Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen"

Transkript

1 Organisatorisk identitet & identiteter i organisationen - Empirisk analyse af folkeskolens rolle i samfundet, dens organisatoriske identitet og dens ethosargumentation samt en handleplan og idébank til forbedring af folkeskolens arbejdsmiljø Speciale 2005 Annie Elmegaard Københavns Universitet Institut for Nordiske studier og sprogvidenskab Dansk Vejleder: Mie Femø Nielsen

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Metode 5 1. del: Egen empirisk baggrund i kulturelle perspektiver Folkeskolen i samfundet Folkeskolens tre hovedproblemer Empiri Observation - analyse af en folkeskoles organisationskultur Kulturen i det funktionalistiske og det fortolkende perspektiv Kulturen i det interaktionelle perspektiv Spørgeskemaundersøgelse Forundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse - metode Spørgsmålenes udformning Spørgeskemaundersøgelsen i relation til samfundsstrukturen del: Teori- og analysedel I /Habermas og identitet Habermas teori om velfærdsstaten System og livsverden Fælles kultur og socialt fællesskab Universalpragmatik og den herredømmefri dialog Forstyrrelser i den symbolske reproduktion (livsverdenen) De ni universelle sociale resurser Identitet Personlig identitet er både selvtillid og selvværd Social identitet Selvpsykologisk forståelse af vores selv Ethosargumentation og de fire dyder Selvets fire grundkonstituenter, konfliktdimensioner og de fire dyder del: Teori- og analysedel II / Organisatorisk identitet Organisatorisk identitet Seks aspekter i organisationers identitet 53

3 Forretning Kontekst Teknologi Organisationen sanset Ledelse Selvfremstilling Organisation og identitet - branding og image Ethosargumentation Ethosargumentation og Habermas Habermas og folkeskolen Sammenfatning af spørgeskemaundersøgelsens resultater del: Analyse af observationsskolens pjece Observationsskolens pjece set i lyset af Habermas diskursetik Folkeskole-branding Baggrunden for pjecen Sprog og stil Emotiv og poetisk funktion Underrubrikkerne Tekstboks og billeder Afsenderforvirring Indholdsanalyse af værdier og mål Sammenfattende om analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultat og af pjecen del: Handleplan og idébank for folkeskolen Målgrupper og konsulenten i folkeskolen Organisationskonsulentens handleplan Idébank til folkeskolen Konklusion og perspektivering Litteraturliste. 98 Bilag kan fremsendes på opfordring - skriv til elmegaard@organicom.dk

4 Abstract Most of us have memories from the public school. Very often they are emotional because of some extremely awful or very happy experiences that are bound to the feeling of joy, fun, fear etc. School memories are seldom connected to any rational sense. Its all about feelings and relationships - and they have contributed to make us to whom we are - our identity. There are many problems in the public school. As a school teacher I have experienced many difficulties - and I had to consider: Was it I who couldn t compete, or were the working conditions just not good enough? This led me to a pragmatic analysis of a value and aimpamphlet and 1½ years of cultural observation of a public school. Furthermore I made a presurvey of teachers environment in the teachers internet portal SkoleKom. This survey result acquired that I created a country wide survey which I dispersed via the internet. The most striking results of the survey were: Almost every third school teacher implies that the environment of the school is horrific, and every second implies that he feels worn out after a labour day. The teachers don t feel well-enough educated, they lack confidence in the school leaders and there are too many and in unite able demands. This has an effect of the teachers identity and the identity of the organization - and this will affect the organizational image. Therefore the main questions in this dissertation are as follows: What is the role of the public school especially for the teachers in the society of today? Which three main problems are authentic from the teachers point of view in the public school in these years, and what s their influence of the identity of the school teachers, the identity of the organizational identity of the public school, the image of the public school - and thereby of the teachers working environment? Why does the public school have to - and how can it be - aware of its organizational identity? How can the public school as an organization be better to work with organizational identity and ethos argumentation - so that both image and working environment are improved? Jürgen Habermas theory of the state of welfare illustrates the public schools role in the society of today where the public institutions (in the system ) have colonised the world of life. 1

5 Therefore the institution affects our construction of meaning, solidarity and identity. This has led me to Jan Tønnes Hansen s self-psychology, because this theory implies Habermas three upper notions in the four constituents of the self - here we are striving to: meaning and idealization, togetherness, self-exposition and self-assertion. The universal pragmatic of Habermas is combined with the psychological theory of the self, the ethos argumentations four virtues and four conflict types to an identity- and communicational model The Self in the Conflict. The personal and social identity leads to the organizational identity according to Mie Femø s theory of the six aspects of identity and her interactional cultural perspective. Within these theories I have analysed and laid a perspective on my surveys results along with my observation results. The value and aim-pamphlet is analysed separately. It is urgent that something is to be done to improve the environment in the public school. The leaders and the teachers have to be aware of the importance of making an identity and communicative effort to develop the organizational identity (by farming the organization) and to improve its branding and image. An important tool is my self-psychological founded identity and communication-model The Self in the Conflict. This model implies special action from both school leaders and school teachers, and it is the centre of my plan of action for the public school. Organizational identity & identities in the organization - How to develop organizational identity and ethos argumentation to improve as well image as working environment in the public school. By Annie Elmegaard, Copenhagen University, Department of Scandinavian Studies and Linguistics,

6 0. Indledning Debatten om folkeskolen er et emne, der kan få de fleste af os op af stolene; enten fordi vi har børn i folkeskolen, eller også fordi vi engang selv har gået der. Endelig er der mange tusinde, der lægger deres arbejdsliv i folkeskolen i korte eller lange perioder af deres erhvervsliv. Folkeskoledebatten er ofte følelsesladet, fordi vores forskellige erindringer fra folkeskolen måske i højere grad har bund i følelser, i stedet for i fornuft: Man hører fx tit om den skrappe/ urimelige/ ulækre eller sjove/ retfærdige/ hjælpsomme lærer. Nogle har været glade for at gå i skole og har haft mange kammerater, mens andre har været angste hele skoletiden, fordi de blev mobbet. Det handler om følelser og relationer, og det har alt sammen været med til at gøre os til dem, vi er - været medvirkende til at skabe vores identitet. Der har i mange år været fokus på børnenes skolemæssige arbejdsmiljø og faglige udbytte - og heldigvis for det. Mange arbejdsmiljøundersøgelser fra alle mulige forskellige arbejdspladser har også set dagens lys gennem de senere år, og i medierne hører man om voksenmobning, sexchikane og senest om stress. Mange lærere føler sig pressede: I 2002 var der ifølge CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) og Arbejdsmiljøinstitituttets undersøgelse 35 % af lærerne, der var stressede og 18 % følte sig psykisk udmattede 1. Og ligesom med folkeskoleerindringerne, er det min hypotese, at arbejdsmiljøet er uløseligt forbundet med identiteten - at den organisatoriske identitet er et produkt af og i løbende samspil med organisationens individers personlige og sociale identitet, som igen er forankret i vores opfattelse af, hvem vi er: hvad kan jeg? og ikke mindst: hvordan er jeg?- herunder vores oplevelse af mening, holdninger og værdier, vores oplevelse af at deltage i og bidrage til et fællesskab og vores oplevelse af at være gode nok - vores selvværd. Det handler altså om vores gøren og væren i vores kommunikative interaktion med hinanden. Identitet og kommunikation hænger dermed sammen, på linje med Mie Femøs opfattelse af hvordan kommunikationen gennemsyrer alle aspekter af organisationens identitet. 2. Folkeskolens image er ikke godt. Et image har rod i såvel organisationens bevidste selvfremstilling som dens identitet. Skal man ændre på organisationens identitet, er et godt udgangs Femø 2004:245 3

7 punkt en forandring af den interne kommunikation 1. En sådan tankegang er ikke længere fremmed i den private sektor, men i folkeskolen er organisationsudvikling og markedsføring stadig meget nyt. Jeg mener dog ikke, at folkeskolen kan blive ved med at stikke hovedet i busken: I 2003 gik 12 % af Danmarks børn i privatskole og tallet har været stigende de senere år 2 - der er klager over manglende faglighed, og en del lærere følger med over i privatskolen, blandt meget andet. Folkeskolen må erkende, at den har problemer, før man kan tage fat på at forbedre dens image. Folkeskolerne er i disse år ved at udarbejde officielle værdi- og målsætninger. Hvis der ligger målrettede analyser bag, kan de anvendes som et forsøg på at tilgodese stakeholders (bl.a. medarbejderne og brugerne; eleverne og deres forældre) 3. Fordelene ville dermed være dels, at den enkelte folkeskole kunne forsøge at stå distancen i den markedsføringsmæssige konkurrence med de private skoler, og dels at folkeskolen kunne rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Altså ganske som mange private virksomheder har gjort i mange årtier. Men hvor private virksomheder har ansat kommunikations- og informationsmedarbejdere, klares det i folkeskolen af det eksisterende personale, lærere og ledere, mens sekretærerne renskriver - alle sammen folk, der ikke har en kommunikationsrettet uddannelse, og resultaterne bliver da også derefter. Det kan verificeres efter en hurtig surfing på diverse folkeskolers hjemmesider. Ud fra mine egne erfaringer som folkeskolelærer med en problematisk hverdag, hvor jeg de første år kunne tvivle på, om det var mig eller arbejdsforholdene, der ikke var god(e) nok, fik jeg efterhånden idéen til at undersøge folkeskolelærernes arbejdsmiljø grundigere. Som uddannet folkeskolelærer har jeg bl.a. arbejdet på en middelstor folkeskole i en kommune nord for København. Denne skole, som i det følgende kaldes Observationsskolen, har også udarbejdet en pjece med værdier og målsætning (bilag 2). Pjecen er en del af skolens bevidste selvfremstilling og dermed af dens identitet. 1 Petersen 2002:8 2 Danmarks Statistik: 3 Lund & Petersen 2000:69 4

8 En analyse af pjecen gav mig, sammen med 1½ års observationer på skolen, blod på tanden til at undersøge folkeskolelærernes arbejdsmiljø grundigere. Derfor foretog jeg i juni 2004 en forundersøgelse om lærernes arbejdsmiljø på lærernes elektroniske portal, SkoleKom: Seks hurtige om arbejdsmiljø, kaldte jeg undersøgelsen. Besvarelserne herpå overbeviste mig om, at der var behov for i langt højere grad at undersøge lærernes arbejdsmiljø med henblik på at komme med et bud på en idébank til forbedring af lærernes arbejdsvilkår. På den baggrund har jeg foretaget en landsdækkende elektronisk spørgeskemaundersøgelse med 56 spørgsmål i folkeskolen omkring jul og nytår Det empiriske materiale (pjece, observationer og spørgeskemaundersøgelse) har ledt mig til følgende problemformulering: 0.1. Problemformulering Hvilken rolle spiller folkeskolen specielt for lærerne i dagens samfund? Hvilke tre hovedproblematikker, set fra lærernes synsvinkel, rører sig i folkeskolen i disse år, og hvilken betydning har de for folkeskolelærernes identitet, folkeskolens organisatoriske identitet, folkeskolens image - og dermed for lærernes arbejdsmiljø? Hvorfor skal folkeskolen være - og hvordan kan den blive - bevidst om sin organisatoriske identitet? Hvordan kan folkeskolen som organisation blive bedre til at arbejde med organisatorisk identitet og ethosargumentation - så både image og arbejdsmiljø forbedres? 0.2. Metode Specialet består af fem dele. I første del vil jeg redegøre for og analysere resultaterne af mine kulturobservationer på Observationsskolen i relation til de tre kulturperspektiver; det funktionalistiske, det fortolkende og det interaktionelle perspektiv. Kulturanalyserne leder videre til min delvist kvalitative forundersøgelse, og endelig beskriver jeg min kvantitative spørgeskemaundersøgelses baggrund og metode. 1 Undersøgelsens baggrund, spørgsmål og besvarelser, se bilag 4 A-XX eller 5

9 Del to og tre er kombinerede teori- og analysedele. I anden del indleder jeg med en redegørelse for Habermas teori om velfærdsstaten. Formålet hermed er at belyse folkeskolens rolle i samfundet og dens betydning for den personlige, sociale og kulturelle dannelse af individer i moderniteten. Dette kædes sammen med Habermas universalpragmatik og den herredømmefri dialog. Fokus rettes herefter på identitet - såvel den personlige som den sociale - med særlig opmærksomhed på selvpsykologiens teori om selvet. Teoriernes udsagn eksemplificeres og flettes sammen med analyser af min spørgeskemaundersøgelses resultater. Den organisatoriske identitet er i fokus i tredje del, som ligeledes er en kombineret teori- og analysedel. Først illustreres ethosargumentationens betydning for image og branding. Dernæst præsenterer jeg min identitets- og kommunikationsmodel Selvet i konflikten 1. Modellen bliver en vigtig del af min handleplan for folkeskolen i sidste del af specialet. Analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultater fortsætter, nu i relation til Mie Femøs model af de seks aspekter af organisationens identitet 2 i den interaktionelle kulturmodel. Her sammentænker jeg den organisatoriske identitet, branding og image i mit bud på en model: branding-image tragten 3. Specialets fjerde del består af en analyse af ethosargumentationen i Observationsskolens pjece. Ethosargumentation er det gennemgående træk samtidig med, at der foretages stilistisk, sproglig og indholdsmæssig analyse. Endvidere trækkes der tråde til såvel Habermas universalpragmatik samt til teorier om identitet. I specialets femte og sidste del giver jeg et udkast til en handleplan og idébank for folkeskolens ethosargumentation; herunder dens identitetsarbejde og dermed dens arbejdsmiljø. Her vil min identitets- og kommunikationsmodel være det grundlæggende for en handleplan for en værdi- og målsætning på den enkelte folkeskole. Modellen kan endvidere anvendes som konfliktforståelsesmodel i alle retninger af skolens kommunikation. Specialet afrundes med en konklusion og perspektivering. 1 Min identitets- og kommunikations model: Selvet i konflikten (se figur 2.4, eller bilag 9) 2 Femø 2004:245ff. 3 Min videretænkning af Femøs model af organisationens identitet og kultur i sammenhæng med imagetrekanten - som jeg kalder: branding-image tragten (se figur 3.5 side 64) 6

10 Som det fremgår af ovenstående vil der blive trukket på både den antropologiske, den sociologiske og den psykologiske videnskab som hjælpevidenskaber i et kommunikativt og organisationsteoretisk øjemed. 1. del: Egen empirisk baggrund i kulturelle perspektiver 1.1. Folkeskolen i samfundet Det er blevet både mere usikkert og mere krævende at være offentligt ansat i dag: Der er ikke længere den tryghed i ansættelsen inden for det offentlige, som man tidligere havde, og arbejdsopgaverne er blevet mere spraglede i takt med den ekstreme forandringshastighed i vores samfund, som bl.a. Giddens 1 siger. Forandringerne er såvel af ekstensionel som intensionel karakter: Ekstensionelle forandringer beskriver forandringsprocesser, der primært angår de overordnede institutioner samt forandringernes geografiske omfang. Intensionelle forandringer beskriver intensiteten i forandringsprocesserne med særligt henblik på de ændringer, der har konsekvenser for vores hverdagsliv, personlighed, identitet og intime relationer. 2. Specialets fokus er rettet mod de intensionelle forandringer i folkeskolen. Ligeledes mener Habermas, at samfundet efter sekulariseringen ikke længere opfattes som en helhed. Det er blevet tvedelt i system og livsverden 3, hvilket er medvirkende til at ændre vilkårene for folkeskolen og dens ansatte. Det vil jeg gå meget dybere ind i senere i afsnittene om Habermas. Det er uomtvisteligt at folkeskolen må udvikle sig fagligt og pædagogisk og i samspil med samfundets behov. Derfor bliver folkeskoleloven fra 1994 jævnligt justeret, og der stilles dermed nye krav til folkeskolen fra politisk hold. Det hænger sammen med samfundsudviklingen; elevernes forældre har et højere uddannelsesniveau i dag, end det tidligere var tilfældet, og samfundets arbejdspladser fordrer en stadig større selvstændig stillingtagen og indflydelse på eget arbejde samt omstillingsparathed fra den enkelte, hvor det tidligere i højere grad var almindeligt at passe det samme arbejde, på samme måde, i 30 år. Når vi både afkræves og yder mere på vores arbejde, er vant til at kunne stille krav m.v., så er det også blevet naturligt at kræve mere af vores børns skole. Resultatet bliver, at lærerne oplever stigende krav fra forældreside. 1 Giddens 1994:13 2 ibid. :12 3 Nørgaard 1996:94 7

11 Ud over krav fra politikere og forældre, stiller ledelsen også krav om fleksibilitet (for små undervisningslokaler, gamle/slidte undervisningsmaterialer, mangel på personalearbejdsrum m.v.), og fagforeningen (Danmarks Lærerforening, DLF) er gået med til lærernes store mødeaktivitet sammenholdt med et timetælleri af store dimensioner. Da jeg begyndte som nyuddannet folkeskolelærer i 1998, var jeg bevæbnet til tænderne med faglig viden i mine linjefag, dansk og historie. Naturligvis havde jeg (ud over 11 andre fag) også haft pædagogik, psykologi og didaktik på seminariet, men de druknede lidt i mængden - primært fordi seminariekulturen havde fokus på faglighed i linjefagene. Debatten om større fagligt udbytte for folkeskolens elever var jo allerede i højt gear her i 90-erne Folkeskolens tre hovedproblemer Som udøvende lærer måtte jeg ret tidligt tage op til overvejelse, om det var mig, der ikke var kompetent nok til at udføre lærerjobbet, om skurken skulle findes uden for mig selv, eller om der var tale om et både-og. Min konklusion blev dengang, at problemerne primært samler sig på tre felter. Først og fremmest er uddannelsen af lærere ikke god nok. Det handler dels om selve læreruddannelsen, hvor der skal mere fokus på de pædagogiske fag, samtidig med at de pædagogiske og psykologiske teorier skal relateres til praksis. Det er fx ikke nok at være fagligt stærk, men strengt nødvendigt at investere hovedparten af forberedelsen i pædagogiske, psykologiske og didaktiske, herunder metodiske overvejelser for at få motiveret eleverne, er min erfaring. Dels skal den faglige kvalitet højnes på bekostning af den faglige kvantitet. Desuden skal efter- og videreuddannelsen af lærerne forbedres. Folkeskolen vil altid være en organisation i udvikling, og det skal lærernes uddannelsesniveau kunne følge trop med. I de senere år har debatten gået på, at børnene ikke lærer nok i skolen. Fagligheden er stadig for lav ifølge Pisa 2003-undersøgelsen 1. Der er forskellige bud på løsninger: mere evaluering, tests eller højnelse af lærernes faglighed. Politikerne taler med jævne mellemrum om at ændre og forbedre både læreruddannelsen og efteruddannelsen. Andre, rektor Lars-Henrik Schmidt, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og kommunikationschef Claus Holm, DPU, hæl- 1 Mejding 2004:87 8

12 der mere til, at det ikke er muligt at undervise børnene bedre, fordi Urolige og ustyrlige elever gør det umuligt for lærere at undervise 1. Det er altså børnene og deres forældre, der må gribe i egen barm, ifølge kronikørerne. Den øgede faglighed er der politisk flertal for i dag, men de pædagogiske og psykologiske handleværktøjer til at takle dagens børn med er mindst ligeså vigtige. Det kommer jeg nærmere ind på både i Selvets fire grundkonstituenter, konfliktdimensioner og de fire dyder og i min idébank til folkeskolen. Et andet problemfelt, jeg hurtigt fik øje på, var skolens ledelsesmetoder og -kompetencer. Eksempelvis manglede jeg oplysninger i dagligdagen, fx information om praktiske ændringer af skoledagen for netop min klasse (fra på forhånd kendte lokaleændringer over nye tiltag som social træning med fastlagt undervisningsmateriale til planlagte praktikophold), og skolens traditioner (fx morgensang i dansktimen hver fredag morgen), hvilket ville medføre store ændringer for min undervisning. Informationer, der hver især måske ikke syner så vigtige, men som tilsammen kan få en nystartet lærer til at opgive ævred. Ledere i folkeskolen er pr. tradition læreruddannede. Det kan være en fordel, når man taler pædagogisk udvikling, fordi man kender til faget på sin egen krop. Men det kan også være en ulempe, fordi man ikke nødvendigvis er en god leder, fordi man er læreruddannet. Der er forskel på at undervise og at skulle stå i front for en medarbejdergruppe, der skal udvikle sig organisatorisk, kommunikativt, økonomisk og pædagogisk og samtidig være frontfigur for skolens profil over for omverdenen. Det handler om ethosargumentation og personlig, social og organisatorisk identitet, hvilket jeg vil vende tilbage til senere. Endelig oplevede jeg for det tredje, at folkeskolen pga. sit organisatoriske virvar af stakeholders (interessenter) er udsat for et hav af krav, der ikke altid kan opfyldes samtidig. Først og fremmest kan det være problematisk at være leder, der er ansat af skolebestyrelsen (der hovedsageligt består af forældre med bred indflydelse på områder fra valg af undervisningsmidler til skolens specialundervisning og skole-/hjemsamarbejdet) samtidig med, at man refererer til en politisk leder i forvaltningen. Ledelsesopgavens udfordring bliver da også kun større, når man samtidig skal tilgodese både de ansattes og brugernes ønsker og behov på til- 1 Politikens kronik bilag 1 9

13 fredsstillende vis. På lærersiden er mange skoler i dag organiserede i afdelinger (indskoling, mellemtrin, overbygning), og hver afdeling er igen organiseret i teams. Endelig har lærerne en fordeling af øvrige opgaver, som de får x-antal timer for at udføre. Her ligger efter min mening en organisatorisk bombe, fordi det er de gamle lærere, der har flest af disse ben. Det betyder, at de underviser mindre end de nye lærere, som jo endnu ikke har fået tilkæmpet sig disse opgaver. I yderste konsekvens kan det betyde, at en nyansat lærer har undervisningstimer, og en lærer med nogle flere års erfaring måske kun har 8 undervisningstimer om ugen. Det vil jeg komme nærmere ind på i min idébank. Folkeskolen har mange interessenter/stakeholders. Jeg oplever, at stakeholders er den betegnelse, der efterhånden bruges i denne forbindelse. Derfor vil jeg også anvende betegnelsen stakeholders, når der er tale om interessenter. Den er selv en organisation (den enkelte skole) i organisationen (den enkelte kommune), som igen (for de allerfleste kommuners vedkommende) er medlem af organisationen Kommunernes Landsforening. De enkelte kommuner danner også geografiske fællesskaber i amterne, der danner Amtsforeningen og endelig har vi staten øverst. Desuden er folkeskolen præget af Forældreorganisationen Skole og Samfund, der er forældrenes repræsentant over for politikere og samarbejdspartnere [ ] Foreningen er forældrenes vagthund, der overvåger, at Folkeskoleloven bliver overholdt - i ord såvel som i ånd 1. Forældrene har endvidere en stærk indflydelse via repræsentation i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. Herudover er der de uddannelsesinstitutioner, der overtager folkeskoleeleverne, fx gymnasier og erhvervsskoler samt Dansk Industri. Endelig er der naturligvis også eleverne, som, ud over at deltage i elevråd på skolerne, er organiseret i Danske Skoleelever. Midt i denne myriade af organisationer, der alle stiller krav til skolen og lærerne, arbejder lærerne, som er organiseret i Danmarks Lærerforening. Lærerne er centrale for børnenes personlige, sociale og faglige læring, samarbejdet med forældrene og for implementeringen af nye tiltag i folkeskolen. Hvis man som lærer føler, man ikke kan få krav, tid og undervisning til at hænge sammen, føler man, at arbejdsmiljøet er dårligt. Da jeg var en del af dette som lærer på en folkeskole, begyndte jeg dels at analysere en mål- og værdipjece, som et udvalg på skolen havde skrevet, og dels foretog jeg observa- 1 Skole og Samfunds hjemmeside:

14 tioner af kulturen rundt på skolen: til møder, på lærerværelset, i kommunikationen til og fra ledelsen, i undervisningen, med forældrene osv Empiri I de følgende afsnit vil jeg redegøre for min kulturobservation og analysere den i henhold til Edgar Scheins kulturniveauer og Mie Femøs interaktionelle kulturmodel. Herefter vil jeg redegøre for min spørgeskemaundersøgelses baggrund og metode Observation - analyse af en folkeskoles organisationskultur Kulturanalyser kan have udspring i flere forskellige teoretiske perspektiver, som jeg vil redegøre for nedenfor, hovedsageligt ud fra Femø (2001: ). Det funktionalistiske, som Edgar Schein er en stærk repræsentant for, har sin force i sin stringente, hierarkisk opbyggede pyramidemodel, som med sin niveaudeling viser kulturens mere eller mindre tilgængelige lag. Denne model kan med stor fordel anvendes sammen med det fortolkende perspektiv, som har sin force i socialkonstruktivismen; det sociales betydning for opfattelse og påvirkning af kulturen. Antropologer benytter sig af det fortolkende perspektiv. De tager del i den kultur, de skal analysere, og derved tilegner de sig og forstår meningen med kulturens symboler, ritualer og myter. Endelig er der et tredje dominerende perspektiv, det postmoderne, som stiller sig kritisk til de to andre perspektiver. Fx er de tre perspektivers definition af identitetsbegrebet meget sigende for deres forskellighed: Funktionalisterne mener, organisatorisk identitet er observerbar og manipulerbar, mens det fortolkende perspektiv ser identiteten som et socialt skabt fænomen, som menneskene i den enkelte kultur forsøger at få til at passe ind i de samme meningsstrukturer. Postmodernisterne ser ligeledes identitet som et socialt fænomen, men de afviser at den har et meningscenter. Tværtimod har vi utallige identiteter, som i princippet kan være uforenelige. Postmodernisterne mener desuden, at identiteter ændrer sig ustandseligt, hvilket man kan læse nærmere om nedenfor. I min observation har jeg anvendt det funktionalistiske perspektiv sammen med det fortolkende, fordi jeg mener, at såvel personlig som social og organisatorisk identitet for det første er observerbar og manipulerbar, og at de for det andet har bund i nogle meningsstrukturer. Det 11

15 vil set med mine øjne også gælde, selv om vi måtte have flere identiteter, om end jeg ikke vil gå så langt som til postmodernisternes ustandselige identitetsskift - hvilket jeg kommer nærmere ind på i identitetsafsnittene. Igennem 1½ år har jeg via mit arbejde i en kombinationsstilling som lærer og pædagog på en folkeskole nord for København indsamlet data til brug for en kulturanalyse. Det skal for god ordens skyld nævnes, at jeg udelukkende fokuserer på skolen, lederne og lærerne, selv om der er flere andre faggrupper repræsenteret i institutionen. En anden stor faggruppe er pædagogerne, som på flere skoler er begyndt af samarbejde med lærerne: En pædagog kan fx have 8 timer om ugen i en klasse i indskolingen. Pædagogen deltager dermed i klassens team på skolen og han er ligeledes kontaktpædagog for klassens elever i skolefritidsordningen, hvor han har timer om eftermiddagen. På mange skoler er der store problemer i dette samarbejde. Men de ligger - ligesom skolens øvrige faggruppers problemer - uden for dette speciales felt, hvorfor jeg vil lade dem ligge for nærværende. På linje med antropologer har jeg det problem, at jeg ved at foretage en feltanalyse selv er blevet en del af kulturen. Det kan give anledning til kritik, så som at jeg dermed ikke kan få øje på skoven for bare træer. Men [For konsulenten er det en konsekvens af anden ordens kybernetik 1 at se sig selv som en del af det observerende system. [ ] Konsulenten kan forsøge at iagttage sig selv som iagttager af organisationen, men kan aldrig sætte sig uden for sig selv [ Derfor bliver] Min forståelse af organisationen og problemet [ ] blot ét bud ud af mange, - og måske endda ikke det bedste bud] 2 Denne anden ordens kybernetik har mange antropologer og etnologer også øje for: Man vil automatisk med sin deltagelse være kulturskabende, påvirke kulturen: I den antropologiske praksis betyder det, at etnografens kultur altid i en vis forstand gennemtrænger den anden kultur, der studeres 3. Og endelig vil to etnografer i den samme kultur i den samme periode opleve og fortolke data forskelligt på grund af deres forskellige erfaringer og referencerammer. 1 Kybernetik betyder: styring (Haslebo & Nielsen 1997:95) 2 Haslebo & Nielsen 1997:96f. min kursivering 3 Hastrup m.fl. 1989b:15 12

16 Men det kan også have den positive effekt, at jeg i højere grad forstår de ritualer og symboler, som hersker i kulturen, fordi jeg oplever dem på egen krop så at sige. Man får muligvis også indblik i langt flere detaljer, hvis man til en vis grad bliver accepteret og dermed kan deltage i rituelle handlinger, man ellers aldrig havde fået lov til at overvære. Der er altså tale om både en indlevelse i kulturen og en distancering til oplevelserne, så registreringerne foretages mht. ligheder og forskelle 1. Deltagelsen i og anerkendelsen af en kultur er af [ ] afgørende betydning for forståelsen af det levende liv. [ ] kun fra denne position er der adgang til egentlig indsigt. 2. De indsamlede data skal herefter fortolkes til et logisk hele, hvor delene forklarer helheden og omvendt. Denne hermeneutiske tankegang er nerven i antropologens fortolkninger [ ] den subjektive og den objektive viden produceres samtidigt. [ ] Det særlige ved antropologien er imidlertid stadig det krævede helhedsperspektiv Kulturen i det funktionalistiske og det fortolkende perspektiv Det fortolkende perspektiv kan nå et godt stykke ind i kulturen. Og for en antropolog kan det sikkert ført meget længere, end jeg er i stand til. Men det er først, når det fortolkende perspektiv går hånd i hånd med det funktionelle perspektiv, der bliver dannet et mønster, der kan danne grund for videre fortolkning. Den folkeskole, jeg arbejdede på, er en ganske almindelig folkeskole med ca. 500 elever i en kommune nord for København. I det følgende vil jeg forsøge at sammenflette det funktionalistiske perspektiv ud fra Edgar Scheins Afdækning af kulturniveauer 4 - artefakter, skueværdier og grundlæggende antagelser - med det fortolkende perspektiv på basis af egne observationer. Her er artefakterne alt det sansbare: synlige organisatoriske strukturer og processer, skueværdierne er de udsagn man bruger for at forklare/berettige handlinger, strategier, mål og filosofier på arbejdspladsen og de grundlæggende antagelser er de ubevidste anskuelser, opfattelser, tanker og følelser 5. De sanseindtryk jeg oplevede, da jeg var på skolen, er de artefakter, jeg vil beskrive nærmere. Alt det sansbare; påklædning, bygninger og deres indretning, omgangstone osv., er artefakter: Skolebygningerne bærer præg af at skolen er et præstigebyggeri fra 50erne; den er i gule sten 1 Hastrup m.fl. 1989a:7 2 ibid. 3 Hastrup m.fl. 1989b:14 4 Schein 1994: ibid. :24 13

17 og strækker sig fysisk ud over et stort areal, da den er i ét plan. Indvendig er skolen afdelingsopdelt, og klasselokalerne er placeret i fire strenge som udgår fra hovedbygningen. Her holder henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen til. I den fjerde streng, der er en ny tilbygning, er et nyt musiklokale samt nogle ekstra klasseværelser, som både bruges af mellemtrin og overbygning pga. pladsmangel i deres egne strenge. På den lange gang finder man diverse faglokaler og indgang til lærerværelset. Fra forhallen er der indgang til kontorer, hvor også ledelsen og skoletandlægen holder til. Disse artefakter gav mit et stramt indtryk af skolens fysiske udformning. Det er en pæn skole, uden rod og graffiti, men den virkede kold - jeg savnede liv og varme. Går man ind på skolen, er det sjældent man umiddelbart møder nogen mennesker. Enten er børnene i undervisningslokaler, eller også er de udenfor. Kontorpersonalet er gemt væk inde bag hele tre døre, skoleleder og viceinspektør bag hver fire, tandlægen bag to ligesom lærerværelset og afdelingslederen. Ser man en lærer har vedkommende ofte så travlt, at han/hun ikke ænser én. Det er først efter nogle uger på stedet, når de har talt med én på lærerværelset, at de hilser på gangen. De mange døre oplevede jeg som et tegn på lukkethed - at der måske var behov for at beskytte sig(?). Den sparsomme kontakt på gangen kunne også virke som om, lærerne må beskytte sig selv mod for mange nye indtryk; de er i forvejen fyldt op af at gå næste time i møde. Skolen har en flad ledelsesstruktur, fordi det giver en kortere vej fra medarbejdere til ledelse - der er ikke så langt fra idé til handling - og derved udbygger man demokratiet, som skolens leder gennem 2½ år siger som en skueværdi. Igennem skueværdierne får vi forklaringer på/ begrundelser for forskellige handlinger og tiltag 1. Ud over lederen er der en viceinspektør, en afdelingsleder, en sekretariatsleder og en serviceleder. I praksis er der ikke overensstemmelse mellem lederens skueværdi og hans handlinger. Blandt lærerne er der bred enighed om, at der er en traditionel øverste ledelse, der består af skoleleder og viceinspektør. Afdelingslederen får efter sigende det arbejde, viceinspektøren ikke gider lave, og de to sekretærer og to pedeller passer hver deres arbejdsområde. Det, at der er udnævnt ledere på alle områder, gør ikke demokratiet mere effektivt, fordi det meste alligevel lige skal runde inspektøren efter hans eget ønske. 1 Schein 1994:26f. 14

18 Selve undervisningen er gennem de seneste mange år organisatorisk ændret fra at være 100 % deduktiv (ud fra et mekanisk-materialistisk menneske-/samfundssyn) til så småt at blive mere induktiv (i overensstemmelse med en dialektisk-idealisme og en dialektisk-materialisme på skift). Det induktive islæt tilgodeses bl.a. ved at der de senere år er indført A-uger (anderledes uger), hvor det traditionelle skema er brudt op i nogle uger om året, og hvor projektarbejde og/eller erfaringspædagogik er i højsædet. Min observationsskole har seks A-uger om året. Her blandes eleverne og lærerne på tværs af klasser og fag. Det er virkelig en prøvelse for lærerne at få disse uger til at fungere - også fordi mange af eleverne føler sig utrygge i de nydefinerede rammer (især de yngste). Mange elever skal nemlig opholde sig enten i faglokaler eller en streng, hvor de ikke tidligere har opholdt sig, og det kan føles utrygt. Desuden får mange elever lærere, de ikke kender i forvejen. Dermed skifter både de fysiske rammer og de/den voksne, de kender og sandsynligvis har mest tillid til. Men lærernes problemer har måske også rod i, at deres læringssyn, hvor de som skueværdi giver udtryk for, at de arbejder projektorienteret eller erfaringspædagogisk, ikke harmonerer med den tid, de har til rådighed til forberedelse af undervisning. Derfor bliver artefakten, at de forbereder en undervisning, som børnene bare skal deltage i og ingen indflydelse har på - altså en mere autoritær undervisning. I de anderledes uger skal de så undervise i overensstemmelse med deres skueværdi. De har bare stadig ikke tid til det, og derfor bliver det et hårdt arbejdspres. Lærerne bruger, som de selv siger, uforholdsmæssigt lang tid til forberedelse til disse uger - og meget af denne tid går med praktisk planlægning: Hvorfra får vi fat i de materialer, vi skal bruge? Kan vi få det lokale, der egner sig bedst til vores tema? Hvor/ hvordan skal fx spisepausen tilrettelægges, hvis vi kun har ét lokale, hvor materialerne kommer til at fylde meget (og det vil tage for lang tid at pakke det væk og tage det frem en ekstra gang)? Denne planlægning skal foregå i de nedsatte teams for den aktuelle uge, dvs. i andre teams end dem, lærerne normalt arbejder i. Det kan give spildtid i forhold til planlægningen, at man først skal finde sine roller i denne nye gruppe. Ugerne skal ifølge ledelsen tilgodese de mange intelligenser, altså de kompetencer, der i den daglige undervisning ikke bliver udfordret i tilstrækkelig grad. Men som toppen på frustrationerne oplever lærerne ikke, at elevernes udbytte af de 15

19 anderledes uger står mål med al den tid, der bliver investeret i de didaktiske overvejelser (forstået som såvel planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen). På trods af lærernes meget store utilfredshed med disse anderledes uger, blev det aldrig udsagt på de pædagogiske møder. Ledelsens skueværdi mht. de anderledes uger gik på, at børnenes mange intelligenser skulle udfordres, mens lærernes gik i retning af, at det er noget, vi skal gøre - ikke noget vi har lyst til eller børnene har gavn af, fordi vi ikke har de krævede resurser (tid, plads) til at udføre arbejdet på en tilstrækkelig udbytterig måde. Dét, der er omdrejningspunktet her, har rod i de grundlæggende antagelser. Det er ubevidste værdier, opfattelser, tanker og følelser, som har virket så mange gange, at de nu tages for givet i en sådan grad, at man kun finder beskedne variationer inden for en kulturenhed. 1. Skal de grundlæggende antagelser ændres eller bare efterprøves, vil det skabe eller udløse utryghed og forsvarsberedskab 2. I eksemplet med de anderledes skoleuger er det tydeligt, at ledelsens skueværdi går ud på, at skolen må ændre sig i takt med udviklingen i samfundet. Den grundlæggende antagelse er, at det er kommunen, der bestemmer, og det hverken kan eller vil ledelsen forsøge at ændre på. Over for lærergruppen har jeg overhørt udsagn på ledelsesplan (leder og viceinspektør) om, at hvis ikke lærerne kan tåle mosten, må de finde en anden skole. Problemerne bunder også i, at skolen er politisk ledet, og derfor må lederen rette ind efter lovgivning, kommunens ønsker m.v., som p.t. tager udgangspunkt i en dialektisk materialisme, men som med det seneste regeringsudspil (februar 2005) er orienteret mod en mekanisk-materialisme: Det er et autoritært tiltag, at regeringen kræver, at der indføres tests og kontrol i landets folkeskoler. Tests er en summativ vurdering, der fokuserer på resultatet 3. På den anden side oplever jeg, at lærernes grundlæggende antagelser har rod i en dialektisk-idealisme, selv om de af mangel på tid i høj grad selv udfører autoritær pædagogik (v/kateterundervisning). Tager man udgangspunkt i individet og relationerne og derefter i faget, ligger en formativ vurdering, hvor man også fokuserer på processen 4, bedre i forlængelse af dette. Derfor føler lærerne stor modstand mod regeringens planer, og det kan ikke løses autoritært. I stedet må man gå ind og forsøge at 1 Schein 1994:29 2 ibid. :30 3 Bjørndal 2003:131 4 ibid. 16

20 ændre kulturens grundlæggende antagelser, fx via optøning 1, hvor medarbejderne bliver præsenteret for oplysninger, der får dem til at indse problemet og behovet for at ændre kurs. Den optimale optøning har også indlagt et håb om, at problemerne nok skal blive løst. Desværre er min erfaring med folkeskolen, at lederen ofte fortæller (eller lærerne erfarer fra medierne), at der nu skal ændres på dette og hint i folkeskolen. Dermed skabes kun en angst, som kan resultere i passivitet eller anarki : Vi gør bare, som vi plejer. I bedste fald tillader ledelsen parallelle læringsmiljøer, hvor en gruppe kan afprøve nye arbejdsmetoder, fx evalueringsmetoder. Hvis der kommer en positiv erfaring ud af et sådant forsøg, kan de nye metoder lettere implementeres i hele lærerkollegiet 2. På artefaktniveau er der en god tone lærerne imellem på observationsskolen, men der ulmer nogle uenigheder under overfladen. Nogle af problemerne kan skyldes, at lærerne året igennem skal samarbejde fast i teams, som de ikke har den store indflydelse på sammensætningen af. De dannes ud fra, hvordan fag og klasser bedst besættes, så det er kun i ca. halvdelen af tilfældene, at de (fra lærernes side) ønskede teams kan effektueres. Det er da også yderst sjældent, man ser lærere samarbejde på skolen i det daglige. De taler kun sammen i forbifarten; på gangen eller på lærerværelset. Så den samarbejdsidé, der er forbundet med hele teamtanken, har dårlige vilkår. Ud af 42 lærere, er det højst en lille håndfuld, der bliver på skolen efter skoletid, hvor nogle arbejder alene ved computeren, og andre sidder og taler sammen om planlægning. Det er også problematisk, at mange lærere får fag og klasser, de ikke ønsker, fx af faglige hensyn (fordi de ikke har linjefag i det pågældende fag), eller fordi de helst vil have de store/ små elever. Det er en skueværdi, at der skal tages hensyn til disse ønsker, men reelt bliver fagfordelingen ofte som computeren ønsker det, når den lægger skemaet. Med stor beklagelse melder skemalæggeren, at der var for mange bindinger til skemaet, hvis alles ønsker skulle have været opfyldt. Derfor har man måttet gå på kompromis, ofte ved at lærerne må bøje sig. I praksis er det et stort problem, at de uheldige lærere må se i øjnene, at de fx skal trækkes med begynderengelsk i et helt år, hvis det absolut ikke er deres ønske. Og efter et år, bliver det svært ikke at fortsætte med klassen, for børnenes skyld og det er jo gået meget godt, 1 Schein 1994:278 2 Schein 1994:293 17

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30

Læs mere

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur... Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Arbejdet med organisationens kultur er en af de vigtigste opgaver, du har, som leder. Edgar Schein var i 1980 erne en af forgangsmændene i arbejdet med organisationskultur.

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 8.I - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med elever

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 85 studerende den 21. januar 2015.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen Dato:1. oktober, 2015 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. oktober, 2018 UMV en indeholder de

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Kloden. -klar til folkeskolereformen

Kloden. -klar til folkeskolereformen Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:

Læs mere

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013

SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013 SIV Spansk Semesterevaluering forår 2013 Generelle oplysninger - Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold - Har du været på praktikophold

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. NOTAT DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015. Materialet som danner grundlag for denne

Læs mere

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3

Antimobbestrategi. - forebyggende og indgribende indsats. Glade børn mobber ikke. As Friskole - august 2017, v.3 Antimobbestrategi - forebyggende og indgribende indsats As Friskole - august 2017, v.3 Glade børn mobber ikke Mobning Definition Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN

UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 UNDERVISNINGSMILJØ ǀ EVALUERING 2015 ǀ PILEHAVESKOLEN 1 UNDERVISNINGSMILJØ EVALUERING 2015 2 SVARPROCENTER 3 METODE 3 1. LIDT OM DIN KLASSE 4 2. KLASSEN OG KAMMERATERNE - MOBNING 8 3. LIDT OM DIN KLASSELÆRER 10 4. TIMERNE OG UNDERVISNINGEN 13 5. RAMMER KLASSELOKALET

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen

Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen Resultaterne fra KL s undersøgelse af ITinfrastrukturen på Nordby Skole. Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål med undersøgelsen 3 2. Tilfredsheden med de trådløse netværket på Nordby Skole 4 2.1 Tilfredsheden

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Engelsk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Engelsk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Engelsk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Praktikophold Har du været på praktikophold på dette semester

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget  Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014. Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse 2013. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Sådan læses tabellerne Samsø Efterskole Undervisningsmiljøundersøgelse Ud af af efterskolens elever har helt eller delvist

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere