DANSK SPROGNÆVN. Kommaregler. Dansk Sprognævns skrifter 34

Transkript

1 Kommaregler

2

3 DANSK SPROGNÆVN Kommaregler Dansk Sprognævns skrifter 34

4 Kommaregler 2004 by Dansk Sprognævn, Copenhagen Alinea A/S Trykt hos Sangill Grafisk Produktion Printed in Denmark 2004 ISSN (Dansk Sprognævns skrifter) ISBN Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

5 Indhold Forord 7 1. Opremsningskomma mv. 8 (1) Generelt 8 (2) Sideordnede adjektiver 8 (3) Stillingsbetegnelser og titler 9 (4) Adresser og lign. 9 (5) Forstærkende gentagelse Komma ved selvstændige sætningsdele 10 (1) Generelt 10 (2) Apposition 11 (3) Led uden for sætningen 11 (a) Tiltaleord 11 (b) Udråb 12 (c) Spørgende tilføjelser 12 (d) Frie prædikativer der er slutstillede 12 (e) Ekstraposition 12 (4) Forklaringer og præciseringer 12 (5) Parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger 13 (a) Parentetiske relativsætninger 13 (b) Andre selvstændige ledsætninger 14 (6) Komma foran men Helsætninger 14 (1) Mellem helsætninger der er forbundet med konjunktion 15 (2) Ved opremsning 15 (3) Ved gentagelse af verbal og subjekt 16 (4) Ved imperativer 16 (5) Ved direkte anført tale 17 (6) Ved ufuldstændige helsætninger Ledsætninger Komma eller ikke komma 18 (1) Hovedregel: fast slutkomma, valgfrit startkomma 18 (a) Eksempler der kun har mulighed for slutkomma 18 (b) Eksempler der kun har mulighed for startkomma 19 (c) Eksempler der har mulighed for både slutkomma og startkomma 20

6 (d) Ledsætninger der er led i andre ledsætninger 21 (2) Mellem sideordnede ledsætninger 22 (a) Der sættes komma mellem sideordnede ledsætninger 22 (b) Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord 22 (3) Fast startkomma ved selvstændige ledsætninger 23 (4) Ikke komma mellem konjunktion og ledsætning 24 (5) Valgfrit komma i sætningsknude 24 (6) Valgfrit komma ved ufuldstændige ledsætninger og lign. 25 (a) Efter ufuldstændige ledsætninger og lign. 25 (b) Foran ufuldstændige ledsætninger og lign Startkommaets placering 26 (1) Foran præposition 27 (2) Foran som og end 27 (3) Foran adverbial 28 (4) Ved tidsadverbial + ledsætning med udeladt tidskonjunktion 28 (5) Foran hv-ord mv. 29 (a) Ledsætninger med hv-ord 29 (b) Ledsætninger med som om og fordi Tydeliggørelse 30

7 Forord De følgende paragraffer ( 1-6) indeholder de officielle regler for kommatering. Reglerne erstatter i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, De justerede kommaregler er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma. Den afgørende undtagelse er at det nu som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. komma før ledsætninger (se 4-5). I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, bør man følge samme praksis inden for samme tekst. Myndigheder, virksomheder og andre som har en fælles sprogpolitik, bør i denne vælge at følge en ensartet praksis med hensyn til brug af startkomma. Dansk Sprognævn, april

8 1. Opremsningskomma mv. (1) GENERELT Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og blomkål. (Men: Han købte kartofler og gulerødder og blomkål). Fyrretræ er både smukt, holdbart og ret billigt. Skabet er dels for stort, dels for dyrt. Han var snart højt oppe, snart igen langt nede. Jorden er nogle steder for tør, andre steder for fugtig. På én måde var det godt, på en anden måde skidt. Det var i Hvidovre, ikke i Vanløse. Nok se, ikke røre! Jeg skal enten til Paris, London eller Berlin. Der kommer nogen, men jeg ved ikke hvem, hvorfor og hvornår. Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede. Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion. Når stormen suser, når regnen styrter ned, og når tordenen brager, er det nu rart at have tag over hovedet. (2) SIDEORDNEDE ADJEKTIVER Der sættes komma mellem to sideordnede adjektiver som ikke er forbundet med konjunktion: en lille, idyllisk by (dvs. en by der er lille og idyllisk) en kold, frostklar vinterdag (dvs. en vinterdag der er kold og frostklar) et stort, sort uhyre (dvs. et uhyre der er stort og sort) Hvis det første adjektiv derimod er underordnet en helhed der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver: en lille fransk by (dvs. en fransk by der er lille) en iskold lys pilsner (dvs. en lys pilsner der er iskold) en arrig ruhåret foxterrier (dvs. en ruhåret foxterrier der er arrig) 8

9 (3) STILLINGSBETEGNELSER OG TITLER Mellem stillingsbetegnelser, titler, akademiske grader og lign. der ikke er forbundet med og, sættes der komma: chefredaktør, administrerende direktør Hanne Nielsen formand for bestyrelsen, lærer Peter Knudsen direktør, cand.polit. Lars P. Jensen professor, dr.phil. Bente Carlsen Der sættes ikke komma mellem ordene hr., fr., frk., fru og en stillingsbetegnelse og normalt heller ikke mellem et navn og en efterstillet grad, titel el.lign.: hr. direktør, cand.polit. Lars P. Jensen HD (4) ADRESSER OG LIGN. Der sættes normalt komma mellem de enkelte dele af adresser og lignende beskrivelser når de skrives ud i ét: Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlund T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th. Jens Hansen, Slagelse Arbejdsmedicinsk Klinik, Rigshospitalet 12 brædder, 420 cm, trykimprægnerede»oprør fra Midten«, Gyldendal, 1977, side 54 bistandsloven, 9, stk. 2 (men: bistandslovens 9, stk. 2) fredag den 21. september 2001(,) kl Næstved(,) (den) 21. september 2001 I løbende tekst sættes der desuden komma efter sidste del af beskrivelsen, fx I bistandsloven, 3, stk. 4, kan man finde nærmere oplysninger. Kontakt T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th., snarest muligt. Anvisningerne i dette punkt udelukker ikke at man i særlige faglige sammenhænge, fx i litteraturlister, registre og lign., vælger at bruge en anden tegnsætning mellem de enkelte dele af beskrivelsen. 9

10 (5) FORSTÆRKENDE GENTAGELSE Der sættes komma foran forstærkende gentagelser som de følgende: Jeg blev meget, meget glad for hans brev. Det var en lang, lang rejse. 2. Komma ved selvstændige sætningsdele (1) GENERELT Med komma afgrænser man sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler: Man kan, muligvis, finde en anden forklaring (= Man kan (muligvis) finde en anden forklaring). Jeg er ikke spor træt, endnu (= Jeg er ikke spor træt endnu). Hun er 22 år, og enke. Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften. Når ord og sætningsdele som de nævnte står som almindelige, ikkefremhævede led, sættes der derimod ikke noget komma, fx Man kan muligvis finde en forklaring. Jeg er ikke spor træt endnu. Hun er 22 år og enke. Soldaterne havde trætte og svedige efter den lange marchtur lagt sig i grøften. Det er ofte en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med komma. Specielt ved konstruktioner med participium kan man være i tvivl. I sådanne tilfælde er der som hovedregel ikke grund til at sætte komma: 10

11 Man interesserede sig især for skader forårsaget af gammastråler. Et galæble er en misdannelse fremkaldt af galhvepse. Men i nogle tilfælde, specielt ved relativt lange eller tunge led, kan der dog sættes komma, fx Et galæble er en kugleformet misdannelse på undersiden af egeblade(,) fremkaldt af galhvepse. Man sigter mod en stabil aftale(,) garanteret af stormagterne og med tilslutning fra alle medlemslande. Prisen er på kun en måned steget med 30 %(,) svarende til den normale prisstigning for et helt år. (2) APPOSITION Der sættes komma omkring appositioner: Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg. Fenol, den dødsensfarlige gift, bruges meget i industrien. Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn. De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside. To unge mænd, sønner af den afdøde, stod i baggrunden. Derimod sættes der ikke komma omkring ikkeparentetiske udtryk som de følgende: Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg. Den dødsensfarlige gift fenol bruges meget i industrien. Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn. (3) LED UDEN FOR SÆTNINGEN Der sættes komma ved led der står uden for sætningen: (a) tiltaleord, (b) udråb, (c) spørgende tilføjelser, (d) frie prædikativer der er slutstillede og (e) visse andre led i ekstraposition: (a) Tiltaleord Kom herhen, Hans! Kammerater, nu er tiden inde! 11

12 (b) Udråb Øv, nu gik den i stykker! Kan du da ikke høre efter, for pokker! Tak, det var en stor hjælp. Så, nu punkterede jeg igen. Ja, nu kommer vi. (c) Spørgende tilføjelser Du er medlem af klubben, ikke? Han protesterer da ikke, vel? Hun er nok kommet i godt selskab, hvad? (d) Frie prædikativer der er slutstillede Skytten går ud, tavs og ene. Endelig nåede vi hjem med hele flokken, glade over at være sluppet for uheld undervejs. (e) Ekstraposition Peter, ham kan vi vel stole på? Den lille butik på hjørnet, det er min onkels. Var han da ikke nordmand, ham Holberg? På fredag, da skal jeg til tandlæge. I Grønland, der kan det faktisk blive ret varmt om sommeren. (4) FORKLARINGER OG PRÆCISERINGER Der sættes komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder også når disse tilføjelser indeholder ledsætninger: De kom for sent, bl.a. på grund af den uregelmæssige togdrift. De kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig. Nu og da går han helt amok, fx i eksamenstiden. Nu og da går han helt amok, fx når eksamen nærmer sig. Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. mindst 65. Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. forudsat der melder sig mindst 65. Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset vejret. Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset om det regner eller ej. Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl

13 Turen må aflyses, dels på grund af vejret, dels på grund af mangel på tid. Turen bliver gennemført, også i regnvejr. Til dette formål distingverer, skelner, man mellem to former for adfærd. Et par mindre bygninger, nemlig laboratoriet og kontoret, nedbrændte. Han håndterede køkkengrejet, herunder vaffeljernet, som om han aldrig havde bestilt andet. Hun er altid ude, enten til møder eller demonstrationer. Vi skal nok klare det, måske allerede i næste uge. (5) PARENTETISKE RELATIVSÆTNINGER OG ANDRE SELVSTÆNDIGE LEDSÆTNINGER Der sættes komma omkring selvstændige ledsætninger, herunder ledsætninger som har karakter af forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder dels (a) parentetiske relativsætninger, dels (b) andre selvstændige ledsætninger: (a) Parentetiske relativsætninger Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. De ville derfor ofte lige så godt kunne stå i parentes eller mellem tankestreger eller være formuleret som selvstændige helsætninger: Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. (= Forleden spurgte min makker (der ellers ikke interesserer sig for fugle) om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt). Det er svære tider for kaniner, der udelukkende lever af planteføde. (= Det er svære tider for kaniner de lever jo udelukkende af planteføde). Jeg kender tilfældigvis hendes første mand, som bor et sted i provinsen. (= Jeg kender tilfældigvis hendes første mand. Han bor et sted i provinsen). Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (= Vi kan ikke anerkende denne undskyldning som vi i øvrigt har hørt mange gange før). Dette emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om, er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål. (= Dette emne som mange kender til, men som kun få vil tale om er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål). I øvrigt er princippet det samme, hvad der også fremgår af beskrivelsen 13

14 ovenfor. (= I øvrigt er princippet det samme; det fremgår også af beskrivelsen ovenfor). Der er indgået en ny aftale på området, hvorfor de hidtidige satser ikke længere gælder. (= Der er indgået en ny aftale på området. Derfor gælder de hidtidige satser ikke længere). (b) Andre selvstændige ledsætninger Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed at de skal afgrænses med komma: Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor. Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis. Jeg bliver hurtigt træt, mens hun kan blive ved i timevis. Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl. Om komma ved ledsætninger i øvrigt, se 4-5. (6) KOMMA FORAN MEN Der kan sættes komma foran men: Vi ser ikke fjernsyn(,) men læser avis. Hotellet var billigt(,) men til gengæld også elendigt. Endelig kom de tilbage, trætte(,) men lykkelige. Undertiden står et led der indledes med men, med en særlig grad af selvstændighed eller fremhævelse. I sådanne tilfælde sættes der komma både før og efter men-leddet (jf. punkt 1): Trætte, men lykkelige, kom de tilbage. (= Trætte men lykkelige kom de tilbage). 3. Helsætninger Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: 14

15 (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma mellem helsætninger der er forbundet med en af konjunktionerne og, eller, men, for, thi eller så: Vinden peb, og tordenen rullede. Lene tog mig på ordet og ankom dagen efter, og hun så ud til at befinde sig udmærket. Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet. Enten er han syg, eller også er han bortrejst. Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel. Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej. Her er hundekoldt, for vinduet har stået åbent. Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen. Selv dansede præsten ikke, thi det var ikke helt passende. Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind. Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme. At der i disse tilfælde er sat komma, udelukker ikke at der i andre tilfælde kan sættes et andet tegn, fx punktum eller semikolon, foran konjunktioner som og og men. (2) VED OPREMSNING Der sættes komma (opremsningskomma, se 1) mellem sideordnede helsætninger som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma mellem helsætninger hvor der kunne have stået et og, et eller eller et men: Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede. Snart måtte vi vade gennem bække, snart måtte vi springe over kløfter. Dels er vejret for dårligt, dels har vi ikke tid. Er han syg, er han bortrejst, eller har han bare glemt det? Nogle fik is, andre foretrak pølser. I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer. Pigerne har sløjd, drengene har gymnastik. 15

16 (3) VED GENTAGELSE AF VERBAL OG SUBJEKT Der sættes komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning der gentager den første sætnings verbal og subjekt: Han er god nok, er han. Vi må se at få lidt fart på, vi må. Der var ikke meget ved den film, var der vel? Der sættes også komma i tilfælde hvor verbalet repræsenteres af en form af gøre: Han kommer alligevel ikke, gør han? (4) VED IMPERATIVER Sætninger med imperativ kan betragtes som helsætninger med»indbygget«subjekt, og der sættes derfor komma ved imperativer på samme måde som ved andre helsætninger: Spis noget mindre, og dyrk også noget motion. Spis noget mindre, eller løb et par kilometer tre gange om ugen. Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne. Tag det lidt med ro, og det hele går meget lettere. Men tit er to imperativer meget tæt forbundet. I sådanne tilfælde er det normalt valgfrit om man vil sætte komma eller ej: Hent lige kosten(,) og fej gulvet. Følg mit eksempel(,) og dyrk lidt motion. Spis, drik(,) og vær glad. I nogle tilfælde hører imperativerne dog så tæt sammen at komma bør udelades: Rend og hop! Skold og smut mandlerne. Skynd dig hjem og hent den. Kom og se min nye båndoptager. Tag og køb en dusk persille med til sovsen. Stå ikke dér og se så fortvivlet ud! 16

17 (5) VED DIREKTE ANFØRT TALE Ved direkte anført tale sættes komma der skiller replikken fra den sætning som angiver hvem der er den talende: Det er din egen skyld, bemærkede hun.»tiden er inde,«sagde han,»til at skifte signaler.«tillykke med fødselsdagen, råbte de. Når replikken slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet dog udelades. Om rækkefølgen af komma og anførselstegn, se 65.4 i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, (6) VED UFULDSTÆNDIGE HELSÆTNINGER Ved helsætninger hvor verbalet er udeladt, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger: Han gik til højre, og jeg til venstre. Kornet stod gult, havren grøn. Frederik lovede at komme, og Knud også. Han ud af stuen, og jeg efter ham. Du må komme, og det straks Ledsætninger Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, de såkaldte slutkommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, de såkaldte startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma ved en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma eller ej. I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte startkomma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og fordi mv. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, bør man følge samme praksis inden for samme tekst. 17

18 Her i kommareglerne er der i overensstemmelse med anbefalingen ovenfor gennemgående ikke sat startkomma ved ledsætninger. Der er dog sat startkomma i de eksempler i 4-5 der skal vise brugen af startkomma. 4. Komma eller ikke komma (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen (se dog 2.5 og punkt 3 nedenfor). Eksemplerne i det følgende viser kommateringen ved ledsætninger afhængigt af om man har valgt sætte startkomma (venstre spalte), eller om man har valgt at udelade startkommaet (højre spalte). Eksemplerne er opdelt i grupper. Gruppe (a) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte slutkomma, og kommateringen er derfor den samme uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej. Gruppe (b) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte startkomma, og kommateringen er derfor forskellig alt efter om man har valgt at sætte startkomma eller ej. Det samme gælder gruppe (c), der indeholder eksempler hvor der er mulighed for både at sætte slutkomma og startkomma, og gruppe (d), der indeholder eksempler med flere ledsætninger i samme helsætning. (a) Eksempler der kun har mulighed for slutkomma: Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr. Mens vi stod og så ud over Islands Brygge, fortalte min makker om sine sommerferieplaner. At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn. Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud. Hvis nogen af beboerne har betalt for meget i acontovarme, får de pengene tilbage til den første. Hvorfor hun er forsinket, ved vi ikke. 18

19 (b) Eksempler der kun har mulighed for startkomma: Startkomma valgt til Vi forventer, at det bliver regnvejr. Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn, at svalerne flyver lavt. Startkomma valgt fra Vi forventer at det bliver regnvejr. Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn at svalerne flyver lavt. Jeg gik, for at hun kunne være alene. Jeg gik for at hun kunne være alene. Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene. Jeg gik, fordi hun havde bedt om at være alene. Det blæser, så (at) hele huset ryster. Spis, så længe du er sulten. Det er længe siden, svalerne har fløjet så lavt. Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt. Pokkers også, at svalerne flyver så lavt! Manden, der ville være en østers (filmtitel) Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere, som har betalt for meget i acontovarme. Ske, hvad der vil. Godt, du kom. Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene. Jeg gik fordi hun havde bedt om at være alene. Det blæser så (at) hele huset ryster. Spis så længe du er sulten. Det er længe siden svalerne har fløjet så lavt. Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. Pokkers også at svalerne flyver så lavt! Manden der ville være en østers (filmtitel) Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere som har betalt for meget i acontovarme. Ske hvad der vil. Godt du kom. 19

20 Ring, hvis det bliver regnvejr. Tag bare et æble, eller hvad du vil have. Tro, hvad du vil. De fløj, som om der var optræk til regn. Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med. Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. Ring hvis det bliver regnvejr. Tag bare et æble eller hvad du vil have. Tro hvad du vil. De fløj som om der var optræk til regn. Han har ingen idé om hvor mange af dem der vil med. Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. (c) Eksempler der har mulighed for både slutkomma og startkomma: Startkomma valgt til Jeg lagde straks mærke til, at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. Startkomma valgt fra Jeg lagde straks mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. Skønt man siger, det bliver regnvejr, Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes. hele dagen, og at stævnet kan holdes. Når bygningen forlades efter kl. 18 Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter, hvor kontoret (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses. er lukket), skal porten låses. Den, der sover, synder ikke. Den der sover, synder ikke. Det hold, som jeg arbejder på, Det hold som jeg arbejder på, starter kl starter kl Det hold, jeg arbejder på, Det hold jeg arbejder på, starter kl starter kl

21 Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne da vi ind- bød ham til at deltage i debatten. Vi havde hans bemærkninger om, at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne, da vi indbød ham til at deltage i debatten. (d) Ledsætninger der er led i andre ledsætninger Bemærk at der, hvis man vælger at sætte startkomma, skal sættes komma foran alle ledsætninger inden for samme helsætning, altså også foran ledsætninger der er led i andre ledsætninger (se eksempler i venstre spalte nedenfor). Og bemærk tilsvarende at der, hvis man vælger ikke at sætte startkomma, først skal sættes slutkomma når ledsætningen er helt slut, dvs. at man ved ledsætninger der er led i andre ledsætninger, først skal sætte komma (eller et andet sluttegn) efter den sidste af ledsætningerne (se eksempler i højre spalte nedenfor): Startkomma valgt til Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt. Startkomma valgt fra Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. Skønt man siger, det bliver regnvejr, Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen. dagen. At det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. At det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. Vi havde godt hørt, at han er svær Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, når han ikke får at samarbejde med når han ikke får sin vilje. sin vilje. Ledsætninger kan dog godt stå ved siden af hinanden uden at den sidste ledsætning er led i den første, og i så fald sættes slutkommaet regelret dér hvor den første ledsætning slutter, fx Startkomma valgt til Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, før vi opstillede ham til bestyrelsen. Startkomma valgt fra Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, før vi opstillede ham til bestyrelsen. 21

22 Se også punkt 2 om komma mellem sideordnede ledsætninger og 5.5 om startkommaets placering ved ledsætninger med hv-ord, som om og fordi. (2) MELLEM SIDEORDNEDE LEDSÆTNINGER (a) Der sættes komma mellem sideordnede ledsætninger: At flyet landede planmæssigt, og at hun nåede rettidigt frem til mødet, var simpelthen et lykketræf. Hvis publikum svigter, eller hvis der igen kommer prisforhøjelser, får vi underskud. Når alle melder sig, og når ingen svigter, skal det nok gå. Kommaet mellem sideordnede ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma: Startkomma valgt til Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om. Startkomma valgt fra Han sagde at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. Planten trives bedst hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. Det er et emne som mange kender til, men som kun få vil tale om. (b) Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan dog valgfrit udelades når ledsætningerne har fælles indledningsord, dvs. når underordningskonjunktionen er udeladt i den anden (eller en senere) ledsætning. Denne valgfrihed gælder uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma: Startkomma valgt til Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge. Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser. Startkomma valgt fra Planten trives bedst hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge. Vi får underskud hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser. 22

23 Jeg tror at Olsen bliver forfrem- met(,) og Jensen rejser. Det er et emne som mange kender til(,) men kun få vil tale om. Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå. Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser. Det er et emne, som mange kender til(,) men kun få vil tale om. Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå. Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan også udelades når indledningsordet (at eller som) mangler i både den første og den anden ledsætning: Startkomma valgt til Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser. Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om. Startkomma valgt fra Jeg tror Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser. Det er et emne mange kender til(,) men kun få vil tale om. (3) FAST STARTKOMMA VED SELVSTÆNDIGE LEDSÆTNINGER Der sættes altid startkomma ved selvstændige ledsætninger, herunder parentetiske relativsætninger, fx Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor. Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis. Det er svære tider for kaniner, der udelukkende lever af planteføde. Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma. Se nærmere i 2.5, der også giver flere eksempler på ledsætninger med fast startkomma. 23

24 (4) IKKE KOMMA MELLEM KONJUNKTION OG LEDSÆTNING Der sættes ikke komma mellem konjunktioner som og, men, eller, for, thi, så, at og en efterfølgende ledsætning: Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet. Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej. Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen. Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme. Kommaet mellem konjunktion og ledsætning udelades uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma: Startkomma valgt til Han har lovet, at når han kommer til byen, så vil han besøge os. Jeg forstår, at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. Startkomma valgt fra Han har lovet at når han kommer til byen, så vil han besøge os. Jeg forstår at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. Se også 5.2 om startkommaets placering ved forbindelser med som og end. (5) VALGFRIT STARTKOMMA I SÆTNINGSKNUDE I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (se eksempler i venstre spalte). Men hvis man ellers ikke sætter startkomma ved ledsætninger, skal der heller ikke sættes startkomma ved sætningsknuder (se eksempler i højre spalte). Startkomma valgt til Startkomma valgt fra Det ved han(,) at vi gør. (Men: Han Det ved han at vi gør. ved, at vi gør det). 24

25 Det tror jeg(,) at han ved(,) at vi gør. Det tror jeg at han ved at vi gør. (Men: Jeg tror, at han ved, at vi gør det). Hvem synes I(,) vi skal invitere? At det er upraktisk, mente jeg(,) vi allerede var blevet enige om. Her er der vist ikke mange(,) der bryder sig om at bo, når først vinteren sætter ind. I har slet ikke fortalt, hvem I synes(,) vi skal invitere. Hvem synes I vi skal invitere? At det er upraktisk, mente jeg vi allerede var blevet enige om. Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind. I har slet ikke fortalt hvem I synes vi skal invitere. Vi har truffet en afgørelse, (som) Vi har truffet en afgørelse (som) jeg ikke venter(,) han bliver glad for. jeg ikke venter han bliver glad for. Bogen har nogle mangler, (som) man må håbe(,) er rettet i kommende udgaver. Bogen har nogle mangler (som) man må håbe er rettet i kommende udgaver. (6) VALGFRIT KOMMA VED UFULDSTÆNDIGE LEDSÆTNINGER OG LIGN. (a) Efter ufuldstændige ledsætninger og lign. Efter ufuldstændige ledsætninger hvor verbalet er udeladt, og efter faste udtryk der kan opfattes som ledsætninger (eller ufuldstændige ledsætninger), kan der valgfrit sættes slutkomma, fx Hvis hun får lov, kommer hun. Hvis ikke(,) ved vi nu grunden. Skønt syg og nervesvækket(,) deltog han i mødet. Hvornår(,) kan ingen få opklaret. For så vidt angår 22(,) har jeg ingen indvendinger. Som tidligere nævnt(,) var situationen kritisk. Han interesserede sig kun for skader forårsaget af gammastråling(,) og afviste helt at beskæftige sig med andet. Det anbefales dog at være tilbageholdende med at sætte komma i sådanne tilfælde. 25