Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September Budget-gyser Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September 2013. Budget-gyser 2014. Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere"

Transkript

1 Medlemsblad fra Odense Lærerforening Nr. 5 September 2013 Budget-gyser 2014 Odense i bund med udgifter til skolen - og vil spare yderligere

2 Odense i bunden 2 Lige meget hvilken undersøgelse, tabel eller grafik, man i den senere tid har studeret, er konklusionen den samme: Odense ligger i den dårlige ende, i bunden, når det handler om, hvor mange penge der investeres i den kommunale folkeskole. Det er de lokale prioriteringer, det her handler om. Hvordan man vælger at fordele de penge, der kommer som skattekroner, bloktilskud eller som andre kommunale indtægter. Og kommuner, som man måske nok umiddelbart vil opfatte som mindre ressourcestærke end Odense, ligger altså på andre, højere placeringer i undersøgelserne. Det er et politisk ansvar, og snart er der kommunalvalg igen. Blandt de fynske kommuner ligger Odense langt under. Blandt de seks store byer, vi normalt sammenligner os med, ligger Odense langt under. På landsplan kommer Odense ind på en 9. plads. Men målt fra bunden! Og det er ikke småpenge, vi taler om: Mellem og kr. skulle Odense Kommune investere årligt for at nå på niveau med de øvrige 6-byer, vi normalt sammenligner os med. På et grafisk Danmarkskort (udarbejdet af Anvendt Kommunal Forskning/KORA), hvor kommunernes prioriteringer af udgiftsområderne markeres med farve, ligger Odense i den høje halvdel på administration, børnepasning, ældre/handicap samt kultur og fritid - men meget lavt på folkeskoleområdet. Og såfremt det kommunale budgetforslag for de kommende år, som i disse dage er til politisk behandling i og uden for Byrådssalen, vedtages, står den igen på enorme besparelser på skoleområdet i Odense. Gad vide, om man fremover er nødt til at udvikle helt nye tabelværktøjer for at kunne få resultatet fra Odense med i en undersøgelse? Odense satser nu på vækst. - Væksten er gået uden om Odense i længere tid, som der stod at læse i dagsordenen til et møde i Økonomiudvalget for nylig. Alligevel fortsætter den samme flerårige strategi med stillingsnedlæggelse og fyringer af lærere og andre offentligt ansatte. Måske var det på tide, at byrådets politikere for alvor tog en diskussion om, hvad der kan give vækst i Odense. Er man mon, som én af de ressourcestærke familier, kommunen håber at kunne tiltrække, helt og aldeles ligeglad med, hvor højt man prioriterer folkeskolen? Er der mon ikke tale om ægte bekymring, når nu forældre, der er valgt til at sidde i skolebestyrelserne, skoleledere og medarbejdere, der står ude i skolevirkeligheden hver dag, i deres høringssvar til Budget 2014 udtrykker sig eksempelvis således: - Vi ønsker at udtrykke betænkelighed omkring fastholdelse og forbedring af kvaliteten i skolen med stadig færre midler. Eller: - Vi henstiller derfor nu til, at de ansvarlige politikere opprioriterer skoleområdet, så Odense Kommune kommer på niveau med de øvrige kommuner i landet. Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene. Andre udpluk af høringssvarene kan læses andetsteds i bladet. Ovenstående citater dækker imidlertid udmærket indholdet i høringssvarene. Og så kan det altså undre, at Den Sammenhængende Skoledag - Odenses store satsning, byens svar på en folkeskolereform, før en sådan end er blevet vedtaget - skal søsættes med en nedprioritering. I Odense er skolereformen åbenbart et spareprojekt. Men folkeskolen kan jo, hvis man politisk vil den - vil prioritere og investere i den - blive en magnet for Odense, så væksten ikke længere går udenom. Så Odense for alvor kan rykke væk fra bunden. fl. Forsidefoto: 1. budgetbehandling onsdag den 18. september

3 Odense på en sørgelig 9. plads - fra bunden! Prioritering af folkeskolen vil være en magnet for Odense. Men der er yderligere besparelser i forslag til Budget Af Flemming Andersen De nyeste tal fra Økonomi og Indenrigsministeriet viser, at Odense Kommune i 2013 ligger på en sørgelig 9. plads fra bunden i forhold til, hvor meget politikerne vælger at investere i folkeskolen. Er Odense blevet skoleområdets Ryan Air, spørger Anne-Mette K. Jensen. I forhold til normalt sammenlignelige kommuner - de øvrige storbyer og fynske kommuner - skal Odense investere: kr. årligt for bare at nå på niveau med den lavest liggende af de øvrige storbyer, Aalborg kr. årligt for at nå på niveau med den lavest liggende af de øvrige fynske kommuner, Nyborg. Det huskes til kommunalvalget - Forhandlingerne om det kommunale budget for 2014 er godt i gang, og jeg vil opfordre alle partier i byrådet til at arbejde for flere resurser til skolen, siger formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette K. Jensen. - Når vi går til kommunalvalg i november er jeg sikker på, at både lærere og forældre vil huske, i hvilken udstrækning folkeskolen er blevet tilgodeset af partierne. Det nytter ikke med skåltaler og store ord om folkeskolen, hvis man ikke er villig til at betale prisen, siger Anne-Mette Jensen. 70 mio. kr. som endnu et sparemål I Odense lægges der op til yderligere besparelser på skoleområdet i forslaget til budget Sparemålet er på omkring 70 mio. kroner. Og det til trods for, at en ny analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) før sommerferien nåede frem til, at øgede udgifter i kommuner med relativt lave folkeskoleudgifter har positiv betydning for elevernes skolekundskaber. Analysen konkluderer desuden, at flere penge til undervisningen især har betydning for elever med svag social baggrund. Folkeskolen er også en magnet for kommunen - Når det nu er endnu mere tydeligt, at flere resurser til skolen har effekt på elevernes faglighed, er det helt ubegribeligt, at vi ligger så lavt i Odense Kommune. Jeg forventer, at dette bliver et hovedtema i efterårets valgkamp til kommunalvalget, forudser Odense Lærerforenings formand. Hun fortsætter: - Det kan ikke komme bag på

4 nogen, at elevernes faglige niveau bliver styrket, hvis kommunerne investerer i den lokale folkeskole. I Odense Kommune er der et stort behov for øgede investeringer. Odense Kommune taler igen og igen om øget vækst og befolkningstilvækst. Ingen taler om, at folkeskolen også er en magnet for Odense. Anne-Mette Jensen mener, at et vigtigt parameter for familier, der ønsker at bosætte sig, er, om der er en god skole for børnene. - Det er en helt forkert strategi at lægge sig i bund i forhold til, hvor meget man vil investere i børnenes skolegang. Dårligt afsæt for skolereform - Hvor længe vil medierne og vælgerne finde sig i Odense Kommunes svar om bedre og billigere, spørger Anne- Mette Jensen. - Det er uden sidestykke, hvis et politisk flertal vælger at gennemføre den nye skolereform med en ny budgetbesparelse på 70 mio. kr. oven i en bundplacering i forvejen. Selv hvis Odense Kommune vælger at tilføre de penge, der er afsat i Økonomiaftalen til skolereformen, vil skolereformens afsæt være en besparelse på et tocifret millionbeløb, understreger lærerformanden. - Til sammenligning har Århus Kommune meldt ud, at de regner med at skulle investere 250 millioner i forbindelse med den nye skolereform. Ovenpå sådan et skolebudget fristes man til at spørge, om Odense Kommune er blevet skoleområdets Ryan Air, lyder det fra Anne-Mette K. Jensen. Fakta: Nettodriftsudgifter i kroner pr. elev i kommunernes budgetter 2013: (kommuner nævnt i artiklen) Odense: Nyborg: Aalborg: Kommunegennemsnit: Laveste kommune, Skanderborg: Højeste kommune, Langeland: Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, 14. august Høring om Budget 2014: Forældre og medarbejdere undrer sig Den politiske nedprioritering af skoleområdet er veldokumenteret Vi ønsker at udtrykke betænkelighed Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene Høringssvar fra forældre og medarbejdere udtrykker både forundring, frustration og uforståenhed over budgetforslaget. Af Flemming Andersen - For os ude på skolen virker det fuldstændig uforståeligt, at Børn- og Ungeområdet igen skal rammes så voldsomt. At BUF skal finde besparelser for godt 200 mio. kr. ud af de 300 mio. kr. politisk besluttede besparelser, virker helt urimeligt! Sådan skriver medarbejderne på Sct. Hans Skole i deres udtalelse til Budget Men også fra skolebestyrelserne lyder der kritiske røster: - Rosengårdskolens bestyrelse noterer, at Odense Kommune fortsat vælger at nedprioritere skoleområdet i budgettet for Den politiske prioritering er skoleområdet er veldokumenteret, forsættes der i høringssvaret, som giver en række eksempler på dette. - Vi henstiller nu til, at de ansvarlige politikere opprioriterer skoleområdet. Hvis man ønsker en positiv udvikling i Odense, skal der investeres i børnene, skriver skolebestyrelsen på Rosengårdskolen. Bekymring og betænkelighed - Vi ønsker at udtrykke betænkelighed omkring fastholdelse og forbedring af kvaliteten i skolen med stadig færre midler, skriver Højmeskolens MEDudvalg, som bakkes op i dette af skolebestyrelsen på Ejerslykkeskolen: - Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke bekymring for folkeskolens generelle evne til fortsat at præstere gode resultater i stadig strammere rammebetingelser. På Munkebjergskolen er bestyrelse og MED-udvalg enige i en bekymring for, hvordan skolens kerneopgaver kan løses med de økonomiske rammer, der lægges op til. - Største forandring i nyere tid - Det er ærgerligt, at den kommunale økonomi er så anstrengt i en tid, hvor skolen er under de største forandringer i nyere tid. Der er bekymring for, om den hverdag, der kan skabes for børnene, bliver af en sådan kvalitet, at de har optimale muligheder for at udvikle sig, skriver MED-udvalget på Agedrup Skole. Høringssvarene kan læses på Her kan du også læse høringssvaret fra Odense Lærerforening.

5 MØD OP, når budgetkagen skæres! Onsdag den 18. september kl. 15 går Odense Byråd i gang med at skære kagen for det kommende budget. Fra kl en time før budgetbehandlingen starter - står Odense Lærerforening på Flakhaven. Vi sætter fokus på, hvordan budgetkagen skæres, og der deles selvfølgelig ud af samme kage. Desuden deles der flyers ud med korte og præcise budskaber om vores holdning til kommunens manglende prioritering af folkeskoleområdet Herefter inviteres til distriktsvise medlemsmøder. Din tillidsrepræsentant ved mere om tid og sted. Du kan også se det på Debat: Lærerne tabte det første slag hvordan vinder vi det næste? 5 Af Lene Junker, Rosengårdskolen Lærerne blev banket på plads og i arbejde igen den 25. april. Det skete ved et hurtigt, men velforberedt 74 siders lovindgreb, som stort set opfyldte arbejdsgivernes ønsker. De hasteindkaldte protestmøder i København, Århus og Odense viste, at lærerne var vrede og frustrerede, men ikke splittede og knækkede. Den 25. april blev der trukket en streg i sandet intet vil blive som før. Jeg synes, vi burde have haft en fælles opsamling på lockouten i løbet af maj måned. Det fik vi desværre ikke. Jeg har derfor stillet mig selv følgende spørgsmål: Hvad har vi lært og hvordan ruster vi os til fremtidige kampe? Her er så mit bidrag til en fælles opsamling, som jeg forventer kommer. Ideologisk offensiv mod offentligt ansatte og velfærden Ingen offentligt ansatte havde store forventninger til OK 13. Men det havde arbejdsgiverne i KL og regering til gengæld. De var velforberedte og gik målrettet efter alle undervisere, men især folkeskolelærerne og Danmarks Lærerforening (DLF), som den stærkeste fagforening. Som optakt til forhandlingerne kørte regering og KL en ideologisk offensiv mod lærerne. Det blev suppleret med trusler om lockout og regeringsindgreb, hvis vi ikke makkede ret. DLF reagerede defensivt på truslerne, men besluttede så at holde en række medlemsseminarer kaldet handling giver forvandling Det kick startede en modoffensiv, hvor aktive lærere organiserede synlige aktiviteter af enhver slags. Den arbejdstidsaftale, som KL og regeringen ønsker, er et stykke papir, hvor der står 1924 timer. Det er så op til skolelederne alene at bestemme, hvornår timerne skal afvikles, og hvad der skal laves. Sådan en aftale har underviserne på professionshøjskolerne, og sådan en aftale indgik gymnasielærernes fagforening desværre midt i februar. Den 28. februar brød forhandlingerne sammen, uden at der rigtig havde været nogen. KL og regeringen varslede lockout med virkning fra 2. april. Den gjaldt folkeskolelærere, friskolelærere, lærere i ungdomsskoler, produktionsskoler, AMU-centre mv. Lærerne er de første hvem bliver de næste? Derefter startede der langsomt et samarbejde mellem alle de lockoutede lærergrupper på topplan, og på gulvplan opdagede vi hinanden som lockouttruede kollegaer. KTO s (Kommunale Tjenestemænds Organisation) og Sundhedskartellets støtteerklæring og tilbageholdelsen af at underskrive deres overenskomst var et overraskende og glædeligt udtryk for solidaritet, som viste den voksende forståelse for at lærerne er de første hvem bliver de næste?

6 6 Et landsdækkende TR-møde samler 2000 i starten af marts det booster lærernes selvtillid forud for forhandlingerne i Forligsinstitutionen. SAS kabinepersonale laver støttedemonstration foran Forligsinstitutionen og åbner op for sympati og støtte fra andre faggrupper. Samtidig vokser sympatien for lærerne i befolkningen. Den 20. marts indkalder DLF og de øvrige offentligt ansattes faglige organisationer til demonstration i Ålborg, Århus, Odense, København og Rønne. Det bliver en bragende succes. Farvel til gammelt nag og splittelse blandt offentlige ansatte og goddag en ny solidaritet under udvikling. Lærernes popularitet og selvtillid vokser. Situationen har skiftet totalt på 3 måneder. Forhandlingerne i forligsinstitutionen fører ingen vegne. DLF tilbyder den ene indrømmelse efter den anden, uden at KL gør mine til at ville indgå et forlig. Lockout arbejdsgivernes offensive våben i den danske model Da lockouten bliver en realitet, suppleres den med en offensiv annoncekampagne og udmeldinger fra KL og regering. Erik Nielsen, KL s socialdemokratiske formand, siger på KL s årsmøde: Danmarks Lærerforening er fanget i en tidslomme fra det forrige århundrede. Bjarne Corydon siger han vil gøre op med utidssvarende privilegier, der udgør en afgørende barriere for at give vores børn og unge den bedst mulige uddannelse I løbet af lockouten afsløres regeringens masterplan: At frigøre ressourcer ved at forringe løn og ansættelsesvilkår for alle offentlige ansatte, angribe den kollektive aftaleret og svække de faglige organisationer. Lærerne er de første dernæst kommer turen til alle andre offentlige ansatte. Hvad var lærernes våben? Lærerne havde mange gode kort på hånden, og rigtig mange af dem blev flittigt brugt, og der blev taget mange stik hjem. Først og fremmest er DLF en stærk og velfungerende fagforening, hvor 97 % er organiseret, og vi havde mange penge at konflikte for. Vi havde en god sag: Tid til forberedelse, kvalitet i undervisningen, ordentlige arbejdsvilkår og demokrati på arbejdspladsen. Under lockouten blev frustration og vrede vendt til kollektiv handling. Lockouten satte nye standarder for den faglige aktivitet. Rigtig mange var aktive, vi satte dagsordnen og vandt støtte i befolkningen og i andre faggrupper. Vi havde stormøder, lokale og landsdækkende demonstrationer, som var med til at styrke sammenholdet og vise vores styrke. Samarbejde mellem alle lærerfagforeninger og andre offentlige ansatte fagforeninger blev udbygget og nogle støtteerklæringer fra LO fagforeningerne blev det også til. Alligevel udspillede den faglige aktivitet sig inden for rammerne af lærernes professionsideal og Den danske model, som den blev tolket af DLF. Vi ville gerne undervise ikke konflikte. Vi gav indrømmelser på alt undtagen forberedelsestid. Vi appellerede til dialogen og til modstandernes forståelse, uden rigtig at tro på den. Vi sagde nej tak til sympatistrejker. Vi bad regeringen om at gribe ind og slutte lockouten, selvom den samme regering havde startet lockouten. Kort sagt, vi blev aldrig rigtig farlige for regeringen og KL. Derfor kunne den forberede indholdet af regeringsindgrebet og gennemføre det på det passende tidspunkt lige før 1. maj. Vi spillede aldrig de trumfkort, som er indbygget i selve aftalesystemet, nemlig sympatikonflikten og udvidelse af konflikten. Vi inviterede aldrig til TRmøder landsdækkende eller lokale for at invitere hele fagbevægelsen ind i kampen. Vi havde heller ingen plan for, hvad vi ville gøre, når regeringen greb ind i overenskomsten. Lærerkonflikten Regeringen bliver mere og mere ligegyldig overfor sine vælgere og har valgt at se stort på sine dårlige meningsmålinger. Regeringens krisepolitik er sat på skinner, og der skal meget til for at ændre den. Indtil lærerlockouten havde regeringen kun angrebet svagere grupper som arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Nu er den også lykkedes med at vinde over en stærk og velorganiseret faggruppe som lærerne. Regeringen er ikke færdig med sin krisepolitik. Og det er KL heller ikke.. Angrebene vil fortsætte. Uanset hvem, det rammer næste gang, så er lærernes kamp et skoleeksempel på, at en aktiv og synlig modstand kan vinde sympati i befolkningen og solidaritet fra andre arbejdere. Men den er også et skoleeksempel på, at hvis ikke den solidaritet omsættes til aktiv handling gennem f.eks. sympatistrejker, så kan man ikke vinde. Næste gang vil vi sandsynligvis skulle tage stilling til om vi skal sympatikonflikte med FOA, BUPL Lærerne i et krydspres Fra august 2014 har DLF ingen aftale om vores arbejdstid. Vi har lov 409. Den giver den enkelte lærer nogle rettigheder. Vi skal udfordre lov 409 kollektivt på den enkelte skole og i kommunen. Vi skal kæmpe for at få en kollektiv arbejdstidsaftale med tid til forberedelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi arbejde efter lovens bogstav Det bliver en helt ny og svær situation for alle. Så det er vigtigt, at vi forbereder os på den situation og sender et klart signal til byrådets politikere, forældre mv. om, hvad konsekvensen kan blive. Vi har også arbejdsmiljøloven, som giver den enkelte lærer nogle rettigheder. Dem skal vi også i fællesskab kæmpe for bliver overholdt. Desværre gives der alt for ofte dispensation for loven. Endelig træder den ny folkeskolelov i kraft, og de kommunale besparelser fortsætter. I dette krydspres har vi brug for at fortsætte og udvikle det fællesskab, som vi opbyggede under lockouten i foråret. Vi har brug for at udvikle de faglige klubber på hver enkelt skole, og vi har brug for at udbygge fællesskabet med de andre faggrupper på vores arbejdsplads.

7 Lovændring: Ligestilling af psykisk og fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljø i fokus Af Dennis Vikkelsø, medlem af styrelsen i Odense Lærerforening Med en lovændring i foråret fik et bredt flertal i Folketinget præciseret, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø ligestilles i Arbejdsmiljøloven. Lovændringen er særligt rettet mod vores job som lærere, efter at Arbejdstilsynet har konstateret, at vi har større risiko for psykiske arbejdsmiljøproblemer, herunder særligt: rejser tvivl om dette. Flere oplever, at der er blevet ryddet op og lavet forskellige lister, mens det psykiske arbejdsmiljø behandles utilstrækkeligt. Og trivselsundersøgelsen tages slet ikke alvorlig nok i certificeringen, nævnes det. Eller som en AMR siger: Vores trivselsundersøgelse er ildrød, og nu hænger der en grøn kongekronesmiley og griner ad os hver morgen, når vi møder ind. Hvad mon det lige gør ved arbejdsmiljøet? at det gælder både psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Skulle der sidde ledere, der ikke magter at tage ansvaret på sig at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, må det forventes, at der ydes den nødvendig hjælp og i sidste ende kan det resultere i meget dyrt påbud fra Arbejdstilsynet. Det kan ikke betale sig ikke at gøre noget. Et elendigt psykisk arbejdsmiljø har alt for store menneskelige og økonomiske konsekvenser! problemer med vold og trusler høje følelsesmæssige krav mobning tidspres, som kan føre til stress Alt sammen forhold, der kan få alvorlige konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø. Lovændringen kan få dyre konsekvenser for Odense kommune og de enkelte arbejdspladser, for en lovændring betyder jo ikke, at det samtidig bliver nemmere at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø det er stadig rigtig svært, og med en lov om lærernes arbejdstid oveni og en folkeskolereform i vente, bliver udfordringerne kun større. Certificering af skolerne Nu har vi ligestillingen via loven. Det er et positivt første skridt. Der er dog stadig et stykke vej til den reelle ligestilling. Det vil kræve helt særlige indsatser fra kommunerne og de enkelte arbejdspladser. Odense kommune er i gang med en arbejdsmiljøcertificering af de enkelte arbejdspladser. Intentionerne er gode. Men spørgsmålet er, om en certificering også kan rumme det psykiske arbejdsmiljø. Mange AMR Nye udfordringer i vente Loven om lærernes arbejdstid og folkeskolereformen giver nye udfordringer til det psykiske arbejdsmiljø. På dette års Sorø-møde gav undervisningsminister Christine Antorini udfordringen ekstra styrke. Hun blev stillet spørgsmålet: Når lærerne skal undervise mere, hvilke opgaver skal vi så ikke længere løse. Til dette svarede hun, at hun aldrig selv ville stille sig det spørgsmål, hvis hun var medarbejder. Hun ville selv løse det. Samtidig melder skoleledernes formand Anders Balle ud, at han forventer, at de forskellige team på skolen tildeles en række opgaver, som de så selv må fordele imellem sig. Det kræver ansvar og indsats af både arbejdsgiver og skoleleder at sikre et godt arbejdsmiljø. Det skal vi forvente af dem og forlange, at de sikrer. Det løses ikke ved at smide store prioriteringsopgaver tilbage i hovedet på lærerne, når det bliver for svært. I Arbejdsmiljøloven kræves det, at arbejdsgiveren til enhver tid sørger for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Og nu med en præcisering af, Faktaboks: Arbejdsmiljø i tal I Arbejdsskadestyrelsens seneste opgørelse over erhvervssygdomme ligger psykiske sygdomme trist i toppen. Af de over anmeldte erhvervssygdomme har mere end hver femte det psykiske område som begrundelse. En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at psykisk belastede arbejdssituationer årligt koster: hospitalsindlæggelser at hver femte førtidspensionering kan relateres til en psykiske arbejdsbelastning at dødsfald årligt har relation til et elendigt psykisk arbejdsmiljø Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har altså store menneskelige konsekvenser - og så er det dyrt. FTF anslår, at det koster i omegnen af 30 mia. kr. årligt! 7

8 Debat: Logikken ophæves DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 8 Den aftalte sammenhæng mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver, som den er set i en historisk sammenhæng, er væk. Men det nye er jo, at det løser ledelsen! Af Niels Munkholm Rasmussen Medlem af styrelsen i Odense Lærerforening og af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse Der har historisk set egentlig altid været en logisk sammenhæng mellem lærerens undervisningstimetal, og hvad der i øvrigt skulle udføres af lærerarbejde. Men med det nylige lovindgreb ophæves logikken. Med næste års fejring af folkeskolens 200-års fødselsdag er det nærliggende at starte med se på datidens undervisningstimetal. Siden 1814 og helt frem til 1961 skulle lærerne undervise i 36 timer om ugen. Dog i den forståelse, at skoleåret var kortere end i vore dage, og at der kunne være nogle få timereduktioner. En af reduktionerne var den nu forkætrede aldersreduktion, der blev besluttet tilbage i 1921, som en del af sparekommissionens forslag. Dengang ville staten gerne spare på tjenestemandspensionen ved at lærere fortsatte efter at de var fyldt 60 år. Lidt af provenuet blev som lokkemad brugt til at give de ældre lærere en nedsat undervisningsforpligtigelse. Den del af historien gik i øvrigt helt tabt i arbejdsgivernes propaganda under lockouten i april måned. Når de 36 timers undervisning kunne gå an i 147 år, hænger det sammen med, at der ikke var de store ændringer i lærernes opgaver. Undervisningen i skolens fag var opgaven, og der var ikke pålagt særlige hensyn til eleverne, deres forældre eller andre samfundsopgaver. Datidens skole hentede sine pædagogiske forbilleder i militæret og i kirken. Lektiegennemgang og de samme lærebøger, der blev fulgt side for side år efter år, var sammen med enkeltmandsoverhøring undervisningens metode. Eleverne havde lært noget, når de ved overhøringen viste, at de kunne deres lektie, dvs. at de kunne gentage, hvad læreren havde fortalt, eller hvad der stod i bogen. For godt hundrede år siden skete der dog forbedringer ved, at klasseundervisningen vandt stor udbredelse. Ernst Kaper beskrev i 1903 den nye metode således: Den organiserede klasseundervisning giver læreren et tryllemidel i hænde, som kan få søvnen til at svinde som dug for solen, drivfjederen for eleverne, ikke blot til opmærksomhed, men til stadig aktivitet, er den enkeltes mulighed for at give sin viden, forståelse eller iagttagelse luft ved hvert eneste spørgsmål, læreren stiller. Først med den nye skolereform i 1958 og den Blå betænkning fra 1960 sker der en nedsættelse af lærernes ugentlige undervisningstimetal til 32 timer. Det var den elevcentrerede holdning i loven, der vandt indpas. Undervisningen skulle i højere grad end hidtil tilpasses den enkelte elevs standpunkt, evner og interesser. Loven fremhævede også skolens opdragende funktion, der gjorde en nær personlig kontakt mellem læreren og den enkelte elev nødvendig. Der blev derfor også et øget behov for kontakt til elevernes hjem. Disse nye opgaver, som jo rakte langt ud over det at formidle fagenes stof til eleverne, betød, at lærernes undervisningsforpligtigelse logisk nok blev nedsat, nu til 32 ugentlige lektioner. I løbet af 1960 erne sker der mange samfundsændringer. De kommer til at spille en rolle i forhold til lærernes nye vilkår i tjenestemandsreformen fra 1970, hvor lærerne fik 27 ugentlige skematimer. Heri indgår den generelle nedsættelse af arbejdsugen fra de 48 timer til efterhånden 40 timer, og der kom 5-dagesuge i I 1960 ernes skole betød de mange flere elever i overbygningen og inden for specialundervisningen, at en aftalt timereduktion var vokset. Den blev nu fjernet eller reduceret, så det alt i alt endte med de 27 skematimer. Derudover blev der til socialpædagogiske opgaver i forbindelse med skolens elever afsat 250 timer om året. Frem mod år 2000 er der generelt ikke de store ændringer i forhold til lærernes ugentlige undervisningsforpligtigelse. Den reduceres lidt ved udvidelse af ferier på arbejdsmarkedet, og i 1992 kom den forkætrede UFØ-aftale ved lærernes overflytning til kommunerne. For lærerne øges undervisningsbelastningen efter år Der stilles stadig større faglige krav, og der kommer flere elever i klasserne samtidig med at mange elever, der tidligere gik i specialklasse, nu skal inkluderes i den almindelige undervisning. Dertil kommer kommunernes besparelser på skolebudgetterne med en løbende forøgelse af undervisningstimetallet for den almindelige lærer. Med dette års lovindgreb ændres der fundamentalt i forhold til lærernes undervisningsforpligtigelse. Nu skal lærerne være mere sammen med eleverne. Det skal ske uden hensyntagen til store krav til undervisningsdiffe-

9 rentiering, inklusion, stramme faglige krav til undervisningens resultater og højere klassekvotienter. Alt sammen forhold der øger lærernes behov for forberedelse for at kunne sikre undervisningens kvalitet for alle elever. Så er det, at logikken ophæves. Den aftalte sammenhæng mellem undervisning, forberedelse og andre opgaver, som den er set i en historisk sammenhæng, er væk. Samtidig skal lærerne fremover under fuld ledelse. Der skal gøres op med lærernes medledelse af undervisningen. Finansministeriet skriver klart, at det er ledelsen, der har den fulde ledelsesret og dermed også ledelsespligt over tilrettelæggelsen af lærernes undervisningstid. Staten og kommunernes holdning er tilsyneladende, at folkeskolens lærere kan løse stadig flere undervisningsopgaver, samtidig med at selvsamme skole er et kommunalt spareprojekt. Lærerne kommer til at stå tilbage med en enorm grænseløs opgave under vanskelige arbejdsforhold. Men det nye er jo, at det løser ledelsen! Debat: Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder lignende spille ind på forudsætningerne for undervisningen. Men også små episoder i løbet af en skoledag som for eksempel: Hvorfor var der ikke nogen, der ville lege med mig i frikvarteret i dag? har betydning for modtageligheden og dermed kvaliteten af indlæringen hos eleven. Dagsformen: søvn, kost, motion og hjemmeforhold spiller ligeledes ind. Vi er altså mennesker, der arbejder med mennesker i al sin forunderlige og fantastiske mangfoldighed. Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder". DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 9 Tanker om forberedelse, skrevet i en lockout-tid Af Hanne Løvetofte og Joan Hansen, lærere, Risingskolen Forberedelse har været en del af stridspunkterne i overenskomstforhandlingerne mellem KL og DLF. Det har vi hørt mange udsagn om fra flere sider i den forløbne tid. Vi hører bl.a. sagt, at en erfaren lærer bør bruge kortere forberedelsestid end en uerfaren lærer. Dette indebærer en tankegang om, at et engang forberedt undervisningsforløb kan genbruges senere. Dette har fået os til at reflektere over vores egen forberedelse og vores egen praksis. Jeg holder et andet menneskes skæbne i mine hænder" For os at se foregår forberedelse i en kontekst, der rummer mindst 4 dimensioner: 1. læreren som afsender/ formidler/vejleder/rollemodel 2. selve det faglige stof 3. eleven som modtager 4. selve rummet, undervisningen foregår i. Alle 4 parametre er variable. Den menneskelige bundklang kan variere fra dag til dag, sågar fra time til time afhængig af et væld af faktorer, som vi jo alle kender. For læreren og eleven kan store livsspørgsmål som skilsmisse, sygdom, dødsfald og Disse ord er fra K. E. Løgstrups "Den etiske fordring" (1956). Det enkelte jegs holdning er med til at bestemme, om det andet menneskes verden bliver lys eller mørk, truende eller tryg, og på den måde besidder "jeg" og alle andre en magt, som skal forvaltes. Vi står med valget om at drage omsorg eller ødelægge. Erkendelse af at jeg i en eller anden udstrækning er medbestemmende over den andens liv, fører til konklusionen om, at jeg skal varetage det liv, jeg står over for, fordi mine handlinger her og nu ikke kan godtgøres senere - hverken af mig selv eller af andre. Specielt i relationen mellem et barn og en voksen gælder det, at den voksne holder et andet menneskes skæbne i sine hænder.

10 DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 10 Det skal tænkes med i planlægningen. Vi skal have så meget med i vores menneskelige, pædagogiske og faglige rygsæk, at vi skal kunne ændre og justere på en oprindelig planlægning, hvis det vurderes nødvendigt af menneskelige årsager. Mennesker er hele tiden i udvikling og bevægelse, det tænker vi med, når vi planlægger. Læreren God undervisning forudsætter, at læreren kender sig selv, tør sætte sig selv i spil, bruge sig selv og være autentisk. At kende sig selv - med det mener vi at kende det indre stof. Altså kende egne tanker og tankemønstre. Kende egne følelser og følelsesmæssige reaktioner på forskellige situationer. En anden ting, en lærer skal kunne, er at udvise empati. Empati er forudsætningen for at kunne skabe trivsel. Læring handler bl.a. om at kunne bruge relationen som et aktiv og kunne mærke, hvad eleverne har brug for, for at de kan gøre deres bedste og lære mest muligt. Jo bedre læreren kender sig selv, jo bedre kan han/hun møde og støtte eleven. Det kræver nærvær i situationen. Hele denne dimension er delvis skjult, fordi den er privat, den foregår hos og i den enkelte. Men hvornår lærer man så sig selv at kende, og hvornår udvikler man sig? Det gør vi lærere bl.a. i de pædagogiske og faglige samtaler mellem kollegaer, vores ledere, andre faggrupper, eksperter og forældre. Vi udvikler os også på kurser, konferencer, efteruddannelse, og når vi privat melder os til kurser, til foredrag og lignende. Dette arbejde med at kende sig selv foregår både i og uden for arbejdstid og i og udenfor arbejdspladsen. Sagt med andre ord er den personlige udvikling i spil hele tiden i en eller anden grad. Ligesom tanker om arbejde kan opstå i mange forskellige situationer: Mens man står og skræller kartofler, går en tur i skoven eller er på ferie, kan man pludselig få en idé til et undervisningsforløb, som så efterfølgende kræver detaljeret forberedelse. Selve det faglige stof Så er der selve det faglige stof, dét vi skal formidle til eleverne. De forskellige fag har forskelligt indhold, forskellige fagområder og metoder. Der er blevet lagt flere og flere kundskabsområder ind i flere fag. Målene er blevet forøget, uden at timetallet er øget. Det stiller yderligere krav til god forberedelse og kan risikere at efterlade faglæreren i en situation, hvor vedkommende ikke kan nå sit stof, selv med god forberedelse. Det er selvfølgelig afgørende, at læreren kan sit stof og kender sit fag. Jo mere man kan sit fag, jo mere åbner det sig op, og jo flere muligheder har man for at vælge temaer, delemner og metoder og dermed gøre undervisningen spændende og vedkommende for eleverne. Jo mere viden og faglig indsigt jo mere levende og nuanceret en undervisning kan man levere. Men det kræver stadig forberedelse. Eleven Det er eleven, læringen og formidlingen rettes imod. Elever er forskellige og lærer på forskellig vis. De har forskellige kompetencer, personligheder, temperamenter, baggrunde, interesser og vilkår. Vi skal både tage hånd om den enkelte og socialisere dette individ ind i et fælleskab. Læreren skal altså sikre den enkelte elevs læring, progression og trivsel sideløbende med at holde et fælles fokus på hele klassens trivsel. Det betyder, at vi skal se, høre og svare hver enkelt elev helst hver dag, plus at vi skal støtte op om og styrke klassefællesskabet. Vi skal oparbejde en klasseidentitet, hvor alle har deres ligeværdige plads. Fælleskabsfølelse og kendskab til hinanden og hinandens vilkår i livet giver større tolerance og kan modvirke mobning. Vi skal kende og udnytte det enkelte barns styrker og potentialer for at kunne undervise dér, hvor barnet er og bygge ud derfra. Med udgangspunkt i denne viden om eleven og klassen orienterer vi os i materialesamlinger og vurderer og vælger det bedst egnede stof til den enkelte og klassen. Når stoffet er valgt, skal der tages stilling til, hvordan der arbejdes med dette stof, så det åbner sig for eleverne, og så eleverne åbner sig for stoffet. Når vi går ind til en lektion, har vi på forhånd planlagt, hvilken organisationsform af klassens elever vi vil bruge. Vi kan bringe flere organisationsformer i spil i samme lektion. Overvejelserne om organisering af undervisningen går på elevernes faglige læring, deres individuelle trivsel og indbyrdes relationer. Hvordan får vi elevrelationer og arbejdsrelationer i netop denne lektion i dette fag til at lykkes? Hvilke dele af undervisningsindholdet er bedst egnet til fællesarbejde i klassen, individuelt arbejde, pararbejde eller gruppearbejde? Det siger sig selv, at jo mere varieret elevgruppen er i forudsætninger og kompetencer, jo større krav stiller det hele vejen rundt til viden, erfaring, forberedelse, udførelse og efterbearbejdning. Rummet omkring undervisningen Her tænker vi selve klasserummet, faglokaler, nærmiljø og det praktiske, der skal til, for at undervisningen kan gennemføres, men også samtaler med forældre, andre faggrupper og sociale myndigheder. Der skal bookes faglokaler, undervisningsmaterialer, efterprøves computerprogrammer og websteder. Der skal udarbejdes elevplaner, aktivitetsplaner, årsplaner. Der skal informeres om, udføres og evalueres på obligatoriske og selvvalgte test. Samarbejdes med for-

11 ældre, afholdes skole-hjem-samtaler. Alt dette kører sideløbende og supplerende med den fag-faglige forberedelse til den enkelte lektion på skemaet. Og hvad så? Vi blev selv helt forpustede, da vi sad og skrev dette. Det er vigtigt for os at pointere, at det ovenstående tænker vi som det ideelle. Vi forbereder os hver dag på at gøre det, så godt vi kan inden for vores egne evner og formåen og inden for de fysiske og formelle rammer, der er. Vi går på arbejde med ønsket om at gøre det bedst mulige for vores elever. Vi har en jævnlig dialog med os selv om, hvorvidt vi gør det godt nok. En meget brugt vej at gå for at gøre det godt nok er megen forberedelse. Vores pointe er, at undervisning, som forberedelsen retter sig imod, foregår i en kontekst, der hele tiden er i bevægelse. Læreren udvikler sig gennem sit arbejdsliv, fagene udvikler sig, de faglige krav forandres, og eleverne vokser op fra at være små 0. klasser til store teenagere på vej ind i voksenlivet. Altså det, vi forbereder os ind i, er dynamisk. De elever, man retter sin undervisning mod, er ikke de samme fra klasse til klasse og fra år til år. Det kan godt være, at dele af stoffet er det samme, men man retter det til efter den aktuelle elevgruppe. Man kunne godt forestille sig at genbruge - lad os sige - et forløb om Tove Ditlevsen i overbygningen. Men man ville hurtigt løbe ind i, at justeringer ville være nødvendige for at ramme den aktuelle elevgruppes interesser, forudsætninger og kunnen. Vores faglige stof er ikke statisk. Vi er underlagt folkeskolens formålsparagraf og de enkelte fags centrale kundskabs- og færdighedsområder, dvs. slutmål, men vejene mod målet er talrige, og lærerne har frihed til ud fra faglige begrundelser at vælge den måde og de materialer, der bedst opfylder de faglige krav. Nogle lærere bliver inspireret af og bruger forlagsproducerede materialer, andre finder selv det faglige stof under selvformulerede overskrifter rettet mod de aktuelle elever eller gør begge dele. Det er i høj grad i denne faglige kontekst, at læreren har mulighed for at arbejde med personligt lederskab, at være innovativ og kreativ. Her er det sjovt at være. Her oplever vi energi, og her får vi energi. Her kan vi mærke vores egen passion. Alt dette gør, at eleverne får lyst til at være i læringsrummet sammen med os og følge os på læringens vej. Her falder det hele på plads og giver mening. Med andre ord er forberedelse en altafgørende del af vores pædagogiske praksis og vores faglige selvforståelse. Når vi hører, at man vil ændre på forberedelsestiden, tror vi, at lærerne frygter at miste noget af det væsentligste i vores gerning, nemlig muligheden for at levere god, spændende, inspirerende og faglig kvalificeret undervisning til glæde for eleverne - men også til glæde for os selv. De to ting hænger uløseligt sammen. Vi frygter at komme til at skulle levere samlebånds-undervisning, der ikke er præcist nok rettet mod eleverne. Hvis der sker, så kan man frygte, at glæden, engagementet og lysten slukkes, og hvad er så tilbage? Nytænkning af forberedelse? Skal forberedelse nytænkes, har vi behov for dialog og forståelse for kompleksiteten i, hvad undervisning er. Vi oplever stor gavn af selv at kunne bestemme, hvor og hvornår forberedelsen foregår. Ofte er det afgørende at få lagt luft og tid imellem selve undervisningsdelen og forberedelsen til næste dag, simpelthen for at kunne tænke klart. Den nuværende arbejdstidsaftale (A08. Red.) rummer tillid til, at denne arbejdsform bliver forvaltet ansvarligt af den enkelte lærer. Uanset hvor og hvornår forberedelsen ligger, er det med folkeskolelovens formål for øje. Vi er underlagt lovens rammer som vores øverste myndighed. For os er det store spørgsmål: Kan vi i fællesskab nytænke forberedelsen, så den får en form og et indhold, der er til gavn og glæde for både børn og voksne /elev og lærer? For at kunne svare på dette har vi behov for DIALOG. DEBAT-TEMA: FORBEREDELSE 11 Til Fraktion 4 i Odense Lærerforening Efterårets aktiviteter: 24. september kl : Vi skal møde gadepræsten Peter Thyssen 29. oktober kl : Tidligere leder af Carl Nielsen museet i Nørre Lyndelse, Hanne Christensen, fortæller om Carl Nielsen? november: Juletur. Datoen er ikke endeligt fastlagt, nærmere følger 10. december: Julemøde Alle møder finder sted på Skt. Klemensskolen.

12 ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82, Klaregade 19 2, 5000 Odense C B ODENSE LÆRERFORENING KREDS 82 Klaregade 19 2 DLF / A Fyn: 5000 Odense C Klaregade 7 1 Tlf Odense C Fax Tlf Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Formanden træffes efter aftale. Formand: Anne-Mette Kæseler Jensen Åløkkevænget Odense C Tlf Næstformand: Charlotte Holm Fraugde Byvej 3B 5220 Odense SØ Tlf Bent Th. Hansen konsulent Temanummer om byrådsvalget Tirsdag den 19. november er der byrådsvalg. Det er den dag, DIN stemme afgør, hvordan Odense Byråd bliver sammensat for de kommende fire år. LærerBLADET udkommer nogle dage før valget som et temanummer, hvor vi beskæftiger os indgående med den lokale skolepolitik. Temanummeret kommer på din skole senest fredag den 15. november, men kan læses på nettet allerede fra mandag den 11. november. Og deadline til bladet, hvis du skulle have lyst til at være med på debatsiderne, er den 2. november. fl. Bo Tryggedsson konsulent Flemming Andersen konsulent Ulla Krusaa sekretær Tine Skov Hansen sekretær Lærerbladet Redaktionen: Flemming Andersen (ansvh.) Tlf Foto: Niels Nørgaard tlf Indhold i dette nummer: Leder: Odense i bunden... 2 En sørgelig 9. plads... 3 Høringssvar: Vi undrer os... 4 Budgetkage på Flakhaven... 5 Debat: Lockouten Arbejdsmiljø i fokus... 7 Debat-tema: Forberedelse Til fraktion Redaktionen er afsluttet 9. september. Deadline til næste nummer: 2. november Oplag: 3200 stk. Tryk: Rosendahls A/S print.design.media

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune

Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Kommissorium for implementering af skolereformen i Furesø Kommune Formål Formålet med skolereformen er at sikre en højere faglighed gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Således skal

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Informationsbrev nr. 1/13

Informationsbrev nr. 1/13 Udsendt 12. oktober 2013 Informationsbrevet nu elektronisk! vil gerne takke alle de medlemmer, der tog sig tid til at svare på medlemsundersøgelsen om Informationsbrevet skulle være trykt eller elektronisk.

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

I Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter:

I Odsherred Kommune er der særligt fokus på at skabe forandring på to felter: Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odsherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Odsherred Kommune fra skoleåret 2016/2017 Baggrund Rammerne for lærernes

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening

Til Kredsstyrelsen. Referat: Hvidovre Lærerforening Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 27. maj 2016 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag den

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015.

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR SKOLEÅRET 2014/2015. En gang om året skal skolebestyrelsen redegøre for, hvad den har beskæftiget sig med i årets løb. Referater fra de enkelte møder findes på skolens intranet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

I dette forår indsamles krav til næste års overenskomstforhandlinger, og også her skal vi fortsat arbejde fokuseret.

I dette forår indsamles krav til næste års overenskomstforhandlinger, og også her skal vi fortsat arbejde fokuseret. 1 Ane Søegaard Formand I de 2 år, jeg har været formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, har jeg haft som mål at styrke foreningens position og indflydelse overalt, hvor vi færdes. Vi er som faggruppe

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C

Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Odense Lærerforening Klaregade 19, 2. sal 5000 Odense C Åbent brev til byrådet fra Odense Lærerforenings generalforsamling fredag den 13. marts 2015 Kvalitet i undervisningen Lærerne i Odense Kommune har

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE Valggrundlag Uanset hvilket emne jeg har taget op fra løn- og arbejdsforhold til skole- og uddannelsespolitik vender jeg tilbage til én fællesnævner: Medlemmerne. Når vi som fagforening handler på et hvilket

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN

INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN INDSATSER OG RESULTATER I KONGRESPERIODEN Socialpædagogerne er en løsningsorienteret fagforening. Det betyder, at vi lægger vores forslag til løsninger frem og samarbejder bredt politisk med dem, der måtte

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere