3. Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af skolens faglige niveau... 3 Skolens 3 største udfordringer Pædagogiske processer 8.

Transkript

1 MIDDELFART KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT VALITETSRAPPORT 09/10 OG 10/11 SAMT UDVIKLINGSPLAN 11/12 OG 13/14 ØSTRE SKOLE Flemming Skaarup, Skoleleder

2 3. Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af skolens faglige niveau... 3 Skolens 3 største udfordringer Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling)... 9 U.P.: Udviklingsplan % målsætningen Helhed og sammenhæng Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Inklusion Dansk som andetsprog Lokale, selvvalgte indsatsområder Skolens Pædagogisk Servicecenter Skolen it-strategi Skolens profil Det vil vi være kendt for! Rammebetingelser Resultater Bilag 1A, Evalueringskulturen (Elever) b) Andre evalueringsformer BILAG 1B Evalueringskulturen (Lærere) BILAG 2: Startpakke de første måneder som tosproget elev på Østre Skole Bilag 3: IT plan

3 3. Sammenfattende helhedsvurdering 5. Vurdering af skolens faglige niveau Vurdering af egen skoles faglige niveau i forhold til demografi og rammebetingelser. Er et punkt som bør laves efter skolens profil, arbejdet med indsatsområde samt vurdering af tal/data, da det netop er en helhedsvurdering. Skolens interne kvalitetssystemer/evalueringskultur På skoleniveau er kvalitetssikring og evaluering formuleret og effektueret. Man kan sige, at evalueringskulturen er formaliseret. F.eks. ved at der ikke bliver vedtaget et indsatsområde, uden at der samtidigt beskrives og er fokus på hvordan og hvornår der evalueres. På afdelings- og teamniveau er praksis forskellig, og det er ikke let at beskrive, hvordan der evalueres, fordi også evaluering foretages indenfor rammerne af det selvstyrende team. På elevniveau er der i udviklingsplanen beskrevet, hvordan Østre Skole har et system til evaluering af undervisningen. Her fremgår det hvornår, i hvilke fag, og med hvilke tests der evalueres (se bilag 1). Med de sidste par års indsats omkring forstyrrelser har intentionen netop været at se bag skolens dagligdag, og hermed laver en kvalitetssikring af arbejdet omkring skolens elever. Skolen afholder årligt et evalueringsmøde i marts inden påbegyndelsen af planlægningen af et nyt skoleår. Inklusionsindsatsen Østre Skole har en særlig organisatorisk kompetence omkring inklusion i skabelse af følelsen hos eleverne At tilhøre et udviklende fællesskab. Vi arbejder meget med, at vi alle er i kraft af hinanden, samspillets betydning og det fælles ansvar. Dette er en kernekompetence, der skal yderligere udfoldes og udvikles i de kommende år. Skolens rammer Der er stor forskel på skolens rammer. Nogle steder er de tidssvarende, fordi de for nyligt er renoveret. Det gælder f.eks. specialklasser, aula, indskoling og SFO. Omvendt fremstår mellemtrinsbygningen helt umoderne, og virker mange steder helt uinspirerende. På positivsiden tæller, at personalet i løbet af 2009 har fået helt nye forberedelses- og mødefaciliteter. Desuden vinder elektroniske tavler deres indtog på skolen, hvor der dog stadig er noget vej endnu. Nogle faglokale er blevet renoveret til et rimeligt niveau, hvor desværre både hjemkundskabslokalet og fysik/kemi stadig har store pædagogiske mangler samt virker direkte utidssvarende og i ekstrem dårlig stand. Dette håber skolen, at der bliver rettet op på i forbindelse med kommunens renoveringsplan for skolerne i

4 De pædagogiske processer Skolens virksomhedsplan har virkelig stillet skarpt på de pædagogiske processer på Østre Skole. Dette har haft en markant synlig effekt på dagligdagen på skolen, hvor der er mange pædagogiske og faglige tiltag rundt i alle afdelingerne. Der har været fokus på den måde de pædagogiske processer udfolder sig på, og på hvordan det har stor, stor betydning hvordan læreren er lærer og pædagogen er pædagog. Eller videre hvordan skolen er skole. Det er åbenlyst, at den måde skolen går i relation med sig selv, elever, forældre, og øvrige interessenter på, har stor betydning for det samlede udkom af læringsvækst hos eleverne. Lærernes/pædagogernes faglige, didaktiske og pædagogiske niveau Lærernes og pædagogernes professionelle niveau er kvalitativt stærkt, og det udvikler sig fortsat gennem fagteamsamarbejde, det selvstyrende team med forstyrrelser som tema, pædagogiske dage med aktuelle temaer og generel personlig og faglig opdatering gennem kurser og efteruddannelse. Resultater af prøver og test Resultaterne er som forventet set i forhold til afgangsprøverne og de nationale test. Nationale test anvendes formativt både set i forhold til det individuelle elevarbejde samt i forhold til skolens mere generelle indsatsområder f.eks. en indsats i skoleåret 10/11 omkring faglig læsning på mellemtrinet. Afgangsprøverne: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som Østre skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I denne for nylig rangordning udsendt fra UMV ligger Østre Skole med værdien -0,1 (uden stjerne). Dette betyder, at der ikke på Østre Skole i år kan ses et statistisk signifikant udslag, og der er således ikke i dette tilfælde belæg for at sige, at Østre Skoles elever har klaret afgangsprøven bedre eller ringere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Eleverne på Østre Skole har således klaret afgangsprøverne på samme niveau som andre elever på landsplan. Udfordringen omkring udslusning og betydningen for karakterniveauet skal selvfølgelig italesættes i denne forbindelse, da Østre både har en særlig opgave og særlig evne i dette arbejde med at inkludere eleverne fra specialklassesporet og modtagerklasserne. 4

5 Samlet kvalitetsvurdering For 6-7 år siden lavede vi en omlægning af skolens støtteundervisning. Skolen har haft en klar forventning om, at det vil kunne ses i både test og prøver, at skolen samlet har højnet sit bundniveau. Dette har haft en betydning for elevernes generelle faglige niveau dog med individuelle udsvingninger jf. skolens elevsammensætning og opgave omkring udslusning af elever fra specialklasserne og modtagerklasserne. Her er det vigtigt, at den samlede vurdering af skolen ved hjælp af karakterer og nationale test ses gennem optikken inklusion og placeringen af kommunens specialklasserække og modtagerklasser på skolen. Det er en grundholdning at alle elever på Østre Skole deltager i de nationale test og i afgangsprøverne, og der arbejdes kun med fritagelser/undtagelser i forbindelse med en professionel psykologisk, pædagogisk faglig begrundelse herfor. Desuden har Østre Skole en professionel tilgang til inklusion hvormed flere og flere elever fra specialklasserne og modtagerklasserne integreres i normalklasserne gennem skoleforløbet. Disse forhold får alt andet lige indflydelse på udkommet af de mere kvantitative sider af skolens resultater. Det er vigtig at markere, at det er nødvendigt med et nuanceret blik for disse forhold, der er særligt gældende på Østre Skole. I øvrigt arbejdes der kontinuerligt på at udvikle skolens form og indhold. Arbejdet bærer præg af, at tidsfristerne er korte og opgaverne er mange, og da organisationsforandringer ikke nødvendigvis er lette at omsætte, så præger dét forhold også udviklingen. Østre Skole fremstår både som en skole med rod i den traditionelle danske skoletradition, men også med en ambition om og organisatorisk evne til at fortsætte en professionel, pædagogisk udvikling imod fremtidens skole. Overordnet set er Østre Skole kontinuerligt i gang med en positiv og kvalitativ udvikling imod fremtidens skole på mange områder af skolens dagligdag. 5

6 Skolens 3 største udfordringer Hver skole sammenfatter de tre største udfordringer fra årene 09/10 og 10/11 Østre Skole har gennemført et omfattende generationsskifte blandt personalet og i ledelsen. Østre Skole har de sidste 10 år været i en rivende udvikling. For at bruge en teknologiterminologi kan denne udvikling på Østre Skole inddeles i 3 perioder. En periode før et væsentligt ledelsesskift på skolen i perioden 2001/2002 kaldet 1.0. I den efterfølgende tid udviklede og skabte den nye skoleledelse i samarbejde med en ny generation af personale en tidssvarende og stabil skole bl.a. med fokus på personalets professionalitet og en tydelig ledelsesmarkering set i forhold til professionalisering og kulturændring på skolen altså en periode, der skabte Østre Skole 2.0. I denne periode blev det tydeligt, at skolen er til for eleverne med efterfølgende krav og forventninger til hele personalet og dets agerende ind i en professionel organisation bl.a. i forbindelse med DULsessionerne. Desuden blev der taget fat i klasseledelse og relationsarbejdet med eleverne bl.a. gennem skolens trivselsstrategi. Denne udvikling er fortsat ved tiltrædelse af ny skoleleder i februar Desuden har der været yderligere fokus på lærernes og pædagogernes professionelle og personlige udvikling gennem forstyrrelser og et teoretisk udgangspunkt for arbejdet med eleverne. Vi stiller en del krav til det pædagogiske personale på Østre Skole af både generel og specifik faglig karakter gennem DUL; MUS; Forstyrrelsesprojekter i afdelingerne; lysten og engagementet til udvikling og selvstyrende team; faglig læsning; brugen af elektroniske tavler; relationsarbejdet; styring af klasserum; en temmelig stor mængde retningslinjer, procedure, politikker og interne personale værdier; fleksibilitet både generelt og specifikt f.eks. i pauserne; fokus på kvaliteten i arbejdet generelt; ordentlighed i samtalen og en anerkendende tilgang til elever og kollegaer; brugen af personaleintra kalender og logbog; de udadvendte signaler med forældremøde f.eks. kaffe m.m.; mere og mere inkluderende tilgang og arbejde med alle elever, som vi har på skolen; brugen af moderne kommunikationsmidler; flere og flere undervisningslektioner og hermed færre og færre kollegaer osv. osv. Det sidstnævnte er en udvikling, som vi ser overalt i samfundet. Færre hænder skal klare arbejdet og endog med større og større krav om kvalitet, krav om fleksibilitet, krav om forandringsvillighed. Alt dette skal vi fortsætte med i den kommende tid. (1) Udfordringen i forholdet mellem den almene kerneydelse og en klart større fokusering på en inkluderende tilgang. Denne fokusering og de medfølgende krav 6

7 vil blive yderligere aktualiseret bl.a. gennem den kæmpe opgave med Budget til differentieret undervisning og Inklusion i Nærmiljøet, der starter i skoleåret 2011/2012. En spændende opgave, der vil forstyrre os alle! På mange måder er Østre Skole klar til at rykke sig udviklingsmæssigt til en model 3.0. Det er dog et særligt dilemma, at kommunen har et stort inklusionsprojekt, samtidigt med at der er pres på ressourcerne. De to fænomener arbejder i hver sin retning, og det gør det markant vanskeligere at lave en god inklusionsindsats. Dermed ikke sagt at alle former for inklusion koster penge, men de koster typisk tid, og det er ikke et særsyn, at hvis en organisation på længere sigt ønsker mere inklusion, så må man fra start investere i uddannelse, tjenested og øvrige faciliteter. Simpelthen for at geare organisationen til at høste rationale på længere sigt. Dette forsøges blandt andet i uddannelsen af Udviklingsambassadører i projekt Inklusion i Nærmiljøet, og hvor opgaven på den enkelte skole bliver at rammesætte og virkeliggøre muligheder for personalets dybdegående arbejde med opgaven. Det mentale mind-set hos både det pædagogiske personale, i ledelsen og i den generelle forældregruppe må og skal videreudvikles. (2) Sammenlægning af kommunens specialklasser på Østre Skole. Denne sammenlægningsproces har i skoleåret 2010/2011 fyldt rigtige meget hos elever, forældre og på de berørte skoler. På Østre Skole har der været usikkerhed blandt personalet omkring det antalsmæssige mht. elever og selve organiseringen af lokaler og undervisningsformer. Denne opgave har personalet på Østre Skole dog påtaget sig med sædvanlig professionel grundighed og seriøsitet. Som følge af ovenstående og som en konsekvens af beslutningen om at sammenlægge kommunens specialklasser på Østre Skole, har Østre Skole en spændende og central opgave i videreudvikling af den specialpædagogiske indsats og den specialpædagogiske fagdidaktik. Der skal arbejdes med en større alsidighed og inkluderende indsats også i forhold til denne gruppe elever på skolen. Det bliver spændende i fremtiden at følge med i hvorledes inklusionsindsatsen på kommunens skoler komme til at påvirke tilgangen af elever til Østre Skoles specialklasserække. (3) Den nok mest centrale udfordring for skolen, er udviklingen af den almene undervisning. Den største pædagogiske og faglige udfordring, som skolens personale står overfor, er et vedvarende pres på skolens kerneydelser. Et område der er under ekstremt pres fra mange sider f.eks. diverse statslige evalueringsinstanser, politiske udmeldinger og en tydelig og direkte tilbagemelding fra forældre og elever, når både 7

8 noget lykkes og når det ikke lykkes. Især er organisering, form og indhold udfordret af en større og større gruppe af drenge, der har det svært i skolens rammer samt en mindre gruppe af overbygningselevers manglende lyst til skolegang. Det skal med andre ord arbejdes yderligere og endog markant anderledes med på synet på læring, undervisning og organisering. Dette i en kontekst, hvor midlerne til dette bliver mindre. Dette må fordre nytænkning og nyorganisering på flere niveauer både lokalt og kommunalt. 8

9 4. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater U.P.: Udviklingsplan Opfølgning og status - Hvordan gik det med de opstillede mål og indsatser? - Holdt evalueringsplanen? - Hvilke forbedringsforslag afføder planen for den afsluttede periode? Evaluering af / status på indsatsområder 2008/09/10/11 Der er kommet tre nye og små indsatsområder til, som vi agter arbejde med hen i mod sommerferien Det drejer sig om: At undersøge hvordan skolen kommer med i EU-frugtordning At undersøge om skolen via fonde eller puljer kan tilvejebringe ressourcer til udsmykning af skolen Vi vil søge at få gang i skoleboden igen. Vi skal drøfte det i udskolingen og med elevrådet, om vi kan lave en ordning, hvor eleverne er involveret, både i planlægningen og i alt det praktiske arbejde, der er med en elevbod i hverdagen. Skole har fået iværksat forsøg med frugt-pose ordning a la den klassiske mælkeordning. Der har været gennemført teamdage i juni 2011, hvor hele skolen arbejdede med udsmykning af skolens indearealer. Der er etableret elevbod, som supplement og evt. alternativ til madpakken. Således er skolen nået i mål med indsatserne fra de foregående år på dette område. 1) Inklusionsprojekter jf. politiske mål - herunder fortsættelse af indsatsområdet klasserumsledelse. - optimering af teamsamarbejdet, med særlig fokus på klasse- og årgangssamarbejdet. - udvikling af lektiecafé. 3 elementer der i de sidste par år er blevet grundigt indarbejdet i skolens pædagogiske virkelighed. Sideløbende med at personalet har arbejdet med ovenstående inklusionsindsatser, så er der opstået og gennemført følgende indsatser i løbet af perioden. 1) Afdelingskoordinatorerne kommer på en formaliseret uddannelse som koordinatorer 9

10 2) Der er planlagt og gennemført teamdag om årsplaner 3) Der skal gennemføres en temadag om klasserumsledelse på KulturØen med deltagelse af hele det pædagogiske personale. Dette i en bestræbelse om, at vi udvikler os endnu mere, men også bare som en videreførelse af det indsatsområdet, vi har arbejdet en del med de senere år Begge dele er et godt eksempel på, at pædagogisk udviklingsarbejde er levende, og at gode spændende indsatser fører andre og nye initiativer med sig. Disse elementer er således også blevet implementeret i skolens praksis, hvor den videre udvikling bl.a. har fokus på CL som metode. 2) IT jf. politisk mål Se medie-plan for skole i Bilag 3. I skoleåret 2010/2011 er skolen påbegyndt indkøb af elektroniske tavler til faglokaler og klasselokaler. Disse indkøb vil fortsætte i skoleåret 2011/2012. Desuden vil et eventuelt forventet overskud i 2011 blive nedskrevet, da skolen påtænker indkøb af inklusionsfremmede it-udstyr. 3) Byggeri, indskolingsfløj og legeplads / udeareal samt Renovering af personalefaciliteter Udearealer både i forbindelse med aktiviteter til pauserne samt trafikale forhold (indkørsel, cykelparkering) er pt. færdiggjorte og i en passende stand. Skolen har fået renoveret gymnastiksalen, biologi/nt-lokalet, geografilokalet samt fået lavet et KREA-lokale til billedkunst, håndarbejde samt andre kreative aktiviteter til glæde for alle skolens elever. Der er etableret lokaler til skolens Ressourcecenter til specialundervisning, AKT m.m. Skolen mangler dog stadig forbedrede forhold for mellemtrinnet, PLC, det udvidede læringsmiljø i udskolingen og skolekøkkenet. Østre Skole har en udpræget teamkultur. Vi har ikke tidligere haft mulighed for at tilbyde personalet nogle anstændige forberedelses- og mødelokaler. Det kan vi nu. Vi har iværksat en omfattende renovering, og alle mødelokaler fremstår nu lyse og venlige, med nye funktionelle møbler. Det danner fremad baggrund for et professionelt samarbejde. Dog mangler vi stadig fulde muligheder for rum til mødeaktiviteter og teamrefleksion for alle storteams. Desuden er der blevet etableret rekreative forhold for personalet. 4) Teamudvikling Teamudvikling gennem forstyrrelses-projekt med konsulent Per Schaarup herunder udannelse af teamkoordinatorerne i et refleksivt perspektiv. Der arbejdes fortsat videre med diverse temametoder fra koordinatorernes side samt udarbejdelsen af en samarbejdsaftale årligt for alle storteam. 5) Trivselsstrategi og AntiMobning. Fra undervisningsmiljøundersøgelsen Fortsættelse af arbejdet i bestyrelsen og Elevrådet i skoleåret 2011/2012. I hele perioden har skolen fokus på forhold omkring trivsel for alle skolens elever. Dette arbejde er bl.a. beskrevet i skolens Værdiregelsæt og i 10

11 Trivselsstrategien. 6) Fagudvalgene skal lave fagudvalgsrapport Indsatsområdet har udfoldet sig som planlagt. De berørte fag har udarbejdet og afleveret fagudvalgsrapport, og således sættes der i gang med nye fag. Nye fagudvalg er oprettet i skoleåret 2011/2012 med fokus på den faglige opdatering herunder fagenes betydning i den faglige læsning samt fagets brug af elektroniske tavler. 7) Lokal personalepolitik (udløber af Middelfart Kommunes værdier) Arbejdet pågår. Skolen har haft et arrangement på KulturØen, hvor samtlige medarbejdere deltog. Med den inspiration der kom ud af det, har MED-udvalget været på seminar og her blev der arbejdet konkret med at nedfælde en personalepolitik. Den har været Pædagogisk Råd, og til sidst blåstemplet af MED-udvalget. Indsatsen forventes at være færdig senest i juni Der er udarbejdet diverse HER HOS OS-politikker til området i skoleåret 10/11 herunder nedsættelsen af en personaleforening, der arbejder med trivsel og samvær blandt personalet. 8) Udvikling af lokal kostpolitik (udløber af den centrale kostpolitik) Skolen har, som det var planen, fået udarbejdet en lokal kostpolitik. Den er drøftet i Pæd.Råd og i skolebestyrelsen, og betragtes derfor som indarbejdet. Færdiggjort i skoleåret 2009/2010 og godkendt af bestyrelsen. Der er på skolen mulighed for at få frugt gennem frugtordning og lidt ekstra mad i forbindelse med skoleboden. 9) og alt det andet Desuden har Østre Skole haft fokus på følgende i perioden: 09/10 & 10/11: Nyorganisering af SFO en, trafikpolitik, procedure for modtagelse af elever i modtagerklasserne, fagliglæsning, udvikling af skolepædagogernes funktion, Erhvervsklasseprojekt, udvikling fra bibliotek til læringscenter, fælles skoleaktiviteter jf. Trivselsstrategien, indførelse af pædagogisk udvalg, organisering af undervisningen i udskolingen. Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Østre Skole er en skole med høj forandringstakt og forandringsberedskab. Arbejdet med de indsatser vi beskrev sidste år, er gået så planmæssigt som udviklingsarbejde kan forløbe. Østre Skole er kommet i land med de indsatsområder, som vi beskrev at vi ville i land med. Det er lykkes at indarbejde de løbende udfordringer som opstår, og det er således kun mindre dele af indsatsområderne, som vi ikke fik igangsat. Generelt set føler vi, at indsatsområderne bliver gennemført og implementeret i dagligdagen. Dog skal der hele tiden være fokus på mængden af igangsatte initiativer og de organisatoriske og personlige evner til at indoptage disse som redskaber i dagligdagen. 11

12 Indsatsområde: 95% målsætningen Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan hænger det sammen med tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? Skolens ledelse har i skoleåret 10/11 deltaget i en netværksproces omkring et UCL forløb: Hvad er næste praksis?. Et projekt om udskolingens organisering og motivationsfremmende tiltag i undervisningen for eleverne i overbygningen. At afdække, drøfte og problematisere temaer, der har betydning for udviklingen af læringskvaliteten i udskolingen herunder fastholdelsen af eleverne i den kommende overgang til ungdomsuddannelserne. Her blev der arbejdet med hvordan udskolingen kan geares yderligere til at styrke de unges uddannelsesparathed herunder på hvilke områder, hvor der er behov for forandringer, nye arbejdsformer med skæve vinkler m.m. Fokuseringen på udskolingen sker i erkendelse af, at der er behov for større opmærksomhed på denne del af skolen og for yderligere at kvalificere overleveringsprocesserne til ungdomsuddannelserne. Netværksprocesserne og den supplerende konferencens centrale spørgsmål var Hvordan unge udvikler sig og bliver udfordret på deres kompetencer uanset køn og etnicitet? Hvordan unge kan få øje for og udfolde deres særlige potentialer og talenter? Hvordan forældre indgår i samarbejdet med deres personlige ressourcer? Hvordan udsatte unge er inkluderet i undervisningen og fællesskabet i skolen? Hvordan lokalsamfundets ressourcer inddrages i undervisningen og bruges som træningsbane for erhvervserfaring, andre udfoldelser, arrangementer og fritid? Disse elementer er blevet bragt ind i personalegruppen omkring udskolingen på Østre Skole, hvor der bl.a. arbejdes videre i uge (2011) med en anden organisering af undervisningen samt udviklingen af en ungdomskultur i overbygningen på skolen bl.a. gennem bedre udnyttelse af arealerne omkring klasselokalerne. På det mere specifikke område omkring UU-vejledningen og 95% målsætningen arbejder Østre Skole tæt sammen med den lokale UU-vejleder. I denne forbindelse eksisterer der en række tiltag, der gennemføres i tæt samarbejde mellem vejlederen og skolens lærere og ledelse. - Introduktionskurser, praktikforløb og brobygningsforløb gennemføres regelmæssigt og aktivt for 8. og 9. Klassetrin. - UEA undervisning i samarbejde med lærerne. 12

13 - Der laves opfølgninger med uddannelsesbog /uddannelsesplan. - Et aktivt skole/hjem-samarbejde hvor UU-vejlederen deltager i møderne. - UU-vejlederen samarbejder med lærerne herunder fokus på elevplanerne. - Arbejdes med uddannelsesparathed. - Mentorordninger i overgangen til ungdomsuddannelserne. - Personlig overlevering fra UU i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse herunder tilknytning af mentorordning. - UU-vejlederen deltager i tværfaglige møder. En dybere analyse af en sammenhæng mellem de mange tiltag, der arbejdes med for at fastholde elevernes lyst og gejst til fortsat skolegang samt deres overgang til ungdomsuddannelserne og de udmeldte talværdier for Uddannelsestal Middelfart Kommune 2011 kan være noget kompliceret. Dog vil man kunne lave følgende nedslag i denne f.eks. omkring Udannelsesparathed. Her ligger Middelfart Kommune og hermed også Østre Skole ekstremt lavt set i forhold til landsgennemsnittet. Af de 11 elever, der vurderes til ikke at være parate havde Østre Skole 1 elev, hvor uddannelsesvejlederen og den unge og forældrene ikke var enige om, hvorvidt den unge var uddannelsesparat eller ej. Mht. uddannelsesstatus for afgangseleverne på skoleniveau ligger Østre Skole i 2009 på 65% for gymnasiale uddannelser. Et tal der er passende, når man ser på skolens elevgrundlag. Disse tal er ikke indbefattet skolens elever fra specialklasserækken og modtagerklasserne. Men dette er dog en sandhed med modifikationer, da Østre har en stærk tradition og en meget inkluderende og professionel tilgang til udslusning af elever fra netop både specialklasserne og modtagerklasser ind i skolens normalklasser. Nogle af disse elever klare sig niveaumæssigt med de andre elever, men oftest ligger disse elever i den nedre del af skalaen rent fagligt set. Dette får selvfølgelig indflydelse på deres kommende valg af ungdomsuddannelse og dette bliver således indbefattet i statistikken. Der er således tale om en nødvendig og aktuel udfordring mht. inklusion til normalområdet, der også i fremtiden vil kunne få indflydelse på denne procentsats for Østre Skole og for alle de andre skoler i kommunen. Erhvervsklasseprojektet Der skal være en vej til uddannelse og job for alle unge, også unge med faglige, sociale eller personlige problemer. En uddannelse er den bedste forsikring mod ledighed og social marginalisering Formålet med projektet var at gøre målgruppen trinvis parat til at tage en ungdomsuddannelse idet der gradvist arbejdes med at henlede den enkelte elev til praktikforløb af stigende varighed og med en stigende selvstændighed i uddannelsesforløbet. Formålet med projektet var, at eleven og dennes forældre, Østre skolens primære ansatte (lærere og pædagoger i C-sporet), projektmedarbejderen og UU-vejledningen samarbejdede meget konkret og 13

14 målrettet om de elever i C-sporet, som der var i risiko for at miste kontakten til eventuelt uddannelse eller, særligt i dette tilfælde, tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der skulle skabes en motivation og lyst hos eleverne til at blive i skolesystemet, og herigennem udvikle lysten og kompetencerne til at fortsætte i et uddannelsesforløb og/eller i et erhvervsarbejde. Et-årigt projekt for årige unge med særlige behov. Projektet opstod med midler fra Skolestyrelsens udviklingsmidler Erhvervsklassen grundstruktur: Grundskole indeholdende de almindelige skolefag med fokus på dansk, matematik, engelsk, kulturfag og naturfag eventuelt andre fag efter individuel vurdering. Værkstedsarbejde Praktik og erhvervsarbejde (Udvidet UU-vejledning) Andre grundelementer i undervisningen: Aktiviteter, der guider til et meningsfuldt fritidsliv. Sundhedsfremmende aktiviteter vægtes højt Socialpædagogiske aktiviteter Personlig rådgivning Vigtige samarbejdspartnere: UU-vejleder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig forældrene Som udgangspunkt arbejdes der ud fra de enkelte fags trinmål, men samtidig byggede undervisningen på elevens faktiske faglige og udviklingsmæssige niveau, som også afspejles i læseplanen for specialklasserækken i Middelfart Kommune. Der var tilstræbt et individuelt tilrettelagt forløb for hver enkelt elev, hvor der hermed er mindre fokus på aktuelle alder eller specifikke placering på klassetrin. Arbejdet centreres omkring elever fra Østre Skolens ældste klasser i C-sporet (7.-9. Klassetrin). Der var et særligt fokus på støtten til og på tiden efter skolegangen på Østre skole altså støtte til erhvervsarbejde således at der skabes en fremtidssikret overgang uden at f.eks. STU inddrages. Den enkelte elev guides således på en mere intens måde ind på arbejdsmarkedet. Der var projektmedarbejderen/kontaktpersonen særlige opgave at følge den enkelte ud til de aftalte praktiksteder, og her blev opgaven at få skabt en gensidig og varig kontakt mellem eleven og arbejdspladsen eventuelt ved at følge den enkelte gennem opstartsdage og opfølgende dage. I denne forbindelse skulle pædagogiske og socialt inkluderende tiltag prioriteres højt. Der skulle være en stabil tilknytning til de voksne omkring eleven, og der blev udarbejdet en overordnet, individuel handlings- og uddannelsesplan for indsatsen i et tæt samarbejde med eleven og dennes forældre, Østre Skole, UU, skoleforvaltningen og virksomheder i 14

15 lokalområdet. Der blev arbejdet på det pædagogiske plan med en mentorordning/støttefunktion en personlig mentor, der kunne stille krav til og støtte eleven i ældste C og ind i uddannelse og/eller erhvervsarbejde. Projektet skulle passes ind set i forhold til elevgruppen i ældste C samt den generelle pædagogiske praksis og virkelighed Østre Skole. Gennem værkstedsaktiviteterne skulle eleverne gives positive oplevelser, erfaringer, interesser og kompetencer. Positive oplevelser med at lykke, og således skabe en stabil og succesfuld overgang til uddannelse og/eller erhvervsarbejde. I den forbindelse blev der skabt et netværk af praktiksteder, som var interesseret i at indgå i arbejdet omkring eleverne. Kommunens mange arbejdspladser indgik som en naturlig del af praktiktilbudene. Desuden indgik eleverne i praktiske gøremål på skolen såsom rengøring, madlavning, vedligehold m.m. Evalueringen var meget positiv fra elevernes side. De har modtaget og oplevet en alternativ tilgang til dem som personer og til deres faglige kompetencer. I afsnit 6 vil der yderligere være en vurdering af den kvalitative effekt af projektet set i forhold til elevernes forsatte skoleforløb. Nedenstående er statements fra eleverne under en mundtlig evaluering med skolens viceskoleleder. - Vi har det sjovt. - Har lært os, hvordan vi skal opføre os. - Jeg synes, at jeg lærer meget også nogle nye ting. - Jeg er blevet bedre til at overholde aftaler. - Efter at jeg har været hos M., har jeg fået flere venner. - M. giver mig et lods i røven - Jeg har lært, at jeg skal tage det stille og roligt være tålmodig. - Jeg kunne få lavet min cykel. - Har lært, at jeg ikke skal bande så meget koster armstrækninger. - Har lært at jeg skal opføre mig ordentligt ikke spille smart. - Jeg bliver ikke så hurtigt sur/irriteret mere. - Godt at lære gennem mine hænder. - Er blevet bedre til at smøre madpakke. Hermed ses et billede af en personlig og faglig vækst, der har gjort eleverne mere klar til et fremtidigt erhvervsforløb/skoleforløb. 15

16 Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at alle elever kvalificeres til en ungdomsuddannelse og får en god overgang? Og hvordan skal det kunne aflæses/måles af tal/data fra skolen karakterer/hvor eleverne går hen? At komme tættere på 95% målsætningen til glæde og gavn for alle skolens elever På det mere specifikke område omkring UU-vejledningen og 95% målsætningen arbejder Østre Skole tæt sammen med den lokale UU-vejleder. I denne forbindelse eksisterer der en række tiltag, der gennemføres i tæt samarbejde mellem vejlederen og skolens lærere. - Introduktionskurser, praktikforløb og brobygningsforløb gennemføres regelmæssigt og aktivt for 8. Og 9. Klassetrin. - UEA undervisning i samarbejde med lærerne. - Der laves opfølgninger med uddannelsesbog /uddannelsesplan. - Et aktivt skole/hjem-samarbejde hvor UU-vejlederen deltager i møderne. - UU-vejlederen samarbejder med lærerne herunder er der fokus på elevplanerne. - Arbejdes med uddannelsesparathed. - Mentorordninger i overgangen til ungdomsuddannelserne. - Personlig overlevering fra UU i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse herunder tilknytning af mentorordning. - UU-vejlederen deltager i tværfaglige møder Desuden ovenstående fortsatte tiltag arbejder UU-vejlederen og skolen yderligere i skoleåret 11/12 på, at få etableret et samarbejde op mellem UU og skolens ressourcecenter for Inklusion, AKT og specialpædagogiske tiltag. UU vil i samarbejde med lærerne arbejde med vejledning i et fællesskab omkring skoleproblemer, personlige problemstillinger, praktikerfaringer m.m. jf. en ung til ung tænkning. Der vil være en yderligere fokusering på UEA-arbejdet samt en stærk fokusering på de særligt udsatte elever i samarbejdet mellem UU, lærerne og skolens ressourcecenter. Skolen deltager i kommunalt netværksproces i forbindelse med at knytte båndene tættere sammen for unge i aldersgruppen årige. Mht. uddannelsesstatus for afgangseleverne på skoleniveau ligger Østre Skole i 2010 på 65% for gymnasiale uddannelser. Et tal der igen er passende, når man ser på skolens elevgrundlag. Disse tal er ikke indbefattet skolens 16

17 Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. elever fra specialklasserækken og modtagerklasserne. Men dette er dog en sandhed med modifikationer, da Østre har en stærk tradition og en meget inkluderende og professionel tilgang til udslusning af elever fra netop både specialklasserne og modtagerklasser ind i skolens normalklasser. En opgave der i særlig grad bliver aktualiseret i forbindelse med principperne for Budget for differentieret undervisning og i forbindelse med projektet omkring Inklusion i nærmiljøet som begge er udløbere af politiske beslutninger. Nogle af disse elever klare sig niveaumæssigt med de andre elever, men oftest ligger disse elever i den nedre del af skalaen rent fagligt set. Dette får selvfølgelig indflydelse på deres kommende valg af ungdomsuddannelse og dette bliver således indbefattet i statistikken. Der er således tale om en nødvendig og aktuel udfordring mht. inklusion til normalområdet, der også i fremtiden vil kunne få indflydelse på denne procentsats for Østre Skole og for alle de andre skoler i kommunen. På det pædagogiske område er der i skoleåret 11/12 iværksat lokale udviklingsprojekter i udskolingen omkring organisering af undervisningen herunder en udvidet brug af holddeling. Dette skal pædagogisk styrke elevernes kvalificering til en ungdomsuddannelse og overgangen hertil. På skolen arbejdes der med området og hele tiden udfordres vores grundlæggende syn på skolens rammer, organisering m.m. Dette kommer til udtryk i at skoleledelsen præsenterede et Nysyn på udskolingen organisering af skoledagen. Dette nysyn skal ses i forståelse af og troen på læring i en sociale, konstruktivistisk kontekst, hvor læring foregår hos den enkelte i samspil med de andre og det andet, og som netop opstår og lever på grund af den enkelte, de andre og det andet. Visionen er at give udskolingen fuld fart på læringslysten og motivation for livslang læring og udvikling lyst til mere af mere! Østre Skole vil gerne være med til at rammesætte denne udvikling med fokus på det individuelle læringsprojekt i en social kontekst. Kvalitetskriterierne bør være gældende for alle elever for både piger og drenge, for højt begavede og mindre begavede elever, for elever der har et andet modersmål end skolens primære sprog, for skoler i storbyer og langt ude på landet, for elever, der hurtigt tilegner sig tingene, og dem, der er noget længere om det, for elever med ADHD såvel som for de søde, veltilpassede børn osv. Vi har stærk brug for en undervisning, hvor ingen elever bliver hægtet af, lærer for lidt og forlader skolen med taberoplevelser og uden lyst til videre uddannelse. Der er al mulig grund til at undersøge, om ikke øget mangfoldighed og øget hensyn til forskellige måder at tænke og lære på kan være med til at løse det problem. God undervisning er god for alle elever. God undervisning kan ikke alene være god i sig selv, den er kun god, hvis den bibringer eleverne læring. God undervisning er et hensyn til elevernes langsigtede bedste, samfundets langsigtede bedste og at overholde almindelige etiske normer og spilleregler. Skolen afholder årligt en evalueringsdag med fokus på status på årets indsatser og efterfølgende nye planer og tiltag for området. 17

18 Desuden bruges afdelingerne og herunder afdelingskoordinatorerne mht. tilbagemeldinger omkring indsatsområdets kvalitative indvirkning på elevernes skolegang. Personalegruppen omkring udskolingen, UU-vejlederen og ledelsen afholder et evalueringsmøde omkring organisering, tiltag og metoder samt elevevaluering for det kommende skoleår. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Helhed og sammenhæng Hvorledes har skolen i årene 09/10 og 10/11 medvirket til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Hvorledes vil skolen i årene 11/12 og 12/13 medvirke til at den enkelte elev oplever helhed og sammenhæng omkring sin læring og skolegang? Nedenstående tekst er både en status på skolens arbejde indtil nu, og samtidig en beskrivelse af fremtidige tanker og tiltag for at skabe helhed og sammenhæng for alle skolens elever. Østre Skole skal være en inkluderende skole, hvor alle er en del af fællesskabet og betragtes som en ressource for fællesskabet Skolen har en stærk trivselsprofil, der bl.a. er beskrevet i både Værdiregelsættet og i skolens Trivselsstrategi. Disse elementer kommer dagligt til udtryk i personalets virke omkring eleverne på skolen. Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Tilrettelæggelsen af normalundervisningen, herunder brug af holddannelse og anvendelse af pædagoger i undervisningen På Østre Skole anlægger vi en systemisk og helhedsorienteret tilgang til læring, undervisning og trivsel i det vigtige inklusionsperspektiv. Eleverne mødes af nærværende voksne, der har en positiv tilgang til dem, og de oplever et fællesskab på årgangen og i afdelingen. Lærere og pædagoger er fælles om ansvaret for at give børnene de bedst mulige udviklings- og læringsbetingelser på det personlige, sociale og faglige plan. Der udvikles en fleksibel undervisningsstruktur/-kultur, der baserer sig på en professionel og evidensbaseret pædagogik, og undervisningsstrategi og undervisningsmetoder, og skolen har et moderne læringssyn som sit grundlag. På Østre Skole tilstræber vi en varieret og fleksibel undervisning. Det betyder, at vi anvender holddannelser, når det er muligt. Vi tror på, at flere lærer mere på den måde, og at færre elever bliver skoletrætte. Der arbejdes med fleksibel planlægning af dagen, så der kan arbejdes på tværs af klasser og årgange for bl.a. at kunne tilgodese såvel fagligt svage som fagligt stærke elever. 18

19 Det er indarbejdet i skolens hverdag, at holddannelser skal være en del af skolens undervisningspraksis. Om det er alder, køn, niveau eller læringsstil der definerer holdet, er op til afdelingerne at beslutte. Afdelingerne har i begrænset omfang fået tildelt ressourcer til at lave holddannelser, men det typiske billede er, at holddannelser foregår indenfor den almindelige normering. Det betyder, at vilkårene for holddannelser ikke er optimale, ligesom skolens bygningsmasse er ret forskellig, sådan at afdelingerne ikke har ens vilkår. Der er en fleksibel tilrettelæggelse af dagen, som er med til at skabe helhed for barnet. Dagen er præget af ro, tid og rum til fordybelse i fag, emner, sociale relationer og leg/rekreative aktiviteter. Lærere og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde om det enkelte barn og klassen. Med respekt for de to professioners kompetencer samarbejdes der om den praktiske tilrettelæggelse og udførelse af de konkrete arbejdsopgaver. Den faglige og pædagogiske viden, der findes på skolen deles med hinanden, og der udvikles i fællesskab en evalueringskultur. Vedrørende pædagoger i undervisningen er det sådan, at vi i ganske få timer har pædagoger med i undervisningen. Det fungerer godt, men har ikke den helt store indvirkning på læring og trivsel for eleverne, fordi det er i så få timer. I fremtiden kan eventuelle timer findes i forbindelse med en omprioritering af ressourcerne på området. I specialklasserækken er der et formaliseret og velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der pågår i skoleåret 11/12 en udvikling mht. pædagogernes arbejdsindhold og funktion i skolens specialklasserække herunder et udvidet syn på pauserne som metode og inklusionstiltag samt morgencafé m.m. Pauserne er helt centrale i den fortsatte udvikling af en skole, hvor alle elever er trygge, og hvor de oplever helhed og sammenhæng i deres hverdag. Derfor er pauserne en integreret del af den daglige undervisning, da disse og lektionerne ses i en sammenhængende kontekst over hele skoledagen. Der arbejdes hen imod en endnu højere grad af forebyggelse, så der foretages det mindst mulige indgreb i forhold til eleverne. I skoleåret 10/11 indførte skolen et særlige teater-ring i forbindelse med pausernes afslutning, således at alle på skolen er klar til at modtage undervisning. Dette har en gavnlig effekt på lektionernes opstart og konflikthåndtering generelt. Ressourcecenter for AKT, Inklusion og Specialpædagogiske tiltag på Østre Skole bliver i fremtiden en central værdisætter og ressourceområde for at skabe helhed i skolens tiltag omkring eleverne. Der arbejdes med de faglige og sociale kompetencer på og i klassen ud fra et inklusionsperspektiv. I den udstrækning det er nødvendigt inddrages AKT-teamet for yderligere tiltag. 19

20 Klassens sociale liv udvikles harmonisk på baggrund af afklarede fælles normer for adfærd og samvær fastsat af børn og voksne bl.a. i Værdiregelsættet, anti-mobbe-strategien og i Trivselsstrategien. Forældre er en del af et forpligtende samarbejde omkring det enkelte barn og helheden, og derfor inddrages de i skolens arbejde i dagligdagen og mht. løsninger af mere specielt karakter. Udfordringen og svaret på elevernes fremtid kan opsummeres med følgende: Krav om og behov for, at eleverne erhverver sig stadigt flere og mere dybtgående kvalifikationer og kompetencer. Vilkår: Øget risiko i skolen for eksklusion og marginalisering af børn/unge, som ikke er i stand til at leve op til fremtidens udfordringer og krav. Disse forhold udfordrer for alvor skolens og de ansattes kompetencer og evner omkring inklusion og differentiering. En udfordring, der måske har nået sin max grænse. Derfor bliver modsvaret på udfordringerne i skoleregi større enheder med indbygget udnyttelse af differentierings-, specialiserings- og fleksibilitetsmulighederne. De større enheder besidder mere differentierede, specialiserede og fleksible opgaveløsningskompetencer. Skolekompleksiteten kan ikke længere kun håndteres i en traditionel organisering med anvendelse af traditionelle fremgangsmåder og tilrettelæggelsesformer eller med traditionelle kvalifikationer og kompetencer. Når opgaven er undervisningsdifferentiering og inklusion, så er der tale om en langt bredere opgave end den traditionelle undervisningsopgave. Det fordrer en tilsvarende bredde mht. fagprofessionelle kompetencer. Så bredt differentieret en opgave kan intet få-lærer-klasseteam løse. Det kræver en større samlet arbejdstidsressource og bredere og mere differentierede og specialiserede kompetencer. Når den omverdensbestemte opgave kompliceres, må teamet gøre sig tilsvarende kompliceret dvs. differentieret og specialiseret. Når opgaven kompliceres, kalder det på differentieret og mere specialiseret opgaveløsning, der forudsætter en mere fleksibel opgavefordeling og tilrettelæggelse. Klassen som organisatorisk enhed og ramme slår ikke længere til. Klassen giver ikke reelt rum for tilstrækkelig differentiering giver ikke reel plads til den forskellighed, skolens børn manifesterer. Fålærerordningen omkring den enkelte klasse giver ikke den nødvendige differentiering og specialisering mht. voksenkompetencer. Enhedslæreren må erstattes af lærer- og pædagogteam der tilsammen besidder de nødvendige generalist- og specialistkompetencer. En mere fleksibel udnyttelse af teamets samlede tidsramme og sum af kompetencer. Skolen er på vej ind i et grundlæggende skifte og må løbe den risiko der vil være i at prøve sig frem, bringe nye organiseringer og fremgangsmåder i spil og samtidig i afpasset tempo og velovervejet afvikle en del af det kendte. Kendte pædagogiske redskaber og metoder må omdefineres, og nye må udvikles. Spørgsmål om undervisningsformer, arbejdsmetoder, lærersamarbejde, elevinddragelse, elev-lærer kontakten og forældrekontakt må redefineres. 20

21 Skolen bør opdeles i enheder, der giver mulighed for gruppedannelser, der relaterer sig til elevernes individuelle kompetencer og læringsmål, og hvor det ikke udelukkende er alderen, der er inddelingskriteriet. Datomærkeprincippet virker fint for mælk, men ikke for mennesker læring og udvikling! F.eks. skal holddannelse skal ses som det organisatoriske middel til at gennemføre undervisningsdifferentiering ift. den enkelte elev. Skabe bedre rammer for reel pædagogisk løsning af undervisningsdifferentieringsopgaven. Der er her tale om et redskab, hvorigennem elevernes forskellighed kan tilgodeses, og gruppering af elever (holddannelse), er en organisationsform, der muliggør, at læreteamet kan differentiere indhold, metode, materialer, tid m.m. Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Den tættere voksentilknytning skal understøtte tanken om, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og aktive deltagelse i egen læreproces hermed skabes der helhed og sammenhæng for skolens elever. Skolen afholder årligt en evaluering dag med fokus på status på årets indsatser og efterfølgende nye planer og tiltag for området. Desuden bruges afdelingerne og herunder afdelingskoordinatorerne mht. tilbagemeldinger omkring indsatsområdets kvalitative indvirkning på elevernes skolegang. I disse evalueringsfora er har skolen hele tiden øje for de forskellige tiltags konsekvenser omkring helhed og sammenhæng for alle skolens elever. Desuden ser skolen kontinuerligt på hvilke tiltag, der mangler i forbindelse med helhed og sammenhæng. Indsatsområde: Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Hvordan er der arbejdet med evalueringskulturen i 09/10 og 10/11? En systematisk evaluering af elevernes faglige status og udvikling i fagene vha. standardiserede prøver (se bilag 1). Opnået forskellige erfaringer med brugen af elevplaner. Skolen har haft en meget omfattende og grundig proces med at udvikle en elevplan, der tilgodeser både et læringssigte, et kommunikationssigte, et motivationssigte, et dokumentationssigte, og et vurderingssigte. Arbejdet vil vi fortsat evaluere på, og vi betragter derfor elevplanen 21

22 som et dynamisk dokument/redskab. Hvordan vil skolen arbejde med evalueringskulturen i 11/12 og 12/13? Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) Skolens evalueringsplan Hvordan vil/ har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Tegn og foreløbige resultater Skolens slutevaluering. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. I forbindelse med det fremtidige evalueringsarbejde på skolen skal der arbejdes yderligere med et fokus omkring den løbende feedback i undervisningen, elevens mulighed for at bedømme egne præstationer samt kommunikationen om den enkelte elevs forståelse/selvforståelse af læringsprocessen. Lærerne har fokus på at sætte mål for eleverne og på at evaluere om målene nås. Dette evalueringsarbejdet skal spille bedre sammen med undervisningen det skal for alvor integreres i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen. Det betyder at resultaterne af lærernes evalueringsarbejde skal bidrage yderligere til at differentiere undervisningen, og ikke kun være en sur pligt set i forhold til udefrakommende interessenter. Der er derfor brug for, at evalueringsarbejdet udvikler sig til næste fase og bliver fremadrettet og formativt i betydning vurdering for læring, hvor elever og lærere kan bruge information om egen læring til at få indsigt i, hvor eleverne er, og hvor de skal hen i deres læreproces. Lærersamarbejdet omkring tilbagemelding og opfølgning på de it-baserede nationale test er ligeledes et område for videndeling, der kan organiseres inden for den enkelte afdelings rammer og på skolen generelt. Dette samarbejde har både et fagligt aspekt i forhold til arbejdet med klassen og dens enkelte elever og i forhold til udarbejdelse af klassens elevplaner. Der skal dog arbejdes yderligere med at præcisere vores evalueringspraksis i specialklasserækken og her særligt i forbindelse med afgangsprøverne eller en alternativ slutevaluering, der kan bringe eleverne videre i livet. Gennem hele skoleforløbet anvender faglærere og specialcenter standardiserede prøver efter en fastlagt plan, hvor elevens udvikling følges. Hvis nødvendigt iværksættes hjælp til eleven. Elevevaluering: Se bilag med evalueringsformer og kalender for elevevaluering (Bilag 1A) Evaluering af lærerens undervisning (Bilag 1B) I hverdagen opstår der en række situationer, hvor undervisningen drøftes mellem ledere og medarbejdere disse situationer beskrives ikke i dette. Det betyder, at en væsentlig del af skolens evaluering opstår ad hoc, og derfor lader den sig vanskeligt beskrive. Når ledelsen evaluerer læreres og pædagogers undervisning, udover ovenstående, kommer den i al væsentlighed til 22

23 udtryk på to forskellige måder: Medarbejdersamtalen: På Østre Skole er alle medarbejdere til medarbejdersamtale hvert andet år, eller hyppigere, hvis det ønskes af en af parterne. Samtalen har fokus på medarbejderen som medarbejder, og har således typisk opmærksomhed omkring arbejdsmiljø og nuværende/fremtidige arbejdsopgaver. Det er typisk ikke i denne samtale at elever, klasser og faglig praksis drøftes. Men det kan det være. DUL-samtaler: DUL står for didaktik, undervisning og læring og det er en særlig samtale som skolen har indført, netop for at komme til at drøfte skolens kerneopgave, didaktik, undervisningen og læring. Forud for samtalen har lederen overværet lærerens/pædagogens undervisning. Pædagogisk Råd har vedtaget nogle iagttagelsespræmisser og disse indgår, sammen med de refleksive spørgsmål, i den efterfølgende samtale mellem leder og lærer. Formålet og iagttagelsespræmisser med DUL-samtalerne kan ses af bilag 1B. Metoderne omkring ledernes muligheder for at se dagligdagen og personalets arbejdsindsatser omkring elevernes læring er centrale elementer i den moderne skole. Derfor bliver punktet med DUL og anden personaleevaluering årligt drøftet i MED, koordinatorgruppen og i den brede personalegruppe generelt. Indsatsområde: Mål for indsatsområdet Skolens egen handleplan (på vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Hvordan har skolen arbejdet med elevinddragelse i 09/10 og 10/11? Elevernes inddragelse/medinddragelse Eleverne har elevråd på mellemtrinnet og i udskolingen. Her er de sikret en formel medinddragelse, og det samme er de via skolebestyrelsen, hvor de også har plads. Ellers foregår inddragelsen typisk i og omkring undervisningen i hverdagen. Hvordan vil skolen arbejde med elevinddragelse i 11/12 og 12/13? Det er skolens erfaring, at eleverne i stigende grad medvirker aktivt i de forskellige evalueringstiltag, der finder sted i og af skolens undervisning. I den udstrækning eleverne medvirker i den løbende evaluering, herunder i samarbejdet om opstilling af læringsmål for udbyttet af undervisningen, bliver evaluering og hermed vejledning af den enkelte elev et pædagogisk og didaktisk anliggende, der styrker den enkelte elevs forståelse for og indsigt i sin læreproces. 23