Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen"

Transkript

1 Forslag til Grundforskningsfonden Center for innovativt design af menneske-maskinegrænsefladen Vi foreslår etableringen af et forskningscenter for menneske-maskinegrænsefladen på Roskilde Universitetscenter. Centret skal satse på innovativt design, hvor man er med til at forme teknologiudviklingen. Vi mener, at man bør starte med en fokuseret indsats på få, men lovende aspekter af det brede område. Centret skal derfor indledningsvist fokusere på design og prototypeudvikling af teknologi til støtte for menneskers indbyrdes samvær og samarbejde. Inden for design lægges vægt på både æstetiske og nyttemæssige kvaliteter. Forslagsstillerne er alle fra det nye Institut for Datalogi, Kommunikation og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter: - Elin Rønby Pedersen, lic.scient., lektor i datalogi med speciale i proaktiv menneske-maskin interaktion - Arne Thing Mortensen, dr.phil., professor i filosofi med speciale i perception og ekspression - Finn Kensing, cand.scient., docent i datalogi med speciale i design af datamatstøttet samarbejde - Jørgen Bruun Pedersen, cand.psych., lektor med speciale i geronto-psykologi - Jan Krag Jacobsen, civ.ing., lektor, præsident for Det Gastronomiske Akademi; specialist i radiomontage og lyd/billed-mediernes dramaturgi - Jesper Simonsen, PhD, adjunkt i datalogi med speciale i design af datamatstøttet samarbejde - Annette Aboulafia, PhD, adjunkt med speciale i arbejdspsykologiske aspekter af menneskemaskinegrænsefladen - Tomas Sokoler, cand.scient., forskningsassistent med speciale i proaktiv menneske-maskin interaktion På forslagsstillernes vegne, Kontakt-adresse: Elin Rønby Pedersen, Datalogi, hus 20.2, Roskilde Universitetscenter, Postbox 260, 4000 Roskilde -- tlf , lokal 2561; fax Motivation Mellem-menneskelig kommunikation er et af datateknologiens nyere anvendelsesområder; video- og audioforbindelse mellem datamaskiner gør det muligt for folk at "være sammen" i en eller anden forstand, selv om de egentlig er placeret i geografiske adskilte lokaliteter: man kan se og høre hvad der foregår i de fjerne lokaliteter; man kan arbejde på samme skrive- eller tegne-overflade. Når forbindelsen er (stort set) kontinuert, taler vi om "media spaces", fordi de elektronisk forbundne lokaliteter på en måde udgør ét nyt og større rum. Media spaces mellem organisationers distribuerede afdelinger er blevet taget i brug i stigende grad gennem det sidste årti, og vi har efterhånden lært meget om betydningen af en eksplicit teknologisk støtte, ikke kun i det direkte samarbejde, men også i det mere diffuse sociale liv, der både er en vigtig kilde til menneskers livskvalitet og en afgørende betingelse for arbejdets uhindrede forløb. Specielt har man erfaret, at det ikke kun er den direkte kommunikation, der har betydning, men også den løbende vedligeholdelse af en fornemmelse af situationen i de lokaliteter, man virtuelt er en del af. For en kort beskrivelse af state-of-the-art inden for media space teknologi og designs med særlig vægt på baggrundskommunikation og formidling af fornemmelse af "presence" (dvs. andres tilstedeværelse og aktivitet) henvises til[10]. Der er tale om et meget ungt forskningsfelt med store potentialer for både frugtbar tværvidenskabelig forskning og praktisk design af virkelig banebrydende teknologi, der både kan være til fornøjelse og decideret nytte for brugerne (se også afsnittet om forventede resultater). Mere og mere teknologi er på vej ind i hjemmene, og det er oplagt at mange af de sociale mekanismer vi kender fra arbejdslivet også introduceres i hjemme- og fritidssfæren. Det er derfor emnemæssigt naturligt at se på menneskers sociale praksis i almindelighed, dvs. både inden for arbejdslivet og i det meget vide rum omkring menneskets fritid og hjemmeliv. Samtidig er det teknologisk oplagt at starte en eksperimenterende og konstruktiv udforskning af "hjemmenes teknologi", før vi overskylles af tankeløst udviklede produkter. Vi ønsker derfor at inddrage både arbejds- og hjemmesituationer i vores design. Det er begrundet i to forhold. For det første er selve grænsen mellem arbejdsliv og hjemmeliv flydende og tenderer måske at blive ophævet i fremtiden. Mange mennesker arbejder i dag hjemmefra -- i visse organisationer i USA er det ligefrem et krav, at medarbejderne har mindst en ugentlig hjemmearbejdsdag -- og mange mennesker tilbringer en stor del af deres tid på rejser, hvorfra de skal holde kontakt med både arbejds- og hjemmesfæren; vores krav til arbejdsmiljøet -- i hvertfald i Vesteuropa -- har mange dimensioner, der minder om tilsvarende krav til hjemmemiljøet, f.eks. balancen mellem at være tilgængelig og paa samme tid have fred til at gøre det man har sat sig for. For det andet er teknologisk udrustning i hjemmesfæren et af de nyeste markedsfoki (sammen med målrettet teknologi til "edb-mæssigt underpriviligerede" grupper som for eksempel ældre medborgere og piger i skolealderen); i kølvandet må uvægerligt komme helt nye krav til systemernes grænseflader og de interaktionsformer vi benytter: folk vil ikke sætte en PC på sofabordet; tværtimod bliver grænsefladerne distribueret ud i rummene og ind i de dagligdags ting vi allerede kender, men som snart vil få datamatiske kraft indlejret. Dansk forskning i menneske-maskin grænseflader har ikke hidtil været kendetegnet ved pro-aktivitet i forhold til teknologi-udviklingen; vi har i højere grad markeret os med evaluering og med modellering, mens amerikanerne og japanerne har fået lov til at sætte de tekniske betingelser gennem produktion af programmer og komponenter; for en uddybning se [13]. Vi mener der er god grund til at tro, at "dansk design" faktisk kan markere sig og opnå international gennemslagskraft, når man forener vores veludviklede forståelse og respekt for menneskets kunnen og integritet med en højtkvalificeret ekspertise i at skabe noget helt nyt.

2 A. Faglig beskrivelse Centret vil fokusere på teknologisk innovation i menneskers indbyrdes samvær og samarbejde, specielt i menneskers fornemmelse af andres tilstedeværelse og aktivitet i sociale rum, der virtuelt udvides ved hjælp af elektroniske medier. Inden for dette meget brede område vælger vi i første omgang at koncentrere os om a. forbindelse og kommunikation via elektroniske medier -- herunder mediaspaces; aktive tavler til synkron og asynkron kommunikation; kontinuerte, brudfri overgange mellem medier; abstraktion og syntese af medierne, b. kontrol af de elektroniske medier ved naturlig interaktion. -- herunder interaktion via gestik (især håndbevægelser) og let medieret gestik (f.eks. med pen og/eller berøring); interaktion via aktive objekter, dvs. gennem en instrumentalisering af dagligdags objekter. 1. FORSKNINGSPLAN Centret er stærkt projektorienteret, og 1-2 kerne-projekter vil til enhver tid danne praktisk baggrund og fælles referenceramme for al anden aktivitet. Vi venter, at vi på den måde sikrer størst mulig interaktion mellem de forskellige faglige indfaldsvinkler og bedst mulig forankring i virkelige problemstillinger. 1.1 KERNE-PROJEKTER AROMA-projektet AROMA-projektet er centrets første kerneprojekt. AROMA står for "abstract representation of presence for the purpose of mutual awareness" og findes udførligere beskrevet i [10, 11]. Projektet handler i korte træk om, hvordan man tilvejebringer en fornemmelse af omfanget og karakteren af den aktivitet, der udfolder sig i udvalgte lokaliteter, som man ikke er fysisk tilstede i. Projektet er inspireret af den form for situationsfornemmelse, som vi umærkeligt vedligeholder vedr. fysisk nærtliggende lokaliteter: vi ser hvem der passerer forbi vores bord selvom vi egentlig er fuldt optaget af vores samtale; vi hører forskellige lyde fra trappeopgangen og nabo lejligheden og danner umærkeligt et billede af situationen - alt sammen ved brug af en slags perifer opmærksomhed. Vi vil nu undersøge om en lignende perifer opmærksomhed kan vedligeholdes, når vi IKKE er fysisk nære, men dog forbundet via en elektronisk mediering - og vel at mærke uden at kræve at nogen skal gøre noget særligt for at "fodre" systemet. For at nå frem til et vellykket system skal forskellige modstridende krav afbalanceres. For det første er det vigtigt for personen, der "bruger" perifer opmærksomhed, at de perifere handlinger forbliver i den perifere opmærksomhed, sålænge de ikke kræver personens direkte indgriben; hvis hændelser, der burde forblive perifere, trænger sig i forgrunden, er der noget galt. For det andet er det vigtigt, at den, der "er genstand for" perifer opmærksomhed, ikke føler sig udleveret. Der skal altså balanceres mellem for meget og for lidt i mindst to forskellige dimensioner. Kravet om "ikke for meget" har ført os til at overveje abstrakte repræsentationer: dels abstraheres mange personlige detaljer væk, dels er det sandsynligt at selve abstraktheden er mindre opmærksomhedskrævende. AROMA-projektet vil først og fremmest undersøge tolkningsmulighederne inden for et spektrum af abstrakte repræsentationer, spændende fra let degraderede originalsignaler (f.eks. "thresholding" og kant-finding af videobilleder) til mere og mere abstrakte repræsentationer af de originale data. Projektet er en fortsættelse af et forskningsinitiativ som to af forslagsstillerne initierede under et ophold ved Interval Research Corp. i Californien i 1995, og det har med sin nuværende udformning (og titel) været i gang siden februar En første prototype blev udviklet i foråret med henblik på at belyse de tekniske rammer. På det seneste har projektets idé været præsenteret uformelt for kolleger i flere fremtrædende forskningsmiljøer, bl.a. Apple Research Laboratories og Xerox PARC; kommentarer og kritik er blevet indarbejdet i de fremtidige planer, og vi har modtaget invitationer til samarbejde fra ovennævnte kommercielle forskningscentre samt fra Univ. of Calgary. DASAVIR-projektet DASAVIR-projektet er centrets andet initielle kerneprojekt. DASAVIR står for "datamatstøttet samarbejde i virtuelle rum. Projektet har til formål at udforske betingelserne for datamatstøttet samarbejde konstruktivt, dvs. gennem udvikling af robuste prototyper og observation af brugen af disse prototyper over længere tid. DASAVIR vil tage udgangspunkt i kommercielt tilgængelig mediaspace-platforme (f.eks. Xerox PARCs Jupiter/Netspaces eller Apples QuickTime Conferencing) og delte arbejdsflader (f.eks. Xerox PARCs Tivoli og RUCs Tivolito), suppleret med komponenter fra AROMAprojektet efterhånden som de bliver robuste nok til realistisk afprøvning. DASAVIR-projektets adskiller sig i sin tilgangsvinkel fra gængs strategi på mindst to måder. For det første vil vi skabe en reel og samtidig interaktion mellem designer, programmører og brugere gennem hurtige iterationer af (re- )design, implementering og observeret brug; dette er muliggjort af, at vi har adgang både til kildeteksterne for adskillige af systemets vitale komponenter og til høj-niveau programbiblioteker for net-transporterede medie-data - vi er altså reelt i stand til at bygge og modificere funktionelle prototyper på kort tid. For det andet vil vi lægge lige så stor vægt på de æstetiske kvaliteter i designet, som vi normalt lægger på funktionaliteten. I ESPRIT-projektet DESARTE deltager en af forslagsstillerne i øjeblikket i afsøgningen af "computer support for the integration of aesthetic production in the design of artefacts and spaces." De grundlæggende ideer og resultater herfra tænkes videreført i DASAVIR. Som case er valgt et samarbejde mellem IT designere, programmører og brugere, der arbejder i forskellige organisationer (eller dele af samme organisation), og på (delvist) forskellige teknologiske platforme. Der etableres en forsøgsopstilling i de tre organisationer, der repræsenterer projektets problemstilling (IT designerne, programmørerne og brugerne). Gennem etnografiske studier og robust prototyping vurderes fordele og ulemper ved udvalgte teknologier: media space, delte "arbejdsborde" og aktive dokumenter, ligesom der eksperimenteres med forskellige kombinationer af synkron hhv. asynkron kommunikation mellem de deltagende parter. 1.2 SUPPLERENDE PROJEKT IDEER Selvstændige forskningsprojekter af forskellig størrelse og faglig(e) forankring(er) vil naturligt udspringe af kerneprojekterne. Det gælder eksempelvis flg. liste af

3 projektideer (listen er et af resultaterne af det forberedende arbejde med AROMA): Situationsdrevet design - Etnografisk undersøgelse af folks samværsmønstre og - behov. En kortlægning af folks praksis mht. at kontakte venner, bekendte og familje sammenholdt med deres udtalte behov, formodes at kunne give et indblik i designrummet for AROMA-teknologi til privatsfæren. - Indsamling af tværfaglig praksis ang. abstrakt/syntetisk repræsentation af menneskelig aktivitet. Specielt filmindustrien og radiofonien ligger inde med betydelig praktisk indsigt og teorier om konstruerede virkemidler. Teknologidrevet design ("technology push") - Instrumentalisering af omgivelserne, f.eks. som synlige og/eller mærkbare bevægelser, temperaturændringer osv. - Integration af telefoni og teknologi, der befordrer baggrundsopmærksomhed; specielt vigtigt, da AROMAteknologi ikke formodes at stå alene: det vil supplere andre samværs- eller samarbejdsmåder. - Asynkron kommunikation til supplering af synkron kommunikation; eksempelvis vil en kombination af virtuelle opslagstavler (eller PostIt-sedler) og AROMAteknologi kunne være en interessant nyskabelse og erstatning for telefonsvareren. Psykologiske og sociologiske teorier og teoriudvikling - Modeller for tilnærmelse og tilbagetrækning i sociale situationer - specielt modeller, der også belyser elektronisk medieret kommunikation. - Menneskets perifere opmærksomhed: hvilke hændelsestyper bevirker hvilke perceptions-reaktioner; karakteristik af niveauer af opmærksomhed, f.eks. skelnen mellem opmærksomhedsfangende og abstraherbare hændelsesforløb. - Udforskning af kontinuitet i vekslen mellem implicit situationsbevidsthed og direkte interaktion. Hvad foregår der, når en hændelse glider fra vores perifere opmærksomhed over i fuld opmærksomhed? Dette dynamiske forløb er også af stor betydning i sikkerhedssystemer. Teknisk udforskning af alternative implementeringsideer - Avatar-repræsentation: opkobling af realitids-data til udvalgte dynamiske elementer i såkaldte avatars. - "Silhuettering": design af signal degradering med henblik på at fremtrække få, særligt betydningsfulde karakteristika. 1.3 PHD UDDANNELSE AROMA-projektet peger på oplagte PhD projekter jf. listen af supplerende projekter ovenfor. Vi håber, at centret med tiden kan blive et teoretisk og praktisk samlingspunkt for både kommende, nuværende og færdige forsker-studerende, ligesom en eksisterende vitalitet ville kunne gøre stedet fristende for studerende fra vores danske og udenlandske samarbejdspartneres institutioner. Ansøgerne er bekendt med et større antal højt kvalificerede og interesserede kandidater til PhD-stipendier og kandidatstipendier; begrænsningen ligger udelukkende på vejledningsressourcer, idet vi går ud fra, at hvert seniorforsker-årsværk højst kan legitimere to samtidige PhDforløb inden for centret FORSKNINGSMETODER Forslagsstillerne har i deres hidtidige virke arbejdet med metoder, der har mange fælles træk, til trods for en betydelig bredde i vores udgangsdiscipliner. I det foreslåede center vil vi adressere de metodiske spørgsmål direkte. Et vilkårligt projekt under centret vil typisk rumme 3-4 af nedenstående metodiske facetter. - Robust prototyping af nye teknologier - Etnografiske studier til informering af design - Sociologisk/psykologisk teoridannelse gennem eksperimenter og observationer - Æstetisk design af teknologierne - Filosofisk grundlagsarbejde 2. FORVENTEDE RESULTATER Målet for centrets virksomhed er at udforske og konstruktivt forbedre menneskers muligheder for indbyrdes samvær og samarbejde. Målet nås gennem grundlæggende udforskning af teknologi, der tager vores "livsmæssige helhed" ind i billedet og arrangeres i et parallelt forløb af (1) analyser af menneskers sociale adfærd og behov for kontakt, og (2) design og konstruktion af teknologiske komponenter og systemer, der afspejler indsigt i menneskers sociale praksis, og (3) reflektioner over komponenter og systemer i brug. Aspekter af AROMA-teknologien kan tænkes at indgå i mange forskellige anvendelsesområder, både i sociale tiltag som hjælp til at ældre kan forblive længere i egen bolig uden at skulle "købe" tryghed gennem at give afkald på privatliv, og som kommercielle anvendelser i "fremtidens telefoni", i sikkerhedsudstyr og i fremtidige media spaces. Erfaringerne fra DASAVIR forventes at kunne overføres til andre typer af samarbejde, hvor deltagerne er fysisk adskilte, og hvor de har behov for varierende grader af medieret kommunikation for at kunne udføre arbejdet effektivt og kvalitativt tilfredsstillende. Centret stiler ikke (i første omgang) mod at skabe færdige produkter, men koncenterer sig i stedet om at skabe en forståelse af sociale og psykologiske mønstre, og potentialer og afledede krav til elektronisk mediering. Dog er det intentionen, at de robuste prototyper senere skal kunne afprøves i andre sammenhænge. B. Organisation Centeret vil have en fast kerne af 3-4 forskere og 4-6 PhDstuderende, samt en gruppe af forskere og specialister med løsere tilknytning til centret, herunder udenlandske gæster på kortere betalte ophold eller "sabbaticals". Meget speciel ekspertise vil blive inddraget på konsulentbasis. 1. INTERNATIONALE GÆSTER OG REVIEWERS En central aktivitet i centret vil være interaktion med medlemmer fra de relevante internationale forskningsmiljøer. Vi planlægger et løbende besøgs- og seminarprogram med gennemsnitligt en uges gæstebesøg pr. måned. En række fremtrædende forskere har givet tilsagn om at bidrage til dette initiativ - i første omgang gennem kortere besøg med henblik på at inspirere forskningen og give konstruktiv kritik af indvundne resultater. Det drejer sig om: - Lucy Suchman, PhD i antropologi, Xerox PARC - Saul Greenberg, datalog, University of Calgary, Canada - Ewan Clayton, kaligraf, London Open University - John Hughes, PhD i sociologi og etnometodologi, Lancaster University, England

4 - Thomas Moran, PhD i kognitiv psykologi, Xerox PARC - Paul Dourish, PhD i datalogi, Apple Research Laboratories - Michael Naimark, PhD i medieteknologi, filmkunstner og -forsker, Interval Research Corporation 2. KONTAKT TIL DANSKE KOLLEGER OG AFTAGER-MILJØER Forslagsstillerne har gode og stabile kontakter til kolleger ved DIKU, DTU, og HHK, samt til anden dansk forskning og udvikling indenfor brugergrænseflader og interaktionsteknikker, og en implementering af dette forslag vil kunne styrke samarbejdet i hovedstadsregionen. Specielt vil vi gerne nævne DIKU som en potentiel fremtidig samarbejdspartner; imidlertid må man afvente afgørelsen af en vigtig stillingsbesættelse på DIKU, før de konkrete muligheder kan vurderes. Forbindelsen til dansk industri og andre danske udviklingsmiljøer ønsker vi også at holde ved lige, og vi planlægger specielt at udsende et kvartalsvis nyhedsbrev om centrets aktivitet og resultater, og afholde seminarer med stor vægt lagt på anskueliggørelse af forskningen: plancher, kørende prototyper og video-fremvisninger. Der er således tale om en betydelig berøringflade til ikkeakademiske aktiviteter, sammenlignet med traditionel (grund-) forskning. Visibilitet er ressourcekrævende, men -- som vi har erfaret -- også betydningsfuld for den løbende inspiration og afpasning af forsknings linjerne til det omgivende samfund. Den høje visibilitet vil betyde et pres i retning af kortere iterationer og dermed flere/bedre muligheder for ekstern evaluering på forskellige (typisk ikke-akademiske) kvalitetsaspekter. 3. DAGLIG LEDELSE Som leder af HCI-centret foreslås Elin Rønby Pedersen. Hun har i flere år deltaget i forskningsprojekter i førende internationale, kommercielle forskningscentre og har ydermere omfattende erfaring i forskningsadministrativt arbejde (indledende projektdefinition, konsortie-dannelse, ressource-tilpasset projektplanlægning og idé-mæssig styring af forskningsprojekter). 4. ØKONOMISK OVERSLAG Vi ansøger om et årligt budget godt og vel fem millioner samt et særligt bidrag til etablering på yderligere lidt over en millon, baseret på estimaterne i tabel 1. Forslagsstillernes baggrund Centrets faglige sammensætning er karakteriseret af repræsentation fra flere centrale discipliner i menneskemaskin-interaktions-forskningen: datalogi, sociologi/organisationsteori, arbejds- og perceptionspsykologi, og filosofi, men samtlige deltagere har desuden praktiseret udpræget tværfaglighed i deres virke. Indenfor vores brede fagområder repræsenterer vi discipliner, der kan arbejde sammen uden voldsomme indbyrdes paradigmatiske skismer. Således udgør centret en metodisk helhed af etnografisk baseret empiri, robust prototype-udvikling, eksperimentel detailanalyse og filosofisk fordybelse, samt en målmæssig overensstemmelse om proaktivt design af interaktionsformer i menneske-maskin-grænsefladen. Forslagsstillerne har i deres tidligere arbejde bidraget til international forskning på disse felter, blandt andet i følgende sammenhænge: - "Naturligere" interaktion: Tivoli, Xerox PARC, [15]; Skriblerier, RUC-datalogi, [12]; Gestik, RUC-datalogi, 1994 [19], Tivolito, Xerox PARC & RUCdatalogi, Mediaspace teknologi: LookingGlass, Interval, ; Casablanca, Interval, 1995; AROMA, RUC-datalogi, [10] - Etnografiske studier: MUST, RUC datalogi, [3, 4, 6, 18]; DESARTE, ESPRIT projekt, ; Casablanca, Interval, Design af datamatstøttet samarbejde: MUST, RUC datalogi, [4, 3, 5, 18]; DESARTE, ESPRIT projekt, ; Tivoli, Xerox PARC, [15]; Tivolito, Xerox PARC & RUC, Perception: perceptionsteori og eksperimentel perceptions-psykologi, se f.eks. [7, 9]; aldersrelaterede forandringer i perception [16] - Kognition: Struktur og handling [9]; formalisering og beskrivelsespsykologi [14] - Psykologisk modellering: AMODEUS 1 & 2, ESPRIT [1, 2] - Teknologi i livssituationer (ud over arbejde): QLIS, ESPRIT [17], Homeworks. Interval Forslagsstillerne har etablerede samarbejder med flere forskningsgrupper inden for Xerox PARC og Interval Research Corporation; i drøftelserne af aspekter af nærværende forslag har vi haft lovende kontakter med flere andre centrale kommercielle og akademiske forskningscentre. Flere af forslagsstillerne har omfattende og langvarig erfaring med udformning og gennemførelse af større forskningsprojekter med international deltagelse, bl.a. ESPRIT projekter. Det er oplagt at påtænke fremtidig financiel støtte fra ESPRIT, især når forskningsideerne bevæger sig over i avanceret udvikling. Hidtil har hovedvægten i den konstruktive mediaspace-forskning dog ligget udenfor det europæiske område, nemlig i nordamerikanske forskningscentre, hvor også flere af vores internationale samarbejdspartnere er fra. Liste over evt. uddybende materiale [A] Biografier over forslagsstillerne [B] Biografier over medlemmer af det internationale panel [C] Skitse til en fem-årig forskningsplan [1] Aboulafia, A. & E. Gould. Information Processing vs. Human cognition: A critical Review of Cognitive Approaches in IT and HCI. In Proceedings of the International Society for the Systems Sciences (ISSS), the 39th annual meeting, Amsterdam, 1995 [2] Buckingham Shum, S., A.H. Jørgensen, A. Aboulafia & N. Hammond. Communicating HCI Modelling to Practitioners. Conference Companion Proceedings of CHI'94: pp ACM: New York. [3] Bødker, K., and F. Kensing: Design in an Organizational Context - an Experiment, in Scandinavian Journal of Information Systems, Vol 6, no. 1, (April 1994), pp [4] Kensing F., J.Simonsen, and Keld Bødker: MUST - a Method for Participatory Design. To be published in proceedings from the Participatory Design Conference [5] Kensing, F. and A. Munk-Madsen: Participatory Design: Structure in the Toolbox, Communications of the ACM, No. 36, Vol. 4, 1993, pp

5 [6] Kensing, F. and T. Winograd: Operationalizing the Language/Action Approach to Design of Computer- Support for Cooperative Work, in R. K. Stamper et al. (Eds.): Collaborative Work, Social Communications and Information Systems, North-Holland, The Netherlands, 1991, pp [7] Mortensen, A.T. Perception og Sprog. Et Filosofisk Essay. Akademisk Forlag, Kbh [8] Mortensen, A.T. Sprogligt håndværk. Essays om beskrivelse og kognition. Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitetscenter, Samlinger nr. 1, 1992 [9] Mortensen, A.T. Vidensformidling med Billeder. I Billeder i Tale - Artikler fra billedforskningsmiljøet på RUC Papirer om faglig formidling nr 33/93, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, [10] Pedersen, E.R og T. Sokoler. AROMA: abstrakt repræsentation af tilstedeværelse i virtuelt samvær - en forskningsplan, Roskilde Universitetscenter, [11] Pedersen, E.R. & T. Sokoler. AROMA - abstract representation of presence for the purpose of mutual awareness. Datalogiske Skrifter, Roskilde Universitetscenter, [12] Pedersen, E.R. Fra Skribling til Fornemmelse af Nærvær. Afsluttende rapport til STVF om Skribleprojektets forløb og hovedresultater. Roskilde Universitetscenter, Danmark, Maj 1996 [13] Pedersen, E.R. Menneske-Maskin Interaktion - Proaktivt Dansk Design. Datalogiske Skrifter, Roskilde Universitetscenter, [14] Pedersen, E.R. Notation i datamatisk programudvikling: Studier af programmørers beskrivelse og teoribygning. Licentiatafhandling, Københavns Universitet, [15] Pedersen, E.R., K. McCall, T. Moran, F.G. Halasz. Tivoli: An Electronic Whiteboard for Informal Workgroup Meetings. In Proceedings of the InterCHI conference, ACM, [16] Pedersen, J.B. Synkroni og Redundans på TVskærmen. I Billeder i Tale - Artikler fra billedforskningsmiljøet på RUC. Papirer om faglig formidling nr 33/93, Kommunikation, Roskilde Universitetscenter, [17] Ryan, G. & A. Aboulafia. Software Scenario Support Tools for Quality of Life in the Information Society: ESPRIT Project 5374: QLIS. In H.-J. Bullinger (ed.). Proceedings of the 4th. International Conference on Human-Computer Interaction. Stuttgart, September Amsterdam: North-Holland, (pp ). [18] Simonsen, J. and F. Kensing: Using Ethnography in Contextual Design. Accepted for publication in Communication of the ACM, [19] Sokoler, T. Gestik i billeder - design af et videobaseret system til datamatisk genkendelse og fortolkning af gestik. Speciale i Datalogi, Roskilde Universitetscenter Tabel 1: estimerede årlige udgifter note enhedspris antal enhed budget Seniorforskere årsværk Juniorforskere årsværk Konsulenter, køb afsærlig ekspertise timer Udenlandske gæster besøgsuger Teknisk TAP, programmør årsværk Administrativ TAP årsværk Apparatur og programmel Rejser til besøg hos udenlandske samarbejdspartnere og konferencer rejser Udlandsophold for junior-forskere ophold Subtotal % overhead til værtsinstitution Total Specielle startomkostninger første år Arbejdsstationer til udviklingsopgaver Installationer til forsøgsopstillinger Subtotal % overhead til værtsinstitution Total Budget, første år Budget, hvert af de efterfølgende fire år Fordelt på flere end 3 individer; orlov, frikøb eller deltidsansættelser af især udenlandske forskere 2 PhD stipendier, kandidatstipendier, forskningsadjunkter. 3 Designere, tekniske eksperter, filmfolk, etc. 4 Gæster aflønnes enten efter overenskomst eller de får rejse og ophold betalt. 5 Her er indregnet mindre nyanskaffelser og udskiftning pga forældelse, nedslidning mm. Anvendt beregningstal: 20% af initial-omkostningen til apparatur

6 6 Der beregnes et halvt års udlandsophold pr. juniorforsker pr. 2,5 års periode 7 Inklusiv programmer, maskiner, perifere enheder, netværk, A/V udstyr.

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Projekt: Deltagere: Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Danmarks Radio; Rigshospitalets Informatikafdeling; WM-data A/S; Pensionskassernes Administration A/S; Fischer & Lorenz; MUST-gruppen, Roskilde

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Vision- og strategi for praksisorienteret designvidenskab på RUC

Vision- og strategi for praksisorienteret designvidenskab på RUC Vision- og strategi for praksisorienteret designvidenskab på RUC Jesper Simonsen, RUC/, 22. august 2008 Vision- og strategi for praksisorienteret designvidenskab på RUC Med RUC s nyetablerede institutstruktur

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE

INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE Menneske og maskine: INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Overskrifter Ny teknologi og intuitive betjeningspaneler Kommunikation

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet.

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet gennemgår kraftige forandringer i disse år. Flere og flere arbejdsopgaver består i at

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Forelæsning den 31. marts 2003

Forelæsning den 31. marts 2003 Forelæsning den 31. marts 2003 1. Spørgsmål & Svar: (a) Aflevering af Delopgave 1 for Det Gennemgående Udviklingsprojekt udskydes én uge til 14.04.03; (b) Ingen forelæsning den 07.04.03 (c) De to konsoliderede

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dansk museumsforskning: status og tendenser

Dansk museumsforskning: status og tendenser RIKKE VILLADSEN OG KIRSTEN DROTNER Dansk museumsforskning: status og tendenser INDHOLD Resumé side 2 Baggrund og fokus side 2 Datagrundlag side 3 Hvem er museumsforskerne side 3 Forskningsprojekternes

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser

Forandring. Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Teaser Forandring Fire nøgleroller der skal besættes for at få forandring til at ske. Slide nr. 1 Teaser Jeg præsenterer en ny model til styring af organisatorisk forandring med fokus på interessent-nøgleroller

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Objektorienteret Analyse & Design

Objektorienteret Analyse & Design Objektorienteret Analyse & Design Lars Mathiassen, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen og Jan Stage ISBN: 87-7751-153-0 Udgave: 3. udgave Udgivelsesår: 2001 Antal sider: 452 Pris: Kr. 410,00 På de

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder

Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder Ansøgning: Modelprojekt for indførelse af IKT på bosteder 1. Projektet titel og indhold: Kommunikationsteknologier til understøttelse af kommunikative og kognitive færdigheder hos voksne udviklingshæmmede

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LYSnET møde Designskolen Kolding

LYSnET møde Designskolen Kolding LYSnET møde Designskolen Kolding Helle Rude Trolle & Vibeke Riisberg - D. 23.2 2012 Billeder fra denne præsentation må ikke benyttes uden tilladelse alt materiale er copy right kontakt hrt@dskd.dk & vri@dskd.dk

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere