ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2013. Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16"

Transkript

1 ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16 DGS, Vibevej 31, 2400 København NV, Tlf Tak til Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Ministeriet for Børn og Undervisning for økonomisk støtte. Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med gældende Copydan-regler. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 1

2 INDHOLD FORORD... 4 ELEVRÅDETS GRUNDLOV... 5 ELEVRETTIGHEDER ELEVMØDET ELEVMØDETS INDHOLD ELEVMØDETS UDFORMNING VEDTÆGTER ELEVRÅDETS FORRETNINGSORDEN ØKONOMI REGNSKAB FUNDRAISING DE FORSKELLIGE POSTER I ELEVRÅDET ELEVRÅDETS LEDELSE/FORMANDSKAB ELEVRÅDSREPRÆSENTANTERNE DET GODE ELEVRÅDSMØDE FØR MØDET UNDER MØDET EFTER MØDET STYRK DIT ELEVRÅD ARBEJDSPLAN KOMMUNIKATION AKTIVITETSKATALOG UNDERVISNINGSMILJØVURDERING STUDIE OG ORDENSREGLER

3 FÆLLESTIMER DEBATAFTEN GOD STEMNING -ARRANGEMENTER PROTESTFORMER SAMARBEJDSPARTNERE REKTOR TILLIDSMAND/GL PÆDAGOGISK RÅD (PR) PEDEL OG KONTOR SKOLEBESTYRELSEN BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OPSTARTSGUIDE OM DGS

4 FORORD Elevdemokrati er, at alle elever har indflydelse på deres egen hverdag og den uddannelse, de møder. Vi elever bør have grundlæggende indflydelse på indretningen af gymnasiet og andre forhold på den enkelte skole, som påvirker vores hverdag. Det sikrer vi ved at have et stærkt forankret elevdemokrati på landets gymnasieskoler. Elevrådet på den enkelte skole er elevernes mulighed for at få indflydelse og blive hørt. Derfor er det helt afgørende, at vi har stærke elevråd i hele landet. Et velfungerende elevråd kan tale elevernes sag og kæmpe for, at elevernes rettigheder bliver overholdt. Eleverne er hverdagens eksperter. Det er os, det påvirker, hvis indeklimaet er dårligt eller lærerbøgerne er forældede. Derfor er det vigtigt, at elevrådet varetager elevernes interesser og kommer med elevernes bud på, hvad der kan gøres bedre på den enkelte skole. I denne håndbog finder du forskellige redskaber til, hvordan du kan være med til at skabe et godt elevråd. Du finder også elevrådets grundlov og meget mere. Elevrådene er kernen i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. På hver enkelt skole, i alle dele af landet og på både STX, HF- og IB står eleverne sammen om at skabe et bedre gymnasium, hvor eleverne har indflydelse. Vi glæder os til at kæmpe elevernes sag sammen med jer! - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 4

5 ELEVRÅDETS GRUNDLOV Som elevråd har I en række rettigheder, men også visse forpligtelser. Disse er nedskrevet i elevrådsbekendtgørelsen, som I kan læse her. Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen I medfør af 27, stk. 1, og 58, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, 35 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, 7 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2012, og 4, stk. 3, i lov nr. 166 af 14. marts 2011 om elevers og studerendes undervisningsmiljø, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen gælder for: 5 Anvendelsesområde og definitioner 1) Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. 2) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 3) Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). 4) Gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

6 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Elevråd: Elevråd eller kursistråd ved de i 1 nævnte institutioner m.v. 2) Elever: Elever eller kursister på de i 1 nævnte institutioner m.v. Elevrådets opgaver 3. Elevrådet er elevernes repræsentation over for institutionen. 4. Elevrådet varetager gennem samarbejde med bestyrelsen, lederen og øvrige personalegrupper elevernes fælles undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og økonomiske interesser på institutionen. Stk. 2. Elevrådet har ret til at afgive indstillinger om de forhold, der er nævnt i stk Ved de i 1, nr. 1 og 2, nævnte institutioner udpeger elevrådet to medlemmer til institutionens bestyrelse, af hvilke den ene har stemmeret. Den stemmeberettigede skal være myndig. Stk. 2. Ved de i 1, nr. 3, nævnte institutioner udpeger elevrådet en repræsentant til institutionens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i institutionens vedtægt. 6. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for 6

7 eleverne i0almindelighed. Det gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Stk. 2. Elevrådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Elevrådets nedsættelse og valg af medlemmer 7. Ved de i 1 nævnte institutioner m.v. har eleverne ret til at danne et elevråd. Stk. 2. På en institution med flere uddannelser eller afdelinger nedsættes ét elevråd for hele institutionen. Det kan fastsættes i vedtægterne, jf. 12, stk. 2, nr. 1, at elevrådet herudover kan nedsætte faste råd for de enkelte uddannelser eller afdelinger på institutionen. 8. Elevrådets medlemmer vælges på et årligt ordinært elevmøde, hvortil alle elever på institutionen skal indbydes og have adgang med stemmeret. Det kan fastsættes i vedtægterne, jf. 12, stk. 1, nr. 4, at det årlige ordinære elevmøde afholdes adskilt på hver afdeling. Stk. 2. Et elevråd fungerer indtil det næste årlige ordinære elevmøde, eller indtil et nyt elevråd er valgt på et elevmøde for resten af perioden indtil det næste årlige ordinære elevmøde. Hvis et elevråd i enighed beslutter at træde tilbage, skal institutionens leder opfordre eleverne til at vælge et nyt elevråd for resten af perioden indtil det næste årlige ordinære elevmøde. 9. Alle elever på institutionen har valgret og er valgbare til elevrådet. 7

8 Stk. 2. På institutioner, der har udbud af erhvervsuddannelser, kan det bestemmes i elevrådets vedtægt, at elever på en erhvervsuddannelse efter afsluttet skoleperiode bevarer valgret og valgbarhed til og medlemskab af elevrådet, hvis de efter gennemførelse af en praktikperiode i uddannelsen forventes at genoptage undervisning på institutionen. 10. Elevrådets medlemmer er ulønnede. Stk. 2. Deltagelse i elevrådsmøder, herunder deltagelse i møder i faste råd, jf. 12, stk. 2, nr. 1, i undervisningstiden sidestilles med deltagelse i undervisningen og registreres ikke som fravær. Mødernes tidsmæssige placering og udstrækning skal dog være aftalt med institutionens leder. Elevrådets vedtægt og forretningsorden 11. Et forslag til elevrådets vedtægter udarbejdes af elevrådet, jf. dog 15, stk. 2, og vedtages på et elevmøde, der indkaldes af elevrådet, og hvortil alle elever har adgang med tale- og stemmeret. Stk. 2. Alle beslutninger om ændringer af elevrådets vedtægt skal vedtages på et elevmøde, jf. stk. 1. Stk. 3. Elever, der ikke er medlemmer af elevrådet, kan stille forslag til ændringer af elevrådets vedtægter. 12. Elevrådets vedtægter skal indeholde bestemmelser om: 1) Elevrådets størrelse. 8

9 2) Fremgangsmåden ved valg af elevrådsmedlemmer og eventuelt af suppleanter, herunder eventuelt om fast repræsentation for forskellige uddannelser eller afdelinger. 3) Eventuel bevarelse af valgret og valgbarhed under praktikperioder, jf. 9, stk. 2. 4) Afholdelse af det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, herunder hvornår mødet senest skal holdes, frister for indkaldelse til mødet og for indgivelse af forslag til behandling på mødet samt faste dagsordenspunkter. 5) Afholdelse af øvrige elevmøder, herunder frister for indkaldelse til mødet og for indgivelse af forslag til behandling på mødet. 6) Elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse. 7) Fremgangsmåden ved vedtægtsændringer. Stk. 2. Elevrådets vedtægt kan indeholde yderligere bestemmelser, herunder om: 1) Elevrådets nedsættelse af faste råd for enkelte uddannelser eller afdelinger på institutionen samt om valg til sådanne råd og deres sammensætning og opgaver. 2) Elevrådets nedsættelse af faste udvalg samt om valg til sådanne udvalg og deres sammensætning og opgaver. 3) Elevrådets udpegning af undervisningsmiljørepræsentanter, jf. 6, stk Der skal forud for det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, og 12, stk. 1, nr. 4, være foretaget regnskabsmæssig revision af elevrådets regnskab af to regnskabskyndige personer, der er udpeget af elevrådet og institutionens leder i forening. 9

10 14. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Institutionens samarbejde med elevrådet 15. Institutionens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. Stk. 2. Hvis institutionen ikke har et elevråd, kan institutionens leder i samarbejde med interesserede elever udarbejde et vedtægtsforslag med henblik på at holde et elevmøde, jf. 11, stk Institutionens leder skal i samarbejde med elevrådet medvirke til at udbrede kendskabet blandt eleverne til elevrådet, herunder rådets virke og opgaver, for at styrke den demokratiske forståelse blandt eleverne. Stk. 2. Institutionens leder skal løbende sikre et samarbejde med elevrådet om at udbrede elevernes kendskab til elevdemokratiet, herunder via informationsmateriale, brug af institutionens hjemmeside og information om det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, og 12, stk. 1, nr Institutionen yder elevrådet tilskud til elevrådsarbejdet, herunder eventuelle udgifter til medlemskab af organisationer eller deltagelse i arrangementer af elevdemokratisk karakter. Institutionens bestyrelse fastsætter tilskuddets størrelse under hensyntagen til et budgetforslag fra elevrådet. Stk. 2. Elevrådet kan have andre indtægter end institutionens tilskud efter stk

11 18. Institutionen stiller et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. Institutionen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed til brug for kulturelle, oplysende og organisatoriske møder i regi af elevrådsarbejdet, herunder elevmøder. Stk. 2. Institutionens leder beslutter, hvordan og i hvilket omfang lokalerne kan benyttes. Ikrafttrædelse 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 2007 om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almen voksenuddannelse og bekendtgørelse nr. 433 af 31. maj 1991 om elevråd ved erhvervsskoler. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 30. januar 2013 P.M.V. Lars0Mortensen Afdelingschef 11

12 ELEVRETTIGHEDER Alle gymnasieelever er sikret en række rettigheder gennem forskellige love og bekendtgørelser. Det drejer sig eksempelvis om krav til timeantal, ordentlig udluftning og et lokale til elevrådet. Her er nogle af de vigtigste paragraffer fra bekendtgørelsen om gymnasiet. Brugerbetaling/betaling for undervisningsmaterialer Ifølge Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. må egenbetaling på en ungdomsuddannelse ikke overstige 2500 kr. pr. år for en elev eller kursist. Disse udgifter må kun gå til undervisningsmidler som lommeregner, ordbøger og kontorartikler samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleven eller kursisten. Egenbetaling for ekskursioner i forbindelse med undervisningen må ikke overskride 70 kr. om dagen. Fraværd og sanktioner Ifølge gymnasiebekendtgørelsen betyder aktiv deltagelse i undervisningen, at man møder op. Det er derfor ikke lovligt at give en tilstedeværende elev mentalt fravær, selvom læreren måske mener, at eleven ikke følger med. I 2005 lod Staten det være op til det enkelte gymnasium, hvor meget fravær de ville acceptere hos den enkelte elev. Før 2005 lå grænsen på 10 procent for hele året. Denne grænse har mange gymnasier fastholdt, men ikke alle. Derudover er der andre regler for IB- skoler. Herunder, er en række sanktionsmuligheder, skolerne kan bruge over for eleverne: 12

13 Advarsel. Udelukkelse fra skolerelaterede arrangementer; eksempelvis hyttetur, ekskursioner, foredrag, fester. Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage på et skoleår. Dette registreres som fravær. Eftersidning i skolens lektiecafe (særligt ved skriftligt fravær). Henvisning til at aflægge årsprøve i alle fag, der kan afsluttes med prøve på det pålæggende klassetrin i det pågældende år, dvs. komme op i fuldt pensum. Fratagelse af retten til indstilling til prøve/eksamen i et enkelt eller flere fag. Disse skal så aflægges det følgende år, hvis skolens leder mener, at eleven/kursisten trods manglende beståede prøver/eksaminer kan oprykkes til næste klassetrin. Bortvisning (udskrivning). Skriftlige advarsler gives til eleven og sendes anbefalet til forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er umyndig. Normalt skal man have en advarsel, før andre sanktioner tages i brug. Drejer det sig om særligt alvorlige tilfælde, kan sanktioner dog gives uden. Ifølge stk. 2 og 3 bortfalder en advarsel ved et nyt skoleårs begyndelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende. 13

14 ELEVMØDET Elevmødet (eller årsmødet) er det møde, hvor der evalueres på det år, der er gået, og går i gang med planlægningen af det nye. Som regel er det også her, der er valg til de forskellige poster i elevrådet. Elevmødets indhold Der er overordnet seks punkter, man som minimum skal igennem på et elevmøde: 1. Valg Elevmødet er det arrangement, hvor der vælges nye elevrådsrepræsentanter, og hvor elevrådets ledelse vælges. Alle elever har stemmeret til mødet, men man kan vælge at lade hver enkelt klasse konstituere en repræsentant forud for elevmødet. 2. Revision af vedtægter Hvis I har opdaget, at der er nogle af jeres vedtægter, der ikke fungerer eller skaber hindringer i forhold til jeres arbejde, er det på elevmødet, I har mulighed for at stille ændringsforslag til de enkelte paragraffer i vedtægterne. Nogle vedtægter er dog lovmæssigt bestemte, se 12 i elevrådsbekendtgørelsen. 3. Behandling af årsberetning Beretningen er en fortælling om det forgangne år. Det er typisk en fra elevrådsledelsen, der fremlægger beretningen for resten af eleverne, hvorefter man åbner for en debat af årets arbejde. Her kan eleverne komme med ris og ros og tale om, hvad der det kommende år skal gøres bedre. Til sidst skal der stemmes om, hvorvidt beretningen kan godkendes. 14

15 4. Behandling af regnskab Alle elevråd skal have et regnskab, der er udarbejdet af kassereren. Her kan man se, hvilke indtægter og udgifter et elevråd har haft i årets løb. I kan ikke ændre i regnskabet på elevmødet, men I kan stille spørgsmål til kassereren om, hvad pengene er gået til. Hvis I vælger ikke at godkende regnskabet, betyder det normalt, at kassereren skal træde af. Læs mere om regnskab og økonomi på side Behandling af budget Budgettet er en plan over, hvad pengene skal bruges til det kommende år, og hvilke indtægter man regner med at få. Kassereren laver normalvis et udkast til et budget for det kommende år, som eleverne kan kommenterer på og ændre i. Budgettet skal også godkendes på elevmødet. 6. Behandling af arbejdsplan En arbejdsplan er en plan over det arbejde, der skal laves det kommende år, samt de mål man har for året. Disse kan fx være, at afholde hyttetur, arrangere en fællestime eller lave en kampagne for bedre undervisningsmiljø. Elevrådet kan have skrevet et udkast på forhånd, som eleverne så får mulighed for at ændre i til elevmødet. Elevmødets udformning Alle elever på skolen skal inviteres til elevmødet, men der er meget stor forskel på, hvor meget eleverne på hver enkelt skole vil inddrages i elevrådets arbejde. Der findes mange forskellige måder, at udforme et elevmøde på. Her er nogle eksempler: 15

16 1. Stormøde Et stormøde giver mulighed for at inddrage alle elever direkte i elevrådsarbejdet. Til stormødet bestræbes det, at alle elever deltager i mødet og aktivt tager stilling til elevrådsarbejdet. Det er meget vigtigt, at alle ændringsforslag og opstillinger er på plads før mødet. For når så mange mennesker deltager, bliver mødet mindre fleksibelt. Man skal derfor overveje, hvad der skal bruges meget tid på til stormødet, og hvad man bør gå mere i dybden med på et elevrådsmøde inden stormødet. 16

17 2. Generalforsamling Generalforsamlingen er en måde at inddrage alle interesserede elever i elevrådsarbejdet. Alle elever skal altså kende til elevmødet og dets indhold, så alle, der har lyst, kan deltage. Det er derfor en god idé at komme ud i klasserne og fortælle om mødet. Mødets størrelse giver mulighed for gruppearbejde og åben debat. Der er nogle, der ikke kender elevrådet særlig godt, så husk at være åbne og forklar, hvad der sker på mødet. 3. Hyttetur Hytteturen er en måde at inddrage og engagere elevrådet i elevrådsarbejdet. Det kræver dog også planlægning af sociale lege, mad, kurser, logi mm. og inddrager ikke alle elever på samme måde. Når det kun er elevrådet, der mødes, er der mulighed for at gå meget i dybden med bestemte emner, og man kan samtidig styrke elevrådsarbejdet og elevrådsmedlemmernes kompetencer. 17

18 VEDTÆGTER En how to -guide i, hvordan I laver vedtægter til jeres elevråd. I elevrådsbekendtgørelsen er der stillet nogle minimumskrav til, hvad elevrådets vedtægter skal indeholde. Læs 12 i bekendtgørelsen (se side 8-9) for at se Børne- og Undervisningsministeriets krav til jeres vedtægter. Udarbejdelse af vedtægter er ikke nødvendigvis særligt interessant, men det er livsnødvendigt for, at elevrådet fungerer og kan kaldes demokratisk. Her følger derfor en liste, som kan være inspirationskilde til indholdet, når man går i gang med at udarbejde eller revidere vedtægterne: Navn I kan bruge første paragraf på at slå navn og evt. forkortelser fast. Formål I gymnasiebekendtgørelsen står der, at: Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen/kurset. Diskutér, hvordan dette udføres, fortolkningen er op til jer. Ansvarsfordeling Det kan være en hjælp, at man i vedtægterne fastslår, hvem der er ansvarlig for hvad i elevrådet. Det vigtigt, at elevrådets ledelse har klart definerede roller, uanset hvilken struktur man har. Struktur Det er vigtigt, at I diskuterer, hvilken struktur der passer bedst på jeres skole. Der er to forskellige overordnede strukturer: 18

19 Direkte demokrati: Elevrådet består principielt af alle elever, som hver har én stemmer, hvis blot de møder op. Alle der vil lave noget, kan gøre det. Risikoen er, at dem der ikke er mødemennesker eller gode til at tale for deres sag, ikke kommer og får indflydelse på elevrådet. Repræsentativt demokrati: Elevrådet består af et antal repræsentanter fra hver klasse, der varetager klassens interesser. Det betyder, at klasserepræsentanterne repræsenterer klassens og ikke deres egne holdninger. Elevrådets udvalg og arbejdsgrupper kan stadig være åbne for alle - også selvom man ikke sidder i elevrådet. Økonomi og regnskab Dette punkt er påkrævet i bekendtgørelsen. Vedtægterne skal beskrive, hvem (oftest kassereren) der har ansvaret for økonomien, herunder bogføring og regnskabsaflæggelse. Elevmøde I vedtægterne skal det årlige elevmøde også beskrives. Læs om elevmøder på side og i elevrådsbekendtgørelsens 8 (side 7). Vedtægtsændringer Det er vigtigt at indskrive, hvordan man kan ændre vedtægterne og hvor stort flertal, det kræver. Dette er elevernes sikring mod, at elevrådets indflydelse misbruges. 19

20 ELEVRÅDETS FORRETNINGSORDEN En forretningsorden beskriver, hvilke regler der gælder for møder, debatter og afstemninger. Forretningsordenen kan kaldes elevrådets spilleregler. Det er vigtigt at have en række fastlagte og nedskrevne regler, man kan tage frem under møderne, så der ikke er tvivl om fx hvor stort et flertal, der skal være for en beslutning, før den kan vedtages. Der er ingen krav til, hvad forretningsordenen skal indeholde, men den er gennem elevrådsbekendtgørelsen lovpligtig. Det vigtigste er at indskrive tidsfrister for mødeindkaldelse, dagsorden og referat samt regler for beslutningsdygtighed (altså hvem der skal godkende en beslutning eller hvor stort et flertal, der skal være for, for at beslutningen gælder). 20

21 ØKONOMI Penge er ikke en forudsætning for at lave godt elevrådsarbejde, men det gør det nemmere. Derfor er det vigtigt for et elevråd at have en velfungerende økonomi. Elevrådets midler tager som regel udgangspunkt i et grundtilskud, som langt de fleste elevråd får af skolen. Ifølge elevråds-bekendtgørelsens 17 og 18 er skolen forpligtet til at yde et tilskud til elevrådet samt til at stille et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed. Hvis I ikke får et fast beløb pr. år eller har brug for flere penge, kan I tage det op med ledelsen. I forhold til den del af budgettet, der går til DGS, kan det også være et godt argument at fremhæve, at vores kontingentsats er besluttet i samarbejde med Rektorforeningen. Der kan være brug for flere penge, end ledelsen er villig til at give. Heldigvis er der måder hvorpå I kan skaffe pengene selv. Lav fx en caféaften, hvor overskuddet går til noget, elevrådet ikke selv har råd til. Regnskab Det er bestemt i elevrådsbekendtgørelsen, at elevrådet skal aflægge regnskab minimum én gang om året. Det betyder i praksis, at elevrådet skal kunne forklare, hvad de har brugt deres penge på. Alle boner skal derfor afleveres til kassereren, der skal holde styr på disse og skrive dem ind i regnskabet. Fundraising Fundraising handler om at skaffe de økonomiske midler, der er behov for, når man skal gennemføre en aktivitet. 21

22 Der er mange forskellige steder, man kan skaffe penge. Her er en række eksempler: Lokale fagforeninger støtter ofte aktivitet, der aktiverer og politiserer unge mennesker. Lokale butikker og virksomheder kan ofte støtte med fx mad, materiale til aktioner, lydudstyr, præmier eller lign. Kommunen har ofte en pulje til foreningsarbejde. Fonde kan søges, men der er ofte lang behandlingstid. Hvordan søger man? Det er altid en god idé at søge mange steder samt at have gode argumenter for, hvad donoren får ud af at donere til formålet. Man skal altså have gjort sig klart, om virksomheden kan være interesseret reklame, eller andet. Start med at kontakte dem, du søger midler hos, via telefon, bed om at snakke med formanden, bestyreren eller lign. Præsenter dit projekt og aftal, at du sender dem mere information per mail. Hav ansøgningen klar, før du ringer, og send den straks derefter (fylder oftest max. halvanden side og indeholder et budget). Ring efter et par dage til en uge og følg op: Snak igen med kontaktpersonen, og forsøg at få afklaret muligheden for støtte. Husk altid: At understrege, hvorfor det er interessant for netop dem, du 22 søger hos, at støtte dit projekt Understreg altid, at det ikke kun handler om at få penge, men at du også ønsker deres opbakning eller samarbejde. Ring altid og følg op - ellers er arbejdet kun gjort halvt!

23 DE FORSKELLIGE POSTER I ELEVRÅDET De fleste elevråd har et antal formelle poster med hver deres arbejdsopgaver. Det gør det klart, hvem der har hvilket ansvar. Elevrådets ledelse/formandskab Man kan man finde mange forskellige eksempler på elevrådsledelse. Her følger eksempler på forskellige strukturer: Én formand, der har hele ansvaret. To- eller flerdelt formandskab, der deler ansvaret. Formand og næstformand, med hver deres arbejdsopgaver (fx én er talsperson udadtil, én ansvarlig for udvalgene). Forretningsudvalg (fx formand, næstformand, kasserer, sekretær, menig), som tilsammen udgør den daglige ledelse. Kollektiv ledelse (ingen formel ledelse, tovholdere og talspersoner vælges alt efter situation). Der er fordele og ulemper ved alle typer ledelse, så find ud af, hvad der passer bedst til jeres elevråd. Her er en række eksempler på opgaver formandskabet kan have: Er ansvarlig for udvalg og arbejdsgrupper samt fx dagsorden. Sørge for, at elevrådets arbejdsplan overholdes. Repræsenterer elevrådet overfor bl.a. skolens ledelse. Elevrådsrepræsentanterne Elevrådsrepræsentanterne er kernen i elevrådet. Elevrådet skal repræsentere et bredt udsnit af skolens elever og kæmpe deres sag, ellers mister elevrådet sin berettigelse. Derfor er det vigtigt, at repræsentanterne taler med deres klasser og tager deres holdninger med til elevrådsmøder. 23

24 DET GODE ELEVRÅDSMØDE Elevrådsmøderne er hele centrale i forhold til de aktiviteter, elevrådet laver. Derfor er det essentielt, at møderne fungerer optimalt. Man kan inddele det gode møde i tre faser: Før, under og efter mødet. Før mødet For at et møde skal blive godt og konstruktivt, er det vigtigt at have styr på forarbejdet, der skal bl.a. være styr på lokaler samt laves en god dagsorden. Dagsorden Udgangspunktet for et godt møde er en god dagsorden. Der gælder tre hovedregler, når man skriver en dagsorden: 1. Kvalitet frem for kvantitet: Ofte er tiden knap, når man holder elevrådsmøde. Derfor skal der ikke være for mange punkter på dagsordenen. Det kan nemlig betyde, at man ikke har tid til en ordentlig debat, eller at man ikke når alle punkter. Hav derfor hellere få, men gennemtænkte punkter. Overvej inden mødet, om punktet skal behandles med talerliste, gruppearbejde eller oplæg. 2. Relevante punkter: Det er vigtigt at en dagsorden er relevant og indeholder konkrete beslutninger, så alle deltagere føler, at de gennem møderne får indflydelse. For ikke at glemme de lidt bredere debatter, kan det være en god idé at have et relevant politisk punkt på dagsordnen en gang imellem. 3. Gennemskuelighed: Det skal stå helt klart for mødedeltagerne, hvad hvert enkelt punkt dækker over. Det betyder, at man i dagsordenen skal lave klare, tydelige overskrifter samt eventuelle 24

25 underpunkter, der uddyber meningen med punktet. Desuden er det en god idé at angive, hvorvidt det enkelte punkt lægger op til orientering, diskussion eller beslutning. Udover de tre hovedregler, er der tre punkter, der er gode at have fast på enhver dagsorden: 1. Formalia: Det er her, I skal vælge dirigent og referent for mødet. Det er vigtigt at starte mødet med formalia, så der er klare linjer på resten af mødet. 2. Nyt fra: Her skal de forskellige udvalg, de elever, der sidder i skolebestyrelsen, pædagogisk råd o. lign., samt elevrådets ledelse fortælle, hvad de har lavet siden sidst. 3. Mødeevaluering: Møder bør afsluttes med en evaluering, så man ved, hvad der skal gøres bedre til næste møde. Dagsordenen kan dog også være med til at sikre, at det ikke kun er elevrådsrepræsentanterne, der er med til at træffe beslutninger, men alle skolens elever. Det er derfor vigtigt, at dagsordenen bliver diskuteret i den enkelte klasse inden elevrådsmødet. Bilag Bilag til dagsordenen kan give mødedeltagerne de informationer, der er relevante for punktet, og samtidig klargøre mere specifikt, hvad der skal diskuteres. Bilag kan derfor være med til at løfte niveauet i en debat samt at holde den på sporet. Selve indholdet kan være alt fra statistikker, et regnskab eller en rapport til diskussionsoplæg. Det er vigtigt, at bilagene sendes ud med dagsordenen i god tid. 25

26 Indkaldelse og det praktiske forarbejde Det er en god idé at sende en mail ud med indkaldelse og dagsorden mindst nogle dage inden mødet, så klasserepræsentanterne kan nå at vende relevante punkter i klasserne inden mødet. Det er også en god idé at oprette møderne i Lectio/Ludus eller gøre reklame på en morgensamling. Inden mødet er der dog også et par praktiske ting, der skal være styr på. Sørg for at have: Et lokale, der er klart og åbent. En computer tændt til at skrive referat på, samt personer, der vil være dirigent og referent. Evt. kaffe, kage eller andre ting klar. Man kan derudover overveje at invitere en oplægsholder en gang imellem. Folk udefra kan ofte bidrage med nye tanker og vinkler, som kan give ny inspiration. 26

27 Under mødet En god mødekultur er vigtig. Find en balance, hvor der er plads til en sjov kommentar, mens der samtidig er struktur og god mødedisciplin. Dirigentens rolle Dirigenten er mødets ordstyrer og skal sørge for, at alle punkter nås, at deltagerne holder sig inden for emnet, og at mødet foregår i en god tone. Til det formål er der flere forskellige værktøjer, dirigenten kan: Forklare hvad hvert punkt omhandler, før en diskussion. Holde talerliste over, hvem der må tale og hvornår. Dirigenten kan lukke talerlisten, for at tidsplanen og undgå at folk under lange debatter gentager hinanden. Opfordre til god debat-tone, hvis denne er hård. Stå for afstemninger under beslutningspunkter. At træffe beslutninger Under punkter, hvor der skal træffes en beslutning, starter man typisk med en debat. Det er oftest muligt at komme med forslag til hvilken som helst beslutning, der skal træffes. Disse forslag kan enten stilles i debatten, mens dirigenten noterer dem, eller de kan skrives ned og sendes op til dirigenten. Dirigenten skitserer til sidst en afstemningsprocedure, hvorefter der stemmes. Afstemningsprocedure Dirigenten skal før hvert punkt fremlægge en afstemningsprocedure, så alle ved, hvordan der stemmes. Før dirigenten kan gøre dette, skal han eller hun gøre sig klart, om nogle af forslagene er modstridende, dvs. at de ikke kan vedtages samtidig, da de er uenige med hinanden. Ved modstridende forslag bruges sideordnet afstemning. Er forslagene ikke i modstrid er der to muligheder for afstemning: 27

28 Simpelt flertal: Dirigenten beder folk stemme for, imod eller blankt til et forslag. Hvis der er flertal for, er forslaget vedtaget. Er folk efter debatten er usikre, kan man tage en pro/kontra før afstemningen. Det betyder, at man først har én, der taler for et forslag, og bagefter en som taler imod. Aktiv opbakning: Aktiv opbakning kan bruges, hvis der i debatten ikke har været nogen, der har talt mod et forslag. Dirigenten kan da spørge: Er der nogen, der ikke aktivt kan bakke op om dette forslag? At bakke aktivt op betyder, at man ville stemme for. Hvis ingen markerer, er forslaget vedtaget. Hvis folk markerer, må man bruge simpelt flertal. Sideordnet afstemning: Er et eller flere forslag i modstrid, benytter man sig en sideordnet afstemning. Først stemmes der om de indkomne forslag. Her læser dirigenten alle de indkomne forslag op. Herefter stemmes der om hvert forslag, hvor der kun kan stemmes for (altså hverken imod eller blankt). Til gengæld må der stemmes på flere forslag. Så skal det besluttes, om det forslag, der får flest stemmer, kan vedtages. Det gøres ved simpelt flertal. Fordeling af arbejdsopgaver Der dukker typisk arbejdsopgaver op i løbet af et møde. Derfor er det vigtigt, at få overblik over arbejdsopgaverne og sætte en ansvarlig person på hver opgave og evt. sætte en deadline. Efter mødet For at sikre, at de ting, man snakkede om på elevrådsmødet bliver gjort, kan man vælge en overordnet ansvarlig. Husk at sende referat ud og følge op på de beslutninger, der blev taget. 28

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Dets Vedtægter og Vejledning

Dets Vedtægter og Vejledning Dets Vedtægter og Vejledning 1 Formålsbestemmelse 1a Elevrådet skal arbejde og agere med bestræbelse på at være interessepolitisk samt undgå al form for partipolitik. 1b Elevrådet skal agere som bindeled

Læs mere

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter 1) Navn 1.1 Foreningens navn er Borupgaard Gymnasiums Elevråd forkortet Elevrådet. 2) Formål 2.1 Elevrådets formål er at repræsentere elever på Borupgaard Gymnasium

Læs mere

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

elevrådets introweekend

elevrådets introweekend elevrådets introweekend 28.-30. september 2007 deltagermappe Opdateret 18. september 2007 4 5 6 7 10 12 14 19 Program Programmet og dagsordenen ændres sandsynligvis løbende. Godkendes som et af de første

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning.

Resumé: Vedtægter for foreningen Single Rock Café Herning. VEDTÆGTER Resumé: Foreningen er ukommerciel, ejet af medlemmerne og gængs demokratisk. Hensigten er ikke at knække singlestatistikken, men at synliggøre den. Og i en tidssvarende form. Ordinær årlig generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2015/2016 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Formål 2 Stk. 1. FAPIA er en

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen

VEDTÆGTER. 4. Generalforsamlingen VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vedtægter for foreningen Alea

Vedtægter for foreningen Alea 1 - Navn og hjemsted Stk. 1 - Foreningens navn er Alea. Stk. 2 - Foreningen er hjemmehørende i Århus kommune. 2 - Foreningens formål Stk. 1 - Foreningen arbejder kulturelt og socialt for at udbrede kendskabet

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB.

1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1 NAVN, STIFTELSESDATO, HJEMSTED OG MEDLEMSKAB. 1.1 Foreningens navn er: Aarhus Døveforening (i periode marts 2006 marts 2009 hed foreningen Århus Tegnsprogforening) 1.2 Foreningen er stiftet den 18. september

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING

VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 2005 Side 1 af 10 VEDTÆGTER FOR TELEGRAF-REGIMENTERNES SOLDATERFORENING 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Aktiviteter 5 Forretningsudvalg

Læs mere

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball 1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er Aarhus 1900 Volleyball, som er en underafdeling af Aarhus Idrætsforening af 1900. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2

Læs mere

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning

Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012. 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning 1 2 3 4 5 6 7 Bilagskompendium til BM Bestyrelsesmøde 15. November 2012 11/8/2012 Danske Gymnasielevers Sammenslutning - 8 9 10 11 12 13 14 Contents Dagsorden...3 Økonomi (B)... 5 Bestyrelsens Rolle under

Læs mere

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 VEDTÆGTER FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Kolding Svømmeklub (forkortet KSK), stiftet den

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion Opbygget efter vejledning fra om idrætsforeningers vedtægter. 1 Foreningen Gadstrup Motion, er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DEN GULE BYGNING I VILDBJERG - 1 - 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Den Gule Bygning i Vildbjerg. Dens hjemsted er Herning Kommune. Foreningen er oprettet ved

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægter for Danske Ølentusiaster

Vedtægter for Danske Ølentusiaster Vedtægter for Danske Ølentusiaster 1 Navn Stk. 1 - Foreningens navn er "Danske Ølentusiaster". 2 Formål Stk. 1 - Danske Ølentusiaster er en uafhængig landsdækkende ølforbruger- og interesseorganisation.

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening

Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening Vedtægter for Fredericia Tegnsprogsforening 1 Navn, stiftelsesdato og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Fredericia Tegnsprogsforening. 1.2 Foreningen er stiftet den 25. oktober 1903. 1.3 Tidligere navne:

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Vedtægter for Haarby Boldklub

Vedtægter for Haarby Boldklub Vedtægter for Haarby Boldklub REPRÆSENTANTSKABET Navn 1 Klubbens navn er Haarby Boldklub (H.B.). Stiftet den 6. juni 1918. Klubben har følgende specialafdelinger: Fodboldafdelingen Håndboldafdelingen Volleyballafdelingen

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen

Vedtægter for foreningen Børnehjælpen Vedtægter for foreningen Børnehjælpen 1 Formål, baggrund, navn, hjemsted og organisation 1.1 Formål Formålet med Børnehjælpen er at identificere og støtte udsatte børn, der har været udsat for psykiske

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

synliggørelse af Brønderslev By for omverdenen

synliggørelse af Brønderslev By for omverdenen ADVOKATHUS NORD Gert Storkborg Jensen Advokat (H) Tlf.: 96 96 22 22 kd@advokathusnord.dk Sagsnr.: GSJ/KD- 30000 Vedtægter for Brønderslev Borgerforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Brønderslev

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013

Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK. Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1. Navn Vedtægter for Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk - DFUNK Vedtaget på DFUNKs generalforsamling den 17. marts 2013 1) Foreningens navn er Dansk Flygtningehjælps UngeNetværK, der forkortes DFUNK.

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab

VEDTÆGTER MAJ 2011. 3. Medlemskab I IOGT Danmark er der to typer medlemskab: 1. Løftebundet medlemskab 2. Støttemedlemskab VEDTÆGTER MAJ 2011 1. Platform IOGT Danmark er en frivillig, misbrugsbekæmpende organisation, der optager medlemmer uanset race, nationalitet, religion, social stilling eller politisk overbevisning. Målet

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43

Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 Vedtægter for arbejdsfællesskabet Prags Boulevard 43 1. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED... 1 2. FORENINGENS FORMÅL... 1 3. MEDLEMSKAB... 1 4. GENERALFORSAMLINGEN... 1 5. FORENINGENS BESTYRELSE... 3 6. TEGNINGSRET...

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Navnet på foreningen skal være New Patriotic Party, Danmark (forkortet NPP- Denmark). Stk. 2. Foreningens hjemsted er Ishøj kommune. 2.

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN

VEDTÆGTER for VARDE GARDEN VEDTÆGTER for VARDE GARDEN Navn: Foreningens navn: Varde Garden Stiftet den: 17 AUG 1963 Hjemsted: Varde kommune 1 2 Formål: Stk. 1. Foreningens formål er, at skabe musikinteresse og et godt kammeratskab

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold.

1. Navn. 1. Navn. Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted. Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold. Nuværende vedtægter VEDTÆGTER FOR Skjold Birkerød Fodbold. 1. Navn Foreningens navn er Skjold Birkerød Fodbold. 2. Hjemsted Foreslået ændringer Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Birkerød Fodbold 1.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR

Vedtægter for Foreningen KORSKÆR Vedtægter for Foreningen KORSKÆR 1. NAVN OG HJEMSTED. Foreningens navn er Foreningen KORSKÆR, i daglig tale KORSKÆR og har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. FORMÅL. Foreningen KORSKÆR er en paraplyorganisation

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Stk. 1: Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

Stk. 1: Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. VEDTÆGTER 2014/2015 (Vedtaget på generalforsamlingen) 1: Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er FAPIA, Foreningen af Psykologistuderende i Aarhus, og har hjemsted på Psykologisk Institut ved Aarhus

Læs mere

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub

Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub Vedtægter for Virum-Sorgenfri Tennisklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er VIRUM-SORGENFRI TENNISKLUB (VST). Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at fremme tennissporten

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd

Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Vedtægter for Netværket af Ungdomsråd Kapitel 1: Navn og formål 1 Foreningens navn er Netværket af Ungdomsråd Stk. 2 Foreningens navn forkortes officielt NAU 2 Netværket af Ungdomsråd er et landsdækkende,

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015

FORSLAG TIL. VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR HILLERØD TENNISKLUB Vedtaget på klubbens ordinære generalforsamling den 24. marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Klubbens navn og formål 2 Medlemmer 3 Kontingent 4 Generalforsamling

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

2 Foreningens formål

2 Foreningens formål Vedtægt for Rytmekoret Slagelse 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Rytmekoret Slagelse. Foreningens hjemsted er Slagelse Kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er, at udøve rytmisk kormusik

Læs mere

Vejle kommune. 2.0 Formål.

Vejle kommune. 2.0 Formål. Gældende vedtægter for Jelling Lokalråd 1.0 Navn og hjemsted. 1.1 Rådets navn er JELLING LOKALRÅD med hjemsted i Vejle kommune. 1.2 Lokalrådets geografiske virkeområde er de dele af Jelling sogn, der er

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Vedtægter for All Of Dance

Vedtægter for All Of Dance Vedtægter for All Of Dance 1 Navn/Hjemsted All Of Dance Halsnæs kommune. 2 Formål Foreningens formål er, at tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven indenfor dans - og udbrede glæden

Læs mere