En kvalitativ undersøgelse

Transkript

1 Jublende udvekslingsstuderende på sprogkursus ved Islands Universitet (Foto: Mia Kristensen, efteråret 2009) Eksamensopgave i NorMA-kurset Internordisk kommunikation og nordisk sprogpolitik Eksaminator: Randi Benedikte Brodersen Efteråret 2009 Censor: Barbro Allardt Ljunggren Islands Universitet 1

2 Indholdsfortegnelse Mia Louise Kristensen og Mira Margaritha Cordsen, NorMa, Háskóla Islands, E09 1. INDLEDNING 3 VORES BAGGRUND SOM ERASMUS-/NORDPLUSSTUDERENDE 3 2. EMNEFELT 4 3. PROBLEMFORMULERING 5 4. AFGRÆNSNING 5 5. BEGREBSAFKLARING 5 6. FORMÅL 6 7. DATAINDSAMLINGSMETODE ANALYSE AF GRUPPEINTERVIEW UNDERSØGELSESSITUATIONEN TRANSSKRIPTIONSMETODE HANDLINGSANALYSEN (CA KONVERSATIONSANALYSE) TEORI DET SOCIOLINGVISTISKE INTERVIEW DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW BÖRESTAMS MODEL FOR REPARATIONSMEKANISMER TALERTUR MED PROBLEMKILDE INDIKATION PÅ PROBLEM FRA LYTTERENS SIDE REPARATION KVITTERING CAT COMMUNICATION ACCOMODATION THEORY (AKKOMMODATIONSTEORIEN) HANDLINGSANALYSE AF GRUPPESAMTALEN FEM UDVALGTE SEKVENSER SEKVENS SEKVENS SEKVENS SEKVENS SEKVENS DISKUSSION OPSAMLING OG KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 33 BILAG 1 - DE FIRE INFORMANTER 33 BILAG 2 KREATIV OPGAVE 34 BILAG 3 - SPØRGSMÅL TIL GRUPPEINTERVIEW 34 BILAG 4 - TRANSSKRIPTION AF FEM UDVALGTE SEKVENSER AF GRUPPESAMTALE 35 2

3 1. Indledning Vores baggrund som Erasmus-/Nordplus-studerende Vores interesse for at lave et projekt om internordisk kommunikation mellem danskere og svenskere blev vækket af vores baggrund som udvekslingsstuderende på Háskóla Islands. Som Erasmus- og Nordplusstuderende på Islands Universitet (Háskóla Islands) oplever vi, at unge nordboere i høj grad taler engelsk sammen. Som nordisk udvekslingsstuderende får man helt automatisk skabt et helt særligt netværk af folk fra Norden. Studerende fra de skandinaviske lande taler sammen på kryds og tværs og de tre skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk er generelt betragtet som gensidigt forståelige (Delsing & Åkesson 2005:3). Dette er dog ikke ensbetydende med at internordiske samtaler foregår på et nordisk sprog. Vores personlige oplevelse er at samtalerne skandinaverne imellem meget naturligt skifter over til engelsk. Dette kan der være mange årsager til. En mulighed er, at der eksisterer en mere eller mindre bevidst holdning til, at det er svært forstå andre skandinaviske sprog. En anden mulighed er, at man slet ikke engang overvejer muligheden for at tale skandinavisk sammen, da folk er vant til det internationale engelske sprog. Eller kunne det være en generelt manglende interesse for skandinaviske sprog? De skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk er alle nabosprog, men nabosprogene har forskellige forudsætninger for at være gensidigt forståelige. En almindelig karakterisering af de tre sprogs indbyrdes forståelighed er at norsk indtager en mellemposition imellem dansk og svensk. Det norske og svenske lydsystem har mange ligheder, f.eks. bruger både norsk og svensk det rullende r, hvor dansk bruger bagtunge-r. Svensk og norsk deler desuden den samme udvikling med de bløde konsonanter så som k der er blevet til en tje-agtig lyd, som f.eks. det svenske ord köra i forhold til det danske ord køre. G er blevet til et j som f.eks. det svenske ord göra i forhold til det danske gøre. Og så er der sk, som f.eks. i det danske ord skære bliver til skära på svensk med en sj - lyd. Dansk har derimod beholdt den gamle udtale med k, g og sk (Delsing & Åkesson 2005: 4). Dansk og norsk deler til gengæld store dele af deres ordforråd, til dels pga. den 400 år lange fælles historie (Delsing & Åkesson 2005:3). Der er også sket en klusilsvækkelse som har ramt klusiler efter vokal, hvor fællesnordisk p, t, k blev til b, d (udtalt som blødt d), g (udtalt som blødt g): henholdsvis svensk köpa, gata og kaka = dansk købe, gade og kage. Disse konsonanter er på dansk blevet svækket yderligere og indgår i nye diftonger eller er faldet helt bort, f.eks. i ord som peber, bog, uge, lige, pige og ryge. Også andre 3

4 lydudviklinger har betydet at der er stor afstand mellem dansk og svensk udtale (og mellem dansk udtale og dansk skrift). Det kan derfor måske ikke undre, at det er danskere og svenskere, der ofte har de største forståelsesvanskeligheder i samtaler. INS-undersøgelsen, Internordisk sprogforståelse i en tid med ökad internationalisering, der blev udført i årene , viser netop, at de største vanskeligheder imellem de tre skandinaviske sprog eksisterer mellem dansk og svensk. Danskere er noget bedre til at forstå svensk, end svenskerne er til at forstå dansk (Delsing & Åkesson 2005: 58). Vi er derfor interesserede i at finde ud af, hvilke udfordringer to svenske og to danske Erasmus- /Nordplus-studerende står over for og hvordan de vælger at tilpasse sig i en samtalesituation hvor de ikke må tale engelsk sammen. 2. Emnefelt Som nævnt peger INS-undersøgelsen (Delsing & Åkesson 2005) på, at de største vanskeligheder i forståelsen mellem de tre skandinaviske sprog ligger imellem dansk og svensk, hvilket kan skyldes de forskelligartede udviklinger i ordforråd og lyd-system. Vi er derfor interesserede i at observere i praksis, hvordan disse vanskeligheder kommer til udtryk i en samtale. Hvad er det der gør forståelsen svær? Vores problemfelt er delt i to grene. Vi vil prøve 1) at undersøge sproglig tilpasning i en samtalesituation mellem danskere og svenskere, og efterfølgende i vores analyse af samtalen vil vi prøve 2) at finde frem til, hvordan vores informanter bevidst og ubevidst håndterer og løser problemerne. Vi vil således undersøge, hvad der sker i samtalesituationen, når der opstår misforståelser. Igennem vores analyse vil vi karakterisere tilpasningsstrategier, så som gentagelse af ord og vendinger, tydeliggørelse og eventuel anvendelse af engelsk sprog til at korrigere misforståelser. Et eksempel på sproglig tilpasning, som vi selv allerede er stødt på er, at danskerne som oftest bruger svenske tal, da de danske tal (især over halvtreds) ofte er for komplicerede. Da vi vil videooptage samtalen, har vi også muligheden for eventuelt at supplere med at karakterisere brugen af f.eks. udvidet kropssprog, tydeligere artikulation og gestik. 4

5 3. Problemformulering Hvordan er danske og svenske udvekslingsstuderendes sproglige tilpasning til hinanden, og hvilke tilpasningsstrategier benytter de sig af i en internordisk samtale? Kommentar til problemformuleringen: Ved sproglig tilpasning menes at samtaleparter altid vil tilpasse deres sprogbrug efter den de samtaler med. Dette forklares igennem akkommodationsteorien. Denne teori er netop anvendelig i samtalesituationer, hvor parterne ikke taler samme sprog men dog er i stand til at forstå en del af sproget. Det valgte eksempel er her en samtale mellem danskere og svenskere. Hver samtaler benytter forskellige tilpasningsstrategier såsom gentagelse, konvergens og divergens. Disse begreber vil blive redegjort for i teoriafsnittene om akkommodation og reparationsmekanismer. 4. Afgrænsning Vi har undersøgt sproglig tilpasning i en enkelt gruppesamtale. Validiteten af vores undersøgelse kunne være bleven forstærket, hvis vi havde haft muligheden for at foretage flere gruppesamtaler med andre informanter, men pga. af den begrænsede tidsperiode til projektet har dette ikke været muligt. Der kan være mange faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om god eller dårlig sprogforståelse imellem nordboere. Og der findes mange relevante og aktuelle problematikker inden for nordisk kommunikation. Man kunne f.eks. se på hvilke mål og intentioner, der i øjeblikket er for at fordre f.eks. nabosprogsforståelse. Eller hvordan er situationen for tiden i folkeskoler og gymnasier, når det drejer sig om de skandinaviske sprog etc.? Vi har valgt at begrænse os til problematikkerne som beskrevet i vores problemformulering, da vi er interesserede i konkret at lokalisere, hvilke problemer der eventuelt dukker op i en samtalesituation mellem to svenskere og to danskere. En holdningsundersøgelse kunne også være både relevant og givende, men vi må pga. tidspres vente til en eventuel fremtidig fortsættelse af undersøgelsen. 5. Begrebsafklaring I vores analyse benytter vi os af forskellige begreber, nogle er gamle kendinge indenfor sprogvidenskaben, medens nogle er opstået ud fra vores undersøgelser. I det følgende kommer der en forklaring på hvordan vi bruger de forskellige begreber i denne undersøgelse. 5

6 -Forsvenskning: Mia Louise Kristensen og Mira Margaritha Cordsen, NorMa, Háskóla Islands, E09 I vores analyse og diskussion benytter vi ordet forsvenskning Hermed menes en udtalemæssig akkommodation, hvor vores informanter f.eks. forsøger at gøre deres udtale mere svensk. -Leksikalsk akkommodation: Flere gange i interviewet forsøger de to danske informanter Vanessa og Casper at finde de svenske oversættelser af ord og vendinger der bliver misforstået. Det være sig f.eks. talord og verber hvor informanterne søger leksikalsk akkommodation. I forhold til begrebet akkommodation (tilpasning) bruger vi en definition og inddeling som DASVA- projektet benytter sig af (se fodnote 1). De forholder sig til tre grader af akkommodation: Minimal tilpasning: Det vil sige eget sprog med en eventuel farvning af naboens sprog. Blandingssprog: Det vil sige at samtalesproget kan inkludere også andre sprog såsom f.eks. engelsk. Maksimal tilpasning: Det vil sige naboens sprog med en svag farvning af eget sprog (Kristiansen 2005:56) Formål Undersøgelsens resultater vil kunne bruges til en vejledning til internordisk kommunikation ved hverdagssamtaler imellem særligt danske og svenske Eramus- og Nordplus udvekslingsstuderende. Vi vil karakterisere de sproglige udfordringer der kan opstå, når svenskere og danskere taler sammen ved at analysere en gruppesamtale mellem to danskere og to svenskere. INS-undersøgelsen fra 2005 viser at svenskere har svært ved at forstå danskere. Hvordan forholder det sig egentlig i en samtale imellem vores to danske og to svenske informanter? Vores vejledning kunne tænkes at blive uddelt på danske og svenske universiteter. Det kunne f.eks. være på Lund Universitet og på Københavns Universitet. Vejledningen kunne desuden være anvendelig ved uddannelser, der har et særligt fokus på internordisk kommunikation, så som den nyoprettede NorMa-uddannelse på Háskóla Islands (som er en nordisk kandidatuddannelse). 1 DASVA står for DAnsk-SVensk Akkommodation i det dansk-svenske forskningsprojekt om sproglig akkommodation og sprogholdninger i Øresundsregionen. 6

7 7. Dataindsamlingsmetode Til indsamling af vores talesprogsdata valgte vi at arrangere en gruppesamtale mellem to svenske og to danske udvekslingsstuderende (For oplysninger om informanterne se bilag 1). Vi efterstræbte at skabe en uformel og afslappet samtalesituation. Til lydoptagelsen brugte vi en diktafon. Vi valgte at gennemføre optagelsen i Mias lejlighed, da der her er en rar og afslappet stemning, der kunne hjælpe vores informanter til at slappe af. Endvidere sørgede vi godt for vores informanter med snacks og drikkevarer, der kunne fremme en optimal arbejdsindsats. Vores informanter kendte hinanden i forvejen, hvilket også var med til at skabe en tryg og åben stemning. Hvis vi havde valgt fire informanter, der ikke kendte hinanden, ville gruppesamtalen sandsynligvis ikke have været lige så afslappet, og samtalen ville nok være blevet mere begrænset. I forhold til at skabe en samtalesituation stillede vi informanterne en kreativ gruppeopgave.(se bilag 2) Her til udformede vi en skreven vejledning på dansk til informanterne (se bilag 2). Vi forklarede, at hvis det var svært for svenskerne at forstå den skrevne danske vejledning, så var det op til danskerne at forklare indholdet af vejledningen. Opgaven indeholdte en diskuterende del hvor informanterne skulle planlægge en fest for Nordplusog Erasmus studerende og hertil udarbejde en skriftlig og dekorativ invitation i form af et opslag. I vejledningen havde vi stillet en række spørgsmål, såsom hvornår skal festen starte og slutte?. De opstillede spørgsmål var ment som inspiration og som en hjælpelinje hvis samtalen skulle gå i stå. Det viste sig dog ikke at være et problem at holde samtalen kørende. Til den kreative og producerende del af opgaven stillede vi en et stort hvidt ark karton til rådighed hvorpå opslaget skulle kreeres. Vi havde også stillet farveblyanter, glimmerpenne, tuscher, forskellige ark farvet karton, saks og lim til rådighed. Diskussionen og udarbejdelsen af opslaget foregik samtidigt. Der blev således også diskuteret hvordan opslaget skulle udformes, med hvilke farver og med hvilket budskab. Informanterne fik i alt en halv time til at gennemføre opgaven. Efterfølgende foretog vi et opsamlende gruppeinterview omhandlende selve samtalesituationen (se bilag 3). Gruppeinterviewet handlede således ikke festens indhold og hvilket festtema informanterne var kommet frem til etc., men interviewet handlede om hvordan den indbyrdes kommunikation var forløbet. Hvad havde informanterne fundet svært i samtalen, hvordan var det ikke at måtte benytte engelsk tale og hvad gik godt i samtalen? Spørgsmålene som informanterne i fællesskab tog stilling til i gruppeinterviewet, kan ses i bilag 3. 7

8 Formålet med gruppeinterviewet var at bore dybere ind i informanternes bevidste eller ubevidste samtalestrategier, samt belyse hvilke problemer de medvirkende selv mente, de stødte på i samtalen. Vi valgte at lave et gruppeinterview og ikke individuelle interviews med informanterne, for at bevare den uformelle kommunikationssituation. Det faldt naturligt i situationen ikke at splitte gruppen op, men foretage interviewet i fællesskab. Det gjorde også at den teamspirit, der var blevet opbygget under opgaveøvelsen i forhold til at oversætte, forklare og fremme forståelsen, fortsatte under gruppeinterviewet. Dette fortsatte også den gode dynamik, der opstod i gruppen. Således fortsatte informanterne med at føre en samtale med hinanden, hvilket gav os et bedre datamateriale, end hvis vi havde valgt at lave individuelle interviews. Det er netop samtalen, der er i fokus i vores opgave. 7.1 Analyse af gruppeinterview Ved spørgsmål 1: Hvordan gik det med at forstå hinanden og spørgsmål 2: Hvad var det sværeste i samtalesituationen, udtrykker Sofia, den ene svenske informant, at hun ikke synes, at det gik så godt for hende med at forstå danskerne. Men til trods for den manglende forståelse, så havde hun alligevel en opfattelse af, at det gik meget bedre i slutningen af samtalen. Annett udtrykker, at hun synes det gik godt med forståelsen. Den ene af de danske informanter, Casper, tilkendegiver en positiv holdning i forhold til at forstå svensk. Han siger, at der er nogle ord som man som dansker ikke forstår, men så mødes man på halvvejen. Han siger desuden, at danskerne umiddelbart kan tale lidt mere svensk, og svenskerne kan ikke fordanske, som danskerne kan forsvenske. Han siger endvidere, at danskerne er bedre til at omstille sig til det svenske sprog, og da det svenske er nemt at forstå for de to danskere, så er det danskerne, der forsøger at nærme sig svenskerne og ikke omvendt. Ved spørgsmålet: Hvordan gik det med at forstå hinanden siger Casper, at selve ordene kan være svære, og Vanessa giver ham ret i dette. Vanessa og Casper forklarer, at i og med at de bor i København, på henholdsvis Amager, og i Dragør og efter at Øresundsbroen er kommet, så er de blevet vant til at høre svensk, og de har lært svenske ord, hvilket de mener har hjulpet meget på forståelsen. Casper mener, at hans familie i Jylland ville have langt sværere ved at forsvenske eller 8

9 i det hele taget at benytte svenske ord. Desuden har Københavnerne den fordel at have svenske Tvkanaler, siger Casper og afslutter med: De har vel ikke danske TV-kanaler i Luleå. Til spørgsmålene: Hvad synes du/i gik godt i samtalen og Hvordan var det ikke at måtte benytte engelsk tale, siger Sofia positivt, at det gik med at forstå, men at det tog lang tid. Hun mener, at det havde været lettere, hvis de havde talt engelsk, da forståelsen dermed var gået hurtigere. Hun siger, at hun til daglig taler engelsk med de danskere, hun møder som Erasmus-studerende på Háskóla Islands. Men Sofia afslutter dog med igen at sige: Men när vi försökte gick det ju bra. Desuden udtrykker hun, at det gik fint med at forstå den skrevne vejledning. Hun lagde også mærke til Caspers og Vanessas gode forståelse og siger: Casper og Vanessa behøvede slet ikke at sige Va!? Da vi spørger informanterne, hvad de normalt gør, når de skal samtale med en anden dansker/svensker (spørgsmål 7), siger Vanessa, at hun taler dansk og svensk med hendes svenske roommate. Hun siger grinende, at det kun har været svært, hvis hun har været træt om morgenen, og derfor har måttet tale engelsk. Vanessa siger, at hun herved lærer nogle nye svenske ord, men det, at hendes roommate kommer fra det sydlige Sverige, hjælper på forståelsen. Sofia og Annett forklarer, at de bor meget nordligt i Sverige, og derfor er de ikke vant til at have kontakt med danskere, og de er slet ikke vant til at høre dansk tale i deres hverdag. Og til selve spørgsmålet, svarer de begge kort, at de taler engelsk med danskere. Casper fortæller, at når han er i Sverige, så prøver han først på tydeligt dansk og hvis det ikke lykkes, så slår han over i engelsk. Vanessa siger, at hun forsøger at synge lidt på det danske, for at få det til at lyde mere svensk og hun siger herefter: Heeeysan, dansk er så hårdt, svensk er mere syngende. Vi spørger også vores informanter, i spørgsmål 10, om de synes, at der er en tendens til at nordiske Nordplus- og Erasmusstuderende kommunikerer på engelsk, og om hvorfor de tror det forholder sig således. Alle informanterne bekræfter os i vores opfattelse ved at svare, at Nordplus- og Erasmusstuderende taler engelsk sammen. Annett siger dog, at de finske studerende jo kan tale svensk, så det forsøger de, men at det ofte tager for lang tid. Vanessa fortæller, at hun prøver at tale dansk med islændingene med nogle engelske ord, da de godt kan forstå dansk men ikke tale det. Casper siger herefter, at hvis personen skifter over til engelsk, så må det være fordi at personen har svært ved det nordisk valgte sprog. Man følger den der starter. Han mener desuden, at svenskerne er gode til at lave svenske erstatningsord for engelske begreber i forhold til danskerne. 9

10 7.2 Undersøgelsessituationen Vores kommunikationssituation er en dialogisk interaktion imellem fire informanter. Samtalen er delvist styret af vores opgavevejledning (se bilag 2). Vi var ikke til stede under samtalen, og vi fungerede herved ikke som interviewere. Vores mål var, som tidligere nævnt, at skabe en uformel og selvstyrende kommunikationssituation. Vores informanter blev placeret ved et bord, således at det opstillede videokamera kunne opfange alle på videobåndet. Vi bad vores informanter om at sætte sig således, at de ikke sad ved siden af deres landsmand for at undgå en opdeling i danske og svenske par. Vores informanter fik udleveret, en vejledning, et ark karton, tuscher og farveblyanter i forhold til at udføre den producerende del af opgaven. De faktorer vi herved havde kontrol over i kommunikationssituationen, var videokameraet, diktafonen, samtaleemnet og vejledningen, der informerede informanterne om deres opgave. Det er som oftest et fællestræk for forskellige interviewmetoder, kvalitative som kvantitative, at man beskriver de kontrollable faktorer i kommunikationssituationen. Som skrevet i bilag 1 bor vores to danske informanter i Danmark begge i øresundsregionen. Vanessa er 22 år, studerer statskundskab og bor i Dragør. Casper er 23 år, læser til læge og bor på amager. Sofia er 24 år og Annett 22 år. Begge de studerer de fireengineering og er bosat i Luleå. Vores informanter er Eramus- og Nordplus udvekslingsstuderende. 7.3 Transskriptionsmetode Vi har transskriberet lydoptagelsen af den dansk- svenske samtale ved brug af normal retskrivning og i forhold til egne transskriptionskonventioner med inspiration fra Gail Jeffersons transskriptionskonventioner. Jeffersons metode til transskribering er ikke hensigtsmæssig i al analyse af transskriberede samtaler. Jefferson gør ikke brug af en fuld fonetisk transskription eller IPA (International Phonetic Alphabet), som ville være nødvendig i eksempelvis en analyse af accent-variationer. Men netop med vores fokus på misforståelser og tilpasning i samtalen, har det ikke været nødvendigt at inddrage alle Jeffersons transskriptionspunkter. Flere steder i vores transskription har vi valgt at skrive, taler i munden på hinanden, da det har været svært at identificere nøjagtigt, hvem i samtalen der udfører pågældende overlap. Overlap kan 10

11 indikere den ene parts forsøg på at overtage en taletur. Dette kan være et intenderet eller uintenderet forsøg på ændring af roller. Endvidere anvender vi (.) samt (0 min. 04 sek.), der indikerer henholdsvis mikropauser og længerevarende pauser i samtalen. Vores valgte transskriptionskonventioner ser således ud: (.) mikropause (0.x) tal i parentes angiver pause i sekunder [ ] angiver overlappende tale (xxx) angiver uforståelig tale : angiver forlængelse af lyd bla.. angiver citeret tale kursiv angiver ændring af stemmen; rollespil angiver nedadgående intonation angiver opadgående intonation KAPITÆLER angiver forstærkning af stemmeføring Understregning angiver tryk Figur 1: Vores anvendte transskriptionskonventioner 11

12 Mange af Gail Jeffersons punkter under transskriptionskonventionerne belyser leveringen af talehandlingerne. Igennem disse talehandlinger og interaktionen imellem de fire parter i samtalen kan vi muligvis lokalisere forståelsesvanskeligheder så som misforståelser, og vi kan komme nærmere en beskrivelse af de tilpasningsstrategier, som informanterne benytter sig af. Vores fokus på levering og udformning af talehandlinger bearbejdes også i handlingsanalysens fem analysepunkter. Nedenfor vil vi gøre rede for handlingsanalysen, der her fungerer som et værktøj til at lokalisere og karakterisere sproglige handlinger og virkemidler, der kan belyse f.eks. tilpasning, roller og misforståelser i samtalen. 7.4 Handlingsanalysen (CA Konversationsanalyse) Det opfølgende kvalitative gruppeinterview med informanterne vil give os et indblik i informanternes livsverden dvs. erfaringer med at tale med en dansker/svensker og deres egne oplevelser med internordiske samtaler. Det vil også kunne hjælpe os med at afklare vores formodninger om interviewpersonernes holdninger til deres bevidste eller ubevidste tilpasningsstrategier. I udvælgelsen af de transskriberede sekvenser forholder vi os til handlingsanalysens første punkt og udvælger desuden i forhold til uddrag, hvor der forekommer misforståelser og tilpasning. I vores udvalgte fem transskriberede sekvenser vil vi bruge handlingsanalysen som værktøj til at finde frem til og få beskrevet de sproglige handlinger som vores informanter foretager sig, i forhold til sproglig tilpasning. Vi vil desuden supplere med Ulla Börestam Uhlmanns model for reparationssekvenser, da den specifikt arbejder med håndteringen af sproglige misforståelser (Börestam 1994:142), som vil blive redegjort for i nedenstående teorieafsnit. De pågældende sekvenser er valgt ud fra handlingsteoriens første punkt. Handlingsanalysen opererer med fem analysepunkter, som kan opstilles således: 1. Vælg en sekvens 2. Karakteriser handlingerne i sekvensen 3. Undersøg hvordan de talende pakker handlingerne ind (udformning, levering) 4. Undersøg turtagningen og hvilken betydning den har 5. Undersøg hvordan identiteter og relationer etableres 12

13 I det følgende vil vi kort redegøre for de fem trin i handlingsanalysen. 1) Handlingsanalysens første punkt udføres ved at finde sekvensens start- og slutpunkt. Startpunktet er et emne initieret af en deltager, som den anden/de andre samtaledeltagere følger op på. Slutpunktet er der, hvor samtaledeltagerne ikke længere specifikt behandler pågældende handling eller emne. Begyndelser og slutninger, kan behandles som produkter, der står til forhandling. Den ene part i en samtale kan foreslå en mulig åbning eller slutning, og dette kræver som regel, at andre parter i samtalen godkender denne mulige åbning eller slutning. 2) Nu karakteriseres de identificerede handlinger. De enkelte handlinger er centrale i forhold til, hvorledes deltagerne selv producerer og forstår mening og adfærd. Man kan karakterisere en handling ved at spørge: Hvad gør samtaledeltageren i dennes taletur? Et par eksempler på en karakteriseret handling kunne være en hilsen, en annoncering af en nyhed, en beklagelse, en uenighed, en korrektion, en fortælling af en vittighed eller en historie. Det er vigtigt også at tage i betragtning, at flere handlinger kan være identificerbare i en taletur. 2 Ved karakterisering af handlinger skal også handlingernes indbyrdes forhold undersøges, da disse som oftest leveres med en formodning om respons eller som respons til en tidligere handling. 3) Når handlingerne er karakteriseret, undersøges, hvordan de talende pakker handlingerne ind. Der undersøges med andre ord, hvorledes samtaledeltageren leverer og udformer sine handlinger. Man undersøger altså, hvilke valg taleren gør sig i den enkelte taletur, og dermed hvilke fravalg der også gøres. Endvidere kan det overvejes, hvilke valg og muligheder modtageren af de indpakkede handlinger har i samtalen efter leveringen af handlingerne, og hvilke forståelser der knytter sig til de forskellige handlinger. På hvor mange måder kan man f.eks. invitere en person ud at spise? Måden, hvorpå man inviterer, kan hjælpe til at klarlægge hvilken form for invitation der er tale om, og hvilke muligheder modtageren har for at reagere og behandle invitationen. En del af at pakke handlinger ind består således i måder at referere til personer, objekter, steder og aktiviteter på. Med fordel kan man i de indpakkede handlinger se på hvilke forståelser de samtaledeltagende i sproghandlingen viser. Behandler de samtaledeltagende handlingerne som vigtige, presserende, trivielle, almindelige, forkerte eller måske problematiske? Hvilke konklusioner/resultater drager 2 Begrebet taletur dækker, som udgangspunkt over det, en deltager siger, fra han/hun begynder at tale til han/hun holder op med at tale. En egentlig definition af begrebet er dog svær at lave, da en såkaldt tur er en størrelse, der hele tiden kan ændres og forhandles i samtale interaktionen. 13

14 samtaledeltageren eventuelt på baggrund af pakken? Hvilke alternative pakninger kunne vælges, og hvilke betydninger ville disse have? Hvilke valgmuligheder giver pakningen andre samtaledeltagere i disses respons? 4) Ved fjerde punkt undersøges, hvorledes turtagning og timing bidrager til forståelsen af de forskellige handlinger og emner. Man ser således på talerudvælgelse, turtagning, selvvalg af taler og fortsættelse af taleture og hvordan disse påvirker forståelsen af de pågældende handlinger. Ved hver ny taletur undersøges, hvordan taleren fik denne taletur. Sker det ved selvvalg eller ved at blive valgt? Skete der en glidende overgang imellem denne og forrige taletur, eller forekommer der overlap eller pause? Hvordan afsluttes taleturen ved afbrydelse eller ved en mulig eller klar afslutning? Og hvorledes udvælges den næste taler? 5) Slutteligt i handlingsanalysens femte punkt belyses, hvordan og hvilke roller, identiteter og relationer, der bliver etableret i samtalen. Hvilke rettigheder, forpligtigelser og forventninger er der blevet skabt undervejs i samtalen? Er måderne, hvorpå deltagerne har interageret på, passende i forhold til en bred række af relationer, roller og status, eller indikerer måderne netop bestemte relationer, roller og status? Indikerer måden, hvorpå samtaledeltagerne har refereret til f.eks. personer, objekter, steder og aktiviteter, bestemte identiteter eller bestemte forhold mellem deltagerne? Indikerer måden, hvorpå samtaledeltagerne har pakket deres handlinger ind, bestemte roller, identiteter eller forhold? Og indikerer turtagning og timing i interaktionen/samtalen bestemte roller, identiteter eller forhold? Således ser vi på deltagerens interaktion og på, hvorledes punkt to til fire indvirker på skabelsen af roller, identiteter og relationer i samtalen. Samtaledeltagernes talehandlinger bliver igennem først udvælgelse af en sekvens karakteriseret og beskrevet og dette munder ud i at sige noget om eventuelle forhold og relationer, der er blevet skabt samtaledeltagerne imellem. 14

15 8. Teori Mia Louise Kristensen og Mira Margaritha Cordsen, NorMa, Háskóla Islands, E Det sociolingvistiske interview Med det sociolingvistiske interview menes det mundtlige forskningsinterview, der er ukendt for informanten. Det sociolingvistiske forskningsinterview bruges hermed i forskningssammenhænge og det gøres til genstand for videnskabelig behandling og tolkning (Brodersen 2009:91). De sociolingvistiske interviewmetoder kan endvidere kort præciseres som: forskellige typer af informantsamtaler som sprogforskere bruger til indsamling af talesprogsdata med henblik på at dokumentere f.eks. forskellige talesprogstræk og talesprogsvariation for at kunne beskrive, forklare og prædikere sprogudvikling og sprogforandringer (Brodersen: 2009:93) Det sociolingvistiske interview er udviklet til at indsamle talesprog i kvantitative undersøgelser. Dette er sociolingvistikkens hovedmetode. Formålet med denne metode er at indsamle og dokumentere såkaldt naturlig tale, dvs. almindeligt hverdagssprog og evt. også stilistisk variation. Den amerikanske lingvist William Labov har i denne sammenhæng udformet et 10-punktsprogram, hvor især punkt nr. 5 er relevant for vores lyd- og videooptagelse af vores informanter (Brodersen 2000:95): To stimulate group interaction among the people present, and so record conversation not addressed to the interviewer.(ibid.:200) I forhold til at skabe gruppeinteraktion vil vi stille vores informanter en opgave. Opgavens formål og intention er beskrevet i afsnit 7.3 om undersøgelsessituationen. I vores lyd-og videooptagelse anvender vi en variant af den sociolingvistiske interviewmetode, da vi har fokus på at beskrive den internordiske kommunikation, her særligt i forhold til misforståelser og tilpasning sproget imellem vore informanter, igennem det uformelle og naturlige talesprog. Talesituationen er iscenesat med henblik på at skabe en uformel situation. Den empiri vi får indsamlet ved vores lyd- og videooptagelse, bliver grundlaget for udarbejdelsen af et udgangspunkt for en vejledning til internordiske samtaler mellem danskere og svenskere. 15

16 8.2 Det kvalitative forskningsinterview Det kvalitative forskningsinterview vil vi bruge som metode i det opsamlende gruppeinterview med vores fire informanter. Vi bestræber os her på at få deres uddybende tanker og meninger om dansksvensk sproglig tilpasning mellem to svenske og to danske Nordplus-/Erasmus-studerende i Island. Én af de mest kendte teoretikere, der taler om det kvalitative interview, er den norske psykolog Steiner Kvale. Han kalder også dette interview det halvstrukturerede livsverdensinterview (Brodersen 2009:100). Kvale forklarer dette interview som: et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkningen af de beskrevne fænomener (ibid.:2009). Brodersen fremhæver, at ét af de vigtigste træk ved det kvalitative interview er forholdet mellem informant og interviewer. Hun siger, at disse to parter opfattes som interaktører, som sammen producerer og tolker undersøgelsesobjekter i løbet af samtalen (Brodersen 2009:101). Intervieweren fungerer som aktør og er bevidst om sin påvirkning af situationen og opfatter og fortolker både, hvad der siges og hvordan det siges (ibid.:2009). Hermed mener Brodersen, at det kvalitative interview er en mere individcentreret metode, der i højere grad tager hensyn til de kontekstuelle faktorers betydning, end det sociolingvistiske interview gør, som beskrevet i ovenstående teoriafsnit Börestams model for reparationsmekanismer I vores gruppesamtale mellem to svenskere og to danskere opstod der som forventet sekvenser, hvor hele eller dele af samtalen ikke blev forstået af en eller flere deltagere. Vi vil derfor i vores analyse se på et taler- og et lytterperspektiv ved brug af Ulla Börestams model for reparationsmekanismer. Börestam beskriver en samtale som en turtagning mellem taler og lytter. Den der har den såkaldte lytterrolle, skal indikere at hun/han har forstået, hvad taleren siger igennem en form for mimik, gestik og verbal tilbagemelding. Det er derefter almindeligt at lytteren i sin efterfølgende taletur indikerer, at han/hun har forstået, ved at forbinde sin egen videre tale med det, der blev sagt i den foregående tur. Dette foregår ganske implicit dvs., at denne skiften i turtagning ikke fungerer som en samtale over en walkietalkie, hvor der konsekvent skal afsluttes med et over og et modtaget. Som taler går man ud fra, at den anden har forstået med mindre lytteren implicit eller mere eksplicit indikerer at han/hun ikke har forstået. Den tur der ellers ville have indikeret en forståelse bruges nu til at indlede en reparationssekvens. Det er først her at et eventuelt problem i kommunikationen kommer op til overfladen (Börestam 1994:133). 16

17 En problematisk sekvens starter, når den tur der skulle vise forståelse i stedet viser misforståelse og herefter indleder en reparation. Ifølge Börestam har en problematisk sekvens to mulige udfald. Den problematiske sekvens kan blive løst igennem reparation eller ved at undgå, forebygge eller kompensere for pågældende sekvens (Börestam 1994:135). Börestam understreger, at de forskellige reparationsmekanismer er dynamiske og at kombinationsmulighederne ikke er så stringente som vist i nedenstående skema. Modellen er brugbar for vores analyse, da vi igennem vore udvalgte sekvenser vil undersøge, hvordan de medvirkende vil løse og håndtere eventuelle misforståelser og dermed give et mere fuldendt billede af deres samtalestrategi. Ved at kigge nærmere på hvilke misforståelser der opstår, vil vi desuden kunne lokalisere hvilke problemer, der især opstår mellem de to sprog dansk og svensk. Vi vil i det følgende give et overblik over de forskellige mulige håndteringer af misforståelser som beskrevet af Börestam i hendes undersøgelse. Model skitseret af Börestam Taler Lytter Talertur med problemkilde Læne sig forover Reparation: Indikation på problem/ikke verbal initiering Mangel på respons Stivning Læne sig forover Pause Verbal initiering Reparation Ja-signinger Nik Latter Kvittering: Afspænding: Ja-signinger Nik Latter 17

18 Talertur med problemkilde En problematisk sekvens indeholder et startpunkt, en taletur og en problemkilde. De muligheder der er for deltagerne for at reparere sekvensen, afhænger af om deltagerne kan lokalisere, hvad der er gået galt. Desto længere tid der går, fra at misforståelsen opstår til lokaliseringen af denne, desto sværere bliver det for deltagerne at løse problemkilden/misforståelsen Indikation på problem fra lytterens side Som nævnt tidligere bekræfter lytteren, at han/hun har forstået taleren med såvel verbale som ikkeverbale responser og ved at skabe en sammenhæng mellem de foregående udtalelser og sine egne. En ikke-verbal indikation på, at der er et problem fra lytterens side kan være, at han/hun stivner i kroppen eller læner sig frem. Manglen på et ja eller mm kan også få taleren til, med det samme at gentage hvad han/hun lige har sagt som en slags spontan reparation. Hvis taleren med det samme gentager sig, kan dette være et tegn på at taleren er klar over, at der kunne opstå en misforståelse. Et andet kendetegn for en problemkilde er, hvis der opstår en pause, der hvor taleren og lytteren normalt ville foretage et skift i turtagningen. Dette kan ses som en opfordring fra lytterens side, til at taleren skal tage initiativ til en reparation (Börestam 1994:143) Reparation I en reparationssekvens er det vigtigt at skelne imellem hvem, der tager initiativ til reparationen, og hvem der faktisk udfører den. Lytter-initieret reparation kan begynde i den anden runde, efter at problemkilden er opstået. En samtalepartner kan udtrykke tvivl og tøven ved brug af lyde så som øh, spørgsmålsord, gentagelse af problemkilde, gentagelse af hele taleturen, eller der kan forekomme en præsentation af en mulig tolkning af, hvad der egentlig blev sagt. Börestam beskriver disse handlinger som at forlange gentagelse, tydeliggørelse og/eller bekræftelse Hvis lytteren beder om gentagelse, er det ofte tilfældet, at problemet ikke er lokaliseret. Taleren må derfor bruge to taleture til tydeliggørelse og bekræftning. Efterspørgelsen af en gentagelse karakteriseres ved, at lytteren stiller et spørgsmål f.eks. 'hva' eller et 'øh'. Et meget tvivlende 'ja' eller 'mm' kan også være en indikation på, at lytteren behøver en gentagelse. Ikke-verbale indikationer kan være, at lytteren læner sig forover og ser spørgende ud, som en slags negativ kvittering (Börestam 1994:152). Behovet for tydeliggørelse er ofte karakteriseret ved, at lytteren delvist har forstået taleren, men vil have dele af taleturen yderligere forklaret. Lytteren gentager i dette tilfælde ofte de tvivlende dele af det taleren har sagt, i håb om at han/hun vil forklare 18

19 nærmere. En bekræftelse kan også ses som en type hypotese, der bliver fremlagt af lytteren, for at afprøve om han/hun har forstået. Hypotesen kan blive præsenteret som en påstand eller et spørgsmål fra lytteren. Miskommunikation er defineret, som når man retrospektivt anerkender, at noget er gået galt. En reparation kræver, at man går tilbage i samtalen og en gentagelse, er den måde hvorpå man går længst tilbage i samtalen. Ved at bede om en tydeliggørelse lokaliserer deltagerne præcist den del af samtalen, som er gået galt, og ved en bekræftelse, er det lytteren, der tester om denne har forstået ordet eller selve indholdet af udtalelsen rigtigt. Taleren behøver her bare at sige ja eller nikke. I nogle tilfælde kan den, der havde taleturen opdage, at lytteren ikke har forstået, siden han eller hun ikke følger op på, hvad taleren netop har sagt. I en sådan situation kan der opstå et nej jeg mente eller jeg forstår ikke fra talerens side. En anden mulighed er, at taleren ikke initierer en reparation, hvilket også kan gælde for lytteren. Der kan være flere årsager til dette. Det kan være en generel prioritering af, hvad der har informationsværdi og en vurdering af hvor mange omkostninger en reparation ville kræve. Det kan tænkes, at deltagerne ikke altid orker at initiere en reparationssekvens (Börestam 1994:145) Kvittering Som afslutning på en reparationssekvens følger en kvittering. En kvittering kan være en bekræftelse fra lytterens side om at have forstået talehandlingen. Rent verbalt kommer det til udtryk i mange ja og mm efter hinanden. Taleren kan også eksplicit forlange en kvittering af lytteren ved at direkte spørge, forstår du hvad jeg siger?. Lytteren kan selvfølgelig gøre det samme med et Jeg har forstået, hvis han/hun f.eks. synes at taleren er for omstændig i sin forklaring. En anden afsluttende fase er, at deltagerne begynder at grine. En misforståelse kan være ubehagelig, og et grin kan være med til at nedtone dette og gøre det lettere at gå videre til næste emne (Börestam 1994:146). Udover disse led i reparationssekvenserne er der forskellige træk hos lytteren, som er værd at tage i betragtning i vores analyse. At udtrykke at man ikke har forstået, kan kræve en vis selvtillid, siden man faktisk udleverer sin egen manglende sprogforståelse. Lytteren kan derfor benytte sig af andre metoder for reparation, så som f.eks. at spørge på en anden måde eller lade som om de ikke hørte hvad der blev sagt. En anden mulighed er, at lytteren formulerer en hypotese, som denne afprøver 19

20 på taleren, for at få bekræftet om denne har forstået det rigtigt. Dette kan være en ret effektiv måde at få afklaret, hvorvidt lytteren har forstået taleren, siden en fejl hypotese vil tydeliggøre misforståelsen. Börestams undersøgelse viser, at der er stor fokus på selve betydningen af ord og fraser og at afklaringen af disse er en stor del af reparationssekvenserne (Börestam 1994:135). Det er ofte de ord, som er afgørende for det emne, som samtalen drejer sig om, som deltagerne vil forsikre sig er blevet forstået fuldt ud. 8.4 CAT Communication Accomodation Theory (akkommodationsteorien) CAT teorien, som beskrevet i Karin Ridells afhandling Dansk-svenska samtal i praktiken. Språklig interaktion och ackommodation mellan äldra och vårdpersonal i Öresundsregionen (Ridell 2008: 50-54), har til formål at forklare hvorledes en taler ændrer sit sprog, bl.a. for at opnå godkendelse og påskønnelse fra sin samtalepartner eller det modsatte, at tage afstand fra talepartneren. Kortfattet går akkommodationsteorien ud fra, at man kommunikativt prøver at nærme sig sin samtalepartner for netop at nå dennes godkendelse eller påskønnelse. Hvis man derimod vælger at bibeholde sin egen kommunikative stil, kan dette være et udtryk for et ønske om social afstandtagen til det pågældende individ. Konvergens: Tilpasning af sit eget sprog i forhold til den man samtaler med. Divergens: Bibeholdelse af sit eget sprog. Symmetrisk konvergens: Begge parter akkommoderer lige meget. Asymmetrisk konvergens: Her er det den ene samtalepartner, der imødekommer den anden, mens den anden bibeholder sin sproglige og kommunikative opførsel (Ridell 2008). Akkommodationsteorien er særlig relevant i vores opfølgende diskussion og opsamling (i afsnit 10 og 11). 20

21 9. Handlingsanalyse af gruppesamtalen 9.1 Fem udvalgte sekvenser I vores analyse af de udvalgte fem sekvenser (se bilag 4) forholder vi os til handlingsanalysens fem punkter og Ulla Börstams model for reparationsmekanismer. Vi går dog ikke slavisk frem efter de fem punkter, men vi sætter fokus på de mest relevante talehandlinger i forhold til besvarelse af vores problemformulering. Problemformulering: Hvordan er danske og svenske udvekslingsstuderendes sproglige tilpasning til hinanden, og hvilke tilpasningsstrategier benytter de sig af i en internordisk samtale? I analysen henviser vi til linje i den aktuelle transskriberede sekvens og ved at angive sekvens- og linjenummer, adskilt ved punktum og i parentes. F.eks. sådan: (1.41). 9.2 Sekvens 1 I følgende sekvens diskuterer informanterne festens budget, og hvem de vil invitere. Vanessa bekræfter i linje 2, ved hendes opadgående intonation på ordet nå at hun forstår Annetts udsagn. De tre gange nå ja nå ja nå ja bekræfter endvidere, at hun har forstået udsagnet, men udsagnet fungerer også som en tænkepause, hvor hun vurderer udsagnet og bekræfter Annetts ide. Udsagnet vidner også om en generel begejstring for opgaven. Herefter udtrykker hun ja ja ja, som endnu et tegn på at hun synes at Annetts idé er god. Herefter griner hun. Grinet fungerer også som en tænkepause eller ifølge Börestams model som en afspænding og en anerkendelse af Annetts humoristiske forslag. Herefter siger Vanessa: ja ja det er en god idé (griner). Her får hun slutteligt bekræftet at hun synes om Annetts idé. I linje 7 bekræfter Vanessa igen at Annetts ide er god, efter at Casper ved hans udsagn, helstegt pattegris, ligeledes giver udtryk for at ideen er god ved at videreføre emnet pattegris. Dog i linje 7, har Vanessa en længere tænkepause og vælger herefter at sige okay. Dette okay virker som en afslutning af taleturen eller en afrunding af pågældende emne. Vanessa tager nu taleturen ved at vende tilbage til et gammelt emne. Dette forvirrer Sofia, da hun ikke opfatter at Vanessa skifter emne. Dette udtrykker Sofia med et Va^ (l.8). Dette er et forsøg på reparation ved 21

22 at opfordre til gentagelse, da Sofia ikke har lokaliseret hvilket emne de taler om. Men efter at Vanessa og Annett videre diskuterer festens starttidspunkt, opfatter Sofia emneændringen og bekræfter dette med sætningen Ja ^ (l.5) och då är det välkomstdrink (l.12). Hun har dog en ret lang tænkepause, men hun kommer ind i kampen igen. Vanessas valg af udsagn så entre i mellem klokken (l.7) indikerer, at emnet om starttidspunkt især er vigtig. I opgavevejledningen har vi formuleret at informanterne har ISK til at lave en fest for. I linje 23 tager Casper talestarten og indleder emnet om, hvor meget dette beløb svarer til i henholdsvis danske og svenske penge. Han henvender sig til Sofia. Generelt er Sofia igennem store dele af samtalen den mindst aktive. Casper forsøger at henvende sig til hende på svensk ved at sige Hur humme eh hvor meget er (.) (1.23). Han kommer dog ikke langt, da Sofia afbryder med at Va^. Dette udsagn vidner dog om, at Sofia er indstillet på at prøve at forstå Casper, og det er igen en reparationsmekanisme fra lytterens side her med en hentydning om tydeliggørelse af sætningen. Casper gentager sit spørgsmål og prøver at gøre sin sætning yderligere forsvensket, langsom og tydelig. Denne adfærd fra Caspers side, kan karakteriseres som en tilpasningsstrategi, som vi vil komme nærmere ind på i diskussionen i afsnit 10. I første sekvens bryder Annett desuden ind flere gange, i forsøget på at forstå hvad Vanessa og Casper taler om, og først ved Annetts udsagn: Pengar ^ (l.32) ved vi, at hun nu har forstået hvad samtalen drejer sig om. Vanessa bekræfter dette ved at gentage på svensk: Ja, pengar (l.33). Og således bliver Sofia igen inddraget i samtalen ved hendes udsagn: Ja okej (l.35). I fællesskab fortsætter de diskussionen om hvor meget ISK svarer til i svenske penge, hvor Casper og Vanessa i starten benytter de danske tal. Men efter Annetts ironiske hypotetiske påstand: Ja det förstår vi ju (griner) (l.41), der efterlyser en yderligere forklaring, går både Casper og Vanessa over til at forsøge at bruge de svenske tal. I linje 53 griner Sofia af Caspers udsagn, men vælger alligevel at bede om en gentagelse (l.55) Hendes grinen fungerer som en form for tvivlende afspænding, der dog også kan forstås som en efterspørgsel på bekræftelse. I linje 55 læner hun sig så forover for at indikere, at hun ikke forstår. 22

23 I linje 58 forsøger Vanessa at hjælpe til en forståelse af Caspers udsagn ved at sige exhange students. Dette er et eksempel på, at til trods for at engelsk ikke var tilladt i denne øvelse, så bruger informanterne mere eller mindre ubevidst engelsk tale, hvis det tager for lang tid at komme frem til en forståelse. Dog er Vanessa igennem hele samtalen opsat på at finde frem til de danske og svenske oversættelser, og til trods for at Casper i linje 61 siger: Det er forstået, vælger Vanessa i linje 62 igen at bekræfte samtalens emne ved at sige: Utvækslingsstuderande. Igen en forsvenskning. Netop Vanessas forsøg på leksikalsk akkommodation viser noget om hendes tendens til konvergens, hvilket vi ligeledes vil samle op på i diskussionsdelen. 9.3 Sekvens 2 I denne sekvens behandles temaet mad. Informanterne diskuterer, hvor vidt de inviterede selv skal tage mad med eller om festkommiteen skal stå for det. Vanessa giver et eksempel på en tidligere fest, hvor man havde et sammenskudsgilde. Ved Vanessas ytring Okay^ i linje 2 tilkendegiver hun, at Annett og Sofia pga. deres grinen i linje 1, ikke har forstået, hvilken begivenhed hun forsøger at beskrive. Annett og Sofias grinen kunne i dette tilfælde fungere som en nedtoning af deres manglende forståelse med muligheden for at starte et nyt emne eller en ny taletur. Vanessa taler derfor nu langsomt, med pauser og oversættelser: Okay ^ (.) i sidste uge (.) sidste våkra (2.2). Både Annett og Sofia siger: Förra veckan, for at oversætte ordet sidste for Vanessa,og desuden fungerer det som en bekræftelse på at de har forstået Vanessas udsagn. Vanessa fortsætter sin forklaring langsomt og tydeligt og benytter ordene spisning og spise. Annett tilkendegiver, at hun tror hun har forstået, hvad Vanessa taler om ved et bekræftende: Jaha ^ hm ja dom som spela (2.8). Her er således tale om en misforståelse af ordet spise og spela. Dette er, hvad Börestams model ville betegne en taletur med problemkilde. Problemkilden ligger som nævnt i ordene spise og spela. Vanessa forsøger at forklare ordene ved stor gestikulation. Sofia forsøger at efterligne hendes bevægelser som en form for strategi. Sofia forsøger i linje 6 at udføre en reparation med den verbale initiering: Ja just det (2.6), men Vanessa fortsætter hendes forklaring, da Annett først kommer med hendes forkerte forståelse af udsagnet i linje 8. Derfor må Vanessa fortsætte hendes forklaring, og hun prøver sig med ordet ret. Her er der ingen respons fra hverken Sofia eller Vanessa, således eksisterer 23

24 problemkilden stadig. Casper prøver nu at være medvirkende til at rette op på misforståelsen, ved i linje 10 at sige: Alle tog mad med. Annetts: mm indikerer, at hun stadig ikke helt forstår og har brug for en gentagelse. Vanessa opfanger Caspers brug af ordet mad og gentager ordet to gange. Sofia udviser nu forståelse ved i linje 13 at sige: Ja att alla tog med sig. Der bliver efterfølgende talt i munden på hinanden, men de når i fællesskab frem til en forståelse af, at emnet er mad. Casper går nu videre i samtalen ved i linje 15 at sige sammenskudsgilde. Annett efterspørger en svensk oversættelse af ordet. Sofia viser, at hun ved, hvad ordet betyder, men kan ikke komme i tanke om den svenske oversættelse. Vanessa giver her udtryk for, at hun bare kan skrive ordet `sammenskudsgilde. At skrive ordene ned kunne betegnes som en strategi, når samtalen ikke er tilstrækkelig. I linje 22 kommer Sofia i tanke om den svenske oversættelse af ordet sammenskudsgilde, da hun siger knytkalas. Da dette er et ord, der ligger langt fra det danske ord, har vi en formodning om, at danskerne har en interesse i at vide noget om det svenske ords oprindelse. Dette ses i Caspers gentagende ytring i linje 24: Knylkalas. Da han udtaler ordet forkert, gentager Sofia og Annett ordet i kor. De to indleder hernæst en diskussion om, hvorfor det hedder netop Knytkalas, men de når ikke frem til en definition, da Vanessa hurtigt tager taleturen for herved at tage mad-tråden op igen og sige: nor:disk. Annetts Jaha i linje 31 viser, at hun følger Vanessas spor. Sofias mm i linje 32 indikerer, at hun måske ikke helt har opfattet, at samtalen ikke længere drejer sig om forståelsen af ordet knytkalas. I denne sekvens kan det uddrages, at håndbevægelser kan fungere som en hjælp til at forklare ord og vendinger. Gestik er en naturlig del af en samtalesituation, som emnemæssigt falder udenfor denne opgave. Vanessa vælger desuden et par gange i løbet af samtalen at skrive misforståelsesord ned. Dette kan fungere som en anden udvej for at opnå forståelse i denne sammenhæng, men ville dog være svær at gennemføre i f.eks. en samtale på gaden eller udendørs. 9.4 Sekvens 3 Denne sekvens omhandler prisen for at leje et bestemt lokale. Her ser vi igen i linje 1, hvorledes Casper gør sig meget umage med at tale langsomt. Jeg hørte (3) at det kostede (3) fireogtyvetusind 24