Bryd tavsheden. Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
|
|
- Thor Nøhr
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bryd tavsheden Sådan tager du en samtale med en voldsudsat
2 Vold i familien foregår i det skjulte. Det er ikke noget, vi taler om, og det kan være meget svært for både børn og forældre i en voldsudsat familie at erkende volden og bede om hjælp. Derfor er det første modige og afgørende skridt mod at bryde med volden at sætte ord på. Fagpersoner kan være med til at gøre en stor forskel ved at tage den svære samtale og spørge ind til volden med respekt og forståelse. Dette fagmateriale er udviklet for at hjælpe den svære samtale i gang og for at bryde tavsheden. H.K.H. Kronprinsessen
3 Indhold Bryd tavsheden spørg til volden 4 Øvelse 1: Tal om volden 6 Øvelse 2: Sikkerhed frem for alt 8 9 gode råd til samtalen med en voldsudsat kvinde 10 Børns mistrivsel 11 Øvelse 3: Samtalen med barnet 12 Øvelse 4: Afslut samtalen med barnet 14 9 gode råd til samtalen med et voldsudsat barn 16 Vold i hjemmet i Grønland 17 Få mere viden 18 Kattunneq er et samarbejde mellem: Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark.
4 Bryd tavsheden spørg til volden 4
5 For mange familier over hele verden er vold en del af hverdagen. Det gælder også for grønlandske familier. Alligevel er vold i familien svært at tale om og forbundet med skyld og skam. Ofte er det hele familiens største hemmelighed, hvis far slår mor eller omvendt. Eller hvis børnene bliver slået. Det er derfor afgørende, at du som fagperson tør reagere på en mistanke og spørge til volden, hver gang du møder et barn, en kvinde eller en mand, som du tror, er udsat for vold. Samtalen om vold kan være svært at tage hul på. Derfor har vi i projekt Kattunneq udarbejdet dette faghæfte sammen med to små film til at støtte dig i at tage en samtale med en voldsudsat kvinde eller et voldsudsat barn på den bedst mulige måde. Formålet med det dansk-grønlandske projekt Kattunneq er at styrke indsatsen mod partnervold i Grønland, bl.a. gennem erfaringsudveksling og opkvali ficering af medarbejderne på krisecentrene og andre fagpersoner, der arbejder med voldsudsatte familier. På den baggrund har vi udviklet dette fagmateriale. Filmene kan hjælpe dig til at skabe en tryg ramme for samtalen og til at stille de vigtige spørgsmål, der kan afdække volden. Filmene kan du finde på Faghæftet indeholder gode råd til samtalen, henvisninger til mere viden og oplæg til rollespil, som du kan lave med dine kolleger. Gennem rollespillene kan I sammen øve jer på at sætte rammen for og gennemføre den ofte svære samtale med en voldsudsat kvinde eller et voldsudsat barn. I kan evt. tage materialet med på et fællesmøde, et fyraftensmøde eller arrangere en temadag om vold i hjemmet. God fornøjelse, Kattunneq 5
6 Øvelse 1 Tal om volden Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver jer på at få en god start på en samtale med en voldsudsat kvinde. I skal spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille en voldsudsat kvinde, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sagsbehandleren har indkaldt til mødet og er ansvarlig for, at rammerne for samtalen er trygge, og at stemningen er imødekommende og ikke dømmende. Sagsbehandleren skal være rolig, lyttende og opmærksom på sin egen følelsesmæssige reaktion på det, som kvinden fortæller. En voldsudsat kvinde vil til denne type samtale ofte være utryg, bange og beskyttende over for sin mand. Situation En kvinde er indkaldt til samtale hos en sagsbehandler i kommunen. Der er mistrivsel i familien, og sagsbehandleren er bekymret for, om kvinden er udsat for vold af sin partner. Formålet med samtalen er at få afdækket, om der er vold i familien, og at få kvinden til at tale om volden. 6
7 Huskeregler til sagsbehandleren 1. Hils på kvinden, præsenter dig selv og fortæl om rammerne for samtalen samt baggrunden for, at kvinden er indkaldt til samtalen. 2. Fortæl om din bekymring, og hvorfor den er opstået. Brug evt. disse spørgsmål: Kan du genkende den mistrivsel, jeg beskriver? Hvad, tænker du, er grunden til den mistrivsel, jeg beskriver? Har du oplevet, at din mand har slået dig, skubbet dig eller nedgjort dig verbalt? Er du bange for din mand, og hvad han kan finde på? 3. Bekræfter kvinden, at der er tale om vold, så spørg ind til om fanget af volden, og hvor ofte den forekommer. Spørg til de konkrete handlinger, ikke hvilke følelser hun havde i situationen. Brug evt. disse spørgsmål: Har du oplevet anden adfærd fra din mand, som gik over dine grænser? Hvad gjorde du i situationen, da volden stod på? Har han truet dig eller børnene på livet? 4. Anerkend kvinden for at have beskyttet sig selv og sine børn. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Fortæl fx: Hvad har du særligt lagt mærke til i samtalen? Hvad var særlig godt i den måde, som sagsbehandleren tog imod kvinden på? Hvad tænker du om de spørgsmål, sagsbehandleren stillede? Hvad kunne sagsbehandleren også have gjort? Hvordan tror du, kvinden oplevede mødet? Hvad har du fået øje på, som er vigtigt i sådan en samtale, og som du vil tage med dig i dit arbejde fremadrettet? 7
8 Øvelse 2 Sikkerhed frem for alt Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver at afrunde samtalen og taler med kvinden om hendes sikkerhed. I skal igen spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille en voldsudsat kvinde, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sørg for, at I ikke spiller den samme rolle som i øvelse 1. Situation Tiden for samtalen mellem sagsbehandleren og kvinden er næsten gået. Kvinden har fortalt, at hun er udsat for vold. Sagsbehandlerens opgave er nu at tale med kvinden om, hvad hun kan gøre det næste stykke tid for at sikre sin egen og evt. sine børns sikkerhed. 8
9 Huskeregler til sagsbehandleren 1. Fortæl kvinden, at samtalen snart skal slutte, men at I skal nå at lave nogle aftaler om, hvad der skal ske fremadrettet. Brug evt. disse spørgsmål: Hvor tager du hen efter vores samtale? Føler du dig tryg ved den plan? Hvad vil du gøre, hvis du føler dig truet igen? Hvem kan du opsøge fra dit netværk, hvis du føler dig truet? 2. Informer kvinden om hendes muligheder for at søge hjælp akut, hvis hun føler sig truet. Fx muligheden for at opsøge et krise center, ringe til politiet eller et direkte nummer til socialforvaltningen. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvad var særlig godt i den måde, som sagsbehandleren afsluttede samtalen på? Hvordan vurderer du kvindens sikkerhed ud fra det, du har hørt? 9
10 9 gode råd til samtalen med en voldsudsat kvinde Skab en tryg ramme for samtalen, lav en dagsorden og sæt en tidsramme Spørg konkret til volden og brug gerne ordet vold Fortæl, at andre også oplever vold fra deres partner Anerkend den voldsudsatte for at fortælle sin historie Fortæl, at vold ikke kun er fysisk og nævn de fem voldsformer Stil konkrete og åbne spørgsmål og opsummér undervejs Du er tidsholder. Sæt god tid af til at runde samtalen af Sørg for, at den voldsudsatte ved, hvor hun kan tage hen, hvis volden opstår Lav klare aftaler om, hvad der skal ske fremadrettet
11 Børns mistrivsel Du har pligt til at reagere. Som ansat i social-, sundheds- eller omsorgs sektoren har du skærpet underretningspligt, når du har mistanke om, at et barn er udsat for vold eller andre former for omsorgssvigt. Det kan være strafbart at undlade at underrette de sociale myndigheder, hvis du ved, at et barn har brug for hjælp. Følgerne af en underretning er, at kommunen sætter en undersøgelse i gang med inddragelse af de relevante fagfolk og så vidt muligt også barnet. Underretningspligten: 5. Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.* På bag grund af undersøgelsen sættes hjælpeforan staltninger i gang. Det er vigtigt, at man i sager om vold mod børn griber ind hurtigst muligt. Tavshedspligt og fortrolighed Det kan være svært at opnå et barns fortrolighed under en samtale. Især når du samtidig skal fortælle barnet, at du måske bliver nødt til at fortælle de ting, barnet fortæller, videre til forældrene. Din faglige vurdering afgør, hvad du fortæller videre. Timing er afgørende, hvis du skal skabe fortrolighed. Først når den er skabt, men inden barnet fortæller for meget, skal du fortælle, at du i udgangspunktet har tavshedspligt, men at du kan være nødsaget til at fortælle dele videre for barnets egen skyld. Du må aldrig love et barn fuld fortrolighed. * Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. 11
12 Øvelse 3 Samtalen med barnet Opgave Formålet med denne øvelse er, at I øver jer på at få et barn, som I ved er voldsudsat, til at bryde tavsheden om volden. I skal spille rollespil og være tre-fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille et barn, der er indkaldt til en samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sagsbehandleren har indkaldt til mødet og er ansvarlig for, at rammerne for samtalen er trygge, og at stemningen er imødekommende og ikke dømmende. Sagsbehandleren skal være rolig, lyttende og opmærksom på sin egen følelsesmæssige reaktion på det, som barnet fortæller. Et voldsudsat barn kan have mange forskellige reaktionsmønstre, men vil til denne type samtale ofte være indesluttet, utryg og fåmælt. Situation Et barn er indkaldt til en samtale hos en sagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren har tidligere talt med barnets mor og fået bekræftet, at der er vold i hjemmet. Sagsbehandleren har efterfølgende indkaldt barnet til samtalen efter aftale med forældrene. 12
13 Huskeregler til sagsbehandleren 1. Hils på barnet, præsenter dig selv og fortæl om rammerne for samtalen samt baggrunden for, at barnet er indkaldt til samtalen. 2. Fortæl barnet, hvad du ved om den situation, barnet er i derhjemme. Eksempel på en god sætning: Din mor fortæller, at det nogle gange er lidt svært hjemme hos jer, fordi far nogle gange slår mor, og du flere gange har set det ske. 3. Spørg ind til barnets oplevelse og lyt til barnets historie. Eksempler på spørgsmål og gode sætninger: Hvad gør du, når far slår mor? Jeg har talt med mange børn, der gør det samme, som du fortæller. 4. Volden er aldrig barnets skyld, og det må du gerne sige højt i samtalen. 5. Barnet bliver ikke ked af det ved at tale om svære ting. Barnet er allerede ked af det og har brug for en voksen at dele det med. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvordan tror du, at barnet oplevede samtalen? 13
14 Øvelse 4 Afslut samtalen med barnet Opgave Formålet med denne øvelse er at afrunde samtalen og vurdere, om det er sikkert at sende barn (og mor) hjem igen. I skal igen spille rollespil og være tre til fire personer i hver gruppe. En skal spille sagsbehandler, en skal spille barnet, der er til samtale, og den tredje og evt. fjerde skal være observatør og give feedback på rollespillet. Sørg for, at I ikke spiller den samme rolle som i øvelse 3. Situation Tiden for samtalen mellem sagsbehandleren og barnet er næsten gået. Sagsbehandleren skal afrunde samtalen og snakke med barnet om, hvad barnet kan gøre, hvis der igen opstår situationer med vold i hjemmet. Samtidig er det vigtigt, at sagsbehandleren fortæller barnet, hvad der skal ske fremadrettet, og om de skal mødes igen. 14
15 Huskeregler til sagsbehandleren 1. Forudsigelighed er vigtigt. Fortæl barnet, hvad der skal ske fremadrettet. Eksempel på en god sætning: Vi har nu snakket sammen en halv time, og om 5 minutter kommer din mor. På onsdag skal vi snakke sammen igen og indtil da 2. Afdæk barnets netværk og vurder barnets sikkerhed. Du kan fx hjælpe barnet ved at illustrere netværket visuelt på et papir eller et whiteboard. Vær så konkret som muligt. Brug evt. disse spørgsmål: Har du en voksen, du kan tale med? Hvem kan du ringe til eller tage hen til, hvis far slår mor igen? 3. Spørg barnet, om det har været ok at tale med dig. Du kan kort opridse, hvad du har skrevet ned på dit notepapir, og hvad du vil fortælle videre til barnets mor. 4. Anerkend barnet for at have delt sine erfaringer med dig. Observatørens feedback Efter samtalen giver observatøren feedback til den person, som spiller sagsbehandleren. Her er det vigtigt at være ærlig og konstruktiv. Se øvelse 1 for inspiration og fortæl desuden: Hvordan tror du, barnet oplevede mødet? Hvordan vurderer du barnets sikkerhed ud fra det, du har hørt? Hvordan tror du, at barnet oplevede samtalen? 15
16 9 gode råd til samtalen med et voldsudsat barn Begynd med at fortælle barnet, hvad der skal ske til samtalen Sørg for aktiviteter til barnet, fx farveblyanter og papir Husk, at børn har brug for voksne, der kan rumme deres historier Stil konkrete og åbne spørgsmål vær ikke bange for at spørge til barnets oplevelser Gentag, hvad barnet fortæller for at få barnet til at uddybe sin fortælling Vær tålmodig og lad barnet tænke sig om Anerkend de ting, som barnet har mestret og gjort godt Omtal altid forældrene med respekt Anerkend, at det har været svært for barnet at tale om sine oplevelser
17 Vold i hjemmet i Grønland 16 % af mødrene til børn på 0-14 år i Grønland har været udsat for fysisk vold fra deres partner. 27 % af de unge på år har set eller hørt deres mor blive udsat for vold inden for det seneste år. 10 % af de unge på år har været vidne til vold mod deres søskende. 23 % af mødrene til børn på 0-14 år i Østgrønland har været udsat for fysisk vold af deres partner. 62 % af de voksne kvinder i Grønland har på et tidspunkt været udsat for vold. 7 % af unge på år har været vidne til vold mod deres far. Kilder: Befolkningsundersøgelsen , Statens Institut for Folkesundhed, Børn i Grønland Kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, SFI, Det svære ungdomsliv, Unges trivsel i Grønland 2011 en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever, Statens Institut for Folkesundhed,
18 Få mere viden BØGER Danner. Sådan arbejder vi Metoder og praksis i krisecentret Er også oversat til grønlandsk. Bogen kan bestilles hos Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen. Livsmod Conni Gregersen. 2010, Milik publishing. Meningen med volden Per Isdal. 2000, Kommuneforlaget. Barn som lever med vold i familien. Grunnlag for beskyttelse og hjelp Unni Heltne og Per Øystein Steinsvåg. 2011, Universitetsforlaget. I voldens kølvand psykiske traumer og deres heling Judith Lewis Herman. 1995, Hans Reitzel. Menns vold mot kvinner Marius Råkil. 2002, Universitetsforlaget. Magt eller afmagt? Køn, vold og følelser i Grønland Bo Wagner Sørensen. 1994, Akademisk Forlag. FILM Sinna mann. Anita Killi. 2009, Norsk Filminstitut. Jeg sagde, at jeg havde mareridt: Har du været vidne til vold:
Erfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereEn tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps
Trygge rammer for børn og unge En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med spejder. Denne vejledning er derfor
Læs mereUNDERRETNING UNDERRETNING
UNDERRETNING UNDERRETNING Vejledning til underretning Beskriv bekymringen Nogle tror, at det er et omfattende arbejde at skrive en underretning, men der er ingen krav til længde og ordvalg. Det vigtigste
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereTryghedsvejledning 4H
Tryghedsvejledning 4H Trygge rammer for børn og unge. En vejledning til ledere i 4H Introduktion Tryghed er en forudsætning for den udvikling, der er formålet med 4H. Denne vejledning er derfor målrettet
Læs mereHjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.
TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver
Læs mereUndervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?
Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereOpdrag med hjertet ikke med hånden
Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereUnderretninger er udtryk for omsorg
Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,
Læs mereBeredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Sagsnummer 15/25331 11111111111515 Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereFORLØB MED SOCIALSTYRELSEN FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE
FORLØB MED SOCIALSTYRELSEN FOREBYGGELSE AF VOLD OG SEKSUELLE OVERGREB MOD BØRN OG UNGE PRÆSENTATION AF RESULTATER Børne-, Fritids- og Kulturudvalget, den 15. aug. 2018 Omfangsundersøgelser Fysisk Vold
Læs mereHvad er gråzoneprostitution?
Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereEn vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel. Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet
En vejledning om skilsmisser for forældre og medarbejdere i Børnegården Vester Nebel Så alle kommer godt videre - med fokus på barnet Her i institutionen har vi fokus på børnenes trivsel og udvikling og
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereSkilsmissebørn i Børnegården
Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold
Læs mereHvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet?
Hvad gør du, når dit barn fortæller, at det bliver mobbet? Hvordan kan du som forælder i klassen bidrage til at stoppe mobning? Hvordan kan du kommunikere med de andre forældre i klassen om mobningen?
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereHandleplan i forbindelse med skilsmisse.
Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereSamling af undervisningsmaterialer fra workshops afholdt i projekt Kattunneq
Samling af undervisningsmaterialer fra workshops afholdt i projekt Kattunneq Undervisningsmaterialerne i dette hæfte er udarbejdet til brug for arbejdet med kvinder og børn på krisecentre i Grønland. Materialerne
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereFra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær
2017 Fra fravær til fremmøde Procedure ved bekymrende fravær Indhold 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Lovkrav om skolefravær... 2 4. Hvordan registreres fravær?... 3 5. Hvad er bekymrende fravær?...
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR
SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereCase 2. Line og Mette
Del 1 Hanne er lærer på Tjørnevejsskolen i X-købing kommune. I hendes 3. klasse har hun for et par måneder siden fået en ny pige, som hun er bekymret for. Pigen Line virker lettere forsømt og lidt kuet
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereMistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer
Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs merehttp://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD
http://www.agerskovbornehus.dk/ FORORD Agerskov Børnehusets sorg og kriseplan er et beredskab der skal bruges hvis: Et barn dør Et barn mister mor, far, søskende, eller andre der står barnet nær En ansats
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereBørn i flygtningefamilier
6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen
Læs mereDET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.
DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mere- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune
Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette
Læs mereIntroduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mere