3D-printeren. E U C S J Æ L L A N D H T X N Æ S T V E D

Transkript

1 E U C S J Æ L L A N D H T X N Æ S T V E D 3D-printer Skolen fik i marts nyt legetøj. En lille samle-selv kasse, af krydsfiner, stepmotorer og varmelementer. Af Robin I D E T T E N U M M E R : 3D printer 1 Retorikprojekt 2 2.år Besøg på Christiansborg 4 SRP råd 5 Studiepraktik 5 I marts tog flere af skolens lærere på kursus, for at lære at bygge og betjene en Ultimaker 3Dprinter. Ideen med kurset var ikke kun at lære at bygge og betjene 3D-printeren, men også at lære noget om andre 3D modelleringsprogrammer, vi ville kunne anvende i byg og energi. siger Christian Larsen, der underviser i matematik, fysik og teknologi. De første par dage efter at 3D-printeren kom hjem, blev meget af tiden brugt på at finde de fejl den måtte have, og der var mange, men det var intet problem, for de to lærere Christian Larsen og Brian Hahn. 3D-printeren skal anvendes til, at eleverne i teknologi også har mulighed for at printe deres produkter, i stedet for kun at tegne eller lave dem i arkitekt pap. Udtaler Christian Larsen. Nyt fra elevrådet, april 6 Der kan jo ske fejl og nogle er sværere at løse end andre. En ode til misantropi 6 Det var et større puslespil at få samlet 3D-printeren. Her ses den færdige printer i alt sin nørdede pragt Jeg ønsker, at eleverne allerede fra 1.g lærer at bruge disse 3D-design programmer, og også får mulighed for at se at deres arbejde rent faktisk kan blive til noget. Mit endelig mål er at vi har mulighed for at lave nogle mere interessante projekter, på tværs af de forskellige studieretninger. Lyder det fra Christian Larsen om hans ambitioner og ønsker for dette nye værktøj. 1 Side 1

2 Retorikprojekt på 2.år Af Emmelie Joe Freudenberg Rasmussen og Mikael 2.b FOREDR AG TIL 1.G PÅ SKOLEN 2 årgang skulle i uge 11 udarbejde et foredrag med 1.g er eller folkeskoleelever (8-9 klasse) som målgruppe. Forberedelserne lå i at lære at formidle sig korrekt, forstået på den måde, at det vigtigt at kende sit publikum, udnytte sit kropssprog, appelformer og øjenkontakt. Didaktik spiller en stor rolle, når det gælder en perfekt formidling. De forskellige læringsstile, som auditive (høre), visuelle (se), taktil (røre/ føle) og kinetisk (bevægelse). Styrkemarkører og indlevelse, ved at have styr på teorien bag. Appelformerne: etos (etik/ troværdighed), logos (logik/baggrundsviden) og patos (følelser/erfaringer). Alt dette blev brugt på forskellige måder i løbet af ugen, imens man fik helt styr på det teoretiske, så man følte sig sikker på det man snakkede om. Det teoretiske tog afsæt i din studieretning, og din målgruppe havde samme studieretning som dig selv. Sidst men ikke mindst, blev hele forløbet sluttet af med en evaluering fra målgruppen og en fælles evaluering i klassen. Hvad vi så har lært kan selvfølgelig bruges videre i livet, men også til din studieområdeeksamen på 3 år. FOLKESKOLEB ESØG At være ude på en folkeskole var en helt ny oplevelse, specielt fordi at man selv havde være elev på den engang. Det var ikke særlig svært for min gruppe at få en aftale med dem, da min partner og jeg jo havde været mønsterelever derude! Vores forløb hen til at vi var i stand til at kunne undervise folkeskoleklassen, var ikke gået helt som smurt i smør. Min partner var syg og jeg så det som piece of cake at skulle undervise om vores valgte emne - navngivning af carbonhydrider. Det viste sig dog, at det var piece of cake. Det gik snildt for sig og vi var rigtig gode. Vi glemte dog at lave en evaluering med eleverne Selve fremlæggelsen for en 1.g's klasse med samme studieretning var godt, på det måde at de havde samme interesse som os selv. Deres evaluering bekræftede os også i at vi har lært noget siden vi selv gik i 1.g, da det var ny viden for dem. En af de største ulemper kan så være nervøsitet, men der var der god mulighed for gavn af alt det lærte gennem ugen, det kunne nu bruges i praksis, så godt som man nu kunne. 2 Side 2

3 Læg mærke til de talende hænder og det åbne kropssprog! 3 Side 3

4 Besøg på Christiansborg for at sætte EU-dagsordenen I Samfundsfag B fik vi stillet til opgave at udforme et udsagn, der skulle indsendes til Christiansborg med formålet om, at skildre de forskellige EU-kandidater gennem en kandidattest, der skal besvares af vælgere, hvor primærmålgruppen er unge mennesker. I par fremsatte vi et udsagn, der behandlede et område i samfundet, hvor vi i klassen udvalgte de tre bedste og indsendte disse til behandling. Nogle måneder senere var vi to grupper, herunder Kristine og Pernille, samt Jonas og Andreas, der blev inviteret ind til det endelige arrangement på Borgen, hvorpå de endelige udsagn skulle udpeges. Kristine og Pernille med udsagnet social dumping bør stoppes ved at fastsætte yderligere restriktioner på området og Jonas og Andreas med udsagnet: Erhvervsuddannelserne i EU bør samordnes. Efter at være gået gennem en metaldetektor og have modtaget identifikationskort samt en goodiebag, blev vi fulgt ind i Landstinget til en introtale. Efterfølgende blev vi fulgt ud i workshops Herover ses panelet af politikere Kristine, Pernille, Jonas og Andreas med en MP er tilknyttet hver workshop. Kristine og Pernille var i workshop med Steen Gade (S) og drengene, Jonas og Andreas i workshop med Pernille Rosenkrantz-Teigl (S). Vi konkurrerede mod 47 andre udsagn, der først skulle debatteres i førnævnte interne workshops alt efter hvilket område, at udsagnet dækkede. Kristine og Pernille behandlede beskæftigelse og arbejdsvilkår, hvor Jonas og Andreas fokuserede på uddannelse. Hver workshop indeholdte 8-10 individuelle udsagn, der efter to timers debat og forhandling skulle nedbringes til fire. Begge udsagn fra HTX Næstved blev udvalgt til en efterfølgende plenumdebat i Landstinget med dertilhørende journalister og ordstyrer, Clement Kjærsgaard. Her skulle de resterende 25 udsagn debatteres med alle deltagere, samt med udvalgte EU-kandidater som var tilstede. Der blev foretaget en afstemning og resultatet blev et par dage efter offentliggjort, hvori det fremgik at Kristine og Pernilles udsagn er med i den endelige udvælgelse efter lidt modifikationer, og således bliver brugt ved kandidattesten i foråret, der offentliggøres på folketingets hjemmeside under EU-oplysningen. 4 Side 4

5 Gode råd til SRP Af Astrid Christensen 3.a Herunder følger lidt gode råd til især 2. år om SRP. Nogle af dem siger måske sig selv, men nu får I dem alligevel: Lyt til lærerne og start i god tid med at finde emne og litteratur Spørg dine vejledere i tiden op til SRP-ugen hvis der er noget, du er i tvivl om Lav en tidsplan for SRP-ugen, det hjælper at have en plan, over hvad der skal laves Find en du kan sparre med i løbet af ugen (I behøver ikke at have det samme emne) Vælg et emne du rent faktisk synes er spændende, ellers bliver det en MEGET lang uge Lad være med at sidde og skrive et sted hvor der er for mange distraktioner Find mere end en kilde til de forskellige emner (det kan være, det står bedre forklaret et andet sted) Mini SRP'en minder ikke særlig meget om selve SRP'en. Selvom du havde god tid til den, betyder det ikke, at du vil have det til den rigtige SRP Skriv din opgave som om den, der skal læse den, ikke ved noget om emnet Lad være med at printe opgaven ud i sidste øjeblik! Jeg håber, at I kan bruge rådene. Studiepraktik og studerende for en dag Af Astrid Christensen 3.a Jeg var i efteråret i studiepraktik på Syddansk Universitet (SDU) på en af deres diplomingeniør uddannelser. Vi var mange fra hele landet, der var af sted, og vi blev "tildelt" hver vores studerende, som vi skulle følges med, i de tre dage studiepraktikken varede. Vi fulgte dem til forelæsninger, klassegennemgang af opgaver og arbejdet i studiegrupper. Der blev desuden holdt fredags café, så også det sociale miljø kunne opleves. I midten af marts var jeg igen af sted. Denne gang som studerende for en dag på DTU i Ballerup for at se en af deres diplomingeniør uddannelser. Her var jeg alene af sted og blev ikke tildelt en studerende at følges med, men i stedet en hel klasse. Klassen, jeg fulgte, var dog rigtig flinke, og lod mig kigge dem over skulderen i deres projekter. Også her fulgte jeg dem hele dagen til både forelæsning og værkstedsarbejde. Det kan helt klart anbefales at tage af sted, også selvom man ved hvilken uddannelse, man vil søge ind på. Man får et godt indtryk af både uddannelsen og stedet, og desuden er det rart at se universitetet under normale forhold, i stedet for under de kunstige forhold, der vil være til et åbent hus arrangement. 5 Side 5

6 Nyt fra elevrådet Af Astrid Christensen, 3.a Der har været en del udskiftning i elevrådet på det sidste, så jeg vil mene, at en lille opdatering vil være på sin plads. Elevrådet består nu af: Astrid Christensen 3.a, Cathrine Andersen 3.b og Thomas Brown 3.c Lars Svane 2.a, Bright Toguefai 2.b, Christian Banja og Johan Larsen 2.c Cecilie Pedersen og Rasmus Jensen 1.a, Carl-Magnus Christiansen 1.b, Andreas Andersen og Philip Kartin 1.c Hvis jeg skulle have taget fejl af en repræsentant eller glemt en, må I meget gerne sige til, så det kan blive rettet. Som nævnt i sidste blad har vi søgt om penge til endnu et bordfodboldbord hos EEO's sundhedspulje. Da de ikke har flere penge kan vi desværre ikke få et. Elevrådet var desuden repræsenteret ved Erhvervsskolernes ElevOrganisations (EEO) meget interessante landsmøde midt i marts. EEO er det nærmeste HTX-elever får på en fagforening. EEO kæmper for bedre HTX-skoler og erhvervsskoler, derunder alt lige fra bedre undervisningsmiljø til en SU man kan leve af. EEO kan desuden hjælpe med problemer på skolerne. Det er gratis at deltage i EEO's arrangementer, det eneste man selv skal betale for, er de øl eller sodavand og det slik, man spiser undervejs. EEO støtter ikke et bestemt parti, så man behøver ikke at være politisk engageret for at deltage. Det eneste man skal være interesseret i, er at støtte op om en god sag. Det plejer at være en rigtig hyggelig weekend i selskab med en masse søde mennesker. Der er både alvorlige emner på dagordnen (hvad skal EEO mene, workshops og meget mere) og sjove emner (der er fest fredag og lørdag aften og underholdning undervejs). For mere information omkring EEO se: En Ode til Misantropi af Jonas Christensen, skribent og klummeforfatter Ikke så sent som igår sidder man på knæ, i et hjørne inde i Expert, fordi man har fundet en Dire Straights LP en Brothers In Arms - i en ellers nydelig stand - halvt gemt væk bag bag en reol med obsolete DVD-afspillere til halv pris. Og så er man jo rigeligt entusiastisk, eller i hvert fald så entusiastisk som sociale normer tillader at man er, på knæ henne i hjørnet af en elektronikforhandler. Nu bliver det jo så lidt frustrerende, for man kan ikke komme i tanke på nogen man kender, som ville kunne dele bare en brøkdel af ens glæde over sådanne materielle goder. Måske finder man et par stykker som kan hjælpe dig med at retfærdiggøre dit køb. Måske er der én som endda er lidt misundelig? Det bliver man måske lidt trist over, omend det jo ikke er et samfundsmæssigt problem. Der er jo intet galt i ikke at kunne lide klassisk rock, mode, kunst eller teater. End ikke irsk postmodernistisk literatur! Subjektivitet er jo nøglen. Men hvad er så problemet? I det store hele er der intet problem: Misantropi er et biprodukt af individualitet, og vi burde lade være med at se alting i absolutter. Så når man sidder med sin nye LP, og alt hvad du nu ellers holder kært, så ved man hvor man står, og hvor andre står, med deres diffuse holdninger. Det er jo fantastisk! Med hjernekemi og sociologisk psykologi! Du ved hvor du har hvert en person, baseret på udstråling, hobbyer og talemåde. Alt! Måske bliver det éns død, eller hvad der holder én i live, men vi synger en ode til misantropi. 6 Side 6