Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING HVAD ER VELFÆRD? Velfærd Social kapital Hvad er sociale indikatorer? Danmarks placering Hvad er en velfærdsstat? Modeller for velfærd Opsamling KORT RIDS OVER DEN DANSKE FORVALTNING Hvem løser hvilke velfærdsopgaver? Styring mellem stat og kommuner De offentlige velfærdsudgifter Hvornår er der tale om et problem for velfærdssamfundet? Opsamling CENTRALE VELFÆRDSMÆSSIGE OMRÅDER Centrale begreber Organiseringen af socialpolitikken Marginaliserede og udstødte Børn, unge og familier Integration Ældre Opsamling ARBEJDSMARKEDET HVILKEN ROLLE? Hvad er et arbejdsmarked? Organiseringen og organisationer på arbejdsmarkedet Stress, sygefravær og arbejdsmiljø Den aktive arbejdsmarkedspolitik Passiv arbejdsmarkedspolitik Virksomhedernes sociale ansvar Opsamling

2 6 VELFÆRDSSAMFUNDET EN GRUNDBOG 5 UDDANNELSE OG LIVSLANG LÆRING Organiseringen af uddannelse i Danmark Uddannelser og lighed/ulighed i Danmark Opsamling SUNDHED OG FOREBYGGELSE Social ulighed i sygdom Regionernes opgaver inden for sundhedsområdet Kommunernes nye opgaver Hvad ved vi om forebyggelse og forebyggende indsats? Sammenhæng mellem social- og sundhedspolitik Opsamling PRINCIPPER FOR EVALUERING Principper for evaluering Eksempler på evaluering Kan man altid måle effekter? Pres og krydspres for ansatte og ledelse ved evalueringer Opsamling ET INTERNATIONALT UDSYN EU s rolle i velfærdspolitikken Hvad gør de i andre lande nogle smagsprøver Arbejdskraftens frie bevægelighed en særlig case Den åbne koordinationsmetode Opsamling Appendiks FREMTIDENS VELFÆRD Hvad er udfordringerne? Har vi råd til velfærd i fremtiden? Den demografiske udfordring Vil den danske model blive Europæisk? Opsamling LITTERATUR INDEKS

3 7 Indledning Viden om, hvordan velfærdssamfund et er indrettet, fungerer og er styret, er afgørende for at kunne løse velfærdsopgaver på den bedst mulige måde. Det gælder også viden om nogle af de dilemmaer og problemstillinger, som beslutningstagere og administratorer er stillet over for, ligesom viden om, hvad der virker bedst for den enkelte borger er central, når arbejdet skal udføres. Denne bog vil skabe viden og baggrund herfor gennem beskrivelser og analyser af de mest centrale velfærdsmæssige problemstillinger i det danske samfund, men samtidig med et internationalt udsyn. Vi ved, vi lever i et rigt land sammenlignet med andre lande. Vi ved, at vi lever i et samfund, der kaldes et velfærdssamfund. Denne bog vil beskrive, hvad et velfærdssamfund er, men også hvad velfærd og velfærdsstat er. Den vil derudover analysere, hvilken styring og hvilke typer af indgreb det offentlige skal foretage for at opnå bestemte mål i velfærdssamfundet, herunder hvem styrer og finansierer velfærdssamfundet. Nogle centrale spørgsmål er: Hvilke opgaver løses bedst af det offentlige? Hvilke opgaver løses bedst af marked et og hvilke af familien? Hvordan sikrer vi, at brugerne får de bedste tilbud? For at kunne svare på disse spørgsmål er det vigtigt at have viden om de eksisterende institutionelle strukturer i den danske velfærdsmodel, samt de styrings- og finansieringsrationaler der ligger til grund herfor. Der anvendes så vidt muligt data, som løbende bliver opdateret, og relativt enkelt kan findes. Det gælder data fra statistikbanken i Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) samt Statistisk 10 års oversigt (Danmarks Statistik), men også internationale data fra EU og OECD vil blive inddraget, da disse kan bidrage til at spejle det danske velfærdssamfund og dets udvikling i. Data fra udredningsarbejde og forskning fra eksempelvis Socialforskningsinstituttet vil også indgå. Teorier præsenteres kort som referenceramme for beskrivelserne, samtidig med at der er henvisninger, som sikrer, at læseren kan finde yderligere viden om et specifikt område. Der refereres især til en række undersøgelser om social- og arbejdsmarkedspolitik. Undersøgelserne anvendes til at eksemplificere empirisk viden inden for en række velfærdsmæssige områder, men også til hvordan analyse og beskrivelse af forskellige områder kan præsenteres. Dette fordi viden inden for velfærdsområdet og om velfærdssamfundet i høj grad er empirisk betinget, og at empiri er helt afgørende for at kende til velfærdssamfundets indretning, herunder konsekvenser af forskellige typer af styring og indgreb.

4 8 VELFÆRDSSAMFUNDET EN GRUNDBOG Bogen tager udgangspunkt i sociologiske, økonomiske og politologi ske tilgange og viser, hvilke begreber og data, der kan anvendes til at beskrive det danske velfærdssamfund. I kapitel 1 beskrives velfærd som begreb. Vi taler om velfærd og velfærdssamfund, som om det er klare og entydige begreber, men hvad indgår i velfærd, og hvad forstås ved et velfærdssamfund? Er det alene det forbrug, vi har (offentligt eller privat), og kan velfærd alene opgøres i kroner og ører, eller skal der inddrages andre elementer? Social kapital som begreb beskrives, da social kapital omfatter sociale netværk samt de normer og sanktioner, der styrer dem. Det leder frem til en analyse af hvilke områder, vi vil inddrage, når vi taler om velfærd og velfærdssamfund. Endvidere til spørgsmålet om velfærd altid skal være offentligt finansieret, samt fordele og ulemper herved. Hvordan trækkes grænser mellem offentlige og private aktører? Ved levering af velfærd er det vigtigt at forstå, hvilke logikker der ligger bag. Nogle vil lægge vægt på, at et godt miljø lokalt og globalt er vigtigt i et velfærdssamfund, men afgrænsninger har været nødvendige. Da bogen fokuserer på den klassiske formulering af offentlige politikområder inden for velfærdssamfundets rammer, er miljø eksempelvis ikke inddraget i fremstillingen, men illustrerer, at det er centralt at definere, hvad velfærd er. Kapitel 1 giver endvidere en definition af, hvad en velfærdsstat er og præsenterer nogle modeller for velfærdsstater, herunder den nordiske model, som Danmark oftest indplaceres under. Disse modeller anvendes som referenceramme til beskrivelse af, hvordan den danske model ser ud, ligesom fælles træk og forskelligheder i forhold til andre lande præsenteres. Kapitel 1 har dermed samlet følgende hovedomdrejningspunkter: Velfærd Social kapital Sociale indikatorer Hvordan er Danmark placeret Hvad er en velfærdsstat og et velfærdssamfund Modeller for velfærd. Når først velfærdsbegrebet er diskuteret, er næste spørgsmål: Hvem organiserer og styrer de forskellige dele af velfærdssamfundet? Det er fokus i kapitel 2, der med udgangspunkt i velfærdstrekanten ser på, om det er det offentlige, markedet eller civilsamfund et, der er de centrale aktører. Ændringer i roller og opgaver for aktørerne over tid beskrives, herunder om der har været særlige grunde og årsager til disse forandringer.

5 INDLEDNING 9 Ligeledes betones det, hvad valg af forskellige organisations- og styringsformer kan betyde for individ og samfund. Det er eksempelvis spørgsmål som: Er adgangen til velfærdsydelser betinget af medborgerskab eller af betalingsevne, og hvilke konsekvenser får det? Hvilken forskel er der mellem universelle og selektive ydelser i velfærdspolitikken, og hvilken betydning kan valg heraf have? Det giver følgende hovedelementer i kapitel 2: Hvem løser hvilke velfærdsopgaver Styring mellem stat og kommuner (regioner) Offentlige udgifter til velfærd Hvornår er et problem et velfærdsstatsligt problem. Konsekvenser af velfærdspolitikker i forhold til individ og samfund vil være et gennemgående tema. Tilsvarende vil konsekvenser i form af virkning på lighed / ulighed, samfundsmæssige udgifter samt integration i samfundet løbende blive inddraget i fremstillingen af de enkelte velfærdsmæssige områder i kapitlerne 3-6. Hvert kapitel indeholder aspekter vedrørende den offentlige forvaltning og styringsrelationer, herunder hvilke instrumenter staten bruger i styringen af kommunerne. Inden for de klassiske velfærdsområder (arbejdsmarked, social- og sundhed samt uddannelse) vil bogen gennemgå, hvordan disse områder kan bidrage til en analyse og beskrivelse af det danske velfærdssamfund, samt hvilke konsekvenser velfærdspolitikker har for såvel individ som samfund. Ved konsekvenser forstås eksempelvis forskellige offentlige eller private udgifter samt indvirkning på adgang til ydelser og graden af lighed/ulighed. I kapitel 3 er temaet organiseringen af socialpolitikken i Danmark. Det inkluderer nogle grundlæggende principper for tildeling af sociale ydelser (såvel kontant- som service ), hvem beslutningstageren er, og hvem der skal have forskellige sociale ydelser i den danske model. For at præcisere og beskrive dette præsenteres og analyses centrale velfærdsmæssige områder med dertil hørende politikker. Der er fokus på principper for de enkelte områder, i højere grad end på den aktuelle udformning af lovgivningen. Samtidig præsenteres teoretiske rationaler og tankesæt bag de forskellige velfærdselementer. Der er udvalgt fire centrale områder, som samtidig dækker såvel de mere specialiserede, som generelle velfærdsområder i den danske model. De fire områder er: Marginaliserede og udstødte Børn, unge og familier Integration Ældre.

6 10 VELFÆRDSSAMFUNDET EN GRUNDBOG Disse områder betragtes som socialpolitikkens kærneområder, og det er forklaringen på, at det er en beskrivelse og analyse af disse områder, der er i fokus. Dertil kommer, at socialområdet på mange måder står centralt i velfærdsstaternes indsats i velfærdssamfundet. Det handler dels om nogle af de mest udsatte grupper i samfundet, dels om nogle politikker der skal dække bredere samfundsmæssige grupper. Familiepolitik har en dobbeltfunktion med både at bidrage til mere velfungerende familier, men også sikre mulighed for mere arbejdskraft end ellers. Integration handler især om flygtninge og indvandrere og deres placering i det danske samfund, herunder opsplitningen i boligområder, men også i bredere perspektiv om sammenhængskraft i det danske samfund. Der ses på alle velfærdsområder både på indkomstoverførsler og serviceydelser, eksempelvis kontanthjælp samt pasning og pleje. Det giver følgende hovedindhold i kapitel 3: Centrale velfærdsmæssige begreber Grundlæggende principper for organiseringen af velfærd Marginaliserede og udstødte Børn, unge og familier Integration Ældre. Kapitel 4 flytter fokus til arbejdsmarkedet. Kapitlet indledes med en beskrivelse af hvad der kan forstås ved et arbejdsmarked, ligesom organiseringen og centrale organisationer på arbejdsmarkedet præsenteres. Der vil endvidere blive set på vigtige elementer i relation til ledighed og beskæftigelse samt på områder som sygefravær og arbejdsmiljø. Der vil være fokus på de offentlige initiativer inden for områderne. I beskrivelserne og analyserne lægges der derved mindre vægt på den frivillige sektor, civilsamfundet og markedet, dog belyses virksomhedernes sociale ansvar. Arbejdsmarkedspolitikken og arbejdsmarkedet har de seneste år fået en stadig mere central placering og rolle i velfærdssamfundet. I dag er ansvaret for kontanthjælp, udover aktivering, arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmiljø, også placeret i Beskæftigelsesministeriet. Kapitlet indeholder en beskrivelse af den danske flexicurity model, ligesom der ses på såvel aktiv som passiv arbejdsmarkedspolitik og hovedindholdet heri. Virksomhedernes sociale ansvar præsenteres, da dele af velfærdspolitikken leveres af virksomhederne, og andelen vil måske blive øget i fremtiden. Kapitlet har derved følgende hovedelementer: Hvad er et arbejdsmarked Organisering og organisationer på arbejdsmarkedet Stress, sygefravær og arbejdsmiljø Den aktive og passive arbejdsmarkedspolitik, herunder flexicurity Virksomhedernes sociale ansvar.

7 INDLEDNING 11 Kapitel 5 ser nærmere på uddannelsesområdet. Det skyldes især, at uddannelse og livslang læring bliver et stadigt mere centralt emne i disse år. Dertil kommer, at muligheden for at få indflydelse på samfundsudviklingen i høj grad afhænger af adgang til og mulighed for at bruge viden. Samtidig bliver uddannelse stadig mere vigtig for at kunne få et job på arbejdsmarkedet og at fastholde det. Uddannelse er endelig et eksempel på et område, som kan bidrage til større eller mindre ulighed i samfundet. Det giver følgende hovedelementer: Organiseringen af uddannelser i Danmark Uddannelse og lighed/ulighed. Sundhed herunder forebyggelse af sygdom som en ny kommunal opgave, der har betydning for velfærd i det danske samfund, belyses i kapitel 6. Sundhedspolitik handler om forebyggelse, men også behandling. Fokus i denne bog er især på de tiltag inden for sundhedsområdet, som kommunerne har fået til opgave at løse, dvs. den forebyggende sundhedsmæssige indsats, i sammenhæng med strukturreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2007, men regionernes rolle beskrives også. Sundhed har også konsekvenser for lighed/ulighed i det danske samfund, og en beskrivelse heraf gives. Hvad vi ved og ikke ved om den forebyggende indsats vises også i kapitlet. Forebyggelsesindsatsen omhandler bl.a. KRAM (Kost, rygning, alkohol, motion), som derved præsenteres. Sammenhængen mellem social- og sundhedspolitikken bliver også beskrevet i kapitlet. Samlet indgår dermed følgende elementer i kapitlet: Social ulighed i sygdom Regionernes opgaver Kommunernes nye opgaver Hvad ved vi om forebyggelse og forebyggende indsats Sammenhæng mellem social- og sundhedspolitik. De sidste tre kapitler tager tre emner op, som bliver stadig mere vigtige for velfærdssamfundet og dermed velfærdspolitikken i Danmark, dels som følge af globalisering en og europæisering ens indvirkning på den danske model, dels som følge af et ønske om, at borgerne skal have den bedst mulige service til deres rådighed. For at kunne give den bedst mulige service kræver det, at der er viden om, hvad der virker bedst. I kapitel 7 præsenteres principper for evaluering, herunder netop det ofte stillede spørgsmål: Ved vi, hvordan samfundet får mest muligt for pengene? Det er ikke enkelt at måle og veje og slet ikke, når det drejer sig om en indsats for mennesker. Men dette ændrer ikke på en forventning om, at der skal kunne sammenlignes og analyseres på tværs, også med henblik på at dem, der har brug for en indsats, får det bedst mulige tilbud. Ansatte i velfærdssamfundet vil også forven-

8 12 VELFÆRDSSAMFUNDET EN GRUNDBOG tes at have en viden om, hvordan de inden for deres respektive fagområde fagligt kan bidrage til den bedst mulige indsats for den enkelte borger. Kapitlet vil især fokusere på principper for måling og evaluering og give nogle konkrete eksempler herpå. Det vil kunne bidrage til, at ansatte inden for området kan forholde sig til samt medvirke til at måling og evaluering kan blive anvendelig. Kapitlet vil også anskueliggøre det krydspres, der vil være for såvel ledelse som ansatte med befolkningens stigende forventninger til service og behandling i de kommende år. Kapitlet har følgende hovedelementer: Principper for evaluering Eksempler på evaluering Kan man altid måle effekte r Pres og krydspres for ansatte og ledelse ved evalueringer. Selvom nationalstaten i høj grad er den, der har den afgørende indflydelse på, hvordan det enkelte lands velfærdssamfund og velfærdsstat, ser ud, er det også nødvendigt i højere grad end tidligere, at se på og vurdere den danske velfærdsstat og model i sammenligning med andre lande. Kapitel 8 ser på EU s rolle i velfærdspolitikken, i relation til social inklusion og fattigdom. Der gives nogle eksempler på velfærdspolitikker i andre lande, ligesom arbejdskraftens fri bevægelighed præsenteres som en særlig case med vægt på betydningen for social- og arbejdsmarkedspolitikken. Den åbne koordinationsmetode, som er et nyt styringsinstrument i Europa, beskrives og præsenteres også, med fokus på mulige konsekvenser for velfærdspolitikken. Derved er følgende centrale elementer med i kapitlet: EU s rolle i velfærdspolitikken Hvad gør de andre lande i velfærdspolitikken Arbejdskraftens frie bevægelighed Den åbne koordinationsmetode. Bogen afsluttes med en mere perspektiverende diskussion af den danske models indretning og mulige udvikling set på baggrund af såvel de nationale som internationale udfordringer, den står over for. Det gælder spørgsmål om, hvorvidt vi får et mere forsikringspræget velfærdssystem, om deltagelse på arbejdsmarkedet bliver vigtigere, og om den mere universelle tilgang vil forsvinde. Samtidig peges på de udfordringer, der ligger i de demografiske forandringer, samt hvordan og om samspillet mellem beskæftigelse og lighed fortsat kan opretholdes, herunder om vi har råd til velfærd i fremtiden. Der er følgende centrale omdrejningspunkter i kapitlet: Hvad er udfordringerne Har vi råd til velfærd i fremtiden Vil den danske model blive europæisk.

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 12 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Velfærdsstatens transformation og nye sociale risici Anders

Læs mere

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016

Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag E17 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi

Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi Gunnar Viby Mogensen Tiden efter 1970 Bindi Gyldendal Forord DEL I. VELFÆRDSSAMFUNDENES VERDEN FØR 1970 Kapitel 1. Velfærdssamfundet som begreb 15 1.1. De kommunistiske lande i Europa som velfærdssamfund?

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken

Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Projekt udvidelse af arbejdsstyrken Formål Formålet med projektet er at styrke betingelserne for vækst, innovation og velfærd Mål Målet er at arbejdsstyrken udvides og udvikles Delmålene er: 1. At udsatte

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Læseplan Socialøkonomi og -politik

Læseplan Socialøkonomi og -politik SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 1. semester 30. juni 2014 Læseplan Socialøkonomi og -politik Underviser: Professor Jørn Henrik Petersen Målet med faget Socialøkonomi og -politik er at sætte den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug. 2012 maj 2013

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Undervisningsplan om velfærd uge 1 Dato: Læringsmål: Indhold og kilder: Aktiviteter: Forventet/normer

Undervisningsplan om velfærd uge 1 Dato: Læringsmål: Indhold og kilder: Aktiviteter: Forventet/normer November 014 Undervisningsplan om velfærd uge 1 1/10-14 Præsentation af praktikant: Hvem er jeg og, hvad skal vi lave de næste uger? Navneleg: Alle i rundskreds, navn plus et ord, der starter med samme

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFB pensum2016 SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2016 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløb efterår 2008 Studieretning forår 2009 Institution Københavns ekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Aug 2013 maj 2014

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid

og autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi

International Økonomi Niveau A Bettina Tornby Introduktion til international økonomi. Danmarks økonomi Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e- mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX International

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Samfundsfag C Henrik

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012, sommer: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VidenDjurs Grenaa handelsskole hhx International

Læs mere

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

Samfundsfag i SRP på htx

Samfundsfag i SRP på htx Samfundsfag i SRP på htx af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent Hvad er fagets særtræk? Indhold Sociologi, økonomi og politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. I samfundsfag

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Institution Termin Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Jobskabelse er centralt, så der er arbejde til fremtidige generationer og de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Jobskabelse er centralt, så der er arbejde til fremtidige generationer og de grupper, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 307 Offentligt 17. januar 2017 Svar på spørgsmål Den danske regerings svar på de 10 generelle spørgsmål, som de indgår i høringen fra EU-Kommissionen vedr. en mulig

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Læsevejledning... 12

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord Læsevejledning... 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 11 Læsevejledning... 12 Kapitel 1. Økonomisk vækst og velstand... 15 Flere har fået det bedre... 16 Den»samfundsøkonomiske kage«bnp set fra udbudssiden...

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 E-mail: ler@dps.aau. Semesterbeskrivelse 1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2017 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelsen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere