I biofilteret, er ammoniakdepositionen fra anlægget lille. Beregning viser et N-depositionsbidrag på maksimalt 1,5 g/ha pr. år, hvilket er ubetydeligt i forhold til den generelle N-deposition for området. Ud fra ovenstående konkluderes det, at etableringen af det ansøgte biogasanlæg ikke vil give anledning til deposition, som vil påvirke de nærliggende naturområder eller de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder negativt. Udspredningsarealer - Kvælstoffordampning og denitrifikation Som behandlet under kumulative effekter må det forventes, at anvendelse af bioforgasset gylle i stedet for almindelig gylle alt andet lige vil bidrage til en betydelig bedre udnyttelse af den indeholdte kvælstofgødning. Som beskrevet omdannes organisk bundet kvælstof (N) til ammonium-n, hvilket potentielt kan medføre et større N-tab via fordampning efter udbringning. Imidlertid nedbrydes samtidig en del af tørstoffet i gyllen, og den bliver dermed letflydende og synker hurtigt i jorden. Resultatet er, at den faktiske fordampning i marken fra afgasset gylle ofte kan være % mindre end fra rå gylle. Hertil kommer af kvælstoftabet ved denitrifikation reduceres 3-4 gange ved afgasning af gylle. Denitrifikation resulterer i emission af frit kvælstof (N 2 ), men også i lattergas (N 2 O). Samlet må disse forhold vurderes at medføre, at kvælstoffordampningen fra marken reduceres, hvilket også betyder, at kvælstofbelastningen på omgivende natur, beskyttet såvel som ubeskyttet, på grund af anvendelsen af husdyrgødning bliver mindre Øvrige miljøpåvirkninger I dette afsnit vil projektets påvirkning af en række miljømæssige og andre forhold blive beskrevet, og der vil blive givet en vurdering af den konkrete påvirkning for hvert emne for sig Støv Der vil fremkomme støvgener i anlægsfasen under jordarbejde og nedgravning af tanke og lign. Støvgenerne vil være af samme karakter og omfang som ved lignende anlægsarbejde af samme størrelse, og vurderes derfor kun at være en mindre midlertidig påvirkning. I driftsfasen vurderes der ikke at være støvgener under normale driftsforhold. Interne veje vil blive asfalteret, og biomassen bliver behandlet hhv. inden døre eller på ensilagepladsen. Ressourceforbrug og Affald Når biogasanlægget skal etableres anvendes der primært stål og beton til reaktortanke, MILJØRAPPORT 55

56 lagertanke og bygninger. Køreveje og befæstede arealer belægges med asfalt. Under etableringsfasen vil der på byggepladsen blive opsat affaldscontainere, som håndteres og bortskaffes efter kommunens anvisninger. Det affald der genereres vil være af samme karakter og omfang som ved andre større anlægsarbejder, og affaldet kommer til at bestå af almindeligt byggeaffald. Det har ikke været muligt at estimere mængden af affald. I driftsfasen vil der være en mindre mængde farligt affald i form af smøreolie eller lignende. Derudover vil der være en ubetydelig mængde dagrenovation. Affaldet bortskaffes efter Silkeborg Kommunes anvisninger. På biogasanlægget behandles primært husdyrgødning, men også halm og græs, og produktionen vil bestå i biogas samt afgasset biomasse, der bliver returneret til leverandører og planteavlere i området. Når anlægget etableres anvendes relativt store mængder beton og stål, men store dele af disse materialer vil principielt kunne genbruges, når anlægget skal rives ned. Derfor vurderes dette, at have en ubetydelig påvirkning på miljøet. Energiproduktion Biogasanlæggets samlede forbrug af el og varme udgør ca MWh og bruttoenergiproduktionen er ca MWh. Anlæggets samlede forbrug udgør dermed ca. 5,8% af bruttoproduktionen. Ud fra ovenstående vurderes det, at biogasprojektet har en positiv påvirkning af miljøforholdene. Anlægget har en forholdsvis stor nettoenergiproduktion. Via biogasanlægget ombyttes et meget lille forbrug af energi med et stort mængde gas der kan omsættes til varme, eller til brug i transporten. Vandforbrug og Spildevandsproduktion I anlægsfasen vil der blive anvendt vand i normalt omfang for en byggeplads. Spildevand vil skulle transporteres til renseanlæg efter kommunens anvisninger. I driftsfasen vil det primære vandforbrug være til vask af køretøjer, samt til almindelig sanitære formål. Vand fra vask af køretøjer vil ledes til indtagtanken, og der vil derfor kun være spildevandsproduktion fra sanitære formål til afledning. Vandforbruget og spildevandsproduktion vurderes derfor at være mindre, og påvirkningen vil derfor være ubetydelig. Overfladevand og Jord Biogasanlæggets overfladevand vil blive ført til biogasanlægget sammen med vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer. Da der ved anlæggelsen af gasledning genanvendes opgravet materiale, vil der kun være en minimal ændring i jordens struktur i gravens bredde. Påvirkningen af overfladevand og jord vurderes derfor at være ubetydelig. 56 MILJØRAPPORT

57 Jordbrugsmæssige forhold Biogasanlægget etableres på landbrugsjord, og der bliver i forbindelse med nærværende Miljørapport udarbejdet en lokalplan med bonusvirkning for området, der fastlægger at området anvendes til et biogasanlæg. Ophører brugen af biogasanlægget skal anlægget inklusiv kørselsarealer fjernes inden et år efter driften af biogaslægget er ophørt. Anlægget ligger beslag på ca. 1-2 ha, og desuden forventes en stor del af arealet på matriklen at gå til beplantningsbælter. Den største del af matriklen udtages derfor fra landbrugsmæssig drift. Klima og Drivhusgasser Udover reduktion af kuldioxid reduceres også udledningen af metan og lattergas. Når rågyllen anvendes til produktion af biogas ligger denne ikke i landmændenes gylletank og afgasser inden udbringning på markerne. Dermed opnås en reduktion af udledningen af metan, da metanen i stedet anvendes til energiproduktion. Ved anvendelse af afgasset biomasse i stedet for rågylle reduceres udledningen af lattergas, da emissionen af lattergas fra markerne efter gødskning er betragtelig mindre. Da drivhusgasserne metan og lattergas er ca. 22 og 280 gange værre end kuldioxid, er dette et markant bidrag til reduktionen af drivhusgasser. Den anslåede reduktion af emissioner af drivhusgasser svarer til ca. 130 kg CO 2 -ækvivalenter pr. ton biomasse tilført anlægget. Desuden vil etablering af et biogasanlæg medføre bedre udnyttelse af næringsstofferne i biomassen, og de tilfælde hvor den afgassede biomasse erstatter handelsgødning vil det også indirekte reducere emissionen af drivhusgasser, da kvælstof energimæssigt er omkostningstungt at producere. Ud fra ovenstående vurderes det, at biogasprojektet har en positiv indvirkning på miljøet. Socioøkonomiske forhold Etablering af anlægget vil beskæftigelsesmæssigt skønsmæssigt kræve ca mandeår. I driften vil der være behov for fast 4-5 mand. Det gælder i kraft af drifts- og transportpersonale, der er tilknyttet anlægget. Hertil kommer det mandskabsbehov til løbende service, i form af elarbejde og andre håndværkeryderlser etc., et anlæg af denne størrelse vil skabe. Endelig må forventes skabt lidt merarbejde i landbruget pga. den øgede produktion af især energiafgrøder og øgede aktivitet i øvrigt. Etablering af et biogasanlæg vil medføre en øget aktivitet og beskæftigelse både i etablerings- og driftsfasen. Samfundsøkonomi På sigt kan biogas komme til at udgøre en stor del af den danske energiforsyning. Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med ressourcer (husdyrgødning, spildevandsslam, organisk MILJØRAPPORT 57

58 industrielle restprodukter, kød- og benmel, husholdningsaffald, lossepladsgas og energiafgrøder), der med stor miljømæssig fordel kan anvendes til en biogasproduktion. Der er et ønske fra Regeringen og Folketinget om at ca. 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i I dag anvendes blot en lille del af husdyrgødningen, og der er dermed et stort uudnyttet potentiale. Biogasprojektet vil kunne benytte noget af det uudnyttede potentiale og bidrage til at nå den nationale målsætning. I et samfundsøkonomisk perspektiv er det fordelagtigt, at købe energien af indenlandske leverandører i stedet for at importere fossile brændsler. Desuden viser flere analyser, at biogasproduktion baseret på husdyrgødning er den samfundsmæssigt billigste metode til reduktion af emission af drivhusgasser. I dag importeres en del af naturgasforbruget fra nabolande, og det forringer Danmarks forsyningssikkerhed. Biogas kan anvendes som et alternativ til naturgas på f.eks. kraftvarmeværker eller opgraderes (kuldioxid fjernes) og sendes på naturgasnettet. Det vil dermed øge Danmarks forsyningssikkerhed og medføre at fossil energi erstattes af vedvarende energi. Mennesker sundhed og rekreative forhold. Biogasanlægget vil overordnet set ikke påvirke sundheden for befolkningen. Lokalt vil der i korte periode, primært i anlægsfasen, kunne opleves gener fra lugt og støj. Rekreative interesser vil ikke blive påvirket af etableringen Kumulative effekter En række landbrugs- og miljømæssige forhold er vigtige begrundelser for at interessere sig for biogasproduktion. Effekterne er først og fremmest at finde på gården eller de marker, der drives i tilknytning til husdyrproduktionen. De samme forhold er desuden væsentlige begrundelser for samfundets beslutning om, at støtte biogas-produktion såvel direkte som indirekte, for at opnå så stor en bio-forgasning af husdyrgødning som muligt. Sådanne kumulative effekter af et biogasanlæg skal derfor behandles nærmere her. Forbedret nyttevirkning af kvælstof Under iltfri (anaerobe) nedbrydning af organiske stoffer i biogasprocessen omdannes organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen til ammonium-kvælstof, som efter udrådningen udgør omkring % af den samlede mængde kvælstof i den afgassede biomasse. Da ammonium-n er direkte og lettilgængelig for planterne, kan der opnås en høj udnyttelse af den udbragte kvælstofgødning. En nyttevirkning på % er realistisk, afhængig af afgrøde og udbringningstidspunkt og forhold. Med en bedre udnyttelse kan landmanden spare handelsgødning og samtidig vil også tabet af kvælstof, bl.a. via udvaskning og fordampning, blive reduceret, en erfaring, der er velkendt fra såvel forskning som praksis fra andre biogas- 58 MILJØRAPPORT

