Men, Klaus Majgaard nævner også fem forhold, som understøtter den relationelle tillid: Og det er de fem forhold, som I kan læse bag mig nu.

Transkript

1 Det er vist ikke for meget at sige, at det forgangne år har været et af de år i HL's historie, som har ført flest ændringer med sig for ledere, for lærere og for sekretariatet. Det har været et meget travlt år og det har været et år præget af nye arbejdstidsregler og forberedelse af en af de mest gennemgribende reformer på erhvervsuddannelsesområdet nogensinde. På mange skoler er ændringerne indenfor arbejdstiden sket uden de store sværdslag og det er positivt. På andre skoler har lov 409 medført og medfører stadig udfordringer for både ledelse og lærere. En medlemsundersøgelse foretaget blandt HL's medlemmer viste i foråret, at mange lærere oplever et forringet psykisk arbejdsmiljø som følge af lov 409. Efterfølgende er der helt uforståeligt stillet spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater både af Moderniseringsstyrelsen og af lederforeningen, men undersøgelsen er jo ikke foretaget for at slå hverken Moderniseringsstyrelsen eller lederne oveni hovedet med den men for at vi kan anerkende problemerne og gøre noget ved dem. I forbindelse med ok15 lykkedes det da også efter lange forhandlinger at blive enige om at adressere nogle af de udfordringer, som lov 409 har ført med sig. Dels stilles der forslag om, at dialogen om opgaveoversigten foregår langt mere nuanceret end tilfældet er på en del skoler i dag, og dels indeholder papiret en kraftig opfordring til, at lærerne sikres den fornødne forberedelsestid. I det hele taget må vi desværre konstatere, at forberedelsestiden er blevet en af de helt store arenaer for diskussionen om lov 409. Og det må vi lærerforeninger nok tage en del af skylden for. I de sidste mange år har det i forbindelse med forhandlinger om arbejdstiden været helt afgørende at sikre, at forberedelsestiden var så høj som overhovedet mulig. Og lærerforeningerne har haft den meget konsekvente holdning, at forskelle i forberedelsestid det være sig i forbindelse med forskellige fag, klasser eller lærererfaringer ikke måtte eksistere. Forberedelsestid har med andre ord været den hellige gral i de gamle arbejdstidsaftaler. Efter implementeringen af lov 409 ser vi nu, at forberedelsestiden stadig er en helt afgørende faktor i forvaltningen af lærernes arbejdstid. Men desværre med modsat fortegn. Flere steder opleves forberedelsestiden at være decimeret til den tid, der er tilbage, når andre aktiviteter er overstået. På den måde er 1

2 respekten for et uhyre vigtigt element i lærerarbejdet minimeret. Som en repræsentant for Moderniseringsstyrelsen sagde det på et møde om arbejdstid: Hvis man ikke lige er forberedt til en time en mandag morgen, kan man vel godt lave det samme som sidste mandag, uden det gør så meget. En sådan italesættelse af forberedelsestid er naturligvis helt absurd men måske også udtryk for en tankegang, som har ført til at knap halvdelen af respondenterne i HL's undersøgelse siger, at lov 409 påvirker kvaliteten af undervisningen negativt eller meget negativt. Betyder det så, at over halvdelen mener, at loven påvirker arbejdet positivt? Nej, det er der kun 13 %, der siger. Vi kan også konstatere, at en alt for stor del af medlemsskaren enten selv overvejer at søge væk eller frygter for en fyreseddel. 37 % af lærerne inden for de merkantile uddannelser overvejer at søge væk. Det er skræmmende tal men mindst lige så skræmmende er det, at det er en tendens, vi kan se indenfor hele lærerprofessionen. Undersøgelser fra grundskolen og på de tekniske erhvervsskoler viser det samme billede. Ja, faktisk er tallene endnu værre for de andre lærergrupper. Dette kan vi vælge at tolke positivt, for noget tyder på, at vores medlemmer indenfor de merkantile uddannelser oplever forandringerne en anelse mindre negativt, end det er tilfældet i de andre lærerorganisationer. På baggrund af de tal, kan vi måske endda også konstatere, at ledelserne på de merkantile afdelinger faktisk gør det bedre end skoleledere inden for andre sektorer i uddannelsessystemet og at utilfredsheden nok også skyldes den måde regeringen opnåede at miskreditere en hel lærerprofession i forbindelse med OK13. Der er dog et helt afgørende element, som vi på baggrund af undersøgelsen er nødt til at adressere. Nemlig det temmelig alvorlige problem med manglende tillidsforhold mellem lærere og ledelser. På årets FoU-konference, holdt Klaus Majgaard fra CBS et fantastisk oplæg om moderne offentlig ledelse i forandringsprocesser - med fokus på undervisningsverdenen. Som alle andre inden for professionen har han et centralt mål nemlig Læring af høj kvalitet. Spørgsmålet er så, hvilke indikatorer, der peger i retning af dette mål, Læring af høj kvalitet. 2

3 Og her er det, at Klaus Majgaard har en meget central pointe. Al forskning tyder på, at det element, der er det allermest afgørende i jagten på Læring af høj kvalitet er Ledelse af undervisernes læring og udvikling via opbygning af relationel tillid. Klaus Majgaard som altså er tidligere kontorchef i Finansministeriet og derfor ikke helt uvant med finansministerielle processer nævner forhold, som ødelægger den relationelle tillid: De fem punkter, han har identificeret er listet bag mig. Når konkrete bekymringer besvares med abstraktioner eller floromvunden retorik Når kompleksiteten skubbes videre til næste niveau Når tillid italesættes i et klima af kontrol Når kerneopgaven tabes af syne Når medarbejderen ikke oplever fair proces En gennemlæsning af de knap 30 sider med kommentarer fra vores undersøgelse tydeliggør desværre, at disse 5 forhold i deprimerende grad opleves ude på skolerne når vi spørger lærerne. Men, Klaus Majgaard nævner også fem forhold, som understøtter den relationelle tillid: Og det er de fem forhold, som I kan læse bag mig nu. Enkle og gennemskuelige rammer, incitamenter og processer Fælles sprog for værdiskabelse i et elevperspektiv Opmærksomhed på tegn på progression Fælles referencerammer, refleksivitet og læringsrum Nærvær og responsivitet Spørgsmålet er, om ikke langt de fleste ledere vil sige, at netop disse fem forhold er til stede på deres skole? Det håber jeg, de vil. På den baggrund foreligger der selvsagt et enormt arbejde med at lukke hullet mellem de to opfattelser. Og hvor er det bedre at skabe en tættere forståelse end i en forening for både ledere og lærere? Det er bestyrelsen håb, at HL kan være stedet, hvor løsninger - og ikke konflikter opstår. Men vi skal også alle ville løsningerne for mon ikke vi alle sammen har et ønske om, at vores arbejde netop skal føre til Læring af høj kvalitet? 3

4 Medlemsundersøgelsen blev behandlet af flere medier henover påsken for en måneds tid siden. Desværre uden at hverken Undervisningsministeriet eller Moderniseringsstyrelsen ville - eller kunne - kommentere på undersøgelsens resultater. Især må vi i den forbindelse konstatere, at undervisningens kvalitet nok ikke har den store interesse blandt andre end lærerne lige nu. I hvert fald kunne vi under overenskomstforhandlingerne notere os, at Moderniseringsstyrelsen ikke mener, at undervisningens kvalitet er deres ansvar præcis lige som Undervisningsministeriet svarede på en forespørgsel i forbindelse med skriverierne i påsken. Ifølge ministeriet er lærernes oplevelse af lov 409 nemlig et anliggende for Moderniseringsstyrelsen. Kvalitet har med andre ord udviklet sig til en abe, som alle sender videre. HL vil i den kommende tid sætte fokus på en række af undersøgelsens resultater og har i den forbindelse udvalgt 3 indsatsområder: --- Indsats for et forbedret tillidsforhold mellem ledere og lærere Indsats for en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø Indsats for et større fokus på muligheden for at levere kvalitet Det psykiske arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med arbejdet med den kommende EUD-reform. Det siger sig selv, at det ikke bliver nemmere at udvikle og implementere en reform, mens arbejdsmiljøet er presset og nemmere bliver det slet ikke, når vi nærstuderer detaljerne i reformen. HL er helt enig i, at en reform af erhvervsuddannelserne var nødvendig. Alt for mange elever, har ikke været arbejdsmarkedsparate hverken da de kom til vores skoler eller da de forlod dem. I det hele taget må vi nok sige, at vi alle på erhvervsuddannelserne har haft for stort fokus på volumen og for lidt fokus på, om det vi foretog os gav mening for arbejdsmarkedet. Omvendt har erhvervsskolerne og ikke mindst de merkantile uddannelser - sådan set bare taget de elever, som nu en gang var til rådighed. Dermed er der gennem årene opbygget en art modsætning på lærerværelserne. Lidt karikeret kan man sige, at der er de lærere, som har opfattet pædagogikken som det 4

5 afgørende element i arbejdet og som har haft et stort fokus på den sociale vinkel i lærerjobbet og så er der de lærere, som har forsøgt at fastholde fokus på didaktikken og fagligheden. Begge typer lærere har haft enorm værdi for erhvervsskolerne og begge typer har brændt inderligt for deres arbejde. I fremtiden sættes der - i langt højere grad end tidligere - fokus på fagligheden. Det sker med adgangsbegrænsning og høje overgangskrav og det sker med både frivillige og obligatoriske eux-forløb. Det er vist ikke helt forkert at sige, at det er en helt ny uddannelse, vi kommer til at se i fremtiden. Nogle lærere kommer i klemme med hensyn til deres undervisningskompetencer. Det har vi haft fokus på siden efteråret HL har sikret, at HD erne har kompetence til at undervise i de merkantile fag og heldigvis er mange skoler meget opsatte på, at finde aktiviteter til de lærere, der kommer i klemme. Nu mangler vi at se nogle søgetal, som sikrer fortsat beskæftigelse for alle. Indtil videre ser tallene ikke for gode ud selvom der er væsentlige udsving fra skole til skole - men overalt eksisterer en opfattelse af, at der er tale om et par magre år, som skal overstås. I tiden indtil søgetallene retter sig, må vi stå sammen som medlemmer. Ledere og lærere tilsammen må arbejde for, at de mange gode undervisere på de merkantile afdelinger fortsat kan bevare deres arbejde. I går på DE-Ledernes årsmøde nævnte Christina Antorini, at barren måske var sat lige lovlig højt på de merkantile uddannelser og hun lovede, at UVM ville følge udviklingen tæt. Bestyrelsen er helt enig! Heldigvis slår de fleste skoler knuder på sig selv for at finde beskæftigelse til de berørte medarbejdergrupper. Især har fusionsskolerne mulighed for at flytte lærerne rundt mellem afdelinger ligesom flere skoler finder aktivitet i 10. klasser, kombineret ungdomsuddannelse, flere dansk og engelsktimer på de tekniske forløb, avu, hf osv. Mulighederne er mange - når man leder lidt efter dem. Der, hvor vi desværre ser reformen slå hårdest igennem, er på de mindre monoskoler. Her er det svært at få elever nok til hele klasser og til alle forløb

6 I marts måned holdt vi et informationsmøde, hvor vi bl.a. orienterede om tillægsstrukturen på eux-uddannelserne. De TR'er, som ikke havde mulighed for at deltage i mødet, er meget velkomne til at tage kontakt til sekretariatet, som vil være behjælpelig med oplysninger om løn og ansættelsesforhold for de kommende eux-undervisere. Slides fra informationsmødet ligger på hjemmesiden. GL har i flere omgange gjort bekendt med, at de da havde en helt klar forventning om, at man var GL er, hvis man underviser på eux. Det vil bestyrelsen gerne klart tilbagevise. Undervisningsministeriet har gentagne gange understreget, at eux en er en erhvervsuddannelse med gymnasiale niveauer og ikke en gymnasial uddannelse med erhvervsuddannelsestoning. Det er derfor soleklart, at de merkantile eux-forløb er grænsedraget til HL og at ansatte på eux en skal ansættes på tjenestemandslignende forhold. Men i første omgang skal vi have en masse elever ind på uddannelserne og vi skal have udviklet pædagogik, didaktik, materialer osv. til de kommende uddannelsesforløb. Der er nok at lave ude på skolerne pas godt på jer selv. Næste år bliver mindst lige så spændende og nok ikke lettere. HL's 4. indsatsområde må i det kommende år blive at bidrage til en positiv italesættelse af de merkantile forløb, så vi oplever fyldte klasser til vores undervisere. -- Også i sekretariatet mærker vi ændringerne ude på skolerne. Endnu har vi ikke oplevet større fyringsrunder som på de tekniske skoler faktisk oplever vi slet ikke, at der er flere udmeldelser end normalt. Til gengæld er der en klar tendens til, at færre melder sig ind i foreningen. Færre medlemmer betyder færre midler at drive forening for, men endnu er der ikke tale om, at foreningen er ved at lukke eller fusionere; sådan som mange især udenfor foreningen fra tid til anden ellers gerne så. I bestyrelsen er holdningen helt klar: Så længe vi kan bidrage med en seriøs professionel interessevaretagelse på vores medlemmers vegne så længe eksisterer Handelsskolernes Lærerforening. Og med repræsentationer i stort set alle relevante råd og udvalg på erhvervsuddannelsesområdet er platformen for interessevaretagelse intakt. Det er som sagt min og bestyrelsens helt klare 6

7 overbevisning, at et selvstændigt HL er det bedste talerør for lærere og ledere på de merkantile uddannelser og det vil vi kæmpe for, så længe vi kan. Indtil videre betyder nedgangen i kontingentindtægterne dog, at vi ser lidt mere kritisk på, hvordan vi bruger kontingentpengene og lytter ekstra opmærksomt til, hvad vores medlemmer egentlig forventer af os. Og det betyder bl.a. også, at vi for tiden kigger nøje efter steder, hvor vi kan omkostningsreducerer, uden at det direkte går ud over vores medlemsservice. Allerede sidste år betød det et farvel til vores sekretariatsleder, Christer Sørensen. I år betyder det, at vi desværre også må sige farvel til Tine, som har siddet i administrationen igennem de seneste mange år. Jeg vil gerne på bestyrelsen vegne sende en tak til begge for deres store indsat for foreningen gennem årene. Derudover kan jeg også her for første gang offentliggøre, at vi flytter fra vores mangeårige adresse på Godthåbsvej. Vi har fået et tilbud om kontorfællesskab med CS og TAT, som vi ikke kunne sige nej til. Fremover vil vi have huse på Islands Brygge i den bygning, hvor også FTF-A bor. På sigt er det håbet, at endnu flere foreninger skal samles i huset på Islands Brygge. Når vi lidt senere præsenterer jer for regnskab og budget til godkendelse, kommer vi mere ind på foreningens økonomi. -- I forbindelse med de mange ændringer, indstiller bestyrelsen ligeledes til en række justeringer af vores vedtægter. Et udvalg har i de seneste måneder gennemgået alle paragrafferne og det har resulteret i flere forslag. En del af dem har mest karakter af korrekturændringer og ændringer, baseret på forståelsesspørgsmål. Der er dog også ændringer, som er en direkte konsekvens af forandringerne ude på skolerne, for økonomien i foreningen og deraf følgende administrative justeringer. Bl.a. indstiller bestyrelsen, at foreningen fremover kan optage både ledige samt medarbejdere, som er ikke direkte er ansat som lærere eller ledere. Det har 7

8 ligeledes vist sig, at et lille antal medlemmer, som skifter job, ønsker at blive i foreningen. Uagtet at vi ikke forhandler overenskomst for denne lille gruppe, skal vi jo ikke sige nej, hvis de gerne vil blive i HL. Når vi ønsker at optage ledige, er det bl.a. med sigte på den fremtidige beskæftigelsessituation, men også fordi, vi ønsker at hjælpe ledige i nyt job. Vi håber derfor, at HL's hjemmeside fremover kan bidrage med en jobsøgningsfunktion. Det arbejder vi for tiden på. Vi kommer mere ind på vedtægtsændringerne samt motivationen for de enkelte forslag senere i dag. -- Tidligere nævnte jeg, at vores undersøgelse har været nævnt i flere medier. I det hele taget kan vi se tilbage på et år, hvor vores indsats for at komme til orde i mediebilledet har antaget en anden karakter end tidligere. Flere indlæg har været bragt i landsdækkende medier, vi er aktive på Facebook og Twitter og vi har netop lanceret en medlemskampagne for at hverve det, vi kalder digitale ambassadører. De digitale ambassadører skal bidrage til at synliggøre HL's holdninger og interesser i mediebilledet. Vi håber, at vi allerede inden sommerferien kan nå at sætte et hold sammen og derefter få meldt en dato ud for et egentlig kick-off-arrangement først i det nye skoleår. I invitationen, som I alle har modtaget, fremgår det, hvad idéen med projektet er, og hvordan vi tænker at gennemføre det. I det hele taget bliver HL's kommunikation fortsat et 5. indsatsområde i det kommende år. -- Skoleåret 14/15 blev også året, hvor vi satte ekstra fokus på vores ledermedlemmer. Sidst vi var samlet her, vidste vi reelt ikke, hvor mange af vores ledermedlemmer, der ønskede at flytte til DJØF, men i dag kan vi se, at tallet er langt lavere end først antaget. Vi må i øvrigt sige, at der tegner sig et klart billede. Toplederne er for en stor dels vedkommende flyttet til gengæld er langt de fleste mellemledere blevet. Tendensen synes at være, at jo tættere man er på lærerkollegiet jo mere er man forbundet med Handelsskolernes Lærerforening. Sådan behøver det 8

9 naturligvis ikke at være. HL er en lille forening men vi er alligevel store nok til, at vi kan rumme forskellige vinkler, opfattelser og meninger. Uenigheder diskuteres bedst i samme rum ikke fra grøft til grøft. Sidste år indgik vi i et samarbejde med TAT/STATE, som organiserer en række ledere på de tekniske erhvervsskoler. Dette samarbejde vil vi i den kommende periode udbygge. Vi arbejder for tiden på at oprette en forening under de respektive moderforeninger og pt. er arbejdstitlen Sammenslutningen af EUDledere i Danmark. Tanken med foreningen er, at erhvervsskoleledere på alle niveauer vil få en platform for interessevaretagelse samtidig med, at foreningen via SKAF og centralorganisationerne - og henholdsvis TAT og HL - har aftaleretten. Formålet med foreningen er, at give lederne en endnu stærkere platform for forhandlinger om løn og arbejdsvilkår og at dette nye tiltag også vil kunne tiltrække nye ledermedlemmer. Indtil videre har interessen for arrangementer i dette regi været relativ sparsom, men det er vores håb at yderligere fokus på ledernes interessevaretagelse samt et endnu større fokus på, hvad lærere og ledere i samme organisation kan bidrage til hinanden - vil styrke forholdene for lederne på erhvervsskolerne. Ud over samarbejdsrelationerne til TAT/STATE er der desuden indledt forhandlinger om dannelse af endnu en platform for ledere. LC-lederforum, hvor ledere fra Skolelederforeningen, Uddannelsesforbundet, Frie Skolers Ledere og HL for tiden drøfter samarbejdsrelationer til fremme af lederes løn- og arbejdsvilkår, men hvor der også drøftes samarbejdsmuligheder på sekretariatsniveau. -- Årsskiftet førte os som antydet lige før - også ind i LC Lærernes Centralorganisation. Det har økonomiske fordele for foreningen, og så har det bragt HL ind i en centralforening, hvor lærernes og skoleledernes forhold er det helt afgørende tema. Dette oplevede vi ikke mindst under de netop overståede overenskomstforhandlinger hvor drøftelserne i LC antog en helt anden konstruktiv værdi for HL end tilfældet har været i CO10, hvor det mere har været ansættelsesformen, der har været samlingspunktet. Nu er det læreres og 9

10 skolelederes løn og arbejdsvilkår, der er centrale og det, mener vi, har stor værdi for Handelsskolernes Lærerforening Overgangen til LC og de netop overståede overenskomstforhandlinger har også ført et andet forhold med sig som vi allerede havde oppe at vende sidste år. For nu bliver det rent faktisk effektueret, at vi overgår til en pensionsordning i Lærernes Pension LP. I realiteten bliver det sådan, at alle nuværende medlemmer tilbydes at lade sig overføre til LP men der skal en aktiv tilkendegivelse til for et skifte. Vil man således blive i PFA, skal man intet gøre. I samarbejde med LP vil vi udforme informationsmateriale, som vil blive sendt til alle medlemmer. Et skifte skal ske inden 1. oktober, så det er højt prioriteret at få udarbejdet materialet. Ønsker man sit nuværende depot i PFA overført til LP, kan dette også lade sig gøre. Alle nyansatte vil fremover få deres pension indbetalt til LP. -- Her til slut vil jeg gerne benytte mig af lejligheden til at komme med nogle betragtninger om de seneste års udvikling indenfor fagbevægelsen i almindelighed og HL i særdeleshed. Via vores kontakt med direktører, mellemledere, lærere og tillidsrepræsentanter, bliver det tydeligt, at der to ting, der fylder i medlemmernes hverdag: Lov 409 og eud-reformen. Men bagved disse udfordringer fornemmer jeg også, at der er nogle andre mindre italesatte udfordringer, som muligvis ikke fylder så meget i samtalerne, men som alligevel efterlader nogle spor i måden vi taler, tænker og agerer på. Jeg hører om udfordringer, som relaterer sig til sammenhold eller individualisering. Fællesskab eller egoisme. Skal jeg tage tørnen igen eller er det snart en andens tur?. Skal jeg have lidt mere i lønposen, når jeg trækker det tunge læs eller skal han have mere, fordi han er gode venner med chefen?. Jeg hører også, at Tillidsrepræsentanten må være lidt mere konstruktiv eller Husk vi spiller på samme hold. Jeg har sågar hørt udsagnet Er du sikker på, at 10

11 du overhovedet repræsenterer lærerne her på skolen og Mon vi overhovedet har behov for en tillidsmand. Ja, spørgsmålet om individuelle lønaftaler er helt reel. Tvivlen om tillidsrepræsentantens retfærdiggørelse er helt reel. Og sprækkerne i fællesskabet på lærerværelser, mellem forskellige faggrupper ja måske mellem forskellige fagforeninger er helt reel. Jeg har desværre en fornemmelse af, at arbejdsgiverne i Danmark og især indenfor det offentlige Danmark har opdaget disse sprækker længe før, fagbevægelsen selv har set og indset dem. Den faglige kamp, som tog sin begyndelse for snart 150 år siden, bliver for tiden nedgjort og latterliggjort. Klynkere hedder man, når man italesætter elendige arbejdsvilkår. Dovne hunde kaldes lærere, som ikke vil arbejde 5-10 timer over uden løn. Ja, de seneste måneder er fagbevægelsen blevet taget til indtægt for alt lige fra løndumping til landets elendige konkurrenceevne. Landets elendige konkurrenceevne?? Det land, som er et af 9 lande i verden med den højeste credit-rating. Landet, som OECD i flere år har udpeget til top tre over lande, man bør investere og drive forretning i. Landet, som ifølge dets egen befolkning, er det lykkeligste i verden. Det er åbenbart også landet, som fagbevægelsen har ødelagt igennem de seneste 100 år. Det pudsige er, at de markedskræfter, som nødvendiggjorde fagbevægelsen for 150 år siden; ja det system, det er der jo ingen, der sætter spørgsmålstegn ved i dag. Og de mekanismer, der er grundlæggende for markedsøkonomien; dem er der heller ingen, der sætter spørgsmålstegn ved: Arbejdsgivere, vil have mest muligt ud af lønmodtagerne og lønmodtagerne vil have mest muligt for den arbejdskraft, de leverer. Det er der ikke noget nyt i. Men i dag italesættes lønmodtagernes interesser som klynk, dovenskab og egoisme. Vi må da forstå, at lønnen skal holdes nede for Danmarks skyld, for samfundets skyld. Lønmodtagerne må give lidt flere timer om ugen også gerne uden løn for konkurrenceevnens skyld. For velfærdens skyld. 11

12 Jeg sporer også en tendens til en institutionalisering af fagbevægelsen. Skal vi have hjælp, kan vi ringe til kommunen eller til fagforeningen. I må da gøre noget får vi jævnligt at vide. Men vi, sekretariatet og bestyrelsen, vi er jo ikke fagforeningen. Det er ikke en håndfuld medarbejdere på Godthåbsvej, der er Handelsskolernes Lærerforening. Medlemmerne er fagforeningen, I tillidsrepræsentanter er fagforeningen. I dag kommer vi for skade at sige, at fagbevægelsen organiserer lønmodtagere. Vi taler ikke om lønmodtagere, der organiserer sig i en fagforening. Og der er en enorm forskel på de to italesættelser. Så er det, at jeg får lyst til at støve det gamle begreb solidaritet af. En fagforening er intet mere end medlemmerne og den sammenhængskraft, der eksisterer imellem medlemmerne. Styrken i foreningen er solidariteten mellem mennesker med samme interesser. Problemet er, at denne sammenhængskraft synes at være ved at smuldre. Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet har 3 gange foretaget en undersøgelse med det mundrette navn Undersøgelse om arbejdsliv og politik set i et lønmodtagerperspektiv eller slet og ret APL-undersøgelsen. Undersøgelsen er foretaget i 1992, 2002 og i Den endelige rapport udkommer først til efteråret, men allerede nu er en del af undersøgelsens resultater offentliggjort. I en tid hvor de herskende myter er, at enhver er sig selv nærmest, at den kollektive overenskomst er død og solidariteten er visnet ind - viser den seneste undersøgelse i rækken faktisk nogle ganske overraskende resultater: Indenfor FTF-området, som vi er omfattet af, mener 89 %, at fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser. Tallet er steget 10 procentpoint siden Og er det så for at skaffe en højere løn? Nej, 88 % af FTF erne svarer, at det er for at forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. 12

13 Omvendt siger godt halvdelen af medlemmerne i FTF-organisationerne, at medlemmerne ikke bliver hørt nok af arbejdsgiverne og knap halvdelen siger, at lønmodtagerne har for lidt indflydelse på samfundsudviklingen. Begge tal er også steget ca. 10 procentpoint siden Kunne man måske tolke tallene sådan, at man ønsker at være medlem af en fagforening men egentlig synes man ikke, at fagforeningen gør det særligt godt? Måske. --- Løn og ansættelsesvilkår bør reguleres gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Det svarer 89 % af FTF's medlemmer. Taler det for flere individuelle lønforhandlinger? Næ, det taler for, at vi forsvarer vores ret til at indgå kollektive aftaler om løn. Det ønsker lønmodtagerne med overvældende flertal. Og her scorer medlemmerne i FTF-organisationerne i øvrigt markant højere end medlemmer i de andre hovedorganisationer. 80 % af FTF erne svarer, at det bør være tillidsrepræsentanten på den enkelte arbejdsplads, som forhandler lønnen. 56 % mener, solidariteten skal udbredes yderligere og at lønmodtagerne bør stå mere sammen. Dette tal er steget 6 %-point siden Det forekommer mig, at der er nogle myter, der skal udfordres: Solidariteten er ikke på retræte. Behovet for fagforeninger er ikke svundet ind. Løn og arbejdsvilkår er stadig uløseligt forbundet med fagbevægelsen. De budskaber, de skal ud til alle lærerværelser og til lederkontorerne. Vi skal ud til de kollegaer, som ikke er organiseret eller som er organiseret der, hvor overenskomsterne ikke har hjemme og så skal vi fortælle dem, at vi har noget at være fælles om i Handelsskolernes Lærerforening. Som fagforening uagtet at det er en lille en har vi berettigelse og et tydeligt mål. Ordentlige arbejdsforhold og en løn, som vi og samfundet kan være bekendt. 13

14 Men præmisserne for at nå disse mål er de samme som for hundrede år siden. Det er ved styrken i fællesskabet og gennem en høj organisationsgrad, at vi får kræfterne til de kampe, der skal kæmpes i de næste år. Jeg ville ønske, bestyrelsen kunne sige, at organisationsgraden er maksimal på vores område. Men det er desværre ikke tilfældet. Hvis nu bare alle skoler havde en organisationsgrad på 75 %, så ville jeg nok tænke, at det var grænsen for, hvor mange vi kan få med. Men det er ikke tilfældet. På nogle skoler er organisationsgraden 40 % - på andre er den 100 %. Det fortæller os i bestyrelsen, at der noget at arbejde for. At der er vigtige kræfter derude, som ikke udnyttes. Potentialer, som ikke indfries. HL's 6. og sidste indsatsområde bliver at påbegynde en målrettet kampagne for at øge organisationsgraden på de enkelte skoler. For nok er vi meget forskellige i Handelsskolernes Lærerforening. Folkeskolelærere, akademikere, erhvervsuddannede, ledere, lærere, vejledere, røde blå og grønne. Vi er forskellige ja, men alligevel stærkest sammen. På bestyrelsen vegne; tak for ordet. 14