INNOVATIV DIDAKTIV I AMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INNOVATIV DIDAKTIV I AMU"

Transkript

1 INNOVATIV DIDAKTIV I AMU Inspirationskatalog til undervisere Udviklet i samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der har deltaget i TUP projektet August 2013, revideret

2 Indholdsfortegnelse 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Innovativ pædagogik 6 3. Innovationsdiamanten 9 4. Innovation - idéudvikling cases Øvelser Bevægelse i undervisningen Andre øvelser der bevæger og 87 udfordrer videnformer 9. Logbog Øvrigt til inspiration Feltarbejde 101 3

4 1. INDLEDNING Projektet Innovativ didaktik i AMU har over to år arbejdet med at udvikle underviseres kompetencer for innovativ didaktik. Kompetenceudviklingen har dels bestået af et kompetenceudviklingsforløb over 4 dage og dels et netværksbaseret samarbejde blandt underviserne omkring tilrettelæggelse og gennemførelse af forsøg med innovative undervisningsforløb på en række AMU-uddannelser. Dette inspirationskatalog opsamler øvelser og undervisningsforløb, der i projektet er afprøvet på AMUuddannelser. Kataloget er opbygget således, at der vil være et særskilt afsnit, hvor alle øvelser er beskrevet på en sådan måde, at det er nemt og lettilgængeligt at anvende og afprøve øvelserne i egen praksis. Et andet afsnit vil omhandle beskrivelse af mere sammenhængende undervisningsforløb, hvor innovativ didaktik har været et bærende element i undervisningen, disse har form som cases. Indledningsvis vil vi beskrive vores intention med og inspiration til arbejdet med innovativ didaktik. Hele projektet er i særlig grad inspireret af Lotte Darsøs forståelse af innovation og hendes tænkning omkring arbejdet med innovativ didaktik. Lotte Darsø har beskrevet denne tilgang i bogen Innovationspædagogik (2011). Derudover har en metode kaldet innovationstrappen også inspireret nogle af forsøgsprojekterne. Ved projektets opstart blev udarbejdet et notat med beskrivelse af ramme for arbejdet med innovationsdidaktik i projektet (Vase:2011). Der henvises derfor til dette notat for yderligere indblik i Darsøs forståelse af innovationspædagogik og anvendelse af denne i dette projekt. Inden beskrivelsen af øvelser og undervisningsforløb/cases, vil vi kort referere projektets intention med innovativ didaktik på AMU-uddannelserne, samt kort præsentere Lotte Darsøs tænkning omkring innovativ pædagogik. Intention med innovativ didaktik Af nævnte notat og midtvejsevalueringen af projektet fremgår, at innovation må være en nødvendig del af medarbejderes daglige praksis, dels fordi arbejdsvilkår og arbejdsopgaver er i konstant forandring, og dels fordi vi (i projektet) ønsker, at medarbejdernes egne kritiske refleksioner samt aktive deltagelse i denne løbende udvikling skal være driver for inddragelsen og arbejdet med innovation i AMU-uddannelserne. Det er netop den medarbejderdrevne innovation, vi ønsker at fremelske i undervisningen. Grundlæggende betyder det en forestilling om, at innovation må komme nedefra (fra medarbejdere, brugere etc) og at ledelsen må inspireres heraf. For at udvikle medarbejdernes innovative kompetencer, ser vi, at underviserne må tilrettelægge undervisning, der har fokus på at sætte deltagernes innovative processer i spil. Her er vi inspireret af en læringsforståelse båret af doing by learning (Dewey). Denne kan ifølge Madsen, B (2001) enkelt beskrives ved laboratoriemetoden: Lær om innovation ved at udvikle innovative processer, der egner sig til at lære om innovation, og sørg for at lære om innovation samtidig med, at du indgår i de innovative processer, som er nødvendige for at udvikle de innovative processer, hvor man kan lære om innovation. (Frit efter Madsen, B: 2001). Darsø, L (2011): Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationspædagogik. Samfundslitteratur. Vase, M (2011): Ramme for arbejdet med innovationsdidaktik i AMU. Notat v. ARGO til brug for TUP projektet: Innovativ didaktik i AMU. 4

5 Det handler altså om at gøre de læreprocesser, man ønsker fremmet og her bliver det værdien af det, man gør i undervisningssituationer, der bestemmer kvaliteten i læringsprocessen. Det handler om at tilrettelægge innovative læreprocesser, der initierer udvikling af innovative kompetencer. Det betyder, at fokus også er på at skabe innovative læringsrum, innovative processer, igangsættelse af deltagernes egne refleksioner, optagetheder etc. som veje til at udfordre, anerkende og initiere selvstændige, kreative, vilde og umulige idéer, der gennem undervisningen, udforskning i egen praksis og undervisernes facilitering (og senere også ledernes facilitering) kan blive til innovation i forståelsen at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde (Darsø:2011:13). Vores intention har været, at deltagere i AMU-uddannelser i højere grad lader sig udfordre i deres daglige arbejde på at se og følge egen inspiration, udvikle nye ideer/metoder/ måder at løse arbejdsopgaver på. Det er netop denne kompetence, vi har ønsket, at deltagerne starter udvikling i AMU-uddannelsen. Således har fokus mere været på det didaktiske element i gennemførelsen af AMU-uddannelsen (metoder, tilgange til at undervise på innovative måder) mere end på indhold (viden om innovation). Dog skal bemærkes at nogle forsøg direkte omhandler AMU -uddannelserne: innovation. Her er der naturligt også undervisning i innovation. Det betyder samtidig, at udover innovation, ville vi gøre brug af en didaktisk model til planlægning af de innovative forløb. Denne didaktiske model er inspireret af Hiim og Hippe (1993 *1997+). Med dette afsæt, gik vi i gang med at udvikle innovative undervisningsforløb. Som nævnt vil vi her beskrive de udviklede didaktiske tiltag gennem øvelser og casebeskrivelser. Men først vil vi kort beskrive centrale elementer i de anvendte tilgange : Innovationstrappen og Lotte Darsøs tænkning om innovativ pædagogik. God fornøjelse med læsning! Vi håber kataloget inspirerer til at prøve i egne undervisningsforløb, ligesom vi håber, det inspirerer til videre udvikling samt gensidig inspiration og refleksioner i undervisernetværk og kollegiale sammenhænge såvel på underviser- som på lederniveau. Undervisere og deltagere i TUP projektet fra: SOSU Randers, SOSU Århus, SOSU Fredericia/Horsens/Vejle, VIA, UCR Syd, SOPU, SOSU Nyk. F, UCR Sydhavnen og SOSU Sjælland Layout og opsætning: Line Dener-Madsen, SOSU Sjælland Billeder er fra projektet, egne fotos og fra Colourbox.com Hiim og Hippe (1993 [1997]) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling, Gyldendal Undervisning 5

6 2. INNOVATIV PÆDAGOGIK Videnskonceptualisering KONCEPTUDFOLDER Eksplicit viden HOFNAR VIDENSDETEKTIV Oplevelsesviden Praksisviden GARTNER SUM 1 Som model til arbejdet med innovation har Lotte Darsø udviklet en innovationsdiamant. I nævnte notat er beskrevet, hvorledes modellen tænkes anvendt i nærværende projekt. Innovations-diamanten rummer fire parametre (hjørner) og fire rum, der alle indikerer en proces, der kan igangsætte udvikling af innovative kompetencer. Samlet set kan innovationsdiamanten anvendes som et proceskort med de fire hjørner/parametre som kompasretninger (se ovennævnte model). Hvert hjørne styrker på hver sin måde innovationsprocessen. Til hvert parameter hører en videnform og en lederrolle, som kan indgå som yderligere pejlemærker/redskaber til at understøtte, udfordre og initiere arbejdet med hjørnerne/parametrene. Således omhandler hjørnerne/parametrene de elementer, der henholdsvis kan hæmme eller fremme innovation eller omvendt, alle fire parametre skal indgå optimalt for at fremme innovation. Man kan tale om en videndynamik mellem viden og ikke-viden samt en kommunikationsdynamik mellem relationer og koncepter. De to dynamikker virker samtidig og er begge vigtige at forholde sig til for at generere innovation. 6

7 Kort om de 4 parametre/hjørner Viden er både nødvendig for at skabe innovation, men kan også bremse innovation. Her er det vigtigt At skelne mellem data (facts) og subjektiv viden (når data farves af vore tidligere erfaringer og undergår fortolkning) (Darsø:2011:68-69). Det er vigtigt at være kritisk på den eksisterende viden, som kan være meninger og holdninger. Her kan viden således også være fordomme, vedtagen viden, det der er taget for givet her er vi programmerede til at se verden på en bestemt måde. Ikke-viden er det vi ikke ved. Ikke viden er ifølge Darsø et mulighedsrum. Gnisten til innovation opstår typisk i ikke-viden området, når vi tør stille åbne, dumme, brændende, divergente eller hypotetiske spørgsmål (Ibid:69) når vi åbner op for spørgsmål, der udfordrer den eksisterende viden. I projektet har vi arbejdet meget med brændende spørgsmål som en måde at få fat i vores ikke-viden. Et brændende spørgsmål er et åbent spørgsmål, som man ikke kan svare ja eller nej på. Ikke viden kommer i spil ved, at man bliver stillet spørgsmål, som man ikke selv har formuleret. Det giver anledning til nye spørgsmål. At arbejde med brændende spørgsmål skaber relationer, man lærer hinanden at kende, fordi man fortæller hinanden, hvad man brænder for. Relationer handler om den måde, hvorpå vi forholder os til hinanden fx den åbenhed eller lukkethed, vi møder andre med. Typen af relationer er afgørende for innovationsskabelsen. Tilstedeværelsen af tillid og respekt skaber mod til at turde bevæge sig i feltet af ikke-viden og derved innovationsskabelsen (Ibid:71). Relationer rummer fx også underliggende magtstrukturer. Det er ikke nødvendigt at få alt i isbjerget under overfladen frem. Men det er vigtigt at afklare, hvordan man får tillid og respekt i relationen. Koncepter er en model, en forskrift for noget, en idé, eller sammenstilling af viden. Koncepter er det vi siger, de ord vi bruger. Konceptualisering handler om at illustrere, forstå og anskueliggøre et centralt emne eller tema og kan være resultat af en innovationsproces (Ibid:71). Darsø taler om modelling in the middle, (forvirring i tomgang), når man fortsat blot taler om et ord/begreb, men ikke i fællesskab søger at få klarhed over, hvad der forstås ved begrebet fx ord som anerkendelse eller trivsel. Ord er ofte ikke præcise nok. Når man skal finde ud af, hvad man snakker om, kan man prøve at konceptualisere. Her bliver uenigheder, forskelle tydelige. Konceptualisering kan fx ske ved at tegne begreber, finde billeder, metaforer, eksempler, der hjælper til at forstå, hvad der ligger bag ordene, opnå mere dybde, mere gensidig forståelse. At konceptualisere betyder at dykke ned under overfladen, at nuancere. Jo flere facetter og nuancer, der opdages, jo rigere bliver konceptet. 7

8 En vellykket innovationsproces kan ende med udvikling af koncepter. Bevægelse rundt i diamantens hjørner kan bidrage gunstigt til at fremelske en innovationsproces. Alle hjørner er vigtige og bidrager på hver sin vis til den innovative proces. Eksisterende viden fremkaldes for at starte processen. Der arbejdes med relationer for at skabe tryghed og tillid, for at få mod til at udfordre ikke-viden. Forløbet afsluttes ved den endelige - og rige konceptualisering af deltagernes tanker, idéer, viden og ikke viden (Ibid:71). Lederrollerne er: Ikke-viden: Hofnar- ledelse: stimulerer til nye idéer og spørgsmål ved at stille de umulige spørgsmål og stimulere til at lyst og mod til at deltagerne stiller disse spørgsmål til hinanden. Koncepter: Konceptudfolder-ledelse: Bidrager til begrebsafklaring ved at bede om deltagernes associationer, eksempler og forklaringer. Centralt er at komme bag ordene, spørge ind til nuancer for at få fat i ordenes betydning for deltagerne. Viden: Videndetektiv-ledelse: Bidrager til screening af gruppens viden. Indsamling af facts. Udfordrer med spørgsmål om underliggende antagelser - bagvedliggende meninger og holdninger. Relationer: Gartnerledelse Opbygge relationer af gensidig tillid og respekt. Holder øje med energiniveau og forsøger at få alle inkluderet i gruppens arbejde. Videnrummene handler om fire former for at vide noget, og er: Praksisviden: Den tavse viden, vi handler på intuitivt og kan beskrives, ved at vide ved at gøre det, man ved. Eksplicit viden: Den viden, vi kan italesætte og kan beskrives ved at vide ved at udtrykke det man ved - verbalt. Videnskonceptualisering : Et mellemstadium mellem fornemmelser/intuition (ikke-viden) og viden og handler om udkrystallisering af koncepter. Videnkonceptualisering er at vide, ved at udtrykke det man ikke ved, man ved - nonverbalt Oplevelsesviden: At vide ved at opleve noget direkte - den direkte oplevelse, det at erfare noget her og nu. Oplevelsesviden kan beskrives ved det at opleve, erfare, føle og fornemme. 8

9 3. INNOVATIONSDIAMANTEN Koncepter Æstetiske kunstneriske processer Teori og metoder Ikke viden Viden Læringsrum Sociale teknologier Relationer (Kilde - Darsø 2001) 9

10 Darsø definerer innovation: Innovation er at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde Darsø 2011 side 13. (værdi forstås bredt som økonomisk, social, mellemmenneskelig, kulturel og samfundsmæssig). Joseph A. Shumpeter 1934 : Innovation er en nyskabelse, der tilvejebringer økonomisk værdi. Darsø definerer innovationskompetencer: Evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge Darsø 2011 side 13. (det handler om at gå mod et ukendt mål igennem et ukendt landskab. Peter Drucker 1985: En entrepreneur er karakteriseret ved at sætte noget i gang ved hjælp af nytænkning og økonomi. Herudover er afsættet: Innovation handler om at løse problemer i den fremtid vi bevæger os ind i.. (afdelingschef Annemette Digmann for Innovation og Forskning Region Midtjylland) Kreativitet er evnen til at lege med idéer, tanker, muligheder og materialer (Darsø 2011). Inkrementel innovation er at forny noget bestående eller forbedre noget bestående ved at udnytte noget, man har i forvejen f.eks. viden, teknologi, råvarer med videre. Inside the box. Radikal innovation er at skabe noget helt nyt, der ikke er set før - en ny tilgang, komposition eller kobling af ny logik for at det nye kan tage form. Out of the box. 10

11 En didaktisk model udviklet i løbet af projektet Innovationsdiamanten anvendt i en didaktisk model, der danner baggrund for undervisningens tilrettelæggelse og afvikling af undervisningen i AMU-uddannelserne: Innovation (sosu/pæd.): Gennemførsel og formidling Innovation (sosu/pæd.): Idéudvikling m.m. De enkelte trin i modellen (8 i alt) for forløbet beskrives herunder - cirklen viser, hvor i diamanten, vi beinder os: 1. Problemet formuleres og afdækkes Individuelt: Hvad ved jeg? / Hvordan oplever jeg problemet? Kan foregå ved at hver enkelt får god tid til at tage temperaturen på egen opfattelse af problemet og skrive et par stikord ned. 2. Problemet afdækkes fortsat I gruppen: Hvad ved vi? / Hvordan oplever vi problemet? Kan foregå ved at hver enkelt fortæller om, hvordan han/hun oplever problemet de andre lytter opmærksomt - stiller uddybende spørgsmål og undlader at komme med kommentarer og ytre meninger i forhold til den enkeltes opfattelser udlever respekten for forskellige opfattelser. Gruppen bliver her kendt med hinandens opfattelser. 11

12 3. Afdække antagelser/perspektivere problemet I gruppen: Hvad ved vi ikke? / Hvordan kan problemet opleves udefra - fra andre vinkler/ i et andet perspektiv? Kan foregå ved at deltagerne hjælper hinanden med at udvide `horisonten` fx ved at kigge` ud gennem andres briller. Vi har f.eks. ladet deltagerne kigge ud af papbriller, hvor der står skrevet hvis briller det er kollegaen, lederens, børnenes, patientens osv. Man kunne her også lade gruppen lave undersøgelser / interviews mv. der kunne være tale om oplæg fra relevante mennesker, der har indsigt fx fra en brugervinkel, der kunne arbejdes med teater, litteratur, film osv. osv. hvad som helst, der hjælper deltageren til et bredere perspektiv! 4. Afdække bevidsthed om vaner/undgå downloading Individuelt: Hvad ved jeg? / Hvordan plejer jeg at håndtere denne type problemer? Kan foregå ved at hver enkelt får god tid til at registrere hvordan han/hun typisk plejer at håndtere og løse denne type problemer og skriver et par stikord ned. 12

13 5. Afdække bevidsthed om vaner fortsat/undgå downloading I gruppen: Hvad ved vi? Hvordan plejer vi at håndtere denne type problemer? Kan foregå ved at hver enkelt fortæller, om hvordan han/hun plejer at håndtere og løse denne type problemer - de andre lytter opmærksomt - og stiller uddybende spørgsmål og undlader, at komme med kommentarer og ytre meninger i forhold til den enkeltes vaner - udlever respekten for forskellighed. Gruppen bliver her kendt med hinandens vaner og metoder. Formuler et brændende spørgsmål, som I vil arbejde videre med! - Et brændende spørgsmål er et åbent spørgsmål - Et brændende spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares - Et brændende spørgsmål tager udgangspunkt i, hvad den enkelte brænder for Lotte Darsø PhD Jeg brænder for 13

14 6. Kreér idéer til løsning af problemet/finde svar på det brændende spørgsmål! Forbud mod kendte løsninger!!!! Krav til løsning: Skal kunne lade sig gøre! Skal give merværdi for virksomheden eller den/det løsningen vedrører! Kan foregå ved at deltagerne starter med at gennemgå øvelser, der stimulerer / tvinger hjernen til at tænke anderledes. F.eks. fysiske handlinger - som at tegne med den `forkerte` hånd. F.eks. fremstille et alternativt måltid kombinere råvarer alternativt servere måltidet alternativt eller lign. Efterfølgende arbejdes konkret med at finde ideér til løsning via konkrete metoder: F.eks. Systematisk idegenerering - Pippi metode - Sharmers U teoretiske metode. 7. Udvælg de bedste idéer til konceptualisering I gruppen: udvælge de bedste idéer, der lever op til kravet ovenfor. 8. Konceptualiser løsningen og implementer! Der skabes ny viden, nye metoder, nye handlinger, nye kulturer, som den enkelte tilegner sig og betjener sig af. 14

15 Rikke med den ting, vi kalder en akrolyt, der spillede en stor rolle i forhold til at stimulere alternativ hjerneaktivitet. 15

16 4. INNOVATION - IDÉUDVIKLING Indledning Lars Q: Viden defineres som iagttagelser eller handlinger som er blevet bekræftet over tid eller i et socialt fællesskab. Hvad kan vi vide om egen viden og omgivelser? Vi har facts viden, og viden om hvordan man skal bruge viden. 3. ordens viden handler om, hvorfor noget er, som det er og ikke noget andet. Det betyder, at man forholder sig til sin viden, og til hvordan man bruger den, og hvordan man iagttager forudsætninger for sin viden.: "Jeg kunne omdefinere min viden". Jeg kunne sætte spørgsmålstegn ved de givne forudsætninger og ved de grundlæggende antagelser. Vores "blinde punkt" " opstår i handlingens eller iagttagelsens møde med et stof eller fænomen. (Schein 1986). Innovation er en kompleks proces, som på den ene side kræver prioritering, planlægning og styring, men som pr. definition også er ladet med uforudsigelighed. Innovation er ikke kun et spørgsmål om noget nyt, det skal også være brugbart og potentielt efterspurgt: - Uddannelsesmål og kompetencebeskrivelse - Udvikling af undervisningens indhold - Tilrettelæggelse af læreprocesser - Praksisnær kompetenceudvikling i en innovationskontekst - Nye samspilsformer Vi skal lære innovativt og lære om innovation. Det stiller nye/andre krav til undervisningens indhold med problemstillinger som er autentiske, og hvor en væsentlig del af læringen handler om at forstå problemkomplekset og ud fra det få indkredset og afprøvet, hvad det er for processer og løsninger, der bedst fører frem til målet. Netop rammer og stilladsering både fremmer kreativiteten og understøtter innovationen. (Philipsen 2009). 16

17 5. CASES I det følgende præsenteres et udvalg af cases, som er blevet anvendt i forbindelse med gennemførslen af undervisningen i innovativ didaktik. Formålet med beskrivelsen af casene er at give inspiration til andre, så de kan bruge idéer og erfaringer i deres egen undervisning. 17

18 Case 1 Formålet med denne case og undervisning er at give dagplejerne viden om og kompetencer til at: - Bidrage til at igangsætte og gennemføre innovative processer i det daglige arbejde med kolleger, børn og forældre - Med fokus på innovation i det pædagogiske arbejde og i et børneperspektiv, hvordan et inspirerende og kreativt børnemiljø kan fremme børnenes innovationskompetence - Opsamling af idéer fra de to foregående dage ( Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling, 42929) - Medvirke til at iværksætte innovative tiltag gennem formidling og videndeling Foruden inspiration fra innovationsdiamanten fra Lotte Darsø, (2011): Innovationspædagogik - Kunsten at fremelske innovationskompetence. Frederiksberg, Samfundslitteratur, trækker undervisningsforløbet på Lene Tanggaard, Rasmus Brik og Steffen Ernø, (2012): Daginstitutioners betydning for udvikling af børns kreativitet et forskningsreview. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, rapporten er udarbejdet for BUPL, findes på: Tid: Innovation (sosu/pæd): Gennemførelse og formidling (42930), 14,8 timer delt op i split: 7, ,4 Antal deltagere: Mellem 24 og 28, eventuelt flere Praktiske rammer: Caféopstilling, plads til at kursisterne kan komme ud på gulvet (evt. i andre lokaler), store stykker papir, tuscher/farver, papkasser, ler, naturmaterialer mv. og projektor. Casen refererer til et undervisningsforløb på første dag af AMU-uddannelsen - Innovation (sosu/pæd): Gennemførsel (42930). Til casen er beskrevet to øvelser: Billedbog i pixiformat et redskab til at synliggøre små situationer og aktiviteter i hverdagen. Julekalender-workshop. Beskrivelse af hjemmeopgave, som er skrevet ind i denne her case. Det er en opgave til at synliggøre og dokumentere mulig realisering og formidling af det valgte innovationsprojekt. AMU uddannelsens anden dag gennemføres med 4 timers undervisning (oplæg og inspiration til dokumentation af innovations- projekt + arbejde i værksted med dokumentation/udvikling af prototype). Denne dag er også kort beskrevet i casen. 18

19 Formålet med næste skridt er to ting: At jeres gruppe får talt jeres idéer igennem, at I former videre på hinandens idéer og ender med at udvælge én eller to (evt. en kombination af flere). Og: At I lægger mærke til processen undervejs. Hvilke roller indtager I selv? Formår I at lytte? At give respons? At analysere for og imod osv.? At forhandle? At udvælge i fællesskab? Gå frem efter følgende opskrift: Før I begynder at tale, så tænk hver især over, hvad det er for en idé eller et projekt som I sidder med, og som kunne være brugbar i jeres gruppe. Det kan være både små og store projekter. Læg ud med at høre idéer fra alle. Kommenter undervejs. Analyser for og imod. Hvad kunne være godt ved det enkelte projekt? Udfordringer? Udvælg 1-2 idéer og projekter som I vil arbejde videre med. Er det små projekter og aktiviteter, kan de måske slås sammen. Er det alene -projekter, som hver især skal lave selv, eller noget man skal lave sammen? Beskriv og tegn idéen og projektet I er nået frem til. Diskutér hvilke roller og relationer I havde i processen. Brug begreberne fra de fire stile = den igangsættende stil/ styrende stil/støttende stil/ analyserende stil. Brug også gerne andre begreber og beskrivelser. Hvad kunne være anderledes i processen hvis den skulle være endnu bedre? Underviseren vejleder. De fleste grupper forhandler og afstemmer idéer, og bliver enten enige om en samlende idé eller flere undergrupper under en overordnet idé. Arbejdsark til hjemmeopgave udleveres, og nogle af deltagerne når så langt i slutningen af dagen, at de kan lave aftaler om dokumentation af deres idé. Næste dag (4 timer) starter med et inspirationsoplæg med diskussion af muligheder for dokumentation af innovationsprojekterne. Oplæg er illustreret med billeder. Desuden diskuteres innovationstrappen. Derefter følges arbejdsgrupperne én ad gangen til et værksted, hvor de får adgang til materialer, der er sat på forskelige borde, men hver udgør en post. Efter 20 minutter ved en post skal der skiftes til næste post for at fjerne berøringsangsten ved at blive konkrete. Posterne er følgende: Modelværksted med ler, kunstigt græs, kviste, pinde, små figurer, papværksted med papkasser, tape, knive, sprittusser, plasticspande, værksted med hjemmelavet modellervoks, frugtfarve og glasur af kartoffelmel, værksted med naturmaterialer såsom mos, æbler, grene, hyldebær, osv. tegne-/ male- skriveværksted med storestykker papir og tusser og maling, hvor nogle f.eks. laver smtte-model for deres projekter. 19

20 AMU-uddannelsen bliver gennemført i split, hvor de sidste 3,4 timers undervisning foregår på en aften, hvor 3 hold samlet formidler en hjemmeopgave en udstilling af deres innovationsprodukter. Det kaldes i uddannelses-forløbet en formidlingsbazar og her er 3 undervisere på. Her trænes formidling ved, at der kommer gæster udefra i 1 ½ time af de 3,4 timer: Andre dagplejere, dagplejeleder og konsulenter, egen familie, forældre, politikere mv., som kigger på udstillingen og stiller spørgsmål til dagplejerne. Resten af tiden stiller dagplejerne deres innovationsprojekt op, og de arbejder også med at formulere spørgsmål, som de skal stille til de andres innovationsprojekter de skal på skift gå en runde, hvor de stiller spørgsmål til deres kolleger. Når der igen lukkes for publikum, evalueres og aftenen sluttes af med en sang. Der er lagt enkelte fotografier ind fra formidlingsbazaren i slutningen af casen. Forud for den undervisning, der beskrives i denne her case (case 2), har deltagerne været på Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling. Se beskrivelse i case 1. Et undervisningsforløb: Idéer skal blive til virkelighed for at det er innovation eller i hvert have mulighederne i sig. I undervisningen i denne case er der primært fokus på innovation i et børneperspektiv, og hvordan dagplejerne kan skabe og udvikle et inspirerende og kreativt børnemiljø, som kan være med til at fremme børns innovationskompetencer. Undervisningen starter med at gennemgå mange forskellige eksempler på innovationsprojekter af pædagogisk praksis til inspiration. Ved at vise mange forskellige eksempler låses der ikke fast i nogen bestemt retning. Eksemplerne vises gennem tegninger i power points. Derefter går oplægget over i at introducere til øvelsen Billedbog i pixiformat ved først at vise, hvordan blandt andet Lotte-bøgerne kan være mulig refleksionsmateriale i børnehøjde, herefter introduceres øvelsen konkret (se beskrevet øvelse). Efter øvelse med billedbog arbejder dagplejerne med en ny øvelse med en række refleksionsspørgsmål for selv at sætte ord på og koble til begrebet innovation. Øvelsen går igen flere gange i løbet af dagen og samler op på eksempler, oplæg og workshop) Hvilke fællestræk er der ved eksemplerne? Hvorfor kan vi kalde det innovation? Hvad bliver I inspireret af/til ud fra eksemplerne? 20

21 Deltagerne beskriver i kort form hver for sig og i stilhed så mange som muligt af de idéer, det har fået på denforudgående AMU uddannelse. Bagefter igangsættes sparrings- og udvælgelsesrunder. I processen skæres ned på idéerne, så hver deltager har én tilbage. De kasserede idéer noteres af underviseren, så de ikke går i glemmebogen og kan bruges senere, selvom der ikke bliver videreudviklet på idéen til hjemmeopgaven. Oplæg om Hvordan skaber man et inspirerende, kreativt børnemiljø med rum for at fremme børnenes innovationskompetencer?, ind i mellem små-øvelser som understreger oplæggets pointer blandt andet fantasilege. Julekalender-workshop (se bekrevet øvelse). Tilbage til deltagernes idé-ark med deres idé, hvor de i stilhed og hver for sig skriver videre med de input, som de nu har fået. Kan for eksempel et børneperspektiv tænkes mere tydeligt ind? Derefter runde, hvor hver deltager fortæller om sin idé, mens underviseren skriver idéen op i en sammenfattende formulering. Det giver mulighed for at rette til, spørge ind til, komme med forslag, samt inddrage de andre deltagere Giver det mening? eller Har I kommentarer eller forslag?. Under en pause sammensætter underviseren grupper efter deltagernes forslag og idéer. Deltagerne sætter sig sammen i grupperne og arbejder ud fra et udleveret arbejdsark til gruppearbejdet. 21

22 Hjemmeopgave Formålet med formidlingsbasaren er at fremvise, se og diskutere hinandens små og store innovative projekter. Projekterne kan være dokumenteret med planer, modeller, produkter og skulpturer, tegninger, fotos og evt. videoklip (husk forældretilsagn, se nedenfor). Gå frem efter følgende opskrift: 1. Før I mødes, så tænk hver især over mulige projekter som kunne være brugbare i legegruppen. 2. Når I mødes, så læg ud med at høre idéer fra alle. Hør om der er idéer fra evt. medlemmer af legegruppen som ikke har været med på kurset. Udvælg idéer og projekter som I vil arbejde videre med. Er det små projekter og aktiviteter, kan de måske slås sammen. 3. Planlæg: Hvem gør hvad? Hvem køber evt. materialer? Hvem skaffer hvad der er brug for? Hvem står for hvilke aktiviteter? Rækkefølge? Og: Skal det dokumenteres med fotos, videoklip, tegninger eller andet? 4. Gennemfør idéer og projekter, f.eks. ved næste legegruppe. Det går jo sjældent helt som planlagt, men derfor kan der jo komme gode og sjove tiltag ud af det alligevel. Husk at få samlet dokumentation, f.eks. fotos, videoklip, evt. produkter. 5. Diskuter bagefter hvordan det gik med projekterne. Hvad var godt, sjovt, lærerigt? Hvad kunne I gøre igen en anden gang? 6. Diskuter også hvordan dokumentationen videre skal behandles. Skal der udvælges og redigeres? Printes ud? Sættes på en plakat? Tegnes? Formes? Lav så meget som muligt færdigt før vi mødes igen. Billeder fra formidlingsbazar! 22

23 Case 2 Indhold: Fremlæggelser. Debat og evaluering. Fremvisninger. Formål Gennem brug af innovationsdiamanten vil vi få fat i tavs/kropslig viden samt generere ny viden og fælles koncepter og Initiere innovation kreativ viden, der virker med udgangspunkt i de enkelte kursusdeltageres valgte brændende spørgsmål. Fremlæggelser af praksisøvelser og evaluering. Tid: 7,4 timer i 3. kursus uge. Antal deltagere: 22/12 deltagere Praktiske rammer: Alle kursister sidder ved et fælles ovalt bord. Der er flere lokaler til rådighed for de forskellige fremlæggelser, der er mulighed for powerpoint fremvisninger, kropslig udfoldelse, fremvisning af produkter mv. Afsæt Formmæssigt skiftes mellem divergent og konvergent tænkning kreativ- åben tænkning også kaldet den divergente tænkning. den analytiske - samlende tænkning, også kaldet den konvergente tænkning. Brug af innovationsdiamantens hjørner (viden, ikke-viden, relationer og koncepter), videnformer (praksisviden, oplevelsesviden, præverbal viden og viden), samt hjørnerollerne: gartner, konceptudfolder, hofnar, videndetektiv). Brug af kursisternes præsentationer efterfulgt af debat ud fra egne og øvrige deltageres refleksioner og spørgsmål. Brug af kursisternes valgte kropslige- æstetiske- fremvisninger. Logbogen bruges som disposition 23

24 KONCEPTER Konceptudfolder IKKE- VIDEN Hofnar VIDEN Vidensdetektiv RELATIONER Gartner De 4 roller De enkelte dagplejere prøver i løbet af dagen alle fire roller, når de udfordrer fremlæggeren og når fremlæggelsen evalueres. Vidensdetektiv: Varetager og udfordrer gruppens viden (de som antages at være sandheder) Udfordrer og går i dybden med det de andre siger Stiller spørgsmål Hofnar: Tør stille de umulige spørgsmål Udfordrer ikke viden Forslår nye måder at se og gøre tingene på Gartner: Opbygger relationer og gensidig respekt Holder øje med energiniveauet Forsøger at få alle inkluderet Konceptudfolder: Får kommunikationen til at blomstre og bære frugt Beskriver og anskueliggører (tegner, modellerer) (Vi kan gøre sådan ) Spørge ind til nuancer, afklare begreber Udfolder tavs viden går bag om ordene og fanger betydningen 24

25 Case 3 Indhold: Formiddag: Barnets psykiske/følelsesmæssige udvikling -0-3 år hvordan bliver jeg mig? Udvikling af selvfornemmelser/selvet. Eftermiddag: Hvordan understøtte barnets udvikling bedst muligt? Anerkendende relationer i barn-barn relationer og voksen-barn relationer. Trivsel - trygge og udviklende rammer dagplejerens betydning. Anvendelse af innovativ didaktisk tilgang ses ved: I casen indgår udover Darsøs innovationsmodel også arbejde med divergente/konvergente tænkning samt opdeling i korte oplæg v. underviser, egen refleksion samt selvformulering. Formål Gennem brug af innovationsdiamanten og kropsligt bevægende øvelser vil vi få fat i tavs/kropslig viden samt generere ny viden og fælles koncepter samt initiere innovation kreativ viden, der virker på temaet barnets psykiske udvikling. Afsæt i undervisningen - for at skabe kreativ viden, der virker Formmæssigt skiftes mellem divergent og konvergent tænkning, kreativ- åben tænkning også kaldet den divergente tænkning, den analytiske - samlende tænkning, også kaldet den konvergente tænkning. Brug af innovationsdiamanten s hjørner (viden, ikke-viden, relationer og koncepter), videnformer ( praksisviden, oplevelsesviden, præverbal viden og viden). Brug af korte koncise oplæg efterfulgt af egne refleksioner og egne formuleringer i grupper. Anvende kropslige/æstetiske øvelser, der kombinerer krop og forstand/ tænkning. Logbogen bruges løbende til egne refleksioner og afsluttende på dagen til opsamling af læring. Tid: hvoraf de sidste 24 min er egen refleksion til arbejde med logbog Antal deltagere: Min. 12 og max 22 Praktiske rammer: Post-its, tusher, gulvplads til forskellige øvelser og energizers, bordopstilling til gruppearbejde, mulighed for at høre musik. Casen refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 16 antal deltagere. På de næste to sider er en beskrivelse af dagsforløbet, hvoraf det fremgår, hvorledes såvel de 4 vidensformer (innovationsdiamant) divergent/ konvergente undervisningsformer samt opdeling i korte oplæg, egen refleksion samt selvformulering indgår i løbet af dagen. Tips og tricks Nærværende beskrivelse var planlagt til én dag. Forløbet blev afprøvet på to hold. Erfaringen var, at vekslen mellem divergente og konvergente seancer gav megen energi og engagement. Der blev lagt megen energi i at udforske egne og andres erfaringer og oplevelser med børns psykiske udvikling og ikke mindst, hvordan man bedst kan understøtte barnets udvikling. Deltagerne var meget interesserede i at få ny faglig viden så underviser oplæggene kom til at fylde mere end planlagt. Det betød, at programmet blev skubbet og tider til deltagernes egne refleksioner blev kortere end planlagt. Det var ærgerligt. Deltagerne beretter selv v. slutningen af dagen, at de kunne have tænkt sig, at forløbet blev gennemført over to dage. Det vil give mere tid til at følge med og fordøje med deres ord. 25

26 Eksempel på program Tid Tema Indhold Form Viden Formiddag Barnets psykiske udvikling Sætte scenen, skabe relationerne Energizer velkomst fx Banke, banke bøf Tjek ind: Alle tjekker ind ved hver i sær at gå lidt frem ind i rundkredsen og tjekke ind med én kort sætning om mavefornemmelse lige nu, eller, hvis dagen er som et varehus, hvad står der så min indkøbsseddel? Gensidig præsentation af hinanden, og præsentation af dagen. Dagplejerne sætter sig i grupper Oplevelsesviden Relationer Selvformulering Billeder af børn i forskellige aldre mellem 0-3 år. Åbent spørgsmål til gruppeopgave: Hvad og hvordan skal vi forstå barnets psykiske udvikling hvad betyder det at udvikle et mig /et selv og hvad er det for et selv barnet udvikler. Skriv individuelt kendetegn/temaer på psykisk udvikling på labels (hver gr. egen farve) Udvælg i gruppen 5 kendetegn/temaer (labels) for den psykiske udvikling, I mener er aller vigtigst og placer gruppevise labels på tavlen Divergent Præverbal Ikke-viden Koncepter Videnoplæg Oplæg v. underviser om en teoretisk tilgang til forståelse af barnets psykiske udvikling 0-3 år Med bevægende øvelser, der kropsligt understøtter den kognitive del se undervisningsmateriale Selvformulering Fernisering. Fælles dialog om ligheder og forskelle Konvergent Konvergent Viden Egen refleksion Notér i logbog er der brug for flere labels til tavlen skal nogle fjernes? Konvergent Koncepter Selvformulering Sæt jer i grupperne og diskuter jeres labels hav til sidst max 7 labels fjern og sæt nye på. til I er helt sikre Egen refleksion Selvformulering Hver vælger en label som har mest betydning dvs giver særlig mening ift et bestemt barn (positivt og udfordrende hvad gik godt, hvad var svært?- her lærte jeg noget/ her kunne jeg godt tænke mig at blive klogere) Divergent Oplevelses viden Præverbal viden Udfordre ikke-viden: Grupper af 3 sætter sig sammen og skiftes til at være dels udspørger(hofnar), fortæller og tegner. Udspørgeren stiller åbne divergente spørgsmål til fortæller om hvad og hvordan er dette et betydningsfuldt ord. Den tredje part tegner fortællingen. Der byttes og gentages til alle har prøvet 26

27 - fortsat fra side 26 Tid Tema Indhold Form Viden Eftermiddag Anerkendende relationer til at styrke barnets udvikling Energizer stave navn med kroppen Selvformulering Aktiv lytning på fortællinger i storgrupper: Tænk på en situation/episode, med dit valgte ord (fra sidste øvelse). Hvad gjorde du, hvad skete der? Hvordan tænker du, at din adfærd hjælper barnets i dets psykiske udvikling eller ikke hjælper? Brug tegningen og din gruppe til at fortælle til. Læg mærke til, hvilke ord/begreber, I bruger til at beskrive støtte, hjælp til barnet skriv ordene/sætningerne på labels sæt på tavlen. Divergent/ Konvergent Oplevelsesviden Relationer Praksisviden Viden Videnoplæg Oplæg v. underviser om anerkendende relationer. Konvergent Viden Egen refleksion Selvformulering Notér i logbog er der brug for flere labels til tavlen om ord/begrebet der illustrerer hjælp til barnet skal nogle fjernes? Konvergent Koncepter Sæt jer i gruppen og diskuter jeres labels - vælg de vigtigste - her ingen max. antal labels. Fernisering Skriv anerkendende ord/sætninger på hinandens rygge, der fortæller noget om ryggens indehaver Divergent Oplevelsesviden Relationer Tjek ud: Alle tjekker ud (samme form som ved start): Hvis dagen i dag var en fyldt indkøbsvogn, hvad ville der så være i den? Egen refleksion Arbejde med logbogen Deltagerne kan arbejde med såvel spørgsmålene: Hvad er der i indkøbsvognen? (fx erfaringer med arbejdet med de 4 roller, formen, indholdet). Er du tilfreds med varerne? Impulskøb? Svarer til indkøbslisten? Hvis du skal på indkøb i morgen, hvad ville du da vælge at putte i indkøbsvognen? Var der noget, du ikke ville købe, som du købte i dag? Hvordan kan du bedst muligt forberede dig på det bedste køb? Hvordan kan du bedst sikre dig at du får købt netop det, du ønsker og har brug for? Divergent/- konvergent Oplevelsesviden 27

28 Case 4 Her præsenteres en case, som referer til to gennemførte AMU-uddannelser begge med titlen Innovation: ideudvikling (15 timer). Det ene kursus var med en gruppe SFO medarbejdere fra forskellige institutioner i en kommune, og medarbejderne betegnede sig selv som nye overfor innovation. Case: "De mindre innovationsvante".det andet kursus var ligeledes med SFO medarbejdere denne gang fra en og samme institution. De var meget innovationsvante, derfor titlen "De innovationsvante". Formål At igangsætte innovative processer i samarbejde med forskellige aktører. At anvende relevante redskaber og kreative metoder. At vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af innovative tiltag. At formidle innovative tiltag og medvirke til videndeling. Innovation: ideudvikling 4 formiddage og deltagerne er på arbejde bagefter. Program: Præsentation af program, deltagere og underviser Hvad er innovation og ideudvikling? Hvad er forandring? Præsentation af modeller til udvikling af idéer og innovation. Konkrete problemstillinger/ udfordringer på jeres arbejdssted. Videre arbejde med ideudvikling og innovation og jeres konkrete problemstillinger. Værdier/ domæneteori. Vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af innovative tiltag -herunder lovgivning. Videre arbejde med ideudvikling og innovation og jeres konkrete problemstilling. Kreativ ideudvikling. Arbejde med at få øje på og udvikle hinandens resurser. Konkrete tiltag på jeres arbejdssted. Det videre arbejde. Evaluering af kurset. "De mindre innovationsvante?" "Først vidste jeg ikke hvad det var, men nu er det noget jeg kan bruge i mit arbejde og også i mit private liv" (deltager) Kurset blev til efter et møde med SFO ledere i en kommune, hvor vi drøftede indhold og rammer for kurset. Udgangspunktet var at noget skal forandres i SFO' erne. Hvilket betyder at der skal kikkes på den daglige praksis, på vilkår, på organisationsmæssige forhold mm. Vi skal undersøge hvad der fungerer godt de forskellige steder til gensidig inspiration og hvad der kan forandres til det bedre. Øvelsen var at få gode idéer til forandring og ikke mindst at få de gode idéer gennemarbejdet med kritisk konstruktive øjne og skabe muligheder for at de kan realiseres og komme til eftersyn med jævne mellemrum. Temaerne på kurset var at undersøge praksis "med friske øjne", at arbejde med at få gode idéer, og at gøre de gode idéer meget konkrete. Ligeledes var det centralt at arbejde sig ind på en Innovationsmodel, til hjælp til at systematisere arbejdet med disse temaer. For hvad er en innovationsmodel? En model til at udvikle og gennemtænke idéer på en systematisk måde. Hvad skal sådan en model indeholde? Det der skal til for at man kan blive fælles kreative og kan gøre gode idéer konkrete, så de kan omsættes til praksis. Det vil sige, at der skal være fokus på: Arbejdsmåder; målsætning og forskellige perspektiver på mål. Viden og ny viden, "skæv" viden, overraskende viden mm; & på stemning og stemthed undervejs. Udtryk (tableau), i sang og musik. Det æstetiske kan indeholde det modsætningsfyldte, det mangetydige og alligevel være præcist. Viden. Undersøge den viden vi har og finde ud af hvordan vi finder og skaber ny viden. Undersøge hvad vi ved og hvad vi tror vi ved. Hvad vi ved, vi ved. Hvad vi ved, vi ikke ved. Hvad vi ikke ved, at vi ved. Hvad vi ikke ved, at vi ikke ved. 28

29 Stemning. Hvordan er vi stemt undervejs? Tonen, energien, fællesskabet, "balance" i orden og kaos, opmærksomhed. Det at have lyst og vilje til at gøre hinanden gode og vide hvordan. Holdet var med på at lave "øvelser på gulv" fra første færd. "Øvelser på gulv" er at gøre noget andet end at sidde og lytte og drøfte i fællesskab. Et klart kriterium for anvendelse af " Øvelser på gulv" er at det skal være relevant for det aktuelle stof og at det skal uddybe forståelsen af stoffet. Det kan være at bevæge sig rundt i samtale eller stilhed om et spørgsmål eller en opgave. Det kan være at tage stilling ved at rejse sig op, hvis man er enig i et udsagn eller blive siddende hvis man er uenig, give udtryk for sin holdning og lytte til de mange nuancer i holdninger. Det kan være at give begreber et fysisk udtryk, f.eks. begrebet magt eller begrebet ideudvikling. I dette konkrete forløb bad jeg som indledning til kurset deltagerne om at gå mellem hinanden og finde sammen, det antal jeg sagde og løse en opgave sammen. Opgave: find 3 ting I har tilfælles f.eks. natur, læse bøger, tegne, få idéer. Derefter 4 sammen; opgave: Sig hvad du tænker på, når ordet innovation bliver sagt. Og 5 sammen; Opgave: find en balance i fællesskab. Vi uddyber i det fælles forum det at have noget til fælles og tager fat på de indledende tanker om innovation og balance i forhold til arbejde med innovation. For at fremme ideskabelse drøfter vi det, der overraskede, det der gav anledning til at tænke nyt. Vi fortsætter arbejdet med at undersøge ord og begreber, der har med innovation, ideudvikling og innovationsmodel at gøre. Som underviser optræder jeg som skiftevis Hofnar, Gartner, Vidensdedektiv og Konceptudfolder (se Lotte Darsø:" Innovationsdiamanten"), og vi sætter ord på det som sker undervejs. Ved konstant at relatere til praksis sporer vi os mere og mere ind på hvad der brænder på i den daglige praksis. Vi arbejder hen imod "De brændende spørgsmål". Hver deltager bliver bedt om at formulere deres "brændende spørgsmål/ ønske" dvs. noget de ville undersøge eller forandre på arbejdspladsen. Det skal være noget de kan lægge energi i at arbejde med i længere tid, noget de virkelige brænder for og de må ikke tænker i løsninger. Det lægger op til undersøgelse af drømme og visioner i det brændende spørgsmål / ønske. Brændende spørgsmål var fx: Hvordan kommer børnene ordentlig ind af døren, når de kommer rigtig mange på en gang fra skole? Hvordan finder vi fælles fodslag i forældresamarbejdet? Hvordan kan vi undgå at der bliver så beskidt udenfor? Hvordan får vi skabt et klubråd, der fungerer? Hvordan kommer vi til at nytænke? De brændende spørgsmål bringes ind i det fælles rum. Herefter beder jeg deltagerne være stille i 3 minutter, for at give plads til sansning og refleksion. Herefter bragte jeg Pippi historier i spil. Hvordan ser Pippi på "brændende spørgsmål/ ønsker. Hvordan får Pippi idéer, hvilke idéer får hun og hvordan bringes de i anvendelse. Holdet fik som hjemmeopgave at studere Pippi universet og tage dette univers med i undersøgelsen af deres brændende spørgsmål. Slides var medbragt til inspiration for tilrettelæggelse af fagligt oplæg, hvori der indlægges kropslige øvelser, der kan understøtte det teoretiske oplæg. I et videre arbejde med sådanne teoretiske oplæg kan med fordel arbejdes med mindre tekst på slidsene og flere billeder til at understøtte teksten. Formen kan gentages ved andre temaer. 29

30 Kreativ problemløsning Jeg har også på dette kursus gode erfaringer med at arbejde med CPS, Creative Problem Solving, som er en hurtig måde at få nye idéer frem, bringe dem i spil og se nye muligheder og ikke mindst at vælge ud og blive meget konkret. Første runde: facts omkring "det brændende spørgsmål/ ønske". Anden runde: hvilke udfordringer der kan være. Tredje runde: hvilke idéer giver det giver anledning til. Fjerde runde: idéer vælges ud og analyseres og femte runde: skitsere handlinger fx det første skridt i afprøvningen af en idé. Der er stramme spilleregler idet hver deltager skal fatte sig i korthed og på skift. Der skrives noter på flip over. Man kan sige pas. Der må ikke kommenteres, men gerne stilles korte uddybende spørgsmål. Runden er slut, når alle melder pas. Fordelen ved CPS er at alle bidrager, der kommer alternative løsninger og alle har forholdt sig til den endelige løsning. Og det er en hurtig måde at blive konkrete omkring en idé. Idéer i forhold til ovennævnte "brændende spørgsmål/ ønsker": Børnene kommer ind på en god måde fra skole til SFO: børnene får en brik med farver eller figurer og deles på hold med samme farve eller figur, og går ind i hold og de ventende hold får en leg eller opgave. Der opstilles PC ere ved forskellige indgange, så børnene kan fordele sig. Forældremøde: holde et utraditionelt forældremøde og analysere fordel og ulemper ved det, og derved komme til at drøfte holdninger til forældremøder. Beskidt udenfor: her kom idéen til at lave en grøn "patrulje" dvs. grønt tøj på og ud at gøre fint udenfor, rydde op med glæde og sang. Klubråd: Skiftende deltagere i klubråd og bestemme tidspunkter for drøftelser, som kunne være i Fishbowl, dvs. 4 sidder i midten og drøfter og dem udenfor kan prikke på skulder og overtage en plads og drøfte med. Drøftelser og beslutninger i klubrådet synliggøres på kreativ vis for alle. Efter at have kommet med eksempler fra arbejdet på kurset vil jeg afrunde med at sige at vi undervejs på forskellig vis sporede os ind på "Innovationsdiamanten". Vi arbejdede med afprøvning af de fire roller: Hofnar: prøv at stille de skæve spørgsmål og kom med skøre idéer. Stille naive og dumme vilde, umulige, brændende, hypotetiske, strategiske spørgsmål. Vidensdedektiv: Hvad ved vi og hvad tror vi, hvor ved vi det fra, hvad plejer vi at tænke om dette, hvad kunne det også handle om, hvad nu hvis det modsatte var tilfældet. Gartner: hvordan får vi skabt det gode fælles arbejde, hvor alle bidrager og lysten og energien driver værket. Konceptudfolder: Hvordan bliver idéer konkrete og målrettede. Tegn din forståelse af en idé. Undersøg mål ved kun at stille spørgsmål og ingen svar i første omgang. 30

31 Vi brugte innovationsdiamanten som referenceramme til at skabe god innovation. Som 4 pejlemærker at orientere os efter og vi brugte den som analyseredskab til at undersøge, hvor vi var i processen. Så jeg vil konkludere, at vi nærmede os modellen af omveje, og samtidig var den et vigtigt redskab for mig som underviser til at balancere og uddybe forskellige veje til innovationsprocesser. Holdet var med på at være i det "usikre", skæve, uforudsigelige, men alligevel trygge favnende læringsrum. Forandringsagenter. (Børsen den 2/9 2012) En varm sommerdag i en park. Der er en, der rejser sig op og begynder at danse vildt tosset. Folk begynder at kigge på ham, og der opstår en mumlen om, hvilken tosse han er. Efter et par minutter rejser en anden parkgæst sig og begynder at danse ved siden af den første. Flere mumlerier: er det en ny bevægelse, som man skal være med på eller ej. Det er bare to, der danser tosset. Kort efter rejser nummer tre, fire og fem sig og til sidst er de fleste med. Og dem, der er tilbage? Associer på æblet hver for sig ca. 15 ord og se derefter hvor mange I har fælles. Meget lærerig øvelse i forhold til forståelse af ord og begreber. "Så forstår jeg bedre at min kollega/ min mand ikke lige forstår, hvad jeg mener" De innovationsvante Innovation: Se muligheder og vær i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde (Lotte Darsø) 31

32 Case 5 Formålet med denne case var at give "de innovationsvante" (en SFO) en model til at beskrive/systematisere hvad de gør, når de er innovative, og at skubbe til yderligere innovation. I samtaler med leder og mellemledere er det tydeligt at det at være innovative vægtes højt. Der er hele tiden nye udfordringer. Der kommer ikke flere penge og vi skal alligevel udvikle os og gøre tingene "smartere"/ klogere. De har i foråret udviklet idéen om at bruge IT til at registrere når børnene kommer og går, er syge og når børnene skal i værkstedet m.m., og det giver mere tid til pædagogisk arbejde. Det er en del af kulturen at alle, personale, forældre, børn får den hjælp der skal for at idéen kan fungere i hverdagen. Det er en kultur der har været sådan i mange år. Involverede parter inddrages i ideudvikling, der afsættes tid til ideudvikling og til at forskelligartede input kommer i spil og vurderes og prioriteres i fællesskab, og som nævnt alle hjælpes til implementering. Stedet arbejdede med kategorierne: Det kan vi, det vil vi og det skal vi. En medarbejder sagde at lederens slogan var: "Det har vi ikke prøvet før, så det kan vi godt". Stedet og kommunen som helhed arbejder med SAL- Systematisk Analyse af Læringsmiljø, som kan tænkes som et innovativt redskab, hvor der lægges op til at gruppens tænkning og handlen som helhed kan ændres. Stedet er opmærksom på at skabe den trygge gruppe som forudsætning for at være innovative. Et tiltag er såkaldte barrøvsmøder/ vaskegilde, hvor der sættes tid af til få luft for "uretfærdigheder. Der tilstræbes ærlighed og fairness i dagligdagen. At tænke "ud af boxen" og uden filter kræver en tryg gruppe. Eksempler på "brændende spørgsmål "stedet har arbejdet med: Hvordan får vi skabt mere tid til pædagogisk arbejde? Konceptudfoldelse af anvendelse af IT til flere og flere "praktiske" opgaver. Hvordan bliver børnene sundere? Et tiltag var at erstatte slikposer til jul med fælles legetøj. (her var en af øvelserne "tøm køleskabet ": Kik på alt vi har og ud med det, der er "out dated". Vi beholder kun det der er stadig er godt). Hvordan får vi bevægelse ind i hverdagen? Tiltag: "Sundhedsambassaden" herunder nye lege. 32

33 Lederen er med i en gruppe af ledere, der arbejder med innovation. Vi drøftede dilemmaer som: skal de kreative ideudviklingsøvelser ligge først for at åbne for fælles ideudvikling, "der sker noget, når vi griner sammen" eller skal øvelserne komme ind, når "udfordringerne" er i spil, så de vinkler og bringer nye steder hen. Et andet spørgsmål er skal øvelserne være "tæt" på konkrete udfordringer eller "bare" være sjove, gode og åbnende? Grupper er forskellige og medvirkende til at forskelligheden bliver en styrke, er at bringe 3 ordens viden i spil, dvs. at italesætte hvorfor noget er som det er og ikke noget andet? Det betyder at man forholder sig til sin viden, og til hvordan man bruger den og hvordan man iagttager forudsætninger for sin viden. I erkendelse af at: "Jeg kunne omdefinere min viden" og "gruppen kunne omdefinere sin viden". (Lars Qvortrup). Hvad plejer vi at tænke, kunne vi se med "friske" øjne på sagen og gøre noget som vi ikke har gjort før, og ville det være ok? Hvordan styrker vi vores vilje til at se og vælge nye veje? Vi kan undersøge det vanemæssige, det mentale, det følelsesmæssige og det viljemæssige niveau. (U model, Otto Scharmer). "Vi kunne sætte spørgsmålstegn ved de givne forudsætninger og ved de grundlæggende antagelser. Vores "blinde punkt" " opstår i handlingens eller iagttagelsens møde med et stof eller fænomen". (Edgar Schein 1986). Edgar Schein(2010) siger mere: Hvad bringer denne situation af muligheder og stiller spørgsmålet: Hvad skete der mere? til en fortælling. Fra U Model (Otto Scharmer) 1. Det vanemæssige niveau 2. Mentale 3. Følelsesmæssige 4. Viljemæssige Tal, lyt og skab forandring (Adam Kahane) Læg mærke til din tilstand og din måde at snakke og lytte på. Fortæl om dine tanker, følelser og ønsker. Husk du ved ikke sandheden om alting, når du tror du ved hvordan ting er, så tilføj som jeg ser det. Lyt til dem, der har en anderledes, endda modsat opfattelse. Tænk over din egen rolle i systemet. Undersøg hvad du gør, og ikke gør som bidrager til at ting er, som de er. Lyt med empati. Sæt dig i andres sted. Lyt til hvad der sker i det fælles rum. Lyt til stemningen. Lyt til hvad der er muligt? Prøv at holde op med at tale og lad svarene komme til jer fx ved at gå en tur i naturen. Prøv at være til stede. Vær åben for at blive berørt og forandret. Læg mærke til forandringer i relationer med andre og med stedet. Efterfølgende samtale: Lederen er nu med i en gruppe af ledere som arbejder med innovation. Lederen skal tilrettelægge en seance for ledergruppen, og hvor der drøftes om " kreative øvelser" skal ligge først for at åbne for idéer eller om de skal komme ind senere, når udfordringerne er i spil. Litteratur: - Schein, Edgar H(2010): HJÆLP om at tilbyde og modtage hjælp. Gyldendal Business - Adam Kahane (2004): Solving big Problems - Bjerring, Pia Halkier og Lindén, Annika (2009): Anerkendende Procesøvelser. Dansk psykologisk forlag 33

34 Min opgave var at arbejde med innovation systematik i forhold til innovation og komme med "værktøjer" i forhold til ideudvikling. Det var oplagt at introducere "Innovationsdiamanten". Efter fælles aftale forsøgte vi at anvende modellen som analysemodel, forstået på den måde at tidligere innovative tiltag skulle analyseres ud fra modellen. Hvad er det I gør når I er innovative, hvilke dele af innovationsprocessen vægtede i mest? Hvordan kan de fire pejlemærker: Hofnar, Gartner, Vidensdetektiv og Konceptudfolder bruges i jeres arbejde med innovation? Hver gruppe analyserede i forhold til et konkret innovativt tiltag. Det var en stor udfordring. Kategorierne og spændingsfelterne i innovationsdiamanten var baggrundstæppe for mange veje i innovationsarbejdet. Modellen var referenceramme for øvelser undervejs. Vi tog fat på nye" brændende spørgsmål/ ønsker" Jeg iværksatte ideudviklingsøvelser relateret til de "brændende spørgsmål/ønsker. Jeg blev klar over at med så "garvede" innovative medarbejdere, var det rigtig vigtigt at begrunde og perspektivere øvelserne inden udførelse og reflektere i fællesskab efter øvelserne med reference til næste opgave og perspektivet som helhed. Hvilket er en god udfordring, og det medvirker til en fælles oplevelse af, at hvert øjeblik "bruges" meningsfuldt. Også her var der stor tilfredshed med ideudvikling via CPS Creativ problem løsning. Se ovenstående. Vi arbejdede med double bind fortællinger. Der hvor der tilsyneladende ikke er en løsning, men alligevel kan der kreeres en løsning hvor parterne kommer videre med værdighed (Fx De Bono historier). Og vi arbejdede med CL (cooperativ læring) opgaver: fx Quiz og byt (sætninger relateret til de brændende spørgsmål). "Find en, der kan" øvelsen (få repeteret begreber i fællesskab), møde på midten (opsamling af processer), tegn på skift uden ord den proces I har været igennem. "Æble øvelsen" var også her en øjenåbner (associer på æble hver især og find derefter i grupper på 4 ud af hvor mange i har fælles), og med "kloge vendinger" fx "sigt efter månen, selv hvis du ikke rammer, lander du mellem stjernerne" (Les Brown). "Fantasi er vigtigere end viden, fantasi omslutter alt (Albert Einstein) Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt (Pippi Langstrømpe) blev opsamlet på processer. Min intention var at skabe fordybelse i de brændende spørgsmål ved at give input til at belyse de brændende spørgsmål på en ny måde og give anledning til nuancering og perspektivering. Brændende spørgsmål: Hvordan får vi flere resurser? Hvordan kan vi tænke anderledes om værkstederne med færre voksne og ikke så hensigtsmæssige fysiske rammer? Hvordan får vi mulighed for mere nærhed med børnene? Hvordan får de "skæve" børn lov at være der på deres måde til berigelse af fællesskabet? Hvordan skaber vi det bedste forældresamarbejde, herunder hvad skal forældrene vide om dagligdagen? 34

35 Case 6 Formålet Formålet var at afprøve innovative læreprocesser i et forløb, hvor deltagerne er tilfældigt sammensat, dvs. kommer fra forskellige arbejdspladser, har erfaring med forskellige målgrupper og hvor ledige og deltagere i job er blandede. Kan visioner om forandringer bygges op i en gruppe, som ikke har fælles afsæt i arbejdsplads og erfaringer med samme målgruppe. I casen er der hentet inspiration fra Diamantmodellen. Tid: 37 timers uddannelse Antal deltagere:15-25 Casen refererer til et AMU-uddannelsesforløb med Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Eftersom deltagerne som udgangspunkt ikke kendte hinanden var første trin at lære hinanden at kende og skabe en god og tryg stemning på holdet. Denne stemning skulle ydermere rumme en tænke-ud-af kassendynamik. Dag 1 Efter en traditionel præsentation af kurset, praktisk information mv - var præsentationen organiseret som følger. Underviseren skriver på tavlen Gæt en lærer! og spørger til: - Hvor i landet bor jeg? - Hvordan bor jeg? - Hvor er jeg vokset op henne? - Har jeg børn? - Har jeg kæledyr? Hvilket? - Min uddannelse? Tidligere arbejde? - Hobby Deltagerne gør herefter det samme to og to. Dette giver en mere dybtgående og livlig præsentation, hvor deltagerne både får et indtryk af hinandens personlig- og faglighed. Herefter tages fat på den faglige del. Temaet er Det tidlige samspil med baggrund i Sterns teorier om relateringsdomæner. Dette præsenteres kreativt med en PP, hvor der er en række billeder af børn i forskellige aldre. Deltagerne gætter i grupper på, hvor gamle børnene er og argumenterer herfor. Dermed mobiliseres skjult viden om, hvad der er kendetegnende for børn på forskellige alderstrin. Efterfølgende præsenteres teorien med en PP, hvor der udover tekst om teorien til hvert relateringsdomæne er et lille filmklip knyttet (hentet fra Youtube). Der er også en fysisk øvelse om samstemning, hvor deltagerne 2 og to skal finde ud af at hoppe samtidig uden at sige noget. Som et sidste trin relaterer deltagerne teorien til de børn, de selv arbejder med. Det diskuteres, hvor udfordringerne ligger og hvordan man han håndtere udfordringerne pædagogisk. 35

36 Dag 2 Dagens tema er kommunikation. Begreberne om underkendende og anerkendende kommunikation introduceres og eksemplificeres. For at deltagerne selv kan fornemme, hvilken betydning det har, hvordan man mødes af andre, udføres nogle kommunikationsøvelser, som efterfølgende diskuteres: Hvor går rejsen hen? Man møder på skift en meget kritisk, en venligt interesseret og en overdrevent bekymret rejsepartner. Hvem vil man helst ud at rejse med! Fortæl om en oplevelse, hvor du følte dig anerkendt først i små grupper (2-3 personer), derefter erfaringsopsamling i fællesskab Efterfølgende diskussion om, hvor de har mødt de 3 måder på deres arbejde ift til børn, kolleger og forældre. Hvordan møder de selv andre, er der bestemte situationer, hvor en af måderne dominerer! Er der noget, de selv kan ændre. Ud fra deltagernes egne eksempler organiseres et rollespil, hvor de først spiller en situation med en af de negative roller. Derefter spilles den samme situation med den positive/anerkendende rolle. Øvelse om, hvordan synet på et andet menneske kan blive fastlåst af stigmatisering/stempling (der er altid ham/hende, der ikke rydder op/tager tingene fra de andre/ikke sætter sin kaffekop på plads). Deltagerne bliver bedt om at gå ud på et givet sted i bygningen og lægge mærke til alt, der er blåt. Herefter bedes de komme med eksempler. Vi tæller. Herefter spørges, hvem kan nævne de røde ting! Der er betydeligt færre. Pointen er, at vi lægger mærke til det vores opmærksomhed er styret imod/det billede vi har af en person i forvejen. Dagen sluttes af med en opsamling af forandringsprojekter omkring kommunikation med børn, kolleger og forældre. Forslagene skrives på en planche. Dag 3 Temaet er konflikthåndtering. Præsentation af teori og begreber om konflikttyper. Eksemplificering ved deltagernes egne oplevelser. Præsentation af konflikttrappen efterfulgt af gruppearbejde om egne konfliktudviklingseksempler. Spil om konflikter med konfliktkort (øvelse: Synderegisteret). Indehaverne af de forskellige konfliktkort bliver solgt, hvem vil tage denne konflikt op! Formål at vise, hvilke konflikter der er tabuiserede. Diskussion om, hvorfor. Herefter gennemspilles konflikterne som rollespil med henblik på at nå frem til hensigtsmæssige måder at håndtere konflikter på. De vigtigste erfaringer/hvad har du lært samles op på plancher. 36

37 Dag 4 Temaet er børnenes indbyrdes relationer. Deltagerne præsenteres for sociometrisk kortlægning som redskab til at indkredse børnenes indbyrdes relationer samt strukturen i legegrupperne. Dette afprøves herefter på egne børn i grupper. Ud fra deltagernes eksempler diskuteres eksempler på, hvor og hvorfor, der kan være behov for pædagogisk støtte/regulering af børnenes indbyrdes samvær, børn som er uden for legen mv. Deltagerne arbejder herefter med pædagogiske løsningsforslag. Løsningsforslagene sætte ind i et handlingsforslagsskema med problembeskrivelse, mål, metode og handlingsplan (som er lige til at gå hjem til institutionen med). Dag 5 Temaet er det kollegiale samarbejde og dets betydning for udvikling af kvalitet i pædagogikken. Indledes med præsentation og diskussion af forskellige måder at organisere samarbejde og ledelse på. Herefter forskellige typologier for, hvad der præger arbejdspladskulturen/kommunikationsklimaet. Dette præsenteres visuelt med billedsymboler, f.eks. er den kultur, hvor kollegerne holder en pæn overflade og kommer med stikpiller kaldt pote med søm og visualiseret således: Deltagerne arbejder herefter med et gradueringsskema som redskab med, hvordan de forskellige typer er repræsenteret på egen arbejdsplads. Betydningen heraf diskuteres ift: arbejdsglæde, samværet med børnene, udvikling af nye ideer/måder. Efterfølgende tales om, hvordan negative træk i arbejdspladskulturen kan forbedre: hvad skal der til, hvad kan man selv gøre. Forløbet afsluttes med evaluering, hvor hver enkelt også fortæller, hvad de vil gå hjem til arbejdspladsen med af forandringsforslag. Tips og tricks Det afgørende for at forløbet lykkedes var, at der meget hurtigt blev skabt en god og tryg stemning på holdet. I evalueringen fremhæver deltagerne de indledende præsentationsøvelser, gruppearbejdet og ikke mindst den humor, der også var plads til. 37

38 Case 7: Formålet med denne case er at beskrive, hvordan et hold dagplejere kan sættes i gang med at udarbejde et brændende spørgsmål, som udfordrer deres viden/ikke viden i forhold til deres egen pædagogiske praksis. Et brændende spørgsmål, som de efterfølgende undersøger nærmere hjemme i egen praksis. I casen er Lotte Darsø s Innovationsdiamant anvendt som model. Du kan læse mere om modellen i præsentationsafsnittet. Muligheder og merværdi ved innovationsmodellen er (Her beskriver du effekten af at bruge modellen). Tid: I dette tilfælde er den tre ugers uddannelse Arbejdet som dagplejer (42918) tilrettelagt som et splitforløb, hvor deltagerne efter et 14 dages undervisnings- og læringsforløb i en mellemperiode arbejder med at udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis hjemme i egen dagpleje. I den tredje uge af forløbet fremlægges deres erfaringer og refleksioner. Denne case omhandler 7,4 timer, dag to i første uge af uddannelsesforløbet. Antal deltagere: Praktiske rammer: Deltagerne sidder ved borde i grupper af 4 til 5. Der skal være plads til fysisk udfoldelse, og fremlæggelse af udarbejdet materiale. Flip-overpapir, tusser i forskellige farver skal være tilgængelig. Mulighed for powerpoint præsentation. Casen refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 deltagere. Processen kan beskrives som følger: (Beskriv processen helt kort, f.eks. hvordan der blev introduceret efterfulgt af ultra korte beskrivelser af arbejdet med de forskellige faser eller trin i innovationsmodellen). 38

39 Eksempel på program Tid Tema Indhold Form Viden Fysisk aktivitet Icebreaker Skabe relationer Morgensang: Ode til min krop Fortæl historien om dit navn Alle fortæller på skift fortællingen om, hvorfor det har fået netop det pågældende navn Oplevelsesviden Relationer Videnoplæg Intro til, hvorfor det er relevant at beskæftige sig med Innovation. Konvergent Viden At skabe læringsrum Cooperative learning Netværksbingo: Deltagerne udspørger hinanden i forhold til en række bestemte udsagn Oplevelsesviden Relationer Forskellige aktører har forskelligt perspektiv Deltagerne præsenteres for et billede at et æble og skal individuelt skrive 10 ord som falder dem ind. Efterfølgende skal deltagerne undersøge, hvor mange ord, der er identiske Divergent Præverbal ikkeviden Selvformulering Om hvordan der kan skabes nye idéer i den pædagogiske praksis i dagplejen Deltagernes individuelle idéer til nye og anderledes tiltag skrives uden refleksion på post-its. Processen pirres af overraskende billeder og spørgsmål, f.eks. Hvad ville børnene, forældrene, Pippi langstrømpe, tigerdyret og Byggemand Bob have ønsket sig. Dagplejerne vælger hver især den mest interessante idé. Efterfølgende går dagplejerne sammen to og to. Begge fortæller på 3 minutter om deres idé og den der er mest interessant at arbejde videre med udvælges. De to søger sammen med to andre grupper og processen gentages, hvor den mest interessante idé at arbejde med udvælges. Idéen omsættes til et konkret forslag, hvis hovedpunkter noteres på stort papir og efterfølgende præsenteres for hele holdet. Divergent Præverbal ikkeviden/ viden/ koncepter Selvformulering Udviklingsopgaven til hjemmeperioden Introduktion til praksisfortælling, hvorefter deltagerne individuelt arbejder med at skrive praksisfortælling Introduktion til arbejdet med logbog som styrende redskab Skiftevis fremlæggelse af praksisfortællinger i grupper de øvrige medlemmer indtager rollerne som vidensdetektiv, hofnar, gartner, konceptudfolder. Deltager arbejder efterfølgende individuelt at finde frem til et brændende spørgsmål, der kan være relevant i forhold til hjemmeopgaven - præsenteres for holdet Divergent/ konvergent Præverbal ikkeviden/ viden/ koncepter 39

40 Case 8 Formålet Formålet var sammen med deltagerne at begive sig ud i et nyt og ret uafprøvet felt af det pædagogiske arbejde. De deltagende institutioner skulle fra stort set bar bund opbygge en ipad-pædagogik som en del af et kommunalt indsatsområde. Deltagerne kom alle fra et distrikt, som skulle være spydspids for alle kommunens institutioner. Forløbet var således innovativt i sit udgangspunkt. Tid: 37 timers uddannelse Antal deltagere: Udstyr: Projektor Casen refererer til et AMU-uddannelsesforløb med Multimedier i pædagogisk arbejde, antal deltagere: 16. Forløbet var organiseret som et splitforløb over 4 undervisningsdage samt sammenlagt en netbaseret undervisningsdag. Til forløbet var der knyttet en hjemmeside, hvor alle materialer blev lagt ud. Forløbet strakte sig over fire måneder afbrudt af sommerferien. Mellem undervisningsdagene havde deltagerne mulighed for at afprøve medieaktiviteter sammen med børnene og selv blive mere fortrolige med ipad en og dens muligheder. Alle deltagerne havde ipad med selv. Der var 2-3 deltagere fra hver arbejdsplads. Dag 1 Den første undervisningsdag havde tre hovedformål: - At give deltagerne et indtryk af de funktioner og programmer (apps), som ipad en rummer - At give inspiration til pædagogisk anvendelse sammen med børnene - At gøre deltagerne fortrolige med anvendelsen Efter en kort introduktion til forløbet og formålet med det, blev der givet en bred introduktion til ipad ens muligheder. Der blev vist eksempler på børnevenlige apps såsom tegneprogrammer, spil, eventyrbøger, fotos, filmoptagelser, e-book mv. Deltagerne fik løbende mulighed for selv at afprøve programmerne. Desuden blev der givet eksempler på, hvad børn i forskellige aldersgrupper kunne mestre på en ipad samt hvilke læringspotentialer dette rummede. For at deltagerne kunne gå på opdagelse selv, fik de henvisninger til en række web-adresser, hvor de kunne hente yderligere inspiration. 40

41 Dagen sluttede af med, at deltagerne formulerede en opgave til sig selv, som gik ud på hvordan de ville afprøve en pædagogisk aktivitet med inddragelse af ipad. Som inspiration til de pædagogiske overvejelser blev følgende model præsenteret: Gå bagved: være sikkerhedsnet, kunne hjælpe, vejlede, trøste når noget ikke lykkes Gå foran: inspirere, give idéer Gå ved siden af: gå på opdagelse i mulighederne sammen med børnene Dag 2 Sommerferien lå mellem første og anden undervisningsdag, så der var god tid til både selv at blive fortrolig med mediet og afprøve en pædagogisk aktivitet sammen med børnene. Dagen startede med, at deltagerne fortalte om og fremviste deres forsøg med brug af ipad en som pædagogisk redskab. Kreativiteten var stor. Her er eksempler på, hvad deltagerne havde afprøvet: - Eventyr digtet af børnene (Puppetpals) - Tegninger kombineret med e-book - Fotografering til tema om Vejret - Afprøvning af apps som f.eks. Vendespil - Film om børnehavens legeplads optaget og kommenteret af børnene selv - E-book med tekst og billeder, som børnene selv kreerede - Lavet puslespil med billederne fra institutionen og børnene selv - Billeder af børnene, hvor de har indtalt en præsentation af sig selv 41

42 Efter præsentationen blev det diskuteret, hvilken rolle de voksne havde haft, børnenes engagement og læring samt de udfordringer af teknisk karakter, deltagerne var løbet ind i. For at sætte yderligere gang i idéproduktionen blev deltagerne delt op i grupper og sendt på forskellige opgaver med deres ipads: - Eventyrrejse find et eventyr på nettet til jeres børnegruppe og find billeder på nettet, som kan illustrere eventyret. Sæt tekst og billeder sammen i et program efter eget valg - Fotosafari vælg et tema (insekter, fugle, hunde, skraldespande, biler etc) og gå ud i nærmiljøet og tag fotos gå på nettet og find information om det, I har fotograferet præsenter hvad I har fundet via ipad en - Sang, musik og bevægelse find Youtube-videoer med sange og/eller bevægelseslege, find også teksterne. Lav en e-bog med videoer og tekster Fælles fremvisning af værkerne og diskussion af, hvordan det kunne praktiseres sammen med børnene. Herefter fik deltagerne i institutionsgrupper tid til at formulere idéer til, hvad de ville afprøve inden næste undervisningsdag - og der blev udleveret et skema til beskrivelse og refleksion over deres forløb. Skema til beskrivelse og vurdering af ipad-aktiviteter: Beskriv aktiviteten kort Læringsmål Pædagogisk tilrettelæggelse Faktisk forløb Vurdering af børnenes motivation Vurdering af børnenes læring Anvendte redskaber/programmer/apps 42

43 Dag 3 1. Erfaringer med anvendelse af ipads siden sidst præsentation af nye tiltag med ipad-aktiviteter 2. Diskussion af ipad-politik i institutionen 43

44 6. ØVELSER I det følgende præsenteres et udvalg af de pædagogiske øvelser, som er blevet anvendt i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen i innovativ didaktik. Øvelserne er nummererede. I beskrivelsen af eksemplerne er der henvist til, hvor i forløbene øvelserne har været anvendt. Øvelserne er grupperet i 5 grupper: Øvelse 1-6 er øvelser, der er rettet mod at skabe et godt og dynamisk læringsmiljø, da tryghed og positiv energi er en af forudsætningerne for at igangsætte innovative læreprocesser. Øvelse 7-29 er øvelser, som fremmer produktion, formulering, skaber fordybelse om udvælgelse af innovative idéer. Øvelse er øvelser, som sætter fokus på at handlingsrette de innovative tiltag. Øvelse er øvelser som giver idéer til utraditionelle måder at evaluere uddannelsesforløbet. 44

45 Nr. 1 Icebreaker relationsdannelse Quiz og byt. Gad vide.. Kan anvendes undervejs til at skabe gode relationer, til at komme bag om begreber, giver et godt læringsmiljø. Formål: at forholde sig spørgende og være nysgerrig på den andens tanker. Relatere forskellige svar til hinanden. Fundere over måder at få forskellige forståelser og perspektiver i spil på. Effekten bliver, at deltagerne kan blive nysgerrige efter at fordybe sig i begreber og forståelser som kan medvirke til at fremme et ikke dømmende læringsmiljø. Tid: 25 min., 5 min intro, 15 min, hvor deltagerne stiller spørgsmål og svarer på andet spørgsmål 2 og 2. 5 min opsamling i fælles kreds.. Antal deltagere: 5 deltagere og opefter. Praktiske rammer: Underviser kommer med spørgsmål relateret til dagens emne. Deltagerne bevæger sig ud på gulvet og finder hinanden 2 og 2, stiller de spørgsmål og svarer gensidigt. Bytter sedler og takker for samarbejdet og finder en ny makker. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 10 til 25 deltagere. Stil spørgsmålet på sedlen til jeres makker. Anvend aktiv lytning ( lyt på niveau 2- se anden øvelse). Tips og triks Idéer til sedler: Hvad undrer dig.? Hvordan kommer man ind i et fællesskab? Hvordan lærer du bedst nyt? Hvad vil du gerne gøre mindre af? Hvad er et godt samarbejde? Hvad vil du gerne forandre? Hvad betyder det at være resursespejder? Hvem er din læremester? Hvilken slags opgaver kan du godt lide? Hvad er den bedste forandring du har oplevet på arbejde? Fortæl om en overraskelse? Hvad gør dig særlig glad i dagligdagen? Hvilken personlig indstilling hjælper dig til at have det godt på arbejde? Hvordan beder du om hjælp? Hvordan mærker børnene forandringerne her på stedet? Hvad er vigtigt for dig i jobbet. Hvad betyder humor i det pædagogiske arbejde? Fortæl om en god idé? Giv er godt råd! Hvordan er du kulturbærer? Hvad ville du gerne trylle frem lige nu? Hvordan lytter du til andre? OBS: Læg op til et undersøgende perspektiv. Efter øvelsen: Hvad kan denne øvelse bruges til? Hvad gjorde i med øvelsen? Hvad blev I klogere på? Hvad kan øvelsen også bruges til? Hvordan kan øvelsen forandres? Og som alle øvelser er sammenhængen vigtig. FX arbejde med anerkendende relationer, aktiv lytning og så øvelsen som overgang til at arbejde med ICDP (herunder: hvordan møder du en anden/ andre følelsesmæssigt, meningsskabende og guidende) Grundprincipper CL Samtidig interaktion: Der er flere dialoger (eller refleksioner) i gang på samme tid og det giver mere taletid til hver. Positiv indbyrdes afhængighed: Når eleverne har fordel af, at de andre bidrager. Individuel ansvarlighed: Enhver er ansvarlig overfor sig selv og de andre i gruppen dvs. gruppens arbejde. Lige deltagelse: Alle bidrager. Kobles til øvelsen Lyt på 3 niveauer : A fortæller om det, at få en god idé og B lytter, men skifter mellem 3 måder at lytte på: 2. nærværende, 1. lidt fraværende, 3. meget engageret. Hvad sker der med deltagerne og med samspillet/samtalen undervejs?. 45

46 Nr. 2 Opstart Relations-dannelse Bordkort spørgsmål med udgangspunkt i mål for kurset En metode til at forventningsafstemme, således at kursisterne ved hvad underviseren forventer de skal arbejde med. Formålet med øvelsen er at danne nye relationer på tværs af deltagernes forhåndskendskab til hinanden. Effekten bliver, at kursusdeltageren bliver bekendt med sin ikke-viden, samtidig med at der stiftes dybere kendskab med mål for kurset og nye relationer. Tid: Samlet tid ca. 60 min. Dele bordkort ud 10 min., finde pladser 5 min., debat - 20 min., samlet debat 20 min., gennemgang af mål 5 min. Antal deltagere: deltagere Praktiske rammer: Bordkort med motiv, samt spørgsmål med udgangspunkt i mål for faget/kurset (1 pr. deltager), bordopstilling til grupper a 4 deltagere. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 antal deltagere. Alle bedes rejse sig og gå udenfor døren. Underviseren lægger bordkort med motiv opad. Underviseren deler bordkort ud til deltageren, der finder matchende motiv og sætter sig på en ny plads. Herefter debatteres om spørgsmålet, der står på bordkortets bagside. Herefter samlet debat og efterfølgende gennemgang af mål for fag/kursus. Tips og tricks Er en god måde at åbne alle kurser/fag for kendskab til mål. Nr. 3 Icebreaker Grin med grin på Formålet med øvelsen er at skabe ny energi, skabe relationer og opbygge et trygt læringsrum Effekten bliver at fremme en positiv energi. Tid: 30 min. Antal deltagere: Praktiske rammer: Godt med gulvplads samt musikanlæg. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 deltagere Efter en meget kort gennemgang af hjernens kemi eller evt. noget tør didaktik udsættes deltagerne for en latterinstruktør. Deltagerne skal bl.a. spejle hinanden, grine aggressivt, stille, højt mv.. De kan ligeledes ligge på gulvet med hovedet på hinandens maver. I bagrunden kører en CD med grinelyde på. Tips og tricks Deltagere skal deltage efter lyst og latterinstruktøren kan med fordel være ukendt for kursisterne. 46

47 Nr. 4 Icebreaker Danne relationer Gæt hinanden Øvelsen anvendes typisk til introduktion af underviser og deltagere, icebreaker. Formålet med øvelsen er at deltagerne retter nysgerrigheden mod, hvem hinanden er og fra start forholder sig spørgende til hinanden modsat de traditionelle præsentationsrunder, hvor man ofte koncentrerer energien om, hvordan man skal fremstille sig selv. Effekten bliver, at deltagerne hurtigt begynder at tale sammen og lære hinanden at kende. Tid: ca. 20 minutter Antal deltagere: et undervisningshold Praktiske rammer: Undervisningslokale Underviseren skriver på tavlen Gæt en lærer! og spørger til: - Hvor i landet bor jeg? - Hvordan bor jeg? - Hvor er jeg vokset op henne? - Har jeg børn? - Har jeg kæledyr? Hvilket? - Min uddannelse? Tidligere arbejde? - Hobby Deltagerne gør herefter det samme to og to. Dette giver en mere dybtgående og livlig præsentation, hvor deltagerne både får et indtryk af hinandens personlig- og faglighed. Tips og triks Kan eventuelt afrundes med, at deltagerne præsenterer hinanden. Nr. 5 Icebreaker Læringsstile Dødssyg didaktik Øvelsen er god til at give et billede af vigtigheden af koncepter. Formålet med øvelsen er at skabe sammenhold og enighed blandt deltagerne. At åbne op for forskellige læringsstile og skabe tryghed ved underviseren. Effekten bliver, at kursisten gøres bevidst om læringsstile og forskelligheder. Tid: 30 min. Antal deltagere: deltagere Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 deltagere. Underviseren uddeler undervisningsmateriale udelukkende med tekst og gerne mere end kursisten kan honorere (nå at læse) på 30 min. Underviseren beder kursisterne læse udleveret materiale, gerne i en tør og uengageret form til gennemgang ved starten af næste lektion. Underviseren forlader lokalet efter at have bedt kursisterne diskutere materialet i grupper efter eget valg. Underviseren returnerer og afbryder efter minutter. Tips og tricks Øvelsen er en god øjenåbner for egne undervisningsmetoder og åbenhed for forskelligheder og læringsstile. Den åbner ofte for kursisters frustrationer ift. læseproblematikker, tidspres mv.. Øvelsen kan ligeledes legalisere kursisters ønske om anden didaktik og være en god optakt til principper for se, høre, røre, gøre. 47

48 Nr. 6 Gætte personer og figurer Trygt læringsmiljø Åbne for kreativitet og fantasi Øvelsen anvendes til at skabe et trygt læringsmiljø, hvor deltagerne tør bryde mønstre ved at være nysgerrige og slippe sig selv løs af vante roller. Formålet med øvelsen er, at deltagerne får mulighed for kreativ tænkning og handling. (divergent tænkning). Øvelsen er god til at åbne op for nye idéer, og samtidig god til at skabe relationer. Effekten bliver, at deltagerne får oplevelsen af, at en kreativ tilgang hjælper til med at få øje på nye muligheder, samt at relation ( gruppe processen) bidrager til nytænkning og nye handlemuligheder. ( rummer såvel divergent tænkning som konvergent tænkning). Øvelsen er kort og giver mulighed for oplevelsen af, at der ikke er langt fra tanke til handling. Tid: Ca. 1½ time afhængigt af antal deltagere Antal deltagere: Et hold Praktiske rammer: mulighed for rekvisitter, udklædning, gulvplads til fremvisning. Mobiltelefon, ipad. God plads i undervisningslokalet. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 deltagere. Forløbet trin for trin: - Deltagerne inddeles i grupper på 4-5 personer. - Underviseren præsenterer øvelsen - Deltagerne går i rummet med rekvisitter og udklædningstøj. - Der gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter - Grupperne performer og de øvrige deltagere gætter roller mm. (ca. 10 minutter per gruppe) - Der vises video/fotos - Dialog om processen Tips og tricks Underviseren skal motivere alle til at være aktive og holde øje med aktivitetsniveauet (evt. bidrage med fortællinger eller andet for at understøtte det kreative rum). Underviseren eller en deltager fungerer som pressechef eller fotograf (materialet anvendes til fremvisning og dialog på holdet). 48

49 Nr. 7 Idegenerator Ideudveksling Italesættelse Idéudviklingsmodel Modellen anvendes til innovation, hvor idéer tager afsæt i principielle behov på deltagernes arbejdsplads. Øvelsen åbner op for at udveksle idéer og bidrage til hinandens idéer. Man skaber dem med hinanden i synergi. Formålet med øvelsen er at optimere idéudvikling og sprede kreativ tænkning til at få nye idéer med! Man åbner hinandens tavse viden med hinandens idéer. Effekten bliver bevidsthed om, at idéudvikling skabes i fællesskab ved fælles inspiration. Tid: min. Antal deltagere: deltagere, eventuelt flere. Praktiske rammer: En stofpose, papir/karton klippet til mindre sedler, blyanter/tusch A3 papir, maling, aviser og ugeblade. Eksemplet refererer til en uddannelsen Innovation (sosu/pæd). Deltageren skriver hver en idé ned på en seddel, der kan være inspirerende til det fremtidige arbejde indenfor dagplejen! (hvad som helst tænk ud af boksen skøre ideer/ gør alt muligt). Idéer lægges i en pose, hvorefter hver deltager trækker en vilkårlig idé op. Med deres idé i hånden mødes deltagerne med hinanden (to og to) og udveksler idéer på idéen. Mød så mange som muligt, så der kommer flest mulige blikke på idéen! skriv ned undervejs, skriv huskenotater! frit møderum!? Efterfølgende laver hver deltager på baggrund af sine huske-notater en A3 side med sin idé og idéer til idéen, der ophænges på væggen! Hver deltager vælger frit en idé fra væggen (A3 side) som de visualiserer i form af en collage/ tegning/ maleri / poesi. (Hvordan tænker du, at denne idé kan udformes /Hvad skal der til, for at du får idéen omsat i handling). Efterfølgende præsenteres hver idé kort på holdet, over for den person, som fødte idéen i starten. Dette som en udstilling. 49

50 Nr. 8 Æbleøvelsen Idégenerering Øvelsen anvendes typisk til at få sat deltagerne i gang med at associere frit Øvelsen er god til at åbne op i en startfase Formålet med øvelsen er at få deltagerne til at se hvordan en associationsproces kan foregå Effekten bliver, at deltagerne på en nem måde får arbejdet med at associere frit og får øvelse i dette inden det egentlige arbejde med et specifikt spørgsmål eller problem Tid: 30 min. Antal deltagere: deltagere Praktiske rammer: Papir og blyant Deltagerne bedes tænke på et æble og skrive alle deres frie associationer til æble ned. Når de er færdige går de sammen med en anden gruppe og ser efter unikke ord (der ikke ses mere end en gang) og tæller associationer. Endnu engang går man sammen med en anden sammenlagt gruppe eller i plenum, hvor man tager en optælling af associationer på det simple ord æble. Det kan være en metode til at generere idéer på. Tips og tricks Øvelsen kan bruges til at øve sig i at tænke nyt. Samtidig er den let og ufarlig i starten af et forløb. 50

51 Nr. 9 Idegenerering Ordkort Øvelsen anvendes typisk til at få hjernen til at dreje af et andet sted end den plejer Øvelsen er god til at strukturere tænkning og idéskabelse. Formålet med øvelsen er at skabe nye idéer gennem en struktureret proces med ord. Effekten bliver, at ordkortene får deltagerne til at lave andre koblinger og problemløsninger end vanligt og derved får nye idéer, og se nye muligheder. Tid: 1-2 timer Antal deltagere: 3-28 (en klassefuld) Praktiske rammer: Et klasserum og et antal kuverter svarende til antallet af grupper af max 4 personer. I kuverterne ligger minimum 20 ordkort. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 28 antal deltagere Der deles kuverter ud til hver gruppe. Deltagerne bliver bedt om at anvende minimum 15 af ordkortene til at lave en historie, der skal anvise en løsning på en problemstilling / spørgsmål som gruppen har været optaget af. Historien behøver ikke at være realistisk. Dette kan der arbejdes med senere. Tips og tricks Det fungerer bedst, hvis ordkortene er blandet af forskellige ordklasser, med en overvægt af navneord og udsagnsord. Ordene skal ikke henvise til det fagsprog eller de hverdagsudtryk der anvendes i deltagernes normale omtale af problemstillingen. I dette tilfælde var det daginstitutionsverdenen, så ikke et ord om legetøj, normeringer, flyverdragt, forældresamarbejde osv. Få evt. børn til at udpege tilfældige ord i en avis for dig. Nr. 10 Idegenerering Italesættelse Usædvanlige materialer Øvelsen anvendes typisk til at give liv til idéer, der er svære at sætte ord på. Øvelsen er god til at sætte en æstetisk ramme om en ideudviklingsproces. Styrker samarbejdet. Formålet med øvelsen er at skabe nye idéer gennem andre sprog end det verbale. Effekten bliver at der i det tidlige stadie af en idefase kommunikeres på andre planer end det verbale, og at de der ikke har ordet i deres magt kan bidrage på en anden måde. Gruppen får set hinandens styrker og svagheder i en utraditionel sammenhæng. Tid: 1-2 timer Antal deltagere: op til 28 (en klassefuld) Praktiske rammer: Et værkstedslokale eller køkken. Modellervoks, ler, madvarer andre kreative materialer der kan formes. Eksemplet refererer til et AMU forløb med 28 deltagere. Deltagerne introduceres til materialerne og bliver bedt om at udtrykke løsningen på et problem ved at modellere det i en fælles figur. Tips og tricks Kan også bruges til børn eller arbejdet med mennesker med verbale begrænsninger. Da vi prøvede dette var det dels med modellervoks i sammenhæng med problematikker vedrørende sund kost, samt spaghetti og skumfiduser, der agerede byggematerialer til problemløsning i fht. fysiske rammer i daginstitutioner. 51

52 Nr. 11 Idegenerering Tænke alternativt Plejer er død Formålet med øvelsen er at skabe idéer og anvende sin viden på nye måder i en anden/udfordrende æstetisk ramme end den vanlige. Effekten bliver, at der findes alternative løsninger på problemet. Tid: minimum 1 time til selve øvelsen og derefter minimum en time til efterbehandling af nye løsninger. Det er vigtigt at have en fornemmelse af, hvornår processen dør hen eller kræver nyt. Antal deltagere: Fra 1-25 (en klassefuld) Praktiske rammer: Kræver fri adgang til kreative materialer, værkstedsfaciliteter, kontorartikler, udearealer, idrætssal, madrasser, tæpper, musikanlæg, lys etc. Jo flere muligheder des bedre! Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 28 antal deltagere. Deltagerne har en problemstilling, som de skal finde nye løsninger på. Klasserummet og dens ordinære ledelse opgives for en stund og deltagerne opfordres til at gå i gang med noget de forbinder med velbehag, men ikke med traditionel undervisning / læring/ problemløsning. De bliver bedt om at give slip på problemet. De får lidt summetid og bliver anvist alle de fysiske rammer der er mulige, samt får anvist et tidspunkt for tilbagevenden. Efter en time mødes kursisterne og drøfter problemstillingen på ny. Tips og tricks Denne øvelse kan virke provokerende på nogle mennesker, idet det kan virke, som om underviseren ikke vil tage ansvar. Det kan kræve en grundig og velargumenteret indledning og opsamling. Dog skal man ikke indledningsvis være for formålsorienteret, men blot fastholde, at der er en mening med galskaben. Bagefter kan argumentationen for at gå imod vanetænkning fremføres, og vil være oplevet på egen krop. Da vi prøvede denne øvelse var der både solister og grupper. Der var massage, meditation, cykeltur, guitarspil og biblioteksbesøg involveret. Enkelte var provokeret og gav sig til at rydde op, men genererede også idéer. 52

53 Nr. 12 Idéudvikling Etik Værdier i udveksling etisk idéværksted: Anvendes i forhold til værdiafklaring og etik. Øvelsen åbner op for overvejelser og udveksling i forhold til meningsfuldhed i f.eks. dagplejerens arbejde. Øvelsen skaber rum for senere at danne eksistentielt afsæt til ideudvikling. Formålet med øvelsen er, at hver deltager finder integritet i forhold til ideudvikling og innovation ud fra sit eget værdisæt. Øvelsen medvirker til at danne tryghed for deltagerne til senere at udvikle idéer kreativt. Effekten bliver, at man lærer en ideudviklingsproces, samtidig med, at der kan opstå kommunikation på et dybere niveau. Tid: 45 minutter Antal deltagere: deltagere Praktiske rammer: Stofpose, tuscher, A3 papir Eksemplet refererer til AMU uddannelsen Innovation (sosu/pæd) Underviseren laver en værdipose med forskellige etiske begreber, værdier, der afspejler dagplejerens hverdag, kommer fra dagplejens værdigrundlag, for eksempel værdier som: - Nærhed, nærvær, omsorg, tryghed, autenticitet (autentisk), tydelighed, ærlighed, skabende, værdighed ligeværdighed, deltagende, nysgerrighed, åbenhed, engagement, loyalitet, forståelse, indlevelse, (empati), medfølelse, fleksibilitet (smidighed), glædesfuld, ordentlig, ansvarsfuldhed oa. Deltagerne trækker hver en værdi i posen, således at to personer får samme værdi på holdet. Deltagerne går rundt til hinanden og udveksler (giver/modtager, aktiv lytning) og lytter til hinandens bud på begreberne (har man samme værdi, findes der en anden, som er forskellig i værdi). - Udvekslingen skal handle om, hvordan den enkelte værdi står i forhold til, den betydning og det arbejde man har i dagligdagen (lyt og stil åbne spørgsmål. Underviseren markerer, hvornår der skiftes til næste møde, og deltagerne medinddrager gerne det, som mødet gav forinden. Møderne skabes nogle gange! Efterfølgende finder deltagerne sammen to og to med den, der har samme værdi hvor man samler de mest betydningsfulde udvekslinger på en A3 side, der derefter hænges op og kort præsenteres! Tips og tricks Meget tydelig introduktion behøves. Spørg om alle har forstået øvelsen! Gør rammer og krav klare! 53

54 Nr. 13 Ideudvikling Fordybelse Trygt læringsrum At tegne er at se anvendes typisk til sanselig åbenhed for deltagerne. Øvelsen åbner op til sanselighed og giver deltagerne bevidsthed om, i hvor høj grad vores forestillingsevne tillige blokerer for ideudvikling, kreativitet og fordybelse. Øvelsen tilfører deltagerne en tilstand af fordybelse, som, hvis de tillader at blive deri, vil fremme idéudviklingsprocessen. Formålet med øvelsen er at opnå ikke viden. Der opnås et trygt læringsrum, hvor den tavse viden gøres frit i en æstetisk proces, ved ingen bedømmelse. Man ser det, man tegner og tillader sig at gøre det. Effekten bliver, at deltagerne oplever frihed til at tænke, handle og at være. Herved opnås en oplevelse af integritet for hver deltager. Hver deltager erfarer, at de fordomme, som de hver især har i forhold til at tegne elimineres og deltagerne bliver i høj grad forunderligt nok, i stand til at kunne opleve sig selv tegne. Tid: min. Antal deltagere: Et undervisningshold Praktiske rammer: Undervisningslokale, blyant, A4 papir Eksemplet refererer til en case/et undervisningsforløb på anden dag af AMU-kurset Innovation (sosu/ pæd). Hver deltager får kopi af en tegning med tydelighed i streg, der er mulig at blive tegnet af. Tegningen skal forestille noget håndgribeligt, helst i en vis enkelhed! (en persontegning eller lignende). Man beder deltagerne lægge tegningen således at motivet vender modsat. (på hovedet). Herefter skal deltagerne på deres blanke A4 ark tegne tegningen af ved blot at tegne det, de ser. (streg for streg) Tips og tricks Følg fordybelsen af tegneprocessen op med en samtale på holdet om øvelsens mulige læringsrefleksioner, samt hvordan idéudvikling kan optimeres i kraft af æstetiske læreprocesser. Benyt tankegangen at vende tingene på hovedet for at se nye muligheder! Nr. 14 Ideudvikling Strukturering Udvælgelse Gitter til afdækning af en idés potentiale (inspireret af Finn Kollerup Alt4kreativ) God til at strukturere og sortere et væld af idéer, efter en mere løssluppen idé fase. Formålet er at sortere i og prioritere idéer. Effekten bliver, at deltagerne bliver klar over, hvilke idéer der umiddelbart kan sættes i gang eller hvilke der er mere krævende og langvarige samt hvor meget idéen vil forandre. Deltagerne erkender hvorfor de undertiden fravælger en god idé eller hvorfor det kan tage tid at se resultatet af en idé. Dette giver større ro hos den enkelte i en langstrakt proces med mange delmål. Tid: Ca minutter eller ca. 3-5 minutter pr. idé. Efterbehandling minutter minimum. Antal deltagere: (max 10 pr. gang medmindre man har et meget stort gulv (f.eks. i en hal ) Praktiske rammer: Øvelsen kræver gulvplads minimum, hvad der svarer til et halvt klasselokale uden møbler. Mulighed for at skrive med kridt på gulvet. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 antal deltagere. Øvelsen introduceres på et tidspunkt i forløbet hvor deltagerne har mange forskellige idéer efter brainstorms etc. Med kridt tegnes et gitter på gulvet i det halve af klasseværelset. Øverst skrives genial Nederst banal. Til venstre skrives let og til højre svær. Herefter bedes deltagerne placere sig fysisk på gitteret, hvor det passer til, hvordan de forholder sig til hver idé. De betragter hinandens placering og har mulighed for at stille spørgsmål til hinanden. Efterbehandling: Når deltagerne er færdige kan de ud fra deres placering prioritere rækkefølgen i, hvordan de vil igangsætte eller skrotte idéerne. Tips og tricks Det kan være en fordel, hvis deltagerne har fået idéerne sammen og forstår deres udgangspunkt. Eller at de kan se relevansen af dem, ved f.eks. at komme fra samme virksomhed, faggruppe etc. Grid kan med held bruges med andre ord, hvor man vil undersøge en gruppes forhold til typologier etc. 54

55 Nr. 15 Refleksion Kombinere teori og praksis Helt i skoven anvendes typisk til æstetiske læreprocesser. Formålet med øvelsen er at flytte undervisningen ud af de trygge rammer og kombinere teori og praksis. Deltageren får mulighed for at filosofere over egne antagelser og debattere disse i plenum. Effekten bliver, at deltageren kan overføre egne nye erfaringer til videreformidling i eget arbejde. Tid: Efter behov Antal deltagere: et undervisningshold (25 personer) Praktiske rammer: Undervisningslokale Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 deltagere. Ved opstart af dagen; fælles transport til planlagte mål. Dagen indeholder find 5 dyr, optænding af bål, madlavning, kravle i træer, sansning af natur, en gennemgang af begrebet æstetik og en debat om deltagerens egen livsfilosofi holdt op mod deltagerens ansættelsesstedspolitik/værdigrundlag. Tips og tricks Det kan være en fordel at underviseren allierer sig med en kollega til praktisk arbejde. 55

56 Nr. 16 At skabe nye og anderledes idéer i den pædagogiske praksis Øvelsen anvendes typisk til at udfordre den divergente tænkning. Formålet med øvelsen er at udfordre deltagernes ikkeviden. Øvelsen er god til at åbne op for nye og anderledes idéer, der ikke umiddelbart har plads i den daglige pædagogiske praksis. Øvelsen er samtidig god til at skabe relationer. Effekten bliver, at deltagerne får en viden om, at en kreativ tilgang kan hjælpe med til af få øje på nye muligheder i den pædagogiske praksis, og at der ikke behøver at være langt fra idé til handling. Tid: minutter Antal deltagere: Praktiske rammer: Der skal både være plads til at kunne skrive og plads til fysisk aktivitet. Post-its sedler, skriveværktøj, tusser i forskellig farver og papir i stor format skal være tilgængelig. Adgang til Powerpointpræsentation. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 antal deltagere Processen trin for trin Forløbet kan med fordel indledes med en række udsagn og billeder (powerpoint), der siger noget om betydningen af at tænke divergent og kreativt Opstart på den kreative proces - mulige øvelser: Der må gerne anvendes flere øvelser i forlængelse af hinanden Klappeøvelse: Alle rejser sig. Deltagerne finder sammen to og to med en der har samme håndtemperatur Under instruktion klapper deltager når der siges ét: højre hånd mod højre hånd, når der siges to: venstre hånd mod venstre hånd og når der siges tre: begge hænder mod hinanden. Der tælles f.eks På et tidspunkt vil der til stor morskab opstå fejl Fortæl dagen baglæns Deltagerne finder sammen to og to med en der er født i samme kvartal. Deltagerne får til opgave at fortælle makkeren hvad der er sket fra han/hun gik ind i lokalet og gå baglæns indtil vedkommende ved dagens begyndelse slog øjnene op. Der byttes efter et minut. 56

57 Nr. 17 At finde et brændende spørgsmål Øvelsen anvendes typisk til at genere nye kreative idéer til arbejdet hjemme i den pædagogiske praksis. F.eks. i forbindelse med et splitforløb på en AMU-uddannelse. Formålet med øvelsen er, at deltagerne får udfordret deres ikkeviden/viden, og i processen gradvist får frembragt et brændende spørgsmål, som de efterfølgende får mulighed for at undersøge, udfolde og reflektere over i egen praksis. Effekten bliver, at deltagerne i en individuel og samtidig gruppeorienteret proces, bliver i stand til at anvende divergent tænkning, og gradvis bevæge sig i retning af en konceptualisering og dermed konvergent tænkning. Et brændende spørgsmål er: - Et brændende spørgsmål er et åbent spørgsmål, der ikke kan svares ja eller nej på, dvs. typisk et hv-spørgsmål - Et brændende spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares - Et brændende spørgsmål tager udgangspunkt i hvad den enkelte brænder for Tid: samlet ca. 2 timer Antal deltagere: Der skal minimum være muligt at danne en gruppe på 4-5 personer Praktiske rammer: Mulighed for at kunne sidde i grupper Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 antal deltagere. På grundforløbet Arbejdet som dagplejer, og fik til opgave at finde et brændende spørgsmål, der skulle danne baggrund for en udviklingsopgave i hjemmeperioden i et splitforløb. Forløbet trin for trin Introduktion til arbejdet med praksisfortælling. Deltagerne arbejder individuelt med at skrive en praksisfortælling om en tematik fra egen pædagogisk praksis en tematik som har deltagerens særlige opmærksomhed. Fremlæggelse af praksisfortællinger Deltager fremlægger på skift deres praksisfortællinger for gruppens øvrige deltagere. De øvrige deltagere tildeles roller som hhv. vidensdetektiv, hofnar, gartner, konceptudfolder og får til opgave at udfordre den der fremlægger sin praksisfortælling. Individuelt arbejde med at finde det brændende spørgsmål Der arbejdes med at finde det sjoveste/mest spændende/anderledes spørgsmål, som deltagerne kunne tænke sig at arbejde videre med hjemme i dagplejen. Hvordan kan arbejdet med at besvare det brændende spørgsmål gribes an? I gruppen arbejdes med spørgsmålet om, hvordan den enkelte deltager kan arbejde med at besvare det brændende spørgsmål mål, metode, dokumentation. Gruppens medlemmer indtager her igen innovationsdiamantens roller. 57

58 Nr. 18 Gætte personer/figurer Øvelsen anvendes til at skabe et trygt læringsmiljø, hvor deltagerne tør bryde mønstre ved at være nysgerrige og slippe sig selv løs af vante roller. Formålet med øvelsen er, at deltagerne får mulighed for kreativ tænkning og handling. (divergent tænkning). Øvelsen er god til at åbne op for nye idéer, og samtidig god til at skabe relationer. Effekten bliver, at deltagerne får oplevelsen af, at en kreativ tilgang hjælper til med at få øje på nye muligheder, samt at relation (gruppeprocessen) bidrager til nytænkning og nye handlemuligheder. (rummer såvel divergent tænkning som konvergent tænkning). Øvelsen er kort og giver mulighed for oplevelsen af, at der ikke er langt fra tanke til handling. Tid: samlet ca. 1 1/2 time (afhænger af antal deltagere) Antal deltagere: Der skal dannes grupper på 4-5 personer Praktiske rammer: Mulighed for rekvisitter, udklædning, gulvplads til fremvisning. Mobiltelefon, Ipad eller videooptager. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 deltagere på grundforløbet Arbejdet som daglejer. Forløbet trin for trin - Deltagerne inddeles i grupper på 4-5 personer - Underviseren præsenterer øvelsen - Deltagerne går i rummet med rekvisitter og udklædningstøj - Der gives forberedelsestid på ca. 20 min. - Grupperne performer og de øvrige deltager gætter roller mm. (ca. 10 min pr. gruppe) - Der vises video/fotos. Dialog om processen Tips og tricks Underviseren skal motivere alle til at være aktive og holde øje med aktivitetsniveauet. (evt. bidrage med fortællinger eller andet). Underviseren kan selv være deltagende ved at spille en rolle. ( fx være udklædt som en kendt figur, spille musik eller andet for at understøtte det kreative rum). Underviseren eller en deltager fungerer som pressechef eller fotograf ( materialet anvendes til fremvisning og dialog på holdet). 58

59 Nr. 19 Refleksion Synsvinkelskift Marie over floden: anvendes i forhold til fordomme og vurdering. Øvelsen er god til at åbne op i forhold til bevidsthed om at fordømme andre. Øvelsen skaber perspektiv på, i hvor høj grad mennesker tænker forskelligt ud fra individuelle værdisæt. Formålet med øvelsen er at se, hvor forskellige mennesker ser verden samt hvor hurtig vi som mennesker vurderer vore omgivelser og medmennesker. Kan det være muligt at stille sig positiv undrende uden et vurderende narrativ. Altså at tillade sig at være i ikke viden s feltet. Effekten bliver, at de deltagende opnår respekt for de individuelle historier, som vi refererer til, når vurdering og kritik indtræder. De deltagende opnår kendskab til, at mange uoverensstemmelser og nej indstillinger finder grobund i den enkeltes paradigme og forestilling. Tid: 1 time Antal deltagere: Mellem 24 og 28, eventuelt flere Praktiske rammer: tavle, flip over Eksemplet refererer til en case/et undervisningsforløb på anden dagen af AMU-kurset Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling (42929). 2. dagen har fokus på en åben, værdibaseret idéudvikling på baggrund af dagplejernes formulering af et brændende spørgsmål, hvor lige præcis de ser muligheder eller udfordringer. Til denne case er beskrevet 4 øvelser, hvor denne her øvelse er den ene. Grupper inddeles med 3-5 personer Følgende fortælling oplæses, og der tegnes understøttende til på tavlen. Fortællingen oplæses en gang uden at tale om den efterfølgende: Her er en flod. Det er en bred flod med mange krokodiller i (tegn). På den ene side af floden er der 3 huse. I det første hus bor Ole. I det midterste hus bor Marie. I det sidste hus bor Peter (tegn). På den anden side af floden er der 2 huse. I det første bor Kaj. I det andet bor Ib (tegn). Marie har forelsket sig i Kaj. Hun beslutter sig en dag for at tage over til Kaj. Hun ejer ikke selv en båd, så hun går til Peter, som har en båd (tegn). Her spørger hun, om hun må låne båden, til at komme over til Kaj med. Nej siger Peter og går ud i skoven (tegn). Marie går da til Ole, som også har en båd (båden tegnes) og beder ham, om hun må låne hans båd, for at komme over floden til Kaj. Ja siger Ole, det må du, men du skal sove hos mig i nat. Det gør Marie. Næste morgen ror hun i båden over til Kaj. Da Kaj spørger, hvordan hun er kommet over floden, fortæller hun, at hun har lånt Oles båd mod at sove hos ham. Da bliver Kaj rasende og slår Marie. Ib hører Maries skrig og kommer styrtende og slår Kaj i gulvet. Her slutter historien. Redegør efter tur i gruppen, hvilke personer i synes handler mest og mindst sympatisk. lyt til hinanden, Stil spørgsmål! Gruppen skal herefter nå til enighed om at prioritere hvem de bedst/dårligst synes om. (skriv personerne op i rækkefølge fra 1 til 5 med den mest sympatiske som nr. 1. Vælg en talsmand for gruppen. Tips og tricks De medvirkende bliver inden øvelsen bedt om at deltage aktivt og opfylde ovennævnte krav. 59

60 Nr. 20 Refleksion Synsvinkel De små ændringer Billedbog i pixiformat et redskab til at synliggøre små situationer og aktiviteter fra hver Kursisterne får hver en lille bog med 8 blanke sider, hvori de skal tegne en lille historie fra deres hverdag i dagplejen. Historien skal omhandle en situation, som de vurderer, at bogen kan gøre en forskel for et barns oplevelse af situationen. Øvelsen er et lettilgængeligt redskab til at afhjælpe små uoverskuelige hverdagssituationer fx et barn i dagplejen, der har svært ved at sige farvel. Formålet Øvelsen ligger i forlængelse af et oplæg bestående af eksempler på, hvordan andre har tænkt anderledes i det pædagogiske arbejde. Formålet med øvelsen er, at kursisterne får koblet oplægget og de dertilhørende eksempler til deres egen kontekst, det vil sige hverdagen i dagplejen. Herudover bidrager øvelsen til at synliggøre, hvor let tilgængeligt det kan være for dagplejerne at lave et lille tiltag med stor virkning. Effekten Resultatet af øvelsen er, at kursisterne opnår stor erkendelse af, hvordan innovative tiltag kan være helt jordnære og lettilgængelige, og at det ikke altid handler om den ekstraordinære indsats eller forkromede idé. Øvelsen giver desuden stor inspiration og motivation til at gribe innovation, som et værktøj til hverdag. Øvelsen er lige til at gå til, relaterer sig til hverdagen og kræver få ressourcer. Tid: Øvelsen i sig selv tager ca. 10 minutter det forudsættes dog, at der forud for øvelsen har været et oplæg omkring denne type tiltag. Sidstnævnte behøver ikke vare længere end minutter. Antal deltagere: Da øvelsen er individuel, er der ikke et loft på antal deltagere Praktiske rammer: Øvelsen kræver kun en blyant og en bog pr. deltager. Bøgerne kan enten laves på forhånd eller af deltagerne selv - 2 A4 ark pr. bog, foldes og klipses sammen. Eksemplet refererer til et undervisningsforløb på første dag af AMU uddannelsen Innovation (sosu/ pæd) Gennemførelse (42930), se beskrivelsen i case 2. I skal nu hver for sig tænke på en situation, eller et barn i jeres dagpleje, hvor I tænker, at billedbogen kan være en hjælp til at gøre situationen overskuelig, fx hvor afleveringen af barnet er svær og hvor visualisering vil være en hjælp. Skriv og tegn kort og konkret trin for trin. Øvelse 20 fortsættes på næste side.! 60

61 Nr. 20 Refleksion Øvelse 20 fortsat fra side 60! Synsvinkel De små ændringer Billedbog i pixiformat et redskab til at synliggøre små situationer og aktiviteter! 61

62 Nr. 21 Italesættelse Refleksion Fuldfør sætninger Fuldfør de to sætninger: Jeg føler mig anerkendt når og Anerkendelse giver mig en følelse af Øvelsen er god til at skabe grundlæggende forståelse for, hvad der skaber anerkendelse og hvad anerkendelse betyder for den enkelte deltager. Formålet: Øvelsen hjælper deltagerne til at italesætte dele af deres praksisviden, hvor anerkendelse forekommer. Øvelsen placerer sig i de to nederste vidensdomæner i innovationsdiamanten. Effekten bliver, at deltagerne får mange perspektiver på anerkendelse og betydningen af anerkendelse. Herudover kan øvelsen være med til at skabe tryghed i relationerne mellem deltagerne. Tid: 2-3 minutter til individuel refleksion minutter til opsamling i plenum, der foregår som brainstorm. Evt minutter til fælles snak Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der tillægges tid Praktiske rammer: Refleksionsspørgsmålene udl. til deltagerne. Flip-over til at samle op på. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere Øvelsen introduceres kort fungerer godt som optakt til oplæg om anerkendelse. Efter de to minutters individuel refleksion inviteres deltagerne til at fortælle i plenum. Underviser skriver op på flip-over. Der uddybes ikke. Nr. 22 Italesættelse Refleksion Barrierer for italesættelse af anerkendelser i det sociale rum Formålet: At øge bevidstheden hos deltagerne af, at anerkendelse også handler om, eller starter med anerkendelse af sig selv første del af øvelsen. At skabe bevidsthed hos deltagerne om forskellige barrierer for at kunne udtrykke anerkendelse af andre i det sociale rum anden del. Øvelsen hjælper deltagerne til at italesætte dele af deres praksisviden, om vanskeligheder i at udtrykke anerkendelse Øvelsen placerer sig i nederste højre vidensdomæne i innovationsdiamanten. Effekten bliver, at deltagerne får perspektiver på, hvad der kan være med til at begrænse italesættelsen af anerkendelse i de sociale rum. Tid: 5 minutter til individuel refleksion over spørgsmålene. 15 minutter i til snak om italesættelse af anerkendelse i det sociale rum om hvorfor / hvorfor man ikke lykkes med at udtrykke det man finder er anerkendelsesværdigt hos andre i det sociale rum. Evt. 10 minutter til fælles snak Antal deltagere: Øvelsen er beskrevet ved deltagere Praktiske rammer: Refleksionsspørgsmålene udleveres til deltagerne. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Første fase i opgaven består af individuel refleksion og nedskrivning af svar på følgende spørgsmål i mens vises nedenstående slide Jeg holder af mig selv fordi, jeg er Jeg værdsætter dig fordi, du er Anden fase er snak i grupper om, hvorvidt man har fået fortalt til andre, hvad man værdsætter hos dem, og hvorfor man evt. ikke får det sagt. Besvarelsen på de to spørgsmål er individuelle og skal ikke offentliggøres i gruppen. Fokus er således på evt. barrierer for at få udtrykt anerkendelsen. Tredje fase består af fælles afrunding af øvelsen i plenum. 62

63 Nr. 23 Refleksion Diskussion 3D Kan anvendes undervejs til at bearbejde proces og til at drøfte på sjove, klar og kontant måde. Formål: Gå med på "sjove måder" at drøfte på. Effekten bliver, at deltagerne er med på at vende viden og tanker på mange forskellige måder. Tid: 20 min. 5 min intro 10 min drøftelse i mindre gruopper og 5 min opsamling. Antal deltagere: Min 10 deltagere. Der arbejdes i skiftende makkerpar Praktiske rammer: Gulvplads Eksempler Vælg makker med samme musiksmag. Den, der bedst kan lide klassisk begynder. Fortæl om, hvad du nu ved om at være innovativ og hvad der gik forud for. Du begynder med nu, og fortæller før da blev jeg klogere på, og før da igen blev jeg klogere på. Vælg makker som har samme farver på, som du har. Den, der har arbejdet længst med stoffet begynder. A peger på noget i rummet og B fortæller løs om denne ting. A peger på noget andet og B snakker om dette. Snak løs. Vælg makker som har samme interesse som dig. Den som er mest friluftsmenneske begynder. A: Sti spørgsmål om Interesser: f.eks. hvordan "får" man en interesse? Hvor længe varer den? Hvad er forskellen på interesser? Hvor mange forskellige interesser er det? Er interesser det samme som hobby? Efter de mange spørgsmål snakker B om interesser ud fra de mange spørgsmål. Tips og tricks Kort intro og god opfølgning på hvad der kom fokus på. 63

64 Nr. 24 Refleksion Italesættelse Vidensdeling Kloge ord og vendinger Kan anvendes til at samle op undervejs og til at skabe fælles refleksion i mindre grupper. Formål: Undersøge egne antagelser, gå fra tavs viden til delt viden. Effekten bliver, at deltagerne kan få klargjort viden og forskellige forståelser og få mulighed for at relatere til aktuel proces. Tid: 20 min. 5 min intro 10 min drøftelse i mindre gruopper og 5 min opsamling. Antal deltagere: 3 deltagere og opefter. 3-4 i hver gruppe Praktiske rammer: Underviser kommer med bud på udsagn på skrift gerne 15, og giver mulighed for at udforme sig eget udsagn inspireret af de udleverede. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med fra 10 til 25 deltagere. I får en række udsagn, skrevet af kendte folk. De er filosofiske. Jeg vil nævne et par stykker. Vælg et udsagn I kan blive enige om. Kom med hver jeres bud på hvad det betyder for jer i den aktuelle sammenhæng. Relater det til kursets indhold og form. Gør jer klar til at komme med jeres gruppes udsagn. Begrund jeres valg og kom med et bud på hvad det kan have med den aktuelle AMU-uddannelse at gøre. Eksempler på udsagn/kloge ord og vendinger: Vores kreativitet begrænses kun af vores antagelser. Frygten for fiasko er den mest ødelæggende for læring og kreativitet: (Willis Harman). Vores vigtigste job består i konstant at være nysgerrige (Walter Pater) Alle eksperimenter virker ulogiske. Ellers var det ikke eksperimenter (Robert Jacobsen). Fortæl mig det og jeg glemmer. Vis mig det og jeg husker måske. Involver mig og jeg forstår. Udfordringer kan være trin på vejen, eller de kan være sten på vejen. Fantasi er vigtigere end viden, fantasi omslutter alt (Einstein). Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt (Pippi). Sigt efter månen - selv hvis du ikke rammer, lander du mellem stjernerne (Les Brown) If you can t dream it, do it (Disney). Det er ikke hvor langt man falder, men hvor højt man springer. Forandringer er det du ser, når du fjerner blikket fra dine mål. Dristighed har energi, kraft og magi i sig (Goethe). Fremtiden tilhører den, som tror på skønheden i deres drømme. (Elinor Roosevelt). Det fantastiske i denne verden er ikke hvor vi befinder os, men hvor vi bevæger os hen (Oliver Wendelle Homes). At turde vil sige at miste fodfæstet for en tid, ikke at vove (Kirkegård). Al storhed kommer af modet til at begynde (Eugene F. Ware). Man opdager ikke et nyt land uden at være villig til at miste kysten af det gamle land. Forskellen mellem fiasko og succes er at gøre en ting næsten rigtig og at gøre en ting helt rigtig (Edmund Simmons). Fejltagelser er ikke vigtige. Det er frygten for fejltagelser, som vi skal bekymre os om. Det er det, der afholder os fra at prøve noget nyt (Jack Lemmon). Fejltagelser er porten til opdagelser (James Joyce). En af de vigtigste kilder til energi er stolthed over det, man laver. Vores gæld til fantasiens leg, kan ikke beregnes. Tips og tricks Det er naturligvis helt i orden selv at komme med kloge udsagn. Udsagnene kan inddrages i det videre arbejde fx med visioner videre frem, i relation til særlige udforinger mv. Hvad kan denne øvelse bruges til? Hvordan blev i enige om et udsagn? Hvilke udsagn ligner hinanden, Grupper udsagnene og begrund denne gruppering. 64

65 Nr. 25 Refleksion Klargøre egen proces Rejse Kan anvendes til at samle op undervejs og til at skabe fælles billeder og refleksion i mindre grupper. Formål: Status i processen mod forandring. Øvelse i interview og aktiv lytning. Effekten kan blive, at deltagerne kan få klargjort egen og andres proces. Tid: 30 min. 5 min intro 15 min drøftelse i mindre gruopper og 10 min opsamling. Antal deltagere: 3 deltagere og opefter. 3-4 i hver gruppe Praktiske rammer: Mulighed for at arbejde i mindre grupper. Billeder til hver gruppe. Gruppen består af en interviewer, en fortæller og en observatør til hver af de to. Observatøren kan sige time out og komme med idéer, som intervieweren vælger at bruge eller ikke bruge. De to observatører kan være et reflekterende team. Eksemplet : Intervieweren siger: Forestil jer, at det vi har arbejdet med er en lang rejse. Du kommer gennem forskellige landskaber. Flade bare strækninger, bjerge, dale, vandløb, hvilesteder. Nogle gange er der fart på andre gange står vi stille, farer vild, giver os god tid. Vi kender ikke terrænet. Nogle gange har vi målet klart i sigte, andre gange kan vi ikke se, hvor vi har været eller er på vej hen. Hvor vil du sige, at du er lige nu: Hvad kalder du dette sted? Hvad har bragt dig herhen? Hvordan kom du så langt? Hvilke egenskaber måtte du tage i brug for at komme herhen? Hvad drev dig? Har du haft rejsefæller med? Hvilke? Hvad har det fået dig til at tænke om dig selv, at du er her nu? Hvad har det fået dig til at glemme om dig selv? Hvor vil de næste skridt føre dig hen? Hvad vil du få at se, når du kommer derhen? Hvad har du brug for, for at komme derhen? Når du kommer videre på rejsen hvad tror du så du vil sige om dette sted? Osv. Tip og tricks Hav billeder liggende og giv mulighed for at udvælge billeder som relaterer til spørgsmål. Giv mulighed for at tegne undervejs. Lyd og musik. 65

66 Nr. 26 Refleksion Opsamling Forbinde teori og praksis Julekalenderworkshop Kursisterne får gruppevis en julekalender, bestående af 6 påstande med dertilhørende spørgsmål. Julekalender-betegnelsen kommer sig af, at påstandene og spørgsmålene gemmer sig under låger, der kan åbnes som i en julekalender. Øvelsen ligger i forlængelse af et oplæg omkring kreativitet og innovation i henholdsvis samfundsog børneperspektiv og fungerer som en opsamling og et bindeled mellem oplæg og praksis. Formålet med øvelsen er, at grupperne åbner lågen til en påstand, som læses højt. Derefter åbnes lågen med det tilhørende spørgsmål, som drøftes i gruppen. Svarene skal enten drøftes i fællesskab eller i form af individuelle svar. Spørgsmålenes formål er, at kursisterne får mulighed for, i dette tilfælde, at drøfte emnet kreativitet og innovation i forhold til arbejdet som dagplejer. Formålet med julekalenderen er dels at samle op på oplægget, men også at kursisterne får mulighed for bl.a. at drøfte deres holdning og praksis i relation til temaerne. Effekten Workshoppen bidrager til, at kursisterne forholder sig til kreativitet og innovation i forhold til deres eget arbejde og for mulighed for at drøfte deres tanker og holdninger med kollegaer. Effekten bliver, at de får en fornemmelse af deres eget forhold til innovation. Tid: Julekalender-workshoppen tager minutter inkl. opsamling. Antal deltagere: Grupperne skal være på 4-6 personer. Praktiske rammer: Der skal til selve workshoppen bruges en julekalender pr. gruppe samt papir og blyant til at notere stikord. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at alle kursister efterfølgende får en kopi af indholdet, dvs. alle påstande og spørgsmål. Eksemplet refererer til et undervisningsforløb på første dag af AMU uddannelsen Innovation (sosu/ pæd): Gennemførelse (42930), se beskrivelsen i case. Julekalender workshoppen introduceres ved at forklare processen, og at der skal noteres stikord undervejs. Instruktionen skal indeholde en forklaring på julekalenderens opbygning, at der er 6 parrede påstand og spørgsmål, som læses og drøftes én af gangen, hertil skal underviseren beslutte hvorvidt, de enkelte spørgsmål skal samles op enkeltvis undervejs eller samlet til sidst. Øvelse 26 fortsættes på næste side.! 66

67 Nr. 26 Julekalenderworkshop Refleksion Opsamling Forbinde teori og praksis Øvelse 26 fortsat fra side 66! 67

68 Nr. 27 Sproglig kreativitet Italesættelse Teori og praksis Nonverbale øvelser Eksklusion/inklusion Første øvelse er god til at give oplevelse af, hvordan vi opfinder sprog som en forudsætning for at kunne løse en stillet opgave. Anden øvelse giver en stærk kropslig og følelsesmæssig oplevelse af betydningen af hhv. eksklusion og inklusion. Begge øvelser er gode til få kropsliggjorte erfaringer omsat til teori. Formålet Øvelsen giver en oplevelsesbaseret konceptualiseret viden / erkendelse af hhv. kommunikationens betydning for opgaveløsning og for anerkendelse i form af at blive inkluderet i sociale sammenhænge. I forbindelse med opsamling på øvelserne inddrages relevant teori. Øvelserne placerer sig i de øverste to vidensdomæner i diamanten. Effekten bliver, at deltagerne oplever og efterfølgende får sat ord på noget grundlæggende betydningsfyldt i forbindelse med kommunikation og anerkendelse. Tid: Øvelse 1: i alt minutter inkl. Opsamling. Øvelse 2: ca. 30 minutter inkl. opsamling Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid Praktiske rammer: Gulvplads Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Øvelse 1 Stil op i rækkefølge efter skostørrelse. Underviser instruerer kort og observerer deltagernes nonverbale kommunikation undervejs i øvelsen. Deltagerne bliver bedt om stille sig op i én eller flere rækker alt efter deltagerantal og plads. Der gives instruktion om, hvor største skostørrelse skal placeres og de efterfølgende størrelser skal så placeres i nedadgående rækkefølge. I opsamlingen bliver deltagerne bedt om at fortælle om deres oplevelser med øvelsen og beskrive, hvad de gjorde for at løse opgaven. Underviser bruger sine observationer til at give perspektiver på øvelsen fx om lederskab og udvikling af andre kommunikationsmåder end det talte sprog. I opsamlingen er der mulighed for at inddrage teori. Øvelse 2 Deltagerne deles i grupper på 8-12 personer. En vælges fra. Resten af gruppen skal nu samles i en tæt cirkel. Gruppen skal nu samle sig så tæt som muligt og opgaven er, at den der blev valgt fra under ingen omstændigheder må få lov til at trænge ind i gruppen. Den der blev valgt fra får besked på at forsøge alt for at komme ind i gruppen. Efter passende tid stoppes øvelsen. Gruppen får nu besked på at den skal åbne sig for den fravalgte og byde hende / ham velkommen. Den fravalgte skal nu igen tage kontakt til gruppen. Øvelsen sluttes af med opsamling hvor deltagerne fortæller om deres oplevelser af eksklusion og inklusion. Tips og tricks Det er vigtigt at holde øje med deltagerne især den fravalgte. For nogle kan øvelsen virke stærk. Hvis der er flere grupper kan man lade de fravalgte prøve at trænge i alle grupperne. Snak om forskellene. 68

69 Nr. 28 Refleksion Iagttagelse og tolkning Opmærksomhedszoner Øvelsen er god til at give deltagerne en oplevelse af forskellen på umiddelbare iagttagelser og iagttagelser iblandet vores forforståelser og fortolkning. Øvelsen er for mange uvant og kan opleves udfordrende og for nogle lidt grænseoverskridende. Dette gør, at der gennem oplevelsen kan skabes bevidsthed hos deltagerne om forskellige elementer i de sociale rum, man indgår i. Formålet Øvelsen giver en oplevelsesbaseret konceptualiseret viden / erkendelse af faktorer i og imellem mennesker, der spiller en rolle i vores kommunikation og samspil. I forbindelse med opsamling på øvelserne kan teori om opmærksomhedszoner inddrages: Ydre zone Neutral Jeg tager ikke stilling Mellem zone Forestillinger, refleksioner Indre zone Kropslige sansninger, følelser og impulser Øvelserne placerer sig i de to øverste vidensdomæner i innovationsdiamanten. Effekten bliver, at deltagerne oplever og efterfølgende får sat ord på noget grundlæggende betydningsfyldt i forbindelse med relationsdannelse i sociale rum fokus er primært på individuelle faktorer. Nogen gange mangler der filter mellem ydre påvirkninger og indre sansninger. Reaktionerne bliver så impulsive og uovervejede. Tid: minutter Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid Praktiske rammer: Plads til at deltagerne kan sidde to og to overfor hinanden med noget luft imellem. 69

70 Øvelse 28 fortsat fra side 69.! Nr. 28 Refleksion Synsvinkel De små ændringer Opmærksomhedszoner Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløbet : Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Deltagerne sidder overfor hinanden i par. De skal have mulighed for at skrive iagttagelser ned. Der skal være så meget luft mellem parrene, at de ikke forstyrrer hinanden unødigt. Øvelsen foregår i tre trin Deltagerne skal iagttage hinanden uden fortolkning dvs. en objektiv, ikke fortolkende eller vurderende iagttagelse. Giv gerne eksempler på forskellen fx jeg ser en tåre i øjet = objektiv ikke fortolkende iagttagelse, hvorimod: jeg ser du er ked af det = en fortolkning af tåren i øjet. Det iagttagede skrives ned. Deltagerne oplyses om, at det de skriver ned, kun er til deres øjne. Efter et par minutter stopper underviseren øvelsen. Deltagerne skal nu fortælle hinanden, hvad de har set. Her instrueres deltagerne om, at de ikke nødvendigvis skal sige alt, hvad de har iagttaget det er vigtigt at tage hensyn til den anden. Deltagerne skal nu igen iagttage hinanden men nu med et fortolkende blik. Hvad forestiller man sig om den anden på baggrund af det, man iagttager. Efter et par minutter stopper øvelsen og deltagerne deler deres iagttagelser med hinanden nu er det det hvad, de forestiller sig eller antager om hinanden, der italesættes. Sidste del af øvelsen er en snak mellem deltagerne om, hvordan de oplevede øvelsen. Dette er en indadrettet opmærksom mod den indre zone. Opsamling efter øvelsen med inddragelse af teori om opmærksomhedszoner, muliggør en yderligere konceptualisering af deltagernes forståelse. 70

71 Nr. 29 Refleksion Systematisering Relationsanalyse - priktesten ( inspireret af Berit Bae) God til at få sat ord på kvaliteten i de voksnes relationer til børnene og deres forældre. Formålet med øvelsen er at få arbejdet med relationerne til børn og forældre, samt få reflekteret over hvad der udløser forskellige reaktioner (tavs viden). Effekten bliver, at de voksne får overblik over kvaliteten i relationen til børnene og deres forældre, bliver mere bevidste om egne vurderingskriterier samt får redskaber til at arbejde med relationerne. Tid: 1-2 timer Antal deltagere: Grupper af 4-6 personer Praktiske rammer: Plads til at hver gruppe kan arbejde uforstyrret Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med samspil og relationer, samt Inkluderende pædagogiske miljøer antal deltagere: Redskaber til analyse af relationer Rød farve Kendetegner den relation, hvor du har let ved at tolke barnet, vi søger hinanden, og barnet gør mig glad. Du stopper automatisk op og ser og lytter til barnet. God føling med barnet. Du har vide grænser, bliver ikke irriteret, let ved at give barnet privilegier så det føler sig som noget særligt. Grøn farve Kendetegner den relation, hvor du er meget sammen med barnet, gør mange ting sammen. Du har meget kendskab til barnet og meget samvær med barnet, god relation, men den er ikke rød. Blå farve Kendetegner den relation, hvor barnet ikke søger dig, og du søger ikke barnet. Du lægger egentlig ikke særlig mærke til barnet. Du kan nogle gange være i tvivl om, hvornår barnet har været i institutionen eller har ikke rigtig fornemmelse af, hvad barnet har foretaget sig. Sort farve Kendetegner den relation, hvor barnet får dig til at føle afmagt i visse situationer, du har svært ved at tolke barnet. Du bliver hurtigt irriteret på barnet, du kommer til at skælde meget ud, du føler at barnet overtræder dine grænser. Tips og tricks Metoden indebærer, at de voksne kommer til at tale om måden at være voksen på i forhold til børnene. Det er ofte svært at tage hul på den type diskussioner, fordi væremåden ligeså meget er personlig, som den er faglig; De voksne tvinges til at tage stilling til deres relationer til alle børn. Metoden kan udbygges og forfines. I stedet for at den enkelte voksne karakteriserer sin egen kontakt til børnene, kan man lade de andre voksne gøre det. Dermed får man mulighed for at tale om de former for kontakt, man ikke selv er bevidst om, hvilket er et stort skridt i forhold til den faglige udvikling. For at nå et spadestik dybere i denne analyse kan man også lave analysen i forhold til børnenes forældre og sammenholde med undersøgelsen i forhold til børnene. Hvis kontakten mellem pædagoger og barn er rød, så er sandsynligheden for, at kontakten mellem pædagoger og forældre også er rød, meget stor. Øvelse 29 fortsættes på næste side.! 71

72 Nr. 29 Øvelse 29 fortsat fra side 71! Refleksion Systematisering Relationsanalyse - priktesten ( inspireret af Berit Bae) Fremgangsmåde A 1. Skriv i fællesskab gruppens børn op i kolonne 1 2. Udfyld skemaet hver for sig 3. Skriv prikkerne sammen for hvert enkelt barn i et samlet skema B Se på det samlede resultat. - Er der børn som slet ikke har rød prik? - Er der børn som kun har sorte eller blå prikker? C Overvej, hvad der udløser de blå og sorte prikker Hvad kan I gøre for at rykke prikkerne op i det grønne og røde felt? Barn Voksen 1 Voksen 2 Voksen 3 Voksen 4 Voksen 5 Hvilken farve har forældrene! Individuel/personlig del Start med at skrive forældrene ind i skemaet. Sæt herefter et kryds ud fra hver forælder i den farve, du mener de tilhører. Hvis du synes, der er/var tale om et rigtig godt samarbejde så giv dem farven rød. Hvis du har svært ved at placere dem og måske vil kalde samarbejdet mere neutralt, så giv dem farven grøn. Hvis du synes, at der var/er tale om et mere problematisk eller svære samarbejde, så giv dem farven sort. Når du har placeret alle forældrene skal du skrive ned, hvad der kendetegner de forældre, du har givet farven rød, grøn og sort. Er det fordi de smiler eller spørger venligt, eller fordi de altid virker interesseret. Jo mere detaljeret jo bedre! Hvis du ikke har nogen forældre i en af farverne så skriv, hvad du mener, der skulle til før du ville placere dem i denne farve. Når øvelsen er slut skulle du gerne have et overblik over, hvad du mener et godt, problematisk eller neutralt samarbejde er for dig, og dermed et indblik i egne forventninger og forestillinger om samarbejdet. 72

73 Nr. 30 Refleksion Italesættelse Små og store synder Øvelsen er god til at få konkretiseret problemstillinger i samarbejdsrelationer. Den er kropslig og visuel, hvilket gør at det bliver lettere at nå ind til kernen og få sat ord på de fornemmelser/forestillinger, som ikke umiddelbart er bevidste. Formålet med øvelsen er at blive bevidst om de værdier, som vi handler efter, men som ikke nødvendigvis er eksplicitte. Og at få tabuiseringer frem. At reflektere over nye måder at handle på. Effekten bliver, at blive bevidst om egne og fælles værdier og hvad de betyder for kommunikationen og samarbejdet på arbejdspladsen. Tid: ½-1 time Antal deltagere: Minimum 10 deltagere for at sikre dynamikken, max 26 Praktiske rammer: Der skal bruges fri gulvplads samt 10 syndekort Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med Samspil og relationer, 16 deltagere. Beskrivelse af øvelsen - Scenarie: kollegagruppe Trin 1 Den ene halvdel af holdet: Hver trækker et kort, og skal nu stille sig sådan, at synderne er ordnet efter størrelse. Kortene placeres på indehaverens tøj, så alle kan de det. Er sidemandens synd mindre end ens egen, stiller man sig til venstre for vedkommende, er den større til højre. Bliv ved at rokere så gruppen står rigtigt. Den anden halvdel kigger på. De kan nu stille spørgsmål til indehaverne af de forskellige synder ift. rangordningen og kan komme med forslag til synder, som skal rykke op eller ned. Trin 1 kan munde ud i en værdidiskussion. Trin 2 Den del af holdet, som ikke har et kort, skal nu udvælge en person, som de skal sige til, at de synes vedkommende har gjort noget forkert. Og demonstrere, hvordan de vil sige det. Kortindehaveren spiller med. Kort snak efter hvert eksempel: Hvordan er det at sige det? Hvordan opleves det af synderen. Hvilke kort er det sværest at få afsat, hvorfor? Diskussion om tabuiseringer, arbejdssfære-privatsfære. Hvad sker der, hvis tingene aldrig bliver sagt, at der ikke bliver gjort noget ved det? Tips og tricks Deltagerne skal være så trygge ved hinanden, at de uden de store forbehold kan gå på gulvet og spille en rolle. Skal være parate til at formulere egne værdier. 10 små og store synder: 1. Har sagt til lederen, at din kollega taler grimt til børnene 2. Har ikke ryddet op efter dig i personalestuen 3. Straffer dine egne børn ved at låse dem inde i et trapperum 4. Tjener sorte penge om aftenen, er træt på job 5. Har en affære med en kollegas ægtefælle, giver anspændt stemning på arbejdspladsen 6. Tager toiletpapirruller med hjem 7. Har glemt at skrive referat fra sidste personalemøde 8. Møder usoigneret på arbejde, lugter af sved 9. Retter meget på kollegerne og ved altid, hvordan man kan gøre tingene lidt bedre 10. Er altid negativ og beklager dig 73

74 Nr. 31 Refleksion Opdagelse af det ikke bevidste italesættelse Ord skaber billeder Øvelsen er en associationsøvelse, hvor billeder og ord skal kombineres. Den er god til deltagernes udforskning af ikke bevidste sider af deres sprogdannelse og sprogbrug. Formålet Som associationsøvelse udfordres deltagernes evne til at turde følge en indskydelse. Med det konkrete indhold i øvelsen rettes opmærksomheden desuden på nogle ikke bevidste sider af vores kommunikation. Øvelserne placerer sig i øverste venstre vidensdomæne i innovationsdiamanten man kan vælge at inddrage teori i en opsamling af øvelsen. Herved inddrages øverste højre vidensdomæne i diamanten. Effekten Deltagerne kan blive opmærksomme på, hvordan ikke bevidste lag i vores erkendelse tavse antagelser og værdier har betydning for vores kommunikation. Tid: Ca. 30 minutter Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid Praktiske rammer: Gruppebordopstilling. Kort med billeder og kort med ord. Antallet af kort med ord kan variere efter den tid, man vælger at bruge på øvelsen. Der bør som minimum være to ordkort pr deltager. Der skal være overskud af billedkort i forhold til ordkort, så deltagerne altid har valgmuligheder. Herudover er der brug for et grønt og et rødt A-3 papir til hver gruppe. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Øvelsen foregår i grupper på 5-6 personer. Øvelsen er delt i to trin: Billedkort spredes ud på gruppebordet. Midt på bordet placeres et sæt kort med billeder med billedsiden nedad. På bordet placeres også et grønt og et rødt A-3 papir. Deltagerne skal nu på skift trække et ordkort og vælge et billedkort som match til ordkortet. Korttrækker siger kort, hvad der fik hende / ham til at vælge det match. Når alle ordkort er trukket, skal gruppen i fælleskab placere ord og billedpar på det røde eller grønne A-3 papir på bordet. Kortparrene skal placeres alt efter om ordet opfattes negativt eller positivt. Gruppedrøftelsen på dette trin fører ofte til, at mange ord må lægges imellem de to farvede A-3 papirer, fordi det går op for deltagerne, at der er flere måder at opfatte ord på. Som afslutning kan deltagerne sige noget i plenum om deres oplevelse og tanker i forbindelse med øvelsen. Tips og tricks Mere abstrakte billeder vil ofte udfordre deltagernes arbejde med matchning af ord og billeder. 74

75 Nr. 32 Refleksion Læringsmiljø At give anerkendelse til andre Øvelsen er god til, i en rimelig beskyttet form, at øve deltagerne i at tilkendegive anerkendelser. Samtidig kan den være med til at skabe tryghed i gruppen. Formålet er at deltagerne udfordrer sig selv i forhold til at skulle udtrykke sig anerkendende om hinanden. Samtidig oplever deltagerne en stor glæde ved at modtage anerkendelserne. Øvelsen placerer sig i nederste venstre vidensdomæne i innovationsdiamanten. Effekten er, at deltagerne oplever udfordringen ved at skulle udtrykke direkte anerkendelse til et andet menneske. Men de oplever også glæden ved at modtage anerkendelsen. Samtidig er øvelsen konstrueret på en måde, så der bliver grinet og man får bevæget sig rundt mellem hinanden. Øvelsen giver en god stemning i rummet og er velegnet til at afslutte en dag med. Tid: Ca minutter Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid Praktiske rammer: Gulvplads til at deltagerne kan bevæge sig rundt mellem hinanden. A-4 ark, tape og mellemfine tusser. Papiret skal være af en kvalitet, så det der skal skrives med tus ikke trænger igennem. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Deltagerne får hver et A-fire ark klistret på ryggen. De skal nu bevæge sig rundt på gulvet og skrive små anerkendende udsagn på ryggen af hinanden. Alle skal skrive på alle. Når øvelsen sluttes, sætter man sig ned og læser det, man har fået skrevet på ryggen. Som afslutning kan underviser spørge deltagerne om, hvordan det opleves at læse det, de andre har skrevet. Det kan også være god at give plads til dem der evt. har følt sig udfordret af øvelsen. Tips og tricks Øvelsen kan med fordel planlægges i sammenhæng med de tidligere beskrevne øvelser: Fuldfør sætninger og Barrierer for italesættelse af anerkendelser i det sociale rum. De tre øvelser kan ses som en tretrins raket, hvor andet kan foregå imellem, således at dagen sluttes af med at give anerkendelser. 75

76 Nr. 33 Refleksion Synsvinkler Nysgerrighed Mindmap opdagelse af en borger Øvelsen er god til at få deltagerne til at gå på opdagelse i perspektiver, der ofte ligger uden for deres normale praksisperspektiv. Formålet er at få deltagerne til at opdage nye og ikke bevidste sider af deres praksisfelt. Øvelsen er placeret i den øverste højre del af innovationsdiamanten, idet deltagerne løser opgaven på baggrund af et oplæg, hvor de er blevet præsenteret for begreber og teori til at italesætte en bestemt del af deres praksis med. I og med deltagerne ved hjælp af mind-map får lavet en model ift. deres praksis med borgerne placerer øvelsen sig også i den nederste højre del af diamanten, idet der trækkes på praksisviden, der for en stor dels vedkommende er tavs. Effekten er, at deltagerne får et mange-spektret syn på den del af deres praksis, der bringes ind i mindmappen. Samtidig øves de i en bestemt teoretisk tænkning, der hjælper dem til at italesætte (konceptualisere) den nye viden om praksis, de opnår med øvelsen. Tid: Ca. 1 time efter oplæg og før opsamling Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid til opsamling Praktiske rammer: Gruppebordopstilling med plads til 4-6 deltagere i hver gruppe. Flipoverpapir på bordet til at tegne mindmappen. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere, hvor der er arbejdet med den multikomplekse borger på et plejehjem. Der er taget udgangspunkt i Lars Thorgårds teorier om tab, mestring og relationsarbejde. Efter teorioplægget deles holdet i grupper. Før oplægget er deltagerne blevet bedt om at vælge en borger, de oplever som en udfordring, og som de gerne vil blive bedre til at håndtere. I grupperne skal de nu arbejde med deres valgte borgercases. Hvis flere deltagere har kendskab til samme borger, kan grupperne dannes efter det. Hvis det ikke er tilfældet, vælger gruppen en borgercase, som mindst en af gruppens medlemmer har kendskab til. De øvrige gruppemedlemmer fungerer så med nysgerrige spørgsmål som fødselshjælpere i udarbejdelsen af mindmappen. Herefter foregår øvelsen i flere trin: Deltagerne skal ud fra teorien sætte de tab ind i mindmappen, som de mener passer på den valgte borger. Deltagerne drøfter tabenes betydning for borgeren disse skrives med ind i mindmappen. Derefter drøfter gruppen borgerens mestringsevne denne skrives ind i mindmappen. Til slut drøfter gruppen, hvordan man kan støtte borgeren i dennes liv og afhjælpe de behov, de når frem til hos borgeren. Dette skrives også ind i mindmappen. Der afsluttes med en fælles opsamling, hvor deltagerne vurderer udbyttet af øvelsen. 76

77 Nr. 34 Refleksion Nytænkning Opdagelse af den ikke bevidste praksis Træning af lederroller i kommunikation Øvelsen udfordrer deltagernes kommunikative kompetencer. Den kan vække modstand i den udstrækning, at den virker fremmedartet for deltagerne. Håndteres modstanden i kursusrummet kan det føre til oplevelse af en brugbar metode, som skal trænes en del, før den kan beherskes. Formålet er at deltagerne opdager sider af kommunikation, der kan være værdifulde i forbindelse med nytænkning og udvikling i arbejdsgrupper. I oplæg før og opsamling efter øvelsen samt, i den støtte underviser giver undervejs bliver det muligt for deltagerne at opdage ukendte sider af deres praksiskommunikation, fordi den udfordres af den kommunikation, der trænes med øvelsen. Øvelsen er placeret i den nederste højre del af innovationsdiamanten, idet den træner kommunikation som en social teknik. Effekten er, at deltagerne bliver opmærksomme på og får mulighed for at opleve, hvordan de forskellige roller i kommunikationen, der trænes, kan være med til at facilitere udvikling og nytænkning i en arbejdsgruppe. Tid: Oplæg: ca. 45 min. Øvelse i grupper om opgaven: ca. 1 time. Opsamling med debat om rollerne: ca. 30 minutter. Antal deltagere: Ved mange deltagere skal der beregnes ekstra tid til opsamling. Praktiske rammer: Gruppeopstilling af borde. Kort med lederrollerne til hvert gruppebord. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Kurset var sammensat med kurset Værdibaserede arbejdspladser. Øvelsen er træning i Lotte Darsø s lederroller: Vidensdetektiven, Hofnaren, Gartneren og Konceptudfolderen. I ovennævnte kursusforløb øvede deltagerne rollerne ift. planlægning af markedsføring af en institutions nye værdikoncept under overskriften: Hvad synes I er vigtigt at fortælle om jeres nye værdikoncept og hvordan kan I gøre det på en spændende måde? Øvelsen foregår i flere trin: Rollerne introduceres Oplæg og små case-øvelser i plenum. Cases kan beskrive små sekvenser i en kommunikation, hvor det vil være oplagt at finde på spørgsmål ud fra de fire lederrolle perspektiver. Case-øvelserne skal bibringe deltagerne en oplevelse af fortrolighed med lederrollerne. Øvelse i grupper Ved hvert bord placeres et sæt kort med lederrollerne. På kortet er - udover en illustration af rollen beskrevet idéer til spørgsmål, der kan stilles, når man er i den enkelte rolle position (se Lotte Darsø). Kortene placeres med billedsiden opad, og gruppen går nu i gang med den stillede opgave. Undervejs i kommunikationen trækker man kort for at prøve de forskellige lederroller. Gartner - Holder gruppen samlet Vidensdetektiv - Den kritiske sans Hofnar - Der kan sige kongen ret imod Konceptudfolder - Den nuancerer og sammenfatter 77

78 Nr. 35 Idé til handling Systematisering: fra idé til handling Øvelsen er velegnet til systematisering, opsamling og handlingsretning efter en mere løs idéskabende og kreativ proces. Formålet med øvelsen er, at fastholde idéer/input og omsætte til handling samt evaluere på den pædagogiske strategi. Effekten bliver, at idéerne føres ud i livet. Tid: Ca. 1 time, alt efter ambitionsniveauet og mængden af idéer, der skal omsættes til handling. Antal deltagere: (her skrives antal der minimum skal være og maksimum kan være) Praktiske rammer: (Her skrives hvis øvelsen f.eks. kræver gulvplads, kridt, flipover, musikanlæg, 2 undervisere osv.). Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med Inkluderende pædagogiske miljøer i dagtilbud antal deltagere: 23. Efter en problemgenererende og ideskabende fase, skal de forskellige input til at se problemstillingen og handlemulighederne samles op. Modeller er anvendt på et kursus afholdt for en personalegruppe. Der arbejdes i så fald i grupper sammensat ud fra det daglige arbejdsfællesskab. Pædagogisk strategi det enkelte barn Målsætning og handleplan Faser: spalte 1-3 udfyldes før strategien afprøves, spalte 4, når handlingen er iværksat. Vores mål for barnet er, at: Vi vil støtte ved, at: Vi tror det vil virke, fordi: Resultater Mål 1 Mål 2 Mål 3 Tips og tricks Kan bruges til alle AMU-uddannelser, hvor man arbejder med udvikling af nye pædagogiske strategier. 78

79 Nr. 36 De 4 roller fra innovationsdiamanten Øvelsen anvendes til at udfordre og undersøge et givent emne ved at b.la. at få fat på tavs viden og ved at genere ny viden. Formålet med øvelsen er, at deltagerne afprøver de 4 roller på egen krop, når de udfordrer andres viden og selvforståelse og herved opnås muligheder for at tænke og handle på en ny og anderledes måde. Effekten bliver, at deltagerne får stillet de umulige spørgsmål til fremlæggerne af de faglige temaer, (rummer såvel divergent - som konvergent tænkning). Tid: afhængig af program for fremlæggelser Antal deltagere: op til deltagere/ kan også anvendes i grupper på 4 Praktiske rammer: rolle beskrivelser udleveres. ( se forløbet trin for trin). Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 deltagere på grundforløbet Arbejdet som dagplejer. Forløbet trin for trin - beskrivelser af de 4 roller udleveres til deltagerne. De 4 roller Vidensdetektiv Varetager og udfordrer gruppens viden (de som antages at være sandheder). Udfordrer og går i dybden med det de andre siger. Stiller spørgsmål. Hofnar Tør stille de umulige spørgsmål. Udfordrer ikke viden. Forslår nye måder at se og gøre tingene på. Gartner Opbygger relationer og gensidig respekt. Holder øje med energiniveauet. Forsøger at få alle inkluderet. Konceptudfolder Få kommunikationen til at blomstre og bære frugt. Beskrive og anskueliggøre (tegne, modellere) (Vi kan gøre sådan ). Spørge ind til nuancer, afklare begreber. Udfolde tavs viden gå bag om ordene og fang betydningen. Underviseren forklarer og svarer på spørgsmål i forhold til de 4 roller. Deltagerne udfordrer fremlæggeren vha. den tildelte rolle. Tips og tricks Underviseren skal motivere alle til at træde ind i den tildelte rolle.( evt. bidrage med eksempler på spørgsmål indenfor rollen, hvis en rolleindehaver går i stå i spørgeprocessen spørgsmål skal der typisk til for at komme bagom ordet og få fat i ikke viden 79

80 Nr. 37 Fra idé til handling Veje ad hvilken man kan gå mod udvikling af anerkendelse på arbejdspladsen Øvelsen er god som opsamling på et samlet uddannelsesforløb. Øvelsen giver deltagerne mulighed for på en kreativ måde at forholde sig til forløbet og planlægge en fremadrettet historie om kursusudbyttet. Der arbejdes med forskellige øvelser i tre grupper. Grupperne deler udbyttet med hinanden som opsamling på arbejdet. Formålet: At få deltagerne til at sætte læringen i spil i forhold til implementering på arbejdspladsen. Der er således et transferperspektiv indlejret i øvelsen. Øvelsen er placeret i den øverste venstre del af innovationsdiamanten, idet deltagerne ved hjælp af æstetiske og kunstneriske øvelser forholder sig til læringen i forløbet. Effekten: Deltagerne reflekterer over læringen i kursusforløbet og sætter den i perspektiv i forhold til den videre udvikling på arbejdspladsen. Tid: Ca. 2 timer Antal deltagere: Øvelsen er beskrevet til deltagere Praktiske rammer: Gruppebordopstilling med plads til 5-8 deltagere i hver gruppe. Flipoverpapir på bordene. Limstifter. Ord sakset fra oplæg i kursusforløbet. Personanalogikort. Kort med spørgsmål til kortrunde. Farver / tusser. Post its. Eksemplet refererer til AMU-uddannelsesforløb: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet med deltagere. Øvelsen foregår i tre grupper, der arbejder på hver sin måde med den samme opgave: Hvordan kan man i hverdagen give små og store anerkendelser - til hinanden, til beboerne, til de pårørende, til ledelsen? Gruppe 1: Ord-association - et ord ad gangen Gruppen laver en historie om anerkendende kommunikation og ønsker om udviklingen af anerkendelse på institutionen. Ord, der er klippet ud fra oplæg i kursusforløbet, anvendes. Deltagerne instrueres i at tage de ord, der umiddelbart falder dem ind som væsentlige eller interessante. Ordene placeres på en planche på bordet. Efterhånden vil en historie dukke op, som der så bygges videre på med de udklippede ord. Det er tilladt at bruge andre ord end de udklippede. Gruppe 2: Personanalogi nye perspektiver Træk et kort ad gangen (Personanalogikort se Tag en runde hvor alle kommer med en idé som svar på spørgsmålet (opgaven: se ovenfor) ingen idéer kan være for skøre, mærkelige eller vilde. Spørgsmålet til gruppen er: Hvad ville give, hvis han skulle løse opgaven?. Alle svar skrives på post its og klistres på planchen på bordet. I eksemplet brugte vi følgende personanalogier: Julemanden, en troldmand, en hund, en leder, børnehavebørn og en teenager. Alle idéer skrives på post its, som sættes på planchen på bordet. Herefter arbejder gruppen samlet med at kategorisere de gule lapper og snakke om, hvordan idéerne kan omsættes til daglig praksis på deres institution. Den sidste del af opgaven skal illustreres på planchen. Gruppe 3: Gruppen ser på genveje og vildveje mod anerkendelse på institutionen Gruppen skal lave et landskabsbillede, der viser vejen mod blomstrende anerkendelse på institutionen. Øvelse 37 fortsættes på næste side.! 80

81 Øvelse 37 fortsat fra side 80! Nr. 37 Fra idé til handling 1. Gruppen starter med at tegne et landskab på planchen på bordet. Landskabet skal indeholde: En sump En tæt skov En sø Bjerge eller bakker Et picnic-sted 2. Herefter skal gruppen svare på spørgsmål, der er skrevet på kort. Der trækkes et kort ad gangen. Kortet går på omgang i gruppen, så alle svarer. Kortene placeres på bordet med spørgsmålene nedad, når gruppen er færdig med at tegne deres landskab. På kortene spørges om følgende: - Hvad forbinder I med ordet anerkendelse? - Hvad kan gøre anerkendelse svær? - Hvad kan hjælpe anerkendelse på vej? 3. Gruppen skal nu forestille sig, at deres institution er det landskab, de har tegnet. Nedenstående spørgsmål udleveres til inspiration: - Hvad kunne sumpen indeholde, som kan gøre anerkendelse svær? - Kan man fare vild i skoven? - Er I gode svømmere, der kan komme over søen eller bygger I en båd, eller? - Hvordan bestiger I bjerge eller går I udenom? - Hvad kan man bruge picnic-stedet til? 4. Til slut skal gruppen tegne en rute ind i deres landskab, der viser den vej, de vil gå for at komme frem til målet anerkendelse på arbejdspladsen. Undervejs skal gruppen tage stilling til, hvordan faldgruber undgås, eller overvindes, og hvordan og hvornår genveje med fordel kan tages. Som afslutning besøger vi i samlet flok de forskellige grupper, som fortæller om det, de er nået frem til. Nr. 38 Fra Idé til handling Ødelæg idéen Anvendes typisk til at hjælpe en idé med at blive ført ud i livet. Øvelsen er god til at gøre en svær proces lettere. Formålet med øvelsen er at blive bevidst om hvad der skal til for at den kan virkeliggøres. Effekten bliver, at deltagerne erkender mulige faldgruber og derved bevidst kan styre udenom. Ligesom den er god til at rumme skepsis og brok. Tid: 1 time 2 timer Antal deltagere: 3-28 Praktiske rammer: Papir og blyant. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 28 antal deltagere. Deltagerne har været i gang og har fundet på nogle løsninger/ idéer på en problemstilling de har været optaget af. Nu bliver de bedt om at ødelægge idéen: Spørgsmålene kunne indledningsvis lyde: Hvad skal der til for at dine kolleger helt sikkert ikke vil deltage i dette? Hvordan bærer vi os ad med at lade dette blive årets fiasko? Hvordan sikrer vi at ingen lægger mærke til vores ide/ forandring? Deltagerne får på den måde lejlighed til at lufte eventuel skepsis overfor det nye, så dette får plads og ikke underkendes. Der sættes tid af til at arbejde modsat. Tips og tricks Denne øvelse er meget lattervækkende. Den er inspireret af Finn Kollerup Alt4kreativ. 81

82 Nr. 39 Evaluering At tænke baglæns anvendes typisk til evaluering Bryder med den normale struktur for tænkning, opsamling resume af dagens/forløbets indhold. Formålet med øvelsen er gennemgang af form og indhold. Effekten bliver, at deltageren gennemgår og efterfølgende evaluerer dagens/forløbets form og indhold. Tid: 10 min. efterfulgt af en samlet evaluering Antal deltagere: deltagere Praktiske rammer: Intet. Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 20 deltagere. I skal nu gennemgå dagen/ forløbet baglæns Tips og triks Med den anderledes tilgang får kursisterne øjnene op for hvor lidt der lagres i hukommelsen. Metoden kan også bruges, hvis holdet skal planlægge en aktivitet, et dagsprogram mv. Nr. 40 Evaluering Evalueringssnoren Øvelsen er god til at samle op temaet/ dagen eller hele forløbet Formålet med øvelsen er at få indblik i de enkelte deltageres oplevelse af forløbets udbytte. Effekten bliver, at alle får mulighed for/bliver nødt til at markere deres oplevelse af undervisningen, samt formulere, hvad de har behov for. Deltagerne forholder sig til deres egen læring. Underviseren får en feedback på deltagernes oplevede udbytte. Ingen deltagere kan gemme sig med eventuel kritik/utilfredshed. Tid: minutter Antal deltagere: Hele holdet Praktiske rammer: Gulvplads, en lang snor, gerne farvet Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med Anerkendende relationer i omsorgsarbejdet, 25 deltagere. Trin 1 En lang snor lægges i en stor bue nærmest som en hestesko. Deltagerne får at vide, at den ene ende af snoren repræsenterer det helt fantastiske og den anden ende det absolut elendige. Midten af snoren er OK, hverken specielt fantastisk eller elendigt. Deltagerne bliver nu bedt om at stille sig der, hvor de synes dagen/forløbet har været for dem hver især. Står der allerede én, stiller de sig blot bagved. Når deltagerne har placeret sig, spørger underviseren ind til de grupper, der stå forskellige steder. Hvad er det, der gør, at du/i står der? Det er frivilligt at svare. Trin 2 Alle bedes tage et skridt til venstre der spørges til et udvalg blandt deltagerne: Hvad skal der til for at du rykker et skridt til venstre (+ positiv). Tips og tricks Øvelsen kan anvendes på alle AMU-uddannelser uanset indhold/problematik/organisationsform. 82

83 Nr. 41 På rejse Formålet med øvelsen er, ved uddannelsesforløbets afslutning, at give deltagerne mulighed for at evaluere, hvor de befinder sig i forhold til arbejdet med valgte udviklingsopgave. Effekten bliver, at deltagerne via erfaringsudveksling/sparring, får mulighed for at reflektere over egen udviklingsproces og får input til fremtidige udviklingsmuligheder. Tid: Samlet ca. 1 time Antal deltagere: Der skal dannes grupper på 4-5 personer Praktiske rammer: Mulighed for arbejde i grupper og fremlæggelse i plenum Eksemplet refererer til et AMU-uddannelsesforløb med 22 deltagere. Deltagerne var dagplejere på grundforløbet Arbejdet som dagplejer. Forløbet trin for trin Deltagerne inddeles i grupper og underviser introducerer til øvelsen ved hjælp af rejsemetaforen, figur 1. Materiale med inspirationsspørgsmål udleveres, figur 2,3,4. Grupperne arbejder med erfaringsudveksling, gensidig sparring og udviklingsmuligheder. Øvelse 41 fortsættes på næste side.! 83

84 Nr. 41 Øvelse 41 fortsat fra side 83! 84

85 7. BEVÆGELSE I UNDERVISNINGEN Indhold Effekt Øvelser Stimulerer motorik og koordination Øget indlæringsevne Øget abstraktionsevne Klappeøvelse Stave navn med kroppen Se øvelser i BAR rapporten: En arbejdsplads i bevægelse (2010). Emnerelateret, aktiv Fysisk oplevelse af emne Synliggørelse af elementer Konkret bearbejdning Emnerelateret, indfølende Personlige processer, erfaringer, oplevelser Følelsesmæssige reaktioner på emnet Bred nuancering af emnet Rejsemetafor Garnnøgle Øjenkontakt Hoppe på samme tid Historien om sort/hvid Motiverende øvelser Forståelse for indlæringsveje Begrundelse for metode Revurdering af læreproces Æblet Spændingsløsnende Bedre ilttilførsel til hjerne Bedre blodcirkulation Øget koncentration Større indlæringsparathed Se øvelser i BAR rapporten: En arbejdsplads i bevægelse (2010). Socialiserende og tryghedsskabende Konstruktivt læremiljø Åbner for læring Mod til at give og modtage Historien om dit navn Tjek ind og tjek ud Skriv på ryggen Kort øvelse og status game Afprøvning af nye handlemuligheder Maria Marquard-Busk (ca. 2000) I fx rollespil Bryde grænser Bearbejde modstande Forandre 5 ting Ja og Ja til nye idéer At få en idé Ud af komfortzonen Bryd barrieren Se også kaospiloternes mind lab værktøjskasse til arbejde med brændende spørgsmål/konceptudvikling: Se også bogen: Anerkendende procesøvelser af Bjerring og Lindén. 85

86 Øvelser, der udfolder vidensformerne 4 videnformer i innovationsdiamanten Arbejde med videnformen Øvelser Praksisviden Sociale teknologier Arbejde med relationer: Kort øvelse og status game. Rejseudfordringen Oplevelsesviden Sanse, erfare, kropsligt. Arbejde med relationer fælles oplevelser er relationsskabende Fortæl om hvad du brænder for Æblet Fælles tegning Kortleg med 6 ord Viden konceptualisering/- præverbal viden Videnkonceptualisering gennem æstetiske og kunstneriske processer Storytelling metode Omvendt brainstorm Kreativ platform At få en idé i fællesskab og under tidspres. Købmandsbutik Dagen baglæns Hvad kan man lave ved et stoppested? Konceptualisering: Økosystemet og key factors. Eksplicit viden Teorier og modeller Elevatortalen Def.: Sociale teknologier: midler, vha. hvilke det er muligt at skabe eller ændre fokus og kvalitet i menneskers samtalemønstre og samspil (opr. Scharmer). Kommunikationsanalyseredskaber, kommunikationsmodeller, spørgsmålskonstruktion og anvendelse. Metoder til design og planlægning af innovationsmøder og undervisning. Anvendelse af spørgsmål som social teknologi: - Skabe fokus i en samtale - Sætte retning på innovationsprojekter - Lede og styre samtaler og innovationsprocesser - Ændre samtaler ift. et givent formål Få fat i tavs viden. Konceptualisering vil sige, at materialisere og anskueliggøre tanker. Nyere hjerneforskning siger, at tanker starter som tankebilleder og eksisterer som nonverbale processer, før de kan få et sprogligt udtryk. Æstetisk opfattelse af verden: sanserne, hvad vi ser, hører, føler, smager og lugter (modsat en rationel eller kognitiv opfattelse primært baseret på tænkning). Konceptualisering af oplevelsesråstof. Prototyping: udtrykke vage idéer, spørgsmål og tanker i fysisk materiale - fremme konceptualiseringsprocessen kaldes også krystallisering. 86

87 8. ANDRE ØVELSER, DER BEVÆGER OG UDFORDRER VIDENFORMER Øjenkontakt Alle stiller sig op i en rundkreds og bytter plads, ved at få øjenkontakt og signalere: Skal vi bytte plads. Deltagerne bytter plads uden ord. Mærk, hvad hvis man inviterer og ikke bliver mødt? Hoppe på samme tid Fornemme de andre, samarbejde. Deltagerne stiller sig i en rundkreds. Ryk tæt sammen, så deltagerne står skulder mod skulder. Alle lukker øjnene. Deltagerne skal nu prøve at time det, så alle hopper samtidig, uden at sige noget. Sørg for, at ingen styrer. Prøv flere gange, indtil der er opnået fælles opmærksomhed. Gå ned i knæ, før I hopper, så er det nemmere at time hoppet. Elevatortalen Fortæl om dit projekt ved brug af følgende tre elementer: - En krog, hvad handler idéen om - Passionen, tal til følelser ikke kun logikken - Handling, hvad gør du med idéen? Kortøvelse og status game Træk et kort (kortspil) og placer dig i hierakiet. Træk et (status) kort og bevæg dig rundt i rummet. Tal med de andre og ager din status. Forsøg at find ud af, om du har højere eller lavere status. Du må ikke nævne hvilket kort/status, du har! Stil op på række i forhold til status. Hvor tror du, at du hører til ift. de andre. Du må ikke nævne din status/kort! Es er mindst mens konge er højest! Kortleg... To og to sammen siger hvert et ord en ad gangen og bygger historier. Ud af komfortzonen 'Optegn fire ting, der er vigtige for at sætte i gang'.. Fjern de to første, og arbejd videre. Vi vælger fra vanen og tvinges her til at komme ud af komfortzonen. Historien om sort/hvid Historien om faderen, der skylder byens rige mand penge Den rige tilbyder en leg. Datteren kan vælge mellem en sort eller hvid sten.. Den hvide: Faderen bliver gældfri. Den sorte: Han skal lade sin datter gifte væk til ham. Datteren skal vælge stenen, og ser at den rige samler to sorte sten op og lægger disse i posen. Hvad gør pigen? Forandre 5 ting Se godt på hinanden, vend ryggen mod hinanden, forandre fem ting (start på at tingene kan være anderledes). Gentag!! 87

88 Bryd barrieren...3 faser. Hvad gør vi nu. Gør det modsatte. Find løsninger Ja og - rejseudfordringen Ja og, og ikke ja men øvelse, evt. i to cirkler, hvor inderste fortæller om sin idé, og den anden spørger interesseret, yderste række rykker én plads efter 2 minutter, gentages og der byttes mellem yderste og inderste kreds. Gruppe 1 Jeg kunne godt tænke mig at vi rejste til... Gruppe 2 Ja, Men. / Ja, Og... Historien om dit navn Lad deltagerne sidde sammen to-og-to, hver fortæller historien om sit navn, den anden lytter og skriver ned Der byttes. Til sidst fortælles historierne. Æblet Vis et billede af et æble. Bed deltagerne om at skrive 10 ord ned, som de associerer til æblet. Lad deltagerne finde sammen i grupper af 4 og bed dem om at finde ligheder Typisk højst én 88

89 Storytelling Deltagerne får til opgave at præsentere deres projekt som en fortælling eller et eventyr, hvor historiefortællingens opbygning følges - brug nogle af de klassiske dramaturigske fif til at sætte problemet ind i en historiefortælling = Kan skabe en bedre forståelse for problemet. En definition på en god historie er, at dens konflikt på én gang er almengyldig for en hel masse mennesker og specifik for et særligt menneske, et særligt sted, på et særligt tidspunkt: Hvem er hovedpersonen? (Køn, alder, beskæftigelse ). Hvad vil vedkommende have? Hvor finder handlingen sted? Hvad er hovedpersonens problem? Hvad/hvem forhindrer hovedpersonen i at nå sit mål? (grundkonflikten). = En person, et sted, med et mål og med et problem. Efter eller undervejs i præsentationen kan det være relevant med plads til undren, spørgsmål og hvis storytelling-metoden anvendes, plads til at reflektere over, hvad hovedpersonen kunne have gjort anderledes? - Fatalitet: Vi er interesseret i en stærkt motiveret hovedperson, der vil handle, en der ikke giver op. For at motivere hovedpersonen skal der sættes noget på spil. Hovedpersonen skal have noget skæbnesvangert at miste - Hvad har hovedpersonen på spil (fatalt)? (Brændende platform) - Hvad kan vi gøre for at hjælpe hovedpersonen? Brainstorm på forskellige løsningsforslag Fortæl hvad du brænder for! En enkel måde at skabe relationer og engagement på er at bede folk præsentere sig ved at fortælle, hvad de brænder for a) i en arbejdssituation, og b) i deres liv uden for arbejdet. Klappeøvelse Klappeøvelse (sætte læringsprocessen i gang) 1 = Højre mod højre, 2 = venstre mod venstre, 3 = begge hænder mod begge, 4 = klap i egne hænder (2 x hver). 1. Rejs jer 2. Find sammen to & to med en der har samme håndtemperatur som dig selv 3. Løft højre hånd foran hinanden når jeg siger Ét klapper I (sig Ét 3-4 gange) 4. Det samme med venstre hånd på to 5. Nu med begge hænder foran hinanden på tre 6. Nu tæller jeg osv. 7. Nu med lukkede øjne (tæl langsomt i starten) 8. YES I MADE A MISTAKE! 89

90 Økosystemet og key factors Deltagerne forholder sig til viden og ikke viden med spørgsmål, som hvad vidste du før/hvad vidste du ikke om dit tema? Og hvordan ser tematikken, du har beskæftiget dig med ud fra hhv. din, børnenes, forældrenes, pædagogens perspektiv? hvad er deres interesser, hvilken modstand kan man møde, og hvad er gevinsten/ hvem har profiteret af forandringen? - Hvad ved du og hvad ved du ikke? - Hvem er stakeholders? Hvad er deres roller? Mål/interesser? Værdier? (interessentanalyse) - Hvordan ser problemets økosystem ud? (processen og involverede) - Hvad er udfordringerne og mulighederne (SWOT) Skriv på ryggen Formuler anerkendende ord/sætninger på hinandens rygge, der fortæller noget om ryggens indehaver. Vi tager billeder med telefon. Leg, hvor man med sanserne kan mærke betydningen af anerkendende relationer. Garnnøgle Rulle garnnøgle for at illustrere kommunikationsprocessen. Susanne Rydahl, Innovation Lab, Region Midt 90

91 Ja til nye idéer Lær at sige ja til nye idéer: Hvordan: Øvelse På rejse vil du med på rejse til? Undgå at afvise: Svar med ja og Sig aldrig nej Sig aldrig ja, men Sig altid ja, og At få en idé i fællesskaber - og under tidspres Formål: at få øje på og fastholde nye idéer såvel egne som andres og at turde forfølge dem og omsætte dem i konkret handling hurtigst muligt. Hvordan: På posters skriv en idé ned som du kunne tænke dig at gennemføre i morgen (et ord, en sætning eller tegning). Se på billeder og skriv på posters hvilke idéer de forskellige personer/ting ville få. (Tigerdyret, Søren Bruun, Kasper Christensen, Helle Thorning, Dronningen, børnene/brugerne, Pippi osv. Vælg nu den idé med mest energi i og gå sammen to og to og find en fælles idé. Gå sammen 4 personer og find en fælles idé. Husk at sige ja og til de andres idéer. Forhandl jer frem/kombiner eller find en ny fælles idé. Hvad vil I gøre i morgen for at virkeliggøre jeres idé? Det skal være noget, der er muligt at gennemføre i nærmeste fremtid. Præsentér jeres koncept for hvordan I kan blive bedre til. De første 3 skridt. ( ca. 3 min til præsentationen). Hvad vil I gøre i morgen? I gruppen: Vælg en fælles idé (kombinere helt ny idé). Planlæg hvad I konkret vil gøre for at tage første skridt hen imod virkeliggørelse af idéen. Præsenter konceptet : de tre første konkrete ting, der kan gøres i morgen for at realisere idéen. Formål: at udvikle en færdig plan/idéer til udvikling i praksis under tidspres. (dyrke spæde idéer, turde udvikle/ handle forandrende, sælge idéer). Svælge (mange idéer), vælge (udvælge) og sælge (promovere og forklare). Vigtigt at stille vilde spørgsmål. Kedelige spørgsmål giver kedelige svar. Det gode spørgsmål er ikke nødvendigvis søgen efter svar, men søgen efter en drøm. Brændende spørgsmål kan f.eks. være: ambitiøs, kedelig uambitiøs, inspirerende. Stil åbne spørgsmål... Stil også spørgsmål der afsluttes med 'ved at... '. Det giver spørgsmålet mere retning. Stil et godt spørgsmål, definer nogle retninger, generer idéer, vælg nogle af idéerne ud. Det er nemmere at gøre en vild idé tam, end at gøre en tam idé vild! Dagen baglæns 1. Find sammen to & to med en der er født i samme kvartal som dig selv 2. Fortæl din makker hvad der er sket i dag, fra du gik ind i dette lokale og gå baglæns, indtil du åbnede dine øjne i morges I får ét minut hver, og jeg sætter jer i gang 3. Den højeste starter 4. Byt efter et minut 91

92 Hvad kan man lave ved et busstoppested? Idégener på gode idéer for aktiviteter på et stoppested Stave navn med kroppen Lydløst: skriv navn med hhv. Højre, venstre (fod og hånd), maven, numsen, hovedet to og to Omvendt brainstorm Grundregel i brainstorming 1. Vælg én i gruppen til at skrive ned 2. Kvantitet frem for kvalitet 3. Én samtale ad gangen 4. Byg på hinandens idéer 4. Ingen kritik 5. Vent med at konkludere Omvendt brainstorm blev oprindelig opfundet til at finde svage sider ved idéer, men har vist sig at være et redskab, som er egnet, hvis idéudviklingen i en gruppe er gået lidt i stå. Den skaber stemning og ny energi i gruppen, da det oftest er sjovt og nemt at skabe negative idéer. Teknikken anvendes bedst i grupper. Redskabet består af 4 faser 1. Positiv opgaveformulering. Formuleringen skal være kort og helst et spørgsmål. 2. Negativ opgaveformulering. Opgaven må gerne formuleres på flere negative måder. Vælg de mest negative og ekstreme formuleringer. 3. Negative idéer. Skab så mange negative idéer som muligt spontant og kritikløst. Idéerne må ikke vurderes eller bedømmes. 4. Positive idéer. Alle negative idéer gennemgås. Nogle negative idéer kan umiddelbart vendes og ændres til positive idéer. Andre idéer giver helt nye input, og nogle provokerer, så man ser helt nye muligheder. Under processen må idéerne ikke vurderes eller bedømmes. Tips og gode råd Nogle gange kan det være svært at se mulighederne, som ligger lige for pga. vaner, blokeringer m.v. Hjernen modarbejder os. Derimod kan det til tider være betydelig lettere at beskrive det, som IKKE kan lade sig gøre, og som er dårlige idéer. Dette er kernen i Omvendt Brainstorm. Alt det, som ikke er brugbart, vendes rundt, hvorefter der opstår noget brugbart. Kilde: Niels Krøjgaard, Kursusleder, Copyright IFF

93 Kreativ platform Hvordan kan der skabes nye idéer Den kreative platform Idéer skrives umiddelbart og ucensureret på postits, processen pirres af billeder. Hvad ville børnene, forældrene, pædagogen, forvaltningen ønske sig anderledes hvis + plus Hvad ville Pippi Langstrømpe, Tigerdyret, Byggemand Bob m.fl. have ønsket sig?! Deltagerne reflekterer over idéerne og vælger den mest interessante. Efterfølgende går deltagerne sammen to og to ved at finde en, som har samme håndtemperatur. Begge fortæller på 3 minutter om deres idé, og den der er mest interessant at arbejde videre med udvælges. De to søger sammen med to andre, der har samme gennemsnitsalder og processen gentages, hvor den mest interessante idé at arbejde med udvælges. Idéen omsættes til et konkret forslag, hvis hovedpunkter noteres på et stort papir og efterfølgende præsenteres for hele holdet. Der afsluttes med refleksioner over processen. Kan den f.eks. bruges hjemme i legestuen for at få noget til at ske? Fælles tegning Tegn en fælles tegning, som omhandler X. Hver deltager må kun tegne én streg af gangen, og der må ikke tales sammen. Tegning i gruppe. 3-5 min. En starter med at tegne en streg, de andre følger efter. Derefter fælles dialog i gruppen om tegningen. Købmandsbutik Vis hvad du kan? Restaurant, købmand...en bod...hvad har jeg på disken og ude i baglokalet, og hvad kan jeg skaffe? Tegn din virksomhed/arbejdsplads/xx som en butik med aktiviteter: Hvad er der på reklameskiltet uden for butikken, hvad er der på disken, hvad skal der på hylden, hvad er der i baglokalet, hvad er der på lageret. Hvordan kunne din butik se anderledes ud? Hvad ville være godt at få frem på disken, er der noget der mangler, og er der noget, der er for meget af. Tag noget fra baglokalet og design en aktivitet! Forløbet kan gentages, med andet som omdrejningspunktet. Tjek ind & Tjek ud Tjek ind (ved start på kursusdag) Formål: at skabe et fællesskab på holdet, at få fælles mål for forløbet, at dele refleksioner og at turde turde.. Hvis dagen er som et varehus, hvad står der så på min indkøbsseddel? Hvordan: I rundkreds i midten af undervisningslokalet: Hvem er vi? hvad skal vi være sammen om? Hvad skal vi arbejde med i dag? Tjek ud (ved slut på kursusdag) Hvordan: Hvad er der sket i dag? Hvad har jeg fået mest ud af/blevet mest optaget af? Hvad skal der ske på kurset i morgen? Hvis dagen var et varehus, hvad købte jeg så (tilbud, spændende nye ting, blev jeg inspireret?...) 93

94 9. LOGBOG Logbog kan anvendes til løbende refleksions- og læringsredskab for deltageren. Arbejde med logbog er særligt egnet til deltagerens eget arbejde med egne refleksioner og egen læring. Formål Logbogen er god til arbejde med alle 4 vidensformer i innovationsdiamanten. Effekt Deltagerne selvmotiveres for ny læring og refleksioner herover hvilket bidrager til øget bevidsthed over egen læring og derved øget mulighed for at formidle læring og indgå i faglige dialoger med kolleger. Proces Nogle deltagere er uvant med at skrive og reflektere skriftligt over egen praksis. Der kan her anbefales, brug af billeder, video, lyd som beskrivelse af praksis. Ligesom refleksion over praksis kan være en lydoptagelse. Her kan det især være fordelagtigt at arbejde med en elektronisk udgave af logbogen, hvor der nemmere kan arbejdes med visuelle og auditive elementer. Skriv løs opgaven hjælper skriveuvante med at komme i gang erfaringen er, at det er en stor hjælp til at få beskrevet en praksissituation, der senere kan reflekteres over. Ligesom refleksionsspørgsmålene erfaringsmæssigt er en god guideline for at komme i gang med at sætte sig i et meta-refleksivt perspektiv ift. egen praksis. Erfaringen er endvidere, at det er vigtigt at afsætte tid - i uddannelsestiden til at skrive i logbogen, da det kan være svært selv at gøre det. Det er også vigtigt med god tid 5 minutter er ikke nok. Vi har erfaringer med, at deltagerne viser hinanden det skrevne i logbogen og fælles reflekterer og dermed gensidigt inspirerer. 94

95 Præsentation til kursisterne På de næste sider er lidt om det at arbejde med logbog OG så kommer dine egne sider, hvor du skriver i selve logbogen. Hvornår arbejde med logbogen? - Sidste halve time hver dag på uddannelsen - Gerne hjemme på et tidspunkt, du bestemmer! Hvordan arbejder jeg med logbogen? - På første side skriver, tegner, fortæller du om dit brændende spørgsmål, udviklingsønske/praksisopgaven - De næste sider er til dine daglige tanker/refleksioner/overvejelser/billeder. Du kan bruge refleksionsspørgsmålene som en måde at komme i gang. Vigtigt er, at du jævnligt prøver at tænke over, hvad du har lært og hvordan læringen kan bruges i dit projekt - De sidste sider er til arbejdet med evaluering og dine fremtidsønsker Hvad er en logbog? En logbog er ifølge Gads lille leksikon, 1993: Kaptajnens dagbogsoptegnelser på et skib eller fly vedrørende kurs, fart, meteorologiske forhold, begivenheder om bord og lignende. I denne logbog er det dig, som er kaptajnen på skibet, og dig som bestemmer hvilke tanker, oplevelser, begivenheder og processer, du vil skrive om i logbogen. Logbogen er et redskab, du kan bruge til at analysere din læring og dit arbejde. På den måde øver du dig i at reflektere over: Hvad gjorde du? Hvorfor gjorde du det? Om du kunne have gjort tingene anderledes? Hvad kan du bruge logbogen til? Logbogen er også et arbejdsredskab, du kan bruge til at huske på og reflektere over de oplevelser, udfordringer og problemstillinger, som du møder gennem dit uddannelsesforløb. Det kan være tanker og refleksioner om det, du synes er svært ved uddannelsen, om hvorfor du er god til det, du er god til og mange, mange andre ting. Logbogen er ikke en dagbog, hvor du skriver private ting. Logbogen er et fagligt værktøj, du bruger til at få mere ud af din uddannelse og dit arbejde, og den er åben for dine vejledere. 95

96 Hvordan kommer du i gang med logbogen? - Bare skriv! I første omgang er det vigtigste, at du kommer i gang med at skrive i logbogen. Har du f.eks. haft en tur med børnene i legestue eller i skoven? Så skriv om, hvordan det gik! Synes du, at det kan være svært at tale med forældre om, hvordan reglerne er i dit hjem? Så skriv om, hvorfor! Skriv også gerne, hvad der kunne gøre det lettere eller nemmere for dig at klare situationerne. Har du fået ros for noget, du har gjort i din dagligdag? S å skriv, hvorfor du tror, du fik ros! Når du har skrevet noget, så tænk over det, du har skrevet. Måske får du flere tanker og refleksioner, som du kan skrive om. Logbogen er din, og det, du skriver, er det, som er vigtigt for dig. Der er ingen rigtige svar. Spørgsmål, du kan arbejde med i logbogen Hvis du har brug for inspiration til at komme i gang med logbogen, kan du starte med at tænke på en bestemt situation, som betyder noget for dig. Til at reflektere over situationen, kan du prøve at arbejde med disse spørgsmål: Hvad gjorde jeg? Hvorfor gjorde jeg, som jeg gjorde? Brugte jeg det, jeg har lært? Hvordan? Brugte jeg mine erfaringer? Hvordan? Hvad var godt? Hvad kunne være bedre? Hvad har du været optaget af i dag? Hvordan har du forstået det, du har været optaget af? Hvad kan det bruges til? Er der noget, du vil gøre anderledes fremover? Hvad vil det sige at reflektere? At reflektere betyder i virkeligheden blot "at spejle". Når man tager et billede, spejler kameraet motivet. Billedet er et "fastfrosset" øjeblik, som man kan kigge på og studere. Mange gange dukker der nye detaljer op, når man studerer et billede grundigt nok. Det er det samme, du gør, når du reflekterer. Du "fastfryser" et billede af, hvad der skete i en konkret situation og forsøger åbent og nysgerrigt at se og forstå dine handlinger og det, der skete. Hvis du fx vil reflektere over en tur i skoven med børnene, skal du først finde ud af, hvad du vil med refleksionen. Hvilken del af "det fastfrosne billede" vil du studere nærmere? Hvis du fx vil finde ud af, om børnene synes det var sjovt og lærende at tage med i skoven, kan du spørge dig selv: Hvad så jeg børnene oplevede og sagde? Hvad gjorde jeg selv for at det blev en sjov og lærende oplevelse? Hvad virkede godt? Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang, jeg tager i skoven med børnene? Fik jeg gjort det, jeg ville? Hvad har jeg lært ved turen? 96

97 Eksempel på en logbog Dit brændende spørgsmål Tanker om dit brændende spørgsmål: hvorfor, hvordan Dit udviklingsønske/din praksisopgave Tanker om dit udviklingsønske hvorfor hvordan Din logbog Skriv/tegn løs i 2 min: hvad giver dagen af tanker, oplevelser Hvad blev du inspireret af Kig på det du har skrevet/tegnet og arbejd med følgende inspirationsspørgsmål - Hvad har det lærte/oplevelsen/erfaringen sat i gang i dig - Hvad kan du bruge det til ift. din egen læreproces? - Hvad sætter det i gang af tanker og idéer om, hvordan du kan bruge det i din dagligdag Denne side kopieres, så der er en side pr. dag Dato Skriv/tegn løs i 2 minutter Hvad sætter det i gang skriv/tegn løs?! - I forhold til din læreproces, dit udviklingsønske? - I forhold til din dagligdag? 97

98 10. ØVRIGT TIL INSPIRATION Brændende spørgsmål Berører interesse og motivation (Darsø:2011:110). Opstart af projekt. Hver enkelt deltager bedes om at stille et brændende spørgsmål til emnet. Et brændende spørgsmål er et stort spørgsmål, der ikke umiddelbart findes svar på. Formuleres som et åbent spørgsmål, der ikke kan svares ja eller nej på, dvs. typisk et hv-spørgsmål. Få en masse idéer frem (svælge), udvælge den/de mest interessante/brændende idé (idéer at arbejde videre med (vælge) og komme med forslag til, hvordan den/de valgte idé/idéer kan blive til virkelighed (sælge). Post-it, vælge ud, præsentere de 3 bedste, som kvalificeres gennem ja og øvelsen. Arbejd også med kraftfulde spørgsmål: (konstruktion, omfang og antagelser). Hvor ligger din problemformulering, dit brændende spørgsmål? Perceptionstyper (jvf. Keld Fredens) 80% Synsmennesker (Visuelt orienterede) 15% Høremennesker (auditivt orienterede) 5% Følemennesker (Kinæstetisk orienterede) Øvelse: Ens perceptionstype kan afdækkes ved følgende øvelse Sæt dig behageligt og luk øjnene. Forestil dig, at du går en tur i skoven. Hvad lægger du mærke til? Hører, ser, mærker man afgør ens primære perceptionstype Belærende vs. lærende møder Lærende møder - Gode møder - vigtigt at være velforberedt - Koncise oplæg - Aktiv fordøjelse af oplæg (egne refleksioner, noter...) - Selvformulering (hvad har I bidt mærke i/været optaget af under oplægget) - Videndeling og netværk - Alle processer skal faciliteres Belærende møder - Oplæg er envejskommunikation - Deltagerne gøres passive - Gruppearbejde er diffust og planløst - Ekspertpaneler er mere snak fra podiet - Programmer opfordrer ikke til videndeling 98

Innovation er mere end bare ord

Innovation er mere end bare ord Innovation er mere end bare ord Lotte Darsø Lektor, Ph.d. i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er innovationskompetence?

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Innovationsledelse, innovationskompetence

Innovationsledelse, innovationskompetence Innovationsledelse, innovationskompetence og innovationskultur Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Making innovation work Kunsten at skabe innovation

Making innovation work Kunsten at skabe innovation Making innovation work Kunsten at skabe innovation Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Institut for Uddannelse, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort

Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort Lektionsplan for Industriens LEAN-kørekort 1 Dag 1: Modul 1 40658 Produktionsoptimering for operatører vha. LEAN 1,0 dag Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper planlægge og prioritere LEAN produktionsoptimering.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013

Det eksemplariske. Villa Venires læringsprincip. Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Det eksemplariske Villa Venires læringsprincip Af Line Bruse Hoff og Stine Lindegaard Skov, praktikanter i Villa Venire A/S December 2013 Entre og velkomst til læseren Inden du starter på denne artikel,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m. 42929 Udviklet af: Bitten Salomonsen

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere