anorama intelligent specialisering inforegio Drivkraften bag den fremtidige økonomiske vækst i Europas regioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "anorama intelligent specialisering inforegio Drivkraften bag den fremtidige økonomiske vækst i Europas regioner"

Transkript

1 anorama [Vinter 2012 Nr. 44] inforegio intelligent specialisering Drivkraften bag den fremtidige økonomiske vækst i Europas regioner Fremskridt i Polen: En aktuel succeshistorie fra EU evaluering af Samhørighedsfondens vigtigste resultater regionalpolitik, der inspirerer lande over hele verden Regionalpolitik og Bypolitik

2 [Vinter 2012 Nr. 44] 8 4 Leder...3 Kommissær Johannes Hahn INTERVIEW Fremskridt i Polen Elżbieta Bieńkowska minister for regional udvikling, Polen Kronik Intelligent specialisering Drivkraften bag den fremtidige økonomiske vækst i Europa Eurobarometerundersøgelse Høj livskvalitet i regionerne på trods af økonomisk krise Innovation inden for regionalog byudvikling RegioStars prisoverrækkelser Europa i vores region Fotokonkurrence Med dine egne ord Nationale og regionale syn på samhørighedspolitikken 22 Europæisk regionalpolitik en kilde til inspiration for lande uden for EU EKSEMPLER PÅ PROJEKTER Eksempler på projekter fra Italien og Storbritannien og projekter fra det europæiske territoriale samarbejde fra det centraleuropæiske program og det sydøsteuropæiske tværnationale samarbejdsprogram Evaluering af samhørighedsfonden Pionerer inden for samarbejde mere end 280 arrangementer til at fejre Europæisk samarbejdsdag Kalender Fotografier (sider): Forside: Shutterstock Siderne 3, 9, 10, 11, 12, 15, 17, 19, 20, 21, 31, 38, 39: Europa-Kommissionen Siderne 5-7: Ministeriet for regional udvikling, Polen Side 6: GAZ-SYSTEM S.A. Side 10, 13, 14, 16, 35: Shutterstock Side 11: Junta de Castilla y León Side 19: Boyan Ivanov, Marek Babula, Simeon Mitkov, Cristina Dumitru Tabacaru Side 23: Økonomi- og beskæftigelsesministeriet, Portugal Siderne 24, 34: Ministeriet for regional udvikling og turisme, Rumænien Side 26: Fraunhofer ISIT, Itzehoe Side 27: Ministeriet for landbrug, fiskeri og forbrugerbeskyttelse, Baden-Württemberg Side 29: Regionalministeriet for økonomi, innovation, videnskab og udvikling, den andalusiske regering Side 32: EU-projektvogn Side 33: Simone Cugi, Regione Autonoma della Sardegna Side 36: Økonomi- og beskæftigelsesministeriet, Portugal Dette magasin udgives på tryk på engelsk, fransk og tysk på genbrugspapir. Det findes online på 21 sprog på panorama/index_da.cfm De synspunkter, der kommer til udtryk i denne publikation, er forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens synspunkter.

3 Leder Johannes Hahn Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for Regionalpolitik Vi er kommet langt siden de dage, hvor vi skulle overbevise kritikerne om samhørighedspolitikkens vigtighed for skabelsen af økonomisk vækst. Samhørighedspolitikken er nu virkelig kommet i centrum af den europæiske dagsorden og de nuværende budgetforhandlinger. Den opfattes nu som en strategisk investeringspolitik, en mekanisme, der i Europa kan afbøde virkningerne af den økonomiske krise, og en måde til at sprede frøene, der kan skabe vækst i fremtiden. For at nå dette mål er vores investeringsstrategi i forhold til regionerne blevet mere selektiv og strategisk. Som du kan læse i vores artikel om intelligent specialisering, indsætter vi værktøjer, institutioner og eksperter for at hjælpe regionerne med at finde deres egen industrielle og teknologiske niche på det globale marked. Denne strategi vil hjælpe regionerne med at finde deres virkelige innovationspotentiale og omlægge fokus for deres industrielle strukturer mod nye industrier og internationale markeder. Intelligent specialisering er en innovativ strategi for regional økonomisk omstilling og er nu en central del af Europas indsats for at hjælpe sine regioner med at arbejde sig ud af den økonomiske afmatning. Det indebærer, at en region vælger et begrænset antal prioriteter på baggrund af sine egne styrker og international specialisering. Strategien kræver, at støtte og investeringsforanstaltninger ikke fragmenteres, og at strukturfonde koncentreres omkring et begrænset antal prioriteter, som er dem med det højeste udviklingspotentiale. Udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier på baggrund af ideen om intelligent specialisering vil i høj grad blive en af forudsætningerne for fra 2014 at få adgang til strukturfondene. Ny afbalancering af blandingen af investeringer Den klassiske strategi for investering er ikke længere hensigtsmæssig. Vi lægger nu vægt på tematisk investering, prioritering af strategiske områder og sikring af, at vi får en blanding af investeringer, der er hensigtsmæssig i forhold til hver regions behov. I nogle lande er der investeret for meget i infrastruktur og ikke nok i SMV er og beskæftigelse. Med vores omprogrammering ændrer vi balancen, da der skal være en kritisk masse af investeringer for at få en reel virkning og gøre en forskel. Over de seneste tre år er omkring 20 mia. EUR blevet omprogrammeret mellem investeringstemaer. Yderligere 14,5 mia. EUR er blevet frigjort ved at reducere kravene om national samfinansiering og øge den maksimale samfinansieringssats i»programlandene«til 95 %. Vægt på resultater Vi lægger i stigende grad vægt på resultater, præstation og værdi for pengene for skatteyderne. En evaluering af regionale investeringer, der er foretaget i perioden (se side 36), fremhæver vigtigheden af klart at definere mål og strategier og gennemføre en egentlig cost-benefit-analyse for at sikre, at der foretages de rigtige investeringer af de rigtige årsager. Det er klart, at vi har brug for at integrere flere milepæle og målbare mål i programmerne, så vi kan følge deres udvikling. Sidst, men ikke mindst har vi nogle interessante resultater fra den seneste Eurobarometerundersøgelse, der viser, at europæere på trods af den generelle krise og de økonomiske udsigter generelt er meget positive omkring den livskvalitet, de har i deres region. 3

4 Interview Fremskridt i Polen Regionale fonde er med til at holde gang i landets vækst og modernisering 4 Panorama taler med Polens minister for regional udvikling, Elżbieta Bieńkowska, der i sine fem år i embedet har kunnet følge en periode med betydelige regionale investeringer og vækst, der afspejler Polens position som den største modtager af EU s strukturfondsmidler i den nuværende periode. Siden Polen tiltrådte EU i 2004 har landet gjort væsentlige fremskridt, især med hensyn til udvikling af sin infrastruktur. BNP er steget væsentligt. Hvordan ser du Polens udvikling i denne periode? Hvad er du mest stolt af? Polen er stadig under opbygning. De fleste udgifter har således været til infrastruktur såsom veje, lufthavne og jernbanestationer. Uden dette arbejde ville det ikke være muligt at tale om modernisering af landet. Der etableres ikke nye firmaer i regioner, der er svære at nå. Vi har også fjernet puklen af andre infrastrukturarbejder. Det er noget, vi forpligtede os til i EU-tiltrædelsestraktaten. Vi har installeret kloaksystemer i landområder, og vi har forbedret vandforsyningsnet. Vi har bygget og bygger fortsat spildevandsrensningsanlæg. Med hensyn til miljøbeskyttelse er Polen et helt andet land, end det var for 10 år siden. Vi har også gjort betydelige fremskridt med hensyn til innovation. Vi får forsknings- og udviklingsstøtte. Videregående uddannelsesinstitutioner er blevet den tredjestørste modtager af EU-midler, og i dag er de udstyret med faciliteter og laboratorier i verdensklasse. EU-finansierede projekter har hjulpet med at stimulere økonomisk vækst og skabe nye job. Hvad er de iboende styrker i Polens regioner, og hvordan kan de bidrage til landets økonomiske vækst? Hver region er forskellig. I ministeriet for regional udvikling agter vi at bruge EU-midlerne på at støtte en række udvalgte områder, der gør hver region unik. Polske regioner har indtil videre været virkelig gode til at udnytte EU-midlerne. Ud af de 17 mia. EUR, der er tilgængelige under de regionale operationelle programmer, er 82 % allerede blevet anvendt. Der er ingen, der er i tvivl om, at hele landets økonomiske succes afhænger af de enkelte regioners succes. Hvordan har de investeringer, der er foretaget under samhørighedspolitikken, forbedret udviklingspotentialet i de polske regioner? Hvad er de konkrete resultater for borgerne? Den vigtigste effekt har været skabelsen af nye job, herunder job i virksomheder, der er etableret af arbejdsløse. EU-midlerne har også hjulpet mere end virksomheder, og næsten laboratorier og forskningscentre er blevet moderniseret. Vi har sørget for adgang til bredbåndsinternet. Vi har givet støtte til børnehaver, der er blevet brugt af børn, hovedsageligt i landområder. Passagerer, der bruger bytransport, har helt sikkert bemærket forbedringerne i mange byer er der blevet anvendt EU-midler til at købe nye sporvogne og busser. Et stigende antal personer bliver opmærksomme på de mange positive ændringer, der finder sted i vores land takket være EU-midler, og hvordan disse penge gør deres hverdag lettere, fordi de kan se virkningerne af EU-projekter omkring dem. BNP pr. indbygger i regionen Masovien (Warszawa) er nu tæt på EU s. Denne region vil derfor ikke længere være berettiget til programmer, der sigter mod mindre udviklede regioner. Hvordan kunne den opnå dette resultat? Ændres anvendelsen af midler i den næste programmeringsperiode? Vi må ikke glemme, at regionens gode resultater som helhed i høj grad er opnået takket være hovedstaden, Warszawa. Regionen Masovien er den første polske region, der overstiger BNP-grænsen på 75 % pr. indbygger for EU-regioner. Så for første gang vil Polen gøre brug af støtte, der sigter mod to forskellige regionskategorier. I næste programmeringsperiode har vi planlagt, at en større andel (omkring 60 %) af det

5 » Der er ingen, der er i tvivl om, at hele landets økonomiske succes afhænger af de enkelte «regioners succes. Elżbieta Bieńkowska Minister for regional udvikling, Polen regionale program for regionen Masovien finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Andelen fra Den Europæiske Socialfond, der administreres regionalt, bliver den samme som i andre regioner. De resterende ressourcer fra EFRU (omkring 40 %) og ESF (omkring 25 %) er afsat specielt til anvendelse i separate projekter eller specifikke foranstaltninger under nationale programmer. Det operationelle program»infrastruktur og miljø«med et budget på næsten 30 mia. EUR er det største nogensinde for strukturfondene. Hvad er fordelene og ulemperne ved et så stort program? Forudser du mere selvstyrende nationale programmer i den næste programmeringsperiode? Den største strøm af EU-midler vil helt sikkert tilgå Polen under programmet»infrastruktur og miljø«. I øjeblikket gennemføres der i Polen mere end projekter, der er samfinansieret under dette program. Rent vand, nye kulturcentre, moderne videregående uddannelsesinstitutioner, bedre udstyrede hospitaler og mere sikre veje dette er blot nogle af resultaterne af det arbejde, der er udført under programmet»infrastruktur og miljø«. Ved at foretage mange og forskellige investeringer kan vi imødekomme specifikke behov og løse særlige problemer for personer over hele landet. Vi forventer, at programmet fortsætter i næste programmeringsperiode. Det vil primært koncentrere sig om spørgsmål angående miljøbeskyttelse og bekæmpelse af og tilpasning til klimaændringer og desuden om transport og energisikkerhed. Programmet»Udvikling af Østpolen«dækker fem regioner. Ser du positivt på disse flerregionale programmer? Programmet»Udvikling af Østpolen«giver støtte til de vigtigste investeringer for udviklingen af dette område. Vi har afsat ca. 11 mia. PLN til dette program. EU-midler anvendes til at oprette teknologiparker, væksthuse for nye virksomheder og servicecentre for investorer, som alle hjælper iværksættere med at drive deres virksomhed. Takket være nye omfartsveje føres transittrafik uden om bycentre. I alt vil næsten 20 nye omfartsveje og i hundredvis af kilometer vej i Østpolen modtage finansiering. Videregående uddannelsesinstitutioner i Østpolen har også draget stor fordel af støtten. Omkring studerende bruger den nye infrastruktur for videregående uddannelser. Jeg tror, at disse regioner i det østlige Polen fortsat vil have brug for EU-finansiering. I ministeriet er vi ved at udarbejde et udkast til et nyt program for Østpolen for Desuden vil disse regioner være modtagere i nationale programmer og vil også administrere deres egne regionale operationelle programmer. 5

6 Interview» Et stigende antal personer bliver opmærksomme på de mange positive ændringer, der finder sted i vores land takket være EU-midler, og hvordan disse penge gør deres hverdag lettere, fordi de kan se virkningerne «af EU-projekter omkring dem. Konstruktion af en ny del af A1-motorvejen Gasledningen Włocławek-Gdynia Vil regionernes rolle blive større i den næste programmeringsperiode? Regionernes rolle vil helt sikkert blive større i den næste programmeringsperiode. De vil helt sikkert få flere penge til deres rådighed. Det bliver i høj grad de regionale myndigheder, der vil beslutte, præcist hvordan EU-midlerne tildeles. Ministeriet for regional udvikling forbereder blot de generelle retningslinjer for den nye programmeringsperiode. Hvad er dine vigtigste prioriteter for programmeringsperioden ? I perioden ændres samhørighedspolitikken for at støtte de investeringer, der har den største multiplikatorvirkning på økonomien. I overensstemmelse med målene i Europa 2020-strategien forventer vi en væsentlig stigning i udgifterne til videnskabelig forskning, teknologisk udvikling, innovation og iværksættelse. Lavemissionsøkonomien bliver også meget vigtigere. De regionale myndigheder får også flere midler til rådighed end i øjeblikket. Der vil blive ydet mere støtte til personer, som starter virksomheder, og til foranstaltninger, der skal forbedre balancen mellem arbejde og privatliv, f.eks. oprettelse af børnehaver på arbejdspladsen og brug 6

7 Alvernia Film Studios Forsknings- og udviklingscenter på klinikken American Heart of Poland Nye busser i Bialystok af arbejde hjemmefra. Udviklingen af bæredygtig transport vil fortsat have den største andel. Der vil være penge til udviklingen af infrastruktur og vej- og jernbaneforbindelser og også til investering i miljøbeskyttelse og energi, især i»grøn«energi. til EU-debatten. Den præsenterer en fælles holdning i landene i vores del af Europa angående den fremtidige udformning af og principperne for samhørighedspolitikkens virke i den nye programmeringsperiode. Polen har formandskabet for Visegradlandene indtil juni Hvad indebærer dette, og hvordan berører det samhørighedspolitikkens fremtid? Vi overtog formandskabet for Visegradlandene den 1. juli 2012 og vil sidde i et år. Vi får formandskabet på et centralt tidspunkt i forhold til afslutningen af forhandlingerne om EU-budgettets fremtidige udformning. I samarbejde med Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn og Slovenien er vi nået til en fælles V4-stillingtagen til samhørighedspolitikken for Den 12. oktober i Katowice vedtog ministre fra disse lande en fælles erklæring angående de vigtigste spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om den fremtidige samhørighedspolitik. Det er vores ambition at bevare samhørighedspolitikken som en udviklingspolitik, der kommer alle EU s medlemsstater og regioner til gode, og som har en positiv indvirkning på arbejdsmarkedet og på vækst, innovation og konkurrenceevne i den europæiske økonomi. Den fælles erklæring er et vigtigt bidrag Yderligere oplysninger 7

8 Kronik intelligent specialisering Drivkraften bag den fremtidige økonomiske vækst i Europa En central del af Europas indsats for at hjælpe medlemsstater og regioner med at arbejde sig ud af den økonomiske afmatning er»intelligent specialisering«en innovativ strategi for stedbaseret økonomisk omstilling. Den aktuelle økonomiske krise har tydeliggjort det klare behov for en ny afbalancering af finanserne i den offentlige sektor på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Et forsigtigt udgiftsniveau bør ikke føre til reduceret investering i menneskelig kapital, innovation og forskning, da dette er de grundlæggende elementer, der kan stimulere en ny vækst. Innovation er en af de centrale prioriteter i planen for en reformeret regionalpolitik, fordi innovation er grundlæggende for at kunne tilføre den meget nødvendige dynamik til den økonomiske vækst og derved skabe flere og bedre job. der er det største potentiale for en blivende virkning. Denne strategi vil hjælpe regionerne med at udnytte deres innovationspotentiale og omlægge fokus for deres industrielle og vidensbaserede strukturer i retning af nye industrier og servicer og internationale markeder. Målet med intelligent specialisering er at omstille økonomier til højere merværdi og mere konkurrencedygtige aktiviteter.» Forskning er omdannelsen af penge til viden. Innovation er omdannelsen «af viden til penge. Geoffrey Nicholson 3M (3M er nr. 3 i Booz & Companyundersøgelsen fra 2012»The Global Innovation 1000«, men er kun nr. 86 med hensyn til udgifter til forskning og udvikling) 8 Men i arbejdet for at komme ud af recessionen og overvinde den økonomiske krise er ikke alle investeringer i forskning og innovation lige effektive med hensyn til vækstvirkninger. Ikke alle medlemsstater og regioner kan være mestre på alle felter inden for videnskab og innovation, men derimod har hvert land og region et potentiale for at udmærke sig på nogle områder. Ikke alle lande og regioner har den nødvendige kritiske masse af virksomheder og vidensinstitutioner og tilstrækkelig social kapital til at samarbejde effektivt med de forskellige innovationsaktører og skabe resultater i den globale konkurrence om markedsandele eller til at forme nye markeder. Og i tider med sparsomme offentlige ressourcer er der ikke mulighed for at finansiere alle lovende individuelle forsknings- og innovationsprojekter. Intelligent specialisering er vejen frem. Det repræsenterer økonomisk vækst kombineret med fornuftige offentlige udgifter, hvilket også kendes som»growthsterity«. Intelligent specialisering er derfor en nøgleaktion i flagskibsinitiativet»innovation i EU«i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Intelligent specialisering forudsætter, at en medlemsstat eller region udvælger et begrænset antal prioriteter på baggrund af sine egne styrker og sammenlignelige fordele og der, hvor Intelligent specialisering er en strategi, som Europa- Kommissionen nu indbygger i sine samhørighedspolitikprogrammer. Udviklingen af forsknings- og innovationsstrategier på baggrund af ideen om intelligent specialisering er en af forudsætningerne for at få adgang til strukturfonde fra Hvad er intelligent specialisering? Kort sagt drejer intelligent specialisering sig om en ny generation af forsknings- og innovationspolitik, der går videre end de klassiske investeringer i forskning og teknologi og generel innovationskapacitetsopbygning. Det, som adskiller en strategi for intelligent specialisering fra den gennemsnitlige innovationsstrategi, er, at: dens evidensgrundlag ikke blot tager hensyn til typiske forsknings- og kvalifikationsspørgsmål, men også ser på alle aktiver, f.eks. geografisk placering, befolkningsstruktur, klima og naturressourcer, og overvejer efterspørgselsproblematikker, f.eks. samfundsmæssige behov, potentielle kunder og innovation i den offentlige sektor. Den vil tilskynde et land eller en region til at integrere sin unikke lokale knowhow og produktive kapacitet i nye kombinationer og innovationer;

9 panorama [vinter 2012 Nr. 44] Sådan udvikles strategier for intelligent specialisering Vejen til intelligent specialisering kræver en klar ide om et lands eller en regions styrker og svagheder, som skal kombineres med et stærkt lederskab og en fælles vision blandt innovationsaktørerne. Nøglen til at afgøre, på hvilke områder et land eller en region har et potentiale, der kan adskille det fra og gøre det mere konkurrencedygtigt end andre, er en»initiativafdækningsproces«. Initiativafdækningsprocessen drejer sig om at udvikle kreative løsninger på problemer ved at kombinere aktiver og nye partnere, tage risici, eksperimentere, søge nye ideer langs værdikæden eller at komme ind i nye værdikæder. Og det gælder om aldrig at miste fokus på det endelige mål for innovation: at bringe innovative løsninger ud på markedet og derved generere vækst og job. Resultattavle for regional innovation 2012 fører høj fører medium fører lav følger høj følger medium følger lav moderat høj moderat medium Yderligere oplysninger index_da.htm moderat lav begrænset høj begrænset medium begrænset lav intelligent specialisering ikke er en top-down-beslutning, men udviklet og gennemført i en dynamisk initiativafdækningsproces, der involverer centrale aktører i samarbejdsorienteret ledelse; den har et globalt perspektiv på potentielle konkurrencemæssige fordele, markeder og muligheder for samarbejde med innovatorer på tværs af geografiske grænser; den ikke er fokuseret på produktion af ny viden overalt, men foretrækker en insourcing af eksisterende viden og teknologi for at tænke nyt på alle mulige måder, herunder bl.a. organisatorisk, marketingsmæssigt, brugerorienteret og inden for social innovation; den ønsker at opstille prioriteter på tidspunkter med få ressourcer og fokusere investeringer på sammenlignelige fordele for at oparbejde en kritisk masse og derved skabe resultater ved at differentiere landet eller regionen fra andre; intelligent specialisering ikke drejer sig om at finde vindere med hensyn til sektor eller teknologi, men om positiv påvirkning mellem og inden for sektorer og teknologier. For nogle regioner kan klyngedannelse udgøre et startpunkt for forbindelser på tværs af sektorer og vidensspillover, både inden for regionen og eksternt med andre regioner. Virksomheder er selvklart bedst placeret til at udvikle denne fornemmelse for nye muligheder, der kan hjælpe med at finde frem til, hvad et land er god til at producere, og til at udpege fremtidige områder for forskning og udvikling og innovation. Spørgsmålet er, hvordan de kan involveres i denne strategiudviklingsproces. Spørgsmålet er også, hvordan det undgås, at der kun lyttes til store etablerede aktører og de sædvanlige kunder i stedet for til unge iværksættere, SMV er, nyopstartede virksomheder eller selv almennyttige organisationer, der kan have det, der skal til for at blive noget særligt. Kombination af produktionssektorer» Strategier for intelligent specialisering sigter mod at begunstige eksperimenter på eksisterende og nye aktivitetsområder og justerer politikker ifølge opnåede erfaringer fra disse eksperimenter. Intelligent specialisering kræver effektiv og aktiv koordinering af politiske indgreb (f.eks. politiksammensætning og tilpasning af politiske instrumenter, såsom klyngepolitikker) for at muliggøre strategisk koordinering. Det kræver også visioner på længere sigt hos de politiske beslutningstagere, men også hos de forskellige aktører, herunder virksomhederne. Samtidigt afspejler de nødvendigheden af, at der træffes svære valg i tider med vanskelige omstillinger under alvorlige budgetmæssige begrænsninger.«oecd Synthesis report on innovation driven growth in regions: the role of smart specialisation (sammenfattende rapport om innovationsdrevet vækst i regioner: den intelligente specialiserings rolle),

10 Kronik» Medskabelse er en strategi til en meget mere direkte inddragelse af borgere, virksomheder og andre nøglemodtagere af offentlige tjenesteydelser i innovationsprocessen. Den fokuserer ikke blot på at forstå de aktuelle udfordringer, men også på at skabe nye fremtidsmuligheder sammen med mennesker og ikke for dem. «Christian Bason Direktør for den danske innovationsenhed MindLab og serviceydelser kan åbne dørene til helt nye virksomhedsmodeller og ny økonomisk dynamik i et land eller en region. Forskningsorganisationer, universiteter, kreative sektorer, offentlige organer og civilsamfund har alle en rolle at spille i denne proces. Sammen er de bedst placeret til at finde frem til de områder, hvor en region har mulighed for at vokse som følge af dens eksisterende kapaciteter og produktive aktiver. Kvantitative tilfredshedsundersøgelser er måske ikke nok, da de kun giver et retrospektivt overblik og ikke kreative fremadsynede ideer i samme grad, som medskabelsesprocesser kan. Situationen i regionerne En vurdering af den regionale situation foretaget af IPTS afslører, at regionerne generelt støder på problemer med udvikling af et globalt syn og en udadvendt dimension. Der er et tydeligt behov for, at regionerne i fremtiden fokuserer på deres potentielle styrker. Og de skal ses i et internationalt og ikke kun nationalt eller regionalt perspektiv. Regionerne skal foretage velgennemtænkte og evidensbaserede valg og ikke sprede finansieringen for meget, så den ikke får nogen reel virkning. I øjeblikket er prioriteterne i regionerne ofte for brede, og derfor fortyndes virkningen, og der ser ud til at være for stor fokus på produktionsindustrier og ikke på nye sektorer og tjenesteydelser. Der gøres stadig kun begrænset brug af foranstaltninger til efterspørgselsstimulering og markedsadgang sideløbende med støtte til opbygning af forsknings- og innovationskapacitet, og der er stadig mangel på koordinering mellem nationale og regionale myndigheder. Støtte fra S3-platformen Udvikling af forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering er en krævende opgave, især i lande, der ikke har nogen stor tradition for at udforme innovationspolitik med inddragelse af aktører eller erfaring med dens gennemførelse og evaluering af denne. Selv for lande med velfungerende innovationsøkosystemer kan disse strategier være en udfordring, fordi der skal fastlægges prioriteter og træffes svære valg. Kommissionen har derfor udarbejdet værktøjer for at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at udvikle deres individuelle strategier for intelligent specialisering. Platformen for intelligent specialisering (S3-platformen), der drives af Instituttet for Teknologiske Fremtidsstudier (IPTS et ud af syv institutter på Det Fælles Forskningscenter i EU), har været tæt involveret i udviklingen af ideen om intelligent specialisering og dens politiske konsekvenser. Den leverer rådgivning, adgang til datamateriale, vejledning og metodologisk støtte, eksempler på god praksis og fælles indlæringsværktøjer for ligestillede og eksperter. S3-platformen omfatter i øjeblikket mere end 100 registrerede regioner og to medlemsstater (Slovakiet og Litauen). Den tilrettelægger bl.a. workshops, undervisning og peer-reviews blandt politiske beslutningstagere, der arbejder med udvikling af forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3). Yderligere oplysninger 10

11 Italien ved en korsvej I september 2012 organiserede Europa-Kommissionen en workshop i byen Bari med fokus på intelligent specialisering i de italienske regioner. Målet var at formidle oplysninger om begrebet intelligent specialisering og dets gennemførelse blandt nationale og regionale beslutningstagere, strategidesignere og forvaltningsmyndigheder for EU-midler med fokus på programmeringsperioden Det var ét ud af en række startseminarer, der blev tilrettelagt i hele EU for at fremme udviklingen i retning af intelligent specialisering. Bari-arrangementet blev på mange måder en milepæl i Italiens svar på Europa 2020-målene. Det står nu klart, at det kun er via samarbejde, at der kan findes en måde til at øge Italiens konkurrenceevne. I de seneste år har landet haft en vækst under gennemsnittet og en faldende konkurrenceevne. Det iværksætter nu strukturelle reformer, der sigter mod at gøre op med den træge økonomiske vækst. Landet tror på, at intelligent specialisering kan katalysere denne indsats. Italien står nu ligesom mange andre lande ved en korsvej. Genoprettelsen af finansiel bæredygtighed, vækst og fremgang for borgerne afhænger af, at der træffes afgørende beslutninger i dag. Alle Italiens regioner ligger under EU27- gennemsnittet, hvad angår den procentdel af BNP som bruges på forskning og innovation. Investering i innovation Over hele Europa er der dynamiske regioner ved siden af regioner og lande, der har alvorlige problemer med konkurrenceevnen og en produktivitet, der halter.» Intelligent specialisering er især nødvendigt i en tid med økonomisk krise, hvor det offentlige budget er blevet drastisk reduceret. Det er den bedste måde (hvis ikke den eneste) til at optimere udbyttet af offentlige investeringer i forskning og innovation. Den vigtigste forventede virkning er vækst og succes i de sektorer, hvor vores regionale økonomi kan være konkurrencedygtig på globale markeder, og måske tilmed en ændring (og modernisering) af det regionale produktionsmønster. De centrale vanskeligheder, som vi forudser, ligger i valget: Det er svært for ledere inden for det offentlige at træffe et valg om at koncentrere ressourcerne på nogle få prioriteter og på en måde efterlade resten af den økonomiske struktur uden støtte, og der ventes et stort pres fra mange sektorer. Det bliver en udfordring snarere end et problem at inddrage hele civilsamfundet i denne proces via et meget åbent forvaltningssystem, der involverer alle relevante aktører. Intelligent specialisering drejer sig ikke om at finde en ensartet løsning for alle. Den skal tværtimod være specifik for hvert område, hvert land eller hver region og bygge på egne aktiver og styrker. Du skal specialisere dig i det, du er bedst til, og adskille dig fra andre, finde de markedsnicher, hvor du er verdensmester. «Gregorio Muñoz Abad Vicechef for videnskab og teknologi, regionalregeringen i Castilla y León 11

12 Kronik» Intelligent specialisering vil sætte offentlig-private organer i stand til at finde deres ekspertiseområder, som kan være så meget desto mere lovende, fordi de er baseret på en kritisk masse af forbindelser mellem forskning og industri, og fordi de skaber mulige synergier og supplerende aktiviteter med andre områder på nationalt og kommunalt plan. Strategiens dynamik er det mest kritiske aspekt at håndtere. Et veldefineret system af forudgående tilsyn og evaluering og en god struktur til forvaltning og dialog med de institutionelle og socioøkonomiske partnere kan yde nyttig hjælp til håndtering af disse problemer. Skønt karakteren af intelligent specialisering kan være forskellig fra region til region og for hvert specialiseringsområde, er metoden til at udforme og måle denne reaktion universel og gyldig for hele Europa.«Adriana Agrimi Regionen Apulien Fremme af konvergens Denne situation gør sig også gældende i Italien. Den økonomiske krise har i høj grad understreget den strukturelle udhuling af konkurrenceevnen og manglen på innovation i mange italienske regioner, ikke kun de mindre udviklede i syden, men også i en foruroligende grad de mest udviklede områder i midt og nord. Der er brugt omkring 20 mia. EUR på innovation i Italien, hvoraf 15 mia. EUR fordeles til de fire konvergensregioner Campanien, Calabrien, Sicilien og Apulien. Selvom dette vil fordoble niveauet for de nuværende udgifter, er det et alvorligt spørgsmål, om disse områder vil kunne absorbere ressourcerne. Skønt nogle italienske regioner faktisk er ret fremskredne, kæmper mange programmer i konvergensregionerne (de fremtidige»mindre udviklede«regioner) allerede med at absorbere den tilgængelige finansiering. Dette gør sig især gældende med hensyn til de ressourcer, der er tildelt til forskning og innovation. Da de beløb, der er tilgængelige inden for dette område, højst sandsynligt vil stige i fremtidige programmer, er den primære udfordring at udvikle tilstrækkelig kapacitet til at etablere og gennemføre effektive strategier og programmer. IPTS S3-platformen kan fungere som formidler, der baner vejen for den nødvendige ændring, og de italienske regioner er blevet kraftigt opfordret til at deltage i platformen og udnytte den tilbudte støtte. De italienske myndigheder planlægger at etablere et nationalt pilotudvalg, der vil få til opgave at udforme strategier for intelligent specialisering til de enkelte regioner og hjælpe med at fremme konvergens og konkurrenceevne. Ved gennemførelsen af disse strategier vil regionerne»kreativt«skulle angive deres prioriteter. De vil også skulle definere deres position i forhold til andre regioner og identificere deres sammenlignelige fordel. Involveringen af privat kapital er en vigtig faktor og bliver den synlige indikator for politikkens succes. Der skal udarbejdes mekanismer, der belønner samfinansierede projekter og letter inddragelsen af private finansielle aktører. Politikkerne for offentlige indkøb skal skifte fokus mod innovation, og det indebærer en mere omfattende forpligtelse over for innovationskriterier i udvælgelsesprocedurerne. Indikatorerne skal udformes på en måde, der er relevant, og som kan måles fleksibelt og pålideligt. Især regionale strategier skal anvende de rette analytiske værktøjer til at foretage valg, som er fuldt ud»evidensbaserede«. Det bliver nødvendigt at udarbejde et vidensstyringssystem, der er i stand til at opsamle viden fra projekter og give input til læringsprocessen. yderligere oplysninger Konklusioner fra Bari-seminaret: 12

13 De næste skridt Bari-seminaret var et af over 10 nationale startarrangementer og tværnationale konferencer, der bragte nationale og regionale innovationsaktører sammen for at lære om og diskutere intelligent specialisering og dens konsekvenser for udformningen af en innovationspolitik. Indtil nu har omkring to tredjedele af de regioner og medlemsstater, der har mulighed for at præsentere en strategi for intelligent specialisering, indledt udformningen af deres strategi. Ud over S3-platformen letter Kommissionen dette ved at stille individuel ekspertanalyse af den aktuelle situation i et land eller en region til rådighed. Dette giver de politiske beslutningstagere et fingerpeg om de næste skridt, der kan være nødvendige for at opfylde de betingelser, som er fastlagt i strukturfondsforordningerne. Den gruppe eksperter, som Kommissionen trækker på til dette, er også tilgængelig for regioner og medlemsstater, der ønsker at lave aftaler med eksperter om analyse, vejledning og rådgivning om processen for intelligent specialisering f.eks. via deres budget for teknisk bistand. I sidste ende er det selvfølgelig landet eller regionen og ikke eksperterne, der skal træffe de afgørende beslutninger om valg og prioriteter. RIS3- initiativet vil hjælpe nationale og regionale repræsentanter med at lære af erfaringerne fra tidligere innovationsstrategier» Det særlige ved intelligent specialisering som en politisk proces er, at den medfører»lodrette valg«det vil sige nogen prioritering af bestemte teknologier og vidensbaserede aktiviteter for at koncentrere ressourcerne på nogle få domæner. De lodrette valg medfører dog den risiko, at de politiske beslutningstagere griber ind i markedsprocesserne (vælger vindere). Det er derfor, at ideen om intelligent specialisering i høj grad drejer sig om de processer og instrumenter, der giver mulighed for, at logikken bag de lodrette valg af prioriteter kan forenes med den stærke drivkraft, som markedsdrevne eksperimenter og undersøgelser (initiativafdækning) er. «Professor Dominique Foray, der først opfandt udtrykket»intelligent specialisering«, er leder af økonomi og innovationsmanagement ved École Polytechnique Fédérale de Lausanne på Collège du Management de la Technologie. yderligere oplysninger Datablad om intelligent specialisering: informat/2014/smart_specialisation_da.pdf Findes på alle sprog på denne side: proposals_2014_2020_da.cfm I»Guide to Research and Innovation Strategies for Smart Specialisations (RIS 3)«findes metodologisk vejledning til politiske beslutningstagere og gennemførelsesorganer i, hvordan en national/regional RIS3 udformes, udarbejdes og gennemføres. presenta/smart_specialisation/smart_ris3_2012.pdf»connecting Smart and Sustainable Growth through Smart Specialisation«er en praktisk vejledning til at integrere målene for bæredygtig vækst, miljøinnovation og økosystemer i en RIS3. presenta/green_growth/greengrowth.pdf og kan også hjælpe dem med at identificere det, der gør deres region eller land enestående og anderledes med hensyn til innovation og økonomiske udviklingstendenser. Inddragelse af aktører Det er klart, at inddragelse af aktører er en afgørende faktor for at kunne identificere den centrale niche for og differentieringen af en region og for at kunne foretage de kritiske og nogle gange hårde valg angående prioriteter. Det er vigtigt, at aktørerne inddrages for at udvikle et praktisk samarbejde og et fælles lederskab, så de trækker sammen. RIS3-initiativet kan blive centeret, der leverer analytisk støtte, vejledende materiale, undervisning, peer-reviews, nationale og tværnationale arrangementer, som kan sætte gang i»initiativafdækningsprocesser«, der er kernen i intelligent specialisering. 13

14 Høj livskvalitet i regionerne på trods af økonomisk krise Et forudsigeligt pessimistisk overordnet billede fremgår af en ny Eurobarometerundersøgelse»A view from the regions«, der er gennemført på Europa-Kommissionens vegne. Men der er dog også overraskende og opmuntrende resultater. Midt i en større økonomisk krise er det måske ikke overraskende, at omkring tre fjerdedele af de adspurgte personer i EU-regionerne er pessimistiske omkring fremtiden, men der er visse slående variationer mellem regionerne og flere væsentlige optimistiske enklaver. I forbindelse med undersøgelsen blev over personer interviewet over telefon mellem den 20. august og den 15. september i hver undersøgt region. Valget af personerne til interview blev foretaget via et tilfældigt valg af telefonnumre (fastnet og mobil). Undersøgelsen blev udført i 170 regioner i hele EU. Valget af de regioner, der skulle indgå i undersøgelsen, var baseret på en NUTS1/NUTS2-hybridmodel. 14

15 Canarias Canarias Guyane Guadeloupe Martinique Guyane Guadeloupe Martinique Réunion Réunion Madeira Açores Madeira Açores EuroGeographics Association (vedr. administrative grænser) EuroGeographics Association (vedr. administrative grænser) Den økonomiske situation i regionen % svarede»god«forventninger til den økonomiske situation i regionen % svarede»dårligere«< 50 % 65 % 80 % > 95 % < 35 % 40 % 45 % > 50 % 50 % 65 % 80 % 95 % 35 % 40 % 45 % 50 % Kilde: Flash Eurobarometer 356 Kilde: Flash Eurobarometer 356 Den aktuelle situation Adspurgt om den aktuelle økonomiske situation i deres region mente over 50 % af personerne i 110 af de 170 undersøgte regioner, at deres situation er dårlig. Samtidig var der nogle bemærkelsesværdige kontraster, hvor 96 % af østrigerne i Vorarlberg mente, at deres økonomi gik godt, mens kun 4 % af personerne i Continente i Portugal mente det samme. Fremtidsudsigter Adspurgt om deres forventninger til udviklingen i den økonomiske situation over de kommende 12 måneder havde personerne i 125 af de 170 regioner en dyster forventning til fremtiden. Overordnet mener omkring 45 %, at tingene ikke vil forandre sig, mens 42 % mener, at det bliver værre. Kun 10 % forventer en forbedring. Der kunne dog spores en hel del optimisme i Sverige, Danmark, Letland, Estland og Bulgarien. Derimod var negativitetsniveauerne i Grækenland, Cypern, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Portugal markant høje. Disse fund kan have strategiske konsekvenser for anvendelsen af EU s strukturfondsmidler og for, hvor de skal dirigeres hen for at tage hensyn til disse variationer. 15

16 Prioritetsspørgsmål Adspurgt om de to vigtigste spørgsmål, som deres region står over for, svarede overvældende 55 % arbejdsløshed, mens 31 % fremhævede den økonomiske situation. Miljøspørgsmål blev ikke glemt som en prioritet, men de overskygges af bekymringer omkring arbejdsløshed og svækkelsen af økonomien, mens»hjerneflugt«er en større bekymring (15 %) end immigration (12 %). Miljøet scorede kun 8 % og kriminalitet 17 %. I 113 af de 170 regioner blev arbejdsløshed angivet som det vigtigste spørgsmål af over halvdelen af personerne, og i 46 regioner blev det samme svar givet af over 70 %: 15 regioner i Spanien, 12 i Frankrig, 7 i Italien, 7 i Polen, 2 i Portugal, 1 i Det Forenede Kongerige og Slovakiet og Ungarn som helhed. Igen var der nogle slående forskelle med 91 %, der angav arbejdsløshed som det ene af de to vigtigste spørgsmål i Warminsko-Pomorskie (PL), og kun 11 % i Yorkshire og Humber (UK). Livskvalitet På trods af den overordnede pessimisme er europæere generelt meget positive omkring livskvaliteten i deres region med et gennemsnit på 70 %, der kalder den»god«og kun 28 %»dårlig«. Over halvdelen af personerne bedømmer livskvaliteten i deres region til»god«i 137 af de undersøgte 170 regioner. De mest tilfredse er borgerne i Østrig, Finland, Luxembourg, Nederlandene og Sverige. Alle regioner i disse lande registrerede hvad mener du, er de to vigtigste spørgsmål, som vores region står overfor i øjeblikket? (maks. 2 svar) Højeste/Laveste MEDIAN 1. Arbejdsløshed 91 %/ 16 % 61 % 2. Økonomisk situation 67 %/ 13 % 32 % 3. Sundhedssystemet 59 %/ 4 % 20 % 4. Personer og/eller virksomheder, der forlader regionen 48 %/ 1 % 14 % 5. Uddannelsessystemet 59 %/ 1 % 14 % 6. Kriminalitet 58 %/ 2 % 13 % 7. Immigration 53 %/ 0 % 11 % 8. Miljøet 22 %/ 0 % 6 % 16 Kilde:»A view from the regions«flash Eurobarometer 356

17 Canarias Canarias Guyane Guadeloupe Martinique Guyane Guadeloupe Martinique Réunion Réunion Madeira Açores Madeira Açores EuroGeographics Association (vedr. administrative grænser) EuroGeographics Association (vedr. administrative grænser) Livskvalitet i regionen Evner bedst at forklare, hvordan EU-politikker indvirker på borgernes daglige liv? % svarede»god«< 50 % 50 % 65 % 65 % 80 % 80 % 95 % > 95 % Dine medlemmer af Europa-Parlamentet Medlemmer af Europa-Kommissionen Dine regionale eller lokale politiske repræsentanter Flere forskellige repræsentanter Nationale politiske Kilde: Flash Eurobarometer 356 repræsentanter Kilde: Flash Eurobarometer 356 tilfredshedsniveauer (»god«) på over 90 %. Især i Drenthe (NL) og i Vorarlberg (AT) nåede tilfredsheden med livskvaliteten i regionen op på 99 %. I Közép-Magyarországi i Ungarn vurderede 81 % derimod deres livskvalitet til at være»dårlig«ligesom 70 % af personerne i Campanien (IT), Continente (PT) og i Slovenien som helhed. Da de blev spurgt om, hvordan de forventede, at livskvaliteten ville udvikle sig over de kommende 12 måneder, synes forventningerne mindre bekymrende end for den økonomiske situation. Der blev konstateret negative forventninger i regioner i 8 medlemsstater, selvom disse negative forventninger i kun 5 af dem er særligt slående: Cypern, Grækenland, Spanien, Slovenien og Slovakiet. De fleste mener, at deres nationale (20 %) eller lokale (21 %) politikere er de bedste til at forklare virkningen af EU-politikker. Overordnet foretrækker 16 % deres medlemmer af Europa- Parlamentet i denne rolle. I Nederlandene foretrækker mere end 50 % af svarpersonerne dog deres nationale repræsentanter som EU-formidlere, mens omkring 30 % i Frankrig og i Det Forenede Kongerige foretrækker deres regionale eller lokale repræsentanter til at forklare EU-politikker. Endelig foretrækkes medlemmer af Europa-Parlamentet som EU-formidlere af over 30 % af personerne i Danmark og Malta. Med hensyn til dette emne kan hovedkonklusionen fra denne undersøgelse være, at alle har en rolle at spille som EU-formidlere. Forklaring af EU Hvilke repræsentanter kan bedst forklare, hvordan EU-politikker indvirker på borgernes liv? Yderligere oplysninger 17

18 innovation inden for regional- og byudvikling RegioStars prisoverrækkelser 2014 Europa-Kommissionen tilrettelægger hver år Regio- Stars prisoverrækkelser for at finde gode praksisser i by- og regionsudvikling. Formålet er at fremvise originale og innovative projekter, der kan inspirere andre regioner. RegioStars I forbindelse med RegioStars prisoverrækkelserne 2014 bliver de valgte kategorier: 1 Intelligent vækst SMV-innovation Projekter, der foreslås i denne kategori, vil ideelt set indeholde ordninger eller foranstaltninger, som kan inspirere andre offentlige myndigheder til at udforme en politiksammensætning, der tilskynder til SMV-innovation. Projekter kan f.eks. bidrage til at etablere nye forbindelser, der kan lette fremkomsten af nye sektorer og stedbaseret økonomisk omstilling, fremme udnyttelsen af nye former for innovation, udvikle innovativ finansiel støtte til SMV er og lette markedsadgang og SMV ers udnyttelse af innovationer. 2 Bæredygtig vækst Grøn vækst og grønne job via bioøkonomi Samhørighedspolitikken skaber allerede adskillige muligheder for lokale og regionale myndigheder, samfund og aktører for at gennemføre projekter i bioøkonomisektoren. Eksempler på projekter, der kan indsendes i denne kategori, omfatter aktiviteter, der støtter reduktion af affald, udvikling af innovative lavemissionsteknologier og innovative aktiviteter relateret til anvendelse af bioenergi. 3 Inklusiv vækst Skabelse af job til den unge generation Denne kategori sigter mod projekter, der støttes af samhørighedspolitikkens fonde, som hjælper med at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Typiske projekter kan involvere støttetjenester for SMV er, der bidrager til beskæftigelsen blandt unge, og støtte til unge iværksætteres opstart af virksomhed. 4 CityStar Investeringsprojekter inden for bæredygtig kollektiv bytrafik Kategorien dækker udviklingen af projekter i stor skala på området bæredygtig bytrafik og hjælper med at levere integrerede strategier til håndtering af mange indbyrdes forbundne spørgsmål. Typiske projekter kan f.eks. være vigtige investeringer i sporvogns- eller metrosystemer eller involvere investeringer i intermodale centre. 5 Store investeringsprojekter Energieffektivitet og lavemissionsøkonomien Bygninger tegner sig for omkring 40 % af CO 2 -emissionerne i EU. Det er derfor afgørende at forbedre energieffektiviteten i denne sektor. Denne kategori sigter mod regionale, multiregionale eller nationale ordninger i stor skala, der fremmer opmærksomheden på fordele ved investering i energieffektivitet, stimulering af forbedret energieffektivitet i sociale boliger eller boligprojekter til ugunstigt stillede grupper. De foreslåede projekter vurderes med hensyn til den opnåede løftestangsvirkning af samhørighedsfinansieringen, antal forbedrede bygninger/m² eller andre relevante indikatorer. Med succes som grundlag RegioStars prisoverrækkelser 2014 sigter mod at bruge succesen fra 2013-udgaven som grundlag, hvor der blev modtaget et rekordstort antal på 149 ansøgninger fra projektiværksættere og regioner over hele EU. Deadline for ansøgninger til RegioStars 2014 er 19. april w yderligere oplysninger Du kan finde flere oplysninger om kategorier og ansøgningsprocedure her: for_economic_change/regiostars_en.cfm

19 europa i vores region Fotokonkurrence En markering af det fremragende arbejde, der udføres i forbindelse med projekter over hele Europa med EUstøtte, og en undersøgelse af, hvad disse projekter betyder for lokalsamfundene. Dette var målene med den innovative fotokonkurrence,»europa i vores region«, der blev iværksat af Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik sidste sommer. Simeon Mitkov, Cristina Dumitru Tabacaru, Marek Babula og Boyan Ivanov får overrakt deres præmier af Kommissær Johannes Hahn Udfordringen: at fotografere et EU-projekt sammen med en angivelse af de investerede EU-midler for eksempel på en tavle eller planche. To kategorier var åbne for indsendelser:»my Project«, åben for modtagere af EFRU-projekter eller projekter under Samhørighedsfonden. Og»Eyewitness«, åben for alle, som har fundet en god fotomulighed i deres egen region eller på rejse i Europa. Konkurrencen»Europa i vores region«blev både promoveret og kørt på sociale medier, specifikt via en Facebook-app. Indsendelser til konkurrencen blev overført til onlineplatformen, og derefter fandt afstemningen sted for at udvælge en kort favoritliste, mens en ekspertjury foretog det endelige valg af to vindere i hver kategori. 1 De fire konkurrencevindere rejste til Bruxelles under Åbne dage i oktober for at modtage deres præmier i form af fotoudstyr til EUR fra kommissæren for regionalpolitik og bypolitik, Johannes Hahn. Efter dette års succes planlægges det at køre konkurrencen igen i 2013, så fotografer, der har ladet sig inspirere, får endnu en mulighed for at vise, hvad»europa i vores region«betyder for dem konkurrencebidrag fra 27 lande stemmer besøg på app en på sociale medier % stigning i trafikken til Europa-Kommissionens Facebook-side under konkurrencen og en stigning i Facebook-»synes godt om«med Plakaten på side kan fås i A1-format på anmodning fra: Vinder af»eyewitness«: Cristina Dumitru Tabacaru projekt: Modernisering af Nicolae Balcescu-gaden Mioveni, Rumænien 2. Vinder af»eyewitness«: Simeon Mitkov projekt: Kommunikationskomplekset»SERDICA«Sofia, Bulgarien 3. Vinder af»my Project«: Marek Babula projekt: Modernisering af sportspladsen»sporcik«siemianowice Śląskie, Polen 4. Vinder af»my Project«: Boyan Ivanov projekt: Genopbygning af skolekomplekset»n.y.vapcarov«landsbyen Drenovec, Bulgarien 19

20

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige priskategori. Hvordan du deltager beskrivelser og processer

I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige priskategori. Hvordan du deltager beskrivelser og processer Deltagervejledning Den særlige I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige Hvordan du deltager beskrivelser og processer Nyttig information bedømmelse af bidrag Januar

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 23/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: SLUTAKT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter

En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål. Finansieringsinstrumenter En bæredygtig måde at opnå EU s økonomiske og sociale mål , medfinansieret af de europæiske struktur- og investeringsfonde, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

ZA6587. Flash Eurobarometer 423 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave 4) Country Questionnaire Denmark

ZA6587. Flash Eurobarometer 423 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave 4) Country Questionnaire Denmark ZA87 Flash Eurobarometer (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave ) Country Questionnaire Denmark FL - Citizens' awareness and perception of EU regional policy DK D Hvad er din alder?

Læs mere

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2014/2238(INI) 7.5.2015 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa.

Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Ét år efter Papirversion af en online-undersøgelse http://www.cor.europa. Direktoratet for Rådgivende Funktioner Enhed 3 Netværk & Subsidiaritet DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Den europæiske økonomiske genopretningsplan i regioner og byer: Et år efter Spørgeskema Frist

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0121 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 20. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Kollokvium den 2. marts 2010: Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU?  Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 84 final ANNEX 2 BILAG til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Union vegne og midlertidig anvendelse af aftalen mellem

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010

Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0738 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2014 COM(2014) 738 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN SYVENDE ÅRSRAPPORT OM GENNEMFØRELSEN AF DEN EUROPÆISKE FISKERIFOND

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om Den Europæiske Socialfond KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.7.2004 KOM(2004) 493 endelig 2004/0165 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om Den Europæiske Socialfond (forelagt af

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere