Hjernefitness i fjernsynet

Transkript

1 Hjernefitness i fjernsynet Folkeuniversitetet i København bruger sloganet Træt af hjernedødt TV?, hvor vores løsning er, at man hos os finder en verden af viden til erstatning for tomhjernede fjernsynsprogrammer. Til foråret tilbyder vi endnu en løsning. DK4 s kunder får nemlig mulighed for at nyde et af vores forelæsningstilbud i fjernsynet, da forelæsningsrækken Globaliseringens tidsalder med professor Lars Bo Kaspersen vil blive optaget af og udsendt i DK4. Det er første gang, vi prøver at formidle videnskabens metoder og resultater på denne måde, og vi er spændt på, hvordan udsendelserne bliver modtaget hjemme foran skærmene. Når vi har evalueret denne form for elektronisk formidling, vil vi overveje at forsøge os med andre metoder. En anden nyhed i dette katalog er Stjernestundsprogrammet, som vi laver sammen med Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet. Programmet består af et debatarrangement i Den Sorte Diamant med titlen Dansk Identitet, efterfulgt af 4 forelæsninger i hvert sit smukke bibliotekslokale. Se mere herom på side Fra d. 1. januar 2013 bliver (IVA, tidligere Biblioteksskolen) en del af Københavns Universitet. Det betyder, at Folkeuniversitetet har fået lokaler i dagtimerne på IVA. Vi håber, at både kursister og lærere bliver glade for de nye lokaler med adgang til kantine, kort afstand til bus og metro og gode parkeringsmuligheder. Velkommen til et forår fyldt med hjernefitness. 1 FORORD Bente Hagelund Rektor

2 Indhold Forord... 1 Stjernestunder Forelæsningsrækker...76 Sommerkurser Kurser på fremmedsprog Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland Tilmelding og praktiske oplysninger Kort over KUA () og kontaktoplysninger Kort over Campus-placeringer Kort over Forskningens døgn Stjernestunder Hold 1002, 1003 Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til Det Kongelige Bibliotek...12 Hold 1004 Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan...12 Hold 1005 Sund aldring for lidt eller for meget af det gode?...13 Hold 1006 Den kulturradikale Georg Brandes INDHOLDSFORTEGNELSE Teologi og religion Teologi Hold 4064 Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul)...14 Hold 5184 K.E. Løgstrups religionsfilosofi...14 Religionshistorie Hold 4061 Asiens religioner (grundmodul)...15 Hold 5114, 5115 Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus Hold 5116 Sanser og følelser i kristendommen...15 Hold 5174 Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion...15 Astronomi Hold 4006 Astronomi fra A til Å (grundmodul)...16 Hold 5017 Mælkevejen og andre galakser...16 Hold 5018 Universets tidligste udvikling...16 Hold 5019 Kulturastronomi...16 Hold 5020 Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere...18

3 Botanik Hold 5021 Vinterbotanik...18 Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes...18 Fysik Hold 4013 Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul)...19 Hold 5047 Introduktion til relativitetsteorien...19 Geologi Hold 4014 Processer og materialer (grundmodul)...19 Hold 5048 Palæocænet: Danmarks ældste tertiær...19 Hold 5049 Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion...20 Hold 5050 Danskekalken omkring Limfjorden...20 Matematik Hold 5120 Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted...20 Hold 5121 Matematikkens historie...20 Samfundsfag Antropologi og etnografi Hold 4003 Nyere antropologisk teori (grundmodul)...21 Hold 5006 Egyptiske kvinder i bevægelse...21 Hold 5007 De præcolumbianske mayaer...21 Hold 5008 Kina: Et ustabilt samfund...21 Hold 5009 Indianerne på filmlærredet...22 Jura Hold 4034 Introduktion til jura (grundmodul)...22 Hold 5186 EU-ret i grundtræk...22 Hold 5069 Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling...22 Hold 5070 Forhandling og konflikthåndtering...23 Psykologi Hold 4058, 4067 Kognitionspsykologi (grundmodul)...23 Hold 4059, 4060 Personlighedspsykologi (grundmodul)...23 Hold 5107 Fra hjernemodeller til behandlingsteknikker: Hvordan bliver vi bedre til at behandle overspisning?...24 Hold 5109 Positiv psykologi...24 Hold 5110 Oplevelse og psykologi...24 Hold 5111 Mindfulness...24 Hold 5112 Neuropsykologi...24 Hold 5159 Følelsen af at være: Studiet af den menneskelige bevidsthed...25 Sociologi Hold 5119 Bourdieu: Mennesket og gode relationer INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Statskundskab Hold 4056 Det videnskabelige studium af politik (grundmodul)...25 Hold 4057 Moderne magtforståelser (grundmodul)...25 Hold 5103 Lobbyister: Mørkets fyrster eller demokratiets fodsoldater?...26 Hold 5104 Hvor er Mellemøsten på vej hen?...26 Organisation og ledelse Hold 5105 Understanding human behaviour in organizations...26 Hold 5106 Leadership across cultures...26 Økonomi Hold 4065 Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul)...27 Hold 5202 Aktuel økonomi...27 Hold 5122 Den finansielle sektor i EU-landene og statens rolle INDHOLDSFORTEGNELSE Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 4018, 4019, 4020 Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1)...28 Hold 4021, 4022, 4023 Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2)...28 Hold 4024, 4025, 4026 Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens idéhistorie (grundmodul 3)...28 Hold 4027, 4028 Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden (grundmodul 4)...29 Hold 4029, 4030 Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5)...29 Hold 4031, 4032 Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie (grundmodul 6)...29 Hold 4033 Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag (grundmodul 7)...30 Hold 5064 Hvad er erfaring? Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles til Agamben...30 Hold 5065 Hvad er videnskab? Videnskabsteoriens idéhistorie i det 20. århundrede...30 Hold 5066 Religion, værdier og etik...31 Hold 5067 Det tragiske menneske: Om de græske tragedier...31 Hold 5068 Augustins Bekendelser Hold 5177 Descartes filosofi Hold 5176 Himlen alene for sorgen er kvit : Barokkens modsætningsfulde tidsalder...32 Hold 5178 Hermann Hesses Steppeulven...32 Hold 5185 Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning...32 Hold 5197 Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie...32 Hold 5198 Platons Staten: Alvor eller politisk satire?...33 Hold 5199 Thomas Manns Døden i Venedig...33 Hold 5200 Eksistentialismen: Frihed og autenticitet...33 Hold 5201 Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt...33 Filosofi Hold 4011 Etik og politisk filosofi (grundmodul)...34 Hold 4012 Fra Descartes til Nietzsche (grundmodul)...34 Hold 5037 Rundt om sjælen...34 Hold 5038 Fænomenologisk etik: Løgstrup og Lévinas...34 Hold 5039 Argumentationsteori...34

5 Hold 5041 Jacques Lacan: En introduktion...35 Hold 5042 Hvad er tid?...35 Hold 5043 Alternative tanker: Om Martinus...35 Kunsthistorie Hold 4035, 4036, 4037 Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1)...36 Hold 4038, 4039, 4040 Fra den italienske renæssance til nyklassicismen ( ) (grundmodul 2)...36 Hold 4041, 4042, 4043 Fra romantik til modernisme ( ) (grundmodul 3)...36 Hold 4044, 4045, 4046 Fra modernismen til samtidskunsten ( ) (grundmodul 4)...37 Hold 4047 Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) Hold 5134 Billedet som tekst, teksten som billede...37 Hold 5135 Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst Hold 5136 Amerikansk popkunst i 1960 erne...38 Hold 5137 Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko...38 Hold 5131, 5132 Billedanalyse...38 Hold 5133 Billedkunsten som symbolsk sprog...39 Hold 5138 Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne...39 Hold 5139 Bag om udstillingerne: Museologi i praksis...39 Hold 5140 Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere Hold 5141 Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og Schiele Hold 5142 Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg Hold 5143 Tysk ekspressionisme Hold 5144 Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang Hold 5145 Den store stil, de store fortællinger: Dansk kunst i det 20. og 21. århundrede...41 Hold 5146 Dansk kunst Hold 5147 International modernisme: Fra postimpressionisme til konstruktivisme...41 Hold 5148 Fra maleri til installation og land art...41 Hold 5150 Mod statsbankerot på 1. klasse: Frankrig under barok, rokoko og empire...42 Hold 5151 Fem besøg i Nationalmuseets renæssancesamling Hold 5152 Keramik fra oldtiden til ca Hold 5153 Rum- og facadeudsmykninger i København fra ca til vor tid...42 Hold 5154 Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid...42 Hold 5155 Dansk guldalder: En fejlfri verden?...43 Hold 5156 Om indflydelsen af Goethes farvelære på malerkunst, filosofi og æstetik...43 Hold 5123, 5124 Det efterstræbte kollaps...43 Hold 5125, 5126 Det 20. århundrede: Danmarksbilleder Hold 5157 Historicisme i kunst og arkitektur...44 Hold 5158 Portrætmaleri i Danmark fra renæssance til nutid...44 Hold 5188 Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik...44 Hold 5189 L art au féminin...44 Hold 5190 Transgressions et scandales dans l art des 19e et 20e siècles...45 Hold 5191 Den gotiske katedral: Før og nu...45 Hold 5192 Kunsten i naturen naturen i kunsten...45 Hold 5193 Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille nærvær...45 Hold 5194, 5175 Eget ateliet: Kvindelige kunstnere fra renæssancen til det 20. århundrede...46 Hold 5195 Fra van Eyck til Brueghel: Flamsk malerkunst Hold 5196 Louisiana og popkunsten...46 Hold 5180 Dansk samtidskunst INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Hold 5160 Rodin og fransk skulptur i slutningen af 1800-tallet...46 Hold 5179 Mesterværker på Københavns museer...47 Hold 5128 En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri...47 Hold 5129 Se på guldalderen i København...47 Hold 5181 Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset...47 Hold 5182 Før guldalderen...48 Musik, film og teater Musikvidenskab Hold 4051 Musikhistorie: Musikinstrumenternes historie (grundmodul)...48 Hold 4052 Musikkens former (grundmodul)...48 Hold 4053 Musikteori (grundmodul)...48 Hold 5087 Fyraftensopera Hold 5088 Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal Hold 5089 Concerto Copenhagen Hold 5183 Musik i hagekorsets skygge Hold 5090 Ti nye klassikere du bør kende Hold 5091 De symfoniske genrer...50 Hold 5092 Udviklingen i Mozarts operatyper...50 Hold 5094 Britten: 100 år...50 Hold 5096 Musikhistorie på en uge...50 Hold 5097 Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder...50 Hold steps to Jazz...51 Hold 5098 Berømte operakomponister og deres samtid INDHOLDSFORTEGNELSE Filmvidenskab Hold 4008 Filmhistorie (grundmodul)...52 Hold 4009 Filmens æstetik og virkemidler (grundmodul) Hold 4010 Filmteori og -analyse (grundmodul)...52 Hold 5025 Filmen som en oplevelse i den virkelige verden : Den kognitive filmteori...53 Hold 5026 Carl Th. Dreyer Hold 5027 Jean Pierre Melville...53 Hold 5028 Luftkasteller og eksisterende bygninger: Arkitektur på film...53 Hold 5029 Besættelsesfilm: Fra De røde Enge til Hvidstengruppen...54 Hold 5030, 5031 Storbyen i Woody Allens film...54 Hold 5032 Italienske filmperler...54 Hold 5033 Dette er ikke porno...54 Hold 5034 Gene Hackman...54 Teatervidenskab Hold 5085 Skuespilleren på arbejde...55 Hold 5086 Moderne teater live...55

7 Historie Antikken Hold 4001 Det antikke Grækenland (grundmodul)...55 Hold 4002 Det antikke Rom (grundmodul)...56 Hold 4069 Arven fra antikken (grundmodul)...56 Hold 5004 Dyder og laster græsk og romersk biografi...56 Hold 5002 Romerriget fra Septimius Severus til Konstantin den Store...56 Hold 5003 Det romerske Britannien...57 Hold 5005 Lær af historien græske og romerske historikere...57 Forhistorisk arkæologi Hold 5044 Dansk-vendiske forbindelser: Venner og fjender...57 Hold års arkæologi i Danmark...57 Hold 5046 Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager...58 Historie Hold 4015 Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul)...58 Hold 4016 Enevældens Danmark (grundmodul)...58 Hold 4017 Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul)...59 Hold 5051 En nation finder sig selv: USA s historie Hold 5052 En nation som verdensmagt: USA s historie fra 1945 til i dag...59 Hold 5053 Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl...59 Hold 5054 Treårs-krigen : Danmarks glemte borgerkrig?...59 Hold : Det traumatiske nederlag...60 Hold 5056 Samuraiens kultur historie ca Hold 5057 Romerriget og dets modstandere. Antikkens historie set med tabernes briller...60 Hold 5058 Den moderne tids historie e.kr...60 Hold 5173 Pest over Europa, Hartvig Frisch berømte bog fra Hold 5059 Israel og omverdenen...61 Hold 5060 Christian II: Borgerven eller tyran...61 Hold 5061 Landbrug, by og handel i det romerske rige...61 Hold 5062 De fattige, de syge, de gamle på by og land...62 Hold 5162 Vikingernes viden om planter...62 Hold 5063 Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther...62 Kulturhistorie Hold 5163 Afrika, formoder jeg...63 Hold 5164 Kulturhovedstad Wien: Drømmeby eller undergangsstad?...63 Hold 5165 Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens omskiftelige historie...63 Hold 5022 The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes...18 Nærorienten Hold 4054 Ægypten i oldtiden (grundmodul) Hold 4055 Kileskriftkulturerne (grundmodul) Hold 5099 Ægypten i Nubien Hold 5100 Arabiske og persiske eventyr og historier Hold 5102 Middelægyptisk...65 Hold 5203 Ægyptiske oaser: Dakhla, Kharga og Fayum INDHOLDSFORTEGNELSE

8 Litteratur, sprog, retorik og kommunikation Litteraturvidenskab Hold 4048 Litterær analyse: Novellen (grundmodul)...65 Hold 4049 Litterær periode 2 ( ): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) Hold 4050 Litterær periode 4 ( ): Fra Johs. V. Jensen til Martin A. Hansen (grundmodul) Hold 5071 Moderne udenlandsk novellekunst Hold 5072 Renselse? Sondringer i den post-sovjetiske litteratur Hold 5073 Dansk novellekunst Hold 5074 Pagter i Karen Blixens liv og forfatterskab...67 Hold 5075 Den nye og den allernyeste litteratur...67 Hold 5076 Jens Smærup Sørensens forfatterskab...67 Hold 5077 Johannes V. Jensens tidlige myter Hold 5078 Det erotiske blik: Erotiske tekster fra Oehlenschäger til Brøgger og videre Hold 5079 Kafka i Japan: Om Haruki Murakamis forfatterskab Hold 5080 William Heinesens mytiske Atlanterhavsøer Hold 5081 Ny norsk litteratur Hold 5082 Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs Forbrydelse og straf og Onde ånder Hold 5083 Den moderne kriminallitteratur Hold 5084 Upstairs downstairs: Et elsket tema i engelsk litteratur Hold 5166 Thomas Manns tidlige fortællinger Hold 5167 Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske...70 Hold 5168 Den fantastiske litteraturs historie i Danmark...70 Hold 5169 Fransk tekstlæsning: Un portrait d André Gide: Lauréat du prix Nobel en Hold 5170 Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt...70 Hold 5171 Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell immigrante sull Italia contemporanea..71 Hold 5172 Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I INDHOLDSFORTEGNELSE Sprogvidenskab Hold 4007 Sproget i brug (Grundmodul)...71 Hold 5023 Sproglige humørpiller: Humorens sproglige kneb og virkemidler...71 Hold 5024 Sprogets frække fætter: Slang, når det er værst...72 Retorik og kommunikation Hold 4062 Mundtlig retorik (grundmodul)...72 Hold 4063 Skriftlig retorik (grundmodul)...72 Hold 5117 Retorisk argumentationslære...72 Hold 5118 Retorisk skrivning i teori og praksis...73 Arkitektur og design Hold 4004 Europæisk arkitekturhistorie: (grundmodul)...73 Hold 4068 Arkitekturen omkring årtusindskiftet (grundmodul)...73 Hold 4005 Design: Grundbegreber, materialer og former (grundmodul) Hold 5010 Danske kunstnerhjem...73 Hold 5011 Roms bebyggelseshistorie: Fra Romulus til Konstantin den Store...74 Hold 5012 Venedig i fokus...74 Hold 5013 Barcelona i fokus...74 Hold 5014 Store bygmestre og arkitekter i Danmark fra renæssance til historicisme...75 Hold 5015 Streamlining: Det 20. århundredes dynamiske form...75

9 Forel æsningsr ækker Teologi Hold 1072 Bibelen og sex...76 Hold 1073 Den tidlige kristne verden...76 Hold 1074 Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål...76 Hold 1079 Kierkegaard og angsten...77 Hold 1080 At læse Kierkegaard igen!...77 Hold 1075 Søren Kierkegaards forfatterskab, del Sundhedsvidenskab Hold 1076 Når tarmen bliver en zoologisk have...79 Naturvidenskab Hold 1082 Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle...17 Astronomi Hold 1077 Vinger i kredsløb...79 Hold 1007 Nobelprismodtagerne Hold 1008 Universets bestanddele Biologi Hold 1010 Bitter, giftig eller sund? Planternes forunderlige biokemiske kommunikation Fysik Hold 1011 Atomenergi i det 21. århundrede Hold 1012 Niels Bohr: Ved hundredeåret for hans videnskabelige gennembrud...81 Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted...81 Teknologi Hold 1014 Nanoteknologi i hverdagen...81 Hold 1015 Bæredygtig energi og fremtidens klima...82 Samfundsvidenskab Jura Hold 1016 Retsfilosofi: En indføring Psykologi Hold 1017 Kommunikation og bevidsthed...82 Sociologi Hold 1018 Globaliseringens tidsalder? INDHOLDSFORTEGNELSE

10 Økonomi Hold 1019 Globaliseringens konsekvenser: Kan Danmark overleve?...83 Hold 1020 Bag om kriserne i samfundet: Økonomiske og andre kriser i fortid, nutid og fremtid...83 Idéhistorie og filosofi Idéhistorie Hold 1021 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Platon til Luther og Comenius...84 Hold 1022 Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Rousseau til Durkheim og Dewey...84 Hold 1023 Machiavellis Fyrsten 500 år...84 Hold 1024 Nietzsche og arven fra oplysningen...85 Hold 1025 Kerstin Ekmans Grand Final i gøglerbranchen og Mordets praksis...85 Filosofi Hold 1026 Det moderne samfund: Fremskridt og tragedie...85 Hold 1027 Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk Kunsthistorie Hold 1028 Carl-Henning Pedersen 100 år Hold 1029, 1078 Kunstvandring i Københavns Universitets bygninger på Nørre Fælled Hold 1030 Kvindelige fotografer i det 20. århundrede Hold 1031 Kroppens forvandlinger i maleri og skulptur i det 19. århundrede...87 Hold 1032 Spejle i kunsten fra antikken til i dag INDHOLDSFORTEGNELSE Historie Antikken Hold 1034 Ostia: Roms havneby...88 Hold 1036 Platons Samlede Værker, bind IV: Staten...88 Historie Hold 1037, 1038 Rundvisninger på Københavns Universitet...88 Hold 1039 Hitler. En introduktion...88 Hold 1040 Wienerbørn og tyske flygtningebørn i Danmark Hold 1041 I flugtens fodspor Hold 1042 Krims historie fra antikken til det moderne Hold 1043 København under stadig belejring: Hovedstaden som fæstning og garnisonsby Hold 1044 Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby...90 Hold 1045 Rusland og Danmark: Forbindelser i mere end 500 år...90 Hold 1046 Danmark, Færøerne og Island...91 Hold verdenskrig: Fra magtovertagelsen til Berlins fald...91 Hold 1049 Kongehuset og Sønderjylland...91 Hold 1081 Symposium til fejring af Islands Nationalmuseums 150-års jubilæum...93 Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted...81 Hold 1050 Christian II ( )... 96

11 Kulturhistorie Hold 1051 Sicilien: Historie, kunst og kultur fra antik til nutid Hold 1052 Brødremenigheden i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder, historie og arkæologi Hold 1053 Richard Wagner i tysk åndsliv Hold 1054 Bhutan: Det sidste kongerige i Himalaya Hold 1055 Østens svundne civilisationer...95 Hold 1056, 1057, 1058 Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer...95 Hold 1059, 1060 København: Folk, forlystelser og erhverv...95 Hold 1061 Guld, guder og indianere i Andesområdet...97 Hold 1062 Regional heraldik...97 Hold 1063 Maurere og kristne i Spanien...97 Hold 1064, 1065, 1066 Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer...97 Hold 1013 En rejse med H.C. Ørsted...81 Litteraturvidenskab Hold 1067 Fiktionens ukuelige kraft: Om Karen Blixens kunstsyn Hold 1068 Mere end et nationalt symbol: Nye vinkler på Grundtvig Hold 1069 Kunsten at glemme: Vitalismen i dansk litteratur Hold 1070 En bog er ikke bare en bog: Tekstkritik og boghistorie Arkitektur og design Hold 1071 Fire vægge og et tag: Dansk boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede Sommerkurser Kurser på fremmedsprog Folkeuniversitetskomitéer på sjæll and Folkeuniversitetet i Egedal Folkeuniversitetet i Frederikssund Folkeuniversitetet i Hillerød Folkeuniversitetet i Sorø Vestegnens Folkeuniversitet INDHOLDSFORTEGNELSE

12 Stjernestunder Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København. Anerkendte forskere og foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for alle, og tilmelding kan foretages fra d. 17/ på STJERNESTUNDER Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til Det Kongelige Bibliotek Hold 1002: 1 onsdag (20/2) Hold 1003: 1 torsdag (21/2) Ved direktør, adjungeret professor Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek har som en af sine opgaver at indsamle kilder af betydning for dansk historie. Det kan være alt fra manuskripter fra middelalderen til fotografier og kort var et særligt år. Det Kongelige Bibliotek erhvervede sig et engelsk håndskrift med en hovedkilde til vikingetidens dansk-engelske historie, det sidste større H.C. Andersen-manuskript samt det håndskrift, der indeholder den ældste nedskrift af, hvad der indtil de seneste år har været opfattet som Jyske Lov af 10. marts Forelæsningen vil behandle disse tre erhvervelser. Hvilken betydning har kilderne, hvor kom de fra, og hvordan erhvervede Biblioteket dem? Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det Kongelige Bibliotek, Kulturarvssalen 100 kr. STJERNESTUNDER Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan Hold 1004: 1 mandag (18/3) Ved professor, MSO Mikkel Vedby Rasmussen, Københavns Universitet De danske soldater er på vej hjem fra Afghanistan. Fra 2006 har deres kamp dér været en central del af den aktivistiske danske udenrigspolitik. Men hvad var egentligt målet med krigen, og blev målet nået? Hvad er fremtiden for Afghanistan, efter at de udenlandske soldater er blevet trukket hjem, og hvad er fremtiden for det danske forsvar? Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Gothersgade kr.

13 STJERNESTUNDER Sund aldring for lidt eller for meget af det gode? Hold 1005: 1 torsdag (4/4) Ved lektor Rikke Lund, Københavns Universitet; postdoc Bjarke Oxlund, Københavns Universitet; lektor Jørn Wulff Helge, Københavns Universitet; professor Poul Jennum, Københavns Universitet og Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Hospital En alderdom uden store sociale og fysiske begrænsninger er ønskværdig for alle. Hvordan kan vi øge chancerne for en sund og aktiv tilværelse som ældre med respekt for den enkelte? Forskere fra Center for Sund Aldring fortæller om nogle af de seneste forskningsresultater på området. 1. Kan sociale relationer skabe en sundere alderdom? (RL) 2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan nye teknologier og tiltag ændrer seniortilværelsen (BO) 3. Fysisk aktivitet sundt og aldrig for sent! (JWH) 4. Søvnens betydning for den sunde aldring (PJ) Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Det natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Nørre Allé kr. STJERNESTUNDER Den kulturradikale Georg Brandes Hold 1006: 1 torsdag (16/5) Ved professor, mag.art. Olav Harsløf, Roskilde Universitet og rundvisning ved mag.art. Ejvind Slottved Bag de kendte slogans at sætte problemer under debat og kvindernes emancipation lå et stort oplysningsprojekt, som i Georg Brandes lange skribent- og debattørliv fra begyndelsen af 1870 erne til slutningen af 1920 erne aldrig lå stille. Hvad enten det drejede sig om Sædelighedsfejde eller Verdenskrig, blev hans kritik drevet af rationalitet og oplysning. Olav Harsløf vil fremdrage dette oplysningsprojekt af Georg Brandes bøger om Holberg og Voltaire og trække den kulturradikale linje over Poul Henningsen og frem til vore dages brandesianske aktører. Rundvisning fra kl i Hovedbygningen og biblioteket. Forelæsningen foregår i Brandesauditoriet Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin. Mødested: Hovedindgangen på Frue Plads 100 kr.

14 LINJESTUDIER GRUNDMODULER OG EMNEKURSER er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der tilsammen giver en systematisk præsentation af videnskabelige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser omfatter også de hidtidige specialkurser. Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer. KURSUSBEVIS Deltagere, som ønsker at modtage kursusbevis, skal give underviseren besked herom ved kursusstart. LINJEBEVIS Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema kontakt sekretariatet. 14 Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet TEOLOGI Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) Hold 4064: 10 mandage (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Britt Istoft og ekstern lektor, ph.d. Lars Kristian Vangslev Kursets første del gennemgår centrale problemstillinger i kirkehistorien. Vi starter med oldkirken, hvor kristendommen udvikler sig fra små religiøse foreninger til en organisation med faste institutioner og fast lære. Her spiller tilblivelsen af Bibelen en central rolle. Efter en oversigt over middelalderens kristendom, vil vi gå over til reformationen og den lutheranske protestantisme. Herefter vil fokus være på dansk kirkehistorie: 1600-tallets ortodoksi, 1700-tallets pietisme og oplysningstid samt 1900-tallets vækkelser, især grundtvigianismen og Indre Mission. Den systematiske teologi beskæftiger sig med kristendommen som en fortolkningsramme for de store, eksistentielle spørgsmål, idet den sammentænker fagene bibelsk eksegese og kirkehistorie i en stadig dialog med især filosofien og litteraturen. I sidste del af kurset vil vi gennem læsning og gennemgang af en række klassiske tekster stifte bekendtskab med det eventyrligt fascinerende ved den systematiske teologi som en farverig vifte af elementært spændende svar på det moderne menneskes spørgsmål om Guds eksistens, lidelsens problematik, Jesu person og betydning, religion og samfund samt kristendommen som etisk norm. City Campus TEOLOGI K.E. Løgstrups religionsfilosofi Hold 5184: 5 mandage (8/4-6/5) Ved cand.mag., ph.d.-stip. Bjørn Rabjerg, Aarhus Universitet Den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup ses af mange som én af de mest originale og betydningsfulde danske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske. Søren Krarup har fx udtalt, at Løgstrup bærer en stor del af skylden for den forvanskning af kristendommen, som han mener finder sted i Danmark. Løgstrup beskæftigede sig imidlertid langt fra kun med kristendommen. Som filosof tilhørte han den fænomenologiske tradition, som tager sit udgangspunkt i de erfaringer, som vi alle gør os. Løgstrups tænkning er således let at gå til (men svær at blive færdig med), idet han beskæftiger sig med menneskers egen, levede tilværelse og giver sig i kast med forsøget på at forstå og tyde denne. Det er det fællesmenneskelige, som optager Løgstrup, og derfor konfronteres man med sit eget liv, når man læser ham. I kurset vil vi belyse og diskutere Løgstrups tænkning inden for alle de

15 traditionelle filosofiske hovedområder: etik, politik, æstetik, metafysik og erkendelse. I forbindelse med kurset vil bogen Menneskets ondskab og livets godhed, Aarhus Universitet, 2011, blive uddelt gratis. 440 kr. Religionshistorie Studieleder: Ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet RELIGIONSHISTORIE Asiens religioner (grundmodul) Hold 4061: 10 mandage (4/2-22/4) Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet, lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet Asien har to store gamle kulturelle centre: Indien og Kina. Indiens religiøse tradition går tilbage til ca f.v.t. med den vediske religion, der især bestod af ildofferritualer til guderne. I de senere Upanishadetekster dukkede læren om karma og genfødsel op, som har præget indiske religioner indtil i dag. I dette miljø fremkom Buddha, som prædikede en ny lære om at vende sig fra det materielle og i stedet søge efter frelse gennem at undgå genfødsel. I den berømte tekst Bhagavadgita blev idealet en forening af forsagelsestanken med en lære om aktiv handlen i verden. Dette blev udgangspunkt for hinduismen, der i dag er flertalsreligion i Indien. I Kina går konfucianismen og daoismen år tilbage og har begge et ideal om balance i tilværelsen. Konfucianismen indeholder en veludviklet statstænkning, og daoismen søger efter dao, vejen til enhed i tilværelsen. Kurset vil med brug af udvalgte tekster give en indføring i Asiens religionshistorie fra de ældste tider til i dag. En tekstsamling sælges på holdet. RELIGIONSHISTORIE Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus Hold 5114: 10 onsdage (6/2-24/4, ikke 17/4) Hold 5115: 10 onsdage (6/2-24/4, ikke 17/4) Ved cand.theol. Karin Weinholt og ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns Universitet Er omskærelse af drenge et religiøst identitetstegn og kulturtræk, eller er det barbari og børnemishandling? I løbet af 2012 er diskussionen igen og igen dukket op i medierne. Den danske overrabbiner og muslimske talsmænd står sammen om at anse omskærelsestegnet for en ældgammel og umistelig del af den religiøse arv. Modstandernes indlæg har været en blanding af lægelige argumenter, xenofobi og ikke mindst af nutidens individualisme, som hæger om den enkeltes ret til at træffe valg for sit liv. Omskærelse er et af de overgangsritualer, som alle religioner markerer livets cyklus med. På kurset vil de tre religioners overgangsritualer fra fødsel over kønsmodning og ægteskabsindgåelse til begravelse være i centrum, idet også andre ritualer og ceremonier som fx påskefejring i jødedom og kristendom og valfart i islam kan inddrages. Formuleringer og forestillinger fra Torah, Bibel og Koran og senere tekster fremlægges og sammenholdes med den moderne verdens tolkninger og synspunkter. En tekstsamling sælges på holdet. City Campus RELIGIONSHISTORIE Sanser og følelser i kristendommen Hold 5116: 10 torsdage (7/2-18/4) Ved cand.mag., M.A. Christina Brøndsholm Andersen Mange opfatter kristendommen som usanselig, intellektuel og at den ikke taler så meget til sanser og følelser, men det er ikke helt korrekt. Dette syn på kristendommen er måske forårsaget af den kristendomsopfattelse, der er fremherskende i Danmark, nemlig den folkekirkelige lutherdom. Her ligger hovedvægten på Skriften, altså ord. Gennem ord skal vi opnå en forståelse af hvad kristendommen er. På dette kursus skal vi se på forskellige former for kristendom, hvor sanser og følelser står helt i centrum. For brugen af følelser og sanser står ikke i modsætning til troen, nærmest tværtimod. For mange former for kristendom er det fysiske erfaringer som fx afholdenhed og afsondring, følelsesmæssig inderlighed, billeder, musik, teater og dans, der giver en forståelse af, hvem den kristne Gud er, og hvad han vil sige os. Vi vil se på forskellige udtryk for sanser og følelser i kristendommen fra urkristendommen, asket- og munkebevægelsen over Indre Mission og Grundtvig til Pinsekirken. City Campus RELIGIONSHISTORIE Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion Hold 5174: 10 mandage (4/2-22/4) Ved cand.mag. Sherin Khankan Kurset bidrager til viden om kulturelle fænomeners sammenhæng og den be 15

16 16 tydning disse har for hverdagens situationer og kulturmøder generelt. Der gives en antropologisk gennemgang af kulturbegrebets kulturhistorie samt en introduktion til kulturmødeteorier og disses betydning for kulturmøder. Kurset gennemgår ligheder og forskelle mellem kristendommen og islam i teologi og praksis, og der gives en introduktion til Mellemøsten og islam som kultur, tradition og religion. Endeligt fokuserer kurset på muslimer i Europa: kulturmuslimer såvel som aktive troende muslimer, og der gives redskaber til bedre kommunikation i arbejdet med andre kulturer og religioner. Kurset lægger op til en nytænkning af integrationsbegrebet og til vores samarbejde med andre kulturer og religioner både i Europa og i det nye Mellemøsten. Naturvidenskab ASTRONOMI Studieleder: Lektor, ph.d. Anja C. Andersen, Københavns Universitet ASTRONOMI Astronomi fra A til Å (grundmodul) Hold 4006: 10 torsdage (21/2-2/5) Ved BA.scient. Arne Damm Astronomi indbefatter alt fra fjerne sorte huller og Big Bang til nære planeter og solens dannelse og en hel masse ind imellem som fx stjerner, mørk stof, Universets udvidelse og Mælkevejens arme. I dette kursus gennemgår vi grundbegreber indenfor astronomien, således at man efter kurset har lært om mange fænomener og har et overblik over forskellige begreber indenfor astronomi. Undervisningen vil inddrage mange billeder fra rummet, således at fænomener kædes sammen med observationer. Nørre Campus ASTRONOMI Mælkevejen og andre galakser Hold 5017: 10 tirsdage (19/2-30/4) Ved BA.scient. Arne Damm Når man ser på himlen en stjerneklar nat, kan man se et diset bånd, som strækker sig hele vejen hen over himlen og som bl.a. går gennem stjernebillederne Cassiopeia og Svanen. Dette bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner, der indgår i en skiveformet struktur. Både Solen, og alle de stjerner, vi ellers ser på himlen, er også med i hele denne struktur, som vi samlet kalder Mælkevejsystemet eller galaksen Mælkevejen. Vi skal se på, hvordan vi med forskellige målemetoder og opdagelser har kortlagt Mælkevejen. Vi sammenligner derpå Mælkevejen med andre galakser. Vi ser også på stjerners udvikling og sammenholder dette med udviklingen i en galakse. Dynamikken både i galakser og samlinger af galakser (galaksehobe) studeres. Endelig kan vores viden anvendes til at få et overblik over hele Universets storskala og dynamik. Nørre Campus ASTRONOMI Universets tidligste udvikling Hold 5018: 10 mandage (18/2-6/5) Ved BA.scient. Arne Damm De seneste års forbedrede observationsmuligheder har givet en række målinger af universet, da det var ganske ungt. Målingerne er (som vi skal se) i overensstemmelse med et Univers, der udvider sig løbende; den såkaldte Big Bang-model. I kurset ser vi på de nyeste observationer, og hvad de direkte kan fortælle os om det tidlige Univers. Vi vil både beskrive dannelsen af de første grundstoffer og de første store strukturer. Samtidig beskrives hvordan observationer løbende har betydet store ændringer af Big Bang-modellen. Det viser sig, at vi er nødt til at indføre både såkaldt mørkt stof og mørk energi i modellen, for at den skal passe med målingerne. Nørre Campus ASTRONOMI Kulturastronomi Hold 5019: 5 onsdage (20/3-24/4) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen Kurset sætter det astronomiske verdensbillede i perspektiv i tid og rum.

17 Naturvidenskab NATURVIDENSKAB Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle Hold 1082: man-fredag kl (15/4-19/4) Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen; lektor, dr.phil. Michael F. Wagner, Aalborg Universitet; cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kom tæt på naturen og naturvidenskaben på det smukke Skærum Mølle, hvor en række forskere fortæller om emner inden for astronomi, teknologihistorie og geologi. Astronomi: Tidligt i forhistorien har menneskets søgt efter troværdige signaler på stjernehimlen for at gøre sig fortrolige med tid og rum fordi jagt, indsamling af forråd og planlægning måtte tilpasses årets og naturens rytme. De mest troværdige signaler kunne i den sammenhæng hentes fra stjernehimlen. Teknologihistorie: Fra vugge til grav er det moderne menneske omgivet af teknologi i form af artefakter, redskaber, instrumenter, maskiner, systemer og infrastrukturer, men hvor kommer teknologien fra? Gennem en række historiske eksempler på kulturel tilegnelse af teknologi fra den antikke vandmølle til det moderne automobil, og fra håndværkets teknik til videnskabelig teknologi gives et overblik over den teknologiske udvikling i historien. Geologi: Området i Jylland bærer tydelige mærker efter istidens dannelse af det landskab, vi ser i dag. Ved at undersøge jordbundslagene kan man danne sig et billede af, hvordan store landområder er blevet skabt og forandret gennem tusindvis af år. På Skærum Mølle skal vi også se det smukke stenhus, designet og bygget af Per Kirkeby, som indeholder en fantastisk geologisk samling. Overnatning i enkeltværelser og fuld fortæring er inkluderet i prisen. Skærum Mølle, Skærum Møllevej 2, 7570 Vemb kr. (rabatpris: kr.)

18 18 Astronomi har gennem de sidste år skabt grundlag for geografisk orientering og udvikling af kalendere. Måske forsøgte Cro-Magnon mennesket allerede for år siden at få styr på den rytme, fuldmånen som nattens lampe gav. Nye fund i Sahara viser, at vi for år siden brugte astronomi til kontrol af årets rytme. Når vi som passagerer på en roterende klode i kredsløb om Solen forsøger at få en forestilling om Solsystemets indretning, udfordres vores intellekt. Tidlige kulturer har på forskellig måde søgt at løse mysteriet. Gennem de sidste år har videnskaben givet os en idé om, hvorledes det nære rum er indrettet, dets opståen og udvikling og ikke mindst en forståelse af, hvilke mekanismer, der i for- og nutid har gjort det muligt at udvikle relativt komplicerede kalendersystemer. Nørre Campus 440 kr. ASTRONOMI Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere Hold 5020: 5 mandage (4/2-11/3, ikke 18/2) Ved cand.scient. Claus Clausen Gennem otte års intensivt arbejde er det lykkedes at knække koden for orienteringen af de danske dysser og jættestuer. Først så det ud, som om det drejede sig om en slags kalender og senere, at det var måneformørkelser, det handlede om. Alle undersøgelser pegede nemlig på bestemte fuldmåner. Det viser sig nu, at det drejer sig om en slags månekalender, en sæson pointer, der fortæller, hvilken tid på året det er. Kalenderens udgangspunkt er de to gange om året, hvor solen og fuldmånens opgangspunkter krydser hinanden i horisonten, kaldet et cross over. På grund af den særlige måde som kalenderen er defineret på, kan den også forudsige måneformørkelser. Kurset er historien om, hvordan det lykkedes at løse gåden om, hvorfor danske storstensgrave er orienteret som de er. Det er også beretningen om noget af den tidligste adfærd omkring observerende astronomi, som vi kender til næsten år tilbage. Nørre Campus 440 kr. Botanik BOTANIK Vinterbotanik Hold 5021: 4 torsdage (28/2-21/3) + 3 søndage (3/3, 10/3, 17/3) Ved cand.scient. Signe Frederiksen Kursets giver en introduktion til bestemmelse af træer og buske i vintertilstand. Øvelsesgangene starter med en kort gennemgang af udvalgte emner, men hovedvægten ligger på bestemmelse af afskårne grene fra forskellige træer og buske, hvilket gør deltagerne fortrolige med de mindre iøjnefaldende karakterer, der anvendes, når traditionelle blomsterkarakterer ikke er tilgængelige. Kurset giver forudsætninger for selv at kunne bestemme planter i vintertilstand. I kurset indgår tre ekskursioner til lokaliteter i Københavns omegn. På ekskursionerne bestemmes almindelige træer og buske, og der demonstreres træk, som ikke kan iagttages på afskåret materiale. Transportudgifter afholdes af deltagerne. Til kurset anvendes: Frederiksen og Johansen: Vinterbotanik, Forlaget Epsilon 2012, der kan købes i forbindelse med kurset (pris: 150 kr.). Frederiksberg Campus 880 kr. BOTANIK The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes Hold 5022: 5 torsdage (14/2-14/3) Ved ph.d. Toby Musgrave Our familiar garden plants come from the planteskole, right? Wrong! The vast majority are originally from China and Japan, India and the Himalaya, Australia and New Zealand, and the Americas. This course will explain how, over the past 500 years these exotic and expensive novelties travelled to European gardens. We will meet the plant hunters, a group of brave adventurebotanists who endured hardships and suffered ill-health as they explored the remotest parts of the world (oftentimes the first Westerners to do so) for the sole purpose of discovering new plants for our gardens. We will tell the stories of their adventures and discoveries and investigate the impact of their plants upon the gardens of Europe. 1. In the Beginning. From Ancient Egypt to the New World. 2. Sir Joseph Banks. Circumnavigation & the Royal Botanic Garden, Kew. 3. Sir Joseph Hooker. Sikkim, Charles Darwin & Rhododendromania. 4. The Veitch Nursery. Giant trees and exotic Orchids. 5. Robert Fortune, Ernest Wilson & George Forrest: The Mystic Orient Nørre Campus 440 kr.

19 Fysik FYSIK Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) Hold 4013: 10 torsdage (7/2-18/4) Ved professor, dr.scient. Tomas Bohr, Danmarks Tekniske Universitet; emeritus docent, lic.techn. Jesper Mygind, Danmarks Tekniske Universitet; lektor, ph.d. Anders Andersen, Danmarks Tekniske Universitet. Tilrettelægger: Anders Andersen I kurset præsenteres ved forelæsninger og demonstrationseksperimenter udvalgte emner fra de fysiske discipliner: Mekanik: I 1687 formulerede Newton den berømte tyngdelov og de bevægelsesligninger, der nu danner grundlaget for den mekaniske forståelse af vores omverden fra planetbevægelse til bølger på havet. Elektromagnetisme og relativitetsteori: Som vist af Ørsted i 1820 er elektricitet og magnetisme to sider af samme sag. I 1865 formulerede Maxwell teorien for elektricitet og magnetisme i fire berømte matematiske ligninger. Forståelsen af Maxwells ligninger førte i 1905 Einstein videre til relativitetsteorien, hvor rum og tid blev forbundet på en ny og overraskende måde, der radikalt ændrede verdensbilledet. Kvantemekanik: En anden fundamental ændring i tilgangen til erkendelse af vores omverden er knyttet til beskrivelsen af lys og atomer. Med udgangspunkt i pionerarbejder af Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes i det 20. århundrede kvantemekanikken, hvori der formuleres en dualisme mellem bølgefelter og partikelformer. Kvantemekanikken har fuldstændig revolutioneret forståelsen af verden omkring os og specielt givet forklaringer på stoffernes forskellige tilstande og egenskaber. Men de filosofiske problemer som fulgte med kan stadig bringe sindene i kog. Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Lyngby FYSIK Introduktion til relativitetsteorien Hold 5047: 10 tirsdage (12/2-23/4) Ved cand.scient. Joakim Sandroos Vi siger i daglig tale, at alt er relativt, men hvad dækker udsagnet egentligt over i denne sammenhæng? Relativitetsteorien beskriver hvorledes forskellige observatører opfatter den samme begivenhed forskelligt, og giver dermed anledning til en del koncepter, der mange gange fremstår som værende i direkte modstrid med vores daglige intuition. Vi gennemgår centrale elementer med fokus på den konceptuelle forståelse således at alle vil kunne få en vis udbytte af indholdet, selv uden en matematisk baggrund. De mange paradokser og tankeeksperimenter vil få særlig opmærksomhed, og vi kommer også omkring forkortelse af målestokke samt tidsrejser. Ydermere giver relativitetsteorien, via den famøse formel: E=m*c^2, sammenhængen mellem stof og energi, og vi skal se, hvordan det bl.a. har ledt til A-kraftværker og atomvåben. Til slut berører vi interessante elementer i kosmologien som universets krumning og sorte huller. Nørre Campus Geologi GEOLOGI Processer og materialer (grundmodul) Hold 4014: 10 tirsdage (5/2-16/4) Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen Kurset henvender sig til enhver med interesse for de geologiske processer med bjergartsdannende mineraler og bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at bestemme de almindelige mineraler og bjergarter ud fra håndstykker. De tre hovedtyper: sedimentære, magmatiske og metamorfe vil blive gennemgået med udgangspunkt i deres oprindelse og dannelsesproces i relation til den pladetektoniske model. De sedimentære bjergarter vil blive brugt som indikator for jordens skiftende klima gennem de geologiske tider. Ledeblokke i forbindelse med isens bevægelse i Danmark vil blive gennemgået. Der vil blive rig mulighed for at diskutere de geologiske processer tilbage i tiden og de aktuelle begivenheder, vi observerer i vores nutid. Der vil blive mulighed for at afholde en ekskursion til en dansk strand de sidste to undervisningsgange. Nørre Campus GEOLOGI Palæocænet: Danmarks ældste tertiær Hold 5048: 6 onsdage (13/2-20/3), 2 lørdage (13/4 + 27/4) Ved museumsinspektør, seniorforsker Palle Gravesen Perioden fra 65 til 55 millioner år f.v.t. benævnes palæocæn og udgør i tid de første 10 millioner år af Danmarks ældste tertiær. Det er en af de mest dramatiske perioder i Danmarks geologiske historie. Perioden indledes med den såkaldte K/T-grænse, der markerer en af de mest omfattende biologiske kriser i Jordens historie, bl.a. kendetegnet ved en omfattende uddøen af velkendte dyregrupper som ammmoniter, belemniter, rudister og dinosaurer. Grænsen er velkendt fra fx Stevns Klint og en række nordjyske lokaliteter. Efter grænsen følger de såkaldte lag af danskekalk, der på nogle lokaliteter kan være særdeles artsrige. Således rummer de forskellige kalktyper i Fakse Kalkbrud tilsammen en fauna på måske arter. Danskekalken efterfølges af mere lerede og sandede lag som Lellinge grønsandet og Kerteminde merglen, der via Æbelø-leret glider over i lag af typisk plastisk ler (Holmehus-leret), hvis hovedkomponent er omdannet vulkansk aske fra gigantiske vulkanudbrud i Nordatlanten. Disse udbrud fortsatte i lang tid herefter og klingede første ud i den efterfølgende periode, eocæn. I kurset indgår to heldagsekskursioner til hhv. Fakse Kalkbrud (med besøg 19

20 20 på Fakse Geologiske Museum, Kanten, lørdag den 13/4 og til Stevns Klint (med besøg på Østsjællands Museum i Højerup lørdag den 27/4). Transport- og entré-udgifter betales separat af deltagerne. Nørre Campus 880 kr. GEOLOGI Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion Hold 5049: 10 mandage (4/2-22/4) Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen Kurset gennemgår den geologiske udvikling i det prækambriske grundfjeldsskjold i Grønland og Skandinavien, der blev dannet ved flere bjergkædefoldninger og nu udgør store dele af de blottede bjergarter i Grønland, Norge, Sverige og Finland. Følgende hoveddicipliner indgår i kurset: Regional geologi, tektonik og dannelse af grundfjeld, herunder dannelse af granitter og gnejser og strukturel geologi. Der indledes med en kort gennemgang af geologiske grunddiscipliner indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter arbejdes der med identifikation og beskrivelse af geologiske materialer samt afslutningsvist et samlet overblik over det skandinaviske grundfjeldsskjold. Undervisningen kan ledsages af en ekskursion til sydsvenske lokaliteter efter nærmere aftale med holdet. Transport i private biler. Udgifterne afholdes af deltagerne. Nørre Campus Sommerkurser GEOLOGI Danskekalken omkring Limfjorden Hold 5050: man-fredag (17/6-22/6) Ved seniorforsker, museumsinspektør Palle Gravesen Ekskursionens hovedmål er besøg på et udvalg af klassiske danskekalk-lokaliteter i Nordjylland, specielt omkring Limfjorden. Første stop er den fossilrige lokalitet Dalbyover syd for Mariager Fjord. Siden besøges Skillingbro i Rold Skov, Vokslev Kalkværk og Lendrup Strand, alle i Himmerland. Derefter følger Klim Bjerg ved Fjerritslev og Bulbjerg og Hanstholm-knuden i Thy. På hjemturen lægges vejen om ad Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber, måske også de gamle kalkminer ved Hjerm. Da turen passerer mange af de smukkeste landskaber omkring Limfjorden, er det naturligt at inddrage historien omkring Limfjordens omskiftelige skæbne fra istiden og frem til nu. Derfor lægges turen også omkring Limfjordsmuseet i Løgstør. Transport og overnatning på vandrerhjem betales separat af deltagerne. Endeligt program udleveres på et introduktionsmøde på Geologisk Institut onsdag den 10/4. Ekskursion kr. Matematik MATEMATIK Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted Hold 5120: 10 torsdage (21/2-2/5) Ved lektor emeritus, dr.phil. Flemming Topsøe, Københavns Universitet; ph.d. Peter Harremoës Er matematik overhovedet en naturvidenskab? Kurset forsøger at give et indblik i matematikkens opbygning gennem tre elementer: Dels et sæt objekter, mængder, som matematikerne kan lege med, dels et regelsæt, matematisk logik, for denne leg. Det tredje aspekt vedrører vores hensigt og det æstetiske element. En rettesnor for opbygningen af matematikkens objekter er tesen det kan tænkes - derfor findes det. Vi skal se, hvilke vanskeligheder en sådan tese kan føre til (Russells paradoks). Dernæst skal vi se på de nøgne mængder, hvor uendelighedsbegrebet er centralt. Så forlader vi det meget abstrakte og ser på elementer af en ung videnskab, informationsteorien. Udgangspunktet vil stadig være filosofisk og indeholde elementer af erkendelsesteori såsom sandhed, tro og viden. En rettesnor vil være tesen tro er en tendens til handling. Vi ser også specielt på entropibegrebet i en klassisk sandsynlighedsteoretisk ramme. I denne ramme findes mere specielle fortolkninger byggende på koder, en form for beskrivelse ved hjælp af bitstrenge, der er sekvenser af nuller og ettaller. Kurset afrundes med en oversigt om nyere forskning inden for informationsteori. Litteratur: Informationsteori af Flemming Topsøe, Gyldendal 1973, som deltagerne får udleveret. Frederiksberg Campus MATEMATIK Matematikkens historie Hold 5121: 10 mandage (11/2-29/4) Ved professor, dr.scient. Jesper Lützen, Københavns Universitet og lektor, ph.d. Tinne Hoff Kjeldsen, Roskilde Universitet Matematik, som det læres i skolen, virker som en samling af eviggyldige sandheder. Men ret beset er det en videnskab, som er skabt af mennesker i løbet af mange tusind år. I kurset skal vi følge matematikkens udvikling fra de første tegn på menneskelig tællevirksomhed for ca år siden til de store landvindinger under og efter 2. verdenskrig. Vi skal se på udviklingen af de matematiske idéer og deres indlejring i samtidens kultur og videnskab. Vi beskæftiger os med: 1. Forhistorien, Egyptisk matematik 2. Babylonsk matematik