Spiseforstyrrelser psykosomatiske lidelser? Indsatsen overfor spiseforstyrrelser i Region Sjælland. med spiseforstyrrelser en overset gruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spiseforstyrrelser psykosomatiske lidelser? Indsatsen overfor spiseforstyrrelser i Region Sjælland. med spiseforstyrrelser en overset gruppe"

Transkript

1 LMSnyt om spiseforstyrrelser, selvskade og selvværd Drenge med spiseforstyrrelser en overset gruppe Jette har haft en spiseforstyrrelse i over 20 år Spiseforstyrrelser psykosomatiske lidelser? Indsatsen overfor spiseforstyrrelser i Region Sjælland LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade Marts 2010 / nr. 31 / 10. årgang

2 Syg, men ikke syg nok Nu er der gået to måneder siden indførelsen af udrednings- og behandlingsretten for psykisk syge voksne, og vi har stadig en opgørelse til gode over, hvordan situationen ser ud i de enkelte regioner. Vi ser frem til at se, hvordan regionerne har klaret opgaven, og om vores bange anelser kan bekræftes: at der stadig er mange, der ikke får hjælp. I vores rådgivning hører vi dagligt fra spiseforstyrrede, der ikke har været så heldige at være syge nok til et specialiseret behandling. Det svarer nogenlunde til at sige til en kræftpatient, at hun først kan få behandling, når knuden har vokset sig større. Det tror jeg ikke danskerne vil finde sig i. Men når det gælder spiseforstyrrelser, skal man åbenbart helst være livstruende syg for at få den rigtige behandling. I forbindelse med dette års kontingentopkrævning fik du mulighed for at tilmelde din betaling til Betalingsservice. Vi håber, at du har benyttet dig af den service, for det vil spare LMS for meget arbejde og mange udgifter. Hvis du endnu ikke har betalt kontingent for 2010, er det ved at være sidste udkald, hvis du ikke vil gå glip af det næste nr. af LMS-Nyt. Vi håber, at du fortsat vil støtte os også i Det fortjener vores sag og de mange ramte og pårørende. Venlig hilsen Anne Minor Christensen Formand LMSnytUdgivet af LMS-Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade marts 2010 / nr. 31 / 10. årgang Telefonrådgivning Mandag til torsdag kl TELEFONRÅDGIVNING FOR NYDANSKERE Onsdag kl Personlig åben rådgivning København: Man., ons. og tors. kl Århus: Mandag og torsdag kl Odense: Torsdag kl Chat Mandag, onsdag og torsdag kl Sekretariat Mandag til torsdag kl Dronningens Tværgade 46 stuen, 1302 København K Tlf Giro LMS@spiseforstyrrelser.dk Hjemmesider: Protektor HKH Prinsesse Benedikte Medlemskab Enkeltmedlemskab kr. 150 årligt Familiemedlemskab kr. 250 årligt Firmamedlemskab kr. 600 årligt Forside Joakim Møller Jensen. Fotograf Skovdal & Skovdal Ansvarshavende redaktør formand Anne Minor Christensen. Redaktion Lone Harlev. Redaktionen af dette blad er sluttet den 15. februar 2010 issn: Verdens bedste sundhedsvæsen eller en ren illusion Regeringen, regionerne og kommunerne kappes om at komme med udspil på, hvordan Danmark kan få verdens bedste sundhedsvæsen. Herunder også psykiatri. De fleste erkender dog, at der er langt igen. Især inden for det psykiske område. Og selv om vi erkender, at de medicinske patienter har det hårdt i konkurrencen i et sundhedsvæsen, som helst beskæftiger sig med fx kræft og fedme, så er man dog allerdårligst stillet, hvis man bliver psykisk syg. Måske er det fordi, man ikke på kort sigt dør af at have en psykisk sygdom. Med mindre det altså er anoreksi, som er en af de hyppigste dødsårsager blandt unge kvinder. Evaluering af private behandlingssteder for spiseforstyrrelser I efter megen tumult - udmøntede Sundhedsministeriet endeligt de bevilligede 14,5 mio. kr. til afprøvning af private behandlingstilbud af spiseforstyrrelser. 17 behandlingssteder ansøgte om at få del af midlerne, men kun 4 slap igennem nåleøjet. LMS stillede dengang spørgsmålstegn ved kvaliteten, og de metoder nogle af de pågældende behandlingssteder brugte. Siden har vi fået blandede tilbagemeldinger fra både patienter og pårørende, der har været i berøring med behandlingsstederne. Men der er også andre faktorer, der gør det svært at være psykisk syg. Fx at den praktiserende læge ikke har de samme henvisningsmuligheder, som for de fysiske sygdomme. Her kan lægen næsten altid henvise til en gratis specialist, hvis han ikke selv kender nok til problemet eller kan afhjælpe det. Sådan er det ikke for psykiske sygdomme. Her kan lægen kun i begrænset omfang henvise til en psykolog - med 40 % egenbetaling - og han har slet ingen henvisningsmuligheder til psykologer, hvis du lider af en spiseforstyrrelse eller skader dig selv. Paradoksalt nok kan du få henvisning til psykolog, hvis du er pårørende, eller hvis du har fået kræft, men altså ikke, hvis du lider af en spiseforstyrrelse. Sundhedsstyrelsen forventer også, at de praktiserende læger kan behandle op til 40% af alle dem, der lider af en spiseforstyrrelse. En ren illusion, når man tænker på, hvor lidt de fleste læger ved om spiseforstyrrelser, og hvor lidt tid de har til den enkelte patient. Som forening er vi klar over, at vi sikkert hører mest fra de, der ikke er tilfredse. Derfor skal vi hermed opfordre ministeriet til at få igangsat en evaluering af resultaterne af de bevilligede midler. Og forhåbentlig skal ikke kun behandlingsstederne høres, men også de patienter og pårørende, der har gennemgået behandlingen. 3

3 Ikke engang velkommen i helvede For Joakim begyndte spiseforstyrrelsen som et ønske om at tabe sig, han ønskede ikke at begynde i 10. klasse på en ny skole og stadig være ham den tykke. Joakim udviklede bulimi. Han spiste, fik bidende dårlig samvittighed og kastede samvittigheden op. "Jeg viste godt, at det var forkert, men det blev bare sådan en vanemæssig handling. Jeg slog en autopilot til, og så behøvede jeg ikke tænke mere over det, jeg kunne slippe for alle skyldsfølelsen." Men at være dreng og være ramt af en spiseforstyrrelse har været en kamp på flere fronter. Af Pernille Honoré En af Freuds hysteriske kvinde De første to år ville Joakim ikke erkende, at det han måske led af var en spiseforstyrrelse, men efter han flere gange var stødt ind i ordet, blev han alligevel nysgerrig for at finde ud af, hvad det var med ham og hans forhold til mad og opkastning. Han begyndte at læse om spiseforstyrrelser, men næsten ingen skrev patienten, men altid HUN. Dermed blev det en dobbelt problemstilling og et dobbelt tabu. Jeg kunne jo så læse alle steder, at det der med at have en spiseforstyrrelser og være en dreng, det kunne jo slet ikke hænge sammen. På den måde oplevede Joakim det som et dobbelt pres at skulle erkende overfor omverden, at han havde en spiseforstyrrelse. Jeg læste eksempelvis i en avisartikel: Hysteriets guldalder, at spiseforstyrrelsen havde taget pladsen for datidens symptom på seksuel frustration: hysteri. Og kunne så udlede, at jeg var en af Freuds hysteriske kvinder. Dette bevirkede, at Joakim følte sig endnu mere alene i verden, og at han ikke kunne forestille sig, at nogen ville acceptere, hvis han fortalte, han havde en spiseforstyrrelse. René Klinkby Støving, som er forskningslektor ved Center for Spiseforstyrrelser i Odense, er i øjeblikket i gang med en undersøgelse af drenge og spiseforstyrrelser, hvori indgår cirka 1000 patienter, der har været i behandling mellem Heraf er 38 mænd. Han kan godt genkende Joakims oplevelser. Umiddelbart ser det ud til, at det går drengene bedre end pigerne, når først de er i behandling. De får det hurtigere bedre, og genvinder vægt og normal spiseadfærd. Derimod kan det tyde på, at drengene har langt sværere ved at erkende, at de har en spiseforstyrrelse. Dette mener René i stor udstrækning hænger sammen med det skamfulde i at lide af en psykisk sygdom, som til og med af mange betragtes som en kvindesygdom. Da det derfor er svært for drengene at erkende sygdommen og søge behandling, kan spiseforstyrrelser blandt drenge vise sig at være underdiagnostieret. Joakim fortalte sine forældre og sine venner om sin spiseforstyrrelse i december Før dette havde han skjult sin spiseforstyrrelse i fem år. Alle de skræmmebilleder, jeg havde haft inde i mit hoved, viste sig være løgn. Jeg mistede ikke alle de venner, jeg troede, jeg ville miste. Mine forældre slog ikke hånden af mig, og folk har reageret meget positiv. HUN, HENDES, PIGERNE og KVINDERNE Som Joakim siger, så er det at have en spiseforstyrrelse ligesom at være i helvede, det fylder hele ens liv, tanker og følelser. Men i helvede var han heller ikke velkommen, fordi han havde det forkerte køn. Joakim fortæller, at han alle steder, han læste om spiseforstyrrelser stødte ind i HUN og har blandt andet samlet følgende citater: Det store flertal af dem, der rammes af spiseforstyrrelser, er KVINDER. For enkelthedens skyld omtaler vi derfor den syge som HUN. Gennem sine billeder fik Joakim luft for sine frustrationer Behandlingsresultaterne med traditionelle metoder er ringe. Relativt få bliver helbredt. I mange tilfælde holder man bare PIGERNE i live, indtil sygdommen går over af sig selv i forbindelse med pubertetens ophør. Bulimi: denne sygdom blev først beskrevet i 1980 som en egentlig sygdom. PIGEN med bulimi er ligesom PIGEN med anoreksi optaget af at slanke sig. HUN beslutter sig om morgenen for at faste hele dagen, men når HUN når til aften, overvældes HUN af en voldsom sult og trang til at spise og vil da ofte på kort tid indtage store mængder mad. Da HUN spiser hurtigt og grådigt, er HUN flov over sin adfærd og spiser helst alene. HUN overvældes af ubehag som dårlig samvittighed, skam- og skyldfølelse. En måde at slippe væk fra tankerne på Kunsten blev den måde, hvor Joakim tillod sig selv at sige højt, hvordan han havde det og en måde hvorpå han kunne slippe væk fra de kaotiske tanker og følelser. Han skrev digte, malede og skrev sange. I starten, da jeg skrev digte, gik der lang tid, før jeg selv turde læse dem. Jeg skrev dem og gemte dem væk i en gammel LP, som jeg viste ingen kiggede i. I 2008 jeg var ved at koge over, jeg havde ikke nogen af tale med og viste ikke, hvad jeg skulle gøre af alle de følelser, der kørte rundt i min krop. Joakim købte nogle små lærreder og maling og malede 3-4 små malerier meget hurtigt og gemte dem lige så hurtigt væk bag nogle bøger i reolen, så ingen kunne se dem. På den måde blev følelsen også gemt lidt væk. Efter at han havde hørt LMS foredrag om Personlige Fortællinger, blev han igen inspireret til at male og købte denne gang kæmpelærreder. Måske var der et ubevidst ønske om, at mine forældre skulle se dem, og se hvordan jeg havde det. Joakim så gerne, at man skrev alle psykologibøgerne om spiseforstyrrelser om, og at der i det hele taget kom øget information og fokus på drenge og spiseforstyrrelser, så man som dreng ikke føler sig dobbeltproblematiseret. En måde Joakim selv vil bidrage til øget åbenhed og fokus er ved at holde foredrag. Derfor er han nu blevet en del af det team af frivillige foredragsholdere som sammen med LMS holder foredrag om spiseforstyrrelser og selvskade forskellige steder i landet. Tal og Bedømmelse Joakim er godt i gang med at arbejde sig ud af sin spiseforstyrrelse. I efteråret deltog han i et 9-ugers gruppeterapiforløb for spiseforstyrrede på psykiatrisk sygehus i Aalborg og deltager nu i endnu et gruppeterapiforløb. Det er, når jeg skal bedømmes og accepteret af andre, at jeg kan mærke spiseforstyrrelsen trænger sig på og bliver et helvede. Det blev meget sorthvidt for Joakim, og om man var god eller dårlig, var afhængig af det, man kunne måle og veje. Ens karakterer, hvor god man er til håndbold, hvor mange penge man har, hvor meget man vejer, hvor mange kærester man har haft etc. etc. Det meste af mit liv har jeg følt, at jeg har skullet kæmpe med at skulle blive accepteret. Du kan få et indblik i Joakims verden på joakimnervosa Flere ligheder end forskelle Ifølge Theresa Abegg, som er psykoterapeut og har bred erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, er der ikke forskel på, hvorfor drenge og piger udvikler spiseforstyrrelser. Det handler både for drengene og pigerne om, at de overfokuserer på kropsvægt og -form og forsøger at få kontrol over kroppen. Forholdet til mad og krop kommer til at dominere adfærd, tanker, følelser og sociale relationer, og de evaluerer sig selv konstant. Dette kan Kirsten Hørder, overlæge på Børne og ungdomspsykiatriske afdeling i Odense, nikke genkendende til. Drengene er lige så optaget af at gå ned i vægt og spise mindre, udtaler Kirsten, som dog tilføjer, at det endnu ikke er dokumenteret, om drengenes spiseforstyrrelser adskiller sig og hvorfor de udvikler spiseforstyrrelsen. Norske erfaringerne viser, at drenge og mænd både udvikler anoreksi, bulimi og overspisning, men også at en ret stor del af dem havner i kategorien atypiske spiseforstyrrelser. Dette er problematisk, dels fordi behandlingssystemets har sværere ved at håndtere de atypiske spiseforstyrrelser og dels, fordi de drenge og mænd som udvikler spiseforstyrrelser ikke kan se, at de passer ind i den gængse definition af, hvad det vil sige at have en spiseforstyrrelse. Der findes endnu ingen omfattende studier af drenge og spiseforstyrrelser hverken i Norge, Sverige eller Danmark. En Norsk undersøgelse fra 2007 peger dog på, at halvdelen af alle unge drenge mellem år er utilfredse med deres krop og vægt, og at 20 procent af disse er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Drengenes fremmedgørelse viser sig også i den måde effekten af behandlingen måles. I det spørgeskema som patienterne bliver bedt om at udfylde, skal de eksempelvis besvare spørgsmål omkring menstruation! At der er et stort oplysningsbehov og forskningsmæssigt potentiale i forhold til drenge og spiseforstyrrelser er helt oplagt.

4 Jette har haft en spiseforstyrrelse i over 20 år: Jeg var den perfekte og glade pige I 18 år lykkedes det Jette Johansen, 47 år, at holde sin spiseforstyrrelse skjult for familie, venner og kolleger. På trods af at hun kastede op efter næsten hvert eneste måltid, var der ikke nogen, der fattede mistanke eller konfronterede hende med problemet. Kun én gang hos lægen, hvor hun benægtede. For 6 år siden gik hun i terapi og valgte at fortælle sin familie om problemet. Men hun ville ønske, at der var nogen, der havde grebet ind noget før. Jette håber, at hun ved at stå frem, kan være med til at sætte fokus på, at voksne også kan være ramt af spiseforstyrrelser. Af Pernille H. Wedderkopp Jette husker stadig den dag i vinterferien i 2004, hvor hun for alvor blev klar over, hvad der var i vejen med hende. Hun var på ferie med sin mand og deres to drenge på dengang 17 og 12 år og havde glædet sig til at åbne det nyindkøbte dameblad, som skulle læses i ro og fred. Men den indre harmoni blev forvandlet til en tilstand af følelsesmæssigt kaos, da hun nåede til en artikel om spiseforstyrrelser. For det var jo det, hun havde lukket øjnene for i 18 år. Med ét stod det klart for hende, at hendes stærke trang til at kaste op efter hvert måltid, ikke skyldtes problemer med galdeblæren eller en anden mave-tarm-sygdom, som forskellige speciallæger efter flere undersøgelser og samtaler var kommet frem til. Og som hun selv i alle de år havde bildt sig ind var årsagen til hendes problemer. Narret sig selv "Jeg kan huske, at jeg smed bladet fra mig i første omgang. Jeg ville ikke ville tro på det. Men inderst inde vidste jeg godt, at jeg havde narret mig selv til at tro på, at der var noget galt med min mave eller mit tarmsystem, fordi det var nemmere at forholde sig til end en spiseforstyrrelse", fortæller Jette. Spiseforstyrrelsen begyndte kort tid efter, hun fik sit første barn. Sønnen havde kolik, og da hun selv skulle starte på arbejde igen efter endt barselsorlov, følte hun ikke, at hun kunne overskue tilværelsen. Kravene om både at være en god hustru, mor, datter, kollega og medarbejder var mere end hun kunne klare, og hun fik det dårligere og dårligere. Hun begyndte at kaste op efter aftensmaden, hvilket blev hendes måde at kontrollere tilværelsen på. Hun var ikke selv klar over, at der var tale om en spiseforstyrrelse, og gjorde derfor ikke noget særligt for at skjule opkastningerne for sin mand eller to drenge. "Det skete jo af og til, at de kunne høre nogle lyde. Men jeg sagde, at det var noget med maven, og at min læge ikke kunne finde ud af, hvad det var", husker Jette som i dag undres en smule over sin egen naivitet, der ifølge hende selv skyldtes en udpræget autoritetstro overfor læger. Hendes mand var også til stede ved flere af samtalerne med lægerne uden at virke skeptisk over for deres forsøg på at forklare de daglige opkastninger efter måltiderne med en mavesygdom. Det hele ramler sammen I 2003 ramler tilværelsen for alvor sammen om Jette. Den yngste søn plages af angstanfald, hendes far får konstateret kræft, mandens må lukke sit firma, og samtidig viser en underlivsundersøgelse tegn på celleforandringer hos Jette. De negative oplevelser forværrer spiseforstyrrelsen, men ingen griber ind. Og selv har hun stadig ingen idé om, at den er rivende gal. "Jeg er godt nok begyndt at tabe mig ret meget på det tidspunkt, men jeg slår det ligesom hen med, at jeg jo heller ikke spiser særlig meget. På det tidspunkt levede og åndede jeg for min far, som lå for døden, fortæller Jette, og tilføjer, at hendes læge kun én gang i løbet af de mange år, havde spurgt hende om opkastningerne kunne skyldes en spiseforstyrrelse. Jette svarede ganske enkelt "Nej!", og er aldrig siden blevet konfronteret med spørgsmålet. "Min læge accepterede svaret uden videre, og det var det. Han bragte det ikke på bane igen, og det tog jeg som et udtryk for, at der jo så vitterlig måtte være noget andet galt med mig", forklarer Jette. Satte noget i gang Få dage efter at Jette havde læst artiklen om spiseforstyrrelse besluttede hun sig for at kontakte en psykoterapeut, som er specialist i at behandle spiseforstyrrelser. Mødet blev startskuddet til den nu snart 6 år lange behandling, som i dag har givet Jette en bevidsthed om de ting i hendes liv, der har ført til spiseforstyrrelsen. Det handler især om hendes mor, som har været enormt styrende i hendes barndom, om psykisk terror i form af tavshed i flere dage, om ikke at blive "set" og "hørt" som den pige, hun var, om aldrig at føle sig god nok, om altid at skulle behage, og ikke få lov til at være barn. "Mine forældre mistede et barn, inden jeg blev født, og jeg har altid haft følelsen af at være en erstatning for det barn. Jeg har aldrig kunnet gøre min mor tilfreds og for at kompensere har jeg skabt billedet af den perfekte, dygtige og glade pige. Indeni var jeg ulykkelig, men jeg lærte at holde facaden", fortæller hun og understreger, at hendes far, som var hendes ét og alt, desværre ikke formåede at bryde morens dominans i hjemmet. Får det bedre Jette oplever en umiddelbar bedring efter, at hun er begyndt at gå til psykoterapi, og i en periode på to måneder kaster hun ikke op én eneste gang. Hos terapeuten arbejder hun med ikke at vende de negative ting, der sker i dagligdagen og tilværelsen, mod sig selv. Men det er en langsom proces, og da en god ven omkommer i en trafikulykke for snart 3 år siden ryger Jette igen tilbage i opkastningernes vold. Langsomt kæmper hun sig igen mod en mere normal hverdag, men for 2 år siden går det igen ned ad bakke, og spiseforstyrrelsen tager til med fornyet styrke. "Det har virkelig været op og ned. Sidste vinter røg jeg helt ned med en depression udløst af et dårligt arbejdsmiljø. Jeg tabte mig meget og var destruktiv ved mig selv", fortæller Jette, der dog var i stand til at søge nyt arbejde og blive indkaldt til to jobsamtaler, hvoraf hun fik det ene som studiesekretær på et universitet. Den slags er godt for selvværdet. Glad smiley Hun er sikker på, at hun nok en dag skal finde styrken til at trodse den lille stemme, der siger "gør det bare". Men indtil videre tager hun en dag af gangen, og hun håber hver dag på, at hun, når dagen er omme, kan sætte en glad smiley i familiens fælles kalender. Et udtryk for at maden er blevet i hendes krop. Hun hjælper bl.a. sig selv ved at måle og veje sin mad og spise efter vægtkonsulenternes opskrifter, så hun ved, at hun ikke får for mange kalorier. "Nu ved jeg, at jeg vil vinde min kamp, for jeg vil ikke dø af min spiseforstyrrelse. Men det er en daglig kamp både fysisk og psykisk, og det er svært at forklare min mand, at jeg stadig efter så mange år i terapi har brug for at kaste op", fortæller Jette, der kæmper hårdt dagen efter, hvis hun ikke har fået sat en smiley. Men bare et par dage i træk uden opkastninger er en sejr for Jette i betragtning af, at det har været en daglig foreteelse i de sidste tyve år. Åbenhed Da Jette valgte at gå i terapi, traf hun også et valg om at være åben omkring sygdommen over for familie, venner og bekendte. Og responsen har været positiv. Hun ville bare ønske, at det var sket noget før. At nogen havde grebet ind tidligere ñ selvom hun ved, det er svært at konfrontere en, man holder af med sin mistanke. Men tyve år er alt, alt for længe, slutter Jette. 7

5 En helt almindelig onsdag aften i LMS personlige rådgivning Line, Pernille og Charlotte har taget en beslutning. De har erkendt, at de har brug for hjælp. De har samlet mod og henvendt sig hos LMS rådgivning for at få en personlig samtale og støtte. Læs her, hvordan en almindelig onsdag aften i rådgivningen i København forløb. Af Britta Tønnies og Mette Fløjborg Samtalerne i rådgivningen forløber som regel meget forskellige, vi har både støttende samtaler, lyttende samtaler og rådgivende samtaler. Line på 24 år er den første, der denne onsdag besøger rådgivningen. Lines spiseforstyrrelse er kendetegnet ved trangen til kontrol og frygten for kontroltab. Hun har et stærkt ønske om at blive rask, men samtidig et stort behov for at beholde spiseforstyrrelsen, som for Line er blevet et redskab til at håndtere svære følelser og tanker, når hun fx synes, hun er dum og grim eller føler sig ensom. Line oplever, at spiseforstyrrelsen hjælper hende i de situationer, og at den derfor er svært at give slip på. Hun har meget svært ved at se, at det er behandling, hun har brug for. Vi taler med Line om, hvor vigtigt det er, at hun kontakter sin egen læge om problemerne, og at hun på den måde forsøger at komme i passende behandling. Hvis hun synes, det er svært at skulle tale med lægen om det, forsøger vi at hjælpe hende med at finde ud af, hvordan hun kan få det sagt på en måde, som hun er tryg ved. Det kan også være, at hun har en i sin omgangskreds eller familie, som kunne gå med til lægen. Inden Line går, prøver vi sammen med hende at finde ud af, hvilke andre redskaber hun kan bruge til at håndtere de svære situationer. Sammen laver vi en liste over både de positive funktioner og de negative følger spiseforstyrrelsen har, så vi ud fra listen kan finde ud af, hvordan hun kan finde alternativer til noget af det spiseforstyrrelsen giver hende. Line går fra rådgivningen med nye tanker, hun har fået et billede af hvordan, mange af de ting, som i begyndelsen føltes positive ved at have en spiseforstyrrelse, er blevet negative i takt med, at spiseforstyrrelsen er blevet værre. Pernille på 15 år, er den anden samtale denne aften, hun har skadet sig selv i to år. Det er hendes far, der har bestilt tid til samtalen, og vi starter med ganske kort at tale med dem begge og finder ud af, hvad de søger hjælp til. Derefter taler rådgiveren med Pernille alene. I starten er hun lidt tøvende, men begynder ret hurtigt at fortælle mere åbent om sit liv og sin selvskade. Vi taler om, i hvilke situationer Pernille oftest skader sig, hvor hun er, når hun gør det, og hvad tid på døgnet hun oftest gør det. Pernille har sjældent lyst til at fortælle om sine svære følelser og tanker, da hun har erfaring med, at de voksne bliver forskrækkede. Så bliver hun selv mere bange og ked af det. Derfor taler vi om, hvordan Pernille har brug for, at faderen reagerer, når hun har skåret sig, og om hvordan hun kan bruge ham, og andre i sit netværk som støtte, når hun får brug for at skære sig. Vi laver sammen en liste over helt konkrete ting, hun kan gøre, når hun har det dårligt. Til sidst inviterer vi faderen ind igen, og hjælper Pernille med at forklare overfor hendes far, hvorfor hun ikke bare kan love at holde op, at det ikke handler om, at hun har lyst til at begå selvmord, og hvorfor det ikke rigtig hjælper, at han tager hendes skæreredskaber fra hende. Vi opfordrer far og datter til også at tale med deres egen læge om problemet, og i det hele taget være gode til at få talt om det med venner og familie, så Pernille kan få så meget støtte som muligt, og så faderen heller ikke er alene med ansvaret. Charlotte på 37 år har bestilt dagens sidste rådgivningstid. Hun lider af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning (BED), hvor man har mistet kontrollen over, hvor meget og hvor ofte man spiser. Charlotte holder overspisningen hemmelig for alle omkring sig. Hun køber ofte ind til sine overspisninger i smug, og skammer sig meget over dem. Hun er meget skuffet og vred på sig selv og føler sig magtesløs over ikke at være i stand til at styre maden. Vi hjælper hende til at forstå, at skammen og det lave selvværd i sig selv er med til at vedligeholde spiseforstyrrelsen, og at det er vigtigt, at hun ikke straffer sig selv ved fx at sulte sig dagen efter, hun har overspist, fordi det i sig selv er med til at starte næste overspisning. Vi forklarer hende, at det ikke er maden, der er problemet, men følelserne der ligger bag, og at det er vigtigt at få talt med nogen om de svære ting i livet. Sammen prøver vi at indkredse de svære situationer, hvor Charlotte typisk overspiser, og hvilke alternativer hun kan finde, når lysten til overspisning melder sig. For eksempel er det en farlig situation for Charlotte, når hun spiser foran fjernsynet, så det skal hun prøve at undgå. Vi taler også om, hvilke nødplaner hun kunne forestille sig at benytte, når uroen melder sig. Vi opfordrer naturligvis også Charlotte til at tale med sin læge om problemet og at holde fokus på de følelsesmæssige aspekter af spisningen, så hun ikke ender med bare at komme hjem med en håndfuld kostpyramider og tips til slankekure. Det har været en god og travl dag i rådgivningen. Vi puster stearinlysene ud og sætter alle kopperne i opvaskemaskinen. Dronningens tværgade 46 København Den personlige åbne rådgivning er gratis. Du kan bestille tid til en samtale, men er også velkommen til at komme fordi indenfor åbningstiden uden tidsbestilling. Vi tilbyder støtte og rådgivning, men ikke terapi og behandling. Alt rådgivning er anonym. KØBENHAVN: Mandag, onsdag og torsdag kl Dronningens Tværgade 46 stuen ÅRHUS: Mandag og torsdag kl Sankt Anna Gade i bygning C ODENSE: Torsdag kl Klaregade (PIO - PsykInfo Odense). Vi får ofte henvendelser fra elever fra skoler og videregående uddannelser, men vores midler er begrænsede, og vi har derfor valgt at forbeholde rådgivningen til personer med spiseforstyrrelser, selvskade og til deres pårørende. Vi har ganske enkelt ikke bemanding til at være behjælpelige med diverse skoleopgaver og projekter, hvor gerne vi end ville, men henviser til undersider på Klaregade odense Sankt Anna gade Århus På vej ud i sneen bliver vi enige om, at tage en ekstra vagt i rådgivningen her i den kolde vintertid, hvor de fleste har lidt ekstra brug for omsorg og et lyttende øre. Afslappet og uformelt Vi ved, det kan være svært at komme ind ad døren første gang, så du bliver altid modtaget med et smil, og vi tilbyder dig en kop kaffe eller te. I perioder har vi meget travlt, og det kan betyde, at der er lidt ventetid, hvis man ikke har bestilt tid i forvejen. Vores lokaler er store og åbne, og der er borde og magelige stole samt medlemsblade og brochurer, så det giver en levende, afslappet og uformel stemning. Når en rådgiver bliver ledig, kommer du med ind i et af vores samtalerum, hvor du i ro og mag kan fortælle, hvad du ønsker hjælp med, eller hvad du har brug for at tale om. Alle vores rådgivere har gennemgået et uddannelsesforløb, de ved hvad det drejer sig om, og de er gode til at lytte, forstå og vejlede. Mange af vores frivillige har selv haft en spiseforstyrrelse eller skadet sig selv og har derfor god forståelse for, hvad det indebærer at leve med en spiseforstyrrelse i dagligdagen. Samtalerne varer godt 45 minutter, og det giver god tid til at snakke om din situation og om, hvordan du bedst kan komme videre. Tidsbestilling til åben personlig rådgivning kan ske mandag til torsdag fra kl på eller i telefonrådgivningens åbningstid. 9

6 Spiseforstyrrelser som psykiatriske diagnoser? 50 % af de behandlingerne man foretager, helbreder ikke. Man kan nemlig ikke udelukkende tale sig ud af sin spiseforstyrrelse, mener Rachel Santini, direktør på Kildehøj Privathospital. Hvis der skal laves om på succesraten, bør spiseforstyrrelser ifølge Rachel Santini betragtes som psykosomatiske sygdomme og skal derfor behandles både fysisk og psykisk. Vi har sat hende i stævne for at høre hendes holdninger til behandling af spiseforstyrrelser anno Udfordringerne omkring behandlingen af spiseforstyrrelser i dag er, at mange behandlere synes at have en meget begrænset videnskabelig forståelse og tilgang til spiseforstyrrelser, hvilket resulterer i mangelfuld behandling. Man kan sige, at behandlerne er ramt af samme sort/hvide tankegang som mange af deres patienter, udtaler Rachel Santini og fortsætter "En spiseforstyrrelse dækker over mange fysisk/psykisk aspekter, og det er udslag for manglende forståelse af både ernæring, biokemi, gastroenterologi og neuroendokrinologi, når man entydigt betragter spiseforstyrrelser som psykiatriske lidelser. Psykosomatisk tilgang En psykosomatisk sygdom kan være en lidelse, hvor et fysisk symptom eventuelt har en psykisk årsag og som dermed også viser sig ved fysiske sygdomstegn i kroppen. Eksempelvis kan stress, indre konflikter og fortrængninger fremkalde mave- og hjerteproblemer. Ifølge Rachel Santini er spiseforstyrrelser livsstilssygdomme. Det kan starte med tanke om vægt, udseende og eventuelt være forbundet med forskellige psykiske aspekter som lavt selvværd, usikkerhed og sårbarhed. Noget som de fleste børn og unge oplever i perioder af deres liv, og som ikke i sig selv er sygeligt. At børn og unge, der er let påvirkelige blandt andet i forhold til samfundsskabte skønhedsidealer, afprøver slankekure og lignende, gør dem heller ikke til psykiatriske cases. Problemerne kommer, når man som behandlere ikke forstår kompleksiteten og dialektikken i sygdommen. Både overspisning og underspisning påvirker os biokemisk og psykisk, og det, at den spiseforstyrrede patient har en adfærd som en psykiatrisk patient, gør ikke, at lidelsen bør betragtes som overvejende en psykiatrisk diagnose med deraf følgende ufuldstændig eller mangelfuld behandling, udtaler Rachel Santini. I stedet mener hun, at vi skal erkende, at spiseforstyrrelser er psykosomatiske lidelser som skal behandles både fysisk og psykisk. Hun er helt enig i, at spiseforstyrrelser handler om andet end mad, men man kan ikke udelukkende tale sig ud af en spiseforstyrrelse. Vi har desværre set alt for mange eksempler på, at man i årevis har forsøgt sig med nyttesløs langstrakt terapi, derved ikke sagt at psykoterapi, eventuel traumatologi, rehabilitering og resocialisering ikke er en nødvendig del af behandlingen. Den er bestemt nødvendig for at undgå tilbagefald, men spiseforstyrrelser bør altså betragtes og behandles som en psykosomatisk lidelse, hvor både fysiske symptomer og de underliggende problematikker bearbejdes udtaler Rachel Santini. "Hvis vi arbejder både fysisk og psykisk, så vil vi kunne opnå en langt bedre succesrate. Rachel Santini skønner, at succesraten i dag ligger på ca. 50 %. Det vil sige, at 50 % af de behandlinger, der foretages, ikke helbreder, og hun mener ikke at de sidste årtier har kunnet fremvise overbevisende dokumentation på, at den lave procent er forbedret. Hvordan måler vi så effekten? Hvis vi kigger på spiseforstyrrelserne som psykosomatiske, bør vi ifølge Santini kunne opsætte følgende parametre for succesfuld behandling. Rachel Santini mener, at man sagtens kan anvende både fysiologiske og psykosociale effektmål i forbindelse med de fleste ambulante og også mere intensive behandlinger. For alle patientgrupper; anoreksi, bulimi eller en overspisning (BED) skal BMI være inden for normalen. De spiseforstyrrede adfærdsformer som f.eks. tvangsmotionering, ædeflip, opkastning eller anden udrensende eller kompenserende adfærd skal være stoppet. Blodprøver og andre fysiske test samt psykiatriske tests skal så vidt muligt være inden for normalområdet. Spiseforstyrret tænkning, hvor mad, vægt og udseende er i fokus i sådan grad, at det hindrer et normalt liv, skal være stoppet. Man skal kunne rumme at være i gang med sociale aktiviteter, som f.eks. skole, uddannelse eller arbejde samt have interesser. Man skal kunne benytte andre redskaber i situationer med problemer, kriser og stress i stedet for at henfalde til selvdestruktiv håndtering af problemer. Brainpower Rachel Santini oplever, at når patienterne henvender sig, er deres sygdom så cementeret og der eksisterer flere sygdomme side om side (comorbiditet). Endvidere føler patienterne skam og skyld over ikke at være blevet rask af de utallige terapiforsøg, de har gennemgået. Patienterne har i forvejen et lavt selvværd og i takt med, at de ikke er blevet raske af behandlingen, udvikler de ekstra skam og skyld og begynder at tro, at det er deres motivation eller viljestyrke, der er noget i vejen med. For at imødegå disse udfordringer undervises både patienter, pårørende og behandlere i brainpower, hvor det ikke først og fremmest drejer sig om "willpower". I begrebet brainpower har man på Kildehøj Privathospital blandt andet inkluderet det, man med fagbegreber kalder, psykoneuroimmunologi (den psykiske tilstands påvirkning af immunsystemet), biokemien bagved den vanedannende tænkning og adfærd samt neuroendokrinologi (sammenhængen mellem nervesystem og hormoner). For behandleren er det en stor hjælp til at opnå bedre behandlingsresultater. For patienten er det en aha-oplevelse, som muliggør konstruktivt samarbejde. For de nedslidte pårørende, som nogle gange på trods af/på grund af familieterapier - ganske ukonstruktivt og ofte grundløst - har udviklet ekstra skyld over, at de har syge børn, er disse kurser en særdeles værdifuld ballast. Kort sagt: Når man får viden, bliver det nemmere at forstå og rumme virkeligheden uden at blive stigmatiseret. Hvordan defineres psykosomatisk? Hvorvidt man kan betegne en spiseforstyrrelse som psykosomatisk kommer, ifølge Thomas Brink, overlæge på Psykiatrisk Center Gentofte, Klinik for Spiseforstyrrelser, meget an på, hvordan man definerer psykosomatisk. I den klassiske opfattelse får den psykiske smerte et legemligt udtryk. Den fysiske sygdom er således indbildt og har baggrund i en psykisk ustabil tilstand. Men en pige eller dreng som har en spiseforstyrrelse vil ikke overdrive deres fysiske symptomer, og man kan dermed ikke entydig betegne spiseforstyrrelsen som psykosomatisk. Det fysiske og psykiske spiller naturligvis ind på hinanden således, at hvis personen med anoreksi begynder at spise, vil hun eller han få det fysisk bedre, men psykisk værre. LMS har i mange år kæmpet for, at tvangsmæssig overspisning (BED) bliver accepteret som diagnose i Danmark. At have en diagnose er i øjeblikket den eneste mulighed for at få behandling. Måske kan en psykosomatisk tilgang til spiseforstyrrelser være med til skabe mere nuancerede behandlingstilbud. 0 11

7 Af psykolog Britta Tønnies Den gode traditionelle familiemiddag kan, ifølge forskerne fra Harvard Universitetet i Boston, være med til at beskytte barnet mod at udvikle en spiseforstyrrelse. Forskerne peger på flere forskellige årsager: De mener, at måltider der bliver indtaget samme sted og samme tid hver dag, er med til at forebygge eksempelvis overspisning, som er karakteriseret ved et meget kaotisk og uregelmæssigt spise mønster. En anden årsag kan være, at familiemiddagene forbedrer de sociale relationer mellem børn og forældre, og dermed giver barnet større mulighed for at få hjælp af forældrenes til at håndtere og forstå svære følelser. I nyeste udgave af tidsskriftet Eating Disorders The Journal of Treatment and Prevention beskrives en undersøgelse, hvor man har spurgt mere end børn mellem 9 og 14 år om, hvor ofte familien sætter sig ned og spiser aftensmad sammen. Ca. 45 % spiste med familien hver dag, 40 % de fleste dage og 15 % spiste aldrig eller sjældent aftensmad sammen. I løbet af de efterfølgende tre år besvarede disse børn hvert år spørgeskemaer om familiens og egne spisemønstre i det forgangne år. De blev spurgt om, hvor ofte de havde kastet op, brugt afføringsmidler eller anvendt ugentlige slankekure for at undgå at tage på. Derudover blev de spurgt til, hvor tit de, på meget kort tid havde spist Forskningen siger Familiemiddage forebygger spiseforstyrrelser Børn og unge der er vant til daglige sociale måltider i familiens skød har ifølge forskere langt lavere risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. så meget, at de efterfølgende blev flove, hvis andre havde set det, og om de følte de ikke havde kontrol over spisningen og var bekymrede om deres vægt. Børnene blev også spurgt, om de ofte fik det dårligt, når forældrene kommenterede deres vægt eller spisning, og om deres forældre ofte selv var på diæt, eller havde fokus på barnets vægt. Børnene oplyste endvidere hver gang deres højde og vægt, så forskerne kunne se om deres BMI svarede til det normale for deres køn og aldersgruppe. Ved hver besvarelse så forskerne på, om familiens spisemønstre havde ændret sig i det forgangne år, og om der var opstået spiseforstyrret adfærd hos barnet. Eksempler på dette kunne være månedlige overspisninger, opkastninger, brug af afføringsmidler, eller ugentlige diæter. Mere samvær omkring maden mindre risiko n Imens undersøgelsen stod på begyndte 1,3 % af pigerne og 0,3 % af drengene at kaste op regelmæssigt. n 4,4 % af pigerne og 1,5 % af drengene udviklede månedlige overspisninger. n Og 6,5 % af pigerne og 2,8 % af drengene begyndte at gå på ugentlige slankekure i perioden. I gruppen af børn der spiste regelmæssigt aftensmad med familien forekom opkastninger, overspisning og brug af slankekure ikke i nær så høj grad. Faktisk viste det sig, at risikoen var mellem 25 og 33% lavere end for gruppen af børn, der ikke spiste regelmæssig sammen til aftensmåltidet. Forskerne undersøgte også, om forældrenes holdninger, kommentarer og diætvaner havde betydning for udviklingen af risikoadfærd, men fandt imod deres forventning, ingen entydige sammenhænge hermed. Tallene fra undersøgelsen viste således, at jo oftere familien spiste aftensmåltider sammen, jo mindre var risikoen for udvikling af begyndende spiseforstyrrelser og de konkluderede dermed, at de regelmæssige familiemiddage kan have en forebyggende virkning med hensyn til at udvikle spiseforstyrrelser. Hermed en opfordring givet videre. Medlemskab og Beat eating disorders T-shirt for kun 299 kr. Medlemskab og Beat eating disorders T-shirt for kun 299 kr. Vores populære T-shirt nu blevet genoptrykt med orange skrift. T-shirten er en del i vores arbejde med at sætte fokus på mode, skønhedsidealer og spiseforstyrrelser. Designet blev udviklet i samarbejde med Klaus Samsøe i 2007, hvor også det etiske charter blev til i samarbejde mellem Danish Fashion Institute (DAFI) og LMS. Charteret skal sikre danske modeller bedre trivsel, højne videns-niveauet og påvirke holdningerne til krop og idealer både i mode-branchen, medierne og i samfundet generelt. Målet er at charteret videreudvikles og konkretiseres yderligere i indeværende år. Hvis du melder dig ind som nyt medlem, får du medlemskab og t-shirt for 299 kr. Du kan melde dig ind og se vores T-shirts via Et øre - TAK Hvad har man allermest brug for fra sine omgivelser og nærmeste, når man skader sig selv? Dette spørgsmål har været til debat på LMS blog om selvskade. Fællesnævneren: Nogen der lytter. Anne-Mette har siden hun var cirka 16 år, kæmpet med både spiseforstyrrelse og selvskade. I dag blogger hun og holder foredrag for LMS, for at dele sine erfaringer, hjælpe andre og skabe debat. Af Anne-Mette Juul Nielsen Jeg synes, bloggen er blevet et godt forum for støtte og opbakning, hvor alles kommentarer og indlæg er værdsat af alle. For mig er det et symbol på medfølelse, men også, at ingen af os er, hvad vi ofte kan føle os, nemlig forkerte. Alle høres og det skaber et trygt rum, hvor ærlighed og rummelighed fylder meget. Jeg vil her gerne invitere dig indenfor. Læs herunder indlæg fra bloggen om behov i forhold til omverden: I bund og grund, har jeg gennem mit forløb fundet ud af, at det vigtigste er, at der er nogle der gider lytte til mig en der ikke er familie, for det skal være en udenforstående, så der ikke er følelser imellem, og så man ikke undlader at sige ting, for at beskytte dem man holder af. Det jeg har brug for fra mine pårørende, er at de vil lytte til mig. Jeg er ikke god til at åbne op, men hvis jeg ved, de ikke vil bebrejde mig noget og gerne vil lytte, så kan jeg godt. Det hjælper enormt meget, at dem man har tæt på sig gider lytte. Det der har karakteriseret stort set alle reaktioner, jeg har fået, har været at folk fokuserer på det fysiske. OG DET ER DET MODSATTE AF, HVAD JEG HAR BRUG FOR Man har brug for at der bliver fokuseret på DIG og Ikke din selvskadende adfærd, men dig, mennesket. Jeg kunne godt tænke mig, at flere pårørende og behandlere besøgte bloggen og kom med deres vinkel, så vi alle kunne blive bedre til at acceptere og rumme hinandens forskellige perspektiver. Det betyder meget at have muligheden for at sætte ord på de svære, tunge eller tabuiserede følelser og tanker, og hvis man kunne nå et punkt, hvor det føltes acceptabelt og legitimt ude i den virkelige verden, så ville vi nå rigtig langt. Så kig med og del dine tanker på bloggen:

8 Region Sjælland - Indsats i forhold til spiseforstyrrelser Der bor borgere i Region Sjælland, 6.900* af disse lider af anoreksi, bulimi eller overspisning. Alle har de behov for specialbehandling, men regionen kan på nuværende tidspunkt kun tilbyde specialbehandling til unge under 18 år, og i 2009 fik kun 83 børn og unge tilbudt specialbehandling. Regionens indsats for at forbedre behandlingen for børn, unge og voksne går blandt andet gennem oprettelse af kompetencecentre og udvidet samarbejde mellem praktiserende læger og psykiatrien. Behandlingssteder i regionen Når du efter henvendelse til egen læge får en henvisning, får du som voksen i Region Sjælland en henvisning til nærmeste almenpsykiatriske behandlingssted. Hvis du er under 18 år, vil du afhængig af din alder blive henvist til Børne- eller Ungdomspsykiatrien i Roskilde, Næstved eller Holbæk. Ambulante patienter kan overflyttes til Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser i Holbæk. Alle steder tilbydes behandling for børn/unge med anoreksi og bulimi. Der er et tæt samarbejde mellem B/Upsykiatrien i Roskilde, Næstved og Holbæk, som løbende evaluerer og drøfter behandlingslinjen, så den er ens alle tre steder. Behandlingen sker dog altid på baggrund af individuelle vurderinger og spænder fra individuel terapi, over familiebehandling, diætistbehandling til medicinsk behandling. Som et led i psykiatriplanen, er man i øjeblikket i gang med at indføre mere specialiserede døgnbehandlingstilbud for spiseforstyrrelser i Holbæk. Det betyder, at 6 ud af de 12 sengepladser som de råder over, bliver forbeholdt børn og unge med spiseforstyrrelser. Ungdomspsykiatrien i Roskilde har 7 sengepladser, og Børne og -Ungdomspsykiatrien i Næstved råder over 10 pladser. Fremover vil børn og unge primært blive henvist til behandling i Holbæk, men for at kunne overholde behandlingsretten, vil der fortsat ske behandling i både Roskilde og Næstved. Med startdato i 2009 blev 106 børn og unge henvist til behandling for anoreksi eller bulimi, 38 blev indlagt og 45 var i ambulant behandling. Specialiseret viden I regionen er målet, at behandlingen af spiseforstyrrelser for både børn/unge og voksne styrkes blandt andet gennem oprettelsen af et kompetencecenter. Kompetencecenteret skal samle alt ekspertviden på området, og sikre at specialistviden inden for et bestemt område kan tilbydes på tværs af hele regionen. Konkret bliver en medarbejder ansat som kompetenceperson lokalt. Det kan være såvel sygeplejersker, social og sundhedshjælpere, psykologer som socialrådgivere, der via videreuddannelse har specialiserede kompetencer. På nuværende tidspunkt findes der dog ikke noget kompetencecenter for spiseforstyrrelser. I dag foregår behandlingen af spiseforstyrrelser på hovedfunktionsniveau, hvilket vil sige, at alle behandlingssteder skal kunne tilbyde behandling. Fremadrettet er målet at specialisere behandlingen, og at behandling af både børn/unge og voksne skal ske på regionalniveau. Det vil sige at der oprettes behandlingssteder med speciale inden for spiseforstyrrelser, og at personer med behov for specialbehandling skal kunne visiteres hertil. Samarbejdet med den praktiserende læge Et andet led i at løfte kvaliteten i behandlingen af ikke-psykotiske lidelser, og dermed også anoreksi og bulimi, er at fremme samarbejdet mellem psykiatrien og den almene lægepraksis. Siden 2008 har en række praktiserende læger kunnet tilbyde patienter med ikke-psykotiske diagnoser, der lander midt mellem ikke at være syge nok til psykiatrisk behandling og ikke at være helt raske til at opretholde en normal fungerende hverdag, individuelle eller gruppesamtaler. Projektet hedder Shared Care, og omfatter i øjeblikket seks lægepraksiser i regionen, som en dag om ugen får besøg af en praksisrådgiver. Denne har samtaler med patienterne og Formanden for psykiatriudvalget Kirsten Devantier superviserer lægen. I samarbejde med den praktiserende læge varetager de endvidere undersøgelser og visiterer til anden behandling. Praksisrådgiverne kommer fra psykiatrien og er psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere eller ergo- og fysioterapeuter. På nuværende tidspunkt omfatter projektet seks læger i henholdsvis Roskilde, Holbæk, Næstved, Maribo, Slagelse og Køge. Pårørendepolitik Det er efterhånden ikke nogen nyhed, at pårørende spiller en vigtig rolle i forhold til sygdomsforløb og helbredelse af psykiske sygdomme. I Region Sjælland er det da også et vigtigt indsatsområde og målet er øget inddragelse af såvel patienter som pårørende. På nuværende tidspunkt er Region Sjælland således ved at lægge sidste hånd på en pårørendepolitik. Regionen har siden 2003 sat særlig fokus på indsatsen over for alle børn med psykiske syge forældre, undersøgelser viser nemlig at 30-50% af børn til psykiske syge selv risikerer at få psykiske sygdomme senere i livet. Dette sker gennem uddannelse af nøglepersoner, som varetager familiesamtaler og individuelle samtaler med børnene. Ny formand for psykiatriudvalget Kirsten Devantier er ny formand for psykiatriudvalget i Region Sjælland. Hun har en lang politisk baggrund bag sig og har som medlem af udvalget tidligere været med til at udvikle den nuværende psykiatriplan. Et ifølge Kirsten vigtigt indsatsområder i psykiatriplanen er ikke-psykotiske lidelser. De ikke-psykotiske lidelser er et vigtig, men stort set overset område, som ikke har fået særlig meget plads i behandlingspsykiatrien, men som fylder rigtig meget for den enkeltes livskvalitet og evne til at leve et normalt fungerende liv., siger Kirsten. Udviklingen af dette område sker blandt andet gennem projektet Shared Care. Kirsten håber, at dette vil komme unge og voksne med spiseforstyrrelser til gode, ligesom udviklingen af kompetencecenteret specifikt rettet mod spiseforstyrrelser er en del af optimeringen af indsatsen på området for anoreksi og bulimi. Regionen afventer dog i øjeblikket Sundhedsstyrelsens specialvejledning, som skulle komme sidst i februar, før at dette arbejde sættes i gang. Med hensyn til behandlingen af tvangsoverspisning (BED) er målet, at de specialiserede behandlingsenheder, der i dag findes i regionen, skal kunne tilbyde en form for individuel behandling. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogle politiske planer for specialiseret behandling af voksne med spiseforstyrrelser. Fokus har været på børn og unge, men det vil være helt naturligt nu at fokusere også på de voksne, siger Kirsten. Manglende specialbehandlingsmuligheder kan føre til tvang I løbet af vinteren kunne man flere steder læse om brug af tvang i psykiatrien. I forhold til tvangsfodring af anoreksipatienter kom særligt Region Sjælland i fokus. Syv gange har tvangsfodring ifølge offentlige opgørelser været brugt på anoreksipatienter i Region Sjælland i Andre anoreksipatienter er blevet tvangsfikseret, altså spændt fast til sengen med bælte. Det sker typisk, for at forhindre, at de motioner for at forbrænde kalorier. LMS frygter, at tallene i virkeligheden er større, og at tvang i regionen især bruges, når behandlingsstederne ikke har adgang til specialiseret viden. Så hvor tvangskulturen stort set er udryddet på de specialiserede behandlingssteder, finder den stadig sted på almindelige sygehuse. Derfor bekymrer det, at der i Region Sjælland er så få steder med specialiseret viden inden for spiseforstyrrelser. n Indbyggere: n Ansatte i psykiatrien: n Budget for psykiatrien: 953 mio. n Antal spiseforstyrrede med behov for specialbehandling: *Tallet er baseret på at i Danmark lider af en spiseforstyrrelse. Heraf med anoreksi, med bulimi og med overspisning. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens forventninger, skønnes patienter med anoreksi, bulimi og overspisning at have behov for specialbehandling på regionalt niveau. Tallet er fordelt regionalt ud fra indbyggertal Holbæk BU Maribo PsykInfo Næstved PsykInfo /BU Roskilde PsykInfo /BU Vordingborg PsykInfo BU - Børne og Ungdomspsykiatriske afdeling

9 Forårets foredrag Personlige fortællinger om spiseforstyrrelser og selvskade Anne-Mette, Louise og Sandra fortæller om deres liv med anoreksi, bulimi, overspisning og selvskade. Pigerne giver gennem foredraget et kig ind bag facaden, og lader publikum se ind og forstå, hvad der foregår i den spiseforstyrredes/selvskadendes indre. De tager udgangspunkt i egne historier og fortæller, hvordan det hele startede, hvordan de taklede og stadig takler hverdagen og omgivelserne. Har du en spiseforstyrrelse, er selvskader, pårørende eller arbejder professionelt med unge, kan du få noget ud af foredraget og få svar på nogle af de spørgsmål, som du måske i brænder inde med. TÅRNBY den 11. marts kl i SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 4 1.th, 2770 Kastrup Deltagelse er gratis, Tilmelding kan ske på eller sld.sf@taarnby.dk ODENSE den 20. april kl. 18:00-20:30, Odense Kommunes Kursuscenter, Schacksgade 39, 5000 Odense C Entre 50 kr. Tilmelding og info: eller ID NR Foredrag om Megareksi mændenes spiseforstyrrelse Ditlev Fynbo Nielsen var i sine unge dage lille og spinkel. Et lavt selvværd blev begyndelsen på en hverdag med styrketræning, strenge kostplaner og et misbrug af steroider. Ditlev fortæller åbent og ærligt om sit liv med megareksi og hvilke konsekvenser megareksien og misbruget har haft og stadig har for hans liv. Mænd der lider af megareksi oplever at deres krop er for tynd og ikke muskuløs nok. Er du selv meget fokuseret på fedtfri, pumpede og muskuløse kroppe? Kender du en der er det? Eller arbejder du et sted, hvor kroppens udformning og udvikling er i centrum, så er her en oplagt mulighed for at stille spørgsmål og få yderligere viden. ÅRHUS den 16. marts kl. 18: på Hovedbiblioteket i Møllegade. Entré 50 kr. til støtte for vores arbejde for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade samt deres pårørende. Tilmelding og info: eller telefon Generalforsamling 2010 Tirsdag d.13. april 2010 kl. 17:30 afholdes generalforsamling i LMS, Dronningens Tværgade 46, stuen Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Fremlæggelse af bestyrelsen/ledelsens beretning 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab for det forudgående kalenderår 4. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer og bestyrelsen 5. Fremlæggelse af budgettet for det kommende år 6. Valg af formand for en toårig periode. 7. Valg af næstformand for en toårig periode. 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en toårig periode 9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for en etårig periode 10. Valg af revisor for en etårig periode 11. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen skal være sekretariatet i hænde senest 23. marts 2010

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen

HverDag med en spiseforstyrrelse. Daniélle Bertelsen Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen HverDag med en spiseforstyrrelse Socialrådgiver, cand.soc & Forfatter af Porcelænshulen WORKSHOP LOS LANDSMØDE 2017 Spiseforstyrrelser og tal Porcelænshulen mit liv med spiseforstyrrelser Bag facaden Tematikker

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

23 år og diagnosen fibromyalgi

23 år og diagnosen fibromyalgi 23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier:

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Ansøgers navn: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Ansøgers e-mail adresse: me@spiseforstyrrelser.dk

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery. facebook.com/regionsjaelland

Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery.   facebook.com/regionsjaelland Aktiviteter 2019 Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery Om PsykInfo PsykInfo er Psykiatrisk Enhed for Information, Brugerstyring og Recovery i Region Sjælland. Med rådgivning, projekter

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere