Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September Budget-gyser Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September 2013. Budget-gyser 2014. Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September 2013 Budget-gyser 2014 Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere

2 Odense i bunden 2 Lige meget hvilken undersøgelse, tabel eller grafik, man i den senere tid har studeret, er konklusionen den samme: Odense ligger i den dårlige ende, i bunden, når det handler om, hvor mange penge der investeres i den kommunale folkeskole. Det er de lokale prioriteringer, det her handler om. Hvordan man vælger at fordele de penge, der kommer som skattekroner, bloktilskud eller som andre kommunale indtægter. Og kommuner, som man måske nok umiddelbart vil opfatte som mindre ressourcestærke end Odense, ligger altså på andre, højere placeringer i undersøgelserne. Det er et politisk ansvar, og snart er der kommunalvalg igen. Blandt de fynske kommuner ligger Odense langt under. Blandt de seks store byer, vi normalt sammenligner os med, ligger Odense langt under. På landsplan kommer Odense ind på en 9. plads. Men målt fra bunden! Og det er ikke småpenge, vi taler om: Mellem og kr. skulle Odense Kommune investere årligt for at nå på niveau med de øvrige 6-byer, vi normalt sammenligner os med. På et grafisk Danmarkskort (udarbejdet af Anvendt Kommunal Forskning/KORA), hvor kommunernes prioriteringer af udgiftsområderne markeres med farve, ligger Odense i den høje halvdel på administration, børnepasning, ældre/handicap samt kultur og fritid - men meget lavt på folkeskoleområdet. Og såfremt det kommunale budgetforslag for de kommende år, som i disse dage er til politisk behandling i og uden for Byrådssalen, vedtages, står den igen på enorme besparelser på skoleområdet i Odense. Gad vide, om man fremover er nødt til at udvikle helt nye tabelværktøjer for at kunne få resultatet fra Odense med i en undersøgelse? Odense satser nu på vækst. - Væksten er gået uden om Odense i længere tid, som der stod at læse i dagsordenen til et møde i Økonomiudvalget for nylig. Alligevel fortsætter den samme flerårige strategi med stillingsnedlæggelse og fyringer af lærere og andre offentligt ansatte. Måske var det på tide, at byrådets politikere for alvor tog en diskussion om, hvad der kan give vækst i Odense. Er man mon, som én af de ressourcestærke familier, kommunen håber at kunne tiltrække, helt og aldeles ligeglad med, hvor højt man prioriterer folkeskolen? Er der mon ikke tale om ægte bekymring, når nu forældre, der er valgt til at sidde i skolebestyrelserne, skoleledere og medarbejdere, der står ude i skolevirkeligheden hver dag, i deres høringssvar til Budget 2014 udtrykker sig eksempelvis således: - Vi ønsker at udtrykke betænkelighed omkring fastholdelse og forbedring af kvaliteten i skolen med stadig færre midler. Eller: - Vi henstiller derfor nu til, at de ansvarlige politikere opprioriterer skoleområdet, så Odense Kommune kommer på niveau med de øvrige kommuner i landet. Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene. Andre udpluk af høringssvarene kan læses andetsteds i bladet. Ovenstående citater dækker imidlertid udmærket indholdet i høringssvarene. Og så kan det altså undre, at Den Sammenhængende Skoledag - Odenses store satsning, byens svar på en folkeskolereform, før en sådan end er blevet vedtaget - skal søsættes med en nedprioritering. I Odense er skolereformen åbenbart et spareprojekt. Men folkeskolen kan jo, hvis man politisk vil den - vil prioritere og investere i den - blive en magnet for Odense, så væksten ikke længere går udenom. Så Odense for alvor kan rykke væk fra bunden. fl. Forsidefoto: 1. budgetbehandling onsdag den 18. september

3 Odense på en sørgelig 9. plads - fra bunden! Prioritering af folkeskolen vil være en magnet for Odense. Men der er yderligere besparelser i forslag til Budget Af Flemming Andersen De nyeste tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet viser, at Odense Kommune i 2013 ligger på en sørgelig 9. plads fra bunden i forhold til, hvor meget politikerne vælger at investere i folkeskolen. Er Odense blevet skoleområdets Ryan Air, spørger Anne-Mette K. Jensen. I forhold til normalt sammenlignelige kommuner - de øvrige storbyer og fynske kommuner - skal Odense investere: kr. årligt for bare at nå på niveau med den lavest liggende af de øvrige storbyer, Aalborg kr. årligt for at nå på niveau med den lavest liggende af de øvrige fynske kommuner, Nyborg. Det huskes til kommunalvalget - Forhandlingerne om det kommunale budget for 2014 er godt i gang, og jeg vil opfordre alle partier i byrådet til at arbejde for flere resurser til skolen, siger formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette K. Jensen. - Når vi går til kommunalvalg i november er jeg sikker på, at både lærere og forældre vil huske, i hvilken udstrækning folkeskolen er blevet tilgodeset af partierne. Det nytter ikke med skåltaler og store ord om folkeskolen, hvis man ikke er villig til at betale prisen, siger Anne-Mette Jensen. 70 mio. kr. som endnu et sparemål I Odense lægges der op til yderligere besparelser på skoleområdet i forslaget til budget Sparemålet er på omkring 70 mio. kroner. Og det til trods for, at en ny analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) før sommerferien nåede frem til, at øgede udgifter i kommuner med relativt lave folkeskoleudgifter har positiv betydning for elevernes skolekundskaber. Analysen konkluderer desuden, at flere penge til undervisningen især har betydning for elever med svag social baggrund. Folkeskolen er også en magnet for kommunen - Når det nu er endnu mere tydeligt, at flere resurser til skolen har effekt på elevernes faglighed, er det helt ubegribeligt, at vi ligger så lavt i Odense Kommune. Jeg forventer, at dette bliver et hovedtema i efterårets valgkamp til kommunalvalget, forudser Odense Lærerforenings formand. Hun fortsætter: - Det kan ikke komme bag på

4 nogen, at elevernes faglige niveau bliver styrket, hvis kommunerne investerer i den lokale folkeskole. I Odense Kommune er der et stort behov for øgede investeringer. Odense Kommune taler igen og igen om øget vækst og befolkningstilvækst. Ingen taler om, at folkeskolen også er en magnet for Odense. Anne-Mette Jensen mener, at et vigtigt parameter for familier, der ønsker at bosætte sig, er, om der er en god skole for børnene. - Det er en helt forkert strategi at lægge sig i bund i forhold til, hvor meget man vil investere i børnenes skolegang. Dårligt afsæt for skolereform - Hvor længe vil medierne og vælgerne finde sig i Odense Kommunes svar om bedre og billigere, spørger Anne- Mette Jensen. - Det er uden sidestykke, hvis et politisk flertal vælger at gennemføre den nye skolereform med en ny budgetbesparelse på 70 mio. kr. oven i en bundplacering i forvejen. Selv hvis Odense Kommune vælger at tilføre de penge, der er afsat i Økonomiaftalen til skolereformen, vil skolereformens afsæt være en besparelse på et tocifret millionbeløb, understreger lærerformanden. - Til sammenligning har Århus Kommune meldt ud, at de regner med at skulle investere 250 millioner i forbindelse med den nye skolereform. Ovenpå sådan et skolebudget fristes man til at spørge, om Odense Kommune er blevet skoleområdets Ryan Air, lyder det fra Anne-Mette K. Jensen. Fakta: Nettodriftsudgifter i kroner pr. elev i kommunernes budgetter 2013: (kommuner nævnt i artiklen) Odense: Nyborg: Aalborg: Kommunegennemsnit: Laveste kommune, Skanderborg: Højeste kommune, Langeland: Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, 14. august Høring om Budget 2014: Forældre og medarbejdere undrer sig Den politiske nedprioritering af skoleområdet er veldokumenteret Vi ønsker at udtrykke betænkelighed Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene Høringssvar fra forældre og medarbejdere udtrykker både forundring, frustration og uforståenhed over budgetforslaget. Af Flemming Andersen - For os ude på skolen virker det fuldstændig uforståeligt, at Børn- og Ungeområdet igen skal rammes så voldsomt. At BUF skal finde besparelser for godt 200 mio. kr. ud af de 300 mio. kr. politisk besluttede besparelser, virker helt urimeligt! Sådan skriver medarbejderne på Sct. Hans Skole i deres udtalelse til Budget Men også fra skolebestyrelserne lyder der kritiske røster: - Rosengårdskolens bestyrelse noterer, at Odense Kommune fortsat vælger at nedprioritere skoleområdet i budgettet for Den politiske prioritering er skoleområdet er veldokumenteret, forsættes der i høringssvaret, som giver en række eksempler på dette. - Vi henstiller nu til, at de ansvarlige politikere opprioriterer skoleområdet. Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene, skriver skolebestyrelsen på Rosengårdskolen. Bekymring og betænkelighed - Vi ønsker at udtrykke betænkelighed omkring fastholdelse og forbedring af kvaliteten i skolen med stadig færre midler, skriver Højmeskolens MEDudvalg, som bakkes op i dette af skolebestyrelsen på Ejerslykkeskolen: - Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke bekymring for folkeskolens generelle evne til fortsat at præstere gode resultater i stadig strammere rammebetingelser. På Munkebjergskolen er bestyrelse og MED-udvalg enige i en bekymring for, hvordan skolens kerneopgaver kan løses med de økonomiske rammer, der lægges op til. - Største forandring i nyere tid - Det er ærgerligt, at den kommunale økonomi er så anstrengt i en tid, hvor skolen er under de største forandringer i nyere tid. Der er bekymring for, om den hverdag, der kan skabes for børnene, bliver af en sådan kvalitet, at de har optimale muligheder for at udvikle sig, skriver MED-udvalget på Agedrup Skole. Høringssvarene kan læses på Her kan du også læse høringssvaret fra Odense Lærerforening.

5 MØD OP, når budgetkagen skæres! Onsdag den 18. september kl. 15 går Odense Byråd i gang med at skære kagen for det kommende budget. Fra kl en time før budgetbehandlingen starter - står Odense Lærerforening på Flakhaven. Vi sætter fokus på, hvordan budgetkagen skæres, og der deles selvfølgelig ud af samme kage. Desuden deles der flyers ud med korte og præcise budskaber om vores holdning til kommunens manglende prioritering af folkeskoleområdet Herefter inviteres til distriktsvise medlemsmøder. Din tillidsrepræsentant ved mere om tid og sted. Du kan også se det på Debat: Lærerne tabte det første slag hvordan vinder vi det næste? 5 Af Lene Junker, Rosengårdskolen Lærerne blev banket på plads og i arbejde igen den 25. april. Det skete ved et hurtigt, men velforberedt 74 siders lovindgreb, som stort set opfyldte arbejdsgivernes ønsker. De hasteindkaldte protestmøder i København, Århus og Odense viste, at lærerne var vrede og frustrerede, men ikke splittede og knækkede. Den 25. april blev der trukket en streg i sandet intet vil blive som før. Jeg synes, vi burde have haft en fælles opsamling på lockouten i løbet af maj måned. Det fik vi desværre ikke. Jeg har derfor stillet mig selv følgende spørgsmål: Hvad har vi lært og hvordan ruster vi os til fremtidige kampe? Her er så mit bidrag til en fælles opsamling, som jeg forventer kommer. Ideologisk offensiv mod offentligt ansatte og velfærden Ingen offentligt ansatte havde store forventninger til OK 13. Men det havde arbejdsgiverne i KL og regering til gengæld. De var velforberedte og gik målrettet efter alle undervisere, men især folkeskolelærerne og Danmarks Lærerforening (DLF), som den stærkeste fagforening. Som optakt til forhandlingerne kørte regering og KL en ideologisk offensiv mod lærerne. Det blev suppleret med trusler om lockout og regeringsindgreb, hvis vi ikke makkede ret. DLF reagerede defensivt på truslerne, men besluttede så at holde en række medlemsseminarer kaldet handling giver forvandling Det kick startede en modoffensiv, hvor aktive lærere organiserede synlige aktiviteter af enhver slags. Den arbejdstidsaftale, som KL og regeringen ønsker, er et stykke papir, hvor der står 1924 timer. Det er så op til skolelederne alene at bestemme, hvornår timerne skal afvikles, og hvad der skal laves. Sådan en aftale har underviserne på professionshøjskolerne, og sådan en aftale indgik gymnasielærernes fagforening desværre midt i februar. Den 28. februar brød forhandlingerne sammen, uden at der rigtig havde været nogen. KL og regeringen varslede lockout med virkning fra 2. april. Den gjaldt folkeskolelærere, friskolelærere, lærere i ungdomsskoler, produktionsskoler, AMU-centre mv. Lærerne er de første hvem bliver de næste? Derefter startede der langsomt et samarbejde mellem alle de lockoutede lærergrupper på topplan, og på gulvplan opdagede vi hinanden som lockouttruede kollegaer. KTO s (Kommunale Tjenestemænds Organisation) og Sundhedskartellets støtteerklæring og tilbageholdelsen af at underskrive deres overenskomst var et overraskende og glædeligt udtryk for solidaritet, som viste den voksende forståelse for at lærerne er de første hvem bliver de næste?

6 6 Et landsdækkende TR-møde samler 2000 i starten af marts det booster lærernes selvtillid forud for forhandlingerne i Forligsinstitutionen. SAS kabinepersonale laver støttedemonstration foran Forligsinstitutionen og åbner op for sympati og støtte fra andre faggrupper. Samtidig vokser sympatien for lærerne i befolkningen. Den 20. marts indkalder DLF og de øvrige offentligt ansattes faglige organisationer til demonstration i Ålborg, Århus, Odense, København og Rønne. Det bliver en bragende succes. Farvel til gammelt nag og splittelse blandt offentlige ansatte og goddag en ny solidaritet under udvikling. Lærernes popularitet og selvtillid vokser. Situationen har skiftet totalt på 3 måneder. Forhandlingerne i forligsinstitutionen fører ingen vegne. DLF tilbyder den ene indrømmelse efter den anden, uden at KL gør mine til at ville indgå et forlig. Lockout arbejdsgivernes offensive våben i den danske model Da lockouten bliver en realitet, suppleres den med en offensiv annoncekampagne og udmeldinger fra KL og regering. Erik Nielsen, KL s socialdemokratiske formand, siger på KL s årsmøde: Danmarks Lærerforening er fanget i en tidslomme fra det forrige århundrede. Bjarne Corydon siger han vil gøre op med utidssvarende privilegier, der udgør en afgørende barriere for at give vores børn og unge den bedst mulige uddannelse I løbet af lockouten afsløres regeringens masterplan: At frigøre ressourcer ved at forringe løn og ansættelsesvilkår for alle offentlige ansatte, angribe den kollektive aftaleret og svække de faglige organisationer. Lærerne er de første dernæst kommer turen til alle andre offentlige ansatte. Hvad var lærernes våben? Lærerne havde mange gode kort på hånden, og rigtig mange af dem blev flittigt brugt, og der blev taget mange stik hjem. Først og fremmest er DLF en stærk og velfungerende fagforening, hvor 97 % er organiseret, og vi havde mange penge at konflikte for. Vi havde en god sag: Tid til forberedelse, kvalitet i undervisningen, ordentlige arbejdsvilkår og demokrati på arbejdspladsen. Under lockouten blev frustration og vrede vendt til kollektiv handling. Lockouten satte nye standarder for den faglige aktivitet. Rigtig mange var aktive, vi satte dagsordnen og vandt støtte i befolkningen og i andre faggrupper. Vi havde stormøder, lokale og landsdækkende demonstrationer, som var med til at styrke sammenholdet og vise vores styrke. Samarbejde mellem alle lærerfagforeninger og andre offentlige ansatte fagforeninger blev udbygget og nogle støtteerklæringer fra LO fagforeningerne blev det også til. Alligevel udspillede den faglige aktivitet sig inden for rammerne af lærernes professionsideal og Den danske model, som den blev tolket af DLF. Vi ville gerne undervise ikke konflikte. Vi gav indrømmelser på alt undtagen forberedelsestid. Vi appellerede til dialogen og til modstandernes forståelse, uden rigtig at tro på den. Vi sagde nej tak til sympatistrejker. Vi bad regeringen om at gribe ind og slutte lockouten, selvom den samme regering havde startet lockouten. Kort sagt, vi blev aldrig rigtig farlige for regeringen og KL. Derfor kunne den forberede indholdet af regeringsindgrebet og gennemføre det på det passende tidspunkt lige før 1. maj. Vi spillede aldrig de trumfkort, som er indbygget i selve aftalesystemet, nemlig sympatikonflikten og udvidelse af konflikten. Vi inviterede aldrig til TRmøder landsdækkende eller lokale for at invitere hele fagbevægelsen ind i kampen. Vi havde heller ingen plan for, hvad vi ville gøre, når regeringen greb ind i overenskomsten. Lærerkonflikten Regeringen bliver mere og mere ligegyldig overfor sine vælgere og har valgt at se stort på sine dårlige meningsmålinger. Regeringens krisepolitik er sat på skinner, og der skal meget til for at ændre den. Indtil lærerlockouten havde regeringen kun angrebet svagere grupper som arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Nu er den også lykkedes med at vinde over en stærk og velorganiseret faggruppe som lærerne. Regeringen er ikke færdig med sin krisepolitik. Og det er KL heller ikke.. Angrebene vil fortsætte. Uanset hvem, det rammer næste gang, så er lærernes kamp et skoleeksempel på, at en aktiv og synlig modstand kan vinde sympati i befolkningen og solidaritet fra andre arbejdere. Men den er også et skoleeksempel på, at hvis ikke den solidaritet omsættes til aktiv handling gennem f.eks. sympatistrejker, så kan man ikke vinde. Næste gang vil vi sandsynligvis skulle tage stilling til om vi skal sympatikonflikte med FOA, BUPL Lærerne i et krydspres Fra august 2014 har DLF ingen aftale om vores arbejdstid. Vi har lov 409. Den giver den enkelte lærer nogle rettigheder. Vi skal udfordre lov 409 kollektivt på den enkelte skole og i kommunen. Vi skal kæmpe for at få en kollektiv arbejdstidsaftale med tid til forberedelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi arbejde efter lovens bogstav Det bliver en helt ny og svær situation for alle. Så det er vigtigt, at vi forbereder os på den situation og sender et klart signal til byrådets politikere, forældre mv. om, hvad konsekvensen kan blive. Vi har også arbejdsmiljøloven, som giver den enkelte lærer nogle rettigheder. Dem skal vi også i fællesskab kæmpe for bliver overholdt. Desværre gives der alt for ofte dispensation for loven. Endelig træder den ny folkeskolelov i kraft, og de kommunale besparelser fortsætter. I dette krydspres har vi brug for at fortsætte og udvikle det fællesskab, som vi opbyggede under lockouten i foråret. Vi har brug for at udvikle de faglige klubber på hver enkelt skole, og vi har brug for at udbygge fællesskabet med de andre faggrupper på vores arbejdsplads.

7 Lovændring: Ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø i fokus Af Dennis Vikkelsø, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening Med en lovændring i foråret fik et bredt flertal i Folketinget præciseret, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø ligestilles i Arbejdsmiljøloven. Lovændringen er særligt rettet mod vores job som lærere, efter at Arbejdstilsynet har konstateret, at vi har større risiko for psykiske arbejdsmiljøproblemer, herunder særligt: rejser tvivl om dette. Flere oplever, at der er blevet ryddet op og lavet forskellige lister, mens det psykiske arbejdsmiljø behandles utilstrækkeligt. Og trivselsundersøgelsen tages slet ikke alvorlig nok i certificeringen, nævnes det. Eller som en AMR siger: Vores trivselsundersøgelse er ildrød, og nu hænger der en grøn kongekronesmiley og griner ad os hver morgen, når vi møder ind. Hvad mon det lige gør ved arbejdsmiljøet? at det gælder både psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Skulle der sidde ledere, der ikke magter at tage ansvaret på sig at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, må det forventes, at der ydes den nødvendig hjælp og i sidste ende kan det resultere i meget dyrt påbud fra Arbejdstilsynet. Det kan ikke betale sig ikke at gøre noget. Et elendigt psykisk arbejdsmiljø har alt for store menneskelige og økonomiske konsekvenser! problemer med vold og trusler høje følelsesmæssige krav mobning tidspres, som kan føre til stress Alt sammen forhold, der kan få alvorlige konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Lovændringen kan få dyre konsekvenser for Odense kommune og de enkelte arbejdspladser, for en lovændring betyder jo ikke, at det samtidig bliver nemmere at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø det er stadig rigtig svært, og med en lov om lærernes arbejdstid oveni og en folkeskolereform i vente, bliver udfordringerne kun større. Certificering af skolerne Nu har vi ligestillingen via loven. Det er et positivt første skridt. Der er dog stadig et stykke vej til den reelle ligestilling. Det vil kræve helt særlige indsatser fra kommunerne og de enkelte arbejdspladser. Odense kommune er i gang med en arbejdsmiljøcertificering af de enkelte arbejdspladser. Intentionerne er gode. Men spørgsmålet er, om en certificering også kan rumme det psykiske arbejdsmiljø. Mange AMR Nye udfordringer i vente Loven om lærernes arbejdstid og folkeskolereformen giver nye udfordringer til det psykiske arbejdsmiljø. På dette års Sorø-møde gav undervisningsminister Christine Antorini udfordringen ekstra styrke. Hun blev stillet spørgsmålet: Når lærerne skal undervise mere, hvilke opgaver skal vi så ikke længere løse. Til dette svarede hun, at hun aldrig selv ville stille sig det spørgsmål, hvis hun var medarbejder. Hun ville selv løse det. Samtidig melder skoleledernes formand Anders Balle ud, at han forventer, at de forskellige team på skolen tildeles en række opgaver, som de så selv må fordele imellem sig. Det kræver ansvar og indsats af både arbejdsgiver og skoleleder at sikre et godt arbejdsmiljø. Det skal vi forvente af dem og forlange, at de sikrer. Det løses ikke ved at smide store prioriteringsopgaver tilbage i hovedet på lærerne, når det bliver for svært. I Arbejdsmiljøloven kræves det, at arbejdsgiveren til enhver tid sørger for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Og nu med en præcisering af, Faktaboks: Arbejdsmiljø i tal I Arbejdsskadestyrelsens seneste opgørelse over erhvervssygdomme ligger psykiske sygdomme trist i toppen. Af de over anmeldte erhvervssygdomme har mere end hver femte det psykiske område som begrundelse. En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at psykisk belastede arbejdssituationer årligt koster: hospitalsindlæggelser at hver femte førtidspensionering kan relateres til en psykiske arbejdsbelastning at dødsfald årligt har relation til et elendigt psykisk arbejdsmiljø Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har altså store menneskelige konsekvenser - og så er det dyrt. FTF anslår, at det koster i omegnen af 30 mia. kr. årligt! 7

8 Debat: Logikken ophæves DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 8 Den aftalte sammenhæng mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver, som den er set i en historisk sammenhæng, er væk. Men det nye er jo, at det løser ledelsen! Af Niels Munkholm Rasmussen Medlem af styrelsen i Odense Lærerforening og af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Der har historisk set egentlig altid været en logisk sammenhæng mellem lærerens undervisningstimetal, og hvad der i øvrigt skulle udføres af lærerarbejde. Men med det nylige lovindgreb ophæves logikken. Med næste års fejring af folkeskolens 200-års fødselsdag er det nærliggende at starte med se på datidens undervisningstimetal. Siden 1814 og helt frem til 1961 skulle lærerne undervise i 36 timer om ugen. Dog i den forståelse, at skoleåret var kortere end i vore dage, og at der kunne være nogle få timereduktioner. En af reduktionerne var den nu forkætrede aldersreduktion, der blev besluttet tilbage i 1921, som en del af sparekommissionens forslag. Dengang ville staten gerne spare på tjenestemandspensionen ved at lærere fortsatte efter at de var fyldt 60 år. Lidt af provenuet blev som lokkemad brugt til at give de ældre lærere en nedsat undervisningsforpligtigelse. Den del af historien gik i øvrigt helt tabt i arbejdsgivernes propaganda under lockouten i april måned. Når de 36 timers undervisning kunne gå an i 147 år, hænger det sammen med, at der ikke var de store ændringer i lærernes opgaver. Undervisningen i skolens fag var opgaven, og der var ikke pålagt særlige hensyn til eleverne, deres forældre eller andre samfundsopgaver. Datidens skole hentede sine pædagogiske forbilleder i militæret og i kirken. Lektiegennemgang og de samme lærebøger, der blev fulgt side for side år efter år, var sammen med enkeltmandsoverhøring undervisningens metode. Eleverne havde lært noget, når de ved overhøringen viste, at de kunne deres lektie, dvs. at de kunne gentage, hvad læreren havde fortalt, eller hvad der stod i bogen. For godt hundrede år siden skete der dog forbedringer ved, at klasseundervisningen vandt stor udbredelse. Ernst Kaper beskrev i 1903 den nye metode således: Den organiserede klasseundervisning giver læreren et tryllemidel i hænde, som kan få søvnen til at svinde som dug for solen, drivfjederen for eleverne, ikke blot til opmærksomhed, men til stadig aktivitet, er den enkeltes mulighed for at give sin viden, forståelse eller iagttagelse luft ved hvert eneste spørgsmål, læreren stiller. Først med den nye skolereform i 1958 og den Blå betænkning fra 1960 sker der en nedsættelse af lærernes ugentlige undervisningstimetal til 32 timer. Det var den elevcentrerede holdning i loven, der vandt indpas. Undervisningen skulle i højere grad end hidtil tilpasses den enkelte elevs standpunkt, evner og interesser. Loven fremhævede også skolens opdragende funktion, der gjorde en nær personlig kontakt mellem læreren og den enkelte elev nødvendig. Der blev derfor også et øget behov for kontakt til elevernes hjem. Disse nye opgaver, som jo rakte langt ud over det at formidle fagenes stof til eleverne, betød, at lærernes undervisningsforpligtigelse logisk nok blev nedsat, nu til 32 ugentlige lektioner. I løbet af 1960 erne sker der mange samfundsændringer. De kommer til at spille en rolle i forhold til lærernes nye vilkår i tjenestemandsreformen fra 1970, hvor lærerne fik 27 ugentlige skematimer. Heri indgår den generelle nedsættelse af arbejdsugen fra de 48 timer til efterhånden 40 timer, og der kom 5-dagesuge i I 1960 ernes skole betød de mange flere elever i overbygningen og inden for specialundervisningen, at en aftalt timereduktion var vokset. Den blev nu fjernet eller reduceret, så det alt i alt endte med de 27 skematimer. Derudover blev der til socialpædagogiske opgaver i forbindelse med skolens elever afsat 250 timer om året. Frem mod år 2000 er der generelt ikke de store ændringer i forhold til lærernes ugentlige undervisningsforpligtigelse. Den reduceres lidt ved udvidelse af ferier på arbejdsmarkedet, og i 1992 kom den forkætrede UFØ-aftale ved lærernes overflytning til kommunerne. For lærerne øges undervisningsbelastningen efter år Der stilles stadig større faglige krav, og der kommer flere elever i klasserne samtidig med at mange elever, der tidligere gik i specialklasse, nu skal inkluderes i den almindelige undervisning. Dertil kommer kommunernes besparelser på skolebudgetterne med en løbende forøgelse af undervisningstimetallet for den almindelige lærer. Med dette års lovindgreb ændres der fundamentalt i forhold til lærernes undervisningsforpligtigelse. Nu skal lærerne være mere sammen med eleverne. Det skal ske uden hensyntagen til store krav til undervisningsdiffe-

9 rentiering, inklusion, stramme faglige krav til undervisningens resultater og højere klassekvotienter. Alt sammen forhold der øger lærernes behov for forberedelse for at kunne sikre undervisningens kvalitet for alle elever. Så er det, at logikken ophæves. Den aftalte sammenhæng mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver, som den er set i en historisk sammenhæng, er væk. Samtidig skal lærerne fremover under fuld ledelse. Der skal gøres op med lærernes medledelse af undervisningen. Finansministeriet skriver klart, at det er ledelsen, der har den fulde ledelsesret og dermed også ledelsespligt over tilrettelæggelsen af lærernes undervisningstid. Staten og kommunernes holdning er tilsyneladende, at folkeskolens lærere kan løse stadig flere undervisningsopgaver, samtidig med at selvsamme skole er et kommunalt spareprojekt. Lærerne kommer til at stå tilbage med en enorm grænseløs opgave under vanskelige arbejdsforhold. Men det nye er jo, at det løser ledelsen! Debat: Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder lignende spille ind på forudsætningerne for undervisningen. Men også små episoder i løbet af en skoledag som for eksempel: Hvorfor var der ikke nogen, der ville lege med mig i frikvarteret i dag? har betydning for modtageligheden og dermed kvaliteten af indlæringen hos eleven. Dagsformen: søvn, kost, motion og hjemmeforhold spiller ligeledes ind. Vi er altså mennesker, der arbejder med mennesker i al sin forunderlige og fantastiske mangfoldighed. Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder". DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 9 Tanker om forberedelse, skrevet i en lockout-tid Af Hanne Løvetofte og Joan Hansen, lærere, Risingskolen Forberedelse har været en del af stridspunkterne i overenskomstforhandlingerne mellem KL og DLF. Det har vi hørt mange udsagn om fra flere sider i den forløbne tid. Vi hører bl.a. sagt, at en erfaren lærer bør bruge kortere forberedelsestid end en uerfaren lærer. Dette indebærer en tankegang om, at et engang forberedt undervisningsforløb kan genbruges senere. Dette har fået os til at reflektere over vores egen forberedelse og vores egen praksis. Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder" For os at se foregår forberedelse i en kontekst, der rummer mindst 4 dimensioner: 1. læreren som afsender/ formidler/vejleder/rollemodel 2. selve det faglige stof 3. eleven som modtager 4. selve rummet, undervisningen foregår i. Alle 4 parametre er variable. Den menneskelige bundklang kan variere fra dag til dag, sågar fra time til time afhængig af et væld af faktorer, som vi jo alle kender. For læreren og eleven kan store livsspørgsmål som skilsmisse, sygdom, dødsfald og Disse ord er fra K. E. Løgstrups "Den etiske fordring" (1956). Det enkelte jegs holdning er med til at bestemme, om det andet menneskes verden bliver lys eller mørk, truende eller tryg, og på den måde besidder "jeg" og alle andre en magt, som skal forvaltes. Vi står med valget om at drage omsorg eller ødelægge. Erkendelse af at jeg i en eller anden udstrækning er medbestemmende over den andens liv, fører til konklusionen om, at jeg skal varetage det liv, jeg står over for, fordi mine handlinger her og nu ikke kan godtgøres senere - hverken af mig selv eller af andre. Specielt i relationen mellem et barn og en voksen gælder det, at den voksne holder et andet menneskes skæbne i sine hænder.

10 DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 10 Det skal tænkes med i planlægningen. Vi skal have så meget med i vores menneskelige, pædagogiske og faglige rygsæk, at vi skal kunne ændre og justere på en oprindelig planlægning, hvis det vurderes nødvendigt af menneskelige årsager. Mennesker er hele tiden i udvikling og bevægelse, det tænker vi med, når vi planlægger. Læreren God undervisning forudsætter, at læreren kender sig selv, tør sætte sig selv i spil, bruge sig selv og være autentisk. At kende sig selv - med det mener vi at kende det indre stof. Altså kende egne tanker og tankemønstre. Kende egne følelser og følelsesmæssige reaktioner på forskellige situationer. En anden ting, en lærer skal kunne, er at udvise empati. Empati er forudsætningen for at kunne skabe trivsel. Læring handler bl.a. om at kunne bruge relationen som et aktiv og kunne mærke, hvad eleverne har brug for, for at de kan gøre deres bedste og lære mest muligt. Jo bedre læreren kender sig selv, jo bedre kan han/hun møde og støtte eleven. Det kræver nærvær i situationen. Hele denne dimension er delvis skjult, fordi den er privat, den foregår hos og i den enkelte. Men hvornår lærer man så sig selv at kende, og hvornår udvikler man sig? Det gør vi lærere bl.a. i de pædagogiske og faglige samtaler mellem kollegaer, vores ledere, andre faggrupper, eksperter og forældre. Vi udvikler os også på kurser, konferencer, efteruddannelse, og når vi privat melder os til kurser, til foredrag og lignende. Dette arbejde med at kende sig selv foregår både i og uden for arbejdstid og i og udenfor arbejdspladsen. Sagt med andre ord er den personlige udvikling i spil hele tiden i en eller anden grad. Ligesom tanker om arbejde kan opstå i mange forskellige situationer: Mens man står og skræller kartofler, går en tur i skoven eller er på ferie, kan man pludselig få en idé til et undervisningsforløb, som så efterfølgende kræver detaljeret forberedelse. Selve det faglige stof Så er der selve det faglige stof, dét vi skal formidle til eleverne. De forskellige fag har forskelligt indhold, forskellige fagområder og metoder. Der er blevet lagt flere og flere kundskabsområder ind i flere fag. Målene er blevet forøget, uden at timetallet er øget. Det stiller yderligere krav til god forberedelse og kan risikere at efterlade faglæreren i en situation, hvor vedkommende ikke kan nå sit stof, selv med god forberedelse. Det er selvfølgelig afgørende, at læreren kan sit stof og kender sit fag. Jo mere man kan sit fag, jo mere åbner det sig op, og jo flere muligheder har man for at vælge temaer, delemner og metoder og dermed gøre undervisningen spændende og vedkommende for eleverne. Jo mere viden og faglig indsigt jo mere levende og nuanceret en undervisning kan man levere. Men det kræver stadig forberedelse. Eleven Det er eleven, læringen og formidlingen rettes imod. Elever er forskellige og lærer på forskellig vis. De har forskellige kompetencer, personligheder, temperamenter, baggrunde, interesser og vilkår. Vi skal både tage hånd om den enkelte og socialisere dette individ ind i et fælleskab. Læreren skal altså sikre den enkelte elevs læring, progression og trivsel sideløbende med at holde et fælles fokus på hele klassens trivsel. Det betyder, at vi skal se, høre og svare hver enkelt elev helst hver dag, plus at vi skal støtte op om og styrke klassefællesskabet. Vi skal oparbejde en klasseidentitet, hvor alle har deres ligeværdige plads. Fælleskabsfølelse og kendskab til hinanden og hinandens vilkår i livet giver større tolerance og kan modvirke mobning. Vi skal kende og udnytte det enkelte barns styrker og potentialer for at kunne undervise dér, hvor barnet er og bygge ud derfra. Med udgangspunkt i denne viden om eleven og klassen orienterer vi os i materialesamlinger og vurderer og vælger det bedst egnede stof til den enkelte og klassen. Når stoffet er valgt, skal der tages stilling til, hvordan der arbejdes med dette stof, så det åbner sig for eleverne, og så eleverne åbner sig for stoffet. Når vi går ind til en lektion, har vi på forhånd planlagt, hvilken organisationsform af klassens elever vi vil bruge. Vi kan bringe flere organisationsformer i spil i samme lektion. Overvejelserne om organisering af undervisningen går på elevernes faglige læring, deres individuelle trivsel og indbyrdes relationer. Hvordan får vi elevrelationer og arbejdsrelationer i netop denne lektion i dette fag til at lykkes? Hvilke dele af undervisningsindholdet er bedst egnet til fællesarbejde i klassen, individuelt arbejde, pararbejde eller gruppearbejde? Det siger sig selv, at jo mere varieret elevgruppen er i forudsætninger og kompetencer, jo større krav stiller det hele vejen rundt til viden, erfaring, forberedelse, udførelse og efterbearbejdning. Rummet omkring undervisningen Her tænker vi selve klasserummet, faglokaler, nærmiljø og det praktiske, der skal til, for at undervisningen kan gennemføres, men også samtaler med forældre, andre faggrupper og sociale myndigheder. Der skal bookes faglokaler, undervisningsmaterialer, efterprøves computerprogrammer og websteder. Der skal udarbejdes elevplaner, aktivitetsplaner, årsplaner. Der skal informeres om, udføres og evalueres på obligatoriske og selvvalgte test. Samarbejdes med for-

11 ældre, afholdes skole-hjem-samtaler. Alt dette kører sideløbende og supplerende med den fag-faglige forberedelse til den enkelte lektion på skemaet. Og hvad så? Vi blev selv helt forpustede, da vi sad og skrev dette. Det er vigtigt for os at pointere, at det ovenstående tænker vi som det ideelle. Vi forbereder os hver dag på at gøre det, så godt vi kan inden for vores egne evner og formåen og inden for de fysiske og formelle rammer, der er. Vi går på arbejde med ønsket om at gøre det bedst mulige for vores elever. Vi har en jævnlig dialog med os selv om, hvorvidt vi gør det godt nok. En meget brugt vej at gå for at gøre det godt nok er megen forberedelse. Vores pointe er, at undervisning, som forberedelsen retter sig imod, foregår i en kontekst, der hele tiden er i bevægelse. Læreren udvikler sig gennem sit arbejdsliv, fagene udvikler sig, de faglige krav forandres, og eleverne vokser op fra at være små 0. klasser til store teenagere på vej ind i voksenlivet. Altså det, vi forbereder os ind i, er dynamisk. De elever, man retter sin undervisning mod, er ikke de samme fra klasse til klasse og fra år til år. Det kan godt være, at dele af stoffet er det samme, men man retter det til efter den aktuelle elevgruppe. Man kunne godt forestille sig at genbruge - lad os sige - et forløb om Tove Ditlevsen i overbygningen. Men man ville hurtigt løbe ind i, at justeringer ville være nødvendige for at ramme den aktuelle elevgruppes interesser, forudsætninger og kunnen. Vores faglige stof er ikke statisk. Vi er underlagt folkeskolens formålsparagraf og de enkelte fags centrale kundskabs- og færdighedsområder, dvs. slutmål, men vejene mod målet er talrige, og lærerne har frihed til ud fra faglige begrundelser at vælge den måde og de materialer, der bedst opfylder de faglige krav. Nogle lærere bliver inspireret af og bruger forlagsproducerede materialer, andre finder selv det faglige stof under selvformulerede overskrifter rettet mod de aktuelle elever eller gør begge dele. Det er i høj grad i denne faglige kontekst, at læreren har mulighed for at arbejde med personligt lederskab, at være innovativ og kreativ. Her er det sjovt at være. Her oplever vi energi, og her får vi energi. Her kan vi mærke vores egen passion. Alt dette gør, at eleverne får lyst til at være i læringsrummet sammen med os og følge os på læringens vej. Her falder det hele på plads og giver mening. Med andre ord er forberedelse en altafgørende del af vores pædagogiske praksis og vores faglige selvforståelse. Når vi hører, at man vil ændre på forberedelsestiden, tror vi, at lærerne frygter at miste noget af det væsentligste i vores gerning, nemlig muligheden for at levere god, spændende, inspirerende og faglig kvalificeret undervisning til glæde for eleverne - men også til glæde for os selv. De to ting hænger uløseligt sammen. Vi frygter at komme til at skulle levere samlebånds-undervisning, der ikke er præcist nok rettet mod eleverne. Hvis der sker, så kan man frygte, at glæden, engagementet og lysten slukkes, og hvad er så tilbage? Nytænkning af forberedelse? Skal forberedelse nytænkes, har vi behov for dialog og forståelse for kompleksiteten i, hvad undervisning er. Vi oplever stor gavn af selv at kunne bestemme, hvor og hvornår forberedelsen foregår. Ofte er det afgørende at få lagt luft og tid imellem selve undervisningsdelen og forberedelsen til næste dag, simpelthen for at kunne tænke klart. Den nuværende arbejdstidsaftale (A08. Red.) rummer tillid til, at denne arbejdsform bliver forvaltet ansvarligt af den enkelte lærer. Uanset hvor og hvornår forberedelsen ligger, er det med folkeskolelovens formål for øje. Vi er underlagt lovens rammer som vores øverste myndighed. For os er det store spørgsmål: Kan vi i fællesskab nytænke forberedelsen, så den får en form og et indhold, der er til gavn og glæde for både børn og voksne /elev og lærer? For at kunne svare på dette har vi behov for DIALOG. DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 11 Til Fraktion 4 i Odense Lærerforening Efterårets aktiviteter: 24. september kl : Vi skal møde gadepræsten Peter Thyssen 29. oktober kl : Tidligere leder af Carl Nielsen museet i Nørre Lyndelse, Hanne Christensen, fortæller om Carl Nielsen? november: Juletur. Datoen er ikke endeligt fastlagt, nærmere følger 10. december: Julemøde Alle møder finder sted på Skt. Klemensskolen.

12 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: 5000 Odense C Klaregade 7 1 Tlf Odense C Fax Tlf Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent Temanummer om byrådsvalget Tirsdag den 19. november er der byrådsvalg. Det er den dag, DIN stemme afgør, hvordan Odense Byråd bliver sammensat for de kommende fire år. LærerBLADET udkommer nogle dage før valget som et temanummer, hvor vi beskæftiger os indgående med den lokale skolepolitik. Temanummeret kommer på din skole senest fredag den 15. november, men kan læses på nettet allerede fra mandag den 11. november. Og deadline til bladet, hvis du skulle have lyst til at være med på debatsiderne, er den 2. november. fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Odense i bunden... 2 En sørgelig 9. plads... 3 Høringssvar: Vi undrer os... 4 Budgetkage på Flakhaven... 5 Debat: Lockouten Arbejdsmiljø i fokus... 7 Debat-tema: Forberedelse Til fraktion Redaktionen er afsluttet 9. september. Deadline til næste nummer: 2. november Oplag: 3200 stk. Tryk: Rosendahls A/S print.design.media

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Ø-POSTEN. Medlemsblad for Enhedslisten Odense Nr. 3-2013. 1. maj 2013 i Kongens Have Foto: Bjarne Speth Hansen

Ø-POSTEN. Medlemsblad for Enhedslisten Odense Nr. 3-2013. 1. maj 2013 i Kongens Have Foto: Bjarne Speth Hansen Ø-POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten Odense Nr. 3-2013 1. maj 2013 i Kongens Have Foto: Bjarne Speth Hansen BESTYRELSEN Kontaktperson: Ingelise Bech Hansen Fredensgade 26 5000 Odense C Tlf. 61 79 49 19

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2013 Giv folkeskolen din stemme Tirsdag d. 19. november skal vi igen til stemmeurnerne. Denne gang er det valg til landets kommunalbestyrelser og regionsråd,

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen

Man lærer for livet ikke for skolen. SFH en på Birkelundskolen Man lærer for livet ikke for skolen Skolebestyrelsesnyt september 2009 SFH en på Birkelundskolen Efter overflytningen fra klub Trekanten er nu både SFH 1 og SFH 2 samlet under samme tag på Birkelundskolen.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper

Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Et skridt i den rigtige retning betyder jo ikke, at man stopper Interview med Michael Ziegler, chefforhandler for KL, til bogen Lærernes kampe kampen for skolen Interviewer: Hanne Birgitte Jørgensen Hvad

Læs mere

Tidsregistrering - kom godt i gang!

Tidsregistrering - kom godt i gang! Tidsregistrering - kom godt i gang! Lige til historiebøgerne, hvorfor er det nu vi skal til at tidsregistrere? Det skal vi, fordi regnedrengene m/k i Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) var mere

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere