Indledning... 2 Problemformulering: Læsevejledning Del 1: Det moderne samfund... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning... 2 Problemformulering:... 2. Læsevejledning... 3. Del 1: Det moderne samfund... 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering:... 2 Læsevejledning... 3 Del 1: Det moderne samfund... 3 Det moderne samfund... 3 Overgangen til velfærdsstaten... 4 Overgangen mod konkurrencestaten og neoliberalisme... 5 Neoliberalisme... 6 Udviklingen i dansk politik... 7 Menneskesyn... 8 De unge i det moderne samfund... 9 Vindere og taberne af individualiseringen Folkeskolen i det moderne samfund Ændringer i folkeskolens formålsparagraf 1975, 1993 og Fra institution til organisation Del 2: Demokrati og fællesskab Demokratiopfattelser Demokrati i skolen - udvikling fra 1975 til Magtudredningen: Demokrati i det moderne samfund Magtudredningen: Demokrati i folkeskolen Fællesskabet i det moderne samfund Del 3: Hvad vil og kan jeg som lærer? Demokratisk dannelse Det moderne samfunds vilkår Rammebetingelser Empiri fra praktik på 4.år, del 2: Afslutning Litteraturliste: Side 1 af 32

2 Indledning Dennis, vi strejker! I starten af min praktik på 4.år offentliggjorde regeringen deres bud på en skolereform. Eleverne i 8.b var rasende, de havde fået nok. Tanken om at skulle bruge det meste af deres dag i skolen, og dermed gå glip af selvvalgte aktiviteter i deres fritid, dannede grobund for ideen om at strejke. Jeg har en hensigt med min undervisning. Der er noget, jeg som lærer gerne vil. Jeg vil, at eleverne er medbestemmende i forhold til min undervisning, jeg vil, at eleverne oplever en glæde ved at gå i skole, og jeg vil at eleverne i sidste ende bliver uddannet til at blive en del af fællesskabet i samfundet. Men som episoden med de strejkende elever lægger op til, så bliver jeg også nødt til at undersøge, om det kan lade sig gøre. Undervisningen foregår altid i en bestemt kultur(korsgaard, 1999). Skolereformens grundtanke om, at lærere skal bruge mere af deres arbejdstid på at undervise, fik løndirektør i Kommunernes Landsforening Sine Sunesen til i april 2013 at udtale: Alle andre steder i den offentlige sektor moderniserer, effektiviserer og omstiller man (Borg, 2013). Og senere: Finansministeriet foretog sammen en kortlægning af både de overenskomstmæssige og lovgivningsmæssige barrierer for at kunne effektivisere og kvalitetsudvikle folkeskolen og gymnasieskolen (ibid). På denne måde spiller samfundets udfordringer og forhold også ind på de rammebetingelser, jeg som kommende lærer står over for, når jeg skal til at planlægge og udføre min undervisning. Samtidig påvirker samfundets udfordringer og forhold også elevernes verden. Derfor mener jeg, at det vil være interessant, at se på hvilke forhold eleverne vokser op under, og hvordan disse forhold vil påvirke min dannelseshensigt. I bogen Ungdomsliv skildres dette under overskriften: Jagten på de unge (Illeris, 2009, s. 283). Deri betones, at det ikke blot er skolen som institution, der har oplevet et pres, men at eleverne også møder dette pres. Man skal forholde sig til samfundets præmisser og til rammerne på den enkelte skole. Derfor vil jeg i min opgave både undersøge og analysere det moderne samfund, samt hvilket fællesskab eleverne skal ud(dannes) til. Problemformulering: På baggrund af en beskrivelse og analyse af det moderne samfund, hvordan kan jeg som lærer støtte udvikling af demokratisk dannelse i folkeskolens ældste klasser? Side 2 af 32

3 Læsevejledning Opgaven er bygget op i tre dele. I den første del af opgaven beskriver og analyserer jeg det moderne samfund. I forlængelse af mine overvejelser i indledningen, har jeg i første del valgt at fokusere på overgangen til det moderne samfund og på den politik som sætter rammerne for folkeskolen og som påvirker de forhold de unge vokser op under. I opgavens anden del beskriver og analysere jeg udviklingen i opfattelsen af demokrati og fællesskab i samfundet og i folkeskolen. I tredje del fremlægger jeg, hvad jeg vil som lærer og efterfølgende diskuterer om dette kan lade sig gøre i forhold til de betingelser beskrivelsen og analysen i første og anden del af opgaven stiller mig overfor. Del 1: Det moderne samfund Det moderne samfund Det moderne samfund kan ifølge Ove Korsgaard(OK) og Ove K. Pedersen(OKP) beskrives som en konkurrencestat (Pedersen, 2011; Korsgaard, Kundskabskapløbet, 1999). Globaliseringen har været den afgørende faktor, for den måde samfundet har ændret sig på (Pedersen, 2011). Samtidig har globaliseringen været med til at bestemme de rammer og forudsætninger, som det moderne samfund har og vil udvikle sig efter. Ifølge OKP tog globaliseringen fart i starten af 1990 erne bl.a. på baggrund af den teknologiske udvikling og de internationale politiske forandringer(ibid). Her gjorde bl.a. murens fald, Sovjetunionens sammenbrud, den kinesiske åbning af økonomien og etableringen af det indre marked i EF global samhandel lettere og mere rentabel(ibid). Dansk politik og dansk økonomi skulle i højere grad end tidligere forstås og analyseres i forhold til den internationale økonomi(ibid). Dette betød også, at det danske samfund skulle til at konkurrere med resten af verden om investorer, vækst og arbejdspladser. Da de ufaglærte job i stigende grad forsvandt til lande med lavere lønomkostninger, blev præmissen i det moderne samfund hurtigt at uddannelse var vejen til konkurrenceevne(ibid). Globaliseringens indtog, og overgangen til konkurrencestater, skabte en forandring i måden man opfattede national økonomi og politik på, og en forandring i holdningen til hvordan statens institutioner og individer skulle organiseres og (ud)dannes(ibid). Netop de fire områder (økonomi, politik, institutioner(her folkeskolen) og individet(her de unge) vil jeg i det følgende beskrive og analysere: Side 3 af 32

4 Overgangen til velfærdsstaten OK henviser til, at internationaliseringen, som gik forud for globaliseringen, ligeledes var med til at skabe samfundets vilkår (Korsgaard, 1999). Begrebet internationalisering henviser til en øget handel mellem nationale økonomier, mens globalisering henviser til, at alt fra arbejdskraft og kapital til teknologi købes og sælges på et globalt marked(ibid). Dette sker i kraft af bl.a. større liberalisering af samhandel(ibid). Man gik fra at handel skete mellem nationalstater - (inter)national - til at handel eksempelvis foregik mellem internationale virksomheder på tværs af landegrænser - (trans)nationalt(ibid). Efter 2.verdenskrig blev et overnationalt politisk samarbejde og gensidig økonomisk afhængighed anset som værende løsningen på de internationale konflikter(ibid). Etableringen af FN, NATO, Kul- og stålunionen 1 og EFTA i henholdsvis 1945, 1949, 1951 og 1960 kan ses som eksempler på dette. Samtidig blev der på et møde i Bretton Wood i USA taget initiativ til oprettelsen af Den Internationale Valutafond, samt det der senere kom til at hedde Verdensbanken (Korsgaard, 1999). Den engelske økonom John M. Keynes fik stor indflydelse på dette nye økonomiske system, som ikke blot skulle forebygge konflikter og krig, men også være med til at sikre mod en ny international økonomisk krise(ibid). Netop den internationale krise og depression i 1930 erne dannede grundlag for den teori Keynes formulerede i denne periode(ibid). Denne teori var et opgør med den liberalistiske tankegang, om at arbejdsløshed blot er midlertidigt, og at markedet selv vil regulere sig(ibid). I keynesianisme er det staten, der skal regulere og udligne udsving i investering og forbrug og dermed fastholde en efterspørgsel, som kan forebygge arbejdsløshed. OK påpeger, at socialdemokratierne i årene efter 2.verdenskrig, modsat kommunisterne, accepterede markedsøkonomien som en del af en socialdemokratisk samfundsmodel (Korsgaard, Kundskabskapløbet, 1999). Kravet om kollektivt eje af produktionsmidler blev i stedet i et manifest fra socialdemokratiets kongres i 1953 til, at staten skulle sikre social retfærdighed igennem omfordeling af goderne(ibid). Tidligere udenrigs- og statsminister Jens Otto Krag var meget opmærksom på denne udvikling, og anså økonomisk interdependens som en absolut nødvendighed for, at dansk økonomi skulle klare sig(qvortrup, 2009). Mads Qvortrup beskriver Jens Otto Krag, som manden bag skabelsen af den danske velfærdsstat(ibid) 2. Men Krag var klar over, at en velfærdsstat ikke kunne etableres, med mindre Danmark 1 Blev til EF i Dog nævner han samtidig andre personer og begivenheder som nødvendige for at det lykkedes for Krag at skabe velfærdsstaten. Bl.a. nævnes Kanslergadeforliget i 1933, hvor tidligere statsminister Th. Stauning indgik forlig med Venstre. Mads Qvortrup beskriver dette, som første gang et borgerligt parti accepterede statens rolle i fordeling af goderne. Side 4 af 32

5 var i stand til at opretholde eksporten af primært landbrugsvarer(ibid) 3. Derfor anså han det som altafgørende for dansk økonomi, at Danmark blev medlem af EF(ibid). Med den franske præsident Charles de Gaulles afgang i 1969, blev der åbnet op for at England, som var den største aftager af danske landbrugsvarer, kunne blive medlem af EF(ibid). Dette så Krag som værende afgørende for, at genoptage forhandlingerne om dansk medlemskab, og Danmark blev efter en folkeafstemning medlem af EF i 1973(Ibid). Overgangen mod konkurrencestaten og neoliberalisme I 1970 erne mødte den socialdemokratiske samfundsmodel imidlertidigt problemer, da den viste sig at være umulig at finansiere under de daværende forhold(ibid). Men overgangen væk fra det OK kaldte velfærdsnationalisme og keynesianisme til globalisering og neoliberalisme, skete ikke kun pga. de tilsyneladende uløselige problemer med arbejdsløshed og inflation som bl.a. Danmark stødte på med oliekrisens udbrud i 1973(Korsgaard, 1999). Siden afslutningen på 2.verdenskrig havde væksten i produktionen af specielt industrivarer været høj. Samtidig skabte den stigende internationale handel og konkurrence et behov for en liberalisering af handelsforhindringer(ibid). I EF kom Jacques Delors tiltrædelse som kommissionsformand til at betyde at integrationsprocessen, som Charles de Gaulle havde bremset i 1966 med Luxembourg-kompromisset, blev forstærket (Qvortrup, 2009). Med vedtagelsen af EF-pakken i 1986 var processen frem imod et mere liberaliseret økonomisk system sat i gang. EF-pakken, den senere etableringen af det indre marked samt EU-kommissionens Agenda 2000 var med til at etablere overgangen fra internationalisering til globalisering - og dermed overgangen mod neoliberalisme og konkurrencestat. I Danmark blev velfærdsstaten reformeret af statsminister Poul Schlüter, som modsat bl.a. Margaret Thatcher, valgte at gøre dette i nogenlunde overensstemmelse med keynesianisme(qvortrup, 2009). Poul Schlüter var, ifølge Hans Qvortrup selv klar over, at genopretningen af økonomien havde førsteprioritet, og at hans egne ideologiske tanker om ændringer i samfundet måtte ske langsomt og gradvist(ibid). Qvortrup citerer tidligere statsminister, og minister under Schlüter, Anders Fogh Rasmussen for at sige: Jeg opfatter det, der skete i 1982, som et paradigmeskifte samt politik handler om at gennemtvinge en holdningsændring (ibid, s.218 og s.221). Et eksempel på, at Schlüter fik ændret Danmark i en mere borgerlig retning, er, at den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der blev statsminister efter Schlüter, foretog flere privatiseringer i den offentlige sektor end Schlüter gjorde i hans 3 I 1960 erne var 2/3 af dansk eksport landbrugsvarer - dette ændrede sig i 1970 erne, hvor andelen af landbrugsvarer blev overgået af industrivarer (Qvortrup, 2009) Side 5 af 32

6 regeringsperiode(ibid). Velfærdssamfundet fik lov at bestå, men på helt andre markedsøkonomiske grundvilkår. Den økonomiske tankegang, der med globaliseringen vandt frem i starten af 1990 erne, var neoliberalismen (Pedersen, 2011). Overgangen fra velfærdsstat mod konkurrencestat kan netop ses i den brede politiske accept af neoliberalisme samt globaliseringens grundvilkår(ibid). Neoliberalisme OKP definerer neoliberalismen som en måde at omtænke statens rolle i forhold til laissez faire, hvor samfundets udvikling styres af markedets frie kræfter(ibid). I neoliberalisme anerkendes i stedet, at markedet har indbyggede fejl, som det er statens rolle at forebygge og forhindre(ibid). Statens rolle er at skabe det nødvendige udbud og optimale betingelser for, at det rationelle menneske vil søge mod at maksimere sin egen lykke (Pedersen, 2011). Medforfatter til bogen: Hvordan styres videnssamfundet? Demokrati, ledelse og organisering David Budtz Pedersen kalder i en artikel i Information udviklingen for et opgør med den ideologiske kamp mellem liberalisme og kommunisme (Andersen N. T., 2013). I stedet for den ideologiske kamp er der, helt i tråd med samfundsudviklingen og holdningsændringerne i Danmark, sket en sammensmeltning af klassisk liberalisme og en stærk stat(ibid). Dette nye fænomen er neoliberalisme. OKP kalder den modernisering staten har været igennem, for en reorganisation af staten (Pedersen, 2011). En organisation vil hele tiden forsøge at reorganisere sig for at opnå bedre resultater i forhold til dens formål. I overgangen fra velfærdstat til konkurrencestat er der ifølge OKP samtidig sket en ændring i formålet(ibid). For konkurrencestaten handler det om at optimere udbruddet af ressourcer for at kunne klare sig i den globale konkurrence(ibid). I velfærdsstaten er det primære formål derimod, at beskytte befolkningen mod konkurrencens konsekvenser(ibid). Denne ændring i formål har også indflydelse på, med hvilket formål politikere reformerer(ibid). Hvor der tidligere blev reformeret med det formål at skabe lighed, handler det i konkurrencestaten om at reformere for at effektivisere, forøge produktiviteten samt sikre et maksimalt udbud af ressourcer, eksempelvis arbejdskraft, og dermed stå stærkere i den globale konkurrence(ibid). Nationalstatens betydning i overgangen til konkurrencestaten er derfor på ingen måde blevet mindre(ibid). På trods af, at Danmark de seneste årtier er blevet mere og mere engageret i international økonomi og internationale institutioner, er statens rolle stadig vigtig i forhold til at fastholde vores konkurrencedygtighed(ibid). Side 6 af 32

7 Udviklingen i dansk politik Dog påpeger OKP, at Danmark stadig befinder sig i overgangen til at blive en konkurrencestat, og derfor vil der stadig være elementer tilbage fra velfærdsstatens måde at reformere og reorganisere sig på(ibid). Derfor vil enkelte tiltag og reformer stadig være baseret på et fokus på efterspørgslen for derigennem at opnå fuld beskæftigelse(ibid). I artiklen: Konkurrenceevnen er den nye løftestang for reformer fremhæver flere eksperter, at der i den danske regerings retorik og reformudspil gennem den seneste tid har været et klart fokus på, at Danmarks konkurrenceevne skulle styrkes (Dall, 2013). Ifølge tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, hænger kortsigtede reformer med stor effekt ikke på træerne i den situation som finanskrisen har skabt. Reformer med fokus på maksimering af udbuddet af arbejdskraft, er ifølge Torben M. Andersen suppleret af et fokus på at styrke Danmarks konkurrenceevne(ibid). Det handler om langsigtede metoder til at skabe vækst og job(ibid). Kristian Weise, direktør i tænketanken Cevea nævner sammenbruddet ved trepartsforhandlingerne, som den afgørende faktor for at regeringen rettede reformbrillerne mere mod konkurrenceevnen(ibid). Det er denne kamp mellem kortsigtede reformer med fokus på beskæftigelse og langsigtede reformer, som forsøger at maksimere udbuddet, der i øjeblikket præger de indre konflikter i de to regeringspartier Socialdemokraterne og SF (Rosenvold, 2013)(Vangkilde, 2013). Det er denne kamp, som har præget den internationale diskussion om hvilken økonomisk genopretningsstrategi, der skal føres efter finanskrisens udbrud. Socialdemokraterne har som målsætning, at omverdenen skal have tillid til vores økonomi(schmidt, 2012). Men i dansk, såvel som i mange andre europæiske landes, optik er der opstået et paradoks: Regeringerne har som målsætning at skabe tillid til landets økonomi, men forståelsen og tilliden til regeringerne falder! I Danmark har det skabt grobund for en omfattende tillidskrise både internt og eksternt hos SF og Socialdemokraterne(Vangkilde, 2013). I nogle lande har håndteringen af den finansielle krise tilmed skabt en mistillid til ikke blot de politiske partier, men til selve demokratiet. Alle partier i det danske folketing, der tilslutter sig en EU-venlig politik, er enige om at tilliden til et lands økonomi har en enorm betydning for landets konkurrenceevne. EUs finanspagt bruges som en rettesnor for den sunde, stabile og troværdige økonomi(finanspagt, 2013)(Budgetlov, 2013). Den handler bl.a. om størrelse på underskuddet på det offentlige budget og størrelsen på det offentliges gæld(finanspagt, 2013). Med en sund, stabil og troværdig økonomi kan landet låne penge til en lav rente, og samtidig har landet lettere ved at tiltrække investorer, og i sidste ende vil landet være mere konkurrencedygtigt(ritzau, 2012). Den førte politik, som er døbt nødvendighedens politik, handler om, at der skal være tillid til dansk Side 7 af 32

8 økonomi, og finanskrisen har blot været med til at forstærke den tendens(vangkilde, 2013)(Finanspagt, 2013). Mange af regeringens egne folketingsmedlemmer, regeringens støtteparti samt fagbevægelsen og flere vælgere mener, at regeringens reformfokus burde være at sikre efterspørgsel og kortsigtet økonomisk opgang(vangkilde, 2013), (rosenvold, 2013). På trods af dette har regeringen insisteret på at fastholde en nødvendighedens politik, som både søger at maksimere udbuddet, og samtidig forsøger at leve op til EUs finanspagt, og dermed vores egen budgetlov (Beim, 2012)(Budgetlov, 2013). I februar 2013 lancerede regeringen en vækstplan, hvori der nævnes tre udfordringer i forhold til at nå målsætningen i 2020(Vækstplan, 2013). Den første er: Behov for at styrke konkurrenceevnen og øge produtivitetsvæksten, den anden lyder: behov for at øge uddannelsesniveau og samlet arbejdsindsats mens den tredje er: behov for fortsat modernisering af den offentlige sektor. Regeringen er kommet frem til de tre udfordringer ved en sammenligning med vores konkurrerende nationer på det globale marked(ibid). Den danske regering følger altså konkurrencestaten og accepterer, på trods af tidligere ideologiske synspunkter og intern og ekstern uro, neoliberalismen som konkurrencestatens spilleregler. Regeringens forslag til en vækstplan skal bl.a. finansieres ved en reform af SU- og kontanthjælpssystemet samt en lavere vækst i den offentlige sektor. Lektor ved Institut for statskundskab på KU Henrik Bang påpeger, med en henvisning til neoliberalisme, netop dette fravær af alternative samfundsopfattelser som et centralt element ved konkurrencestaten (Andersen N. T., 2013). OKP uddyber dette ved at fremhæve, at nationale regeringer, internationale organisationer og interesseorganisationer i dag fastlægger økonomiske udfordringer og målsætninger i forhold til neoliberalismen (Pedersen, 2011). Det handler om strukturel og institutionel konkurrenceevne, eksemplificeret ved den nuværende akutpakke og den danske regerings vækstplan fra februar 2013(Akutpakke, 2013, Vækstplan, 2013). Fraværet af forskellige ideologier og den politiske accept af neoliberalisme kan på den måde tydeligt ses i dansk politik. Menneskesyn I OKPs definition af neoliberalismen er der indbygget et menneskesyn, der bygger på at menneske er rationelt. Her er forventningen, at mennesket søger mod at maksimere sin egen lykke (Pedersen, 2011). OKP citerer Globaliseringsrådet, som fra 2005 skulle vejlede regeringen i hvordan Danmark blev konkurrencedygtig: Igennem fagligheden skabes det fundament, hvorfra eleven kan sammensætte og anvende sin viden på nye måder og i andre sammenhænge (Pedersen, 2011, s. 191). Side 8 af 32

9 Henrik Bang påpeger, at forskellen i måden hvorpå neoliberalismen og klassisk liberalismen skaber grundlag for dette menneskesyn (Andersen N. T., 2013). I neoliberalismen, anvendes ifølge Henrik Bang, positiv styring og incitamentsstrukturer (ibid). Her kan forslaget til en SU-reform og en skolereform samt den nuværende overenskomstkonflikt mellem kommunerne og staten på den ene side og stats- og kommunaltansatte lærere på den anden nævnes som eksempler på positiv styring og incitamentsstrukturer. Uddannelsesredaktør på Politiken Jacob Fuglsang påpeger, at regeringens udspil til en SU-reform indeholder det regeringen selv kalder en fremdriftspakke, der har til hensigt, igennem incitamentsstrukturer, at påvirke de studerende til at komme hurtigere gennem uddannelserne(fuglsang, 2013). Politisk økonom ved Wiens universitet Gabriele Michalitsch betragter netop den positive styring, som noget ved neoliberalisme der: rækker ud efter vore tanker og følelser og i sidste ende søger at definere, hvem vi er (Andersen N. T., 2013). David Budtz Pedersen underbygger dette: nyliberalismen griber direkte ind i det enkelte menneskes selvforståelse og måder at forholde sig til andre på (ibid). Eksempler på dette kan ses i debatten om SU-reformen, hvor ordet fjumreår ofte blev brugt som fællesbetegnelse for de år, hvor en person afbryder eller holder en pause i et uddannelsesforløb. I debatten om lærernes overenskomst blev ordet normalisering af lærernes arbejdstid brugt til at beskrive, hvorledes KL ville ændre lærerens arbejdstidsaftale. Det handler om at effektivisering og maksimering af vores ressourcer(borg, 2013). De unge i det moderne samfund Udviklingen har naturligvis stor effekt på det at være ung i konkurrencestaten. At være ung i det moderne samfund, kan opfattes som en tilværelse med paradokser(illeris, 2009). Globaliseringen og det konkurrenceprægede markedssamfund har sluppet den unge generation fri fra tidligere generationers traditioner og normer (Ibid). Thomas Ziehe kalder denne udvikling for den kulturelle frisættelse, hvor den enkelte bliver sat fri fra overleverede bindinger og begrænsninger, og selv står med den opgave at skabe sin egen identitet(ibid, s.33). Hvor der tidligere var bestemte handlingsmønstre inden for eksempelvis familien, er det nu mere op til den enkelte selv at tage valg, der har med f.eks. uddannelse at gøre(ibid). Denne tendens kaldes individualisering(ibid). De unge har på mange områder et utal af muligheder for at vælge individuelle retninger at leve deres liv i(ibid). En del af kompleksiteten i det moderne samfund ligger i den standardiserede individualisme, som det globaliserede markedssamfund og konkurrencestaten også har medført(ibid). Alle skal leve op til konkurrencestatens norm om at få en uddannelse, for at den danske konkurrencestat kan stå bedst i den globale kamp om arbejdspladser og vækst (Pedersen, 2011). På den måde hænger globaliseringen, Side 9 af 32

10 institutionaliseringen og individualiseringen sammen. Indbygget i neoliberalismens menneskesyn er der en række forventninger om, at den enkelte træffer netop de valg, som muliggør, at den unge er klar til at blive en del af den produktive og vækstskabende arbejdsstyrke i konkurrencestaten. Denne forventning, og det pres, om at ende med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse kan på denne måde også komme fra en selv, forældre og venner (Illeris, 2009). Det føromtalte paradoks kan udtrykkes således: Der er frihed til at vælge mellem et hav af muligheder i forhold til dit liv, men samfundet forventer, at du ender samme sted som alle andre. Individualiseringen har dermed et indbygget paradoks i form af de begrænsninger den enkelte person oplever overfor de mange muligheder. Knud Illeris henviser til Ulrich Beck, som anvender begrebet institutionel individualisering, som en del af neoliberalismens grundvilkår (Illeris, 2009). Det falder i tråd med Henrik Bangs karakteristik af neoliberalismen. Denne institutionelle individualisering er både en synlig og usynlig styring af de unges liv. Omfanget af individuelle samtaler, kontrol og test er nogle af de kræfter der fastholder den enkelte i individualiseringen. Alle er tvunget til individualisering(ibid). OK citerer Ulrich Beck for følgende meget rammende definering af det moderne samfunds individualisering: På baggrund af almene samfundsmæssige betingelser, som mindre end nogen sinde tillader en individuel og uafhængig livsførelse (Korsgaard, 1999, s. 200). På den måde bliver individualiseringen standardiseret, og Illeris påpeger, at den stigende kommercialisering af de unges liv blot forstærker denne tendens (Illeris, 2009). Måden at konstruere sin tilværelse på, bliver igennem kommercialiseringen mere snæver og dermed mere ensartet. Vindere og taberne af individualiseringen En anden del af kompleksiteten handler om, at individualiseringen er med til at skabe en gruppe, der kommer succesfuldt igennem identitetsdannelse og uddannelsessystem, mens en anden gruppe, af forskellige årsager, opfatter eller føler sig som tabere af individualiseringen, og ender uden uddannelse(ibid). Da det er den enkeltes egne valg, som bringer personen igennem individualiseringen, påpeger Illeris to tendenser. Han taler om en stigmatisering af taberne, idet de bare kunne have truffet andre og bedre valg(ibid). Derudover betoner han det fokus, der er kommet på, at det er vigtigt at vælge rigtigt(ibid). Denne vægt på valg(og dermed fravalg) er eksempelvis interessant i forhold til, hvordan de unge i dag vælger uddannelse eller retning inden for den valgte uddannelse. Offentliggjorte tal fra danske regioner viser, at unge i 2013 har større tendens til at vælge det almene gymnasium frem for et mere retningspræget valg som HTX eller HHX (regioner, 2013). Side 10 af 32

11 Ulrich Beck påpeger, at individualiseringen på denne måde er med til at skabe en usikker tilværelse med mange indbyggede risici for de unge (Illeris, 2009). Illeris nævner, at nogle unge i konsekvens heraf søger forskellige måder hvorpå de kan skabe kontrol i deres tilværelse. Det kan være i form af risikoadfærd som eksempelvis spiseforstyrrelser eller cutting. Derudover forsøger mange unge at bekæmpe usikkerheden ved at søge mod fællesskaber, hvor de kan gøre sig erfaringer med individualiseringen eller spejle sig i andre. Dertil forsøger mange unge at udskyde det usikre voksenliv, som deres valg og fravalg leder dem imod(ibid). Dette kan gøres ved at undgå bindende valg, og hele tiden holde så mange muligheder åbne - eksemplificeret ved valg af det almene gymnasium frem for HHX eller HTX. Det kan også gøres ved eksempelvis at tage et pauseår - et fjumreår. Men som tidligere nævnt søger konkurrencestaten hele tiden at forebygge denne tendens til udskydelse af voksenlivet/arbejdslivet igennem positiv styring og incitamentsstrukturer. Det kan bl.a. ses direkte i regeringens oplæg til en SU-reform, hvor muligheden for omvalg og pauseår bliver begrænset(su-reform, 2013)(Fuglsang, 2013). Samtidig foreslog Kommunernes Landsforening(KL) i marts 2013, at der oprettes flere valgfag i folkeskolen, så eleverne allerede fra 7.klasse tvinges til at vælge retning 4. Social arv En anden gruppe af tabere er gruppen af unge med svag social og ressourcemæssig baggrund. Det som Pierre Bourdieu kalder kulturel- eller social kapital fratager i realiteten en lang række unge muligheden for at vælge mellem de mange tilbud i det individualiserede og globaliserede samfund (Illeris, 2009). Paradoksalt nok har mange unge på den måde slet ikke muligheder for at vælge mellem det utal af muligheder individualiseringen tilbyder. Samtidig har nedgangen i ufaglærte job, samt konkurrencestatens kultur, gjort det illegitimt ikke at have en uddannelse (Pedersen, 2011). Dette har naturligvis en konsekvens for personer, som pga. svag social og ressourcemæssig baggrund ikke er eller føler sig i stand til at tage en uddannelse. Men igen har konkurrencestaten indbygget en tvang, eksemplificeres ved akutpakken, som giver personer, der falder ud af arbejdsmarkedet, ret til uddannelse(akutpakke, 2013). Den sociale arv lever stadig i den danske enhedsskole. Holger Henriksen og Knud Illeris påpeger begge enhedsskolens problemer i konkurrencestaten, som muligt forstærkende for den sociale arv og for polariseringen mellem tabere og vindere (Henriksen, 2005) (Illeris, 2009). 4 En af tilhængerne af forslaget er interesseorganisationen Danske Skoleelever Side 11 af 32

12 Folkeskolen i det moderne samfund Overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat og i særdeleshed det øgede fokus på strukturel og institutionel konkurrenceevne har sat sit tydelige præg på, hvordan folkeskolen i dag reorganiseres. OKP påpeger, at konkurrencestaten ikke blot skaber forandringer i det økonomiske, men også i den politiske kultur, og lige så vigtigt skaber den forandring i de værdier, som vi i Danmark definerer vores fællesskab ud fra (Pedersen, 2011). Forandring i den politiske kultur skaber samtidig ændringer i den måde, hvorpå vores institutioner karakteriseres på. Den institutionelle konkurrenceevne kommer netop til udtryk, når værdier og kultur bruges som instrumenter i den globale konkurrence(ibid). Som i andre dele af samfundet kunne skiftet i værdier og den politiske kultur, også mærkes i folkeskolen(ibid). OKP definerer værdier, som det der ligger bag en argumentation for en sag, mens den politiske kultur er et udtryk for hvilken flerhed af værdier der er i en bestemt periode (Pedersen, 2011, s. 169). Det moderne samfund har forandret forudsætningerne for at være lærer, elev, leder og forældre til børn i den danske folkeskole. Folkeskolen, og uddannelse mere generelt, er blevet et af omdrejningspunkterne i det moderne samfund. Den danske økonomi i det moderne samfund skal ses i forhold til internationale økonomier og global konkurrence (Pedersen, 2011). Det samme skal den danske folkeskole, som siden 1990 erne har været udsat for international konkurrence og sammenligninger, som har påvirket og været direkte bærende i politiske beslutninger i forhold til folkeskolen(ibid). En rapport fra den internationale forskningsorganisation for uddannelseforskning(iea) blev i 1994 offentliggjort(korsgaard, 1999). Den placerede danske skoleelevers evne til at læse langt fra de lande, vi normalt sammenligner os med. Bl.a. viste den, at danske elever læste lige så godt/dårligt som elever fra Trinidad-Tobago og Indonesien(ibid). Dette betegner OKP og OK som den afgørende faktor, der startede et holdningsskifte i forhold til den danske folkeskole (Pedersen, 2011; Korsgaard, Kundskabskapløbet, 1999). Den danske folkeskole måtte reorganiseres med det formål at gøre eleverne mere konkurrencedygtige i den globale optik. Inden da havde Bertel Haarder i Poul Schlüters regering dog påbegyndt det skifte som Holger Henriksen kalder for folkeskolens overgang fra institution til organisation (Korsgaard, 1999) (Henriksen, 2005). Staten skulle i højere grad kunne organisere skolen - uden indflydelse fra bl.a. lærerprofessionerne og lærerorganisationerne. OK påpeger, at Bertel Haarder allerede i 1970 erne havde skrevet bøger, hvori han påpegede, at offentlige institutioner på uddannelsesområdet havde tilegnet sig for meget magt(korsgaard, 1999). Side 12 af 32

13 Ændringer i folkeskolens formålsparagraf 1975, 1993 og 2006 Ændringerne af folkeskolens formålsparagraf i 1975 skete på baggrund af, at man ønskede at folkeskolen og samfundet skulle knyttes tættere sammen (Hermann, 2007). I stedet for kristendom skulle demokratiet være grundideologien, og skolen skulle derudover fungere som et billede på det ideelle samfund, med demokratiet som rettesnor i skolens organisering og praksis. Formålsparagraffen blev ændret til: Skolens undervisning og hele dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati (Hermann, 2007, s. 75). Indførelsen af klassens time, klasseråd, årgangsråd og elevråd var eksempler på dette. På trods af at det ikke kan aflæses direkte i formålsparagraffen, henviser Stefan Hermann til at 1970 erne var tiden, hvor lighedsbegrebet kom frem som en målsætning(hermann, 2007). Dette skift skete ifølge OK i direkte forlængelse af skabelsen af velfærdsstaten (Korsgaard, 2007). OK påpeger, at selvom skolen, gennem et højere uddannelsesniveau, også skulle sikre økonomisk vækst, skulle skolen ikke indrettes efter denne(ibid). Ændring af folkeskoleloven i 1993 var et endeligt opgør med den opdelte folkeskole. Enhedsskolen kom til. Derudover skulle et krav om undervisningsdifferentiering sikre optimale forhold for: elevens alsidige, personlige udvikling(hermann, 2007). Hvor fokus i 1970 erne lå på samfundets sociale forhold, lå 1990 ernes fokus på det personlige(ibid). Solidaritet og klassekamp blev gemt væk, og hvor undervisningsdifferentiering i 1970 erne var til for at sikre de svage, og gøre op med den sociale arv, blev det nu set som en måde at sikre udfordringer for den enkelte elev, og dermed den personlige udvikling(ibid). PISA-undersøgelsens effekt OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) offentliggjorde i 2000 deres første PISAundersøgelse som dengang sammenlignede 39 lande indenfor læsning, matematik og naturfag (Hermann, 2007). Danmarks placering i midterfeltet fik, ifølge Hermann, hurtigt den daværende, og dengang nyvalgte Statsminister Anders Fogh Rasmussen, til at kræve et opgør med reformpædagogikken eller rundkredspædagogikken som han kaldte ændringerne i folkeskoleloven fra 1975 og 1993(ibid). Ændringerne i folkeskolens formålsparagraf i 1993 var ikke gode nok; eleverne klarede sig stadig dårligt i internationale undersøgelser. Peter Munk Christensen henviser til et begreb indenfor beslutningsprocesser, der kan karakterisere og forklare opgøret med reformpædagogikken, som han kalder skraldespandsmodellen (Christiansen, 2009). Beslutningsprocessen karakteriseres ved, at man har en løsning, men venter på problemet. Anders Fogh Rasmussen, og i særdeleshed undervisningsminister Bertel Haarder, så gerne et radikalt skift i Side 13 af 32

14 formålsparagraffen og i organiseringen af folkeskolen, men havde ikke noget problem at hænge det op på. Men så kom OECD med deres PISA-undersøgelse, som med ét skabte en bred kritik af folkeskolen. Der var ifølge statsministeren ikke nok fokus på den faglige del af skolen. I stedet mente han, at fokus var på at spørge ind til, hvad den enkelte selv selv synes (Hermann, 2007). De første ændringer i folkeskoleloven kom, som skraldespandsmodellen lægger op til, samme år som Anders Fogh udtalte, at han ville gøre op med reformpædagogikken, og havde opbakning på tværs af partierne i Folketinget. Modsat tidligere var denne opbakning dog mindre end ved tidligere forlig om folkeskolen. Denne gang var der kun ét parti fra oppositionen, Socialdemokraterne, med i forliget. Anders Fogh Rasmussen krævede et opgør med den eksisterende kultur - den skulle reorganiseres for at styrke den institutionelle konkurrenceevne. Om det var statsministerens retorik eller de internationale undersøgelser, som fik holdningsændringen i det danske samfund til at ske, er ikke til at sige, men Stefan Hermann henviser til det faktum, at både Danmarks Lærerforening, og et stort antal forældre, var helt indforstået med dette fokus på fagligheden(ibid). Samtidig påpeger Hermann dog, at det ikke blot var skolens formål, men også hele den måde skolen blev organiseret og styret på, der blev en del af debatten(ibid). Med ændringerne af Folkeskoleloven i 2006, som igen fik samme smalle opbakning hen over midten i Folketinget, blev formålsparagraffen også ændret(ibid). Forventningerne om videreuddannelse efter folkeskolens afslutning blev skrevet ind, og samtidig bevægede skolens opgave sig væk fra den personlige selvdannelse i kollektivet, og over mod den deduktive undervisning i standardiseret viden. Dette kan ses ved et eksempel på ændringerne i formålsparagraffen i forhold til 1993: fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling (Hermann, 2007, s. 96). blev til: give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling (ibid, s.132). Samtidig sikrede ændringerne, at der blev indført bindende trin-, slut og fællesmål, flere obligatoriske afgangsprøver samt nationale test(hermann, 2007). Side 14 af 32

15 Dette resultatorienterede fokus på især matematik, sprog og naturfag er, ifølge Hermann, klare tegn på at skolens opgave i dag har hentet inspiration i rationalismen, hvor opfattelse er, at læringen sker udefra og ind. Sidst folkeskolen formål bar præg af rationalisme var, ifølge Hermann, tilbage i 1937(ibid). Fra institution til organisation Ligesom OKP påpeger også Holger Henriksen netop forskellen mellem en institution og en organisation (Henriksen, 2005). Hvor en institution er rammestyret, er en organisation målstyret. Skolen som institution, beskriver Holger Henriksen som: et fint afbalanceret system for medindflydelse, samarbejde og fornyelse. Regler skal følges, men på forskellige niveauer er der sikret den kommunale skole relativ autonomi (ibid, s.86). En organisation ledes fra toppen og ned, og her er styring og kontrol nøgleord i vejen mod de fastlagte mål. I afsnittet: folkeskolen i det moderne samfund påpeger Holger Henriksen, at folkeskolen fra slutningen af 1980 erne bevægede sig mod det der karakteriserer en organisation (Henriksen, 2005). Ændringerne i folkeskoleloven fra 1989, hvor folkeskolens styringsform blev ændret, ser Holger Henriksen som den afgørende begivenhed, som for alvor satte transformation fra institution til organisation i gang(ibid). Han betoner samtidig, at overgangen til skolen som organisation kan medføre et opgør med skolens relative autonomi og lærerens metodefrihed, som mulige konsekvenser denne overgang kan have for den enkelte lærer(ibid). Man kan argumentere for, at den nuværende overenskomstkonflikt mellem kommunerne og staten på den ene side og stats- og kommunaltansatte lærere på den anden, er endnu et skridt på vejen mod skolen som organisation. I 2011 oprettede finansministeriet Moderniseringsstyrelsen, hvis hovedopgave er at bistå en effektivisering af det offentlige, hvor målsætningen for denne effektivisering, som er nedskrevet i en såkaldt resultatkontrakt, omhandler bl.a. frigørelse af ressourcer(hvass, 2013). Under de nuværende overenskomstforhandlinger med de statsansatte lærere, er det således Moderniseringsstyrelsen der har stået for forhandlingerne med lærerne, mens Kommunernes landsforening(kl) har stået for forhandlingerne med de kommunalt ansatte lærere. Både de statsansatte og de kommunalt ansatte lærere blev pr. 1.april lockoutet, som konsekvens af et forhandlings- og forligssammenbrud. At KLs krav til overenskomstforhandlingerne bringer skolen tættere på OKP og Holger Henriksens definition af en organisation, kan ses på to måder i den nuværende konflikt. For det første signalerer KLs hovedkrav et opgør med lærernes arbejdstidregler. De skal ifølge KL moderniseres og normaliseres, hvilket konkret betyder to ting: den enkelte skoles ledelse skal have større magt over den enkeltes lærers timer og forberedelse, samt at en lærer skal kunne undervise mere end den nuværende grænse på 25 timer tillader. Dette opgør med lærernes arbejdstidsregler er samtidig omdrejningspunktet for en ny skolereform, som Side 15 af 32

16 regeringen senere vil forsøge at forhandle igennem. Skolereformens hovedtanke om flere undervisningstimer for den enkelte elev, samt finansiering af dette, står og falder på at arbejdstidsreglerne bliver lavet om. På den baggrund er der opstået spekulationer om hvorvidt regeringen har kørt parløb med KL, og ved et lovindgreb i den nuværende lockout vil favorisere KL(Nilsson, 2013). Dette åbner for en anden mulig konsekvens af overenskomstkonflikten, da spekulationerne om aftalt spil mellem KL og staten vil sætte lærerne helt uden for indflydelse i skolens reorganisation. Det vil samtidig være et brud på den danske model. Del 2: Demokrati og fællesskab Demokratiopfattelser Demokrati er et velkendt begreb, men det kan opfattes på mange forskellige måder (Henriksen, 2005). Holger Henriksen påpeger bl.a., hvordan forskellige dele af samfundet har og oplever vidt forskellige demokratiformer. Debatten omhandlende forskellige demokratiformer foregår på kryds og tværs af spørgsmålene: hvordan, hvem, hvorfor, hvad og hvor (Dorf, 2005). Det skal forstås på den måde, at forskellige demokratiopfattelser godt kan være enige om, hvordan demokratiske beslutninger skal foretages, men er uenige, om hvem der skal deltage i disse beslutninger. Samtidig kan en fortolkning og fremstilling af demokrati fortolkes som decideret udemokrati af andre (Jacobsen, 2004). Et blik rundt i verdenen efterlader ikke mange lande, der ikke opfatter dem selv som demokratiske. De to dominerende demokratiopfattelse er den republikanske og den liberale demokratiopfattelse (Jacobsen, 2004). Disse to modsvarer hinanden på en sådan måde, at der efterlades plads til andre alternative opfattelser i rummet mellem dem. Republikansk og liberal demokratiopfattelse I den republikanske demokratiopfattelse er det centrale, ifølge medforfatter til Magtudredningens: Den vordende demokrat Bo Jacobsen, den gensidige afhængighed, der er mellem individ og fællesskab i udviklingen af demokratiet(ibid). I modsætning til den liberale demokratiopfattelse, kræves der engagement og en mere aktiv deltagelse i det kollektive. Det er i det sociale og politiske fællesskab, at individet udøver sin politiske deltagelse, som anses som nødvendigt af to årsager. Dels for at individet sikres mod ufrihed ved selv at deltage i det politiske liv og dermed blive en del af beslutningerne, og dels for at selve deltagelsen ifølge den republikanske tradition, er med til at udvikle den enkeltes politiske Side 16 af 32

17 indsigter og kundskaber(ibid). Dette ses som en nødvendighed for, at den enkelte bliver i stand til at forstå og påvirke komplekse politiske beslutninger. Derover udvikles et bestemt demokratisk sindelag, hvori den enkelte får forståelse for, hvordan man hele tiden skal søge mod det fælles bedste(ibid). Det fælles bedste ses som et værdifællesskab, som man kommer til enighed omkring igennem en afstemning af den enkeltes interesser(ibid). Holger Henriksen fremhæver: fællesskab, adgang til deltagelse og samarbejde som centrale i et republikansk demokrati (Henriksen, 2005, s. 71). I den liberale demokratiopfattelse skal individet opfattes som en autonom politisk enhed, som har krav på rettigheder og frihed (Jacobsen, 2004). Modsat den republikanske tradition begrænses individets deltagelse i demokrati til selve valghandlingen, hvor individet har krav på menings- og ytringsfrihed til at gøre krav på sine politiske ønsker. Dermed er valghandlingen meget central i den liberale tradition(ibid). Da politiske valg kan være komplekse, og samtidig have et stort omfang, anser man det repræsentative demokrati som essentielt. Den enkelte stemmer på den repræsentant, som anses for at være bedst til at bestyre den individuelles ønsker inden for det politiske felt(ibid). Det væsentlige er, at personlige rettigheder skal være med til at sikre, at der ikke sker et overgreb mod den individuelle autonomi. Bo Jacobsen henviser til John Stuart Mills bud på konkrete rettigheder, som skal gælde for den enkelte i et liberalt demokrati(ibid). Disse er retten til at tænke, føle, diskutere og publicere, samt retten til at stræbe efter egne mål i overensstemmelse med ens personlige overbevisning (Jacobsen, 2004, s. 33). Derudover nævnes også forsamlingsfrihed. Diskussion og fællesskab er på den måde også en del af den liberale tradition, men det væsentlige er, at individet er sikret frihedsrettigheder, som sikrer, at fællesskabet ikke krænker den enkeltes autonomi(ibid). Konkurrencesituationen i det fælles sociale, anses dermed som en betydningsfuld slagmark hvorpå den enkelte uden problemer kan forfølge sine egne ideer, udnytte sine evner og blive belønnet herfor (Jacobsen, 2004, s. 34). Bo Jacobsen skriver ligeledes: Man må stole på individets kapacitet til at varetage sine interesser bedst muligt, frem for at lade dem medieret af en ekstern institution (Jacobsen, 2004, s. 33). Holger Henriksen peger på: Individualitet, menings- og ytringsfrihed samt konkurrence som centrale i et liberalt demokrati (Henriksen, 2005, s. 71). Demokrati i skolen - udvikling fra 1975 til 2006 Begrebet demokrati blev med ændringerne af folkeskoleloven i 1975 for første gang skrevet ind i folkeskolens formålsparagraf (Korsgaard, 2007). 1, stk.3 har siden ændringerne i 1975 været genstand for yderligere ændringer: 1, stk. 3 stod der i 1975: Side 17 af 32

18 Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati (Hermann, 2007, s. 75). 1, stk. 3 stod der i 1993: Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati (ibid, s.97). 1, stk. 3 stod der i 2006: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati (ibid, s.133). At demokrati kan opfattes på mange måder, og derfor er svært at give en klar definition af, kan ses i en diskussion om hvorvidt ændringerne i formålsparagraffen 1, stk. 3 er utryk for mindre demokrati, eller blot et skift i demokratiopfattelse. Svaret må findes på baggrund af en analyse af den republikanske og den liberale demokratiopfattelse. Ændringerne i 1975 lægger op ad den republikanske demokratiopfattelse, hvor man netop ser den enkeltes deltagelse i demokratiet som essentielt for at kunne løse fælles opgaver. Helt i tråd med Hal Koch s formulering af et samtaledemokrati, vil eleven have mulighed for at udvikle indsigter, kundskaber og demokratisk sindelag, hvis eleven forberedes på medleven, medbestemmelse, samt når skolens undervisning og hele dagligliv bygger på demokrati (Koch, 1991). Elevens medbestemmelse vil samtidig være med til at sikre eleven mod ufrihed. Indførelsen af klassens time, klasseråd, årgangsråd og elevråd skal ses som eksempler på små demokratiske samfund, hvor eleven kan få medbestemmelse i skolens hverdag. Samtidig kan eleven få erfaringer med demokratiet, og dermed have grundlag for at udvikle et demokratisk sindelag og samtidig sikres mod ufrihed. Ændringerne i 1993 og specielt i 2006 lægger mere op ad den liberale demokratiopfattelse. Dette kan man hævde ud fra en analyse af selve ændringerne, men også i forhold til de personer, der var med til at formulere ændringerne. På trods af, at Bertel Haarder, som en del af regeringen i 1993 trak sig på grund af tamilsagen, og netop var røget i opposition, fremhæver Stefan Hermann, Haarder som den mand, der lavede forarbejdet til ændringerne af formålsparagraffen i 1993 (Hermann, 2007). Ved ændringerne i 2006 var Bertel Haarder undervisningsminister og havde dermed markant indflydelse på udformningen af ændringerne. OK betegner Bertel Haarder som taler for en liberal demokratiopfattelse (Korsgaard, 1999, s. 127). I tråd med den liberale tradition varetager individet bedst sine egne interesser ved at sikre sig mod krænkelse af frihedsrettigheder(jacobsen, 2004). Samspil eller interaktion med en institution, som f.eks. Side 18 af 32

19 skolen, som på den måde engagerer sig i og blander sig i den enkeltes personlige valg og liv vil være et udtryk for en sådan krænkelse af frihedsrettigheder(ibid). Folkeskolen skal dermed kun forberede eleven til deltagelse i et samfund med demokrati. Deltagelse i et samfund med demokrati kan dog opfattes og fortolkes på både en republikansk og en liberal måde. På den måde lægger den seneste formålsparagraf op til en bredere tolkning af demokratiopfattelsen end tidligere. Men centralt er det, at eleven ikke længere skal forbedres til medleven og medbestemmelse i et samfund med folkestyre. Derudover skal skolen ikke længere bygge på demokrati men blot være præget af demokrati. På samme måde var klassens time med ændringerne i 1993 ikke længere obligatorisk og senere omdøbt til klassens tid (Hermann, 2007). Er det mindre demokratisk? Er det et tegn på en afdemokratisering af formålsparagraffen? Svaret er, at det kommer an på, hvem du spørger! Magtudredningen: Demokrati i det moderne samfund Magtudredningen publicerede i 2003 deres resultater på baggrund af en undersøgelse om demokrati og magt i Danmark (Andersen J. G., 2003). De konkluderede, at det danske demokrati har det godt, men at måderne hvorpå danskerne deltager har ændret sig markant. Der er ikke sket et fald i deltagelse, men de skriver: deltagelsen har forskudt sig i retning mod mere situationsbestemte og individualiserede deltagelsesformer, der i højere grad retter sig mod beslutningers iværksættelse og hverdagen for den enkelte (Andersen J. G., 2003, s. 53) Man deltager først, når det får direkte konsekvenser for den enkelte. Man kan tale om, at deltagelsen er gået fra det kollektive til det individuelle og fra input til output. Et eksempel på det kunne ses, da Folketinget skulle afgøre, hvilke kaserner der som følger af rationalisering skulle lukkes. Gruppen Sønderborg kasernes venner indsamlede op mod underskrifter mod lukning af netop deres kaserne. Formanden for gruppen udtalte, at han havde forståelse for rationaliseringen, men ikke for, at det får betydning for hans kaserne (Rømer, 2013). Gruppen har forståelse for den overordnede idé, men reagerer ved deltagelse, da denne idé får konsekvenser for gruppen selv. Magtudredningen: Demokrati i folkeskolen Magtudredningen blev i forbindelse med undersøgelsen om demokrati og magt i Danmark også bedt om at undersøge skoleklassen som demokratisk lærested (Jacobsen, 2004). Det er vigtigt at pointere, at denne undersøgelse skete med udgangspunkt i formålsparagraffen fra 1993, hvor formålet stadig var at Side 19 af 32

20 forberede eleverne til medbestemmelse, og at skolens undervisning og dagligdag skulle bygge på demokrati. Medforfatter Bo Jacobsen er fortaler for den republikanske tradition (Henriksen, 2005). Dette kan ses på hans udtalelse: at vi fortsat skal arbejde med at udvikle skolen som demokratisk lærested, som findes på undervisningsministeriets hjemmeside (Undervisningsministeriet, 2006). Det er vigtigt at pointere, at forskningsarbejdet er udført med både den liberale og den republikanske tradition som rettesnor (Jacobsen, 2004). Hovedpunkterne i konklusionen peger på at: Demokratiet i de danske klasseværelser ser grundlæggende sundt ud (Undervisningsministeriet, 2006). Mest opsigtvækkende er det, at der konkluderes: at de klasser, hvor der er en vi-følelse, og hvor der lyttes og arbejdes sammen, også er de klasser, hvor den enkelte kan hævde sin individuelle ytringsfrihed. (ibid). Det vil altså sige, at solidaritetsprægede fællesskaber, ifølge magtudredningen, netop er den platform, hvorfra den enkeltes frihedsrettigheder bedst bliver sikret. Det vil sige, at der i praksis foregår en forening af de teoretiske demokratiopfattelser: liberal og republikansk. Samtidig betoner Jacobsen i konklusionen vigtigheden af, at eleven oplever en reel effekt af den medbestemmelse, der stilles i udsigt. Beslutningerne skal have en betydning, og eleverne skal kunne mærke, at deres holdning gør en forskel (ibid). Fællesskabet i det moderne samfund Tanken om et nyt fællesskab i det moderne samfund tager ifølge OK sin begyndelse ved Murens fald i 1989 (Korsgaard, 1999). Han sætter spørgsmålstegn ved om overgangen til neoliberalisme også var et opgør med demosstrategien. Demosstrategien blev født som en del af den republikanske demokratiopfattelse som vandt indpas efter 2.verdenskrig(ibid). Som tilhænger af demosstrategien var man overbevist om, at troen på demokratiet skulle genskabes. I Danmark blev Hal Koch fortaler for udvidelsen af demostanken 5. Det fællesskab, der er kernen i Hal Kochs samtaledemokrati, og som kan ses som en videreudvikling af den republikanske demokratiopfattelse, er det fællesskab, som opstår i den demokratiske samtale. Da demokrati for Hal Koch ikke er et system, men en livsform, som skal tilegnes ved at leve med og i den, var han klar over, at selve demokratiet ikke havde sejret selvom, at de demokratiske lande havde sejret i selve krigen (Koch, 1991). Hal Koch påpegede, at denne tilegnelse sker gennem oplysning og opdragelse, som bl.a. foregår i skolen - og alle andre steder i samfundet(ibid). 5 At Hal Koch ikke var indforstået med den senere socialdemokratiske kompromis med markedsøkonomien som en del af en socialdemokratisk samfundsmodel betød, at ikke alle af hans forslag til genopbygning af demokratiet blev gennemført. Side 20 af 32

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvor finder vi demokratiforståelsen?

Hvor finder vi demokratiforståelsen? Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445 INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Jens Drejer Jacobsen fhh15e112

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring

Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Folkeskolen er i gang med en nødvendig kulturændring Der er ikke et eneste element i skolereformen, som der ikke allerede er nogle lærere, der arbejder med. Forskellen er, at der nu bliver nogle måder,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Rikke Wagner Jensen fhh15g112

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Gallup om lærernes overenskomst

Gallup om lærernes overenskomst Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere