Dokumenteret kvalitet

Transkript

1 et erhvervs- og teknologimagasin fra sandvik coromant 1/13 Anna-Karin Wahlström, maskinoperatør, Scana Energy, Sverige. Iværksættere: sir richard branson går i dybden Scana Energy skaber specialstål Dokumenteret kvalitet Design Signal Snowboards styrer teknologi Hovedet på motorblokken innovation Solen og vinden er stjernen tyskland Tandhjulenes konge teknologi Gearet til fremtiden inspiration Sats på bæredygtig sushi teknologi Vild med gevind

2 leder klas forsström president sandvik coromant Vi udvider innovationskonceptet Sandvik Coromant er den førende vidensleder inden for vores industri. Vi har efterhånden længe haft tre områder øverst på vores dagsorden, og disse er: kompetence, uddannelse og innovation. Mens andre taler om innovation i forbindelse med produktudvikling at den nyeste udgave af et bor er lidt mere effektivt end sidste års bor så er vores definition af begrebet bredere. Innovation handler ikke kun om udviklingen af værktøjet; det handler om, hvad værktøjet kan give dig. Det er tæt forbundet med vores motto Your success in focus og forsyner dig ikke alene med et nyt og avanceret værktøj, men også med viden om, hvordan du bedst kan bruge det. Meget af arbejdet på innovationsområdet finder sted på vores 26 produktivitetscentre rundt omkring i verden med mere end 100 certificerede instruktører, der står for at uddanne kunder og videreuddanne os medarbejdere. Her kan vi også tilbyde kunderne grundige test af materialer, hvilket vi gjorde med svenske Scana Energy (side 20), hvis nye stålkvaliteter var igennem grundige test forud for lanceringen. På vores otte unikke applikationscentre arbejder vi tæt sammen med kunder og finder i fællesskab frem til nye innovative løsninger. Ofte er netop et tæt partnerskab og samarbejde måden, hvorpå man opdager nye anvendelsesmuligheder for værktøjerne. Tekniske udfordringer kan være drivkraften bag innovation. Det var i hvert fald tilfældet med tyske ZF (side 9), hvor et intenst samarbejdsprojekt resulterede i produktionen af et helt nyt fræseværktøj. Innovation og samarbejde var også den succesfulde kombination, der førte til italienske Avios løsning til turbinerne i Boeing 787 (side 32). Vi er vidensledere stolte, beskedne og passionerede. Samtidig med at vi udvider innovationskonceptet, lader vi os inspirere af, hvordan andre kommer op med innovative løsninger. For inspiration er vigtigt. Tag for eksempel innovator Petra Wadström og hendes dunk, der gør urent vand drikkeligt ved brug af solkraft på en revolutionerende måde (side 27). Læs også om de unge iværksættere fra Signal i Californien (side 5), hvis innovative eller totalt skøre ideer udfordrer dem og udvikler deres snowboardforretning. Hvornår har du i øvrigt selv sidst fulgt op på en skør idé? Hver gang du åbner en kasse med Sandvik Coromant-værktøjer, bliver du en del af vores innovative måde at tænke på. God læselyst! klas forsström President Sandvik Coromant Metalworking World er et erhvervs- og teknologimagasin fra AB Sandvik Coromant, Sandviken, Sverige. Telefon: +46 (26) Metalworking World udkommer tre gange om året på amerikansk og britisk engelsk, dansk, finsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, kinesisk, koreansk, polsk, portugisisk, russisk, spansk, svensk, thai, tjekkisk, tysk og ungarsk. Magasinet er gratis for Sandvik Coromants kunder. Magasinet udgives af Spoon Publishing i Stockholm, Sverige. ISSN Chefredaktør (ansv.): Jessica Alm. Redaktionschef: Mats Söderström. Account executive: Christina Hoffmann. Redaktør: Henrik Emilson. Art director: Emily Ranneby. Art director ass.: Martin Andersson. Tekniske redaktører: Börje Ahnlén, Martin Brunnander. Dansk redaktion: Helle Friisvang. Redaktionssekretær: Valerie Mindel. Koordinator: Lianne Mills. Sprogkoordinering: Sergio Tenconi. Layout, sprogudgivelser: Louise Holpp. Prepress: Markus Dahlstedt. Forsidebillede: Daniel Månsson. Bemærk venligst, at vi ikke antager uopfordrede manuskripter. Al materiale i dette magasin må kun blive gengivet, såfremt der er indhentet tilladelse. Anmodning om tilladelse skal stiles til redaktionschefen på Metalworking World. Tekster og synspunkter, som de kommer til udtryk i Metalworking World, afspejler ikke nødvendigvis Sandvik Coromant eller udgiverens synspunkter. Envendelser og forespørgsler vedr. magasinet er meget velkomne og bedes stilet til: Metalworking World, Spoon Publishing AB, Rosenlundsgatan 40, Stockholm, Sverige. Telefon: +46 (8) mww@spoon.se. Oplysninger vedr. distribution: Catarina Andersson, Sandvik Coromant. Telefon: +46 (26) mww.coromant@sandvik.com Trykt i Sverige på Sandvikens Tryckeri. Trykt på MultiArt Matt 115 gram og MultiArt Gss 200 gram fra Papyrus AB, certificeret i henhold til ISO og registreret hos EMAS. Coromant Capto, CoroMill, CoroCut, CoroPlex, CoroTurn, CoroThread, CoroDrill, CoroBore, CoroGrip, AutoTAS, GC, Silent Tools og ilock er alle registrerede varemærker hos Sandvik Coromant. Få tilsendt et gratis nummer af Metalworking World. din adresse til mww.coromant@sandvik.com. Metalworking World bliver udgivet med det formål at informere. Den fore liggende information er af generel karakter og bør ikke opfattes som rådgivning i forbindelse med beslutninger af konkret og specifik karakter. Brug af det fore liggende materiale er på brugerens eget ansvar, og Sandvik Coromant kan ikke gøres ansvarlig for nogen direkte, tilfældig, efterfølgende eller indirekte skade, der måtte være konsekvensen af brugen af det tilgængelige materiale i Metalworking World. 2 metalworking world

3 32 Italien. Et produktivt trekløver. indhold 9 Tyskland. Fræsning i et højere gear. 10 A patented new technique puts Voith Turbo on the map. 7 Oprydning i rummet. 4 Profil: Sir Richard Branson 20 Sverige: En ny stålkvalitet er født Profil: Signal snowboards Perspektiver: Drivhøjhuseffekten Nyt fra verden omkring os Innovation: Drag nytte af solen og vinden På falderebet: Hatten af for taget Inspiration. Bæredygtig sushi. Teknologi Fra geværløb til landingsstel Gør brug af den nyeste værktøjsteknologi og applikationsviden for at bearbejde lange, nøjagtige huller. Vindende gevind Undgå problemer ved gevindbearbejdning. Find en partner med et overbevisende sortiment af skærende værktøjer og applikationsviden. Strategisk bearbejdning på blokken Indfri kravene til bearbejdning af motorblokke på en omkostningseffektiv måde. Gearet til fremtiden Sådan øger man ubemandet værktøjsskift og eliminerer problemer i forbindelse med spånhåndtering i drejecentre metalworking world 3

4 perspektiver tekst: Henrik emilson image: getty images Når det er færdigt, kan dette kæmpemæssige bor bringe tre passagerer ned i en vulkans indre. Ildsjælen Richard Branson borespøg. Sir Richard Branson elsker udfordringer og at lave sjov. I 2012, i en alder af 62 år, krydsede han Den engelske kanal på et kitesurfingbræt som den ældste nogensinde. Tidligere har han forsøgt at flyve jorden rundt i en varmluftballon. 1. april 2012 annoncerede han så sit nye eventyr at udforske en aktiv vulkans indre med et til formålet designet køretøj. Køretøjet Virgin Volcanic, der er skabt med patenterede kulstofmaterialer, som har banet vejen for udforskning af store dybder, minder meget om et stort bor. Men ulig eksisterende bor vil det kunne undersøge de smeltede vulkandybder og ydermere transportere tre passagerer. Jeg har længe været fascineret af vulkaner, faktisk lige siden jeg læste Jules Vernes Rejsen til jordens indre, da jeg var lille, fortalte Branson medierne i en pressemeddelelse. Jeg besluttede mig for, at jeg en dag ville foretage den rejse. Hvad skal jeg sige I lava challenge! Dog skulle det vise sig, hvor spændede dette end måtte være rent boremæssigt, at det var et sprudlende reklamestunt præsenteret på en særlig drilsk dato fra den farverige iværksætters side.

5 perspektiver tekst: Henrik emilson foto: emily shur Det er her, det sner Kreativ produktudvikling Iværksættere. Forestil dig skiløb på en ghettoblaster, en basguitar eller legoklodser. Koncepter som disse er såmænd helt normale hos den amerikanske snowboardproducent Signal. Den tredje torsdag i hver måned sætter stifterne Marc Wierenga og Dave Lee og deres kolleger nemlig den normale produktion på pause for at skabe sådanne langt ude special-snowboards. Jeg havde brug for en undskyldning for at få vores tanker væk fra normalproduceret snowboarddesign i håbet om, at det ville være startskuddet til øget kreativitet for vores brand, siger Lee. Det førte til Hver tredje torsdag -arrangementet og den tanke, at intet koncept er umuligt. Konceptet er også et YouTube-show, hvor hver eneste kreation bliver skildret. Hans favorit er boardet Fish Out of Water, et surfbræt, der blev til et snowboard. Han indrømmer, at boardet Sweet Tooth Candy lavet af toffee og vingummibamser var en katastrofe. Men det var sgu sjovt at lave. Signal har også lært en masse om produktudvikling. Vi har arbejdet med forskellige materialer, glasfiber i forskellige vægtklasser og centrale konstruktioner, der nu sætter sig spor i udviklingen af vores producerede boards og helt overordnet gør dem bedre, fortæller Lee. Og hvordan foreslår Lee, at man bliver innovativ? Lad være med at slå dig til tåls eller slappe for meget af. Bare fordi du har et produkt, der fungerer, måske endda virkeligt godt, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan blive endnu bedre. Stil udfordringer, uanset om de lykkes eller ej. Du vil altid lære noget alene ved at gennemgå processen, og det betaler sig. Signals grundlæggere Marc Wierenga med et snowboard i vinyl til venstre og Dave Lee med ghettoblaster-boardet. Se filmene i ipad-udgaven af Metalworking World. metalworking world 5

6 perspektiver tekst: henrik emilson ILLUSTRATION: peter grundy SYD miljøvenlig bil The Plantacar, en bil, der kører på rester fra drivhuset, er ved at blive udviklet af Plantagon. Positiv drivhuseffekt kontorer Bygningen får kontorer på den nordvendte side. Det egentlige drivhus vil være på sydsiden. investering Lokale indbyggere er med til at finansiere drivhuset. For 10 svenske kroner eller mere modtager investorerne en andel af fremtidens høst. Menu Grøntsager, som man vil dyrke, inkluderer selleri, kailaan (kinesisk broccoli) og andre orientalske bladgrøntsager. Selleri Kailaan (kinesisk broccoli) Osaka Purple Oriental Saladini Plantagon-drivhuset i Linköping, Sverige det svensk-amerikanske arkitektfirma Plantagon sigter højt med deres vertikale landbrugskoncept. De kombinerer nemlig kontorhøjhus og drivhus for at slå to fluer med et smæk og udnytte jorden optimalt i storbyer. Opførelsen af det første Plantagondrivhøjhus er påbegyndt i Linköping, Sverige, og skal stå færdigt i 2014, hvorefter Plantagon retter blikket mod storbyer i udlandet. Byer har allerede den nødvendige størrelse og infrastruktur til at kunne skabe vertikale landbrug, og disse supermiljøvenlige skyskrabere skal ikke alene bidrage med mad, men også energi. Således bliver de forbilleder for et gennemført selvforsynende miljø, siger CEO i Plantagon, Hans Hassle. Flere vertikale drivhøjhuse er planlagt i Shanghai og Wuxi i Kina, Hamburg, Tyskland, og Barcelona, Spanien. Urban farming: Leverer produkter til markedet, der ikke kræver transport Behov for kun få eller ingen sprøjtegifte Færre eksempler på fejlslagen høst på grund af vejrmæssige katastrofer Fremmer biodiversitet i byerne Skaber nye typer job i byerne Fjerner diverse mellemled i madens rejse fra farm til bordet. 6 metalworking world

7 perspektiver nasa Oprydning i rummet affald. Rumaffald udgør et stadig større problem. Skrottede satellitter, raketdele, dumpet brændstof og selv malerrester er blandt de næsten 100 millioner affaldsobjekter, der kredser om jorden og er til stor fare for rejsende i rummet. SædeNummeret: 6A Det mest populære sæde på et fly. 6A er et vinduessæde, der er placeret tæt på ind-/ udgang, men i passende afstand til det travle køkken- og toiletområde. USA s flyvevåben har et katalog over objekter, der er i kredsløb om jorden, men i øjeblikket kan de ikke opfange objekter, der er mindre end 280 millimeter i diameter. To virksomheder er i konkurrence om at få en ordre til en værdi af 2,8 Plastic fantastic-sko milliarder euro, der går ud på at konstruere et Space Fence-system, der skal lanceres i Radarsystemet bliver kraftigt nok til at kunne registrere objekter og fange affaldsrester, der er så små som helt ned til 20 millimeter i diameter. nye materialer. Otte PET-flasker er alt, hvad der skal til, for at skabe et par New Balance newsky-sneakers. Skoenes overdel er lavet af Eco-fi, et polyester materiale, hvoraf 95 procent består af PET-flasker. Flaskerne bliver hakket i flager, opvarmet og formet til fibre, hvilket skaber det nye materiale. Sandvik Coromant leverer de værktøjer, der fremstiller formene til newsky-skoene. Visse objekter kredser om jorden med hastigheder til op mellem og km i timen. Fra gemmerne: Sandviken har ikke kun inspireret til navnene Sandvik Group og Sandvik Coromant, men også til orkestret Sandvik Big Band. Bandet blev startet i 1968 med reference til området og koncernen. Lp en Sandvik Big Band in Vancouver er optagelser fra bandets tour i produktivitet. I juni åbnede Sandvik Coromant et nyt Productivity Center i Beijing for lettere og mere effektivt at kunne tilbyde virksomhedens nyeste viden og teknikker inden for spåntagende bearbejdning til regionens industri. Centret er det andet center i Kina. I 2004 åbnede virksomheden et Application Center i Shanghai. gettyimages Nyt afrikansk design upcycling. Kunstner og designer Hamed Ouattara, der er bosat i Burkina Faso, forvandler tønder, der har været brugt til olie og madlavningsolie, til møbler. I den nye upcycled (se side 8) version bliver det bulede og rustne metal på tønderne næsten til skønhedsmærker. Ouattaras plan er at skabe moderne afrikansk design til afrikanerne og til verden. Upcycled olistønder er blevet forvandlet til møbler i hænderne på Hamed Ouattara. Isnende cool kunst 70 hold konkurrerer om verdensmestertitlen. Værktøjer. Det 24. World Ice Art Championships finder sted i Fairbanks, Alaska, 26. februar 24. marts Mere end 100 iskunstnere mødes og vil med deres værktøjer skabe skulpturer af enorme isblokke. Fire millioner pund exceptionelt klar, tyk Arctic Diamond -is, der udgør råmaterialet til skulpturerne, vil blive udtaget fra den lokale sø. metalworking world 7

8 perspektiver 2 hurtige spørgsmål om: Det nye tekniske uddannelsescenter i Rumænien. FagMesser 2013 IMTEX januar Bangalore, Indien Begrebet Upcycling betyder at gøre brug af affaldsmaterialet direkte uden at sende det igennem en energikrævende industriel rensningsproces. Det sker nemlig som regel i de former for genbrug, der i dag er standard hos mange, hvor det skal igennem omfattende processer for at blive forvandlet til brugbare genbrugsmaterialer. Upcycling er populært blandt kunstnere og designere. Se side 5 og 7. Sandvik Coromant har siden 2011 været en aktiv partner og hjulpet Schaeffler Romania og deres Technical Centre of Education med at klæde unge mennesker på til spændende, potentielle stillinger som tekniske medarbejdere hos maskinproducenten. S: Hvad gør I for at støtte jeres kunder Uwe Kando, til optimalt? venstre, og Schaeffler Romania Dragos Baila. søger produktivitetsløsninger, og Sandvik Coromant er leveringsdygtig i viden og ressourcer og kan præsentere de nyeste teknologier inden for skærende værktøjer, bearbejdningsprocesser og strategier til metalbearbejdning. Vi har udstyret alle deres DMG-maskiner med skærende værktøjer, og vi har også tilbudt komplet teknisk dokumentation. Derudover har Evelin Georgescu, vores dygtige applikationsteknikker, gennemført live-præsentationer på værkstedet på Technical Centre of Education for den tekniske afdeling samt studerende. Vores initiativer er blevet vel modtaget af alle deltagere og også af den tekniske ledelse, Evelin Georgescu, leder af Central Technology, og Uwe Kando, leder af Technical Centre of Education. S: Hvordan ser samarbejdet med jeres kunder ud i fremtiden? Schaefflers Technical Centre er blevet et godt eksempel for andre virksomheder i Rumænien. Lignende projekter er kommet til i år såsom DWK [Deutscher Wirtschaftsklub Kronstadt]. 13 tyske virksomheder fra Brasov-området har besluttet sig for at stifte en privat tekniske skole for unge. Initiativet støttes også af Rumæniens undervisningsminister. Den tekniske praktik for metalbearbejdning vil finde sted på Schaefflers Technical Centre for Training. Vi er her for at indfri vores kunders krav, hvad angår produkter og løsninger, men også i kraft af vores viden, kompetencer og tilbud om uddannelse og live-præsentationer på et højt niveau. Schaeffler Group har et slogan: Together we move the world. Sandvik Coromant hjælper dem med at føre dette ud i livet. dragos baila Sandvik Coromant, Rumænien. TECMA marts Mexico City, Mexico EMO september Hannover, Tyskland Besøg coromant.com for mere info om messer og events Lagret undervandsstrøm energi. Et af problemerne ved vindkraft er udfordringerne med at kunne oplagre overskydende vind. Den canadiske virksomhed Hydrostor eksperimenterer med at tage off-peak-energi vidste du? Sandvik blev første gang anvendt som varemærkenavn i 1876 til verdensudstillingen i Philadelphia, USA. fra havvindmøller og bruge den til at pumpe undervandsballoner op. Elektricitet bliver derefter konverteret til komprimeret luft og lagret i fleksible undervandsmonterede akkumulatorer. Vandets vægt holder luften under tryk, og ballonerne bliver tappet for luft, når det er nødvendigt. Cirka 200 af disse gigantiske balloner kan levere 2 megawatt elektricitet i fire timer. Grønnere fly fly. Flyindustrien arbejder konstant og målrettet på at gøre flyene lettere og mere brændstofeffektive. Firepersonersflyet Panthera Electro fra den slovenske virksomhed Pipistrel med et rent elektrisk 145 kw transmissionssystem er et stort skridt i den rigtige retning. Målet med dette prototypefly er at vise, at det kan tilbagelægge 400 km stille, effektivt og uden udledning. Skulle der ske det, at flyets batteri løber tør for strøm under flyvningen, er flyet udstyret med et faldskærmssystem. Panthera Electro kan tilbagelægge 400 km på én opladning. 8 metalworking world

9 tekst: tomas lundin foto: christoph papsch Et højere gear Friedrichshafen, Tyskland. Nye værktøjer med vendeskær udfordrer nu pulverstål i de produktionsprocesser, der kræver den højeste grad af præcision. Tyske ZF, en af verdens førende producenter af gearkasser til bilindustrien, er med helt fremme.

10 tågen letter over Bodensøen, den tredjestørste sø i Centraleuropa. Snart får man øje på et zeppelinluftskib, der svæver højt oppe på den blå himmel. Sneklædte toppe på de schweizisk-østrigste Alper stråler i baggrunden, mens hvide færger besejler den enorme sø. På søens nordlige bred finder man Friedrichshafen; en universitetsby og et vibrerende teknologicentrum med rødder i den tyske fly- og bilindustri. Siden tidligt i 1900-tallet har byen været base for virksomheder såsom Dornier, MTU og Zeppelin, der blev kendt over hele verden, da Zeppelin-luftskibet Hindenburg gik op i flammer under en landing i USA i Zahnradfabrik Friedrichshafen, ZF, hører til blandt 1900-tallets pionerer. Den dag i dag er de stadig et symbol på tysk teknik og talent for innovation. Koncernen leverer alt fra gearkasser til servostyring til den globale bilindustri. Derudover er de stærkt involveret i vindkraftindustrien, hvor forventninger om komponenternes levetid er af afgørende betydning. Vi overlever ved hele tiden at være på forkant og aldrig nogensinde gå på kompromis med vores krav til kvalitet, uanset hvor meget der skal til, siger Heinrich Geiger, ansvarlig for fremstillingen af tandhjul hos ZF og manden, som kolleger i Sandvik Coromant kalder tandhjulenes konge. For nogle år siden begyndte ZF at overveje alternativer til skærende værktøjer i HSS, typisk anvendt til tandhjulsbearbejdning af teknologi til erhvervskøretøjer og til fremstillingen af gearkasser. De fremslebne værktøjer har længe været den eneste måde, hvorpå man kunne opnå den påkrævede præcision, så gearkassen fungerede fejlfrit og så lydløst som muligt. Ulempen ved HSS er behandlingstid og logistikken i processen. Når værktøjet blev sløvt, blev det slebet på ZF og derefter sendt videre til overfladebehandling. Teknikere på ZF begyndte at kigge på andre tilgange. Men det var først, da Kenneth Sundberg, Sandvik Coromants chef for global forretningsudvikling af løsninger til tanhjulsfræsning, og Mats Wennmo, teknisk chef for tandhjulsfræsning, besøgte ZF for to år siden, at vendeskærsteknologien gik hen og blev et vigtigt tema. Sandvik Coromant havde allerede udviklet en prototypeløsning til den tyske virksomhed Voith Turbo, producent af tandhjul til vindkraft og tog. Den nye løsning med vendeskærsteknologi gav i den forbindel- se en stigning i produktivitet på mere end 55 procent og en markant reducering af udgifterne. teknikerne hos Sandvik Coromant var sikre på, at dette kunne overgås i samarbejde med en specialist i masseproduktion såsom ZF. Der blev derfor indledt et intenst udviklingsprojekt, der pågår den dag i dag. Vi startede ud med absolut ingenting, erindrer Willy Åström fra forskningsdivisionen i Sandvik Coromant, der førte kontrol med alle de testserier, der blev udført både på laboratoriet i Sverige og i det reelle produktionsmiljø på ZF-fabrikken i Friedrichshafen. Åström fik assistance af den lokale salgsrepræsentant Bernd Schweikhardt. Det gik hurtigt op for dem, at gearkasserne hos ZF var en helt anden "Tandhjulenes konge Henrich Geiger, ZF: En stor fordel ved at arbejde med Sandvik Coromant er, at vi kan udvikle værktøjer, der er specialfremstillet til ZF. udfordring end de massive tandhjul hos Voith Turbo. Hos ZF er tolerancerne nede på ganske få mikrometer, når det går højt. Nogle mener, at vi ikke er rigtig kloge vaskeægte kvalitetsfanatikere, siger Geiger. Men vi foretrækker at sætte barren højt. Han fortæller, hvordan Sandvik Coromant blev sendt hjem gang på gang med kravet om yderligere forbedringer. Den første prototype havde skærene fastspændt på en fræsekrop med en skrue ret igennem skæret. Udover utilstrækkelig præcisionstolerance medførte det uacceptabelt langt tidsforbrug ved skift af totalt 150 skær på hvert værktøj. Sandvik Coromant kom tilbage med et nyt koncept, der i en smuk kombination af forskning og udvikling resulterede i et helt nyt værktøj. I det nye CoroMill 176-produkt er skærene fastspændt i en kileklampe. Det indebærer, at de kan udskiftes på fem til seks sekunder i stedet for på et minut pr. skær. En anden fordel er, at hvert værktøj kan udstyres med forskellige skær det være sig med varierende geometri eller i forskellige materialer. Teknologien tager ydermere højde for de voksende miljømæssige krav og behovet for at passe på de begrænsede ressourcer. Tænderne, der udskiftes, udgør mindre end fem procent af værktøjsmaterialet, mens selve metalkroppen kan anvendes meget længere, helt op til flere år. Alle de store producenter er opmærksomme på, at adgangen til vigtige ressourcer kan gå hen og blive et stort problem om ganske få 10 metalworking world

11 øverst: ZF Friedrichshafen ligger på Bodensøens nordlige bred i Tyskland. HØJRE: ZF leverer alt fra gearkasser til servostyringssystemer til den globale bilindustri og er også involveret i vindkraftindustrien. nedenfor: Sandvik Coromants lokale repræsentant Bernd Schweikhardt tjekker, at CoroMill 176 er korrekt monteret. ovenfor: ZF går aldrig på kompromis med deres krav til kvalitet og opmærksomhed på detaljens vigtige betydning. Ersin Oguz lægger sidste hånd på et tandhjul. VENSTRE: Danilo Neumann tjekker tandhjulet efter fræseprocessen. metalworking world 11

12 teknisk indblik: zahnradfabrik Friedrichshafen Hurtig fastspænding Skærene fastspændes i en kileklampe og kan udskiftes på fem til seks sekunder i stedet for det tidligere tidsforbrug på et minut pr.skær. stor fordel Hver CoroDrill 176 kan udstyres med forskellige skær, der varierer med hensyn til geometrier eller materiale. siden udgangen af 2010 har ZF Friedrichshafen og Sandvik Coromant samarbejdet intenst om at udvikle en ny vendeskærsløsning. Projektet har resulteret i et helt nyt værktøj, CoroMill 176. I dag er HSS-værktøjer den foretrukne og gængse teknologi til tandhjul, når ekstrem nøjagtighed er af absolut afgørende betydning. Ulempen er, at det kræver et stort antal skær på lager for at producere én type tandhjul. Når værktøjet er slidt og skal udskiftes, sendes det af sted for at blive genopslebet og blive belagt på ny. Dette forløb løber typisk op i to uger. Med det nye Sandvik Coromant CoroMill 176 anvendes der kun to værktøjer: det i maskinen og det, som kunden benytter ved skærskift. Kunden kan også bruge skær med forskellige profiler, men den samme modulstørrelse, hvilket er ensbetydende med, at man kun har behov for to værktøjer til at fremstille en bred vifte af tandhjul. I CoroMill 176 fastspændes skærene i en kileklampe, hvorfor de kan udskiftes på fem til seks sekunder. Sammenlignet med pulverstålsteknologi kan der indsættes forskellige skær (materialer/geometrier), som giver flere muligheder for at optimere produktionen. Produktiviteten vil stige radikalt i fremtiden med optimerede vendeskærskvaliteter. Dette sænker ydermere forbruget, siger Willi Åström, leder af forskning og udvikling inden for tandhjulsfræsning i Sandvik Coromant. 12 metalworking world

13 år, forklarer Hans Dürr, strategisk kundechef i Sandvik Coromant og ansvarlig for ZF på globalt plan. For Heinrich Geiger består udfordringen nu i at forbedre lønsomheden og, hen ad vejen, øge graden af automatisering. Det vil blandt andet ske ved hjælp af optiske systemer, der overvåger, at skæret bliver monteret korrekt i lejet og ved brug af det rette fastspændingsmoment. Der er ingen problemer med hensyn til kvaliteten, siger han. Med tanke på ZF s høje krav kan vendeskærsteknologien godt bruges til fremstilling af gearkasser. Der er heller ingen problemer med hensyn til produktiviteten. Men værktøjslevetiden skal forbedres, og omkostningerne skal ned. Sker dette, ligger hele verden åben for denne teknologi. Arbejdet fortsætter nu for fulde omdrejninger. Projektet er blevet opgraderet i ZF-koncernen til et globalt forskningsprojekt. Sandvik Coromants Kenneth Sundbergh tror på et gennembrud. ZF er en af verdens mest krævende kunder, siger han. Hvis det lykkes sammen med dem, er der ingen grænser. I så fald vil ingen længere ønske at gøre brug af den gamle teknologi. Jeg er overbevist om, at industrien inden for tandhjulsbearbejdning står på tærsklen til et markant teknologiskift med enorme økonomiske og miljømæssige fordele til følge. Vores ambition er at være den virksomhed, der står i spidsen for denne transformation. Dynamisk kvartet Hans Dürr, Sandvik Coromant, Heinrich Geiger, ZF, Steffen Schmidberger, ZF, og Bernd Schweikhardt, Sandvik Coromant. Sandvik Coromant har været vores vigtigste leverandør i mere end 20 år. Vi opfatter hinanden som strategiske partnere med den samme grundfilosofi, siger Heinrich Geiger. Men, siger Geiger, der kan stadig gøres mere. Vi er ikke færdige med at optimere vores eksisterende teknologi, siger han. Det er stadig det grundlag, som alle må måle sig selv i forhold til. Og den udfordring skal man ikke undervurdere. Zahnradfabrikken blev grundlagt den 20. august 1915 i Friedrichshafen som et lille privat selskab. Måneden efter blev virksomheden registreret i selskabsregisteret i Tettnang. Virksomheden skulle ifølge registreringsoplysningerne producere tandhjul og gearkasser til Zeppelin-luftfartøjer, motorkøretøjer og motorbåde. zf i tal 1915 Året, hvor Luftschiffbau Zeppelin GmbH grundlagde ZF for at fremstille komponenter til luftskibe, der krydsede Atlanterhavet Antal medarbejdere. 27 Lande i verden, hvor ZF er repræsenteret. 4 Antal virksomhedsdivisioner, der fremstiller produkter lige fra gearkasser, aksler og chassisdele til udstyr til vindkraftværker og flyindustrien. Dele til biler og erhvervskøretøjer på mindre end seks ton udgør to-tredjedel af salget. Dele til tunge erhvervskøretøjer, særligt lastbiler, udgør yderligere 25 procent. 15,5 mia. euro Årlig omsætning i mio. euro Indtægt efter skat i En stigning på 22 procent. 754 mio. euro ZF s investering i forskning og udvikling i En stigning på 17 procent. metalworking world 13

14 teknologi tekst: turkka kulmala udfordring: Hvordan får man effektivt bearbejdet lange, nøjagtige huller i krævende arbejdsemner? løsning: Gør brug af en langhulsbearbejdningsmetode, der allerede har vist sit værd, den nyeste værktøjsteknologi og solid applikationsviden. Fra geværløb til landingsstel langhulsboring kan spores helt tilbage til de første værksteder, der bearbejdede geværløb. Siden da har teknologien bag langhulsbearbejdning udviklet sig og består i dag af en sofistikeret familie af produktive bearbejdningsmetoder til applikationer såsom landingsstel og turbiner til kraftværker. Blandt de karakteristiske egenskaber ved langhulsboring finder man stort spånvolumen og nøjagtighed, herunder hulrethed, dimensionelle tolerancer og overfladekvalitet. Langhulsboring dækker området, hvor forhold mellem borediameter og huldybde er fra 5 til 150 x diameter. Processikkerhed er et yderst vigtigt anliggende ved de fleste langhulsoperationer. Konventionelle CNC-drejebænke, multitask-maskiner og bearbejdningscentre med kraftige kølingssystemer bliver også i stigende grad brugt i forbindelse med langhulsbearbejdning. Derved håber man at kunne minimere antallet af opspændinger. Diverse metoder til langhulsbearbejdning kan endda case study: arbejdsemne: emnerør med en diameter på 40 mm og en længde på mm Materiale: kulstofstål (CMC 02.1/02.2) værktøj: stationær STS CoroDrill 800 skærehastighed vc: 88 m/mm tilspænding fn: 0,37 mm Bor med påloddet skær skærehastighed vc: 88 m/mm tilspænding fn: 0,24 mm Resultat: Produktiviteten blev øget med 53 procent, og omkostninger pr. komponent reduceret med 50 procent. blive inddraget ved kortere huller på grund af et ønske om højere produktivitet. Metoder Den mest gængse metode ved langhulsboring er fuldboring. Her bliver et hul boret i solidt materiale i en enkelt operation. Opboring bliver primært valgt for at gøre et eksisterende hul større og for at forbedre overfladekvalitet og rethed. Pullboring er en variant, hvor værktøjet tilspændes fra emnets bagende og gennem arbejdsemnet. Kerneboring efterlader en kerne i midten af hullet og bidrager tilmed med lavere energiforbrug. Kernerne bliver ofte brugt til materialeprøvning, særligt når der arbejdes i usædvanlige materialer, og også som råmateriale til andre produktionsprocesser. Genbrug af kernen klares via en specialmetode. De mere specialiserede metoder går generelt efter meget snævre tolerancer og/eller særlige former. Indvending skaldrejning, opboring og rullepolering må derfor involvere en værktøjskombination for at kunne levere ekstreme tolerancer for overfladekvalitet, dimensioner og rundhed. Ved kammerudboring, også kaldet bottle boring, begynder man med at åbne et længere hul i arbejdsemnet, hvorefter et indvendigt kammer skal uddrejes. 14 metalworking world

15 Den helt store fordel her er muligheden for at bearbejde komplekse indvendige former og samtidig reducere emnevægten på vigtige komponenter, uden at det går ud over overfladekvaliteten. Formværktøjer, eller værktøjer til bundhuller, bruges primært til at bearbejde overflader mellem forskellige diametre i applikationen med høje krav til overfladens integritet. værktøjssystemer Det mest udbredte og anvendte langhulsbearbejdningssystem, pibeboring, gør brug af et solidt værktøj med kølevæskekanal og en V-formet spånkanal til spånevakuering. Det bliver stadig mere populært i konventionelle CNC-maskiner, der er udstyret med passende højtrykskølingssystemer. Pibebor, der er yderst nøjagtige værktøjer, er velegnede til overflader med strenge krav til kvalitet og diametre ned til 1 millimeter. Tilspændingshastigheden er dog lav på grund af skaftets spinkelhed. Den maksimale boredybde er 100 x D. Enkeltrørssystemet (på engelsk forkortet STS) kan sammenlignes med et omvendt pibebor: Kølevæske flyder til borehovedet mellem hulvæggen og et cylindrisk borerør og skyller spånerne ind i røret. Dette kræver et trykhoved for at tætne mellem emnets indløbsside og boret. STS er optimalt til ekstremt dybe huller og på grund af kølemidlets hastighed vanskelige materialer såsom stål med lavt kulstofindhold, rustfrit stål og titanium. STS har et standarddiameterområde på 15, millimeter og er det eneste alternativ til diametre større end 200 millimeter. I et ejektor- eller dobbeltrørssystem flyder kølemiddel mellem et ydre og et indre borerør. En kæmpe fordel er muligheden for at tilpasse dette system til konventionelle maskiner såsom drejebænke. Det er ikke nødvendigt med tætning mellem arbejdsemnet og borbøsningen. Standarddiameterområdet er 18,40 65 millimeter. Den maksimale diameter er 200 millimeter. STS har et standarddiameterområde på 5, millimeter. Ses nedenfor i reel størrelse. {15,6 mm} {130 mm} CoroDrill 818 fordele: Øget fleksibilitet på grund af for bedret kvalitet og spånbrydergeometri Forbedret design giver bedre spånevakuering Forbedret processikkerhed på grund af nyt skær og T-raildesignet skærleje-interface Mulighed for større justering af huldiameter CoroDrill 801 fordele: Høj processikkerhed Øget fleksibilitet i kraft af større justeringsområde Stabilt design med tre styrelister Forbedret ydelse ved forudsigelig værktøjslevetid med nyeste skær og styrelisteteknologi Mulighed for justering med bor i maskine sammenfatning Langhulsbearbejdning er en efterhånden gammel, men yderst avanceret og produktiv løsning til applikationer, der kræver stor spånvolumen og nøjagtighed. Processikkerhed er for det meste et meget vigtigt anliggende. Flere forskellige metoder og værktøjssystemer byder ind med driftsfleksibilitet og vidtrækkende muligheder for applikationsspecifik optimering. metalworking world 15

16 Tekst: Risto Pakarinen Illustration: Moa Bartling/agent molly & co foto: Martin adolfsson SUSHI råt for usødet Inspiration. Du er sulten. Du befinder dig i en by, på en gade, i et indkøbscenter, et eller andet sted i verden. Hvad kan du med garanti få at spise? Pizza og sushi! Og her har vi så problemet. Løsningen er bæredygtig sushi. Sushi, den traditionelle japanske ret, der består af ris, tang og rå fisk og kan spises med fingrene, har gradvist fjernet sig fra sine historiske rødder og er blevet årtiets bud på en verdensomspændende favoritspise. Men med rettens popularitet følger kedelige konsekvenser. Sushi handler om rå fisk. Og med den globale efterspørgsel på sushi er det gået hen og er blevet problematisk at sikre sig denne fisk. Det er blevet en både økonomisk og miljømæssigt uholdbar forretning. Sushi kan dateres helt tilbage til det 10. århundrede og til nare sushi (gammelt/lagret sushi), da ukogte ris blev stoppet ind i rå fisk, der derefter blev henlagt for at gære. Når gæringsprocessen var fuldendt, blev risene kasseret, og fisken blev spist. Senere begyndte folk også at spise den ris, der blev anvendt til gæreprocessen. Omkring 1830 lavede Hanaya Yohei i Tokyo en fastfood-version af sushi ved at placere en skive rå fisk oven på risbøffen, hvilket gjorde det nemmere at spise med fingrene hvor som helst. Og således kom Edomae sushi til verden. Edo bliver ofte fejlagtigt oversat til traditionel sushi, men Edo var det oprindelige navn på Tokyo og mae betyder foran, så det betyder bogstaveligt talt fra Tokyo-bugten, fortæller Casson Trenor, sushi-elsker og medejer af sushirestauranten Tataki i San Francisco. Sushis vej mod at blive et vaskeægte globalt fænomen skulle tage endnu 150 år. Det store Kantō-jordskælv i 1923 smadrede Tokyo og dræbte næsten mennesker. De uddannede sushikokke, der var så heldige at overleve, måtte flytte. I 1960 erne var sushi blevet en industri. I 1968 opfandt Kin Syo Chin, en taiwansk ingeniør, der var blevet forretningsmand, sushirestaurant-konceptet med transportbånd. Her transporteres frisklavet sushi fra kokkene til de ventende gæster på et rullende transportbånd. Seks år senere havde Chin 85 restauranter fordelt rundt omkring i Japan og en enkelt i New York. Sushi kunne opleves første gang i USA i starten af 1960 erne. Kawafuku Cafe i Los Angeles' Little Tokyo regnes for at være den første amerikanske restaurant, der serverede sushi. Restauranten, der blev startet af Nakajima Tokijiro, tiltrak flere japanske forretningsmænd, der ofte inviterede deres amerikanske kunder med. Fire år senere åbnede den første japanske restaurant uden for Little Tokyo og derefter blev sushi et verdensfænomen. Udbredelsen af sushi til hele verden er sket med lysets hastighed, siger Trenor, der også er aktivist i Greenpeace USA og en drivkraft bag en bevægelse, der arbejder på at gøre sushi 16 metalworking world

17 bæredygtigt. Sushis popularitet er ved at ødelægge verdens have, siger Trenor. I den ene ende af sushi-spektret finder man kendiskokke som Nobuyuki Matsuhisa, hvis 30 restauranter inkluderer tre med Michelinstjerner. I den anden ende finder vi fastfoodstederne, der er overalt. Den kultur, der engang var en del af sushioplevelsen, er imidlertid gået tabt. Hvorfor skal eksempelvis en sushibar i Amsterdam servere japansk havrude; en fisk, der lever mange tusinde kilometer fra Holland?, spørger Trenor. Men det gør de altså. Der er nogle, der har misset pointen. I Japan bliver visse ting, herunder fisk, simpelthen anset for at være bedre bare fordi Ingen har egentligt forholdt sig eller stillet spørgsmål til dette, siger Trenor. I sidste ende kommer vi til at bruge en masse brændstof og udlede en hulens masse CO2, fordi så meget af den fisk, man bruger til sushi, transporteres hele vejen fra Japan! med andre ord udpegede de nye sushimarkeder den fisk, der skulle på menukortet "sushifisken uden at forstå den japanske tradition. Da sushis popularitet spredte sig til Canada og siden Europa, blev der skabt et format. Alt,hvad en ejer af en sushirestaurant behøver at finde ud af, er, hvordan han får fat på Mad til masserne og til connaiseurer. Sushis globalisering er gået hen og er blevet et spørgsmål om bæredygtighed. metalworking world 17

18 de rigtige 8-10 slags fisk, og hvordan man laver ordentlig ris, siger Trenor. Der findes forhandlere, der har specialiseret sig i sushifisk, og du kan få den slags overalt i verden. Trenor lister de mest populære fisk: opdrættet laks, opdrættede rejer, hamachi (opdrættet ravfisk), unagi (ferskvandsål) og blåfinnet tun; en fisk, der kan indbringe knap USD på auktionen på Tokyos Tsukiji-fiskemarked. Du behøver overhovedet ikke at tænke selv, siger han. Du underskriver på den prikkede linje, får fisken og vupti, så har du en restaurant. Desværre har det fordærvet industrien, så den nu er ved at ødelægge planeten. Opdrættet laks kommer fra steder som Chile, hvor de bruger 300 gange så meget antibiotika som foreskrevet. Ferskvandsål er blevet jaget i et omfang, så der kun er 10 procent tilbage af bestanden sammenlignet med for 30 år siden, fortsætter Trenor. Bestanden af torsk og blåfinnet tun er fuldstændig kollapset og er på vej til at uddø. Det er på høje tid at få Edomae-sushi tilbage til dets rødder, siger han. Vi opfatter Edomae som traditionelt, men hvis du virkelig vil være traditionel, så servér den fisk, der er lige ved hånden, siger Trenor. Sushi udsprang af en bevidsthed om og opmærksomhed på årstiderne og ærbødighed for havene. Vi Forhandlere, der har specialiseret sig i sushifisk - hovedingrediensen - leverer til hele verden. har forvandlet dette til en fordærvet version af det oprindelige. Men sådan behøver det ikke at være. Og det er her, at bæredygtig sushi kommer ind i billedet. Trenor forklarer, at da Tataki, Trenors sushi-restaurant, åbnede i februar 2008, var det den første bæredygtige sushirestaurant i USA og sikkert også i verden. I dag findes der alene i USA 11 restauranter, der serverer bæredygtig sushi: tre i Tataki-kæden og otte andre. En af dem er Bamboo Sushi i Portland, Oregon; den første, der fik certificeret deres proces. Al den fisk, vi serverer, skal komme fra bestande, der trives i stor stil og er sunde, fortæller Bamboo Sushi på deres website. Ydermere skal de fiskere, der fanger disse bæredygtige fisk, gøre det på en måde, der både er miljømæssigt og etisk korrekt. Bamboo Sushi tager også højde for bæredygtighedsprincipperne i deres processer. Restauranten får strøm fra vedvarende energikilder og gør brug af spisepinde i teaktræ, der er fældet med fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed kræver en indsats af restauratørerne, siger Trenor. Han skal tænke mere kritisk og være mere beskeden, for pludseligt skal vi forholde os til mere end kundernes og vores egen smag vi bliver nødt til at lytte til videnskaben. Når forskerne fortæller, at den blåfinnede tun er udsat for overfiskning, så må køkkencheferne træde et skridt tilbage og sige: OK, du ved mere end mig, og jeg vil ikke være med til at sælge dette og være en del af problemet. I stedet vil jeg bruge min restaurant og mine kulinariske evner og blive en del af løsningen. I stedet for at prøve at finde ud af, hvordan de bedst kan erstatte madai, blåfinnet tun og de andre, skal de kigge på, hvad de har ved hånden og skabe innovative retter ud fra det, siger Trenor. Men det er lettere sagt end gjort. Hvis du er overbevist om, at den blåfinnede tun er det bedste og bare forsøger dig med en erstatning, vil du altid komme til kort, fordi intet er aldrig helt præcist som det andet, forklarer han. Vi skal i stedet finde et andet udgangspunkt. Vi skal tage et kig på, hvad vi har til rådighed helt grænsespecifikt og det vil altså sige forholde os til, hvor vi befinder os, og hvad tid på året det er. Derefter skal vi gøre vores bedste for at lave noget ægte og smukt. Det er totalt omsonst at bekymre os om det, vi ikke har til rådighed. Opblomstringen af bæredygtig sushi er kun lige begyndt, siger Trenor. Det vil blive større. Det skal det bare. Hvis vi skal redde arten og sushikøkkenet, skal vi tilbage til rødderne, hvor det hele startede. Top 6 nogle af verdens største sushikunstnere Tokyo Sukiyabashi Jiro Jiro Ono Køkkenchef på Sukiyabashi Jiro, restaurant i Tokyo, der har fået tre stjerner af Guide Michelin. Ono, 86, er udnævnt som levende nationalskat af den japanske regering for sit bidrag til det japanske køkken. Las Vegas Nobu Nobuyuki "Nobu" Matsuhisa Ejer eller medejer af mere end 20 restauranter, hvoraf flere er belønnet med 3 stjerner af Guide Michelin. Ledende køkkenchef på Nobu Las Vegas. Tokyo Sushi Mizutani Hachiro Mizutani Ledende køkkenchef på Sushi Mizutani i Tokyo, der også har fået tre Michelinstjerner. New York Nobu Masaharu Morimoto Køkkenchef på Nobu i New York. Tokyo Araki Mitsuhiro Araki Ejer/køkkenchef på Araki, restaurant i Tokyo med tre Michelinstjerner. Fik de tre stjerner i første hug i Mest kendt for deres tun (maguro). New York Masa Masa Takayama Køkkenchef og ejer af Masa, restaurant med tre Michelinstjerner i New York. Anses for at være en af verdens dyreste restauranter.

19 Sören Olsson Applications Specialist, Sandvik Materials Technology, om: Knive sushikokkens mest værdifulde værktøj S: Hvor længe har Sandvik Materials Technology produceret stål til knive? Siden 1960 erne og vi producerer et par tusind ton om året. Vi fremstiller stål til alle former for knive, lige fra håndholdte til sport og fiskeri til køkkenknive, barberknive, industriknive og havesakse. Stål til knive er som udgangspunkt det samme som det materiale, der bliver brugt til barberblade og skalpeller. S: Kan du beskrive tilgangen, når man skal lave stål til kokkeknive? Det er nødvendigt, at de mest karakteristiske egenskaber ved en kniv hårdhed, holdbarhed, sejhed og rustbestandighed er effektivt afbalanceret. Du kan ikke have maks. af det hele. Hvis du gør det hårdere, går du måske på kompromis med rustbestandigheden. Jeg tror, at de samme karakteristika og spørgsmålet om balance er vigtigt for alle produkter fra Sandvik Coromant. Stålet til kokkeknive er lavet af smeltede råmaterialer jern og metallegeringer støbning, varmvalsning, varmebehandling og koldvalsning. Mesterligt metalarbejde Keijiro Doi og hans søn Itsuo anses for at være to af de dygtigste knivmagere, der nogensinde har levet i Japan. Doi senior høstede stor anerkendelse for at perfektionere yakidoshi - den vanskelige smedeteknik ved lave temperaturer - og det komplicerede arbejde med blå stål. S: Hvad skal kokkene være opmærksom på mht. deres knive? De skal sørge for at beskytte kanten mod andre hårde materialer. En typisk fejl er at putte kniven i opvaskemaskinen eller i en skuffe med andre knive, hvor de klapper mod hinanden, så kanten bliver ødelagt. Jeg har fået at vide, at sushikokken efter endt arbejde hvæsser sin kniv og lader den hvile natter over. Det skyldes, at den netop behandlede ståloverflade kan få maden til at smage af metal. Sandt eller falsk? Der er ingen grund til at løbe risikoen. Få den eksklusive historie i ipad-udgaven af Metalworking World. metalworking world 19

20 tekst: Susanna Lindgren foto: daniel månsson Forankret i historien Söderfors, Sverige. Stålproducenten Scana Energy er rustet til fremtiden og høster stor anerkendelse for deres nye stålkvalitet Stellax. Sandvik Coromant stod for test og dokumenterede det nye højstyrkeståls bearbejdningsegenskaber. Det er en industriel nyskabelse i en by, hvis stålhistorie begynder i Byen Söderfors var engang kendt for de ankre, der blev lavet til den svenske flåde. Produktionen af ankre blev udfaset i det 19. århundrede, men jern- og stålindustrien i området består og beskæftiger den dag i dag flere hundrede mennesker. 20 metalworking world