Bilag 27. Transskribering af interview med Charlotte Mark

Transkript

1 Bilag 27 Transskribering af interview med Charlotte Mark Jamen vi skriver jo så om det her nye fælles brand for København, copenhagen Open for You eller OPEN Copenhagen. Og i den forbindelse har vi så fået dit navn af Jacob Saxild, da vi interviewede ham. Vi undersøger lidt, hvordan det her fungerer med at København og erhvervslivet ligesom fusionerer på en eller anden måde og laver et fælles brand og hvordan man ligesom i den forbindelse samler opbakning til det. Og så ligesom prøve at undersøge lidt, hvad det kræver for det her brand for at det kan lykkes, og ligesom undersøge validiteten af det på en eller anden måde. Det er der, hvor vi står lige nu. Først og fremmest vil vi gerne lige høre, hvad din funktion i Microsoft er? Jamen jeg er administrerende direktør for centeret her, dvs. Microsoft Development Center Copenhagen. Okay. Altså, vi deler det op sådan i tre forskellige områder for ligesom at få svar på det vi gerne vil have. Og det handler lidt om Microsoft og det her copenhagen brand, og så handler det om Microsoft og de andre aktører som er med i det her brand og så handler det lidt om en afslutning sådan lidt om forventninger og hvad I prøver at opnå med det. Ja. Men hvis vi starter sådan helt fra bunden af, så handler det lidt om, hvordan blev I en del af det her copenhagen brand? Jamen, det startede jo egentlig med at vi En meget stor del af arbejdet som jeg og andre i lederteamet herude laver, det handler faktisk om at påvirke de rammevilkår, som vi har for at drive research og development i Danmark. Og et væsentligt rammevilkår for at lykkes med det det er, at vi har det nødvendige talent i landet. Hvis vi ikke kan sikre det talent i Danmark, så kan vi ikke tiltrække virksomheder som Microsoft eller andre virksomheder, fordi noget af det vigtigste som man kigger efter er jo, hvor kan vi finde dygtige medarbejdere? Og det er det, hvis vi fx sammenligner med Indien og Bangladesh og andre steder, hvor man jo outsourcer til i dag, vil man jo se over en årrække, så vil priserne jo stige også i de lande, sådan så at det bliver mindst lige så dyrt at lave udvikling der, som det er i Danmark. Så derfor er det ene parameter der tæller hver eneste gang, det er det vi kalder Talent Availability i Microsoft, det er meget meget væsentligt.

2 Når man tager sådan en beslutning her, om at være med i et sådan brand, hvem sidder så med de her beslutningsprocesser, er det så dig der sidder og koordinerer det eller hvordan? Eller kommer det sådan mere fra udlandet også? Nej, altså det er lidt forskelligt, jeg vil sige, hvis du tager vores produkt branding og vores markedsføring af produkter, så kommer det jo fra Corp., hvor der bliver lagt nogle kampagner tilrette, men hvor man selvfølgelig tilpasser de kampagner afhængig af de lokaler konjunkturer og hvad der skal være i orden der. Når det gælder branding og det der hedder employer branding, som jo er det vi primært arbejder med her, så har vi selvfølgelig nogle holdninger til overordnet i Microsoft, hvordan vi gerne vil repræsenteres. Men vi bestemmer faktisk i vid udstrækning selv, hvordan vi vil udøve det brand, og det er langt fra alle lande, hvor vi laver employer branding. Det kommer lidt an på, hvad behovet er i det enkelte land, og hvor let det er at få adgang til den nødvendige arbejdskraft. Nu hvor vi har mangel på arbejdskraft i Danmark, indenfor det tekniske område, så er der utrolig stor konkurrence om at få de rigtige medarbejdere, og det gør jo så, at hvis man ikke kan skaffe dem i Danmark alene og tager til udlandet for at skaffe dem, jamen så er der jo også et behov for der at fortælle hvem man er, for de ved det ikke nødvendigvis, at der ligger et udviklingscenter og hvad vil det betyde at tage til Danmark og arbejde? Og en hel masse nye spørgsmål, ik? Så det er faktisk i høj grad besluttet lokalt af os, hvad for en type brand vi bygger selv her i centeret, men også hvad vi går med i af lokal branding, som fx OPEN Copenhagen. Så inden I valgte at gå ind i det her, kan man sige at I har lavet sådan en slags research på det her, eller er det sådan at man har været ude og kigge på andre byer og virksomheder og hvad de gør? Det er jo det som OPEN Copenhagen har gjort, nogle af de første undersøgelser som blev lavet, der gik de jo faktisk ud og kiggede på Amsterdam og Stockholm og alle de forskellige lande eller alle de forskellige byer, for at se hvordan brander de sig egentlig? Så da vi så fik kontakt til brandorganisationen Hvordan opstod den kontakt? Altså, jeg kender jo mange af de folk fra andre sammenhænge, hvor jeg er ude og tale om det her med rammevilkår og sådan noget, så de kontaktede så mig og sagde, at nu tror vi faktisk, at vi har et bud på, hvordan man kan brande København, og så satte vi et møde op, og så var de ude og præsentere det, og der havde jeg også min PR-employer brand manager med, og så var det egentlig hende og jeg, der besluttede os for om vi ville gå ind i det her projekt eller ej. Og så er jeg så siden hen kommet med i bestyrelsen for brandet. I første omgang gik vi bare med i brandet, men da det så

3 ligesom De har selvfølgelig en interesse i, at der er nogle store virksomheder der er med, så der er jeg gået ind og er blevet aktiv også og sidder i bestyrelsen der. Ja, men den her beslutning, havde I nogen forbehold mod ligesom at træde ind i det her samarbejde? Ja, altså, man har jo altid ligesom nogle overvejelser omkring, tror vi på ideen? Grundlæggende, ik? Og hvorfor skulle det her være så meget bedre end så meget andet? Og det vi jo kan se, altså nu en ting er at vi er placeret her og i nærheden af hovedstaden, så selvfølgelig er hovedstaden jo interessant, men vi kan jo også se, når vi taler med kandidater fra rundt omkring, altså så taler man jo ikke om Danmark, altså hvis man kender til noget eller har hørt om noget, så har man hørt om København. Så hvis man skal starte et sted med at bygge et brand op, også et brand der ikke er alt for diffust, altså Danmark er jo en forholdsvis diffus størrelse, mens København er en langt mere koncentreret størrelse. Og der mente vi sådan set, at chancen for at bygge et stærkt brand ville være større ved at koncentrere det, og med så at sige, at selvfølgelig har det så en afsmittende effekt på resten af landet, at vi brander København som en stærk hovedstad. Det er jo også det man kan se med I AMsterdam og Stockholm The Capital of Scandinavia osv. de går jo ligesom ind og fokuserer på hovedstæderne og brander dem, derfor kan man jo stadigvæk godt brande Danmark som en helhed, men vi tror på, at det er vigtigt også at have et stærkt Københavnerbrand. Det andet vi kunne se, det var, at vi oplevede ofte når vi var ude på rekrutteringsmesser, at vi jo så fortalte om Microsoft, og så sagde folk: Ja, det vil jeg gerne og det lyder spændende, men hvor ligger det så henne? Jamen det ligger i København. Og så havde folk måske nok hørt om København, men de havde ingen ide om, hvad København det er. At det egentlig er en fed by, og at der sker en masse ting osv. osv. og derfor oplevede vi sådan set ofte, at når vi var ude på de her messer, så skulle vi i højere grad brande København end vi skulle brande Microsoft. Og det gjorde jo, at vi kunne se et helt tydeligt behov for at gøre noget mere omkring branding af København, så det var jo oplagt simpelthen, da ideen til brandet den kom, ik? At gå ind og støtte op om det. Så målet det er sådan lidt for jer, i den her sammenhæng, det er at, ved at København bliver brandet godt og der bliver skabt opmærksomhed omkring København, så bliver det også nemmere for jer ligesom at komme i kontakt med folk? Ja, og skaffe højtuddannet medarbejdere til Danmark, ja det tror jeg bliver lettere på den måde her. Det er jo en kombination når du overvejer, om du skal tage et job i et andet land, så er det jo kombinationen af, er det en fed virksomhed og har jeg lyst til at arbejde for den virksomhed? Men jo også, der er jo også en størrelse der hedder fritid, og den er så stor her, hvad gør jeg med den? Og

4 synes jeg, at det er et cool sted at bo og har jeg lyst til det, bare at flytte selv eller måske oven i købet at flytte min familie. Nu snakkede vi lidt om forbeholdene før, men kunne man have forstillet sig at I ville have støttet op om hvilket som helst samlet brand for København, eller er det fordi at I har vurderet, at kvaliteten af det her brand er tilstrækkelig til at I vil engagere jer i det? Man kunne selvfølgelig også have lavet et andet brand med høj kvalitet, i øjeblikket arbejder vi også sammen med Øresund IT som organisation, som er ved at kigge på, hvordan man kan brande regionen Øresundsregionen, som en IT-valley eller noget i den stil, og selvfølgelig bakker vi også op om det, og det har jo noget at gøre med, hvad er det lige præcis det segment som går efter at brande os overfor der, som kan være sådan meget investeringsorienteret i virkeligheden, så du kan sige, jeg vil i virkeligheden ikke afskrive, at vi ikke kunne støtte op omkring andre ting, men jeg synes at det her er et godt bud på, hvordan man kan brande sig, og der var nogen der rent faktisk tog et initiativ og gør det, og det synes jeg er vigtigt også at støtte op omkring. Så I vurderer lidt kvaliteten, og det er faktisk et meget godt brand, hvis man kan sige det sådan som forbruger af det. Ja, altså nu ved jeg ikke, om du har spørgsmål til brandkvaliteten og indholdet senere, eller om vi skal tage det nu eller hvordan? Det er sådan lidt også, jeg tror da at nogen af de tanker som vi har haft omkring det, er også sådan lidt, om det også er det her OPEN budskab i har vægtet højt, eller hvordan? Først er det interessant omkring OPEN budskabet, det er på en gang det der egentlig tiltrak os brandet, men det var også det, der gav os overvejelserne omkring brandet, fordi ideen om at man er en OPEN hovedstad, det er jo storartet ik!? God ide, inviter indenfor, i stedet for, ja man kunne sige Stockholm The Capital of Scandinavia, hvad siger det egentlig, er det noget der skaber dialog? OPEN for You, OPEN for Carrier og det ene og det andet, synes jeg egentlig er et brand som inviterer til at andre kan være med, så det synes jeg er en klar fordel ved det, en anden fordel ved det, det er at det er forholdsvis catchy, man kan bruge det på forskellig vis, man kan tilpasse det, det er enkelt i sin stil, altså det har bare lige det der OPEN dvs. der er ikke en hel masse der skal skrives hver gang, og det er let genkendeligt, det var også en ting som vi vurderede ved det. Hele den der tilpasning af det, har været vigtig os, vi har faktisk lavet i flere anvendelser af brandet, og tilpasset det så. Vi har et koncept, når vi brander MDCC, hvor vi siger: Whisky Code, og det er i virkeligheden fordi at vi gerne vil appellere til nørderne derude, det her det er simpelthen muligheden for at få det vildeste afløb for alle dine nørdambitioner om at lave IT-koder og Crack

5 den ene problemstilling efter den anden ik? Det er det som vi prøver at kommunikere på, hvor der jo er mange andre virksomheder der siger, jamen IT her kan du arbejde utrolig bredt og nej, her der vil vi simpelthen have dem der virkelig har lyst til at arbejde med de svære problemstillinger, og derfor er vores brand på den måde, og der kan du sige, der ønsker vi jo at invitere til at det kan man gøre her, og der har vi simpelthen tilpasset selve det der badget inde i brandet, har vi tilpasset, hvor vi har skrevet en computerkode ind, således så at det jo henvender sig direkte til den målgruppe som vi jo også benytter vores eget branding materiale til, hvor vi også skriver (computer, red.) kode ind. Så den mulighed havde det også. Og derudover, så kunne vi godt, når vi fik analyseret lidt på det, og det var her vores overvejelser var, men da vi fik analyseret på det, så kunne vi godt lide ideen om, at OPEN det er på engang noget som Københavnerne jo er, vi er jo åbne, vi har Christiania vi er Ja, for det kan man jo nemlig diskutere, fordi man har et brand, og om man så holder det man lover. Ja, det var også en overvejelse som vi havde, og det som var vigtigt, som Brand Copenhagen sagde der, og som jeg selv egentlig er talsmand for i dag, det er, at det jo på en gang er noget vi er på en række punkter, og hvor man kan sige der vi er jo åbne overfor en række forskellige livsstile, vi er åbne overfor at man vil have balance mellem arbejdsliv, privatliv osv., vi er åbner overfor at Christiania og andre måder at leve livet på, det er så ikke alle der selvfølgelig er det, men altså generelt set, så vil mange se os som åbne når man kigger på os udefra, men samtidig er ideen om OPEN Copenhagen, jo også det vi kalder en aspiration altså en vision, noget vi gerne vil være mere af. Og det synes vi er en fantastisk platform, i virkeligheden, fordi at noget af det vi jo oplever når vi tiltrækker udenlandsk arbejdskraft til Danmark, så er det at det godt kan være relativt svært for dem at komme til Danmark og få Visum og blive integreret og møde danskerne, der er vi ikke så åbne osv. men vi synes at brandet OPEN Copenhagen jo er en fantastisk platform til at gå ud og ha den dialog med danskerne, og noget af det som i vil komme til at se ske, dels i regi af OPEN Copenhagen, men og så nogle af de andre organisationer, Amcham og Consortium for Global Talent osv., som vi arbejder sammen med, der vil i komme til at se, at vi kommer til at køre nogle kampagner og nogle kronikker og forskellige ting, der skal være med til at modne danskerne, til at blive mere åbne overfor den internationale arbejdskraft, for hvis Danmark ikke i fremtiden er i stand til at tiltrække den her arbejdskraft, så kan vi glemme alt om at være en vidensnation. Vi har allerede outsourcet produktionsarbejdspladser, en række virksomheder er ved at outsource deres vidensarbejdspladser, fordi de følger naturligt i kølvandet på, hvis du ligger produktionen ud, der er

6 meget research der foregår i sammenhæng med produktionen, så der er en gnidning på det punkt. Det eneste der kan redde os fra den gnidning, og kan sikre at vi fortsat er en vidensnation, det er at vi har den viden. Og den viden har vi ikke, hvis vi ikke har nok talent, eller kan skaffe nok talent udefra, og derfor er det helt afgørende, at vi er godt positioneret til det. I forlængelse af lidt det, som du snakker om tidligere, det der med, at i havde ligesom customized det der Copenhagen Open for Coop, som i snakkede om tidligere, bruger i så logoet i andre sammenhænge, og selve det her brand til at kommunikere ud igennem de forskellige kanaler som i nu har? Ja, vi bruger det på vores website, mdcc.dk, der vil i kunne se, det ligge i forbindelse med, der taler vi jo en hel del om det her med at flytte til Danmark, og hvad betyder det og hvordan hjælper vi med at flytte til Danmark, der bruger vi det. Så bruger vi det på en brochure som er lige ved at gå i trykken, som hedder Working and living in Denmark, hvor vi taler meget mere om Danmark som et sted, og om ja både at arbejde, men også i høj grad om at bo, og København specifikt som et sted at bo, og hvad er det der karakteriserer københavnerne og København som sådan. Så har vi brugt det i forbindelse med Outgames, Human Rights Conference, hvor vi, altså Microsoft er jo stor på diversity vi gør meget ud af at have ressourcegrupper herinde, altså folk fra forskellige områder, bl.a. det vi kalder LGBT altså Lesbian, Gay, Bisexual and Transsexual og der havde vi organiseret i forbindelse med Outgames at vi havde ca. 40 deltagere på tværs af virksomheden, nogen var LGBT og andre støttede bare op om det, og synes at det var en kanon mangfoldighedsbegivenhed, der havde vi dem ude, og med store bannere hvor der stod: Out is the new in altså Outgames is the new in, og så havde vi faktisk også copenhagen brandet med derpå, så det har vi brugt også, og nu kommer vi til at bruge det her i efteråret, i forbindelse med en kampagne, en visibilitets kampagne vi laver internt i Microsoft, i forhold til vores coorporate folk, der sidder jo mennesker i Webnot, og der er 650 mennesker der sidder her, så det kan jo være svært at være visible i virkeligheden, i den store kontekst, men det er ufatteligt vigtigt for os, punkt 1, for at profilere os til nye opgaver i Microsoft, også for at tiltrække noget af det talent der sidder i Corp., vi vil gerne have det vi kalder en cross coordination af talent, altså hvor vi hele tiden udveksler talent mellem den her site og Webnot og andre udviklingscentre fordi at det bygger forståelse, det bygger indsigt og det gør at samarbejdet på tværs af de forskellige centre bliver styrket. Og der vil vi bruge logoet til at skabe opmærksomhed omkring hvad er København også, udover at det er Microsoft Development Center Copenhagen, nu er der fx Noma, en af de bedste restauranter i verden, øh dén bedste i verden osv. osv. ik? Altså sådan nogle ting der, det gør vi meget ud af. Og jeg kan sige, nogle af de

7 medarbejdere der kommer fra Corp. Som har været her i, mange af dem har været her i 3 år, når man møder dem på gangene, når jeg er til møder over i Webnot, så synes de simpelthen at København det var den fedeste oplevelse som de har haft, og det er jo bare lækkert ik? Det gør jo selvfølgelig at så får vi dem til at stille sig op og sige, hvordan var det at arbejde der og hvordan var det at bo der, og hvad kan du bruge byen til osv. osv. Ja, mund til mund metoden er også virkelig god, ja. Ja. Og der vil så også samle Danes at Microsoft in Webnot der er sådan et helt dansker community derovre, dem vil vi samle til et event, så vi også giver dem nogle oplevelser, så de også kan tale om at vi har et udviklingscenter her, og så vil vi samle danes der bor i Webnot generelt, fordi at der ligger jo mange andre virksomheder også, faktisk så har vi lige rekrutteret en dansker, der har arbejdet 10 år for en virksomhed der hedder Autodesk, han arbejdede ikke for Microsoft i USA, men han var taget til USA for at arbejde for Autodesk og nu havde han egentlig lyst til at komme hjem med sin familie igen, og ham har vi lige hentet her til, så vi er meget sådan OBS på danskere i udlandet som vi har lyst til at hente hjem, men selvfølgelig også udlændinge i udlandet, som har de kompetencer som vi har brug for. Og der bruger i så OPEN Copenhagen i den sammenhæng? Ja. Og så alle de der sammenhænge hvor det er relevant. Altså man skal jo altid vurdere hvornår det er relevant. Hvis man nu ser på det her brand, og måden i bruger det på, kunne du, hvis overhovedet, belyse nogle potentielle negative effekter ved det her brand, har i nogle overvejelser omkring det, nogle ting som man måske vil mene kan gøres bedre? Hvis man ikke formår at modne danskerne til at være mere OPEN på alle de forskellige punkter, det er jo den almene dansker, det er borgeren dig og mig og os alle sammen, det vil jo være en potentiel negativ effekt. Så kunne der jo være nogle udlændinge der sagde; Det var altså ikke en OPENoplevelse jeg fik eller dårlige oplevelser man får når man kommer som turist og går i butik i Danmark og man ikke fik en særlig god modtagelse, og det er jo derfor at det er utrolig vigtigt at det er en aspiration og at det er noget der skal arbejdes med og styrke det danske samfund, med eller uden brand, så skal vi arbejde på det, fordi at ellers så overlever Danmark simpelthen ikke som videnssamfund. Vil du mene at danskerne måske er en lukket befolkningsgruppe så? Altså relativt i forhold til andre nationer, så er vi nok lidt mere, vi holder os til os selv, der hvor man jo kan møde danskerne, det er mere i foreningslivet, og det gør vi meget ud af egentlig at hjælpe

8 vores udenlandske medarbejdere til at finde ud af hvad er der af foreninger, fordi der er det faktisk forholdsvis let at komme i kontakt med danskerne. Der hvor der er svært, det er hvis du bare går ind i butikker eller noget, og udlændinge adresserer danskerne mere direkte, altså vi vil jo gerne hjælpe og vi taler engelsk, men det der med bare lige at kigge op, eller hvis man hører nogen tale et andet sprog, at danskerne så adresserer dem, det gør vi ikke s meget. En anden ting er jo, jeg ved ikke om der er nogen der har fortalt jer om expats in Denmark, det nationale netværk af Expats Altså vi har fået en del af det materiale af Jacob Saxild, hvor der er noget Expat Okay, altså Expat in Denmark er et nationalt netværk, der i dag har medlemmer på tværs af landet, og det er netværk som vi har været med til at etablere i regi af Dansk Erhverv en af vores industri organisationer her, og det er faktisk også Økonomi- og Erhvervsministeriet har fundet en del af aktiviteterne der. En af og der laver man alt muligt, der er online wikipidia s og der er hotline og det ene og det andet, men der er også en række events rundt omkring i landet, hvor man kan lære om skattereform eller jobsøgning i Danmark eller hvor man bare kan møde nogle andre mennesker. En af de events man har lavet, hedder Expats Dinners, og det var et initiativ der egentlig, jeg sidder også i Microsoft Support for Expats in Denmark, og der blev vi enige om på et af de der møder, hvordan får vi skabt noget struktur der gør det lettere for danskerne at invitere indenfor, fordi selvfølgelig er det da svært bare lige at gå op til nogen man møder i Netto eller måske på arbejdspladsen, og bare lige sige: Nå, men har du ikke lyst til at komme hjem og spise middag i aften? Og tag bare din familie med det falder bare ikke naturligt vel. Og noget af det som vi havde erfaring med ved nogle af vores interne initiativer, det var jo, at hvis man sætter lidt struktur omkring det, gør det til noget der er selvfølgeligt så letter (?) danskerne. Så det vi gjorde med Expats Denmark som Dansk Erhverv har kørt igennem, det er simpelthen at lave et website, hvor danske familier og danske singler og par og så videre kunne signe sig op til at hoste en middag enten hjemme hos dem selv eller på en restaurant ude i byen, så har man lavet nogle aftaler med nogle restauranter med nogle særlige priser og sådan noget. Alt sammen på den samme dato. Jeg kan ikke huske hvornår det var, det var vist i februar eller sådan noget vi holdt det. Og der matchede Dansk Erhverv så dem, der havde signet sig op, udlændinge og danskere og der var i alt 300 mennesker rundt omkring i landet der var involveret i det her arrangement. Vi havde, i min familie som består af mig og min mand og så to drenge på 9 og 13, vi var blevet matchet op med et indisk par som bor i Danmark og så havde jeg derudover inviteret en rumænsk pige der arbejder herude i MSTC og så hendes søn. Og det var jo helt vildt internationalt, altså Indien, Rumænien og Danmark, det kan jeg godt fortælle dig, det er meget forskellige kulturer det var en kanon aften,

9 først har vi jo, der blev jo lavet version..nej ikke version 2, tv2 news, tv2 nyhederne var ude og lave et klip, øh de var ude hos os i halvanden time den aften, de har lavet nogle klip også med Expats Denmark og sådan nogle ting hvor man kunne se, hvad var hele ideen med Expats Denmark og sådan noget. Pointen er, det er jo en del af det, som vi skal gøre for at få danskere og Danmark til at åbne mere op. Derudover så skal der selvfølgelig ske en række ting på regerings og myndighedsniveau med at gøre processerne lettere og med at have kommunikation ikke bare på dansk men også på engelsk, så man ikke får et brev hvor der står Velkommen til Danmark, du er nu optaget på engelsk sprogkursus - eller på dansk sprogkursus - men der står Welcome to Denmark og sådan noget og så videre ikke, så man ligesom godt forstår, hvad er det egentlig for en modtager det her de skal finde, sikkert en som ikke taler dansk ik? Så sådan nogle ting skal der arbejdes med, men jeg tror, at hvis vi formår at gøre det på alle de dimensioner vi skal gøre det på, så holder brandet ik? Altså det lyder som om at ansvaret for det her med at gøre danskerne mere modne og sådan noget det mere er pålagt det enkelte medlem af brandet frem for brandet selv, hvis man kan sige det sådan, så medlemmerne i høj grad skal være aktivt arbejdende for jamen det skal der ikke, det gælder for alle bestyrelser i dag, uanset hvad jeg sidder med i, så sidder du jo der i en kapacitet af at du kan noget på et område og du kan være med til enten at påvirke den virksomheds omsætning eller dens relationer i udlandet eller, som i det her tilfælde at vi får skabt en modning i det danske samfund. Men noget af det her, som brandet jo også gør i sig selv, jeg ved ikke om Jacob har fortalt jer om det her samarbejde med Consortium for Global Talent og Foreningen til Københavns beskyttelse? Nej, det har han ikke Okay, det er sådan at Foreningen til Københavns beskyttelse vil gerne lave en kampagne i København og den lærte vi om, faktisk helt tilfældet via Consortium for Global Talent fordi hun havde en kontakt inde den vej, det hedder det og så havde jeg sat et møde op med hende og så Brand Copenhagen Jacob Saxild for at de ligesom skulle mødes og vide, hvad foregår der, fordi hun arbejder jo også med åbenheden i Danmark. Og så viser det sig jo så, at nogle vil lave en kampagne om det og så fik vi koblet alle tre sammen, sådan at nu bliver den kampagne fra Foreningen til Københavns beskytttelse den kommer nu til at handle egentlig om danskerne og åbenheden og så kan I godt se, så begynder vi at få samlet nogle forskellige kapaciteter her der alle kan være med til at arbejde med det samme det kommer til at tage år det her men det har jo noget at gøre med har

10 vi den rette vision, er den koblet op på det, der skal ske for at Danmark er succesfuldt og hvordan kan vi så få det til at ske i praksis Så det handler om at få inddraget en masse aktører, have den samme målsætning sådan eller det samme middel til at nå nogle målsætninger, vi har jo selvfølgelig alle sammen nogle forskellige målsætninger? Jae, du kan egentlig sige målsætningen er jo overordnet den samme, vi ønsker jo alle sammen at Danmark skal være et godt land, et succesrigt land, jeg tror langt de fleste ved godt, at det skal nok være som videnssamfund og ikke som produktionssamfund og så videre og så videre. Så den vision den er jo derude for os alle sammen derude. Den er der også for Lars Løkke der jo siger, at vi skal have de bedste skoler og det ene og det andet, ik? Den tror jeg er delt, så kan man sige, så er der nogle delmålsætninger undervejs, hvor Dansk Turisme har jo så behov for at skabe noget omsætning, jeg har behov for at sikre noget talent, så jeg kan beholde de arbejdspladser jeg har i Danmark og måske få nogle flere og så videre, så de delmålsætninger kan godt være forskellige, men i sidste ende er målet det samme. Og så kan man godt sige, så er midlet jo så igen, hvad er det for nogle sammenhænge, som vi hver især sidder i og hvordan kan vi så skubbe på, så at den her overordnede vision den så rent faktisk kommer til at ske i praksis. Så hvis man lige sådan skulle prøve at opsummere, så det der er den største udfordring for jer og for brandet måske generelt, det er at få skabt opbakning blandt befolkningen og modne danskerne især til at være lidt mere åbne? Ja, og også modne visse partier til at være mere åbne Okay, yes. Så næste spørgsmål det er sådan noget, hvordan håber I, hvad håber I på at opnå, men det synes jeg, at vi har sådan været lidt inde på Talent, talent, talent, talent haha Ja, så et lidt anderledes spørgsmål her. Med hvor meget støtter i brandet årligt? Altså vi ved ikke så meget om altså det økonomiske aspekt af brandet. Vi ved, at der er et budget og hvor meget de har sådan årligt, men hvor meget med sådan en stor virksomhed som jer, hvad betaler I for at være med? Der er jo en medlemsstruktur kan man sige, hvor der er nogle, der er i det med rigtig mange penge og det er jo for eksempel kommunen og nogle forskellige foreninger og sådan noget. Og så er der sådan de typiske medlemmer som gerne vil have indflydelse, ligesom vi vil altså vi går ikke ind og støtter sådan noget her bare for at støtte det når vi går ind og støtter sådan nogle initiativer her, så er det fordi vi samtidig også gør en aktiv indsats med arbejdskraft og taler med pressen og alt

11 muligt andet og det er det, der altid driver os, fordi at så tror vi på, at så kan vi sidde og hælde penge ud til højre og venstre og det kommer måske ikke rigtigt det ud af det, som der skal komme ud af det og det er der en række medlemmer, som også ligger på det niveau som vi ligger på og der vil man typisk være interesseret i også at være en del af bestyrelsen og det er selvfølgelig også noget man skal vælges på generalforsamling til om man bliver det eller ej, så det er også noget af det om man gør sit arbejde godt og sådan noget, så det er den gruppe der. Og så er der faktisk et par andre grupper i dag men det bliver ændret på den generalforsamling vi har på torsdag, så der kun bliver en gruppe fremadrettet, som så er mere sådan virksomheder, der generelt ønsker at støtte op om ideen, men nok i øvrigt og de vil måske benytte brandet - men de har ikke et stort behov for måske at påvirke brandet eller du ved, være med, have en meget aktiv rolle i pressesammenhæng og sådan noget ik? Det som vi også tænker lidt over det er, hvis man nu sammenligner os med Amsterdam, altså det brand i Amsterdam, der er tendensen, at der er rimelig mange penge involveret i det her brand i Amsterdam, Jacob Saxil siger, at der er ikke så mange penge Han vil sige, der er ikke penge nok i det her endnu. Er det en faldgruppe? Kan det være afgørende for om brandet kommer langt nok ud? Sagtens. Så derfor er en af de væsentligste opgaver bestyrelsen har, er at skabe de relationer, og udnytte de relationer vi har derude til at skabe forståelse og opbakning omkring brandet, sådan at man kan få flere til at gå ind og støtte op omkring det også med penge. De virksomheder som i sidder i bestyrelsen med, det er noget med at I også bruger jeres kontakter til at lige stikke nogle følere ud med hvem, der er interesseret i at støtte op omkring det? Det er i hvert fald en af det væsentligste roller, man har i bestyrelsen. Man kan sige, brandet er jo udviklet som sådan, så nu handler det meget om, hvordan kan vi udnytte det, og hvordan kan vi føre visionen ud i livet om Open. Det på den ene hånd. Og på den anden hånd er der så, hvordan vi kan skabe den funding der gør, at det bliver visibelt i første omgang i høj grad i Danmark, men også på længere sigt selvfølgelig også i udlandet for det er jo det, brandet har som mål. Med hensyn til investering ved jeg ikke om jeg må sige det, ellers kan du få det af Jacob Han har snakket om 5 millioner, altså ikke i gør, men samlet set Det samlede budget er 4,5 (mio. red.) Vi læste os frem til, at I giver et salær for at være med i bestyrelsen. I er vidst en af dem, der også giver mest sammen med lufthavnen?

12 Der er fire fem aktører, som giver aller mest. Det er dem, der er i med hud og hår kan man sige. Det er kommunen og sådan nogle. Det er ikke os. Så er der mellemkategorien som så er virksomheder, hoteller og alt muligt som giver sådan et mellembeløb og så den nederste kategori Og så kunne man købe sig ind kunne vi læse os frem til? Ja, man kan ikke købe sig ind i bestyrelsen, men du kan købe dig ind til at komme i betragtning til bestyrelsen, men der kan jo ikke sidde alle dem, som har købt sig ind. Så på generalforsamlingen indstiller man så, hvem man mener, der skal sidde i bestyrelsen, og stemmer så for at komme ind. Men hvis I skal have de konkrete tal, så må I lige få dem fra Jacob. Angående tidshorisonten, hvor langt ser I frem i jeres planlægning og samarbejde med det her brand, og hvornår regner I ligesom med, at der kommer et afkast og en gevinst ved det? Altså der er jo en form for gevinst allerede når du står derude, og du faktisk har en synliggørelse af København, fordi det giver anledning til at begynde at snakke om København, og hvad det er for en størrelse osv., så der er der selvfølgeligt et lille afkast der. Om du nogensinde kan gå ind og isolere effekten, altså når vi er ude og tale, hvor meget effekt er så Microsoft og hvor meget er så brandet, tror I på, at man kan det? Vi har haft en del med sådan noget effektmåling, og der er jo så mange variable man skal tage højde for, så det bliver aldrig med sikkerhed, at man kan sige det. Men jeg kan i hvert fald sige, at hvis vi ikke har et brand for København og vi ikke kan sælge historien om København, så er det jo en af de væsentlige baggrunde for om man vælger at flytte lyder det her spændende for et fritidsperspektiv og ikke bare for et arbejdsperspektiv. Men omvendt vil jeg sige, tilbage til det med fundingen, at du kan sige, at alle de ting vi funder, der er det den største funding, vi har til en enkeltstående aktivitet - den går til brandet Open Copenhagen, så det er relativt mange penge. Det er jo også et meget godt signal, om jeres tiltro til det her. Den næste gruppe af spørgsmål handler om Microsoft og andre aktører i brandet, og der har vi været interesserede i at høre, hvor meget I er i dialog med andre aktører på det her brand? Vi snakkede lidt om, om der kunne være en form for networking ved at være en del af det her brand? Altså, nu er der jo faktisk her på torsdag vores generalforsamling og medlemsmøde og også for andre der er interesseret i komme, så der tror jeg, der kommer noget med hundrede Der skal jeg faktisk tale om vores anvendelse af brandet, så der vil vi selvfølgelig netværke en hel masse, og alle os der sidder i bestyrelsen vil jo være rigtig meget ude og netværke, for det er jo en mulighed for at connecte med folk, og fortælle dem noget om kvaliteten af det her og potentialet i det her, så det vil

13 vi gøre. Derudover kan man sige, at der foregår selvfølgelig en løbende networking i bestyrelsen, hvor der i dag sidder Københavns Lufhavn, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen osv. Du kan sige, at jeg ikke sidder i bestyrelsen alene for den networking: jeg sidder der for sagen og for at skabe de ting der skal skabes, men når man så sidder der, og også sidder i forskellige andre bestyrelser, så er det klart, at det netværk der opstår ved det giver nogle nye muligheder, og et eksempel er at så er det måske Dansk Transportøkonomisk Forening, som har arrangeret en konference om vigtigheden af at det er let at komme til København og hele det her med nedlæggelse af det her med mange af de internationale SAS linjer, det har jo faktisk gjort, at det er blevet vanskelligere at komme til København. Hvor det før tog os 9 timer at komme fra Seattle til København, så tager det nu mellem 15 og 17 timer at få en medarbejder herover. Hvis du tæller det op, så er det jo hurtigt en arbejdsdag, der ryger lige der. Det kan godt gøre betyde noget for, hvordan København kan positionere sig i forhold til fremtidige opgaver og talent osv. og der sker jo så det, at når man sidder sammen med nogle folk i en bestyrelse, så ved de jo, at Charlotte har en holdning til det der, skulle vi ikke lige invitere hende til at tale i det forum, og så er man inde og tale i det forum, og der er så nogle andre nogen, og pludselige ringer de måske et eller andet sted fra og siger, vi har en ide til, hvordan vi kunne løse det der accecbillity-problem, kunne du ikke tænke dig at sidde i den her bestyrelse, for der arbejder vi med den samme agenda. Det gør jo så, at det der så er perspektivet for sådan en som mig, det er, at flere steder man kan arbejde på den agenda du har, og jeg bruger nok 40 % af min tid på at arbejde på alle de her rammevilkår for at drive R&D Denmark. Jo flere steder du kan sidde og arbejde på det, jo større værdi har de jo for os som virksomhed. Så derfor kan man sige når du spørger til relationerne, så er det måske ikke i den snævre kontekst at man nødvendigvis lige, man lærer jo altid noget af hinanden, men det kan godt være i den store kontekst, at der i virkeligheden kommer et resultat ud af at man engagerer sig. Kunne man forestille sig at der er nogle aktører, som I så blev en mindre del af det her brand? Kunne man forestille sig at der var nogle, som I ikke ville sammenlignes med kunne man sige? Det kunne da godt være, lad mig starte med at slå fast at hovedparten af aktører er hjertens velkommen og det ville alle vores konkurrenter også, det her er jo en fælles sag det handler jo bare om at Microsoft er størst, men hvis også Google kan blive store i Danmark og andre konkurrenter, så jo sådan set er vores konkurrenter, men kan de blive store i Danmark, så har vi en fantastisk IT sektor i Danmark og det gør kun, at det bliver endnu mere interessant for Microsoft at være her, så det ville ikke være noget problem, der kunne jo være virksomheder eller organisationer som måske

14 ikke levede op til deres CSR eller et eller andet i den stil så kan man sige arrr det har jeg måske ikke lige så meget lyst til at blive forbundet med, men den situation har vi ikke haft endnu, men det jo selvfølgelig noget, man skulle overveje fra bestyrelsens side, om man kan tage et medlem ind. Så det er i højere grad noget, som aktørerne som ikke ville passe ind der i højere grad ville skade brandet end jer? Ja! Det vil det være! Men der er selvfølgelig en udfordring, som brandet har, det er jo, at det er et open source brand, det er jo på en måde en god ting, fordi så kan alle bruge det og tilpasse det, men en udfordring der kan være i det, at når man laver noget open source, så slipper man jo os lidt kvaliteten i det, så det kan komme til at betyde, at nogle vil bruge brandet på en måde som, hvor man ville skjule brandet, så det i virkeligheden ikke udtrykker det, vi i virkeligheden gerne ville med det, eller fik brugt det hvor det var utrolig grimt og der ligger der en opgave i for både bestyrelsen men også fra Jacob og teamet derinde og hele tiden sikre guidelines omkring, hvordan brandet bliver brugt. Den diskussion havde vi også lidt med Jacob og en anden branding ekspert vi har snakket med, omkring, hvor restriktive man skal være i sådan en udarbejdelse af brandet netop fordi, at folk i visse sammenhæng kan misbruge det. Vi havde et eksempel med irakerne i Brorsons Kirken, hvor de så havde taget brandet Open Copenhagen og så havde de skrevet bare ikke for irakere, men som han også sagde, når man brander sig på at være åben, så må man også tage de konsekvenser og sige, så er det for alle på en eller anden måde! Men at de nok ville tage affære, hvis det var blevet misbrugt i højere grad. Nogle af de aktører I sidder med er der nogle, som har overrasket jer på en eller anden måde af de virksomheder som har valgt at deltage? Jeg er positivt overrasket over, at Københavns Kommune er så interesseret i det her brand, altså det skal de være ik, jeg er positivt overrasket over de engagerer sig i det og fransk Jensen han ser et potentiale i det her og det hænger sammen med, at Københavns Kommune i øvrigt ser på det her med international arbejdskraft, de har en række initiativer i gang omkring, hvordan vi kan tage bedre imod internationale medarbejdere og sådan noget, det syntes jeg er nogle gode toner fra Københavns Kommune! Så det er positivt! Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet over nogle! Det er os fint jo! København, hvordan vil du vurdere den, er det en åben by, er det efter dit syn brandet der er en platform til at gøre København mere åbent? Jamen jeg tror, at det er begge dele, jeg tror vi er åbne over for forskellige livsstile og over for Christiania, jeg tror vi er åbne over for det gode liv, altså det man påpeger igen og igen når man

15 taler om København og Danmark for den sags skyld, det er jo det her med worklife balance, det med at begge parter i et ægteskab kan gøre karrierer og jeg tror vi på mange måder er åbne over for nye ting der, jeg tror også vi er åbne for nye inspirationer, nu har jeg været inde og se Kronprinsens palæ og her kombinerer man jo den meget traditionelle gamle danske med denne her nye fede kunst, det er vi da også åbne over for at vi også, så jeg tror, at der er rigtig mange oplevelser, man kan få i Danmark, som er gode og åbne og det tror jeg også man vil få mere og mere med danskerne, men derved ikke være sagt, at vi ikke har nogle ting der skal løses, det har vi omkrig at gøre det nemmere for international arbejdskraft omkring sproget, tag bare museerne, når man pludselig går med den hat jeg går med, så kigger man jo når man er ude, når man kommer på et museum, det er jo et af de første steder man tager hen, eller som international arbejdskraft skal ud og opleve Danmark og hvad Danmark er, så tager man på de gamle slotte, dem har man ikke så mange af andre steder, man tager på museer, stort set ikke noget af den kommunikation der er, er på engelsk, så det er jo et issue vi skal arbejde med, men det er jo også til at løse, det er jo et spørgsmål om at få gang i den og få løst problemstillingerne. Reaktioner fra jeres medarbejdere, hvordan har de været for at deltage i brandet, har der været en effekt på det? Nej, ikke så meget vil jeg sige! Måske generelt også bare udadtil, at I selvfølgelig har fået den her platform til et brand, men også at I har været på forskellige stands og promoveret, grundet Open brandet har I så fået lettere tilgang til promovere det her produkt? Det det hjælper os med, det er en ting, når man står ude på en rekrutteringsmesse så har man snakket en hel masse om Microsoft også siger man, by the way, what do you know about Copenhagen og så er det jo lidt forskelligt, hvor tomme man er i blikket, men her har vi pludselig et brand, så at det på en eller anden måde bliver mere formelt, det er jo et fedt sted, det er jo OPEN. Også vil man høre mere om det, man kan jo sige at basalt er det jo de sammen ting som vi fortæller før brandet opstod, men det er en legitimitet om det at snakke om open qua det at du her kan se brandet og her har vi i øvrigt lige vores brochure. Her har vi i øvrigt lige vores brochure "working and living in Denmark", så på en eller anden måde giver det et andet afsæt, for at snakke om de ting. Så det her "open" brand har gjort det lettere for Jer at markedsføre København og Jeres arbejdsplads?

16 Jamen, det gør det også fordi, du kan sige en ting er jo, at de aktiviteter vi selv kan lave er jo alt sammen med til at brande os stærkere. Du var inde på det med effekter før, men hvis der overhoved har været nogen effekt, har I så nogle tal på I kan tiltrække mere viden? Nej, det kan vi ikke isolere til brandet. Det er jo afhængig af mange ting. Hvor mange åbne personer har man, hvordan fungerer ens rekrutteringsafdeling, hvor meget branding har man lavet af sig selv, hvor meget branding har man lavet af København, hvad har der været i pressen og der er simpelthen så mange faktorer der spiller ind. Kan man vurdere udviklingen inden for brandet fra da I startede med at være med til det sted, hvor I er nu. Det stykke I er kommet på den relativt korte tid, kan man måle på den? Jeg synes det er helt vildt imponerende så mange steder brandet er blevet anvendt, taget i betragtning hvor lang tid det egentlig har eksisteret, så er Jacob (Saxild red.) og teamet altså spidsrodet ikke. Jeg synes bare når man ser alle de der, altså når man sidder sådan på afstand; "har jeg set det nogen steder det der?" Men når man så ser alle de eksempler der er blevet samlet op på, hvor brandet er blevet brugt henne, så synes jeg jo kun man kan være stolt af det og tilfreds med det. Det betyder jo ikke, at opgaven er løst, der er så meget mere der skal gøres, men de har jo valgt at sige: "at vi er nødt til at bygge brandværdien indefra først". Fordi ellers så, altså hvad siger en Københavner, når man går hen til dem? Det er jo ligesom et employerbrand, så siger medarbejderen jo noget helt andet end selve brandet. Det bliver nødt til at stemme overens den følelse medarbejderne har og så med det brandet står for. Så man må starte indefra, og det gør jo at brandet jo i begrænset omfang er ude i udlandet og det er jo i virkeligheden der vi skal være undervejs ikke. Så det tager jo lang tid før man virkelig er ude at blive vist de relevante steder. Det er også et af de punkter, vi har tænkt os at tage lidt fat i, når vi skal til at analysere selve brandet. De folk vi snakker med, der siger nemlig lidt modsat. De ser det ikke nogen steder, de ser det ikke i bybilledet, de har ikke noget kendskab til det, de ved ikke hvordan logoet ser ud. (Nikolaj forklarer om vores spørgeskemaundersøgelse) Det jeg godt kunne tænke mig at spørge dig om. Det materiale vi har fået fra Jacob Saxild virker rigtig rigtig veludarbejdet. Det virker bare som om at det er mere positivt stemt overfor København, overfor det med at være åben, overfor Københavnerne, alle de tal, vi snakkede om expat før. Der synes jeg alle de eksempler de tager op, der ser det ud som om

17 København er nr hele tiden. og det virker bare lidt modsigende i forhold til de undersøgelser vi selv har lavet og det præmis vi kommer til at analysere ud fra? Prøv at gå ud og spørge hvor mange der har hørt om Microsoft Development Center Copenhagen. Jeg har arbejdet på at skabe det brand siden Der vil være tonsvis af medarbejdere, der aldrig nogensinde har hørt om det. Det der er svært ved sådan et brand som København, det er at du kan diskutere, hvor skal det ud henne? Hvad er det, det skal ramme? Fordelen ved Microsoft Development Center Copenhagen er, at vi kan være ligeglade med publicceen så at sige, altså hvad menig mand siger om det, det selvfølgelig rarere at det er med til at styrke Microsofts legitimitet i Danmark, at vi har et udviklingscenter her. Men mit primære formål med brandet det er at skaffe talent, så skal jeg sikre på universiteterne og hos ingeniørerne osv. Så jeg har fordelen med det brand at jeg fuldstændig kan pege den målgruppe, den målgruppe, den målgruppe ud. Fx version 2, læsere af version 2 er per definition interessante for os, fordi de er typisk ingeniører eller techiere af en eller anden art, så fyrer vi jo løs med brandet der. Og der har man kunnet se i 2007 og 2008, der har vi jo så vundet prisen som "prefered IT-workplace in Denmark", så der kan vi jo så se værdien af brandet. Det er utroligt svært for brand Copenhagen. For det første er det en utrolig bred målgruppe vi taler om. Det er turister, det er virksomheder, det er talent, det er danskere, det er udlændinge osv.. Og derfor vil det også af gode grunde tage meget længere tid, før du kan stille dig ud på gaden og lave en måling og spørge folk, har I overhoved set brandet hvad synes I om brandet? Osv. Ikke? Det kommer til at tage rigtig lang tid, men det behøver jo ikke betyde, at man skal opgive. Afslutningsvis. Har brandet levet op til de forventninger I havde, da I startede samarbejdet med Open Copenhagen? Jeg synes bestemt samarbejdet har levet op til det. Faktisk lige fra da man startede brandet har de jo været ude at snakke med os og et tons virksomheder, jeg tror han er vel omrejsende efterhånden, Jacob (Saxild red.) ikke. Så jeg synes absolut det samarbejde har været godt. Jeg synes samarbejdet omkring det at få tilpasset det, altså tilpasset badget til noget som svinger med den enkelte virksomhed, altså det brand vi har, har også været gode, og det var jo PeopleGroup, der ligesom var med inde og lave nogle oplæg til, hvordan kunne vi ligesom kunne benytte brandet. Det synes jeg også har fungeret godt. Bestyrelsessamarbejdet synes jeg også har fungeret rigtig godt, meget professionelt. Der er mange positive toner der. Mht. resultaterne, skal man også tænke på hvor lang tid vi har været i gang, og det kommer til at tage lang tid. Men det man jo skal sikre er om nøgleaktørerne stadig tror på projektet, når man er inde i det, og det gør vi i hvert fald i høj grad.

18 Nu hvor I er en nøgleaktør, hvornår forventer I så at se et resultat? Er det 5 år, er det 10 år? Er det 15 år? Jeg vil sige, hvis vi ikke i løbet af to år ser markant større funding til brandet, så vil vi da selvfølgelig nok også vurdere og det tror jeg da også de selv vil. Jamen der er næste skridt "hvad gør vi så?". For det er klart, der skal være en noget større funding til at drive brandet ud, hvis det skal lykkes med aktiviteten. Skal man op i den kaliber, hvor man har omkring 100 mio. kr. årligt ligesom Amsterdam? Det kan jeg ikke vurdere. Det må nogle eksperter vurdere.