59 anlæg. Optimeret NPK-forhold og deklareret gødning Også en bedre sammensætning af næringsstofferne i gyllen kan medvirke til at give besparelser og en bedre næringsstofudnyttelse. Biogasanlæg modtager en række forskellige biomasser fra bl.a. kvæg- og svinebrug og i nærværende tilfælde fra energiafgrøder og halm. Svinebrug med egen gylle har ofte rigeligt med især fosfor, og har derfor ofte overgødsket med dette næringsstof, når gødningen anvendes på bedriftens arealer. Ved blanding med andre biomasser/gødninger opnås et NPK-forhold, der passer bedre til f.eks. dyrkning af kornafgrøder. Alene på grund af et andet og for planterne bedre NPK-forhold fås derfor en bedre næringsstofudnyttelse på svinebrug tilknyttet et biogasanlæg. Det samme gælder i mindre grad også for kvægbrug og naturligvis for planteavlsbrug, der aftager afgasset gylle fra anlægget. Gylletype Tørstof % Tot N, kg/t NH4-N, Kg/t Fosfor, kg/t Kalium, kg/t Kvæg 6,0 5,0 2,8 0,8 3,5 6,5 Svin 4,0 5,0 3,8 1,0 2,0 7,0 Blandet 2,8 5,0 4,0 0,9 2,8 7,5 ph Typiske anlæg Forventet/teoretisk niveau 5,9 5,2 4,1 1,5 3,0 7,5 Tabel 6.5 Typisk sammensætning af forskellige gylletyper. Her er som eksempel angivet en tynd biomasse. Med anvendelse af mange energiafgrøder bliver den udrådnede biomasse væsentligt tykkere end typisk med et tørstof-indhold ca. dobbelt så højt som normalt (nederst). Efter udrådning måles NPK-indholdet i den afgassede biomasse. Landmanden ved derfor præcist hvor mange næringsstoffer, der er i biomassen, i hvilken koncentration og forhold, og dermed også hvilken nyttevirkning, der kan forventes. Afgasset gylle kan derfor udnyttes lige så effektivt og med samme præcision i marken som handelsgødning, hvilket kan give såvel et højere markudbytte som et mindre tab. Hertil kommer, at afgasset biomasse er homogen og ofte har et lavere tørstofindhold end rå gylle. Det betyder at gyllen er letflydende, nem at sprede jævnt og hurtigt synker i jorden. Kvælstofudvaskning Bedre kvælstofnyttevirkning, bedre NPK-forhold, bedre omfordeling og generelt bedre udnyttelse af husdyrgødning medvirker alt sammen til en bedre kvælstofudnyttelse og dermed et mindre tab via udvaskning. En væsentlig faktor i denne sammenhæng er en mindre udbringning af organisk bundet kvælstof, der ellers ville blive mineraliseret og frigivet udenfor planternes vækstsæson. MILJØRAPPORT 59

60 Hvor stor reduktionen af udvaskningen kan blive, afhænger helt af med hvilken nyttevirkning kvælstoffet i den afgassede gylle indregnes i gødningsregnskabet. Men diverse forskningsresultater og teoretiske beregninger viser, at en reduktion af udvaskningen et sted mellem 0 og 30 % vil kunne forventes. Det vil sige, at der vil under alle omstændigheder være en forbedring, hvis størrelse dog kan variere fra næsten ingenting til betydelig. 7 Lugt ved gyllespredning Lugt fra selve anlægget er behandlet andetsteds. Lugt fra spredning af afgasset gylle på markerne omtales her. Lugtgener i forbindelse med udspredning, især om foråret, af gylle vil generelt blive formindsket i det område hvorfra biomassen hentes. I det helt nære lokalområde tæt på anlægget vil lugtgener som stammer fra landbrug og gødningsudbringningen også generelt blive reduceret, også når man inddrager et bidrag fra selve biogasanlægget. Vurdering af kumulative effekter Som det er fremgået af ovenstående er de kumulative effekter af et biogasprojekt på landbruget mange og i visse tilfælde markante, og det er da også disse, der er landbrugets hovedbegrundelser for at interessere sig for biogas. Flere af disse forhold har markante positive effekter på miljøet. Specielt den mindre kvælstofudvaskning er væsentlig, og er sammen med VE-produktionen og klimagasfortrængningen den vigtigste. Flere af parametrene har relativt store positive økonomiske effekter på tilknyttede landbrug. Men mange er det ikke muligt at værdisætte, f.eks. eliminering af smittekim og reducerede lugtgener i forbindelse med gyllespredning. Værdien vil desuden variere væsentligt fra brug til brug. For konkrete brug kan værdien dog skønnes/beregnes relativt præcist. Som en tommelfingerregel kan det antages, at værdien vil ligge omkring 5-15 kr./tons gødning/gylle alene pga. en forøget værdi af næringsstofferne, forøget nytteværdi af kvælstof og bedre NPK-forhold. Hertil kommer værdien af øvrige ikke-værdisatte eksternaliteter. Manglende viden og usikkerheder I tillæg til de beskrevne miljøparametre under etablering og drift kommer også påvirkninger fra biogasanlægget i et såkaldt livscyklusperspektiv. Ved anvendelse af denne miljøvurderingsmetode indtænkes hele produktets/servicens livscyklus ind fra vugge til grav i miljøvurderingen. Her indregnes foruden de parametre, der er beskrevet i denne miljørapport bl.a. indvirkninger fra produktion af byggematerialer og brug af landbrugsjord til dyrkning af energiafgrøder. Brug af energiafgrøder i energiforsyningen regnes i denne opgørelse som CO 2 -neutral på samme vis, som det gøres i de nationale og internationale drivhusgasopgørelser. Det diskuteres dog i disse år om det er helt reelt, da dyrkning af energiafgrøder i Danmark kan føre til betydelige afledte effekter på arealanvendelsen i andre lande og i værste fald føre til skovfæld- 60 MILJØRAPPORT

61 ning, der har betydelig negativ klimaeffekt. Dette kaldes også for "indirect land use change". Effekten er dog meget omdiskuteret og er derfor ikke medtaget i denne opgørelse. Foruden de medtagne parametre vil biogasprojektet medføre en bedre udnyttelse af næringsstofferne i gyllen. I det omfang det vil føre til et mindre forbrug af handelsgødning vil det også indirekte reducere emissionen af drivhusgasser, fordi kvælstof energimæssigt er omkostningstungt at producere. Referencer til kapitel 6: 1 LE Lugtenhed. 1 lugtenhed er defineret som den koncentration af lugtstof i 1 m³ luft, som netop halvdelen af et lugtpanel 6 personer af forskellig alder og køn kan erkende, mens den anden ikke kan. 2 Landbrugets Rådgivningscenter. Biogasfællesanlæg et bidrag til bæredygtigt landbrug Tidligere Miljøstyrelsens BAT-blade 4 DMU: emission factors for transport for year Mail fra Museum Silkeborg ved Peter Mohr Christensen, til PlanEnergi. Modtaget d. 15. maj DjF, Grøn Viden: Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle. Markbrug nr. 266, 2002 MILJØRAPPORT 61

62 7. Afværgeforanstaltninger 7.1. Natur, flora og fauna Da ingen beskyttede naturområder eller plante- eller dyrearter berøres af projektet vil der ikke være behov for afværgeforanstaltninger Visuel påvirkning For at afværge den visuelle påvirkning, er der i lokalplanen for matriklen sat krav til anlæggets farver og beplantningsbælter. Anlæggets udvendige bygningssider skal være neutrale og dæmpede farver, og hele bygningsanlægget skal opføres med samme farve på alle facadeplader. Tagflader skal fremstå ensartede og med ens tagmaterialer. I forbindelse med udformningen af beplantning, bør de nærmeste naboer involveres. Der kan evt. arbejdes med beplantning på omkringliggende matrikler, hvis der kan opnås enighed med de respektive grundejere Trafik For at mindske generne af den øgede trafik vil bygherre tilrettelægge transporter og kørselsruter, således, at der køres mindst muligt på udsatte strækninger i de timer på dagen, hvor trafikken i forvejen er tættest. Herunder tilrettelægges transportruter og kørselstidspunkter så konflikter med skolebusser/-trafik undgås, hensynsfuld kørsel vil blive pålagt chaufførerne, og der kan aftales kørsel med ekstra lav hastighed igennem landsbyer. Ovenstående beror på aftale mellem ejeren af biogasanlægget og tilknyttede transportører. Det vil ikke være muligt for Silkeborg Kommune at stille særlige krav til konkrete kørselsruter, mm Lugt Når der er udarbejdet de nødvendige tilladelser til anlæg og drift af biogasanlægget, herunder en miljøgodkendelse, vil der være fastsat vilkår, der skal sikre, at emissioner fra anlægget (herunder lugt, ammoniak, svovl, kulilte) begrænses mest muligt på baggrund af bedst tilgængelig teknik (BAT). Vilkårene er bindende. Inden opstarten af produktionen af biogas på anlægget vil der blive udarbejdet et egenkontrolprogram, der bl.a. skal sikre, at anlægget kører driftssikkert og efterlever forudsætningerne 62 MILJØRAPPORT

63 i miljøgodkendelsen. I forhold til at begrænse lugtbidraget fra aktiviteterne skal der være fokus på rengøring, vedligehold og opfølgning i form af kontrol af anlæggets drift, herunder også eftersyn for eventuelle utætheder i driftsenhederne. Det skal endvidere sikres, at anlægsdokumentationen indeholder beskrivelser af systemerne og serviceanvisninger, således at der kan udarbejdes driftsinstrukser for både drift og vedligehold af anlægget. Derudover skal der udarbejdes instrukser for håndtering af uheld og afvigende driftssituationer. MILJØRAPPORT 63

64 8. Overvågningsprogram Planmyndigheden skal i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr af 10/12/2015) 9 og 11 overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af lokalplanens gennemførelse, herunder for at kunne identificere og afhjælpe negative virkninger. Eksisterende overvågningsordninger kan anvendes i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Driften på anlægget overvåges internt af anlæggets SRO-system og eksternt af miljømyndighederne. Plan Overvåge at lokalplanens bestemmelser overholdes i forbindelse med byggetilladelse. Lugt, støj og emissioner Som en del af Miljøgodkendelsen er der stillet standardvilkår jf. bekendtgørelsen om standardvilkår: Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår. Vilkårene omfatter bl.a.: grænser for støjniveau, lugt og emissioner. Biogasanlægget er forpligtet til at kunne dokumentere, at de overholder de fastsatte vilkår. Silkeborg Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med anlægget. Ved større ændringer på anlægget er ejeren altid forpligtiget til at ansøge om tillæg til gældende miljøgodkendelse. Natur mv. Området hvor anlægget placeres er ikke omfattet af udpegninger, restriktioner eller byggeog beskyttelseslinjer af hensyn fredninger, landskabelige forhold, naturforhold eller kulturforhold. Området indgår i den almindelige naturovervågning, der gennemføres som et led i tilsynsmyndighedens generelle naturovervågning efter gældende regler. Det vurderes, at der ikke herudover er behov for overvågning i forhold til natur mv. udover månedlige inspektioner af brønde fra omfangsdræn ifm. egenkontrol på anlægget. Trafik Anlægget vil give anledning til forøgelse af trafik på vejene i området, hvilket kan påvirke vejenes kapacitet og øge vejstøjen i omgivelserne. Overvågningen af den trafikale udvikling og kapacitetsproblemer på vejnettet er en del af den almindelige overvågning af trafikken, som gennemføres af vejmyndigheden, der på baggrund af overvågningsresultaterne træffer beslutning om, hvorvidt der skal etableres ændringer omkring afviklingen af trafikken og vejnettet. Det vurderes, at der ikke herudover er behov for overvågning. 64 MILJØRAPPORT

65 9. Metoder Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet ud fra følgende principper Principper I hvert kapitel er der henholdsvis redegjort for eksisterende forhold, vurderet miljøpåvirkningen ved etablering af et anlæg, både i anlægs- og driftsfasen. Mulige afværgeforanstaltninger er beskrevet i et kapitel for sig selv. De potentielle miljøpåvirkninger er vurderet på baggrund af de aktiviteter, der er beskrevet i projektbeskrivelsen (Kapitel 4) samt de oplysninger om eksisterende forhold, der er redegjort for i hvert kapitel. Den overordnede påvirkning kan være ubetydelig, lille, moderat eller væsentlig. Desuden kan en påvirkning være positiv, hvis miljøforholdet forbedrer de eksisterende forhold. Påvirkningens betydning for det pågældende miljøforhold vurderes på baggrund af påvirkningens intensitet, varighed samt miljøforholdenes følsomhed over for påvirkningen. Intensiteten vurderer påvirkning af et miljøforhold, hvor en ubetydelig og lille påvirkning ikke vil ændre den eksisterende struktur, mens en moderat og væsentlig påvirkning i nogen eller høj grad vil belaste de eksisterende forhold. Påvirkningen kan være midlertidig (knyttet til anlægsfasen og midlertidige anlæg) eller permanente (knyttet til driftsfasen og de blivende strukturer). Påvirkningens varighed inddeles derfor i kort, mellemlang, lang eller permanent. Følsomheden er vurderet på basis af miljøforholdenes sårbarhed overfor en given belastning, og vurderes inden for lav, mellem eller høj følsomhed. Et miljøforholds følsomhed kan have betydning for miljøets evne til at reetablere sig efter endt påvirkning. Miljøpåvirkninger kan ikke sammenlignes på tværs af fagemner og kapitler, da en mindre påvirkning ved grundvandsforhold ikke kan sidestilles med en mindre påvirkning af planforhold. MILJØRAPPORT 65

66 Oversigt over bilag Bilag 1: Visualiseringsrapport Bilag 2: OML-beregninger 66 MILJØRAPPORT

67 Bilag 1 Visualiseringsrapport Visualiseringer af biogasanlæg øst for Lemming

68 Visualiseringer For at vurdere hvordan biogasanlægget vil blive oplevet i og fra det omgivende landskab, er der udarbejdet visualiseringer. Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af fotos af eksisterende forhold, hvor en tegnet model af det planlagte anlæg er placeret i fotografierne, og derved giver et indtryk af de fremtidige forhold set fra de specifikke punkter i landskabet. Der er udarbejdet fire visualiseringer fra de omkringliggende veje. Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, det vil sige 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er optaget i maj I programmet Windpro , er horisontal og vertikal fotovinkel kontrolleret og indstillet i forhold til kendte elementer i landskabet, som bygninger og siloer. Derefter er en model af anlægget opbygget i programmet SketchUp og indarbejdet i fotoet ved hjælp af Photoshop. HOLMMØLLEVEJ INGERSLEVVEJ ØSTERBYVEJ ALLINGVEJ Kort med projektområde, visualiseringspunkter og nummer for punkt. 500 m 1000 m 2

69 Foto 1 - Eksisterende forhold. Udsyn i østlig retning fra Holmmøllevej nord for Lemming. Fra denne vejstrækning er der udsyn over landskabet til de nærmeste åbne marker og toppen af den bagvedliggende bevoksning bag Lemming Nygårds Mark. Landskabet har en rimelig stor skala. Foto 1 - Visualisering. Udsyn i østlig retning fra Holmmøllevej nord for Lemming. Toppen af de højeste tanke er synlige over terræn og bevoksning. Biogasanlægget opleves sammen med de eksisterende siloer og dermed øges mængden af landbrugsbygninger. Der er ikke nogen væsentlig forandring af oplevelsen af landskabet 3

70 Foto 2 - Eksisterende forhold. Udsyn fra Ingerslevvej i sydvestlig retning. Herfra opleves det bølgede landskab og det mindre bakkedrag der hæver sig omkring Østermark Høj. Landskabet har en middelstor skala. Foto 2 - Visualisering. Udsyn fra Ingerslevvej i sydvestlig retning. Biogasanlægget opleves på nært hold. Anlægget skærmer for længere udsigt og oplevelsen af det bølgede landskab hindres. Fra denne vejstrækning forandres oplevelsen af landskabet. 4

71 Foto 3 - Eksisterende forhold. Udsyn fra Allingvej i nordlig retning. Det bølgede terræn der stiger mod det mindre bakkedrag ved Østermark Høj opleves tydeligt og der er udsyn over nærmeste marker. Landskabet er præget af højspændingsledninger og siloer. Landskabet har en middelstor skala. Foto 3 - Visualisering. Udsyn fra Allingvej i nordlig retning. De høje tanke er synlige i samspil med de eksisterende siloer og det tekniske præg i landskabet øges. Oplevelsen af landskabet og det bølgede terræn påvirkes ikke af biogasanlægget. 5

72 Foto 4 - Eksisterende forhold. Udsyn mod nordøst fra indkørslen til Østerbyvej 37. Højspændingsledningen og tankene medfører, at landskabet har et teknisk præg. Langstrakt udsyn er forhindret på grund af terrænet, men det fornemmes at landskabet falder mod øst bag bevoksningen. Foto 3 - Visualisering. Udsyn mod nordøst fra indkørslen til Østerbyvej 37. De højeste elementer er synlige over terrænet og det tekniske præg øges. 6

73 Bilag 2 OML-Beregninger OML-Beregninger vedr. et nyt biogasanlæg øst for Lemming

74 Udskrevet: 2017/05/04 kl. 15:12 Dato: 2017/05/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Z:\2017\991 Gårdbiogasanlµg Silkeborg Kommune\Miljø, lugt mv\oml lugt\biogas Gravballeg.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 10 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

75 Udskrevet: 2017/05/04 kl. 15:12 Dato: 2017/05/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Filter Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata.

76 Udskrevet: 2017/05/04 kl. 15:12 Dato: 2017/05/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler.

77 Udskrevet: 2017/05/04 kl. 15:12 Dato: 2017/05/04 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 7.40E+00 i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 8.

78 BEREGNING AF KONCENTRATIONEN AF LUGT I OMGIVELSERNE SVINEPRODUKTION ALLINGVEJ 13, 8632 LEMMING SILKEBORG KOMMUNE Juli 2017

79 Indhold 1. Indledning Baggrund Oplysninger om produktion og datagrundlag Resultater og konklusion

80 1. Indledning Patriotisk Selskab har foretaget beregninger af koncentrationen af lugt i omgivelserne for svineproduktionen på landbrugsejendommen Bakkegård, beliggende Allingvej 13, 8632 Lemming i Silkeborg Kommune. OML-beregningen er foretaget som dokumentation som redegørelse for overholdelse af lugtgenekrav til nærmeste enkeltbeboelse og samlet bebyggelse i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg vest for ejendommen. Denne rapport beskriver de produktionsforhold m.v., der er indgået i beregningerne, resultaterne af beregningerne samt en konklusion på, om produktionen overholder de gældende lugtgenekrav. Til beregningerne er anvendt den danske OML-multikildemodel (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller), version 6.0 med 10 års vejrdata fra Aalborg Lufthavn. Disse data vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag, og det er derfor muligt at anvende OMLberegningerne mere direkte. Ved anvendelse af 10 års vejrdata skal der derfor som udgangspunkt anvendes en skarp tolkning. Udskrift fra beregningsmodulet er vedlagt som bilag A. Placeringen af alle afkast er i beregningerne angivet som (x, y) koordinater i forhold til (0,0), idet (0,0) er centrum i et koordinatsystem med x-aksen i retning øst og y-aksen i retning nord. (0,0) er placeret i et vurderet staldlugtcentrum for den ønskede produktion. Der er anvendt UTM-koordinater (zone 32) for (x, y) koordinaterne i beregningen. Odense den 14. juli 2017 Tine Zimmermann Teamleder, Team Natur, Miljø og Husdyr 3

81 2. Baggrund Bakkegård, ved Mads Niær Kristensen, har en produktion på 150 DE med slagtesvin, kg og smågrise, 7,3-32 kg. Dette dyrehold er godkendt via anmelderordning emissionsbaseret produktionstilpasning, 19f efter BEK 291 af Der er regnet på stipladser til slagtesvin og stipladser til smågrise. Stipladserne stemmer overens med skema fra husdyrgodkendelse.dk og fremsendte oplysninger pr. mail fra Landbosyd. Oplysninger vedrørende bygningshøjde, afkasthøjde, ventilationskapacitet og diameter på afkastene er oplyst af Landbosyd. I forhold til ventilationskapaciteten i de enkelte afkast er der taget afsæt i 40 m 3 /h pr. stiplads for smågrise og 100 m 3 /h pr. stiplads for slagtesvin. Princippet for lugtberegningen er, at man ud fra oplysninger om dyreart, staldsystem og maksimale staldbelægning beregner den nødvendige geneafstand, som er den afstand, der minimum skal være fra kilden, før det vurderes, at genekriterierne kan overholdes. Genekriterierne er et udtryk for, hvor meget lugt omboende i forskellige typer beboelsesområder må udsættes for, før det kan betegnes som værende væsentlige lugtgener. Geneafstanden skal beregnes efter både Miljøstyrelsens lugtmodel og efter FMK-modellen, og beregningen baseres på følgende elementer: Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper En spredningsmodel Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed Regler for, hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden Husdyrgodkendelse.dk foretager på baggrund af de indtastede oplysninger en lugtberegning med resultater både FMK modellen og ud fra en standardiseret OML-spredningsmodel i henhold til Miljøstyrelsens lugtvejledning. I forhold til udpegning af nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone er der taget afsæt i de gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1. Dertil er der anvendt de samme parametre som i lugtberegningen for biogasanlægget og derfor er ejendommene, beliggende på Allingvej 15 og Østerbyvej 44, også medtaget som nærmeste enkeltbeboelse. I husdyrbrugssager regnes der som oftest i OU pr kg dyr, men da der er tale om en sag, hvor lugtpåvirkningen skal ses i sammenhæng med et ønske om etablering af et biogasanlæg vest for ejendommen, er der også foretaget en OML-beregning med afsæt i LE pr kg dyr. 1 BEK nr. 211 af 28/02/2017 4

82 Figur 1: Vægtet gennemsnitsafstand meter ved OU 5

83 Figur 2: Vægtet gennemsnitsafstand ved LE Grænseværdierne ved husdyrbrug til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone er henholdsvis 15 OU, 7 OU og 5 OU 2. Når der er tale om industri, er genegrænsen til nærmeste enkeltbe

84 boelse 10 LE og byzone/samlet bebyggelse 10 LE 3. De vægtede geneafstande er fundet via skema i husdyrgodkendelse.dk. OML beregning ved OU Enkeltbolig: Samlet bebyggelse: Byzone: Østerbyvej 44, 155 meter ( grader) Allingvej 15, 249 meter (0-20 grader) Ingerslevvej 17, 510 meter (40-60 grader) Østerbyvej 21, meter ( grader) Østerbyvej 17, meter ( grader) Grauballe By, Svostrup meter ( grader) Nulpunkt, centrum for lugt ved OU: X = / Y = OML beregning ved LE Enkeltbolig: Samlet bebyggelse: Byzone: Østerbyvej 44, 151 meter ( grader) Allingvej 15, 223 meter (0-20 grader) Ingerslevvej 17, 494 meter (40-60 grader) Østerbyvej 21, meter ( grader) Østerbyvej 17, meter ( grader) Grauballe By, Svostrup meter ( grader) Nulpunkt, centrum for lugt ved LE: X = / Y = Formålet med OML-beregningerne er således at vise OU og LE ved enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone med de specifikke ventilationsforhold

85 Figur 3: Oversigt over ejendommen 8

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming

Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg Mio Schrøder Mobil +45 22824376 ms@planenergi.dk torsdag den 23. februar 2017 VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Hermed anmeldes et nyt

Læs mere

Byrådet Beslutningsprotokol

Byrådet Beslutningsprotokol Byrådet Beslutningsprotokol 28-08-2017 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Lars Munksø (UP) Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk 11 (Offentlig) Godkendelse af forslag

Læs mere

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES

Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg nr. 10 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan nr. 15-009 For et område til teknisk anlæg ved Allingvej 13, 8632 Lemming Februar 2018 UDKAST Titel:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Projektbeskrivelse. Indhold. Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse. Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017

Projektbeskrivelse. Indhold. Biogasanlæg nord for Vig Tons Biomasse. Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017 Odsherred Kommune og Odsherred BioEnergi Februar 2017 Projektbeskrivelse Biogasanlæg nord for Vig 200.000 Tons Biomasse Indhold 1 Introduktion... 1 2 Projektet... 1 Lokalisering... 1 Bebyggelse... 2 Kapacitet

Læs mere

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg

Side 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg

Læs mere

Bilag 1: Tegningsmateriale

Bilag 1: Tegningsmateriale Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro

Læs mere

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER

HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr. 1086 og kommuneplantillæg nr. KP17-214-006 Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø INDHOLD Den sammenfattende redegørelses indhold 3 Indledning

Læs mere

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2

Læs mere

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG

KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Biogasanlæg Lerchenfeldvej 231, Kalundborg Brokkebjerg Brokkebjerg Kalundborg Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde

Læs mere

MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG

MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG MILJØRAPPORT - ODSHERRED BIOGASANLÆG VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING ETABLERING AF BIOGASANLÆG VED HOLBÆKVEJ 15, 4560 VIG ODSHERRED KOMMUNE Udgivelse: 28. marts 2017 Udarbejdet af Odsherred Kommune i

Læs mere

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Mads Niær Kristensen Grønbækvej 34 8600 Silkeborg Sendt med mail til: Mads.landbrug@gmail.com 20. marts 2018 VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Afgørelse Silkeborg Byråd har

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Viborg Bioenergi. Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus

Viborg Bioenergi. Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus Viborg Bioenergi Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus 1. Projektforslag Der er i opstartsfasen blevet arbejdet med indpasning af anlægget i landskabet Hensyn til funktionalitet og anlæggets fremtoning

Læs mere

Bioselskabet ApS, Foersom

Bioselskabet ApS, Foersom PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

NOTAT. December 2018

NOTAT. December 2018 NOTAT December 2018 Sammenfattende redegørelse af strategisk miljøvurdering for dele af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug inklusive forslag til ændringer Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej Lundby

Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej Lundby Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej 416 4750 Lundby Køng Lundby Biogas A/S ansøger om lov til at opføre et biogasanlæg ved Næstvedvej i den sydlige del af Vordingborg Kommune. Biogasprojektet omfatter

Læs mere

Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der indeholder både miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg samt VVMredegørelse.

Der er derfor udarbejdet en miljørapport, der indeholder både miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg samt VVMredegørelse. Ole Bang Ølgod Bioenergi Dansk Gasdistribution Plan og Vækst Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 VVM-tilladelse til etablering af et biogasanlæg syd for Hjeddingvej 8, 6870 Ølgod 28-02-2018 meddeler hermed

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg

Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Herning Bioenergi, Sinding-Ørre Biogasanlæg, Rosmosevej 4, 7400 Herning Oktober

Læs mere

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Formel baggrund Som følge af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning. Debatoplæg

Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning. Debatoplæg Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning Debatoplæg Deltag i debatten Silkeborg Kommune har igangsat planlægningen for et biogasanlæg i et erhvervsområde

Læs mere

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende

Læs mere

Bilag I Ølgod Bioenergi

Bilag I Ølgod Bioenergi Bilag I Ølgod Bioenergi 23-02-2017 Faktaark for biogasanlæg i CBS Standardanlæg FAKTA: Biomasse Input gylle og fast gødning 57.000 t/år Input energiafgrøder, halm, efterafgrøder mm 15.500 t/år Input -

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg 9.012 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 9-6-105 og kommuneplantillæg 9.012 Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, Landområde Hals Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015

Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan og kommuneplantillæg Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106 og kommuneplantillæg 5.016 Vindmølleområde ved Lyngdrup, Landområde Nord September 2015 Sammenfattende redegørelse Miljørapport Lokalplan 5-9-106

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå. Adresse: Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Dansk Biogasrådgivning A/S

Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå. Adresse: Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Dansk Biogasrådgivning A/S Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå Visualisering fremstillet Debatperiode: 21. marts - 18. april 2017 af: O:\Administration\123 Nyt Logo LMO\logo LMO 2014.jpg

Læs mere

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport DAKA ved Assentoft. Randers Kommune. Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Havndal SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Dalbyover Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev Asferg Spentrup Fårup Mellerup Mejlby Harridslev Lokalplan 639 Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 med tilhørende miljørapport

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg

Figur 1: matrikel til placering af biogasanlæg T: D: Østre Havnegade 12 F: M: Aalborg Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg 6. april 2017 Projekt nr. 225822 Dokument nr. 1223474583 Version 1 VVM ANMELDELSE FOR BIOGASANLÆG NGF NATURE ENERGY SØNDERBORG Beskrivelse af projektet

Læs mere

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune

VVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE TIL TILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE OG LOKALPLAN 6.13 FOR ET AFFALDSHÅND- TERINGSANLÆG OG ET SOLENERGIANLÆG VED AUDEBO UDKAST VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

Læs mere

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan Nyt Kraftvarmeværk Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning Debatoplæg Debat: 17.11-15.12 2016 Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Høring indtil: 15. februar 2019 Informationsmøde: 29. januar 2029 kl. 19:00 i Svend Gønge Hallen AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk

Læs mere

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme Plan og Erhverv 11. april 2019 Afdeling: Plan Helene Grenild Helene.grenild@svendborg.dk

Læs mere

BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN

BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: CVR.: OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN BILAG WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-8660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk OPLYSNINGER TIL MILJØANSØGNINGEN Kirstine Haidarz Olesen Tel.: +45 2348 3995 kho@wh-pa.dk Sag

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nykøbing April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmølleområde Døstrup Vest Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...7 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens betydning

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP. Knabstrup Hallen, 24. april 2019

BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP. Knabstrup Hallen, 24. april 2019 BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP Knabstrup Hallen, 24. april 2019 Dagsorden for mødet 1. Kort om processen indtil nu og fremadrettet ved leder

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg

VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg VVM for Schultz Stevedoring A/S, Kalundborg Idéoplæg Oktober 2015 VVM-redegørelse Marts 2016 Sammenfattende redegørelse Juli 2016 INDHOLD 1. Den sammenfattende redegørelse 3 1.1 Indhold 3 1.2 Den videre

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Udvidelse af åbningstider for roemodtagelse i Nordic Sugar A/S i Nakskov April 2017 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for udvidelse af åbningstider for roemodtagelse

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Hvornår skal et VVM-tillæg miljøvurderes Udgangspunktet er at VVM-tillægget er et tillæg til kommuneplanen. At det sætter rammer (retningslinjer)

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 14

Kommuneplantillæg nr. 14 Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Borgermøde om Viborg Bioenergi Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. Punkt 17. Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg 9.012 og Lokalplan 9-6-105. Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2. forelæggelse) 2014-18303 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Vindmølle- og solcelleområde Veddum Kær Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...4 2. Planvedtagelse...5 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...5 4. Miljørapportens

Læs mere

Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs

Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs Hoptrup Efterskole 4. april 2019 Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Telefon 5338 1400 www.danskbiogasraadgivning.dk Agenda Indledning og præsentation

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmølleområde ved Hejring Indholdsfortegnelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...7 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen...

Læs mere

Idéoplæg afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for den konkrete udvidelse af Ringsted Biogas ApS

Idéoplæg afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for den konkrete udvidelse af Ringsted Biogas ApS Dato: 29-03-2019 Idéoplæg afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for den konkrete udvidelse af Ringsted Biogas ApS Hvad er en miljøkonsekvensrapport? Visse offentlige og private projekter, der kan forventes

Læs mere

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft

Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft Tillæg 3 til kommuneplan - Erhvervsområde, DAKA ved Assentoft Status: Forslag Offentliggørelse af forslag start: 20. december 2017 Høringsperiode start: 20. december 2017 Høringsperiode slut: 28. februar

Læs mere

SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan

SMV Screening Forslag til Klimatilpasningsplan for Tønder Kommune. Kommuneplantillæg nr til Kommuneplan SMV Screening Forslag til TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2013 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING 4 OBLIGATORISK MILJØVURRING? 6 SCREENINGSSKEMA 6 KONKLUSION 9 2 FORMALIA HVAD ER EN SMV SCREENING? En

Læs mere

Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet

Scoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet Forslag til lokalplan nr. 900.3160-L15 Erhvervsområde (Biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej 11, Vrå samt tillæg til miljøgodkendelse på samme adresse Scopingdato: 10. oktober 2017 Tjek- og vurderingsskema

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg nr. 44 - Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Vejledning Hvad er en sammenfattende redegørelse?

Læs mere

Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for Biogasanlæg ved Snævre

Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for Biogasanlæg ved Snævre HOLBÆK KOMMUNE Bilag 6 Dato: 26. juli 2018 Sagsb.: Lasse Emil Stougaard Sagsnr.: 18/33897 Dir.tlf.: 72364846 E-mail: lasse@holb.dk Prioritering af kommuneplantillæg for Erhvervsområde samt lokalplan for

Læs mere

Debatoplæg Planlægning for Pig City

Debatoplæg Planlægning for Pig City Debatoplæg Planlægning for Pig City -Et kombineret svinebrug og gartneri med integreret slagteri, pakkeri, miljø- og energianlæg inklusiv gårdbiogasanlæg m.m., på Kollens Møllevej 33, Stjær Ideer og forslag

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Iglsø Agro og Biogas a/s Ø. Børstingvej Stoholm Att. Flemming Nielsen. (sendt til

Iglsø Agro og Biogas a/s Ø. Børstingvej Stoholm Att. Flemming Nielsen. (sendt til Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Iglsø Agro og Biogas a/s Ø. Børstingvej 6 7850 Stoholm Att. Flemming Nielsen byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt

Læs mere

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF KOMMUNEPLANTILLÆG 2013-22 OG RAMMELOKALPLAN 2016-1, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE KP-TILLÆG 2013-22

Læs mere

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 2016-23, BLANDET BOLIG OG ERHVERV NOPAGRUNDEN OG JERNLAGERET, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Læs mere

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød

VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød VVM for Novo Nordisk A/S, site Hillerød Idéoplæg April 2013 Forslag til kommuneplantillæg Og VVM-redegørelse November 2013 Sammenfattende redegørelse Februar 2014 Kommuneplantillæg INDHOLD 1. Den sammenfattende

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse

Sammenfattende miljøredegørelse HOLBÆK KOMMUNE Sammenfattende miljøredegørelse Dato: 27. juni 2018 Indledning og baggrund Forslag til Kommuneplan 2017 for Holbæk Kommune og den tilhørende miljørapport var i offentlig høring fra den 6.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Vindmøller ved Døstrup/Finderup Indholdsfortegnelse Sammenfattende redegørelse... 5 1. Indledning og baggrund...6 2. Planvedtagelse...6 3. Integrering af miljøhensyn i planerne...7 4. Miljørapportens

Læs mere

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Ikast-Brande Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af gårdbiogasanlæg Navn og adresse på bygherre

Læs mere

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming

VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Mads Niær Kristensen Grønbækvej 34 8600 Silkeborg Sendt med mail til: Mads.landbrug@gmail.com X. februar 2018 VVM-tilladelse til et biogasanlæg på Allingvej 13, 8632 Lemming Afgørelse Silkeborg Byråd har

Læs mere

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver: Sammenfattende redegørelse af miljørapport i forbindelse med lokalplan nr. 52.E1.1 med tillæg nr. 49 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et erhvervsområde ved Haunstrup Hovedgade, Haunstrup I forbindelse

Læs mere

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på:

VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 936 af 24. september 2009 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune Kommuneplantillæg KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan

Læs mere

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.

Afgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces. Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag

Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag HOLBÆK KOMMUNE Udskiftning af asfaltværk i Undløse indkaldelse af idéer og forslag VVM-redegørelse for Colas Danmark A/S, asfaltværk i Undløse Dato: 27. august 2015 Sagsb.: Jørgen Sandal Møller Sagsnr.:

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere