Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen"

Transkript

1 Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen - Empirisk analyse af folkeskolens rolle i samfundet, dens organisatoriske identitet og dens ethosargumentation samt en handleplan og idébank til forbedring af folkeskolens arbejdsmiljø Speciale 2005 Annie Elmegaard Københavns Universitet Institut for Nordiske studier og sprogvidenskab Dansk Vejleder: Mie Femø Nielsen

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metode 5 1. del: Egen empirisk baggrund i kulturelle perspektiver Folkeskolen i samfundet Folkeskolens tre hovedproblemer Empiri Observation - analyse af en folkeskoles organisationskultur Kulturen i det funktionalistiske og det fortolkende perspektiv Kulturen i det interaktionelle perspektiv Spørgeskemaundersøgelse Forundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse - metode Spørgsmålenes udformning Spørgeskemaundersøgelsen i relation til samfundsstrukturen del: Teori- og analysedel I /Habermas og identitet Habermas teori om velfærdsstaten System og livsverden Fælles kultur og socialt fællesskab Universalpragmatik og den herredømmefri dialog Forstyrrelser i den symbolske reproduktion (livsverdenen) De ni universelle sociale resurser Identitet Personlig identitet er både selvtillid og selvværd Social identitet Selvpsykologisk forståelse af vores selv Ethosargumentation og de fire dyder Selvets fire grundkonstituenter, konfliktdimensioner og de fire dyder del: Teori- og analysedel II / Organisatorisk identitet Organisatorisk identitet Seks aspekter i organisationers identitet 53

3 Forretning Kontekst Teknologi Organisationen sanset Ledelse Selvfremstilling Organisation og identitet - branding og image Ethosargumentation Ethosargumentation og Habermas Habermas og folkeskolen Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelsens resultater del: Analyse af observationsskolens pjece Observationsskolens pjece set i lyset af Habermas diskursetik Folkeskole-branding Baggrunden for pjecen Sprog og stil Emotiv og poetisk funktion Underrubrikkerne Tekstboks og billeder Afsenderforvirring Indholdsanalyse af værdier og mål Sammenfattende om analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultat og af pjecen del: Handleplan og idébank for folkeskolen Målgrupper og konsulenten i folkeskolen Organisationskonsulentens handleplan Idébank til folkeskolen Konklusion og perspektivering Litteraturliste. 98 Bilag kan fremsendes på opfordring - skriv til

4 Abstract Most of us have memories from the public school. Very often they are emotional because of some extremely awful or very happy experiences that are bound to the feeling of joy, fun, fear etc. School memories are seldom connected to any rational sense. Its all about feelings and relationships - and they have contributed to make us to whom we are - our identity. There are many problems in the public school. As a school teacher I have experienced many difficulties - and I had to consider: Was it I who couldn t compete, or were the working conditions just not good enough? This led me to a pragmatic analysis of a value and aimpamphlet and 1½ years of cultural observation of a public school. Furthermore I made a presurvey of teachers environment in the teachers internet portal SkoleKom. This survey result acquired that I created a country wide survey which I dispersed via the internet. The most striking results of the survey were: Almost every third school teacher implies that the environment of the school is horrific, and every second implies that he feels worn out after a labour day. The teachers don t feel well-enough educated, they lack confidence in the school leaders and there are too many and in unite able demands. This has an effect of the teachers identity and the identity of the organization - and this will affect the organizational image. Therefore the main questions in this dissertation are as follows: What is the role of the public school especially for the teachers in the society of today? Which three main problems are authentic from the teachers point of view in the public school in these years, and what s their influence of the identity of the school teachers, the identity of the organizational identity of the public school, the image of the public school - and thereby of the teachers working environment? Why does the public school have to - and how can it be - aware of its organizational identity? How can the public school as an organization be better to work with organizational identity and ethos argumentation - so that both image and working environment are improved? Jürgen Habermas theory of the state of welfare illustrates the public schools role in the society of today where the public institutions (in the system ) have colonised the world of life. 1

5 Therefore the institution affects our construction of meaning, solidarity and identity. This has led me to Jan Tønnes Hansen s self-psychology, because this theory implies Habermas three upper notions in the four constituents of the self - here we are striving to: meaning and idealization, togetherness, self-exposition and self-assertion. The universal pragmatic of Habermas is combined with the psychological theory of the self, the ethos argumentations four virtues and four conflict types to an identity- and communicational model The Self in the Conflict. The personal and social identity leads to the organizational identity according to Mie Femø s theory of the six aspects of identity and her interactional cultural perspective. Within these theories I have analysed and laid a perspective on my surveys results along with my observation results. The value and aim-pamphlet is analysed separately. It is urgent that something is to be done to improve the environment in the public school. The leaders and the teachers have to be aware of the importance of making an identity and communicative effort to develop the organizational identity (by farming the organization) and to improve its branding and image. An important tool is my self-psychological founded identity and communication-model The Self in the Conflict. This model implies special action from both school leaders and school teachers, and it is the centre of my plan of action for the public school. Organizational identity & identities in the organization - How to develop organizational identity and ethos argumentation to improve as well image as working environment in the public school. By Annie Elmegaard, Copenhagen University, Department of Scandinavian Studies and Linguistics,

6 0. Indledning Debatten om folkeskolen er et emne, der kan få de fleste af os op af stolene; enten fordi vi har børn i folkeskolen, eller også fordi vi engang selv har gået der. Endelig er der mange tusinde, der lægger deres arbejdsliv i folkeskolen i korte eller lange perioder af deres erhvervsliv. Folkeskoledebatten er ofte følelsesladet, fordi vores forskellige erindringer fra folkeskolen måske i højere grad har bund i følelser, i stedet for i fornuft: Man hører fx tit om den skrappe/ urimelige/ ulækre eller sjove/ retfærdige/ hjælpsomme lærer. Nogle har været glade for at gå i skole og har haft mange kammerater, mens andre har været angste hele skoletiden, fordi de blev mobbet. Det handler om følelser og relationer, og det har alt sammen været med til at gøre os til dem, vi er - været medvirkende til at skabe vores identitet. Der har i mange år været fokus på børnenes skolemæssige arbejdsmiljø og faglige udbytte - og heldigvis for det. Mange arbejdsmiljøundersøgelser fra alle mulige forskellige arbejdspladser har også set dagens lys gennem de senere år, og i medierne hører man om voksenmobning, sexchikane og senest om stress. Mange lærere føler sig pressede: I 2002 var der ifølge CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og Arbejdsmiljøinstitituttets undersøgelse 35 % af lærerne, der var stressede og 18 % følte sig psykisk udmattede 1. Og ligesom med folkeskoleerindringerne, er det min hypotese, at arbejdsmiljøet er uløseligt forbundet med identiteten - at den organisatoriske identitet er et produkt af og i løbende samspil med organisationens individers personlige og sociale identitet, som igen er forankret i vores opfattelse af, hvem vi er: hvad kan jeg? og ikke mindst: hvordan er jeg?- herunder vores oplevelse af mening, holdninger og værdier, vores oplevelse af at deltage i og bidrage til et fællesskab og vores oplevelse af at være gode nok - vores selvværd. Det handler altså om vores gøren og væren i vores kommunikative interaktion med hinanden. Identitet og kommunikation hænger dermed sammen, på linje med Mie Femøs opfattelse af hvordan kommunikationen gennemsyrer alle aspekter af organisationens identitet. 2. Folkeskolens image er ikke godt. Et image har rod i såvel organisationens bevidste selvfremstilling som dens identitet. Skal man ændre på organisationens identitet, er et godt udgangs Femø 2004:245 3

7 punkt en forandring af den interne kommunikation 1. En sådan tankegang er ikke længere fremmed i den private sektor, men i folkeskolen er organisationsudvikling og markedsføring stadig meget nyt. Jeg mener dog ikke, at folkeskolen kan blive ved med at stikke hovedet i busken: I 2003 gik 12 % af Danmarks børn i privatskole og tallet har været stigende de senere år 2 - der er klager over manglende faglighed, og en del lærere følger med over i privatskolen, blandt meget andet. Folkeskolen må erkende, at den har problemer, før man kan tage fat på at forbedre dens image. Folkeskolerne er i disse år ved at udarbejde officielle værdi- og målsætninger. Hvis der ligger målrettede analyser bag, kan de anvendes som et forsøg på at tilgodese stakeholders (bl.a. medarbejderne og brugerne; eleverne og deres forældre) 3. Fordelene ville dermed være dels, at den enkelte folkeskole kunne forsøge at stå distancen i den markedsføringsmæssige konkurrence med de private skoler, og dels at folkeskolen kunne rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Altså ganske som mange private virksomheder har gjort i mange årtier. Men hvor private virksomheder har ansat kommunikations- og informationsmedarbejdere, klares det i folkeskolen af det eksisterende personale, lærere og ledere, mens sekretærerne renskriver - alle sammen folk, der ikke har en kommunikationsrettet uddannelse, og resultaterne bliver da også derefter. Det kan verificeres efter en hurtig surfing på diverse folkeskolers hjemmesider. Ud fra mine egne erfaringer som folkeskolelærer med en problematisk hverdag, hvor jeg de første år kunne tvivle på, om det var mig eller arbejdsforholdene, der ikke var god(e) nok, fik jeg efterhånden idéen til at undersøge folkeskolelærernes arbejdsmiljø grundigere. Som uddannet folkeskolelærer har jeg bl.a. arbejdet på en middelstor folkeskole i en kommune nord for København. Denne skole, som i det følgende kaldes Observationsskolen, har også udarbejdet en pjece med værdier og målsætning (bilag 2). Pjecen er en del af skolens bevidste selvfremstilling og dermed af dens identitet. 1 Petersen 2002:8 2 Danmarks Statistik: 3 Lund & Petersen 2000:69 4

8 En analyse af pjecen gav mig, sammen med 1½ års observationer på skolen, blod på tanden til at undersøge folkeskolelærernes arbejdsmiljø grundigere. Derfor foretog jeg i juni 2004 en forundersøgelse om lærernes arbejdsmiljø på lærernes elektroniske portal, SkoleKom: Seks hurtige om arbejdsmiljø, kaldte jeg undersøgelsen. Besvarelserne herpå overbeviste mig om, at der var behov for i langt højere grad at undersøge lærernes arbejdsmiljø med henblik på at komme med et bud på en idébank til forbedring af lærernes arbejdsvilkår. På den baggrund har jeg foretaget en landsdækkende elektronisk spørgeskemaundersøgelse med 56 spørgsmål i folkeskolen omkring jul og nytår Det empiriske materiale (pjece, observationer og spørgeskemaundersøgelse) har ledt mig til følgende problemformulering: 0.1. Problemformulering Hvilken rolle spiller folkeskolen specielt for lærerne i dagens samfund? Hvilke tre hovedproblematikker, set fra lærernes synsvinkel, rører sig i folkeskolen i disse år, og hvilken betydning har de for folkeskolelærernes identitet, folkeskolens organisatoriske identitet, folkeskolens image - og dermed for lærernes arbejdsmiljø? Hvorfor skal folkeskolen være - og hvordan kan den blive - bevidst om sin organisatoriske identitet? Hvordan kan folkeskolen som organisation blive bedre til at arbejde med organisatorisk identitet og ethosargumentation - så både image og arbejdsmiljø forbedres? 0.2. Metode Specialet består af fem dele. I første del vil jeg redegøre for og analysere resultaterne af mine kulturobservationer på Observationsskolen i relation til de tre kulturperspektiver; det funktionalistiske, det fortolkende og det interaktionelle perspektiv. Kulturanalyserne leder videre til min delvist kvalitative forundersøgelse, og endelig beskriver jeg min kvantitative spørgeskemaundersøgelses baggrund og metode. 1 Undersøgelsens baggrund, spørgsmål og besvarelser, se bilag 4 A-XX eller 5

9 Del to og tre er kombinerede teori- og analysedele. I anden del indleder jeg med en redegørelse for Habermas teori om velfærdsstaten. Formålet hermed er at belyse folkeskolens rolle i samfundet og dens betydning for den personlige, sociale og kulturelle dannelse af individer i moderniteten. Dette kædes sammen med Habermas universalpragmatik og den herredømmefri dialog. Fokus rettes herefter på identitet - såvel den personlige som den sociale - med særlig opmærksomhed på selvpsykologiens teori om selvet. Teoriernes udsagn eksemplificeres og flettes sammen med analyser af min spørgeskemaundersøgelses resultater. Den organisatoriske identitet er i fokus i tredje del, som ligeledes er en kombineret teori- og analysedel. Først illustreres ethosargumentationens betydning for image og branding. Dernæst præsenterer jeg min identitets- og kommunikationsmodel Selvet i konflikten 1. Modellen bliver en vigtig del af min handleplan for folkeskolen i sidste del af specialet. Analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultater fortsætter, nu i relation til Mie Femøs model af de seks aspekter af organisationens identitet 2 i den interaktionelle kulturmodel. Her sammentænker jeg den organisatoriske identitet, branding og image i mit bud på en model: branding-image tragten 3. Specialets fjerde del består af en analyse af ethosargumentationen i Observationsskolens pjece. Ethosargumentation er det gennemgående træk samtidig med, at der foretages stilistisk, sproglig og indholdsmæssig analyse. Endvidere trækkes der tråde til såvel Habermas universalpragmatik samt til teorier om identitet. I specialets femte og sidste del giver jeg et udkast til en handleplan og idébank for folkeskolens ethosargumentation; herunder dens identitetsarbejde og dermed dens arbejdsmiljø. Her vil min identitets- og kommunikationsmodel være det grundlæggende for en handleplan for en værdi- og målsætning på den enkelte folkeskole. Modellen kan endvidere anvendes som konfliktforståelsesmodel i alle retninger af skolens kommunikation. Specialet afrundes med en konklusion og perspektivering. 1 Min identitets- og kommunikations model: Selvet i konflikten (se figur 2.4, eller bilag 9) 2 Femø 2004:245ff. 3 Min videretænkning af Femøs model af organisationens identitet og kultur i sammenhæng med imagetrekanten - som jeg kalder: branding-image tragten (se figur 3.5 side 64) 6

10 Som det fremgår af ovenstående vil der blive trukket på både den antropologiske, den sociologiske og den psykologiske videnskab som hjælpevidenskaber i et kommunikativt og organisationsteoretisk øjemed. 1. del: Egen empirisk baggrund i kulturelle perspektiver 1.1. Folkeskolen i samfundet Det er blevet både mere usikkert og mere krævende at være offentligt ansat i dag: Der er ikke længere den tryghed i ansættelsen inden for det offentlige, som man tidligere havde, og arbejdsopgaverne er blevet mere spraglede i takt med den ekstreme forandringshastighed i vores samfund, som bl.a. Giddens 1 siger. Forandringerne er såvel af ekstensionel som intensionel karakter: Ekstensionelle forandringer beskriver forandringsprocesser, der primært angår de overordnede institutioner samt forandringernes geografiske omfang. Intensionelle forandringer beskriver intensiteten i forandringsprocesserne med særligt henblik på de ændringer, der har konsekvenser for vores hverdagsliv, personlighed, identitet og intime relationer. 2. Specialets fokus er rettet mod de intensionelle forandringer i folkeskolen. Ligeledes mener Habermas, at samfundet efter sekulariseringen ikke længere opfattes som en helhed. Det er blevet tvedelt i system og livsverden 3, hvilket er medvirkende til at ændre vilkårene for folkeskolen og dens ansatte. Det vil jeg gå meget dybere ind i senere i afsnittene om Habermas. Det er uomtvisteligt at folkeskolen må udvikle sig fagligt og pædagogisk og i samspil med samfundets behov. Derfor bliver folkeskoleloven fra 1994 jævnligt justeret, og der stilles dermed nye krav til folkeskolen fra politisk hold. Det hænger sammen med samfundsudviklingen; elevernes forældre har et højere uddannelsesniveau i dag, end det tidligere var tilfældet, og samfundets arbejdspladser fordrer en stadig større selvstændig stillingtagen og indflydelse på eget arbejde samt omstillingsparathed fra den enkelte, hvor det tidligere i højere grad var almindeligt at passe det samme arbejde, på samme måde, i 30 år. Når vi både afkræves og yder mere på vores arbejde, er vant til at kunne stille krav m.v., så er det også blevet naturligt at kræve mere af vores børns skole. Resultatet bliver, at lærerne oplever stigende krav fra forældreside. 1 Giddens 1994:13 2 ibid. :12 3 Nørgaard 1996:94 7

11 Ud over krav fra politikere og forældre, stiller ledelsen også krav om fleksibilitet (for små undervisningslokaler, gamle/slidte undervisningsmaterialer, mangel på personalearbejdsrum m.v.), og fagforeningen (Danmarks Lærerforening, DLF) er gået med til lærernes store mødeaktivitet sammenholdt med et timetælleri af store dimensioner. Da jeg begyndte som nyuddannet folkeskolelærer i 1998, var jeg bevæbnet til tænderne med faglig viden i mine linjefag, dansk og historie. Naturligvis havde jeg (ud over 11 andre fag) også haft pædagogik, psykologi og didaktik på seminariet, men de druknede lidt i mængden - primært fordi seminariekulturen havde fokus på faglighed i linjefagene. Debatten om større fagligt udbytte for folkeskolens elever var jo allerede i højt gear her i 90-erne Folkeskolens tre hovedproblemer Som udøvende lærer måtte jeg ret tidligt tage op til overvejelse, om det var mig, der ikke var kompetent nok til at udføre lærerjobbet, om skurken skulle findes uden for mig selv, eller om der var tale om et både-og. Min konklusion blev dengang, at problemerne primært samler sig på tre felter. Først og fremmest er uddannelsen af lærere ikke god nok. Det handler dels om selve læreruddannelsen, hvor der skal mere fokus på de pædagogiske fag, samtidig med at de pædagogiske og psykologiske teorier skal relateres til praksis. Det er fx ikke nok at være fagligt stærk, men strengt nødvendigt at investere hovedparten af forberedelsen i pædagogiske, psykologiske og didaktiske, herunder metodiske overvejelser for at få motiveret eleverne, er min erfaring. Dels skal den faglige kvalitet højnes på bekostning af den faglige kvantitet. Desuden skal efter- og videreuddannelsen af lærerne forbedres. Folkeskolen vil altid være en organisation i udvikling, og det skal lærernes uddannelsesniveau kunne følge trop med. I de senere år har debatten gået på, at børnene ikke lærer nok i skolen. Fagligheden er stadig for lav ifølge Pisa 2003-undersøgelsen 1. Der er forskellige bud på løsninger: mere evaluering, tests eller højnelse af lærernes faglighed. Politikerne taler med jævne mellemrum om at ændre og forbedre både læreruddannelsen og efteruddannelsen. Andre, rektor Lars-Henrik Schmidt, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og kommunikationschef Claus Holm, DPU, hæl- 1 Mejding 2004:87 8

12 der mere til, at det ikke er muligt at undervise børnene bedre, fordi Urolige og ustyrlige elever gør det umuligt for lærere at undervise 1. Det er altså børnene og deres forældre, der må gribe i egen barm, ifølge kronikørerne. Den øgede faglighed er der politisk flertal for i dag, men de pædagogiske og psykologiske handleværktøjer til at takle dagens børn med er mindst ligeså vigtige. Det kommer jeg nærmere ind på både i Selvets fire grundkonstituenter, konfliktdimensioner og de fire dyder og i min idébank til folkeskolen. Et andet problemfelt, jeg hurtigt fik øje på, var skolens ledelsesmetoder og -kompetencer. Eksempelvis manglede jeg oplysninger i dagligdagen, fx information om praktiske ændringer af skoledagen for netop min klasse (fra på forhånd kendte lokaleændringer over nye tiltag som social træning med fastlagt undervisningsmateriale til planlagte praktikophold), og skolens traditioner (fx morgensang i dansktimen hver fredag morgen), hvilket ville medføre store ændringer for min undervisning. Informationer, der hver især måske ikke syner så vigtige, men som tilsammen kan få en nystartet lærer til at opgive ævred. Ledere i folkeskolen er pr. tradition læreruddannede. Det kan være en fordel, når man taler pædagogisk udvikling, fordi man kender til faget på sin egen krop. Men det kan også være en ulempe, fordi man ikke nødvendigvis er en god leder, fordi man er læreruddannet. Der er forskel på at undervise og at skulle stå i front for en medarbejdergruppe, der skal udvikle sig organisatorisk, kommunikativt, økonomisk og pædagogisk og samtidig være frontfigur for skolens profil over for omverdenen. Det handler om ethosargumentation og personlig, social og organisatorisk identitet, hvilket jeg vil vende tilbage til senere. Endelig oplevede jeg for det tredje, at folkeskolen pga. sit organisatoriske virvar af stakeholders (interessenter) er udsat for et hav af krav, der ikke altid kan opfyldes samtidig. Først og fremmest kan det være problematisk at være leder, der er ansat af skolebestyrelsen (der hovedsageligt består af forældre med bred indflydelse på områder fra valg af undervisningsmidler til skolens specialundervisning og skole-/hjemsamarbejdet) samtidig med, at man refererer til en politisk leder i forvaltningen. Ledelsesopgavens udfordring bliver da også kun større, når man samtidig skal tilgodese både de ansattes og brugernes ønsker og behov på til- 1 Politikens kronik bilag 1 9

13 fredsstillende vis. På lærersiden er mange skoler i dag organiserede i afdelinger (indskoling, mellemtrin, overbygning), og hver afdeling er igen organiseret i teams. Endelig har lærerne en fordeling af øvrige opgaver, som de får x-antal timer for at udføre. Her ligger efter min mening en organisatorisk bombe, fordi det er de gamle lærere, der har flest af disse ben. Det betyder, at de underviser mindre end de nye lærere, som jo endnu ikke har fået tilkæmpet sig disse opgaver. I yderste konsekvens kan det betyde, at en nyansat lærer har undervisningstimer, og en lærer med nogle flere års erfaring måske kun har 8 undervisningstimer om ugen. Det vil jeg komme nærmere ind på i min idébank. Folkeskolen har mange interessenter/stakeholders. Jeg oplever, at stakeholders er den betegnelse, der efterhånden bruges i denne forbindelse. Derfor vil jeg også anvende betegnelsen stakeholders, når der er tale om interessenter. Den er selv en organisation (den enkelte skole) i organisationen (den enkelte kommune), som igen (for de allerfleste kommuners vedkommende) er medlem af organisationen Kommunernes Landsforening. De enkelte kommuner danner også geografiske fællesskaber i amterne, der danner Amtsforeningen og endelig har vi staten øverst. Desuden er folkeskolen præget af Forældreorganisationen Skole og Samfund, der er forældrenes repræsentant over for politikere og samarbejdspartnere [ ] Foreningen er forældrenes vagthund, der overvåger, at Folkeskoleloven bliver overholdt - i ord såvel som i ånd 1. Forældrene har endvidere en stærk indflydelse via repræsentation i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Herudover er der de uddannelsesinstitutioner, der overtager folkeskoleeleverne, fx gymnasier og erhvervsskoler samt Dansk Industri. Endelig er der naturligvis også eleverne, som, ud over at deltage i elevråd på skolerne, er organiseret i Danske Skoleelever. Midt i denne myriade af organisationer, der alle stiller krav til skolen og lærerne, arbejder lærerne, som er organiseret i Danmarks Lærerforening. Lærerne er centrale for børnenes personlige, sociale og faglige læring, samarbejdet med forældrene og for implementeringen af nye tiltag i folkeskolen. Hvis man som lærer føler, man ikke kan få krav, tid og undervisning til at hænge sammen, føler man, at arbejdsmiljøet er dårligt. Da jeg var en del af dette som lærer på en folkeskole, begyndte jeg dels at analysere en mål- og værdipjece, som et udvalg på skolen havde skrevet, og dels foretog jeg observa- 1 Skole og Samfunds hjemmeside:

14 tioner af kulturen rundt på skolen: til møder, på lærerværelset, i kommunikationen til og fra ledelsen, i undervisningen, med forældrene osv Empiri I de følgende afsnit vil jeg redegøre for min kulturobservation og analysere den i henhold til Edgar Scheins kulturniveauer og Mie Femøs interaktionelle kulturmodel. Herefter vil jeg redegøre for min spørgeskemaundersøgelses baggrund og metode Observation - analyse af en folkeskoles organisationskultur Kulturanalyser kan have udspring i flere forskellige teoretiske perspektiver, som jeg vil redegøre for nedenfor, hovedsageligt ud fra Femø (2001: ). Det funktionalistiske, som Edgar Schein er en stærk repræsentant for, har sin force i sin stringente, hierarkisk opbyggede pyramidemodel, som med sin niveaudeling viser kulturens mere eller mindre tilgængelige lag. Denne model kan med stor fordel anvendes sammen med det fortolkende perspektiv, som har sin force i socialkonstruktivismen; det sociales betydning for opfattelse og påvirkning af kulturen. Antropologer benytter sig af det fortolkende perspektiv. De tager del i den kultur, de skal analysere, og derved tilegner de sig og forstår meningen med kulturens symboler, ritualer og myter. Endelig er der et tredje dominerende perspektiv, det postmoderne, som stiller sig kritisk til de to andre perspektiver. Fx er de tre perspektivers definition af identitetsbegrebet meget sigende for deres forskellighed: Funktionalisterne mener, organisatorisk identitet er observerbar og manipulerbar, mens det fortolkende perspektiv ser identiteten som et socialt skabt fænomen, som menneskene i den enkelte kultur forsøger at få til at passe ind i de samme meningsstrukturer. Postmodernisterne ser ligeledes identitet som et socialt fænomen, men de afviser at den har et meningscenter. Tværtimod har vi utallige identiteter, som i princippet kan være uforenelige. Postmodernisterne mener desuden, at identiteter ændrer sig ustandseligt, hvilket man kan læse nærmere om nedenfor. I min observation har jeg anvendt det funktionalistiske perspektiv sammen med det fortolkende, fordi jeg mener, at såvel personlig som social og organisatorisk identitet for det første er observerbar og manipulerbar, og at de for det andet har bund i nogle meningsstrukturer. Det 11

15 vil set med mine øjne også gælde, selv om vi måtte have flere identiteter, om end jeg ikke vil gå så langt som til postmodernisternes ustandselige identitetsskift - hvilket jeg kommer nærmere ind på i identitetsafsnittene. Igennem 1½ år har jeg via mit arbejde i en kombinationsstilling som lærer og pædagog på en folkeskole nord for København indsamlet data til brug for en kulturanalyse. Det skal for god ordens skyld nævnes, at jeg udelukkende fokuserer på skolen, lederne og lærerne, selv om der er flere andre faggrupper repræsenteret i institutionen. En anden stor faggruppe er pædagogerne, som på flere skoler er begyndt af samarbejde med lærerne: En pædagog kan fx have 8 timer om ugen i en klasse i indskolingen. Pædagogen deltager dermed i klassens team på skolen og han er ligeledes kontaktpædagog for klassens elever i skolefritidsordningen, hvor han har timer om eftermiddagen. På mange skoler er der store problemer i dette samarbejde. Men de ligger - ligesom skolens øvrige faggruppers problemer - uden for dette speciales felt, hvorfor jeg vil lade dem ligge for nærværende. På linje med antropologer har jeg det problem, at jeg ved at foretage en feltanalyse selv er blevet en del af kulturen. Det kan give anledning til kritik, så som at jeg dermed ikke kan få øje på skoven for bare træer. Men [For konsulenten er det en konsekvens af anden ordens kybernetik 1 at se sig selv som en del af det observerende system. [ ] Konsulenten kan forsøge at iagttage sig selv som iagttager af organisationen, men kan aldrig sætte sig uden for sig selv [ Derfor bliver] Min forståelse af organisationen og problemet [ ] blot ét bud ud af mange, - og måske endda ikke det bedste bud] 2 Denne anden ordens kybernetik har mange antropologer og etnologer også øje for: Man vil automatisk med sin deltagelse være kulturskabende, påvirke kulturen: I den antropologiske praksis betyder det, at etnografens kultur altid i en vis forstand gennemtrænger den anden kultur, der studeres 3. Og endelig vil to etnografer i den samme kultur i den samme periode opleve og fortolke data forskelligt på grund af deres forskellige erfaringer og referencerammer. 1 Kybernetik betyder: styring (Haslebo & Nielsen 1997:95) 2 Haslebo & Nielsen 1997:96f. min kursivering 3 Hastrup m.fl. 1989b:15 12

16 Men det kan også have den positive effekt, at jeg i højere grad forstår de ritualer og symboler, som hersker i kulturen, fordi jeg oplever dem på egen krop så at sige. Man får muligvis også indblik i langt flere detaljer, hvis man til en vis grad bliver accepteret og dermed kan deltage i rituelle handlinger, man ellers aldrig havde fået lov til at overvære. Der er altså tale om både en indlevelse i kulturen og en distancering til oplevelserne, så registreringerne foretages mht. ligheder og forskelle 1. Deltagelsen i og anerkendelsen af en kultur er af [ ] afgørende betydning for forståelsen af det levende liv. [ ] kun fra denne position er der adgang til egentlig indsigt. 2. De indsamlede data skal herefter fortolkes til et logisk hele, hvor delene forklarer helheden og omvendt. Denne hermeneutiske tankegang er nerven i antropologens fortolkninger [ ] den subjektive og den objektive viden produceres samtidigt. [ ] Det særlige ved antropologien er imidlertid stadig det krævede helhedsperspektiv Kulturen i det funktionalistiske og det fortolkende perspektiv Det fortolkende perspektiv kan nå et godt stykke ind i kulturen. Og for en antropolog kan det sikkert ført meget længere, end jeg er i stand til. Men det er først, når det fortolkende perspektiv går hånd i hånd med det funktionelle perspektiv, der bliver dannet et mønster, der kan danne grund for videre fortolkning. Den folkeskole, jeg arbejdede på, er en ganske almindelig folkeskole med ca. 500 elever i en kommune nord for København. I det følgende vil jeg forsøge at sammenflette det funktionalistiske perspektiv ud fra Edgar Scheins Afdækning af kulturniveauer 4 - artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser - med det fortolkende perspektiv på basis af egne observationer. Her er artefakterne alt det sansbare: synlige organisatoriske strukturer og processer, skueværdierne er de udsagn man bruger for at forklare/berettige handlinger, strategier, mål og filosofier på arbejdspladsen og de grundlæggende antagelser er de ubevidste anskuelser, opfattelser, tanker og følelser 5. De sanseindtryk jeg oplevede, da jeg var på skolen, er de artefakter, jeg vil beskrive nærmere. Alt det sansbare; påklædning, bygninger og deres indretning, omgangstone osv., er artefakter: Skolebygningerne bærer præg af at skolen er et præstigebyggeri fra 50erne; den er i gule sten 1 Hastrup m.fl. 1989a:7 2 ibid. 3 Hastrup m.fl. 1989b:14 4 Schein 1994: ibid. :24 13

17 og strækker sig fysisk ud over et stort areal, da den er i ét plan. Indvendig er skolen afdelingsopdelt, og klasselokalerne er placeret i fire strenge som udgår fra hovedbygningen. Her holder henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen til. I den fjerde streng, der er en ny tilbygning, er et nyt musiklokale samt nogle ekstra klasseværelser, som både bruges af mellemtrin og overbygning pga. pladsmangel i deres egne strenge. På den lange gang finder man diverse faglokaler og indgang til lærerværelset. Fra forhallen er der indgang til kontorer, hvor også ledelsen og skoletandlægen holder til. Disse artefakter gav mit et stramt indtryk af skolens fysiske udformning. Det er en pæn skole, uden rod og graffiti, men den virkede kold - jeg savnede liv og varme. Går man ind på skolen, er det sjældent man umiddelbart møder nogen mennesker. Enten er børnene i undervisningslokaler, eller også er de udenfor. Kontorpersonalet er gemt væk inde bag hele tre døre, skoleleder og viceinspektør bag hver fire, tandlægen bag to ligesom lærerværelset og afdelingslederen. Ser man en lærer har vedkommende ofte så travlt, at han/hun ikke ænser én. Det er først efter nogle uger på stedet, når de har talt med én på lærerværelset, at de hilser på gangen. De mange døre oplevede jeg som et tegn på lukkethed - at der måske var behov for at beskytte sig(?). Den sparsomme kontakt på gangen kunne også virke som om, lærerne må beskytte sig selv mod for mange nye indtryk; de er i forvejen fyldt op af at gå næste time i møde. Skolen har en flad ledelsesstruktur, fordi det giver en kortere vej fra medarbejdere til ledelse - der er ikke så langt fra idé til handling - og derved udbygger man demokratiet, som skolens leder gennem 2½ år siger som en skueværdi. Igennem skueværdierne får vi forklaringer på/ begrundelser for forskellige handlinger og tiltag 1. Ud over lederen er der en viceinspektør, en afdelingsleder, en sekretariatsleder og en serviceleder. I praksis er der ikke overensstemmelse mellem lederens skueværdi og hans handlinger. Blandt lærerne er der bred enighed om, at der er en traditionel øverste ledelse, der består af skoleleder og viceinspektør. Afdelingslederen får efter sigende det arbejde, viceinspektøren ikke gider lave, og de to sekretærer og to pedeller passer hver deres arbejdsområde. Det, at der er udnævnt ledere på alle områder, gør ikke demokratiet mere effektivt, fordi det meste alligevel lige skal runde inspektøren efter hans eget ønske. 1 Schein 1994:26f. 14

18 Selve undervisningen er gennem de seneste mange år organisatorisk ændret fra at være 100 % deduktiv (ud fra et mekanisk-materialistisk menneske-/samfundssyn) til så småt at blive mere induktiv (i overensstemmelse med en dialektisk-idealisme og en dialektisk-materialisme på skift). Det induktive islæt tilgodeses bl.a. ved at der de senere år er indført A-uger (anderledes uger), hvor det traditionelle skema er brudt op i nogle uger om året, og hvor projektarbejde og/eller erfaringspædagogik er i højsædet. Min observationsskole har seks A-uger om året. Her blandes eleverne og lærerne på tværs af klasser og fag. Det er virkelig en prøvelse for lærerne at få disse uger til at fungere - også fordi mange af eleverne føler sig utrygge i de nydefinerede rammer (især de yngste). Mange elever skal nemlig opholde sig enten i faglokaler eller en streng, hvor de ikke tidligere har opholdt sig, og det kan føles utrygt. Desuden får mange elever lærere, de ikke kender i forvejen. Dermed skifter både de fysiske rammer og de/den voksne, de kender og sandsynligvis har mest tillid til. Men lærernes problemer har måske også rod i, at deres læringssyn, hvor de som skueværdi giver udtryk for, at de arbejder projektorienteret eller erfaringspædagogisk, ikke harmonerer med den tid, de har til rådighed til forberedelse af undervisning. Derfor bliver artefakten, at de forbereder en undervisning, som børnene bare skal deltage i og ingen indflydelse har på - altså en mere autoritær undervisning. I de anderledes uger skal de så undervise i overensstemmelse med deres skueværdi. De har bare stadig ikke tid til det, og derfor bliver det et hårdt arbejdspres. Lærerne bruger, som de selv siger, uforholdsmæssigt lang tid til forberedelse til disse uger - og meget af denne tid går med praktisk planlægning: Hvorfra får vi fat i de materialer, vi skal bruge? Kan vi få det lokale, der egner sig bedst til vores tema? Hvor/ hvordan skal fx spisepausen tilrettelægges, hvis vi kun har ét lokale, hvor materialerne kommer til at fylde meget (og det vil tage for lang tid at pakke det væk og tage det frem en ekstra gang)? Denne planlægning skal foregå i de nedsatte teams for den aktuelle uge, dvs. i andre teams end dem, lærerne normalt arbejder i. Det kan give spildtid i forhold til planlægningen, at man først skal finde sine roller i denne nye gruppe. Ugerne skal ifølge ledelsen tilgodese de mange intelligenser, altså de kompetencer, der i den daglige undervisning ikke bliver udfordret i tilstrækkelig grad. Men som toppen på frustrationerne oplever lærerne ikke, at elevernes udbytte af de 15

19 anderledes uger står mål med al den tid, der bliver investeret i de didaktiske overvejelser (forstået som såvel planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen). På trods af lærernes meget store utilfredshed med disse anderledes uger, blev det aldrig udsagt på de pædagogiske møder. Ledelsens skueværdi mht. de anderledes uger gik på, at børnenes mange intelligenser skulle udfordres, mens lærernes gik i retning af, at det er noget, vi skal gøre - ikke noget vi har lyst til eller børnene har gavn af, fordi vi ikke har de krævede resurser (tid, plads) til at udføre arbejdet på en tilstrækkelig udbytterig måde. Dét, der er omdrejningspunktet her, har rod i de grundlæggende antagelser. Det er ubevidste værdier, opfattelser, tanker og følelser, som har virket så mange gange, at de nu tages for givet i en sådan grad, at man kun finder beskedne variationer inden for en kulturenhed. 1. Skal de grundlæggende antagelser ændres eller bare efterprøves, vil det skabe eller udløse utryghed og forsvarsberedskab 2. I eksemplet med de anderledes skoleuger er det tydeligt, at ledelsens skueværdi går ud på, at skolen må ændre sig i takt med udviklingen i samfundet. Den grundlæggende antagelse er, at det er kommunen, der bestemmer, og det hverken kan eller vil ledelsen forsøge at ændre på. Over for lærergruppen har jeg overhørt udsagn på ledelsesplan (leder og viceinspektør) om, at hvis ikke lærerne kan tåle mosten, må de finde en anden skole. Problemerne bunder også i, at skolen er politisk ledet, og derfor må lederen rette ind efter lovgivning, kommunens ønsker m.v., som p.t. tager udgangspunkt i en dialektisk materialisme, men som med det seneste regeringsudspil (februar 2005) er orienteret mod en mekanisk-materialisme: Det er et autoritært tiltag, at regeringen kræver, at der indføres tests og kontrol i landets folkeskoler. Tests er en summativ vurdering, der fokuserer på resultatet 3. På den anden side oplever jeg, at lærernes grundlæggende antagelser har rod i en dialektisk-idealisme, selv om de af mangel på tid i høj grad selv udfører autoritær pædagogik (v/kateterundervisning). Tager man udgangspunkt i individet og relationerne og derefter i faget, ligger en formativ vurdering, hvor man også fokuserer på processen 4, bedre i forlængelse af dette. Derfor føler lærerne stor modstand mod regeringens planer, og det kan ikke løses autoritært. I stedet må man gå ind og forsøge at 1 Schein 1994:29 2 ibid. :30 3 Bjørndal 2003:131 4 ibid. 16

20 ændre kulturens grundlæggende antagelser, fx via optøning 1, hvor medarbejderne bliver præsenteret for oplysninger, der får dem til at indse problemet og behovet for at ændre kurs. Den optimale optøning har også indlagt et håb om, at problemerne nok skal blive løst. Desværre er min erfaring med folkeskolen, at lederen ofte fortæller (eller lærerne erfarer fra medierne), at der nu skal ændres på dette og hint i folkeskolen. Dermed skabes kun en angst, som kan resultere i passivitet eller anarki : Vi gør bare, som vi plejer. I bedste fald tillader ledelsen parallelle læringsmiljøer, hvor en gruppe kan afprøve nye arbejdsmetoder, fx evalueringsmetoder. Hvis der kommer en positiv erfaring ud af et sådant forsøg, kan de nye metoder lettere implementeres i hele lærerkollegiet 2. På artefaktniveau er der en god tone lærerne imellem på observationsskolen, men der ulmer nogle uenigheder under overfladen. Nogle af problemerne kan skyldes, at lærerne året igennem skal samarbejde fast i teams, som de ikke har den store indflydelse på sammensætningen af. De dannes ud fra, hvordan fag og klasser bedst besættes, så det er kun i ca. halvdelen af tilfældene, at de (fra lærernes side) ønskede teams kan effektueres. Det er da også yderst sjældent, man ser lærere samarbejde på skolen i det daglige. De taler kun sammen i forbifarten; på gangen eller på lærerværelset. Så den samarbejdsidé, der er forbundet med hele teamtanken, har dårlige vilkår. Ud af 42 lærere, er det højst en lille håndfuld, der bliver på skolen efter skoletid, hvor nogle arbejder alene ved computeren, og andre sidder og taler sammen om planlægning. Det er også problematisk, at mange lærere får fag og klasser, de ikke ønsker, fx af faglige hensyn (fordi de ikke har linjefag i det pågældende fag), eller fordi de helst vil have de store/ små elever. Det er en skueværdi, at der skal tages hensyn til disse ønsker, men reelt bliver fagfordelingen ofte som computeren ønsker det, når den lægger skemaet. Med stor beklagelse melder skemalæggeren, at der var for mange bindinger til skemaet, hvis alles ønsker skulle have været opfyldt. Derfor har man måttet gå på kompromis, ofte ved at lærerne må bøje sig. I praksis er det et stort problem, at de uheldige lærere må se i øjnene, at de fx skal trækkes med begynderengelsk i et helt år, hvis det absolut ikke er deres ønske. Og efter et år, bliver det svært ikke at fortsætte med klassen, for børnenes skyld og det er jo gået meget godt, 1 Schein 1994:278 2 Schein 1994:293 17

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College

Undervisningsmiljøvurdering 2014. Auto College Undervisningsmiljøvurdering 2014 Undersøgelsen er gennemført via spørgeskemaundersøgelse Efterår 2014 Overordnede resultater 10 9 8 7 6 72,7 68,9 77,0 62,9 72,1 63,2 55,5 70,3 82,8 80,4 85,5 88,5 82,9

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere