Lærervejledning Knowmio 9 March 2017

Transkript

1 Lærervejledning Knowmio 9 March 2017

2 Indhold Visionen Spillet Didaktisk ramme Det gode spørgsmål Læringsrapporter Disclaimer Copyright 2017 Knowmio ApS Mangfoldiggørelse af indholdet af dette værk eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med Knowmio ApS.

3 Tjek.me Visionen Lærer Lise kommer ind i 8D og klikker sin PC i docking stationen, som er tilsluttet klassens smartboard, åbner sin browser og går ind på tjek. me. Smartbordet lyser op med dagens spilkodeord. Eleverne tager deres enhed frem (Tablet, Smartphone eller PC) og logger ind med kodeordet. Elevernes navne popper op på smartboardet, og de gør sig klar. De ved, hvad der nu skal ske, og de har forberedt sig. De sidste 2 uger har de gennem spændende og varierede metoder undersøgt det faglige emne, og nu er tiden inde til at finde ud af, hvad de har lært. 8.D. lavede et introtjek for to uger siden, hvor Lise fik indsigt i elevernes forforståelse for emnet, så hun kunne lægge niveauet for undervisningen og gøre formålet med undervisningen synlig for eleverne. Nu vil hun gerne se, hvad eleverne har lært, og hvad der skal bruges mere tid på. Når dagens tjek er gennemført, kan Lise se hver enkelt elevs progression, så hun kan justere sin undervisning, og dermed tilpasse den klassens og de enkelte elevers behov bedst muligt. Efter Lise er begyndt at bruge tjek.me, har det været muligt for hende hurtigt at spotte og samle op på elever, som er udfordret. Nu kan hun nå at gøre noget ved det undervejs i et forløb, og hun har et godt overblik over hele klassen, og kan samtidig have individuel fokus på elever efter behov. Læringen er blevet synlig både for Lise og eleverne, og Lise og hendes kollegaer har fået en fælles referenceramme i deres sparring omkring elevudfordringer. Skole/hjem samtalerne er blevet mere frugtbare, fordi hun kan bruge data til at samarbejde med forældrene om strategier til at understøtte elevens læring. Kort sagt, Lise har for alvor sat sig selv i spil som den professionelle lærer. Visionen med tjek.me er at gøre læreren til eksperterne i, hvad der er god undervisning for lige præcis de elever, hun er lærer for. Når hun ved det, kan hun understøtte alle elevernes læring og skabe god, medrivende og varieret undervisning, der opbygger elevernes growth mindset. 3

4 Indsigten får læreren ved at skabe sociale spil i tjek.me, som er baseret på det læringsforløb, som klassen i fællesskab er i gang med. Digitalt beregnes elevens evne løbende, og visualiseres i en progressionsgraf i hvert forløb og hen over året. Data er således tæt knyttet til den kontekst, hvor læringen har fundet sted, og kan derfor, udover at sige noget om elevens læring, sige noget om hvilke metoder, der virkede/ikke virkede. Vi kalder det læringsforbundet data. Læringsforbundet data sætter gang i læringsloopet til både elever hvad er jeg i gang med at lære? Hvor godt klarer jeg mig i mod målet? Hvordan skal jeg justere? Hvad er det næste jeg skal lære? Og til lærer hvad skal eleverne lære? Hvor god var læringsprocessen til at lære dem det? Hvor skal jeg justere? Hvad er det næste de skal lære? Når lærerne begynder at bruge data på denne måde og dele deres nye indsigter og forståelser med hinanden og eleverne, begynder skolen at ændre karakter, og vil i højere grad afspejle denne indsigt og forståelse af, hvad der skaber læring - skolen bliver meningsfuld og læring bliver sjov. God fornøjelse 4

5 Tjek.me Spillet Tjek.me er en to-sidet platform; et spil, som spilles i fællesskab og en læringsrapport til læreren, der visualiserer hver elevs læringsprogression i undervisningen og elevens standpunkt i forhold til Fælles Mål for faget. Og det er kombinationen af spil i undervisningen og opsamlingen af data til brug for vurdering, formativ feedback og justering af aktiviteter og metoder, der skaber den høje grad af motivation for læring hos eleven. Spillene, som enten kan være et introtjek, videns- færdighedstjek eller et kreativtjek, spiller eleverne med hinanden i klassen i løbet af et undervisningsforløb. De 3 spiltyper afspejler og understøtter den læringsproces, som et undervisningsforløb typisk er bygget op over, og giver, gennem den opsamlede læringsdata, elever og lærer indblik i elevernes læring, og heraf hvor gode de metoder og aktiviteter, der er brugt i undervisningen, har været til at understøtte elevens læring. I lærerens profil på tjek.me opretter læreren et forløb. Et forløb i tjek. me er en ramme om de tjeks, som læreren laver og spiller med eleverne undervejs i dit undervisningsforløb. Hvert tjek består af 20 spørgsmål, formuleret som multiple choice spørgsmål. Læreren formulerer og/eller udvælger spørgsmål fra tjek.me s inspirationsbanken, så spørgsmålene spørger in til det emne og de læringsmål, der er for undervisningen. Læreren har adgang til andre læreres spørgsmål i inspirationsbanken og kan finde og sammensætte den spørgsmålspakke, som er relevant for egen undervisning. For en udførlig gennemgang af, hvordan der oprettes forløb, tjeks og spørgsmål, anbefaler vi vores Trin for Trin guide. I klassen åbner læreren for spillet på smartboardet, og eleverne kobler sig på med en mobiltelefon, Ipad, tablets eller computer. Når alle eleverne er koblet på, starter læreren spillet. Spørgsmålet og svarmulighederne kommer op på smartboardet, og eleverne kan se svarmulighederne på deres enhed. Læreren læser spørgsmålet og de 4 svarmuligheder højt, og eleverne har et antal sek. til at svare. Når tiden er udløbet eller den sidste elev har svaret - et lille stopur angiver tiden, markeres det rigtige svar på elevens enhed og smartboardet. Derefter vises stillingen på smartboardet med de 10 bedst scorende elever (kan udvides, indsnævres eller vælges fra) og et cirkel diagram for hele klassens svar. Når spillet er slut, kan læreren og klassen se det endelige resultat ved at klikke på tandhjulet i øverste højre hjørne og gå til vis resultater. I resultatlisten kan der sorteres på spørgsmålene ved at klikke på overskriften Emne eller Korrekt. Sortering på emne giver overblik over, hvilke spørgsmål der passer til hvilke emner. Sortering på korrekt giver 5

6 indsigt i, hvilke spørgsmål og emner eleverne havde svært ved, og hvilke der er god forståelse for. Klikkes på selve spørgsmålet i resultatlisten, kan man se hvilke af svarmulighederne, der er den rigtige, og hvordan elevernes besvarelser fordeler sig på de 4 svarmuligheder. Det giver mulighed for at udvide elevernes forståelse af de faglige indholdsområder og synliggøre, hvad der er brug for at arbejde mere med. For at spillet skal have den største effekt på elevernes læring, er det afgørende at sætte spillene ind i en didaktisk ramme. Tjek.me - Didaktisk ramme Undervisning handler grundlæggende om at tilrettelægge en proces, der sætter gang i læring hos en anden. Elementerne i en succesfuld læringsproces er at identificere, hvad der skal læres, tilrettelægge en målrettet indsats og undersøge i hvilken grad indsatsen virker. Disse tre elementer er hinandens forudsætninger og udgør et loop, som foregår løbende og driver læringsprocessen. Når læreren skal identificere, hvad eleverne skal lære, tages der udgangspunkt i Fælles Mål for fagene, og elevernes forudsætninger i forhold til disse mål. I tilrettelæggelsen af en målrettet indsats gøres brug af de metoder og aktiviteter læreren mener, vil være de bedste til at understøtte elevernes læring og de lægges ind i en didaktisk ramme for undervisningen, der understøtter progression i elevernes læring. Overordnet vil rammen være en introduktionsfase, undersøgelsesfase og en konsolideringsfase. Når læreren skal undersøge/evaluere, hvor godt eleverne er på vej, og hvor gode de valgte metoder og aktiviteter er til at sætte gang i læring, spiller læreren løbende tjeks med eleverne i klassen, gennemgår efterfølgende spørgsmålene med eleverne og analyserer elevernes progression ved hjælp af læringsrapporterne. I det følgende uddybes, hvordan de forskellige tjeks spiller sammen med undervisningen, og understøtter læringsprocessen. 6

7 Taksonomi SOLO, Blooms Vurdering Analyse/syntese Anvendelse Forståelse Viden Udvidet abstrakt Relationelt Uni-/Multistrukturelt? Intro.Tjek: Hvad er et plot?? Videns-færdigheds.Tjek: Hvad er problemet i historien? Hvad er løsningen på problemet i historien?? Kreativ.Tjek: Hvor godt hænger plottet sammen? Introduktion Undersøgelse Konsolidering Læringsproces Introduktionsfasen skab ejerskab og interesse, og data om elevens udgangspunkt Gode læreprocesser forudsætter, at eleverne er motiveret for at arbejde med og tilegne sig stoffet. Derfor er det en væsentlig opgave for læreren at aktivere og skabe forforståelse hos eleverne vække elevernes nysgerrighed og interesse. Dertil kommer at skabe ejerskab til målene for undervisningen, samt give eleverne et overblik over de nye faglige indholdsområder de skal i gang med. Det vil motivere deres lyst til at lære. Introtjek bidrager til at skabe denne motivation og ejerskab hos eleven, fordi spillet skærper elevernes forståelse af, hvad de skal i gang med og synliggør, hvad deres eget udgangspunkt for læring er. Undersøgelsesfasen Løbende vurdering, feedback og justering Det er her eleverne skal lære det nye det som bygger videre på deres forforståelse og udvider hverdagsforståelsen af et fagligt område, til faglig viden, forståelse og færdigheder. Som lærer gælder det her om at finde ud af, hvilke metoder og aktiviteter der virker bedst for dine elever. Det er en forudsætning for at fastholde motivation for læring hos eleven, at det i løbet af læringsprocessen er synligt for eleven, hvad eleven er i gang med at lære, hvordan eleven klarer sig hen mod det nye eleven skal lære og hvilke læringsstrategier der ser ud til at virke bedst for denne elev. 7

8 Videns- og Færdighedstjek bidrager til at synliggøre dette ved at give data til vurdering af elevernes udvikling af viden og færdigheder, som bruges til formativ feedback og til justering af de metoder og aktiviteter, der bruges i undervisningen. Samtidig skaber spillet et incitament for læring, fordi der er noget på spil, og det motiverer eleverne og skaber et Growth mindset! Konsolideringsfasen Selvvurdering: hvad er den næste passende udfordring? For at konsolidere elevernes læring, er det en god ide at arbejde anvendelses og produktorienteret med den viden, forståelse og de færdigheder eleverne har opnået gennem forløbet, samt at give eleverne mulighed for at forholde sig vurderende til egen og andres læring. Det kan gøres ved at eleverne udarbejder et produkt (fx et filmklip, en tredimensionel genstand, et rollespil eller en plakat), ud fra tydelige og konkret formulerede vurderingskriterier, der knytter sig til de faglige indholdsområder, de har arbejdet med i undervisningen. Kreativtjek bidrager til denne konsolidering ved at eleverne i dette tjek skriver spørgsmål til egne produkter, som de andre elever skal svare på. Det medvirker til, at de får et andet blik på deres eget produkt og at de bliver opmærksom på deres vurdering af de andre produkter. De 3 tjeks som en del af undervisningen Konkret kan læreren arbejde med følgende processer omkring et tjek, for at gøre læringen synlig og skabe motivation hos elverne. Introtjek efter introforløb Læreren introducerer emne og overordnede læringsmål gerne med brug af inspirationsmaterialer og øvelser. Afgørende er det, at eleverne er klar over, at resultatet skal bruges som feedforward, altså afspejle elevernes udgangspunkt for læring ikke hvad de har lært. Spillet spilles i klassen læreren er gamemaster og læser spørgsmålene og svarmulighederne op. Umiddelbart efter spillet samler læreren kort op på resultatet for klassen; hvilke spørgsmål havde klassen styr på? Hvilke havde de svært ved? Kig på fordelingen af besvarelserne, på de svære spørgsmål, på de forskellige svarmuligheder udvid forståelser og udryd misforståelser! 8

9 Eleverne reflekterer hver for sig og drøfter så i grupper: Hvad har vi brug for at lære mere om (faglige indholdsområder) i forhold til målene. Læreren samler op fælles, og der udarbejdes fælles læringsmål og faglige indholdsområder for forløbet (Noteres et godt sted i klassen eller et fælles digitalt sted). Videns- og færdighedstjek i løbet af undersøgelsesfasen Læreren introducerer de faglige indholdsområder der spørges ind til i spillet, og som eleverne har undersøgt i undervisningen. Det er afgørende af eleverne forstår, at resultatet skal bruges til feedback til eleverne omkring justering af læringsstrategier og til læreren i forhold til justering af læringsaktiviteter. Spillet spilles i klassen læreren er gamemaster og læser spørgsmålene og svarmulighederne op. Læreren samler kort op på resultatet for klassen umiddelbart efter spillet ligesom efter introtjek. Eleverne går i grupper og drøfter: Hvad gjorde at vi lærte? Hvad gjorde, at vi ikke fik det lært? Hvad vil være nogle nye passende udfordringer inden for dette område/mål? Hver elev reflekterer først i forhold til sig selv, og herefter drøfter gruppen fælles. Læreren laver en fællesopsamling for alle grupper i klassen (noteres samme sted som mål, faglige indholdsområder). Kreativtjek som konsolidering af læring Læreren udarbejder opgavebeskrivelse og vurderingskriterier for elevernes produkter. I grupper planlægger, forbereder og fremstiller eleverne produkter ud opgavebeskrivelse og vurderingskriterier. Hver gruppe laver et lille spil på f.eks 6 spørgsmål omkring deres produkter til de andre i klassen. Alle gruppers spil spilles. Efter hver gruppes spil vurderer de andre grupper, hvor godt gruppens produkt var lykkes i forhold til vurderingskriterierne. Til sidst vurderer hver gruppe eget produkt og opstiller fremadrettede fokuspunkter. Disse samles op fælles i klassen (noteres samme sted som mål, faglige indholdsområder og løbende evalueringer). 9

10 Selviscenesættelse vurderingskriterier, Gruppe1 Hvor godt illustrerer billedernes motiver profilens personlighed? Sæt kryds Hvor godt har gruppen lykkes med kompositionen af deres billeder (i forhold til profilens personlighed)? Hvor godt har gruppen lykkes med perspektiverne i deres billeder (i forhold til profilens personlighed)? Hvor godt har gruppen lykkes med at anvende virkemidler som lys, farve, kontrast? Tjek.me Det gode spørgsmål I sin profil i tjek.me har læreren oprettet et forløb, som er rammen om de tjeks, hun vil spille med eleverne i løbet af undervisningsforløbet. I beskrivelsen af forløbet har hun kort beskrevet sin strategiske planlægning af undervisningsforløbet; formål, læringsmål og faglige indholdsområder, som hun i øvrigt har planlagt i sit LMS, og hun har valgt hvilke Fælles Mål spørgsmålene skal relatere sig til. Hun skal nu i gang med at skrive spørgsmål. Der er 6 trin i at skrive et spørgsmål: 1. Skriv det faglige område/emne, spørgsmålet handler om. 2. Skriv spørgsmålet 3. Skriv det rigtige svar og 3 forkerte (distraktorer). 4. Indsæt evt. billede, kort tekst eller filmklip. 5. Beslut hvor lang svartid, der skal være til spørgsmålet. 6. Knyt spørgsmålet til et af de Fælles Mål, du valgte, da du oprettede forløbet. Det gode spørgsmål i tjek.me er et spørgsmål, der så validt som muligt, kan give dig indsigt i en bestemt viden, færdighed eller forståelse hos eleven, inden for et fagligt område. Forudsætningen for at kunne skrive et godt spørgsmål er, at læreren ved, hvilke faglige områder eleverne skal arbejde med og hvilket taksonomisk niveau (viden, færdighed eller forståelse) læreren vil have indsigt i. 10

11 Udover at sikre sig at spørgsmålene giver en valid vurdering af elevernes læring, er det også vigtigt at lave et sjovt spil. Hele ideen i tjek.me er at gøre det sjovt og motiverende at lære. Det kræver et par tjeks at blive god til at stille spørgsmål, men her er en række kriterier og et par gode råd, der bidrager til et sjovt spil: Sværhedsgrad/taksonomi Modaliteter Humor Emne Sværhedsgrad: spørgsmålenes sværhedsgrad skal gerne fordele sig, så der er ca. 5 spørgsmål alle kan svare på, ca. 5 spørgsmål kun de allerdygtigste kan svare på, og ca. 10 spørgsmål der ligger hen over midten. Generelt stiger sværhedsgraden jo længere eleverne er i forløbet, men for hvert tjek skal man ramme 60-70% rigtige besvarelser på tværs af klassen. Det kan være svært at ramme niveauet til at begynde med, men fortvivl ikke det bliver lettere og lettere over tid. Modaliteter: I spørgsmålene kan man inkludere tekst, billeder, og video. Det er altid sjovt med variation i den måde et spørgsmål stilles på. Emner som f.eks. billedanalyse vil naturligt have en overvægt af spørgsmål, som spørger ind til billeder. Når du bruger billede, tekst eller video, kan du stille spørgsmål, på højere taksonomiske niveauer. Humor: Humoristiske svarmuligheder gør spillet sjovt, og kan bruges til at skabe samhørringhed ved at hentyde til en fælles sjov oplevelse. MEN kun på en lille del af spørgsmålene. Det bliver trættende, hvis forfatteren prøver at være sjov hele tiden! Emner: spørgsmålene skal handle om det, eleverne vil blive undervist i (introtjek) eller er blevet undervist i (videns- færdighedstjek). Typisk vil et undervisningsforløb have et overordnet emne, fx Journalistik med tilhørende faglige indholdsområder, fx nyhedskriterier, nyhedstrekanten, layout. Spørgsmålene spørger ind til de forskellige faglige indholdsområder, inden for det overordnede emne, som undervisningen handler om. 11

12 Skab det faglige overblik over dit forløb For at finde ud af hvilke faglige indholdsområder du vil spørge ind til, er det brugbart at skabe et fagligt overblik over dit forløb, og gøre dig klart, hvad sammenhængen mellem formål, mål og faglige indholdsområder er. Det kan gøres ved hjælp at disse 4 overvejelser: Hvad er det overordnede formål med forløbet? Hvilke Fælles Mål er i fokus? Hvilke konkret læringsmål skal der arbejdes med i forløbet? Hvilke faglige indholdsområder er indeholdt i de læringsmål, du har opstillet for forløbet? Når du er kommet frem til de faglige indholdsområder, er det overskueligt at stille spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer til de faglige indholdsområder. Vejen til de faglige indholdsområder kan illustreres sådan her: Hvad er formålet med dit forløb? Formålet med forløbet er, at lære eleverne at forberede deres tekstlæsning ved at, opstille et læseformål og udlede information fra teksten i overensstemmelse med læseformålet, samt præsentere deres nye viden på en logisk måde. Hvilke fællesmål er i fokus? Kompetenceområde: Læsning. Videns-færdighedsområde: Finde tekst. Forberedelse. Tekstforståelse. Hvilke læringsmål er der for forløbet? Eleverne kan skimme en beskrivende tekst og ud fra tekstens struktur, layout, billeder og tekst- og afsnitsåbnere til at forudsige hvad teksten vil handle om og på den baggrund opstille et læseformål. Eleverne kan udlede det væsentligste i teksten i forhold til læseformålet og fastholde informationer. Hvilke faglige indholdsområder består læringsmålene af? Kan bruge brainstorm og mindmap, til at finde ud af hvad de vil vide om et emne. Kende til tekstelementer, tekststruktur og sproglige virkemidler for beskrivende tekster og bruge det til at overblikslæse og forudsige noget om teksten. Kan bruge deres forhåndsviden og deres forudsigelse om tekstens informationer, til at skrive spørgsmål til teksten læseformål. Kender forskellige læsestrategier; skimme, nærlæse, afsnitslæs og kan vælge mellem dem i forhold til læseformål. 12

13 Fra faglige indholdsområder til spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer Når du har et overblik over, hvilke faglige indholdsområder der er indeholdt i læringsmålene for dit forløb, er du klar til at formulere spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer, inden for de faglige områder. Blooms taksonomi Vurdering: Hvad er en...? Hvornår foregik...? Hvor er...? Hvem er...? Vidensspørgsmål: Fortsåelsesspørgsmål: Hvordan kan man skrive kærlighed med et symbol? Hvad er moralen i historien? Anvendelse: Hvordan er... et eksempel på...? Hvorfor er... vigtigt i denne tekst? Analyse: Hvilken forklaring er der på...? Hvilke beviser er der for...? Hvad er elementerne i eller egenskaberne ved...? Syntese: Hvad ville du forudse/slutte ud fra...? Hvad kunne tænkes at ske, hvis du kombinerede...? Hvilke løsninger vil du foreslå til at...? Er du enig i...? Hvad er det vigtigeste...? Hvilke kriterier ville du bruge til at bedømme...? Hvad betyder genert? Taksonomi er beskrevet på forskellige måde i litteraturen, men de mest brugte er Blooms taksonomi og SOLO. Disse modeller giver et praj om, hvordan spørgsmål på de forskellige niveauer kan indledes og hvilke færdigheder der kan spørges til på forskellige niveauer. Solo taksonomi Unistrukturel Multistrukturel Relationel Verber der forbinder idéer Definere Identificere Navngive Ribicere Udføre Huske Genkende Tegne Finde Referere Efterligne Beskrive Nævne Forbinde Skitsere Opdele Formulere spørgsmål Sammeligne Forkalre årsag Forklare effekt Klassificere Relatere Drage parallel Anvende Integrere Argumenterer Orginaisere Udvidet abstrakt Verber der udvider idéer Evaluere Teoretisere Generalisere Forudsige Skabe Forestille Antage Reflektere Komponere Bevise ud fra Fremføre ny påstand 13

14 I det følgende vises, hvordan du kan skrive spørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer til de faglige indholdsområder, der er der er beskrevet ovenfor. Svarmulighed 1) er det rigtige svar. Fagligt indholdsområde: Tekstelementer, tekststruktur og sproglige virkemidler til at overblikslæse og forudsige noget om teksten Vidensniveau Spørgsmål: Hvad kaldes det tekstelement, som billedet viser? 1) Faktaboks 2) Overskrifter 3) Afsnit 4) Emnesætninger Forståelses-niveau Anvendelses-niveau Spørgsmål: Hvilken læsestrategi bruger man, når man, vha tekstens overskrifter, billeder og faktaboks, danner sig et overblik over teksten? 1) Overblikslæse 2) Nærlæse 3) Skimmelæse 4) Hutiglæse Spørgsmål: Kig på billedet og overskriften til billedet - Hvad tror du er budskabet i denne artikel? 1) Børn skal ikke kunne nå slikket 2) Slik er usundt for børn 3) Voksne må ikke lokke med slik 4) Det er godt, børn kan nå slikket Fagligt indholdsområde: Læsestrategier; skimme, nærlæse, afsnitslæse Vidensniveau Forståelses-niveau Anvendelses-niveau Spørgsmål: Hvad er en læsestrategi? 1) En bestemt måde at læse på 2) En plan for hvad man skal læse 3) At man kan læse 4) En plan for, hvordan man undgår at læse Spørgsmål: Hvad gør du, når du bruger læsestrategien at nærlæse? 1) Læser hele teksten grundigt 2) Danner dig et overblik over teksten 3) Læser for at finde bestemte informationer 4) Holder teksten meget tæt på når du læser Spørgsmål: Læs teksten - Hvilke ord bruger teksten IKKE til at beskrive den kultur, som de fleste i samfundet har? 1) Subkultur 2) Mainstream 3) Dominerende kultur 4) Kulturelle hovedstrømning Fagligt indholdsområde: Læseformål Vidensniveau Forståelses-niveau Anvendelses-niveau Analyseniveau Spørgsmål: Hvad kalder man det, når man beslutter sig for, hvilke informationer man vil have ud af teksten, inden man læser? 1) Et læseformål 2) En brainstorm 3) Et mindmap 4) At tage noter Spørgsmål: Hvorfor er det en god ide at lave et læseformål, inden man læser en tekst? 1) Så man ved hvad man skal læse efter 2) Så man ikke behøver læse teksten så grundigt 3) Så læreren ved om man har forstået teksten 4) Så man får lyst til at læse. Spørgsmål: Læs teksten! Hvis dit læseformål er, hvad var formålet med BZ bevægelsen, hvad er så svaret? 1) At protestere mod boligmangel for unge 2) At protestere mod andre ungdomskulturer 3) De ville have bedre vilkår for kvinder 4) At protestere mod for mange boliger i København Spørgsmål: Hvilket overordnede læseformål har man, når man læser en beskrivende, forklarende tekst? 1) At finde ud af, hvordan noget er og hvorfor 2) At finde ud af, hvad nogen mener om et emne 3) At finde ud af, hvordan man gør noget 4) At få en god historie 14

15 Fagligt indholdsområde: Brainstorm mindmap Vidensniveau Spørgsmål 1: Hvad kalder man at skrive alt det ned, man ved eller kommer i tanke om, om et emne? 1) En brainstorm 2) Et mindmap 3) At tage noter 4) Et læseformål Spørgsmål 2: Hvad kalder man at ordne sin viden og ideer, om et emne, i over- og underkategorier? 1) Et mindmap 2) En brainstorm 3) At tage noter 4) Et læseformål Forståelses-niveau Spørgsmål: Hvad forestiller billedet? 1) Et mindmap 2) En brainstorm 3) Et læseformål 4) Et storyboard 15

16 Tjek.me Læringsrapporten Det er læringsrapporterne i tjek.me, der giver indsigten i hver enkelt elevs læringsprogression, og driver læringsloopet for elever og lærer. Rapporten består af en progressionsgraf, som viser den enkelte elevs udvikling tjek for tjek og forløb for forløb, samt en visualisering af elevens standpunkt, i forhold til sin egen overordnede evne, inden for Fælles Mål i faget. Rapporterne er tiltænkt lærerne, og vi anbefaler, at rapporterne ikke vises til hverken elever eller forældre. Rapporterne skal i første omgang bruges til analyse og vurdering, for dernæst at føre til formativ feedback til eleven og justering af forløb og/eller årsplan. Afprøvning af tjek.me har vist, at hver eneste progressionsrapport er unik. Over tid giver tjek.me derfor et klart billede af, hvordan den enkelte elev lærer, f.eks. hvilke emner den enkelte synes er interessante, hvordan sygdom påvirker læringen, hvem der har behov for at snakke læringsstrategi, hvordan drenge versus piger tilgår læring, og meget mere. Rapporterne giver indsigt i læringen, men i sidste ende er det lærerens tiltag, som øger læringen hos den enkelte. Indledende analyse Rapporterne bliver mere og mere interessante, jo flere tjeks eleverne har været igennem, men allerede efter Introtjekket stiller læreren følgende spørgsmål: Er der elever, som har særlig stor før-viden om emnet og kan jeg med fordel inddrage dem i undervisningen på en givtig måde? Er der elever som overrasker positivt i forhold til de forventninger, som jeg havde til den enkelte? Er der elever som har det svært i forhold til de forventninger, som jeg havde? Hvad kan være mulige årsager dertil? Er der noget jeg skal foretage mig i forhold til formativ feedback, justering af undervisningsindholdet og/eller undervisningsaktiviteter? 16

17 Analyse undervejs Når eleven er godt i gang med læringsprocessen og har spillet 1-2 færdighedstjeks, udvider læreren spørgsmålene til også at have fokus på: Hvordan ser elevens læringsprogression ud? Er der elever, som arbejder bedre/dårligere med de nye læringsmål/ emner i forhold til tidligere forløb? Hvad kan forklaringen være? Kan andre kollegaer bidrage med at forstå elevens progressionskurve? Har jeg andre datapunkter, som kan underbygge min analyse? Er der noget jeg skal foretage mig i forhold til feedback, justering af undervisningsindholdet, eller undervisningsformen? Afsluttende analyse Når læringsprocessen er afsluttet, kan læreren bruge følgende spørgsmål til analysen af progression: Hvad kan jeg afslutningsvist sige om elevernes læring i forhold til mine mål? Hvordan passer det med elevernes egne vurderinger? Hvilke læringsaktiviteter var brugbare, hvilke var ikke? Skal årsplanen justeres baseret på resultater fra forløbet? Hvad skal klassen have mere eller mindre af? Videre analyse Ved 2. forløb, arbejder læreren med yderligere et antal spørgsmål: Er der elever, som arbejder bedre/dårligere med de nye læringsmål/ emner i forhold til tidligere forløb? Hvordan kan det være? Er der noget jeg skal foretage mig i forhold til formativ feedback, justering af undervisningsindholdet og/eller undervisningsaktiviteter? 17

18 Den professionelle lærer Den enkelte læreres analyser og indsigter fra tjek.me s læringsrapporter understøtter en lang række af de arbejdsopgaver og sammenhænge, som den professionelle lærer indgår i. I første omgang bruges indsigterne til at træffe didaktiske valg i planlægningen af undervisningen, at give feedback til elever og forældre og lave elev- og årsplaner, der er i overensstemmelse med behovet for læring hos klassen og den enkelte elev. Når flere lærere i et team bruger tjek.me i deres undervisning, understøtter det lærernes samarbejde, fordi de, i kraft af læringsrapporterne, har et fælles udgangspunkt at lave analyse, vurdering og justering af undervisningen ud fra. I teamet kan lærerne nu i fællesskab kigge på en elevs progression i de forskellige fag og hjælpe hinanden med gode bud på metoder og aktiviteter, der kan understøtte elevens læring i alle fag. Skolens ressourcepersoner kan sættes i spil i forhold til konkrete problemstillinger, og skolens overordnede pædagogiske udvikling udspringer af de reelle didaktiske og pædagogiske udfordringer, teamet og den enkelte lærer står med til daglig. Lærerens anvendelse af læringsforbundet data Formativ feedback til elever og forældresamtaler Træffe didaktiske valg i planlægningen af undervisningen Samarbejde med kolleger om didaktiske valg i undervisningen Samarbejde med ressourcepersoner om udvikling af elever og undervisning Årsplaner og Elevplaner Samarbejde med ledelsen om skolens pædagogiske udvikling Når lærerne begynder at bruge data på denne måde og dele deres nye indsigter og forståelser med hinanden og eleverne, begynder skolen at ændre karakter og vil i højere grad afspejle denne indsigt og forståelse af, hvad der skaber læring - skolen bliver meningsfuld og læring bliver sjov. 18

19 Spillet viser vejen når progression bliver en del af legen. Allegade Helsingør Telefon: Info@knowmio.com knowmio.com CVR: