Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen"

Transkript

1 Forslag til Grundforskningsfonden Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen Vi foreslår etableringen af et forskningscenter for menneske-maskinegrænsefladen på Roskilde Universitetscenter. Centret skal satse på innovativt design, hvor man er med til at forme teknologiudviklingen. Vi mener, at man bør starte med en fokuseret indsats på få, men lovende aspekter af det brede område. Centret skal derfor indledningsvist fokusere på design og prototypeudvikling af teknologi til støtte for menneskers indbyrdes samvær og samarbejde. Inden for design lægges vægt på både æstetiske og nyttemæssige kvaliteter. Forslagsstillerne er alle fra det nye Institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter: - Elin Rønby Pedersen, lic.scient., lektor i datalogi med speciale i proaktiv menneske-maskin interaktion - Arne Thing Mortensen, dr.phil., professor i filosofi med speciale i perception og ekspression - Finn Kensing, cand.scient., docent i datalogi med speciale i design af datamatstøttet samarbejde - Jørgen Bruun Pedersen, cand.psych., lektor med speciale i geronto-psykologi - Jan Krag Jacobsen, civ.ing., lektor, præsident for Det Gastronomiske Akademi; specialist i radiomontage og lyd/billed-mediernes dramaturgi - Jesper Simonsen, PhD, adjunkt i datalogi med speciale i design af datamatstøttet samarbejde - Annette Aboulafia, PhD, adjunkt med speciale i arbejdspsykologiske aspekter af menneskemaskinegrænsefladen - Tomas Sokoler, cand.scient., forskningsassistent med speciale i proaktiv menneske-maskin interaktion På forslagsstillernes vegne, Kontakt-adresse: Elin Rønby Pedersen, Datalogi, hus 20.2, Roskilde Universitetscenter, Postbox 260, 4000 Roskilde -- tlf , lokal 2561; fax Motivation Mellem-menneskelig kommunikation er et af datateknologiens nyere anvendelsesområder; video- og audioforbindelse mellem datamaskiner gør det muligt for folk at "være sammen" i en eller anden forstand, selv om de egentlig er placeret i geografiske adskilte lokaliteter: man kan se og høre hvad der foregår i de fjerne lokaliteter; man kan arbejde på samme skrive- eller tegne-overflade. Når forbindelsen er (stort set) kontinuert, taler vi om "media spaces", fordi de elektronisk forbundne lokaliteter på en måde udgør ét nyt og større rum. Media spaces mellem organisationers distribuerede afdelinger er blevet taget i brug i stigende grad gennem det sidste årti, og vi har efterhånden lært meget om betydningen af en eksplicit teknologisk støtte, ikke kun i det direkte samarbejde, men også i det mere diffuse sociale liv, der både er en vigtig kilde til menneskers livskvalitet og en afgørende betingelse for arbejdets uhindrede forløb. Specielt har man erfaret, at det ikke kun er den direkte kommunikation, der har betydning, men også den løbende vedligeholdelse af en fornemmelse af situationen i de lokaliteter, man virtuelt er en del af. For en kort beskrivelse af state-of-the-art inden for media space teknologi og designs med særlig vægt på baggrundskommunikation og formidling af fornemmelse af "presence" (dvs. andres tilstedeværelse og aktivitet) henvises til[10]. Der er tale om et meget ungt forskningsfelt med store potentialer for både frugtbar tværvidenskabelig forskning og praktisk design af virkelig banebrydende teknologi, der både kan være til fornøjelse og decideret nytte for brugerne (se også afsnittet om forventede resultater). Mere og mere teknologi er på vej ind i hjemmene, og det er oplagt at mange af de sociale mekanismer vi kender fra arbejdslivet også introduceres i hjemme- og fritidssfæren. Det er derfor emnemæssigt naturligt at se på menneskers sociale praksis i almindelighed, dvs. både inden for arbejdslivet og i det meget vide rum omkring menneskets fritid og hjemmeliv. Samtidig er det teknologisk oplagt at starte en eksperimenterende og konstruktiv udforskning af "hjemmenes teknologi", før vi overskylles af tankeløst udviklede produkter. Vi ønsker derfor at inddrage både arbejds- og hjemmesituationer i vores design. Det er begrundet i to forhold. For det første er selve grænsen mellem arbejdsliv og hjemmeliv flydende og tenderer måske at blive ophævet i fremtiden. Mange mennesker arbejder i dag hjemmefra -- i visse organisationer i USA er det ligefrem et krav, at medarbejderne har mindst en ugentlig hjemmearbejdsdag -- og mange mennesker tilbringer en stor del af deres tid på rejser, hvorfra de skal holde kontakt med både arbejds- og hjemmesfæren; vores krav til arbejdsmiljøet -- i hvertfald i Vesteuropa -- har mange dimensioner, der minder om tilsvarende krav til hjemmemiljøet, f.eks. balancen mellem at være tilgængelig og paa samme tid have fred til at gøre det man har sat sig for. For det andet er teknologisk udrustning i hjemmesfæren et af de nyeste markedsfoki (sammen med målrettet teknologi til "edb-mæssigt underpriviligerede" grupper som for eksempel ældre medborgere og piger i skolealderen); i kølvandet må uvægerligt komme helt nye krav til systemernes grænseflader og de interaktionsformer vi benytter: folk vil ikke sætte en PC på sofabordet; tværtimod bliver grænsefladerne distribueret ud i rummene og ind i de dagligdags ting vi allerede kender, men som snart vil få datamatiske kraft indlejret. Dansk forskning i menneske-maskin grænseflader har ikke hidtil været kendetegnet ved pro-aktivitet i forhold til teknologi-udviklingen; vi har i højere grad markeret os med evaluering og med modellering, mens amerikanerne og japanerne har fået lov til at sætte de tekniske betingelser gennem produktion af programmer og komponenter; for en uddybning se [13]. Vi mener der er god grund til at tro, at "dansk design" faktisk kan markere sig og opnå international gennemslagskraft, når man forener vores veludviklede forståelse og respekt for menneskets kunnen og integritet med en højtkvalificeret ekspertise i at skabe noget helt nyt.

2 A. Faglig beskrivelse Centret vil fokusere på teknologisk innovation i menneskers indbyrdes samvær og samarbejde, specielt i menneskers fornemmelse af andres tilstedeværelse og aktivitet i sociale rum, der virtuelt udvides ved hjælp af elektroniske medier. Inden for dette meget brede område vælger vi i første omgang at koncentrere os om a. forbindelse og kommunikation via elektroniske medier -- herunder mediaspaces; aktive tavler til synkron og asynkron kommunikation; kontinuerte, brudfri overgange mellem medier; abstraktion og syntese af medierne, b. kontrol af de elektroniske medier ved naturlig interaktion. -- herunder interaktion via gestik (især håndbevægelser) og let medieret gestik (f.eks. med pen og/eller berøring); interaktion via aktive objekter, dvs. gennem en instrumentalisering af dagligdags objekter. 1. FORSKNINGSPLAN Centret er stærkt projektorienteret, og 1-2 kerne-projekter vil til enhver tid danne praktisk baggrund og fælles referenceramme for al anden aktivitet. Vi venter, at vi på den måde sikrer størst mulig interaktion mellem de forskellige faglige indfaldsvinkler og bedst mulig forankring i virkelige problemstillinger. 1.1 KERNE-PROJEKTER AROMA-projektet AROMA-projektet er centrets første kerneprojekt. AROMA står for "abstract representation of presence for the purpose of mutual awareness" og findes udførligere beskrevet i [10, 11]. Projektet handler i korte træk om, hvordan man tilvejebringer en fornemmelse af omfanget og karakteren af den aktivitet, der udfolder sig i udvalgte lokaliteter, som man ikke er fysisk tilstede i. Projektet er inspireret af den form for situationsfornemmelse, som vi umærkeligt vedligeholder vedr. fysisk nærtliggende lokaliteter: vi ser hvem der passerer forbi vores bord selvom vi egentlig er fuldt optaget af vores samtale; vi hører forskellige lyde fra trappeopgangen og nabo lejligheden og danner umærkeligt et billede af situationen - alt sammen ved brug af en slags perifer opmærksomhed. Vi vil nu undersøge om en lignende perifer opmærksomhed kan vedligeholdes, når vi IKKE er fysisk nære, men dog forbundet via en elektronisk mediering - og vel at mærke uden at kræve at nogen skal gøre noget særligt for at "fodre" systemet. For at nå frem til et vellykket system skal forskellige modstridende krav afbalanceres. For det første er det vigtigt for personen, der "bruger" perifer opmærksomhed, at de perifere handlinger forbliver i den perifere opmærksomhed, sålænge de ikke kræver personens direkte indgriben; hvis hændelser, der burde forblive perifere, trænger sig i forgrunden, er der noget galt. For det andet er det vigtigt, at den, der "er genstand for" perifer opmærksomhed, ikke føler sig udleveret. Der skal altså balanceres mellem for meget og for lidt i mindst to forskellige dimensioner. Kravet om "ikke for meget" har ført os til at overveje abstrakte repræsentationer: dels abstraheres mange personlige detaljer væk, dels er det sandsynligt at selve abstraktheden er mindre opmærksomhedskrævende. AROMA-projektet vil først og fremmest undersøge tolkningsmulighederne inden for et spektrum af abstrakte repræsentationer, spændende fra let degraderede originalsignaler (f.eks. "thresholding" og kant-finding af videobilleder) til mere og mere abstrakte repræsentationer af de originale data. Projektet er en fortsættelse af et forskningsinitiativ som to af forslagsstillerne initierede under et ophold ved Interval Research Corp. i Californien i 1995, og det har med sin nuværende udformning (og titel) været i gang siden februar En første prototype blev udviklet i foråret med henblik på at belyse de tekniske rammer. På det seneste har projektets idé været præsenteret uformelt for kolleger i flere fremtrædende forskningsmiljøer, bl.a. Apple Research Laboratories og Xerox PARC; kommentarer og kritik er blevet indarbejdet i de fremtidige planer, og vi har modtaget invitationer til samarbejde fra ovennævnte kommercielle forskningscentre samt fra Univ. of Calgary. DASAVIR-projektet DASAVIR-projektet er centrets andet initielle kerneprojekt. DASAVIR står for "datamatstøttet samarbejde i virtuelle rum. Projektet har til formål at udforske betingelserne for datamatstøttet samarbejde konstruktivt, dvs. gennem udvikling af robuste prototyper og observation af brugen af disse prototyper over længere tid. DASAVIR vil tage udgangspunkt i kommercielt tilgængelig mediaspace-platforme (f.eks. Xerox PARCs Jupiter/Netspaces eller Apples QuickTime Conferencing) og delte arbejdsflader (f.eks. Xerox PARCs Tivoli og RUCs Tivolito), suppleret med komponenter fra AROMAprojektet efterhånden som de bliver robuste nok til realistisk afprøvning. DASAVIR-projektets adskiller sig i sin tilgangsvinkel fra gængs strategi på mindst to måder. For det første vil vi skabe en reel og samtidig interaktion mellem designer, programmører og brugere gennem hurtige iterationer af (re- )design, implementering og observeret brug; dette er muliggjort af, at vi har adgang både til kildeteksterne for adskillige af systemets vitale komponenter og til høj-niveau programbiblioteker for net-transporterede medie-data - vi er altså reelt i stand til at bygge og modificere funktionelle prototyper på kort tid. For det andet vil vi lægge lige så stor vægt på de æstetiske kvaliteter i designet, som vi normalt lægger på funktionaliteten. I ESPRIT-projektet DESARTE deltager en af forslagsstillerne i øjeblikket i afsøgningen af "computer support for the integration of aesthetic production in the design of artefacts and spaces." De grundlæggende ideer og resultater herfra tænkes videreført i DASAVIR. Som case er valgt et samarbejde mellem IT designere, programmører og brugere, der arbejder i forskellige organisationer (eller dele af samme organisation), og på (delvist) forskellige teknologiske platforme. Der etableres en forsøgsopstilling i de tre organisationer, der repræsenterer projektets problemstilling (IT designerne, programmørerne og brugerne). Gennem etnografiske studier og robust prototyping vurderes fordele og ulemper ved udvalgte teknologier: media space, delte "arbejdsborde" og aktive dokumenter, ligesom der eksperimenteres med forskellige kombinationer af synkron hhv. asynkron kommunikation mellem de deltagende parter. 1.2 SUPPLERENDE PROJEKT IDEER Selvstændige forskningsprojekter af forskellig størrelse og faglig(e) forankring(er) vil naturligt udspringe af kerneprojekterne. Det gælder eksempelvis flg. liste af

3 projektideer (listen er et af resultaterne af det forberedende arbejde med AROMA): Situationsdrevet design - Etnografisk undersøgelse af folks samværsmønstre og - behov. En kortlægning af folks praksis mht. at kontakte venner, bekendte og familje sammenholdt med deres udtalte behov, formodes at kunne give et indblik i designrummet for AROMA-teknologi til privatsfæren. - Indsamling af tværfaglig praksis ang. abstrakt/syntetisk repræsentation af menneskelig aktivitet. Specielt filmindustrien og radiofonien ligger inde med betydelig praktisk indsigt og teorier om konstruerede virkemidler. Teknologidrevet design ("technology push") - Instrumentalisering af omgivelserne, f.eks. som synlige og/eller mærkbare bevægelser, temperaturændringer osv. - Integration af telefoni og teknologi, der befordrer baggrundsopmærksomhed; specielt vigtigt, da AROMAteknologi ikke formodes at stå alene: det vil supplere andre samværs- eller samarbejdsmåder. - Asynkron kommunikation til supplering af synkron kommunikation; eksempelvis vil en kombination af virtuelle opslagstavler (eller PostIt-sedler) og AROMAteknologi kunne være en interessant nyskabelse og erstatning for telefonsvareren. Psykologiske og sociologiske teorier og teoriudvikling - Modeller for tilnærmelse og tilbagetrækning i sociale situationer - specielt modeller, der også belyser elektronisk medieret kommunikation. - Menneskets perifere opmærksomhed: hvilke hændelsestyper bevirker hvilke perceptions-reaktioner; karakteristik af niveauer af opmærksomhed, f.eks. skelnen mellem opmærksomhedsfangende og abstraherbare hændelsesforløb. - Udforskning af kontinuitet i vekslen mellem implicit situationsbevidsthed og direkte interaktion. Hvad foregår der, når en hændelse glider fra vores perifere opmærksomhed over i fuld opmærksomhed? Dette dynamiske forløb er også af stor betydning i sikkerhedssystemer. Teknisk udforskning af alternative implementeringsideer - Avatar-repræsentation: opkobling af realitids-data til udvalgte dynamiske elementer i såkaldte avatars. - "Silhuettering": design af signal degradering med henblik på at fremtrække få, særligt betydningsfulde karakteristika. 1.3 PHD UDDANNELSE AROMA-projektet peger på oplagte PhD projekter jf. listen af supplerende projekter ovenfor. Vi håber, at centret med tiden kan blive et teoretisk og praktisk samlingspunkt for både kommende, nuværende og færdige forsker-studerende, ligesom en eksisterende vitalitet ville kunne gøre stedet fristende for studerende fra vores danske og udenlandske samarbejdspartneres institutioner. Ansøgerne er bekendt med et større antal højt kvalificerede og interesserede kandidater til PhD-stipendier og kandidatstipendier; begrænsningen ligger udelukkende på vejledningsressourcer, idet vi går ud fra, at hvert seniorforsker-årsværk højst kan legitimere to samtidige PhDforløb inden for centret FORSKNINGSMETODER Forslagsstillerne har i deres hidtidige virke arbejdet med metoder, der har mange fælles træk, til trods for en betydelig bredde i vores udgangsdiscipliner. I det foreslåede center vil vi adressere de metodiske spørgsmål direkte. Et vilkårligt projekt under centret vil typisk rumme 3-4 af nedenstående metodiske facetter. - Robust prototyping af nye teknologier - Etnografiske studier til informering af design - Sociologisk/psykologisk teoridannelse gennem eksperimenter og observationer - Æstetisk design af teknologierne - Filosofisk grundlagsarbejde 2. FORVENTEDE RESULTATER Målet for centrets virksomhed er at udforske og konstruktivt forbedre menneskers muligheder for indbyrdes samvær og samarbejde. Målet nås gennem grundlæggende udforskning af teknologi, der tager vores "livsmæssige helhed" ind i billedet og arrangeres i et parallelt forløb af (1) analyser af menneskers sociale adfærd og behov for kontakt, og (2) design og konstruktion af teknologiske komponenter og systemer, der afspejler indsigt i menneskers sociale praksis, og (3) reflektioner over komponenter og systemer i brug. Aspekter af AROMA-teknologien kan tænkes at indgå i mange forskellige anvendelsesområder, både i sociale tiltag som hjælp til at ældre kan forblive længere i egen bolig uden at skulle "købe" tryghed gennem at give afkald på privatliv, og som kommercielle anvendelser i "fremtidens telefoni", i sikkerhedsudstyr og i fremtidige media spaces. Erfaringerne fra DASAVIR forventes at kunne overføres til andre typer af samarbejde, hvor deltagerne er fysisk adskilte, og hvor de har behov for varierende grader af medieret kommunikation for at kunne udføre arbejdet effektivt og kvalitativt tilfredsstillende. Centret stiler ikke (i første omgang) mod at skabe færdige produkter, men koncenterer sig i stedet om at skabe en forståelse af sociale og psykologiske mønstre, og potentialer og afledede krav til elektronisk mediering. Dog er det intentionen, at de robuste prototyper senere skal kunne afprøves i andre sammenhænge. B. Organisation Centeret vil have en fast kerne af 3-4 forskere og 4-6 PhDstuderende, samt en gruppe af forskere og specialister med løsere tilknytning til centret, herunder udenlandske gæster på kortere betalte ophold eller "sabbaticals". Meget speciel ekspertise vil blive inddraget på konsulentbasis. 1. INTERNATIONALE GÆSTER OG REVIEWERS En central aktivitet i centret vil være interaktion med medlemmer fra de relevante internationale forskningsmiljøer. Vi planlægger et løbende besøgs- og seminarprogram med gennemsnitligt en uges gæstebesøg pr. måned. En række fremtrædende forskere har givet tilsagn om at bidrage til dette initiativ - i første omgang gennem kortere besøg med henblik på at inspirere forskningen og give konstruktiv kritik af indvundne resultater. Det drejer sig om: - Lucy Suchman, PhD i antropologi, Xerox PARC - Saul Greenberg, datalog, University of Calgary, Canada - Ewan Clayton, kaligraf, London Open University - John Hughes, PhD i sociologi og etnometodologi, Lancaster University, England

4 - Thomas Moran, PhD i kognitiv psykologi, Xerox PARC - Paul Dourish, PhD i datalogi, Apple Research Laboratories - Michael Naimark, PhD i medieteknologi, filmkunstner og -forsker, Interval Research Corporation 2. KONTAKT TIL DANSKE KOLLEGER OG AFTAGER-MILJØER Forslagsstillerne har gode og stabile kontakter til kolleger ved DIKU, DTU, og HHK, samt til anden dansk forskning og udvikling indenfor brugergrænseflader og interaktionsteknikker, og en implementering af dette forslag vil kunne styrke samarbejdet i hovedstadsregionen. Specielt vil vi gerne nævne DIKU som en potentiel fremtidig samarbejdspartner; imidlertid må man afvente afgørelsen af en vigtig stillingsbesættelse på DIKU, før de konkrete muligheder kan vurderes. Forbindelsen til dansk industri og andre danske udviklingsmiljøer ønsker vi også at holde ved lige, og vi planlægger specielt at udsende et kvartalsvis nyhedsbrev om centrets aktivitet og resultater, og afholde seminarer med stor vægt lagt på anskueliggørelse af forskningen: plancher, kørende prototyper og video-fremvisninger. Der er således tale om en betydelig berøringflade til ikkeakademiske aktiviteter, sammenlignet med traditionel (grund-) forskning. Visibilitet er ressourcekrævende, men -- som vi har erfaret -- også betydningsfuld for den løbende inspiration og afpasning af forsknings linjerne til det omgivende samfund. Den høje visibilitet vil betyde et pres i retning af kortere iterationer og dermed flere/bedre muligheder for ekstern evaluering på forskellige (typisk ikke-akademiske) kvalitetsaspekter. 3. DAGLIG LEDELSE Som leder af HCI-centret foreslås Elin Rønby Pedersen. Hun har i flere år deltaget i forskningsprojekter i førende internationale, kommercielle forskningscentre og har ydermere omfattende erfaring i forskningsadministrativt arbejde (indledende projektdefinition, konsortie-dannelse, ressource-tilpasset projektplanlægning og idé-mæssig styring af forskningsprojekter). 4. ØKONOMISK OVERSLAG Vi ansøger om et årligt budget godt og vel fem millioner samt et særligt bidrag til etablering på yderligere lidt over en millon, baseret på estimaterne i tabel 1. Forslagsstillernes baggrund Centrets faglige sammensætning er karakteriseret af repræsentation fra flere centrale discipliner i menneskemaskin-interaktions-forskningen: datalogi, sociologi/organisationsteori, arbejds- og perceptionspsykologi, og filosofi, men samtlige deltagere har desuden praktiseret udpræget tværfaglighed i deres virke. Indenfor vores brede fagområder repræsenterer vi discipliner, der kan arbejde sammen uden voldsomme indbyrdes paradigmatiske skismer. Således udgør centret en metodisk helhed af etnografisk baseret empiri, robust prototype-udvikling, eksperimentel detailanalyse og filosofisk fordybelse, samt en målmæssig overensstemmelse om proaktivt design af interaktionsformer i menneske-maskin-grænsefladen. Forslagsstillerne har i deres tidligere arbejde bidraget til international forskning på disse felter, blandt andet i følgende sammenhænge: - "Naturligere" interaktion: Tivoli, Xerox PARC, [15]; Skriblerier, RUC-datalogi, [12]; Gestik, RUC-datalogi, 1994 [19], Tivolito, Xerox PARC & RUCdatalogi, Mediaspace teknologi: LookingGlass, Interval, ; Casablanca, Interval, 1995; AROMA, RUC-datalogi, [10] - Etnografiske studier: MUST, RUC datalogi, [3, 4, 6, 18]; DESARTE, ESPRIT projekt, ; Casablanca, Interval, Design af datamatstøttet samarbejde: MUST, RUC datalogi, [4, 3, 5, 18]; DESARTE, ESPRIT projekt, ; Tivoli, Xerox PARC, [15]; Tivolito, Xerox PARC & RUC, Perception: perceptionsteori og eksperimentel perceptions-psykologi, se f.eks. [7, 9]; aldersrelaterede forandringer i perception [16] - Kognition: Struktur og handling [9]; formalisering og beskrivelsespsykologi [14] - Psykologisk modellering: AMODEUS 1 & 2, ESPRIT [1, 2] - Teknologi i livssituationer (ud over arbejde): QLIS, ESPRIT [17], Homeworks. Interval Forslagsstillerne har etablerede samarbejder med flere forskningsgrupper inden for Xerox PARC og Interval Research Corporation; i drøftelserne af aspekter af nærværende forslag har vi haft lovende kontakter med flere andre centrale kommercielle og akademiske forskningscentre. Flere af forslagsstillerne har omfattende og langvarig erfaring med udformning og gennemførelse af større forskningsprojekter med international deltagelse, bl.a. ESPRIT projekter. Det er oplagt at påtænke fremtidig financiel støtte fra ESPRIT, især når forskningsideerne bevæger sig over i avanceret udvikling. Hidtil har hovedvægten i den konstruktive mediaspace-forskning dog ligget udenfor det europæiske område, nemlig i nordamerikanske forskningscentre, hvor også flere af vores internationale samarbejdspartnere er fra. Liste over evt. uddybende materiale [A] Biografier over forslagsstillerne [B] Biografier over medlemmer af det internationale panel [C] Skitse til en fem-årig forskningsplan [1] Aboulafia, A. & E. Gould. Information Processing vs. Human cognition: A critical Review of Cognitive Approaches in IT and HCI. In Proceedings of the International Society for the Systems Sciences (ISSS), the 39th annual meeting, Amsterdam, 1995 [2] Buckingham Shum, S., A.H. Jørgensen, A. Aboulafia & N. Hammond. Communicating HCI Modelling to Practitioners. Conference Companion Proceedings of CHI'94: pp ACM: New York. [3] Bødker, K., and F. Kensing: Design in an Organizational Context - an Experiment, in Scandinavian Journal of Information Systems, Vol 6, no. 1, (April 1994), pp [4] Kensing F., J.Simonsen, and Keld Bødker: MUST - a Method for Participatory Design. To be published in proceedings from the Participatory Design Conference [5] Kensing, F. and A. Munk-Madsen: Participatory Design: Structure in the Toolbox, Communications of the ACM, No. 36, Vol. 4, 1993, pp

5 [6] Kensing, F. and T. Winograd: Operationalizing the Language/Action Approach to Design of Computer- Support for Cooperative Work, in R. K. Stamper et al. (Eds.): Collaborative Work, Social Communications and Information Systems, North-Holland, The Netherlands, 1991, pp [7] Mortensen, A.T. Perception og Sprog. Et Filosofisk Essay. Akademisk Forlag, Kbh [8] Mortensen, A.T. Sprogligt håndværk. Essays om beskrivelse og kognition. Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter, Samlinger nr. 1, 1992 [9] Mortensen, A.T. Vidensformidling med Billeder. I Billeder i Tale - Artikler fra billedforskningsmiljøet på RUC Papirer om faglig formidling nr 33/93, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, [10] Pedersen, E.R og T. Sokoler. AROMA: abstrakt repræsentation af tilstedeværelse i virtuelt samvær - en forskningsplan, Roskilde Universitetscenter, [11] Pedersen, E.R. & T. Sokoler. AROMA - abstract representation of presence for the purpose of mutual awareness. Datalogiske Skrifter, Roskilde Universitetscenter, [12] Pedersen, E.R. Fra Skribling til Fornemmelse af Nærvær. Afsluttende rapport til STVF om Skribleprojektets forløb og hovedresultater. Roskilde Universitetscenter, Danmark, Maj 1996 [13] Pedersen, E.R. Menneske-Maskin Interaktion - Proaktivt Dansk Design. Datalogiske Skrifter, Roskilde Universitetscenter, [14] Pedersen, E.R. Notation i datamatisk programudvikling: Studier af programmørers beskrivelse og teoribygning. Licentiatafhandling, Københavns Universitet, [15] Pedersen, E.R., K. McCall, T. Moran, F.G. Halasz. Tivoli: An Electronic Whiteboard for Informal Workgroup Meetings. In Proceedings of the InterCHI conference, ACM, [16] Pedersen, J.B. Synkroni og Redundans på TVskærmen. I Billeder i Tale - Artikler fra billedforskningsmiljøet på RUC. Papirer om faglig formidling nr 33/93, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, [17] Ryan, G. & A. Aboulafia. Software Scenario Support Tools for Quality of Life in the Information Society: ESPRIT Project 5374: QLIS. In H.-J. Bullinger (ed.). Proceedings of the 4th. International Conference on Human-Computer Interaction. Stuttgart, September Amsterdam: North-Holland, (pp ). [18] Simonsen, J. and F. Kensing: Using Ethnography in Contextual Design. Accepted for publication in Communication of the ACM, [19] Sokoler, T. Gestik i billeder - design af et videobaseret system til datamatisk genkendelse og fortolkning af gestik. Speciale i Datalogi, Roskilde Universitetscenter Tabel 1: estimerede årlige udgifter note enhedspris antal enhed budget Seniorforskere årsværk Juniorforskere årsværk Konsulenter, køb afsærlig ekspertise timer Udenlandske gæster besøgsuger Teknisk TAP, programmør årsværk Administrativ TAP årsværk Apparatur og programmel Rejser til besøg hos udenlandske samarbejdspartnere og konferencer rejser Udlandsophold for junior-forskere ophold Subtotal % overhead til værtsinstitution Total Specielle startomkostninger første år Arbejdsstationer til udviklingsopgaver Installationer til forsøgsopstillinger Subtotal % overhead til værtsinstitution Total Budget, første år Budget, hvert af de efterfølgende fire år Fordelt på flere end 3 individer; orlov, frikøb eller deltidsansættelser af især udenlandske forskere 2 PhD stipendier, kandidatstipendier, forskningsadjunkter. 3 Designere, tekniske eksperter, filmfolk, etc. 4 Gæster aflønnes enten efter overenskomst eller de får rejse og ophold betalt. 5 Her er indregnet mindre nyanskaffelser og udskiftning pga forældelse, nedslidning mm. Anvendt beregningstal: 20% af initial-omkostningen til apparatur

6 6 Der beregnes et halvt års udlandsophold pr. juniorforsker pr. 2,5 års periode 7 Inklusiv programmer, maskiner, perifere enheder, netværk, A/V udstyr.

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Statusrapport for 1999. Slutrapport

Statusrapport for 1999. Slutrapport Statusrapport for 1999 afslutningen af CIT-projekt #062 & Slutrapport regnskab for 1999 Projekt: Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser; CIT projekt #062 Deltagere: DR-Radio; H:S Informatik; WM-data

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Projekt: Deltagere: Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Danmarks Radio; Rigshospitalets Informatikafdeling; WM-data A/S; Pensionskassernes Administration A/S; Fischer & Lorenz; MUST-gruppen, Roskilde

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015

Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 Ansøgningsvejledning til ph.d.-opslag 2015 På Finansloven for 2015 er der afsat midler til et antal 3-årige ph.d.-stipendier med start 1. januar 2016. Stipendierne opslås inden for uddannelsesforskning

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere