Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer
|
|
|
- Olaf Carlsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Department of Geosciences and Natural Resource Management Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer Thorbjørn Joest Andersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet 13. November 2015
2 Kohæsivt sediment og det estuarine og marine miljø Dept of Geosciences and Natural Resource Management
3 Erosion og aflejring af kohæsivt sediment Dept of Geosciences and Natural Resource Management
4 Department of Geography & Geology Erosion af sediment For sand: F L = lift force F D = drag force F W = gravity force For kohæsivt sediment: Tilføj kohæsive kræfter + biologiske effekter Dermed meget mere komplekst
5 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Aflejring af sediment Faldhastighed Stokes lov: us = settling velocity s = density of particle d = diameter of particle v = kinematic viscosity
6 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Aflejring af kohæsivt sediment Stokes lov: us = Faldhastighed s = partikeldensitet d = partikeldiameter v = kinematisk viskositet Hvad er diameteren? Hvad er densiteten? Igen er det meget mere komplekst
7 Department of Geography & Geology Aggregering af kohæsivt sediment Why does it flocculate/aggregate? Physical/chemical processes: -Salt-flocculation -Adherence due to different particle charges -Organic matter/coatings Dependent on: -SPMC, interparticle contacts -Turbulence -Differential settling Bioaggregation: -Faeces and pseudo-faeces -Polymeric substances (e.g EPS) -Phytoplankton, zooplankton, microphytobenthos, bacteria
8 Flokkulering i vandsøjlen Department of Geography & Geology
9 Department of Geography & Geology Flokkulering i vandsøjlen Hvad bestemmer flokstørrelsen? Sedimentkoncentration: Højere koncentration, større partikler og højere faldhastighed (indtil hindered settling). Turbulens: Lille turbulens, større aggregater Stor turbulens, nedbrydning af aggregater.
10 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Suspenderet sedimentkoncentration og faldhastighed Puls et al. (1988) Barton et al. (1991) Edelvang & Larsen (1995) 11...Andersen (1999) 12...Burt (1986) 13...Pejrup (1988) 14...Jones & Jago (1996) [Dyer et al. (1996)] 15...Pejrup & Edelvang (1996) [Dyer et al. (1996)] Dyer et al. (1996) W 50 (mm/s) SSC (mg/l)
11 Department of Geography & Geology Bioaggregering F.eks. fecal pellets og pseudo faeces fra bunddyr (orme, snegle, muslinger mm.) Eksempel: primærpartikler: um; aggregater: um Bioaggregering er givetvis af meget stor betydning i de fleste miljøer Pellets fra Hydrobia ulvae: um; g cm 3
12 Department of Geography & Geology Erosion af kohæsivt sediment Ruheden ændres som funktion af biologi
13 Bundforskydningsspændingen ændres ved ændret ruhed og er derfor afhængig af biologi Department of Geography & Geology Stor ruhed Lille ruhed Strømhastighed målt 10 cm over bunden. Fra Pope et al., 2006 Der opleves meget store forskelle i bundforskydningsspændingen pga forskelle i ruheden
14 Department of Geography & Geology Typiske bunddyr på finkornede sedimenter i danske farvande Fra venstre: Mya arenia Hydrobia ulvae Cerastoderma edule Pygospio elegans Macoma balthica Arenicola marina
15 Department of Geography & Geology Hydrobia ulvae (stor dyndsnegl) Fecal pellets from H. ulvae
16 Department of Geography & Geology Stabilisiering pga biofilm, benthiske diatomeer Sammenklistring af sedimentet med EPS (Extracellular Polymeric Substances: slim som bl.a. bruges under kiselalgernes vertikale bevægelse)
17 Department of Geography & Geology Kiselalger (chl a) og erosionstærskel 2.0 r 2 = 0.79 Erosion threshold (N m -2 ) Chl a (mg m -2 )
18 Department of Geography & Geology Hydrobia og erodibilitet 2.0 Erosion rate (gm -2 s -1 ) r 2 = Fecal pellet content (mass %)
19 Department of Geography & Geology Hydrobia og erodibilitet Årstidsvariation Avg. fecal pellet content (mass %) Feb-99 Jun-99 Oct-99 Feb-00 Jun-00 Oct-00 Feb-01 Jun Avg. erosion rate (g m -2 s -1 )
20 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Case-study: flokkulering i vandsøjlen Markussen & Andersen, 2014
21 Hypotese: graden af flokkulering afhænger også af turbulensen i vandsøjlen Dept of Geosciences and Natural Resource Management
22 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Sedimentet er tydeligvis aggregeret Particles in situ Primary particles Markussen & Andersen, 2014
23 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Tidslig variation af partikel-størrelse in situ Markussen & Andersen, 2014 Flok-størrelsen afhænger af strømhastigeden. Store flokke findes ved strømstille
24 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Sedimentet er tilsyneladende aldrig dis-aggregeret Flocculated particles Primary particles Markussen & Andersen, 2014 Hvorfor er der en konstant høj minimums flok-størrelse?
25 Department of Geosciences and Natural Resource Management Hvordan er kohæsivt sediment eroderet? Enkeltpartikler eller aggregater?
26 Undersøgelse af erosion og aggregeringen på tidevandsflade Dept of Geosciences and Natural Resource Management Andersen and Ramos, in prep
27 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Case study Vadehavet Sedimentkerner på mudderflade Biofilm med ilt-bobler Mudderflade med åndehuller fra Sandmusling
28 Case study Vadehavet Erosionseksperimenter Dept of Geosciences and Natural Resource Management
29 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Bed shear stress (N m -2 ) SPMC (mg l -1 ) Time (sec) 0.1 Eroded aggregates 0.08 Freq. in interval >Grain size (mm)
30 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler N m Frequency Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep
31 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler N m N m Frequency Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep
32 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler N m N m N m -2 Frequency Grain size (mm) Andersen and Ramos, in prep
33 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Størrelse af eroderede partikler Primary particles N m N m N m -2 Frequency Grain size (mm) Primary particles Andersen and Ramos, in prep
34 Dept of Geosciences and Natural Resource Management N m N m N m -2 Frequency Grain size (mm) Markussen & Andersen, 2014 Stabile aggregater eroderet fra bunden bestemmer minimums-flokstørrelse
35 Nyt udstyr: Pcam in situ-kamera til måling af partikelstørrelse i felten Dept of Geosciences and Natural Resource Management
36 Dept of Geosciences and Natural Resource Management Partikler optaget med Pcam 20 x 15 mm Markussen et al., in prep
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater
Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D
Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D ved Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Rørcenterdagene 8-9 juni 2011 Øvrige deltagere i projektet Partikeludskillere
Profil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?
Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen
Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens
Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.
Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys
Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato
Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet. Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg
Ekstremhændelser og morfologiske påvirkninger på kysterne i Vadehavsområdet Aart Kroon Vadehavsforskning 2015 15.april 2015, Esbjerg Motivation COADAPT projekt Danske kyster og klimatilpasning: oversvømmelsesrisiko
How much energy does this operation use?
Tom Manning How much energy does this operation use? How much energy does this operation use? Why? How much energy does this operation use? Why? What steps will reduce energy consumption? Compilation
1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Kohæsive sedimenters effekt på biologi
Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI
Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen. Projektgruppe: Tove Lisby. Birgit Byskov Kloster.
Projekt Startdato: Juli 2005 Slutdato: Juli 2006 Morfologisk udvikling i Vadehavet Grådybs Tidevandsområde og Skallingen Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM):
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003
Miljøkontrollen, Københavns Kommune Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 Rapport December 2003 Undersøgelse af bundfauna i Københavns Havn i 2003 December 2003 Agern Allé 5 2970 Hørsholm
MILJØMÆSSIG VURDERING AF UDDYBNING AF GRADYB
MILJØMÆSSIG VURDERING o AF UDDYBNING AF GRADYB DELRAPPORT NR. 4 SEDIMENTSPREDNING I FORBINDELSE MED KLAPNING OG UDDYBNING STATSHAVNSADMINISTRATIONEN ESBJERG under Kyst-Havnesamarbejdet August 1993 MILJØMÆSSIG
Regn med kvalitet, Delprojekt F
Regn med kvalitet, Delprojekt F Metoder til test af partikeludskillere ved Ulrik Hindsberger Rørcentret, Teknologisk Institut Metoder til test af partikeludskillere Formålet er at udvikle metoder og afprøve
Udvidelsen af Rønne Havn. September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING
Udvidelsen af Rønne Havn September 2016 BILAG 1 SEDIMENTSPREDNING PROJEKT Bilag 1 - Sedimentspredning Projekt nr. 217519 Dokument nr. 1219840348 0 Rapport MML JAD KAJE 29092016 Rev Beskrivelse Udarbejdet
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)
Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP) Ph.D. studerende Ph.D. studerende Anne T. Sonne Assistant Professor Ursula S. McKnight Professor John F. Devlin
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Måling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade
1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis
Ballastvand og invasive arter
Ballastvand og invasive arter Flemming Thorbjørn Hansen*, Thomas Uhrenholt*, Jesper Harbo Andersen** * Afdeling for Miljø og Økologi, DHI ** Institut for Bioscience - Marin Økologi, Århus Universitet Baggrund
Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra. Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme
Hvor kommer snavs i ledningsnettet fra ERFA-træf om ledningsnettet d. 22/1-18 Af Kate Wieck-Hansen, Dansk Fjernvarme Anders B. Jensen, Driftslaboratoriet ApS Snavstyper Hårdhed Korrosionsprodukter Organisk
Modelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc
Partikler i regnvand Katrine Nielsen, PostDoc DTU, Institut for vand og miljøteknologi Partiklers indflydelse på regnvandskvaliteten Koncentration, antal og størrelsesfordeling Hvordan kan de måles? Binder
Vadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt
Faglig referencegruppe 29. september 2017 DYNAMISKE SØMODELLER 3 årigt forsknings- og udviklingsprojekt Anders Nielsen & Dennis Trolle PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og analyse af modelværktøj med henblik
120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært?
Processer som målsætning 120 års fri succession på Nørholm Hede hvad har vi lært? Inger Kappel Schmidt Geosciences and Natural Ressource Management Der bør skabes mere plads til naturens frie og dynamiske
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Bilag 7 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Sedimentologisk modellering og vurdering Foreningen Sønderho Havn Rapport Oktober 2010 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho
Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Måletekniske dage 2012. Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012. Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow
Måletekniske dage 2012 Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012 Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow Kai Dirscherl Dansk Fundamental Metrologi Matematiktorvet 307 2800 Kgs. Lyngby
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter
Danske baggrundsniveauer for oliekulbrinter Renare Mark, Malmö 7. februar 2019 Børge Hvidberg, Region Midtjylland Grænseværdier DK Grænseværdi i udeluft (EU): Benzen: 5 µg/m³ Afdampningskriterier (ADK)
Knudedybs tidevandsområde
Knudedybs tidevandsområde Morfologisk udvikling i Vadehavet Knudedybs tidevandsområde Gr. 150-69-03 Knudedybs tidevandsområde Projekt Vadehavet- klimaændringer Startdato Oktober 2007 Slutdato Oktober 2008
Managing Muckpile Fragmentation Workshop. Scott G. Giltner
Managing Muckpile Fragmentation Workshop Scott G. Giltner Outline Review of factors affecting fragmentation Burden & Spacing Powder factor Delay time & accuracy Fragmentation modeling Comminution or Breakage
Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi
Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi Ca. 60 personer, 60% internationale, i bygning 1540 + 1535, 1.sal Hans Røy Rikke Meyer (inano) Niels Peter Revsbech Kai Finster Kjeld Ingvorsen Kasper
Næringsstofreduktion ved brug af muslingeopdræt. Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI
Realisme eller ønsketænkning? Flemming Møhlenberg - DHI Blåmuslinger er naturens eget middel til at bekæmpe eutrofiering For 1 år siden var muslingebestanden lav i fjordene men med øget udledning af næringsstoffer
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Anvendelse af matematiske modeller til analyse af forurende sedimenters miljøeffekter. Jan K. Rønberg DHI- Institut for Vand og Miljø
Anvendelse af matematiske modeller til analyse af forurende sedimenters miljøeffekter Jan K. Rønberg DHI- Institut for Vand og Miljø Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2005 Miljøstyrelsen vil, når
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning
Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?
Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut
Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut InSpireFood 18. juni 2014 arrangement omkring Pulver og Partikler Partikelkarakterisering
0 Indhold. Titel: Fluorescens. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1. Oprettet: Gyldig fra: Sider: 10 Sidst ændret: M05
Titel: Fluorescens Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA nr.: M05 Version: 1 Oprettet: 27.01.2014 Gyldig fra: 27.01.2014 Sider: 10 Sidst ændret:
BILAG C VURDERING AF SEDIMENTATIONSPOTENTIALET VED KLIMATILPASNING I STORÅEN
HOLSTEBRO KOMMUNE BILAG C VURDERING AF SEDIMENTATIONSPOTENTIALET VED KLIMATILPASNING I STORÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Filtrerende bunddyr i Odense Fjord
Filtrerende bunddyr i Odense Fjord DORTHE FISCHER SEERUP ELSEBETH GLOB HANS ULRIK RIISGAARD Bundlevende filtrerende muslinger, søpunge og børsteorme har stor økologisk betydning i mange danske fjorde og
Forekomst og analyser af plastik i fjorden
Forekomst og analyser af plastik i fjorden Jakob Strand Aarhus Universitet Institut for Bioscience Frederiksborgvej 399 4000 Roskilde AARHUS UNIVERSITY Department of Bioscience Temaaften om Plastikforurening
Foto: Jens Kjeldsen, IFA
4 En vind som på Mars - unikke forsøg i Århus Hvad sker der, når det blæser på Mars? Hvilke partikler bliver flyttet af vinden, og hvad betyder det for en mission til Mars? Disse spørgsmål prøver danske
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning
Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Dobbeltporøs Filtrering
Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias
Hvad er status for iltsvind i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi Disposition Iltsvindet i 2002 Årsager til iltsvind i de indre farvande Langtidsudvikling i iltkoncentrationer N-koncentrationer
Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å
Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å Mads Steiness, Peter Engesgaard, Søren Jessen, Sofie Gyritia, Francesca Parnanzone, Mattia Spitilli, Anker L. Højberg, Niklas Petersen and
FRAKTALER. Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi
FRAKTALER Hans Fogedby Institut for fysik og astronomi OVERSIGT Hvad er en fraktal Lidt historie Fraktaler i matematikken Den fraktale dimension Fraktaler i fysikken Fraktaler i biologien Fraktaler som
Målemetodens historie og baggrund Delft, 1950 erne, soft soils
Page 1 Page 2 Agenda Lidt om målemetodens historie og baggrund Udstyret og måleprocedure, måleparametre De udledte parametre Case m. sammenligning af data Vurdering af metoden Fra Wikipedia: A dilatometer
Aquatic Ecology and Marine Biology
Faculty of Science and Technology University of the Faroe Islands Exam in Aquatic Ecology and Marine Biology 3527.11 29 February 2012 Kl. 9-13 The exam includes 4 tasks The students are allowed to answer
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær
Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Stenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.
Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned
Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
D a n s k Geoteknisk F o r e n i n g P r æ s e n t a t i o n a f a r t i k l e r t i l I C S M GE 2013 i Paris 1 2. S e p t e m b e r
Correlation between Cone Penetration Rate and measured Cone Penetration Parameters in Silty Soils R. P o u l s e n, B. N. N i e l s e n, o g L. B. I b s e n D a n s k Geoteknisk F o r e n i n g P r æ s
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
Naturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,
Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder
Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,
Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001)
Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001) Ved en aftale med Cornell Universitet i Ithaca NY blev gennemgået et 5 dage kursus hvis formål var at give et indblik i den CNCPS
KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS
22. AUGUST 2013 KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS FORELØBIGE RESULTATER... UNI VERSITET BAGGRUND På ledelsesseminaret i juni besluttede ledelsesgruppen at igangsætte en analyse af det faglige
EMRP. European Metrology Research Programme Danske aktiviteter indenfor partikelmetrologi. Metrologidag 20. maj Kai Dirscherl.
EMRP European Metrology Research Programme Danske aktiviteter indenfor partikelmetrologi Metrologidag 20. maj 2014 Kai Dirscherl kdi@dfm.dk Danish Fundamental Metrology Matematiktorvet 307 DK-2800 Kgs.