SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder"

Transkript

1 Specialanalyse udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn Partnerskab for Vækst Fyn Af: Professor Mette Præst Knudsen Integrative Innovation Management Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder S A M F U N D S V I D E N S K A B

2 Forord Denne korte udgave af specialanalysen De kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder er udarbejdet for at sætte fokus på de vigtigste resultater samt anbefalinger - udarbejdet til brug for Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn. For at se datagrundlaget, tabeller og uddybende forklaringer henvises til selve specialanalysen. Forord SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder I III I Danmark er der stort fokus på betydningen af innovation for vores konkurrenceevne. Samtidig viser de seneste resultater, at investeringer i forskning og udvikling øger produktiviteten med i gennemsnit 9% pr. medarbejder sammenlignet med virksomheder, som alene investerer i innovationsaktiviteter. Selvom det er kendt i virksomhederne, at innovation er centralt for udviklingen af deres konkurrenceevne, tillægges ofte et ret snævert syn på innovation, som primært er relateret til nye produkter. Specialanalysen De kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder omhandler specifikt innovation og de aktiviteter, der knytter sig til innovation, herunder forskning, udvikling, design og prototyper. Innovation defineres i specialanalysen bredere, og indeholder introduktionen af et væsentligt forbedret eller helt nyt produkt på markedet. Det kan både være fysiske produkter og services. Men innovation omfatter også nye eller forbedrede processer samt organisatoriske forandringer og ændringer på marketingsiden. Projektet søger dermed at dække en bred vifte af aktiviteter på innovationsområdet. Kortlægningen retter, som den hidtil mest omfattende, et særligt fokus mod betydningen af kreativitet og det kreative miljø for virksomhedernes innovation. Kreativitet opfattes her som en særlig ingrediens i innovationsprocessen og defineres i specialanalysen som skabelsen af nye og brugbare Se rapport fra RTI (00): ideer. Det kreative kan knytte sig til hele virksomheden, en afdeling eller til en gruppe af medarbejdere, og opfattes derfor som mere end den kreativitet, der alene relaterer sig til særligt kreative medarbejdere som f.eks. designere. Der fokuseres især på de teknikker, virksomhederne kan implementere, og de rammebetingelser de kan tilbyde særlige medarbejdergrupper for at stimulere skabelsen af nye ideer med særligt innovativt potentiale. Specialanalysen De kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder er udarbejdet som grundlag for en del af indsatsen for erhvervsudvikling i Odense. Arbejdet er udført inden for temaområdet Leg og Læring. Formålet med analysen er at kortlægge de legende, kreative og innovative kompetencer og processer inden for målgruppen erhvervsliv, herunder at fokusere særskilt på industri- og produktionsvirksomheder. Derigennem vil kendskabet til og viden om udbredelsen af kreative teknikker såvel som niveauet af innovative kompetencer øges med henblik på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Specialanalysen skal danne grundlag for at udvikle aktiviteter og processer, der kan supportere den fremtidige udvikling af disse virksomheders innovative aktiviteter. Udarbejdelsen af rapporten har først og fremmest profiteret fra det tætte samarbejde med projektleder Anette Pihl Nielsen. Derudover skylder jeg en del andre tak for deres vigtige bidrag til rapporten. Markedsanalytiker Ian Stampe har været en væsentlig og altid imødekommende bidragyder til indsamlingen af spørgeskemadata. Studentermedhjælper Pernille Cecilie Hovmand Petersen har deltaget aktivt i interviewene med de seks odenseanske virksomheder og har gjort et stort arbejde med at renskrive de båndede interviews. Afslutningsvis, skal Link.SDU have tak for deres arbejde med at sætte rapporten op til trykning. Mette Præst Knudsen Professor, Institut for Marketing & Management Den komplette specialanalyse kan downloades på: Udviklingodense.dk Specialanalysens vigtigste resultater Datagrundlag Den Kreative Klasse Forskning, Udvikling og Innovation Kvalitative Interviews Spørgeskema om Kreativitet og Innovation i Odense De Syv Anbefalinger 7 Integrerende Innovationsmanagement Odenseletsplay.dk I II

3 SYV anbefalinger til styrkelse af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Specialanalysen viser, at det innovative niveau i Odense kan hæves, og at der er potentiale for udvikling inden for flere centrale områder som f.eks. anvendelsen af kreative teknikker. Dette fører til følgende anbefalinger:. Kobling af innovation, kreativitet og strategi. Det anbefales, at der udvikles værktøjer og initiativer, der understøtter innovation og kreativitet som strategisk mål i virksomhedens forretningsudvikling. Her tænkes specifikt på et øget fokus på ledelsens rolle i forbindelse med udviklingen af virksomhedens innovationsstrategi og den direkte kobling til virksomhedens overordnede strategi.. Fokus på efteruddannelse rettet specifikt mod kreativitet og innovation. Der udarbejdes et katalog med særlige tiltag, som har fokus på tilegnelsen af kompetencer inden for kreativitet og innovation.. Udvidelse af kendskabet og anvendelsen af ideskabelsesværktøjer ved at der udvikles forløb, som specifikt sammensætter en introduktion til forskellige teknikker koblet med sparring om en række udvalgte teknikker.. Fokus på den fysiske indretning af kreative arbejdspladser ved at udarbejde et inspirationskatalog, der særligt fokuserer på den fysiske indretning af lokaler og de virkemidler, virksomhederne kan trække på. 6. Etablering af et pilotprojekt bestående af autonome teams med det formål at afprøve metoden skunk work i en række virksomheder. I autonome teams arbejder medarbejderne med kreativitet og ideudvikling i det skjulte i virksomheden. 7. Etablering af et innovationsindeks, der systematisk indsamler data med henblik på at sammenligne udviklingen af virksomhedernes innovative aktiviteter og kompetencer over tid.. Fokus på samarbejde og åbning af innovationsprocesserne. Det anbefales, at der udarbejdes en kvalitativ analyse af anvendelsen af nye innovationsparadigmer for at identificere de virksomheder, som mener at være længst fremme, og i næste led at studere de praksisser, som fungerer i disse virksomheder. Fokus bør især være på, hvad der gøres, hvad der virker, hvilke barrierer der kan identificeres, og hvilke virkemidler som kan implementeres for at udbrede de bedste praksisser til andre virksomheder. III IV

4 Specialanalysens vigtigste resultater Datagrundlag Som udgangspunkt for det videre arbejde indeholder specialanalysen to statistiske opgørelser over hhv. Odenses kreative klasse og det innovative niveau i de odenseanske virksomheder. Opgørelsen over den kreative klasse er baseret på data fra Danmarks Statistik, der viser, at den kreative klasse har varierende potentiale og tilstedeværelse i forskellige geografiske områder af Danmark. Opgørelsen over det innovative niveau vurderes ud fra dataindsamlingen Forskning og Udvikling (FUI-007), der årligt gennemføres af Danmarks Statistik. De efterfølgende analyser er baseret på egen og primær dataindsamling. Første del af den primære dataindsamling er en række interviews, der søger at afdække, hvor innovative virksomhederne er, hvilke metoder de anvender til at skabe innovation, og hvilken innovativ orientering de har. Afslutningsvis afdækkes, om virksomhederne har særligt fokus på kreativitet som en del af deres innovationsaktiviteter. I interviewene blev der også fokuseret på finanskrisens rolle (for alvor synlig medio 008) i relation til virksomhedernes fortsatte udvikling. Ofte ses i en kriseperiode, at virksomhederne reagerer ved at indskrænke både investeringer og aktiviteter i forskning og udvikling (F&U) samt innovation. Det vil på længere sigt have indflydelse på de kreative og innovative kompetencer i virksomhederne. Den anden del af den primære dataindsamling er analysen af resultater fremkommet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Da disse data er indsamlet i februar og marts 00, pointeres det, at der er en tidsmæssig forskydning af dataindsamlingstidspunkterne, som kan påvirke det samlede billede. Samlet viser specialanalysen, at det innovative niveau i Odense kan hæves, og at der er potentiale for udvikling inden for flere centrale områder som f.eks. anvendelsen af kreative teknikker. Potentialerne beskrives nærmere i de syv anbefalinger. Til understøttelse af anbefalingerne gennemgås specialanalysens delresultater først. Den Kreative Klasse Første del af specialanalysen tager udgangspunkt i Den Kreative Klasse. Baggrunden er, at den gennemsnitlige erhvervsindkomst i Danmark (008) er ca kr., mens erhvervsindkomsten for den kreative klasse i gennemsnit er ca kr. Dermed forventes et potentiale at eksistere, hvis flere borgere i den kreative klasse kan tiltrækkes til området via attraktive arbejdspladser eller via en attraktiv kommune. Det vil direkte medvirke til, at den samlede erhvervsindkomst i kommunen kan øges, hvilket samtidig er et af tre delmål i Odenses Erhvervs- og vækstpolitik. Disse analyser fra Danmarks Statistik viser, at,% af de beskæftigede i alderen -6 år med bopæl i Odense er særligt kreative, og,% er kreative professionelle. Tilsvarende for de -6-årige med arbejdssted i Odense er 0,6% særligt kreative, og 6% er kreative professionelle. Ifølge Det Kreative Danmarkskort (008) er tætheden af de kreative højst i og omkring de store byer. I Danmark udgør de særligt kreative % af de beskæftigede i alderen -6 år, mens de kreative professionelle udgør %. Sammenstilles disse tal med Odense Kommune, så ligger de særligt kreative i kommunen på landsgennemsnittet, mens de kreative professionelle ligger markant under landsgennemsnittet (, % i Odense). Da Odense samtidig er en stor universitetsby, forventes det, at kommunen placerer sig markant over landsgennemsnittet, og vi konkluderer derfor, at et uudnyttet potentiale er til stede i Odense Kommune. Forskning, Udvikling og Innovation Data om forskning, udvikling og innovation (FUI) er baseret på virksomhedernes innovative aktiviteter, herunder deres forsknings- og udviklingsarbejde i perioden , ligeledes indsamlet af Danmarks Statistik. Specialanalysen viser, at deltagerne hovedsagligt er virksomheder med -9 ansatte (7,% af de deltagende virksomheder), hvoraf hovedparten er beskæftiget inden for fremstillingsindustri, erhvervsservice og handel og transport. Samlet set er den hyppigst forekommende innovationstype for de odenseanske virksomheder nye organiseringsformer for arbejdspladsen med hensyn til uddelegering af ansvar (,% af de odenseanske virksomheder). For resten af Fyn er introduktionen af nye produkter eller varer den hyppigst forekommende innovationstype (8,% af virksomhederne på resten af Fyn). For de odenseanske virksomheder er introduktionen af nye produkter blot den tredje vigtigste innovationstype. Dernæst blev de forskellige innovationstyper sammenlignet for hhv. fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. Analyserne viste entydigt, at fremstillingsvirksomhederne konsekvent er mere innovative end servicevirksomhederne. 9,7% af de odenseanske virksomheder har ikke samarbejdet med andre virksomheder eller institutioner om innovative aktiviteter i perioden , mens det tilsvarende tal for resten af Fyn er 7,%. Blandt de samarbejdende odenseanske virksomheder ses, at de typisk samarbejder inden for eksisterende forretningsområder. Når man sammenligner virksomheder i Odense og på resten af Fyn, er samarbejdsfrekvensen generelt lavere for de odenseanske virksomheder end for virksomhederne på resten af Fyn. Relativt få af de innovative virksomheder har i perioden investeret i træning og uddannelse med fokus på innovative aktiviteter. Det vidner om, at der er behov for at vurdere ikke blot hvilke barrierer, der opleves i virksomhederne, men også hvad der kan gøres for at udvikle de rette tilbud til de enkelte virksomheder og deres medarbejdere. Analyserne viste også, at virksomhederne i vid udstrækning er åbne overfor at udføre innovative aktiviteter i samspil med eksterne partnere som f.eks. kunder, klienter og konkurrenter. Der ses derfor umiddelbart et potentiale for yderligere at stimulere åbenhed og dermed deling af ressourcer og kompetencer for at styrke det innovative niveau i virksomhederne. Dog er det overraskende, at kun 9,% samarbejder med andre virksomheder eller institutioner i forbindelse med virksomhedernes F&U arbejde. Dermed antyder analyserne, at virksomhederne primært samarbejder og er åbne overfor at samarbejde om aktiviteter, som ikke er direkte koblet til F&U arbejdet, men er knyttet til andre dele af virksomhedens innovative aktiviteter. Kun ca.6 % af de deltagende virksomheder har udført egen forskning og udvikling i perioden og har samtidig ansat medarbejdere til at udføre egentlige F&U aktiviteter. Da disse aktiviteter må ses som helt centrale for at løfte det generelle innovative niveau, er det væsentligt at få øget fokus på de muligheder, der er for at stimulere forskning og udvikling i de odenseanske virksomheder. Vurderingen af potentialet for at øge de innovative aktiviteter og dermed forbedre de odenseanske virksomheders Til disse samarbejdsformer nævnes leverandører, klienter og kunder, konkurrenter, GTS, universiteter og andre læreanstalter. Dermed er der ingen forskel i bredden af partnerskaber der henføres til hhv. F&U og innovative aktiviteter.

5 fremtidige markedsmæssige muligheder må derfor nødvendigvis påpege potentialerne inden for øget F&U, produktinnovation, og procesinnovationer. Samtidig kan virksomhederne i højere grad forberede sig på fremtidens konkurrencemæssige situation ved at satse yderligere på medarbejdere med specialistkompetencer til øget forskning, udvikling og innovation. Kvalitative Interviews I oktober 009 blev seks interviews med odenseanske virksomhedsledere gennemført. Formålet var at afdække virksomhedernes arbejde med innovation samt at få inspiration til spørgeskemaet. Interviewene afspejler primært et stærkt og kortsigtet fokus på drift foranlediget af finanskrisen og den afsmittende effekt, den har haft på markederne. Virksomhederne har skiftet fokus mod i endnu højere grad at være markedsorienterede, med et kortsigtet projekt-baseret fokus og et meget specifikt øje på kundernes eksplicitte krav og ønsker. Det betyder, at virksomhederne i langt mindre grad planlægger, budgetterer og prioriterer udviklingsprojekter med afsæt i strategiske retningslinjer. Der ses derfor en tydelig tendens til, at kunderne driver udviklingsprojekterne. Virksomhederne har mindre fokus på kreative teknikker end på innovative teknikker. De fremtidige udfordringer, der nævnes af virksomhederne, dækker både mere kortsigtede perspektiver som sikring af bemanding og ressourcer og de mere strategiske som at løse tekniske udfordringer og tilføre teknologiske kompetencer. Spørgeskema om Kreativitet og Innovation i Odense Den centrale del af specialanalysen udgøres af en egen indsamlet database baseret på et elektronisk spørgeskema, der blev sendt til 897 virksomheder. 7 ledere eller ansvarlige i virksomheden besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 6,%. Hele,7% af respondenterne har under 0 ansatte, og kun en meget lille del af respondenterne er større virksomheder. Generelt har,7% af virksomhederne reduceret i medarbejderstaben i 009, herunder har 8,% af virksomhederne med mindre end 0 ansatte reduceret i medarbejderstaben i 009. Der er altså ingen tvivl om, at virksomhederne har været presset af krisen. Langt de fleste af de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, er fra serviceerhverv, og det kan have påvirket de samlede resultater af analyserne. Forventningerne til fremtiden: Samlet set har de odenseanske virksomheder udvist en afventende holdning til krisen, når der ses på forskning, udvikling og innovation. En mindre del af virksomhederne satser på FUI som en vej ud af krisen, men det ses mest inden for serviceerhvervene i form af andre investeringer end i ansættelse af medarbejdere. Innovative aktiviteter: 6,% af virksomhederne har introduceret nye produkter, hvilket samtidig betyder, at,7% af virksomhederne ikke er produktinnovative. 8,8% af virksomhederne har introduceret under 0 nye produkter inden for de sidste år, mens,0% har introduceret under 0 nye produkter inden for de sidste 6 år. Betydningen af nye produkter er ikke overraskende vigtig for virksomhedens fortsatte udvikling, idet,% af virksomhedens nuværende omsætning i gennemsnit kommer fra nye produkter, som er færdigudviklet gennem de sidste år. Vigtigheden af nye produkter for virksomhedernes konkurrenceevne ses også ved, at over 90% af virksomhederne vurderer, at de i sammenligning med deres konkurrenter, introducerer nye produkter på markedet ligeså ofte eller oftere. De tre vigtigste innovationsformer er nye produktionsmetoder (% af fremstillingsvirksomhederne), nye måder at organisere arbejdet på, men måske mere overraskende også etablering af nye samarbejder inden for produktudvikling og endda med andre dele af værdikæden. Sammenlignes det med FUI-analysen, så forekommer virksomhederne i den nye dataindsamling mere innovative end de deltagende virksomheder i det tidligere studie, og især servicevirksomhederne synes væsentligt mere innovative. Formodentlig kan forskellene føres direkte tilbage til de forskellige tidspunkter for dataindsamling.

6 Sammenligning på virksomhedens kreative miljø: Sammenligning på virksomhedsstørrelse. Sammenligning på virksomhedens kreative miljø: Sammenligning på virksomhedsstørrelse. Partnerskaber: Kun godt 0% af virksomhederne har anvendt partnere i deres produktudviklingsaktiviteter, selvom 0,% af virksomhederne vurderer, at samarbejde er vigtigt eller meget vigtigt for de samlede innovative aktiviteter. Dette er også udtrykt ved, at der generelt er en meget lille tendens til at udnytte mulighederne i de nye innovative paradigmer som bruger-dreven innovation og åben innovation. En mulig forklaring hertil kan være, at virksomhederne ikke er bekendt med disse typer innovation og ej heller med de fordele som knytter sig hertil. En alternativ forklaring er, at virksomhederne ikke er villige til at afprøve nye paradigmer i en tid med skarpt fokus på drift og ressourcer som følge af krisen. Kreativitet: Virksomhederne i Odense tilbyder en lang række tilbud, som primært retter sig mod den enkelte medarbejders udvikling og inspiration, frem for tilbud som kan have en bredere effekt i organisationen. Det kan derfor overvejes, at Udviklingsforum Odense udvikler en inspirationsliste til virksomhederne, der både fokuserer på den enkelte medarbejder, men også på grupper eller hele organisationen. Samtidig viser analyserne, at virksomhederne i Odense ikke udnytter det fulde potentiale i forhold til implementering af kreative teknikker i det innovative arbejde. Flere teknikker anvendes, men ofte sporadisk og tilsyneladende tilfældigt. Det kan derfor anbefales, at der igangsættes et mere systematisk arbejde med formidling af kreative teknikker samt deres potentielle effekter i forskellige typer af virksomheder. Anvendelsen af de kreative teknikker viser ligeledes, at servicevirksomhederne i langt højere grad anvender nævnte teknikker som f.eks. brainstorming og specifik efteruddannelse. F.eks. anvender 7% af servicevirksomhederne brainstorming, mens det kun benyttes i 7,8% af fremstillingsvirksomhederne. For alle metoderne er der tale om markante forskelle mellem servicevirksomhederne og fremstillingsvirksomhederne. Det kreative miljø: Virksomhedens kreative miljø er repræsenteret ved tre temaer: organisatorisk motivation, ressourcer og holdninger til arbejdet. Hver dimension udgøres af en række emner, som virksomhederne skal rangordne ud fra nuværende niveau og vigtighed. Ved sammenligning på virksomhedsstørrelse kunne der ikke påvises forskelle på virksomhedernes kreative miljø. For branchegrupperingerne var der ligeledes kun mindre forskelle mellem fremstillingsvirksomhederne og servicevirksomhederne. På den organisatoriske motivation er n lavere end vigtigheden af faktoren, og det kan derfor konkluderes, at der for servicevirksomhederne både er fokus på, men også en vurdering af, at dimensionerne for det kreative miljø er vigtige for virksomhedens samlede kreativitet. Der er derfor potentiale for yderligere udvikling af servicevirksomhederne på disse områder. Endnu tydeligere forskelle kan ses i de virksomheder, som har afsat specifik tid til ideudvikling. Her viser resultaterne, at samtlige dimensioner i de hovedgrupperinger (organisatorisk motivation, ressourcer og holdning til arbejdet) ligger klart højere end hos de virksomheder, der ikke har afsat den krævede tid. Det kan naturligvis ikke tolkes sådan, at tildelingen af speciel tid gør hele forskellen. I stedet for ses det som en indikator på at de virksomheder, der træffer specifikke valg med henblik på styrkelse af kreativitet og innovation, og vælger at afsætte tid hertil, generelt styrker deres kreative miljø igennem denne prioritering. Holdningsændringer og implementering af mere specifikke normer for kreativitet og innovation kan altså føre til større ændringer i virksomhedens tilgang til innovation, og kan måske også styrke de innovative kompetencer. På ressourcedimensionen gør det sig gældende, at virksomhederne med særlig tid til kreativitet vurderer ressourcedimensionen vigtigere, end den aktuelle udtrykker. Virksomhederne er bevidste om, at der er reduceret på kreativitet og innovation, selvom det netop er vigtigt for virksomhedens fortsatte arbejde med innovation. Den højeste er netop på dimensionen stolthed over medarbejderne. Den vigtigste ressourceparameter er at have tilstrækkelig viden til rådighed, og den vigtigste gruppe er holdningen til arbejdet for understøttelse af det kreative miljø i virksomhederne. Udfordring 6 Fleksibel ledelsesstruktur ifht. kreativitet Organisatorisk motivation for virksomheder med mindre end 0 ansatte Fremadrettet strategi Fleksibel ledelsesstruktur ifht. kreativitet Fremadrettet strategi Virksomheden viser kreativitet explicit Entusiasme over medarbejdernes kreativitet Vigtighed Virksomheden viser kreativitet explicit Positiv tilgang til risiko Stolthed over medarbejdere Organisatorisk motivation for virksomheder med mere end 0 ansatte Positiv tilgang til risiko Stolthed over medarbejdere Entusiasme over medarbejdernes kreativitet Bilag 7 radarbilleder Vigtighed Sammenligning på virksomhedens kreative miljø: Sammenligning på virksomhedsstørrelse. Idetid Holdning til arbejdet for virksomheder med mindre end 0 ansatte Risikovilligh ed Udfordring Vigtighed Støtte til ideer Frihed Radarbilleder - sammenligning på virksomhedens kreative miljø Holdning til arbejdet for virksomheder med mere end 0 ansatte Ressourcer for virksomheder med mindre end 0 ansatte Adgang til videreuddannelse Adgang til informationsresource r Tilstrækkelig tid til rådighed Vigtighed Bilag 7 radarbilleder Sammenligning på virksomhedens kreative miljø: Tilstrækkelig tid til rådighed Holdning til arbejdet for virksomheder med mindre end 0 ansatte Adgang til Udfordring videreuddannelse Idetid Adgang til informationsresource r Tilstrækkelig viden til rådighed Adgang til materielle resourcer og midler Sammenligning på virksomhedsstørrelse. Ressourcer for virksomheder med mere end 0 ansatte Risikovilligh ed Vigtighed Tilstrækkelig viden til rådighed Frihed Adgang til materielle resourcer og midler Støtte Vigtighed til ideer Holdning til arbejdet for virksomheder med mere end 0 ansatte Udfordring Idetid Risikovilligh ed Vigtighed Støtte til ideer Frihed

7 De Syv Anbefalinger På baggrund af ovenstående resultater er syv anbefalinger udarbejdet til videre inspiration og bearbejdning. Anbefalingerne er udarbejdet så de i et videre arbejde kan omdannes til egentlige handlingsplaner og projekter. Anbefaling : Fokus på efteruddannelse rettet direkte mod forskning, udvikling og innovation Anbefaling : Samarbejde og åbning af innovationsprocesserne gøres, hvad der virker, hvilke barrierer der kan identificeres, og hvilke virkemidler som kan implementeres. Det kan efterfølgende give anledning til et katalog med ideer og forslag til generel udbredelse hos de odenseanske virksomheder. Anbefaling : Strategi, innovation og kreativitet Virksomhederne har som direkte konsekvens af finanskrisen tilsyneladende nedprioriteret at udvikle innovationsstrategier. Det blev primært belyst i interviewene, idet det ikke var en eksplicit del af spørgeskemaerne. Interviewene afspejler primært et stærkt og kortsigtet fokus på drift foranlediget af finanskrisen og dens afsmittende effekt på markederne. Virksomhederne har skiftet fokus mod i endnu højere grad at være markedsorienterede, med et kortsigtet projekt-baseret fokus og et meget specifikt øje på kundernes eksplicitte krav og ønsker. Det betyder, at virksomhederne i langt mindre grad planlægger, budgetterer og prioriterer udviklingsprojekter ud fra strategiske retningslinjer. Der ses derfor en tydelig tendens til, at kunderne driver udviklingsprojekterne. Men resultatet understøttes også af, at det innovative niveau i nogle tilfælde ligger under det forventede niveau (f.eks. lå andelen af produktinnovative virksomheder i fremstillingsbrancherne under de tilsvarende generelle tal oplyst fra Danmarks Statistik). Det anbefales, at der udvikles værktøjer og initiativer, der understøtter innovation og kreativitet som strategisk mål i forbindelse med virksomhedens forretningsudvikling. Her tænkes specifikt på et øget fokus på ledelsens rolle og betydning i udviklingen af virksomhedens innovationsstrategi og den direkte kobling til virksomhedens overordnede strategi. Det kan f.eks. udvikles gennem ordninger som et innovationstjek til samordning med anbefaling 7 nedenfor, eller gennem mere direkte sparring for ledelsen f.eks. i form af en mentorordning med fokus på innovation. Analyserne viser tydeligt, at mange virksomheder har et stærkt fokus på efteruddannelse. I interviewene fremhævede lederne, at fortsat fokusering på løbende kompetenceløft er afgørende for virksomhedernes udvikling. Det fremgik også af analyserne af de kreative teknikker, hvor især almindelig efteruddannelse til styrkelse af de faglige kompetencer var hyppigt anvendt. Men disse generelle holdninger står i nogen modsætning til de spørgsmål, der fokuserer på specifikke kompetencer inden for forskning, udvikling og innovation. Det blev f.eks. afdækket i FUI-analyserne, hvor relativt få virksomheder brugte efteruddannelse, men også i forhold til de kreative teknikker, hvor kun % af virksomhederne anvender efteruddannelse rettet mod kreativitet mere sporadisk. Ligeledes sås i forhold til det kreative miljø, at adgangen til efteruddannelse lå væsentligt under de andre dimensioner i målingerne. Der bør derfor afdækkes, om det er gavnligt at implementere specifikke tiltag, som har fokus på kompetencer til at arbejde med kreativitet og innovation, men også i hvilken udstrækning virksomhederne finder det nødvendigt. En meget specifik tilskæring af tilbuddene i forhold til længde, indhold og ressourcekrav er tilrådelig. Samtidig kan virksomhederne selv øge andelen af medarbejdere, der specifikt arbejder med kreativitet og innovation for at højne de innovative kompetencer, men også for at styrke det kreative miljø i virksomhederne. I den nuværende krise, hvor virksomhederne er fokuseret på daglig drift og en stærk markedsorientering, er der netop behov for at fokusere på de strategiske udfordringer for fremtidens konkurrenceevne. Virksomhederne vurderer samarbejde som væsentligt for de innovative aktiviteter, men tilsyneladende er udnyttelsen af mulighederne ret sporadisk og tilfældig. På den ene side har virksomhedernes et stærkt fokus på kunder og deres behov, som det fremgik af de kvalitative interviews, og på den anden side anså de også samarbejdspartnere som væsentlige for innovation, som det fremgik af spørgeskemaanalysen. Hvilket samlet set giver anledning til at foreslå et stærkere fokus på de nye innovative paradigmer som f.eks. brugerdreven innovation. Det skal også ses i lyset af, at nyere forskning viser, at inddragelse af kunder i produktudviklingsprocesser har en negativ effekt på virksomhedernes innovative performance. Selvom kunder er den hyppigste kilde til produktudvikling, er de samtidig den eneste kilde, som bidrager negativt til virksomhedernes innovative performance. Der er dermed god grund til at mane til eftertanke omkring kundeinddragelse i processerne og især at udbrede antallet af kilder, der aktivt overvejes i de enkelte processer. Ikke mindst er det en god ide at implementere overvejelser om udvikling af mere permanente partnerskaber til innovation. Spørgeskemaanalysen viste, at kun ca. 0% anvender brugerdreven innovation, mens færre virksomheder benytter åbne innovationsprincipper. Disse forholdsvis lave tal er ikke i sig selv tegn på, at paradigmerne ikke er relevante eller kan styrke de innovative aktiviteter. I stedet bør der fokuseres på en kvalitativ analyse af anvendelsen af paradigmerne ved at identificere de virksomheder, som mener at være længst fremme, og så studere de praksisser, som fungerer i disse virksomheder. Fokus bør især være på, hvad der Anbefaling : Udvide kendskabet til og anvendelsen af ideskabelsesværktøjer I de kvalitative interviews blev det klart, at de fleste virksomheder kun kender brainstorming, og at ideskabelse generelt sker meget tilfældigt og ustruktureret. Da de kreative teknikker i sig selv kan være medvirkende til at skabe en bevidsthed om ideudvikling og muligheder for nye produkter, er det oplagt at skærpe denne opmærksomhed ved at give en dybere indføring i spændvidden af de forskellige teknikker. F.eks. viser nyere forskning, at brainstorming faktisk ikke er en særligt effektiv teknik, da virksomheden vil få mange, men ofte ikke særligt innovative ideer ud af processerne. I stedet kan man med fordel anvende mere strukturerede og afgrænsede teknikker, der potentielt vil give større innovativ højde på udviklingen af nye produkter og processer. Det foreslås derfor, at der udvikles forløb, som specifikt sammensætter en introduktion til forskellige teknikker koblet med sparring om anvendelse af et sæt af udvalgte teknikker, som vurderes særligt relevante for virksomhedens forretningsmæssige udfordringer. Dette skal også ses i lyset af virksomhedernes kreative miljøer, som i øjeblikket lider under ressourceudtynding og deraf afsmittende effekt på det generelle kreative miljø. Et yderligere tiltag kan derfor foreslås, som i højere udstrækning sætter fokus på dimensionerne, der udgør virksomhedernes kreative miljøer og effekterne af at stimulere sådanne innovative og kreative kulturer. 7 8

8 Anbefaling : Fokusering på den fysiske indretning af kreative arbejdspladser Anbefaling 6: Etablering af pilotprojekt om autonome teams skunk work Anbefaling 7: Etablering af innovationsindeks for Odense og resten af Fyn Mulighederne ved systematisk at måle på virksomhedernes innovationsevne er: I dag anbefaler nyere forskning at fokusere på den fysiske placering af medarbejderne, herunder indretning af lokalerne til de kreative og innovative aktiviteter. F.eks. er der stor inspiration at hente på hjemmesiden Men meget få virksomheder havde fokus på indretning, materialer og medarbejdernes fysiske placering. Der ser dermed ud til at være relativt store gevinster at hente ved en overkommelig indsats; nemlig ved at inspirere til at skabe den kreative fysiske arbejdsplads. Det ville formodentlig både skabe bedre trivsel på arbejdspladserne, højne det kreative miljø og resultere i en styrkelse af de innovative kompetencer. Det vil være oplagt at udarbejde et inspirationskatalog, der særligt fokuserer på den fysiske indretning af lokaler og på de virkemidler, virksomhederne kan trække på. Men man kunne også forestille sig, at virksomhederne får adgang til særlige konsulenter, som kun arbejder med disse forhold. Efterfølgende kan det være relevant at arrangere gå-hjem-møder eller workshops, hvor virksomheder, som har arbejdet med de fysiske forhold, holder oplæg om udfordringer og effekter. En del af analyserne har vist, at virksomhederne godt nok fokuserer på innovation og sætter tid af til kreativitet, men der er uden tvivl yderligere muligheder for at udnytte det kreative potentiale, hvilket også kan understøtte udviklingen af det kreative miljø. Et øget fokus kan opnås f.eks. igennem autonome teams skunk work. Skunk work kendes oprindeligt fra Lockheed, som anvendte metoden til at udvikle helt banebrydende teknologier (new-to-the world). Autonome teams er kendetegnet ved, at medarbejderne arbejder med kreativitet og ideudvikling i det skjulte deraf begrebet at arbejde i skunken. Udvalgte medarbejdere isoleres ikke bare fra den daglige drift, men også fysisk fra de resterende medarbejdere, og arbejder udelukkende på bestemte projekter og under en projektleder, som har autoritet over holdet. Det muliggør, at medarbejderne kan arbejde på nye projekter og ideer, som ellers ville have få chancer for at komme igennem en traditionel produktudviklingsproces, med fokus på at skabe hurtige og forudsigelige resultater. Det er altså tanken, at skunk work skal supplere den almindelige innovative aktivitet, men også understøtte styrkelsen af det kreative miljø i virksomhederne. Måske er timingen oven i købet god netop i øjeblikket, hvor der er mindre fokus på langsigtede projekter. Men naturligvis kræver forslaget, at virksomhederne frigør ressourcer, som ikke skal stilles til regnskab for deres tidsforbrug. Forslaget kan implementeres ved, at et antal virksomheder arbejder med metoden i en periode, og samtidig følges af en forskningsassistent, som både kan coache virksomhederne og udarbejde metodiske overvejelser til den videre implementering i forhold til oplevede barrierer og muligheder. Med barrierer tænkes især på, at flere af virksomhedernes ledere i de kvalitative interviews gav udtryk for, at man ikke ønsker at forskelsbehandle medarbejderne. Men måske er det netop positivt for det kreative miljø, hvis noget af det innovative arbejde udføres i skunken, og andet udføres efter virksomhedens normale rutiner. Afslutningsvis har selve arbejdet med specialanalysen formodentlig skabt et øget fokus på forskning, udvikling og innovation i virksomhederne. Netop derfor vil det være utrolig gavnligt, at der systematisk indsamles data med særligt sigte på at sammenligne udviklingen af virksomhedernes innovative aktiviteter og kompetencer over tid. Dermed vil det være muligt at skabe et effektmål over aktiviteter, men forhåbentlig også påvirke kulturen for innovation og kreativitet i det lokale erhvervsliv. Det direkte formål vil derfor være at følge virksomhedernes innovative niveau over de kommende år. Formålet med innovationsindekset (eller barometeret) er at evaluere den fynske innovationsaktivitet på virksomhedsniveau. Det følger en metode, som først blev taget i anvendelse af the Applied Research and Communications Fund. Indekset rangordner virksomhedernes innovationsevne efter: () eksistensen og kombinationen af produkt-, proces-, organisatorisk- og marketinginnovationer i en given virksomhed og () graden af nyhed der kendetegner produkt- og procesinnovationerne, som introduceres på markedet af virksomheden. Det nye indeks skelner mellem syv undergrupperinger af innovationsaktivitet på virksomhedsniveau (produktinnovation, procesinnovation, organisatorisk innovation, marketinginnovation, brugerdreven innovation, åben innovation) og tre grader af nyhed ved produktet/servicen og procesinnovationerne (ny for virksomheden, ny for markedet eller ny for verden). Innovationsindekset antager værdier mellem 0 og 00, hvor 0 indikerer, at virksomheden ikke er innovativ, mens 00 betyder, at virksomheden kombinerer alle fire typer af innovation med den højeste nyhedsværdi. The types and kinds of innovation, as well as the degree of novelty criteria, have been coordinated with the definitions of the Frascati and Oslo manuals and the methodology of EU s Community Innovation Survey (CIS) in order to allow for comparability of results. en mere omfattende og helhedsorienteret måling af innovationsevne og identifikation af faktorer som påvirker innovationsevnen klassifikation af virksomheder i forskellige innovative grupper og efterfølgende kobling med virksomhedens konkurrenceevne design af bedre rammebetingelser i lokalområdet som kan understøtte den regionale innovationsevne design, udvikling og implementering af innovationsprogrammer og aktiviteter rettet mod hver af de innovative grupper ud fra deres specifikke udfordringer. 9 0

9 i M Integrative Innovation Management Integrerende Innovationsmanagement Integrerende Innovationsmanagement er et tværfagligt samarbejde mellem teknik, marketing og management, som Mette Præst Knudsen er forskningsleder for. Gruppen udvikler forskningsbaseret viden, der kan bruges til udvikling af virksomhedens innovative kompetencer og processer. Gruppen er forskningsmæssigt interesseret i, hvordan forskellige typer af interaktioner mellem aktører skaber værdi igennem nyformulering af virksomhedens praksis inden for ledelse af innovationsprocesser. Gruppen gennemfører projekter inden for medarbejderdeltagelse i innovationsprojekter, virksomhedens kreative og innovative kompetencer, procesinnovation i danske produktionsvirksomheder, bruger-dreven innovation og innovationsnetværk, betydningen af effektive vidensdelingsprocesser i åbne innovationsprocesser og fremtidige potentialer i energisystemer og i vedvarende energi igennem innovation. Gruppen er internationalt sammensat med forskere, der er dedikeret til tværfagligt samarbejde både forskningsmæssigt og i forhold til dansk industri. Gruppens forskning indgår naturligt i udviklingen af undervisningsprogrammer, Ph.d.- uddannelse og i samarbejde med danske virksomheder.

Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder

Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Kortlægning af de kreative og innovative kompetencer i odenseanske virksomheder Specialanalyse udarbejdet for Udviklingsforum Odense Partnerskab for vækst Fyn Par tnerskab for Vækst Fyn Af Professor Mette

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

Nordjysk Konjunkturbarometer

Nordjysk Konjunkturbarometer 1 Nordjysk Konjunkturbarometer.RQMXQNWXUDQDO\VHJUXSSHQ,,QVWLWXWIRU(UKYHUYVVWXGLHU$DOERUJ8QLYHUVLWHW Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Lars Gelsing Carsten Stig Poulsen 1. Baggrund 2. kvartal 1999-3.

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt

Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6

Vækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 6 Bilag til mødet i Vækstforum den 31. august 2009 Program for Vidensamarbejde Baggrund I Vækstforums handlingsplan for 2007-2008 er Viden i arbejde beskrevet som et initiativ, der skal sikre den regionale

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Evaluering af OPI i praksis

Evaluering af OPI i praksis Evaluering af OPI i praksis Oplæg på workshop om evaluering og effektvurdering af OPI projekter Odense, 11. april 2012 v/stefan Brendstrup, Partner, ph.d. Mit erfaringsgrundlag Eksempler på gennemførte

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 InnovationsAgenterne Innovationssystemet Kai Ormstrup Jensen DELTA koj@delta.dk Tlf.: 25131699 Formål med Innovationsagent ordningen At bringe teknologisk viden og inspiration til SMVerne og identificere

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14

The Innovation Board. Odense, den 7. januar 2014. Henrik Karlsen, partner. Copyright. tirsdag den 7. januar 14 The Innovation Board Odense, den 7. januar 2014 Henrik Karlsen, partner Vores mission Vi skal hjælpe virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne gennem strategiske, systematiske og værdiskabende tilgange

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion

Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Danske producenters udlægning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jacob Schlichter Lisa Thoms Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune

Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 18. december 2014 Rethink Velfærd videndeling om udvikling af velfærd i Aarhus Kommune 1. Resume Forslag om etablering af tværmagistratligt projekt:

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Baggrund for Vækst via Ledelse Vækst via Ledelse Et nationalt

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere