Nationale test og dømmekraft i praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationale test og dømmekraft i praksis"

Transkript

1 Nationale test og dømmekraft i praksis John Gulløv, UCC/Roskilde Universitet Baggrund I efteråret 2011 gennemførte jeg feltarbejde på en skole i en sydsjællandsk kommune i forbindelse med et ph.d.-projekt om personlig og professionel dømmekraft blandt ansatte på skolen. Feltarbejdet foregik på skolens lærerværelse, hvor jeg hen over efteråret og vinteren fulgte livet blandt skolens ansatte. Her færdedes med forskellig hyppighed mennesker med stillingsbetegnelser som lærer, pædagog, støttepædagog, leder, pedel, rengøringsassistent, vikar, bibliotekar, familierådgiver, skolepsykolog, socialrådgiver, ungdomsskoleleder, sekretær. Og desuden ved særlige lejligheder eksterne faggrupper fra kommunen som deltagere i møder med forældre eller plejefamilier. De ansatte var samtidig mennesker som optrådte i forskellige roller som enten tilflyttere eller lokale gennem generationer, som jægere og fiskere, som forældre, som politisk eller sportsligt aktive. De bar deres livshistorier med sig og de var i forskellig grad glade og begejstrede eller frustrerede og fortrydelige og de muligheder deres liv i og omkring skolen kunne byde på. I den forstand var lærerværelset et etnografisk site, hvor sociale identiteter (Jenkins) kunne iagttages og studeres i praksis. Ud fra en almindelig professionsforskningstilgang var skolen flerprofessionel og tværprofessionel opgaveløsning en del af hverdagen, ligesom professions- og interessekonflikter optrådte i civiliseret og afdæmpet form. Arbejdsstrukturer blev praktiseret og personalets hverdag var indskrevet i daglige og ugentlige rutiner som var mere eller mindre personlige og professionelt bestemt. Men det var også rutiner og rammer som kunne og løbende blev udfordret af mangfoldigheden af forventninger og krav til at finde løsninger på specifikke problemer og udfordringer i skolens hverdag, f.eks. i forhold til elevernes liv. Dynamikker i personalets vilje til at finde løsninger og forandre kunne hidrører fra en rastløsthed og utålmødighed der følger af rutine og gentagelse, eller af de forstyrrelse som kunne udløses af temperamentsforskelle og perspektivforskelle mellem lærerne indbyrdes. DØMMEKRAFT OM AKTØRNETVÆRK Ud fra mange parametre kan denne specifikke skole være genkendelig i forhold til andre skoler samtidig med, at den antropologisk set er enestående ved at være en ramme om levet liv, der ikke har betydning i kraft skolen og de strukturelle og institutionelle rammer, men som får sin særlige betydning og dynamik gennem den praksis som udfolder sig i det sociale rum som institutionelt set er lærerværelset, men som i en fænomenologisk optik blot er et sted, hvor sociale relationer mellem aktører udfolder sig over tid og etablerer en særlig fortætning af aktørnetværksrelationer (Latour) som netop her adskiller sig fra alle andre skoler i kraft af den individ-socialitet som er vokset frem. Lærerværelset er et sted for fortætning af relationer af betydning (Ardner) som involverer brugerne af lokalet, men som også trækker bevidstheden om de mange direkte aktørnetværk som udgøres af skolens elever og forældre, af kommunen og lokalsamfundet, af staten og medierne. Fortætning af betydning foregår løbende ved narrativer om signifikante aktører. Der opbygges narrativer om sociale identiteter som kan være mere eller mindre endimensionelle, mere eller mindre dominante, skrøbelige, udsatte, sympatiske, utiltalende, vanskelige. John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 1

2 Narrativer som indgår i og orienterer det fortættede aktørnetværk i retning af bestemte forståelser af årsager og virkningssammenhænge, eller som fastslår nogle værdier som mere væsentlige end andre gennem processer, hvor forskellige del-fortætninger i lærerværelsesnetværket behandler og fortolker forskellige perspektiver på samme sag og får dem til at fremstå som realistiske (Rommetveit). Eller hvor de enkelte aktører indgår i dekoblede processer og kontekster med diskussioner, der involverer flere iboende perspektiver på samme sag, perspektiver der ikke nødvendigvis er sammenhængende og konsistente. Der er her tale om en social form for forhandling af social og kulturel betydning forhandling af betydning (Geertz). I denne sammenhæng er det mere præcist at se det som udtryk for aktørers afvejning af betydningers sociale vægt og relevans som de indgår i forskellige dele af det skolerelaterede aktørnetværk. Den case jeg vil præsentere i dette paper handler om forberedelse af Nationale test på skolen. Gennem casen vil jeg vise, hvordan der sker forskellige afvejninger og forskydninger af betydningen af de nationale tests sociale vægt og relevans. Der er her tale om, hvad jeg kalder dømmekraft i praksis, der afvejes ift. andres bedømmelse af sagen og det omdømme, der er på spil i sagen. Casen tjener til at vise, hvordan forgrund og baggrund forskydes og hvordan det er forgrund og baggrund der er til forhandling eller afvejning i hverdagen. På dem baggrund er mit argument at den enkeltes dømmekraft er under påvirkning af forskellige loops of thought (Rapport), der afhængig af kontekst og hvad der er i forgrund udgør skiftende præmisser for dømmekraftens udfoldelse. Situeret dømmekraft indebærer muligheden for at den aktuelle forgrund aktiverer bestemte loops og dermed bidrager til at fremkalde det som Rapport kalder diverse worldviews forskellige perspektiver på verden som står til rådighed for den enkelte men som ikke udgør et konsistent betydningsunivers. Nationale test Obligatoriske nationale test blev besluttet i 2005 som en politisk reaktion på utilfredsstillende danske resultater i PISA. Indførelsen af test indebærer, at alle elever i den danske folkeskole i løbet af deres skoletid skal gennemføre ti obligatoriske nationale test. De nationale test omfatter: Dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse, Engelsk i 7. klasse, Matematik i 3. og 6. klasse, Geografi, Biologi, Fysik/kemi i 8. klasse. Efter en udviklings- og testperiode på 3 år blev de første nationale tests gennemført i sommeren Resultaterne af skolernes testresultater blev offentliggjort som en ranking af de danske folkeskoler af det danske Undervisningsministerium. Den ideologiske målsætning var således at de nationale tests ville kunne indgå i de kommunale politikker til udvikling af skolerne eller de kunne benyttes som redskab for forældre i forbindelse med skolevalg. Ranking er blevet præsenteret som indikator for skolernes, undervisningens og lærernes kvalitet og effektivitet og målet har været at skabe benchmarks som den enkelte lærer og skole kunne måle sig selv op imod. Logikkerne bag nationale test og deres effekt er blevet udlagt som New Public Management (Van Der Walle) og en umiddelbar mulighed for politisk anvendelse foreligger i relation til både internationale og nationale rankings. Test og benchmarks giver politisk og ledelsesmæssig anledning til tolkning og handling og tjener til at legitimere reform og kritik af praksis. Kritikere har peget på at test og ranking øger eksterne kræfters muligheder for at udøve kontrol og dominans og at test og ranking er redskaber som potentielt kan forskyde magten inden for det pædagogiske felt ved at flytte tolkningsretten ud af hænderne på de John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 2

3 primær professionelle og over i sekundær-professionelle grupper bl.a. politikere, ledere og administratorer uden for skolerne. Denne forskydning af tolkningscentrum blev ikke overset af lærerne i forbindelse med indførelsen af de nationale tests. Testene blev af lærere og ikke mindst af lærernes fagforening, Danmarks Lærerforening, set på linje med Pisa testene som væsensfremmede og uønskede i skolen, kritiseret for at være unyttige eller ligefrem skadelige. Desuden blev det fremhævet at testene pga. sociale faktorer i tilknytning til socialt belastede elever og deres familier ville give et uretfærdigt og misvisende billede af, hvordan lærere og skoler løste de opgaver, de var pålagt. Mange gav udtryk for at de frygtede, at objektivering af kvalitet gennem elevtest ikke ville tage højde for de præstationsforskelle, der kan tilskrives forskelle i elevernes sociale arv. Man gjorde derfor gældende, at lærerarbejdet med udsatte elevgrupper godt kunne kræve en stor og kompetent indsats af lærerne uden, at det nødvendigvis vil afspejles i gode testresultater og omvendt at socialt privilegerede elever kunne præstere godt uden, at det nødvendigvis krævede noget særligt af lærerne og skolen. Kritikken af nationale test førte til at de blev forsinket og at testsystemet i den endelige form blev ledsaget af kriterier for korrektion for sociale forskelle et system til tolkning af de enkelte skolers reelle præstationer, når der var taget højde for forskelle i skolernes elevgrundlag. Korrektionen blev baseret på sociologiske indikatorer, der kunne vægtes så man kan foretage en matematisk korrektion af de enkelte skolers score ved de nationale tests. Socialt belastede skoler og kommuner får dermed et redskab som indebærer at skolens test resultater kan korrigeres i overensstemmelse med den sociale belastningsgrad. Undervisningsministeriet udarbejdede til brug ved testene en pjece med vejledning om, hvordan man kan aflæse og bruge en socioøkonomiske reference i vurderingen af en skoles testresultater. Den socioøkonomiske reference, skulle efter ministeriets udsagn tage højde for forskelle i skolernes elevgrundlag, men er ikke umiddelbart tilgængelig idet oplysningerne er forbeholdt kommuner og skoleledere, der således sidder inde med definitionsmagten i forhold til, hvordan testresultaterne kan bruges. Kriterierne for korrektion har til formål at skabe sammenlignelighed mellem skoler og på et grundlag som kan anses for at være retfærdigt. Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede resultater. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår nogle udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater. Den socioøkonomiske reference er således udviklet for at imødekomme de kritikere som mener at obligatoriske nationale test udgør et uretfærdigt grundlag for sammenligning og den skjulte reference John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 3

4 leverer en objektiveret korrektion, der hævder at tage højde for variationer i elevernes baggrunds forhold på landsplan. Ved regeringsskiftet i 2011 hvor en borgerlig regering blev afløst af en socialdemokratisk ledet regering blev den nationale ranking af skolerne erklæret uønsket og Børne og Undervisningsministeren gav ved årets slutning besked om at fjerne ranking listerne fra ministeriets hjemmeside. Ministerens beslutning afspejlede at der hverken politisk eller i lærerkredse var almen accept og opbakning til ranking og styring gennem tests. Der var ikke noget på den politiske scene, der indikerede, at danske lærere havde taget de nationale test til sig eller havde særlige forventninger til dem. Og det var da også under feltarbejdet på skolen at jeg fra en begejstret lærer første gang blev gjort opmærksom på at den nationale ranking var blevet fjernet fra ministeriets hjemmeside. Da jeg imidlertid under mit feltarbejde samtidig var vidne til at andre lærere på samme tid og med både alvor og omhu var i gang med at forberede gennemførelse af test undrede det mig, hvordan de nationale test som havde mødt så meget modstand og foragt på så kort tid var blevet accepteret og anerkendt som del af skolens hverdag? Hvad var der sket for den enkelte lærer ift. at tage stilling til anvendelse af testene? Hvordan blev de tillagt betydning i et hverdags-pædagogisk perspektiv? Hvordan begrundede lærerne over for sig selv og over for elever og forældre? Argumentet I det følgende vil jeg argumenterer for at betydningen af nationale test og rankingsystemer ikke kun ligger i systemerne selv. Ranking systemer og resultater vil uanset om de er socialt korrigerede indgå i symboliserende processer som etablerer nogle symbolsk/politiske positioner og tolkninger som mere legitime end andre. Disse tolkninger vil sjældent være uimodsagte og kan derfor forstås som heterodokse positioner i de symbolske felter (Bourdieu) som tolker testene. Forløbet omkring indførelse af de nationale tests i Danmark og de principper for korrektion og ranking, der fulgte viser, at den politiske bevågenhed gradvist bliver mindre. Introduktionen og anvendelsen af test kan siges at gennemgå forskellige faser, hvor den introducerende form kalder på fortolkninger, bekymringer og modstand som modsvarerideologiske forhåbninger og forventninger. Modstillingen af forskellige perspektiver afspejler, hvordan det nye, her de nationale test, kan forskyde de symbolske og reelle magtbalancer i uddannelsesfeltet (Bourdieu) ved at ændre perspektiverne på testene. I en senere fase kunne der siges at ske en kontekstualisering af det nye gennem fastholdelse og forpligtelse af testene ind i en kompleks praksis (ses bl.a. i kravet om at socio-økonomiske faktorer kan bruges til korrektion). I en endnu senere fase sker de domesticeringsprocesser, hvor det nye bringes ind i hverdagens praksis i en håndterbar og tæmmet udgave, der ikke længere rummer samme anledninger til frygt for uforudsete og uønskede ændringer i de symbolske magtbalancer, men som tværtimod bygger på forsoning med de perspektiver og praksisformer som udgør den lokale sociale kontekst for praktisk afvejning af hensyn og ricisi. PISA-undersøgelserne og de nationale tests kan på denne måde ses som eksempler på, at der sker en kontekstualisering af objektiverende testsystemer. Men er det udtryk for en proces, hvordan John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 4

5 testsystemerne forhandles og uskadeliggøres i praksis? Eller er det udtryk for at de indoptages ved at ændre bevidsthedsstrukturerne i feltet gennem accept og tilvænning? De nationale testes blev som nævnt mødt med skepsis i lærerkredse. Danmarks lærerforening var kritisk og modsagde argumenter om at testene kunne hjælpe lærernes evaluering af eleverne og understøtte differentieret undervisningstilrettelæggelse. Danmarks Lærerforening er kritisk overfor obligatoriske nationale test. Det kan ikke dokumenteres, at elevernes resultater bliver bedre, fordi der anvendes nationale test, tværtimod. Ansvaret for valg af test og andre evalueringsformer bør efter foreningens opfattelse være et anliggende for den enkelte skole. 1 I lærerforeningens udlægning debat blev testene sat ind i en professionel kontekst, hvor de blev anskuet som et pædagogisk redskab, hvilket betød at de derfor kunne vurderes som sådan. Men vurderet på dette grundlag fandt lærerforeningen altså ikke at de nationale test gav bedre indblik i elevernes læring end lærernes egen professionelle vurderinger af elevernes præstationer. Da jeg under mit feltarbejde som foregik i personalerummet på skolen havde lejlighed til at følge forberedelsen af en prøvetest som skulle afholdes i 8. klasse kunne jeg konstatere, at det tilsyneladende bare 1½ år efter afholdelsen af de første nationale tests var blevet selvfølgeligt og udiskuteret at testene skulle gennemføres. Oven i købet med en sådan selvfølgelighed, at også de forberedende prøvetest kunne afholdes uden særlig opmærksomhed eller protest fra lærerside. Forberedelserne var så pragmatisk upåfaldende og selvfølgelige at jeg ikke umiddelbart kunne høre protest eller kritik af testene eller ærgrelser over, at der skulle bruges tid på test, der gik fra undervisningen. Jeg fokuserede derfor min opmærksomhed på denne tilsyneladende uoverensstemmelse mellem kritisk oppositione og selvfølgelig udførelse af testforberedelserne. Gennem samtaler med lærere i overbygningen fik jeg indblik i, hvordan betydningen af testene kunne transformeres afhængigt af, hvilke perspektiver, der var de fremherskende i samtalerne. Tidligt i forberedelserne til testen viste jeg interesse for at høre, hvordan testene foregik og hvilke erfaringer, der var med testene. Samtalerne foregik ved et bord på lærerværelset, der typisk, men ikke udelukkende, blev anvendt af en løs gruppering af lærere på overbygningen. Der var andre overbygningslærere, der normalt placerede sig andre steder i rummet og som udgjorde en tilsvarende løs gruppering. Disse løse grupperinger og placeringer udgjorde forskellige lokaliseringer af kommunikative netværk eller, det jeg kalder betydnings- og værdi-figurationer som havde distinktive træk, der adskilte dem fra hinanden. Pladsen her tillader ikke en nøjere redegørelse for forskellene af disse figurationer, men i denne sammenhæng skal det blot fremhæves, at begge figurationer/netværk var, hvad jeg vil kalde professionelt reflekterende, men de adskilte sig fra hinanden ved gradsforskelle i prioriteringer og vægtning af det professionelle faglige og det sociale ansvar i lærergerningen. 1 (Danmarks Lærerforenings hjemmeside: John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 5

6 Det kommunikative netværk som jeg fulgte i forbindelse med forberedelse af nationale test var tydeligt og ofte engageret i samtaler om faglige mål og didaktiske overvejelser. Det andet netværk syntes i højere grad optaget af, at drøfte elevernes sociale integration og motivation som grundlag for læring. I denne anden gruppring blev der oftere formuleret markant kritiske synspunkter mod skolepolitken både på landsplan og på lokalplan. I ingen af figurationerne var der tale om en eksplicit modstilling af fagligt og socialt, emn forskelle i vægt og betydning af de to dimensioner var til at bemærke gennem observation. Mine iagttagelser af forberedelser af prøve testen fandt sted ca. 2 måneder inde i feltarbejde. Jeg var på dette tidspunkt faldet ind i hverdagen med en relativ upåagtethed. Jeg kunne sidde med ved bordene uden at nogen fandt det påfaldende og jeg kunne være del af samtalerne uden at det behøvede at ændre samtalernes karakter. Jeg kunne altså følge forberedelserne af testene i deres gemene upåagtede form - sporadiske spørgsmål om praktikaliteter: tidsplanlægning, adgang til computere, instruktioner til elever, orientering af forældre mv. Samtalerne foregik spredt og fordelt over flere dage. Successivt og fragmentarisk, når én satte sig ved bordet eller hurtigt stående ved slutningen af frokosten. Der var ikke tale om møder der på systematisk og afsluttende måde behandlede og konkluderede, men om løst strukturede processer, hvor detaljer og perspektiver blev vendt ad hoc og faldt på plads ad hoc. Der var tale om selvfølgelige, upåagtede og rutineprægede samtaler om praktisk forberedelse af en rituel begivenhed. Testen syntes at udgøre blevet en institution i institutionen, der ikke var oplevet som en udfordring eller trussel og hvor test forløbet på det gennerelle plan var accepteret og kendt. I detaljerne var der imidlertid uafklarethed som på forskellig tidspunkt foranledigede til at man søgte råd eller bekræftelse hos hinanden. Ved at spørge ind til oplevelserne af testene kunne jeg iagttage at medlemmerne af det kommunikative netværk omkring stambordet uafhængigt af hinanden formidlede et indtryk at, at der var sket en parallel proces af betydningstransformation, hvad angår testene. Lærerne ved bordet fortalte at de havde været negative og skeptiske, da man indførte de nationale tests. Men de var kommet til at acceptere dem og gav udtryk for at de også kunne bruge dem. Det viste sig, som Carl sagde, at de gav et meget godt billede af hvor eleverne er henne eller som Tine sagde, jeg kan bruge det til at se, hvad eleverne har fået ud af min undervisning. Samtalerne med lærerne om forberedelserne til testen giver mig det indtryk, at der i denne betydningsfiguration er foregået en pragmatisk accept af testene og at de efterfølgende er blevet refortolket som pædagogiske redskaber, der er betydningsskabende. Testene fungerer således som accepterede symboliseringer af elevernes præstationer for lærerne og deres accept af denne præmis begrundes med henvisning til at eleverne har behov for at blive forberedt til de endelige tests. Dette skal desuden ses i lyset af at lærerne i denne gruppering betoner sammenhænge mellem elevers faglige præstationer, testresultater, eksaminer, ungdomsuddannelser og det at frigøre sig fra nedslående fremtids udsigter som denne gruppe lærere ser i forhold til børn og unge der vokser op i udkantsområder. Lærerne i denne figuration har således transformeret betydningen af testene fra det oprindelige kritiske lærerforeningsperspektiv til at være symboliseringer af værdien af deres egen funktion som støtter for elevernes beherskelse af skolens faglige krav og deres evne til at honorere skolens bedømmelses- og sorteringsmekanismer. (Her var det andet netværk mere kritisk afvisende og fastholdt en kritisk distance til testene). John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 6

7 Op til afholdelsen af testen gik jeg mere spørgende ind til de holdningsændringer jeg havde hørt beskrevet i forhold til testene. Disse spørgsmål drøfter jeg særligt indgående med 3 af lærerne og en af dem, Tine, tilbyder, at vi kan gå ind i et prøverum, der ligger på undervisningsministeriets hjemmeside, så hun kan vise mig, hvordan testene fungerer. På dette tidspunkt er de relative roller mellem os således, at jeg er novice og hun er behersker. Fremvisningen er en del af hendes professionelle viden og erfaringer og selv om hun undskylder, at der ikke er tale om fuldkommen beherskelse så er der tale om en fremvisning der grundlæggende er solidarisk med testsystemet og ikke sigter på at bringe det i miskredit. Det er også tydeligt markeret at hun opfatter beherskelse af testsystemet som en læreproces, der udvikler hendes professionelle kompetencer og identitet. Vi bliver begge klogere på systemet gennem disse samtaler. Med adgang til prøverum og senere også afsluttende testresultater bliver det muligt for mig at stille spørgsmål til testenes evne til at sige noget om, hvor eleverne er henne og hvad de har fået ud af undervisningen. Lærernes svar fortæller mig imidlertid, at lærernes udbytte af testresultaterne beror på aktiv fortolkning og omskrivning af test resultaterne. Særligt to forhold påkalder sig opmærksomhed i denne sammenhæng: 1) test spørgsmålenes art og sværhedsgrad og 2) test resultaternes sammenhæng til elevernes konkrete dygtighed og forholdet mellem gennemgået pensum og ikke-gennemgået stof. De nationale tests er bygget op ved hjælp at tekstspørgsmål med multiple choice svarmuligheder. Ved en gennemgang af prøvetestark for biologi drøfter Tine og jeg nogle af spørgsmålene, med henblik på at vurdere om nogle af spørgsmålene ville kunne besvares korrekt uden forudgående viden, men ud fra logisk udelukkelse af usandsynlige svar muligheder. I nogle tilfælde synes det at være muligt. Vi vurderer at det for nogle spørgsmåls vedkommende er muligt at indsnævre de sandsynlige svar til 2. Denne iagttagelse beror selvsagt ikke på en systematisk analyse, men på vores samtale omkring spørgsmålenes art. Tine forklarer mig, at testene tidligere viste sig at være for svære for eleverne så de kom til at ligge for lavt i karakterfordeling. Nu mener hun at vide at opgavestillerne nu skal teste spørgsmålene inden de kommer ud og at de skal ændre sværhedsgraden, hvis ikke besvarelserne svarer til normalfordelingen. Dette er hendes forklaring på at spørgsmålene i nogle tilfælde kan forekomme mere almene i karakteren og give bedre chancer for at gætte sig til et rigtigt svar. Det betyder også fortæller hun, at spørgsmålene ikke altid afspejler det konkrete faglige pensum som hun arbejder med i klassen. Da vi senere, efter eleverne har gennemført testene, sammen gennemgår testresultaterne i Tines klasse, forstår jeg på hende, at hun har været lidt bekymret fordi testen gennemføres i efteråret, hvor klassen endnu ikke har været igennem hele det pensum som prøves i testen. Tine har derfor været bange for at eleverne skulle få en dårlig oplevelse med uforholdsmæssigt dårlige testresultater på grund af det tidlige prøvetidspunkt. Men da vi sammen ser på testresultaterne er hun godt tilfreds med resultaterne: klassen har klaret sig pænt efter hendes opfattelse. Testresultaterne kommer ud som overskuelige tal og de tilfredsstiller umiddelbart hendes forventninger og forhåbninger og bekræfter hendes indtryk af at det er en god og dygtig klasse. Tilsyneladende er hun også lettet fordi hun føler sig bekræftet i at udfylde sin lærerrolle tilfredsstillende. Hun har ellers i andre sammenhænge været bekymre fordi hun var lidt bagud med gennemgang af pensum i en anden klasse sammenlignet med en anden lærer i parallel-klassen. Da vi tager tråden op om Tines pensumbekymringer bliver vi enige om at dykke ned i spørgsmålene og svarene og se på fordelingen både på elever og pensum-områder. Her venter der flere overraskelser. De John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 7

8 fleste elever falder inden for en midtergruppe, hvor testscoren svarer til Tines forventninger, men et par elever som hun vurderer som dygtige har scoret lavt. Vi kigger nærmere på om de har scoret lavt på de områder af pensum, der ikke er gennemgået. Det er imidlertid ikke tilfældet, og Tine overvejer andre forklaringer: sygdom, træthed, uvanthed med testformen, måske har de svaret for hurtigt og været ukoncentrerede? Vi drøfter forskellige muligheder, men finder ingen definitive svar. Da vi kigger nærmere på de elever, hun vurderer som svage, er der også heriblandt nogle der har klaret sig overraskende godt. Og der er ikke systematisk tegn på, at det specielt er indenfor det allerede gennemgåede pensum, at de har scoret højt. Igen giver resultaterne anledning til at søge forklaringer: kan de have brugt udelukkelsesmetode, kigget efter andre, eller har de svaret tilfældigt heldigt, eller har de tilfældigt vidst noget hjemmefra eller fra TV? Heller ikke her kommer vi et svar nærmere, men det giver os anledning til mere systematisk at gå svarene efter for alle eleverne i klassen og det viser sig, at vi ikke kan se nogen systematisk overbevisende forskel på elevernes besvarelser af spørgsmål der vedrører henholdsvis det pensum, der er gennemgået og det der ikke er. Gennemgangen af spørgsmålene giver Tine anledning til at formulere fornyet tvivl om testenes værdi. Hvad siger de egentlig noget om? Hvad er rigtigst? Hendes egen vurdering eller testresultaterne og den score som udlæses af systemet? Efterfølgende bliver drøftelserne ikke alene med Tine, men også med andre lærere ved bordet præget af markerede forbehold over for testene. Carl: De siger nok ikke så meget om eleverne som jeg troede. Men reflektionerne har også rejst spørgsmålet om teach the test, hvis spørgsmålene i testen er formuleret i et så alment nationalt sigte at eleverne kan svare rigtigt uden at gennemgå pensum er det så overhovedet vigtigt at forberede eleverne til testene? Forløbet omkring gennemførelse af testen skal ikke uddybes yderligere her. Men det er værd at notere at de nationale test også var i spil på en anden måde. Ved skoleårets start i august 2011 havde kommunen varslet, at der skulle gennemføres en proces der skulle lede frem til en gennemgribende skolereform. Reformen skulle ske gennem inddragelse og dialog med skolens interessenter. Men allerede i udgangspunktet var der udstukket to sigtepunkter for reformen: at kommunen ville forbedre skolernes resultater ved afgangsklasserne ift landsgennemsnittet, hvor kommunen var placeret under middel og at man samtidig ville reducere udgifterne til special undervisning og pædagogisk støtte, hvor kommunens udgifter lå over landsgennemsnittet. Dette er ikke stedet at uddybe reformprocessen, men kommunens anledning til reformen tager eksplicit afsæt i netop den ranking efter nationale tests som uden yderligere diskussion objektiverer testresultaterne som repræsentationer af elevernes og lærernes funktionsdygtighed. Lærerne møder således de nationale test i forskellige sammenhænge. Disse sammenhænge er distribueret forskelligt både med hensyn til tid og kontekst. Forskellene afspejler sig i forskellige måder at være i kontrol eller ude af kontrol med testene og især med fortolkningen af dem. I det betydningsfigurations eksempel jeg har præsenteret i dette paper har det lille lærernetværk gennemløbet flere fortolkningsprocesser, hvorunder de har forhandlet betydningen af test om fra noget uønsket udefrakommende til noget nødvendigt brugbart til noget nødvendigt, men måske tvivlsomt. Den sociale distinktion mellem stambordsgrupperingen og den øvrige overbygningsgruppe afspejler dels institutionelle forhold i teamorganiseringen og den heraf følgende fælles referenceramme til elever og forældregruppe. Men også andre sociale og symbolske præferencer kan spille ind her. Smag og distinktionsmarkører mellem lærergrupperingerne optræder bl.a. repræsenteret ved en mere stillig dresskode der John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 8

9 adskiller sig fra en mere pædagogisk afslappet dresskode, der er mere fremherskende ved det andet bord. (f.eks. pæne sko til forskel fra gummistøvler og strøgne skjorter til forskel fra T-shirts). Det skal samtidigt bemærkes at symbolske distinktioner kan iagttages i den rummelige praksis på lærerværelset, hvor begge stam-borde symbolsk er placeret i hertet af rummet ved køkkendisken, hvor alle brugere henter mad og kaffe og hvor der er bedst adgang til overblik og informationsdeling. (Analyse må foretages andet steds). Man kan se betydningsfigurationer som udtryk for måder hvor der i bestemte figurationer etableres fælles koder for betydning og kommunikation og som ud over at gøre kommunikationen mere forståelig eller indforstået, også indgår i de processer som sammentømrer grupper og etablerer synlige og mindre synlige distinktionsmarkører. Lærergruppe A havde gennem revurdering af Nationale test skabt sig et fungerende tolkningsrum for testresultater som de ikke med sikkerhed delte med øvrige kolleger, men som bidrog med meningsfuldhed til gennemførelse af det nødvendige ritual som testen pålagde dem. Granskningen af testresultaterne gav anledning til tvivl om der alligevel var tale om et fungerende tolkningsrum som kunne holde for en kritisk afprøvning. Indtil vi gennemgik test-resultaterne havde denne tvivl ikke haft grobund fordi testene på overfladen gav mening. Uoverensstemmelserne mellem testresultaterne på detaljeniveau og de akkumulerede scores i testen viste at fortolkningerne matchede på det generelle plan, men at detaljerne dermed var fuldstændigt misforståede. Denne type uoverensstemmelse kan med Bohannans begreb working misunderstandings kaldes fungerende misforståelser. Karakteristisk for fungerende misforståelser er, at de tillader at forskellige samtidige betydningsfigurationer kan eksistere samtidigt. Som demonstreret i denne præsentation gør det det muligt inden for en relativ kort tidshorisont at revurdere modstand og skabe betydning og mening. Men funktionsdygtigheden er afhængig af at misforståelsen ikke demaskeres. Forskellige betydningsfigurationer kan kun opretholdes gennem relativ isolation. Den fælles gennemgang af testresultaternes detaljer kan i denne sammenhæng ses som en demaskering, ligesom den mere kritiske position som kunne iagttages i den anden gruppering af udskolingslærere. Denne isolation er hverken fysisk eller regelbunden, interaktion og udvekslinger kunne finde sted, men gjorde det enten ikke eller fandt sted på et metaplan som netop bidrog til at forskellige opfattelser ikke blev udfordrede. (Således var den kritiske stemme som stærkest blev eksponeret gennem Gerd typisk rummet men ikke indoptaget i drøftelserne). Anderledes forholdt det sig med den kommunale reform, hvor de ufortolkede objektiverende testresultater var blevet gjort til omdrejningspunkt for reform og magtudøvelse. Med argumentet om skolernes kollektive ansvar for dårlige testresultater i forhold til en national ranking anfægtede den kommunale reformproces alle de etablerede betydningsfigurationer som var etableret på skolerne og som kunne tjene til at opretholde en status quo i lærernes professionelle praksis herunder den status quo, der omfatter den didaktiske opfølgning på egne tolkninger af testene (her både individuelle og kollektive tolkninger på de enkelte skoler). John Gulløv. Work in progress not for citation. Side 9

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Teknisk bilag til resultatrapporten på skoleniveau 2010/2011 1 Data fra UU-Nord vedr. de unges uddannelsesmønster og frekvens... 2 1.1 Elever hvis uddannelsesstatus

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

National præstationsprofil dansk, læsning

National præstationsprofil dansk, læsning National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Er du klædt på til test? VPP

Er du klædt på til test? VPP Er du klædt på til test? Er du klædt på til test? 2 Indhold Bedre kendskab klæder dig på 3 Interviewet 4 Test er et hjælpeværktøj 5 Inden du testes 5 Interview-/testsituationen 6 Personvurdering over internettet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret 2011-2012 Studieparathed. Indikatorer for dette resultatmål er gennemførselsprocenter og karakterer som indberettes til UVM. Da Odder Gymnasium

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere