information nr OVERENSKOMST Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FORSKNINGSPROJEKT PUBLIKATION PROJEKT PUBLIKATION

Transkript

1 nr OVERENSKOMST Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier sociologisk institut københavns universitet Vindstød uden stormstyrke OK i den offentlige sektor Efter et ikke alt for dramatisk forløb gav overenskomstfornyelsen i 2015 økonomisk smalle forlig, der dog sikrer reallønsstigninger, men også indeholder ændringer i reguleringsordningen. Desuden opnåedes resultater i forhold til bl.a. det psykiske - arbejdsmiljø, ligestilling, forenkling af overenskomster og efteruddannelse FORSKNINGSPROJEKT Undersøgelse af organiseringen af lønmodtagere 3 går ind i næste fase PUBLIKATION Mod inklusion af atypiske ansatte? 5 Arbejdsmarkedsrelationer i multinationale 7 selskaber PROJEKT Kollektivt forhandlet løn og EU s økonomiske politik 8 PUBLIKATION Brugerinddragelsens betydning for 9 arbejdsmarkedets parter KURSUS Den Danske Model under udvikling eller afvikling? 10 KORT OM PUBLIKATIONER LO og FTF s roller i forhandlingssystemet 11 Overenskomster under pres OK2013 i den 12 offentlige sektor Midlertidige arbejdsmigranter fra Øst- og 13 Centraleuropa udfordrer den danske model Økonomi og Arbejde i det 21. århundrede 13 FRA VOR EGEN VERDEN Hæder til FAOS 14

2 OVERENSKOMST Vindstød uden stormstyrke OK 2015 i den offentlige sektor Efter et ikke alt for dramatisk forløb gav overenskomstfornyelsen i 2015 økonomisk smalle forlig, der dog sikrer reallønsstigninger, men også indeholder ændringer i reguleringsordningen. Desuden opnåedes resultater i forhold til bl.a. det psykiske arbejdsmiljø, ligestilling, forenkling af overenskomster og efteruddannelse. Endelig landede KL og lærerne en fælles tekst om arbejdstid. Samlet set er der mere tyngde i forligene end i 11 og 13 Som noget nyt aftaltes ændringer i den reguleringsordning, der binder lønudviklingen i den offentlige sektor til lønudviklingen i den private. Det holdt hårdt og drøftelserne herom var med til at trække forhandlingerne ud. Ændringerne betyder bl.a., at lønudviklingen fremover aldrig kan blive højere i den offentlige end i den private sektor 2 nr MIKKEL MAILAND / NANA WESLEY HANSEN STILHED EFTER STORM? spurgte vi i overskriften til vores forskningsnotat om forventningerne til forhandlingerne Svaret her i slutningen af februar, hvor blækket endnu ikke er tørt på alle aftaler og afstemningerne ikke er gennemført blandt fagforeningernes medlemmer, må være, at stormen måske nok udeblev, men at der dog kom nogle vindstød undervejs i forløbet. De generelle resultater I de offentlige overenskomstforhandlinger er det et hierarki, således at det statslige forlig til en vis grad lægger rammerne for forhandlingerne på henholdsvis det kommunale og regionale område. Det var da også finansministeriets forhandlinger med CFU og Akademikerne, der blev afsluttet den 6. februar som de første. Forliget indebar en tre-årig overenskomstperiode og lønstigninger, der med al sandsynlighed sikrer reallønsstigninger, som var et krav fra lønmodtagerne efter lønmæssigt meget magre forlig i 11 og 13. Arbejdsgiverne kunne samtidig glæde sig over, at lønstigningerne ikke blev større, end at de kan kaldes samfundsøkonomisk forsvarlige. Som noget nyt aftaltes ændringer i den reguleringsordning, der binder lønudviklingen i den offentlige sektor til lønudviklingen i den private. Det holdt hårdt og drøftelserne herom var med til at trække forhandlingerne ud. Ændringerne betyder bl.a., at lønudviklingen fremover aldrig kan blive højere i den offentlige end i den private sektor. På lønområdet gik CFU efter et særligt lønløft til de lavestlønnede, men det blev afvist. Til gengæld fik denne gruppe et løft i pensionen. Af øvrige resultater fra det statslige område kan nævnes et rejsehold, der skal tage sig af psykiske arbejdsmiljøproblemer, fælles indsatser centralt for at understøtte tillid og samarbejde lokalt, og en ekstra uges øremærket forældreorlov til fædre med fuld løn. I de kommunale og regionale forlig genfindes aftalerne om løn og reguleringsordning, om psykisk arbejdsmiljø og øremærket orlov. Men der er også særlige fingeraftryk, bl.a. et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og ændringer i medarbejder- og tillidsrepræsentantsystemerne, herunder en markering af værdien af den danske model. Lærerne - endnu en gang Blandt organisationernes egne forhandlinger var det som i 2013 lærernes arbejdstidsforhandlinger, hvor konfliktrisikoen var størst. Efter at parterne længe stod langt fra hinanden, lykkedes det afslutningsvis at blive enige. Der er ikke tale om en ny arbejdstidsaftale, men om en supplerende tekst med tre hovedelementer: Indsatser for at forbedre lærernes forberedelse, anderkendelse af lokalaftaler og forpligtende opfølgning. KLs interne godkendelse af forliget trak ud, da der var internt uenighed, men godkendelsen kom på plads. Bliver overenskomsten med den nye tekst også stemt hjem af Danmarks

3 Lærerforenings medlemmer undgås endnu en lærerkonflikt. En markant byttehandel mellem KL og FOA Det er fra organisationsforhandlingerne også værd at fremhæve forhandlingerne mellem KL og FOA. Her blev man enige om en ret og pligt for FOAs ufaglærte medlemmer til i løbet af en årrække at efteruddannede sig til faglært. KL får så samtidig opfyldt sit krav om forenkling og sammenlægning af overenskomster. Begge dele er markante resultater. FOA s hovedbestyrelse har dog i første omgang forkastet aftalen. ændret, der er efteruddannelses- og arbejdsmiljømæssige tiltag og andre håndgribelige forandringer. Og så er der de mere utraditionelle elementer som fx teksten om lærernes arbejdstid, tiltag om samarbejde og tillid og markeringer af værdien af den danske model. Den slags er med årene kommet til at fylde mere i de offentlige overenskomster. Skeptikerne vil mene, at det afspejler en manglende evne til at opnå mere håndfaste resultater, mens optimisterne vil fremhæve, at parterne med disse aftaler formår at adressere svært håndterbare aktuelle og længerevarende udfordringer, og dermed viser den danske forhandlingsmodels værd. OK 2015 runden tegner til at blive mere end bare et vedligeholdelsesforlig. Der er mere i lønningsposen, reguleringsordningen er ændret, der er efteruddannelses- og arbejdsmiljømæssige tiltag og andre håndgribelige forandringer. Mere end vedligeholdelsesforlig OK 2015 runden tegner til at blive mere end bare et vedligeholdelsesforlig. Der er mere i lønningsposen, reguleringsordningen er En længere analyse af OK 2015 vil være at læse i et FAOS-forskningsnotat med planlagt publicering april FORSKNINGSPROJEKT Undersøgelse af organiseringen af lønmodtagere går ind i næste fase LO har netop bevilliget penge til et nyt FAOS-projekt, der undersøger organiseringen af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Projektet følger op på Det mobile danske arbejdsmarked og organisering af lønmodtagere fase 1, som havde til formål at belyse organisationsgraden inden for forskellige arbejdsmarkedssegmenter. Resultaterne af denne analyse bliver offentliggjort senere på året i et FAOS-forskningsnotat og senere i en samlet LO-dokumentation for samtlige analyser CHRISTIAN LYHNE IBSEN VED HJÆLP af de danske registerdata og en helt ny metode kaldet MONECA, har vi identificeret såkaldte segmenter, som er klynger af stillingskategorier, f.eks. ambulance- og omsorgsarbejde, hvorimellem der i særlig grad udveksles arbejdskraft at en lønmodtager tilhører et segment betyder, at denne lønmodtager vil have mindre sandsynlighed for at komme til at arbejde i et andet segment. I figuren er organisationsgraden afbildet efter farve i de forskellige segmenter i år Her ses det tydeligt, at nogle segmenter på arbejdsmarkedet har markant lavere organisationsgrad end andre. Ydermere viste fase 1, at LO-organisationerne har en særlig lav organisationsgrad i restauration/hotel (35%), butik/ levering (30%) og kontor (39%). Samtidig er der segmenter, hvor LO-organisationerne tidligere var stærke, men hvor LO-organisationsgraden er blevet faretruende lav: Trans- FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2015 nr 1 3

4 På baggrund af disse mønstre vil vi foretage analyser, hvor vi fokuserer på lønmodtageren i den situation, hvor vedkommende skifter fagforening eller melder sig helt ud. Dermed søger vi at isolere de faktorer der påvirker lønmodtagerens beslutning herom i situationen. Fokus bliver på betydningen af arbejdsmarkedsskift. 4 nr port (55%), Pedel/rengøring (55%), Personlig pleje (53%), Fremstilling (tekstil) (59%) og Fremstilling (papir) (57%). Vi ved, at denne udvikling i nogen grad er kommet de ideologisk alternative organisationer til gode siden loven om tværgående a-kasser i 2002, men vi ved ikke om disse skift er knyttet til særlige bevægelser på arbejdsmarkedet f.eks. skift imellem segmenter eller andre forhold. Fase 2 skal derfor belyse disse sammenhænge mere grundigt. Centrale analysespørgsmål bliver således: I hvilke segmenter er vandringen i højere grad fra overenskomstbærende til gul end fra overenskomstbærende til uorganiseret og omvendt? Hvor ser vi vandring fra både overenskomstbærende og gul til uorganiseret? Er der steder hvor udviklingen er vendt og vi ser vandringer uorganiseret og/eller gul til overenskomstbærende? En sådan kortlægning vil give et mere nuanceret og præcist blik for, hvad der sker på arbejdsmarkedet end hvad vi har nu. Disse mønstre danner også udgangspunkt for de næste analyser vi vil foretage. På baggrund af disse mønstre vil vi foretage analyser, hvor vi fokuserer på lønmodtageren i den situation, hvor vedkommende skifter fagforening eller melder sig helt ud. Dermed søger vi at isolere de faktorer der påvirker lønmodtagerens beslutning herom i situationen. Fokus bliver på betydningen af arbejdsmarkedsskift. Er der forskel på betydningen af jobskift indenfor og imellem segmenter og hvad forklarer sådanne forskelle? Har f.eks. skift til et job med lavere løn en positiv effekt på sandsynligheden for at melde sig ud af eller ind i en faglig organisation eller har det betydning, at man skifter fra en arbejdsplads med høj organisering til en arbejdsplads med lav organisering, eller at man skifter fra et typisk LO-job til et typisk FTF-job og vice-versa? Endelig vil vi undersøge betydningen af arbejdspladsens karakteristika i form af bl.a. personaleomsætning, arbejdspladsorganisationsprocent og størrelse over for lønmodtagernes individuelle karakteristika. Dette gør vi med såkaldt multi-level analyse, som gør det muligt at komme tættere på, om det er arbejdspladsen eller individet, der vejer mest i forhold til valg af fagforening, og hvilke egenskaber ved henholdsvis individ og arbejdsplads, der øger tilbøjeligheden til at stå i fagforening. Projektet løber til september 2015 og forestås af Christian Lyhne Ibsen fra FAOS og Jonas Toubøl fra Sociologisk Institut samt studentermedhjælper Daniel Sparwath Jensen.

5 PUBLIKATION Mod inklusion af atypiske ansatte? Nyt forskningsnotat viser, at forekomsten af såkaldte atypiske ansættelser varierer på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked, og at disse ikke nødvendigvis er lig med problematiske løn og arbejdsforhold, om end mere i nogle sektorer end andre. Arbejdsmarkedets parters indsatser i forhold til at forbedre atypiske ansattes løn og arbejdsvilkår særligt udvidelsen af overenskomstdækningen til at omfatte nye medarbejdergrupper og nye virksomheder spiller i den forbindelse en vigtig rolle TRINE P. LARSEN / MIKKEL MAILAND SÅKALDTE ATYPISKE ANSÆTTELSER også kendt som fleksible ansættelsesformer eller forskellige ansættelsesformer har været et vigtigt emne på den politiske dagsorden hos arbejdsmarkedsorganisationer og regeringer i Europa over en årrække. I et nyt forskningsnotat af Trine P. Larsen og Mikkel Mailand undersøges dels udviklingen i disse forskellige ansættelsesformer i Danmark, dels danske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationers tilgang til disse ansættelsesformer indenfor bygge- og anlæg, erhvervsrengøring, hospitalsområdet og vikarbranchen. I forskningsnotatet indkredses gruppen af atypiske ansatte til bureauvikarer, tidsbegrænset ansatte, deltidsansatte med mindre end 15 ugentlige arbejdstimer og selvstændige uden ansatte samt flexjobbere. Centralt i projektet er sammenligninger af løn, arbejdsvilkår, ansættelsesvilkår og adgang til sociale goder for disse lønmodtagergrupper og faste fuldtidsansatte, og illustrationer af, hvordan parterne gennem sektoroverenskomsterne og andre indsatser har søgt at favne disse grupper. Forskningsnotatet er det danske bidrag til det EU-finansierede forskningsprojekt Bargaining for Social Rights in Sectors, der ledes af AIAS, Amsterdam universitet, hvor i alt syv forskningsmiljøer deltager. Atypiske ansattes forhold - variationer på tværs af sektorer og ansættelsesformer Selvom forekomsten af atypiske ansættelser samlet set er noget lavere i Danmark end gennemsnitligt i Europa, og udviklingen i brugen af den type ansættelsesformer samlet set ikke har ændret sig markant på det danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 15 år, så er der relativt store variationer på tværs af sektorer, når det kommer til brugen af bestemte ansættelsestyper og de atypiske ansattes forhold. Det konkluderes i forskningsnotatet, at de færreste problemer i foprhold til atypiske ansattes løn, arbejdsforhold, ansættelsesvilkår og adgang til sociale goder findes inden for hospitalssektoren. Herefter følger bygge- og anlægsbranchen og vikarbranchen, som har en række problemer, mens rengøring er den sektor, hvor risikoen for lave lønninger, ringere arbejdsforhold, usikre ansættelsesvilkår og begrænset adgang til sociale goder synes størst og det gælder for såvel atypiske ansatte som faste fuldtidsansatte sammenlignet med kollegerne inden for andre brancher. Flyttes fokus fra sektorer og brancher til ansættelsesformer, viser analysen, at de selvstændige uden ansatte sammen med arbejdsmigranterne fra Østeuropa blandt de lønmodtagere, der står over for de største problemer. De selvstændige uden ansatte er ofte ikke overenskomstdækket, og omfattes derfor ikke af de sociale goder som fx arbejdsmarkedspensionerne. Med hensyn til arbejdsmigranterne fra Østeuropa er de ofte overrepræsenteret blandt de atypiske ansatte og selv når de har en fast fuldtidsstilling er risikoen for lave lønninger, dårlige arbejdsvilkår, usikre ansættelsesforhold og begrænset adgang til sociale goder ofte højere end deres danske kolleger selv inden for den samme sektor. Når det Flyttes fokus fra sektorer og brancher til ansættelsesformer, viser analysen, at de selvstændige uden ansatte sammen med arbejdsmigranterne fra Østeuropa blandt de lønmodtagere, der står over for de største problemer FORTSÆTTES NÆSTE SIDE 2015 nr 1 5

6 Fagforeningerne har fx kørt forskellige informationskampagner og forskellige indsatser i forhold til faglig organisering, mens der på arbejdsgiverside er blevet udviklet forskellige sociale klausuler og certificeringssystemer med henblik på at sikre fair konkurrence kommer til bureauvikarer, tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte med mindre end 15 ugentlige arbejdstimer, er de i stort omfang omfattet af kollektive overenskomster, men har ofte svært ved at optjene ret til de forskellige sociale goder der ligger i overenskomsten. De oplever også ofte en højere jobusikkerhed qua deres ansættelsesform, om end deltidsansatte med få timer ofte er lidt bedre stillet end bureauvikarerne og de tidsbegrænset ansatte på grund af deres ansættelse er en fast stilling frem for midlertidig. Det er dog ikke muligt at opstille et hierarki i forhold til, hvem af de tre grupper, der står over for de største problemer, da det i høj grad er situationsbestemt. Arbejdsmarkedets parters indsatser Arbejdsmarkedets parter har udviklet en række tiltag for at forbedre vilkårene for atypiske ansatte. Tiltagene er blevet udviklet dels gennem overenskomstsystemet, hvor parterne i fællesskab er blevet enige om at udvide overenskomstdækningen til at omfatte nye medarbejdergrupper og nye virksomheder, nedsætte anciennitetsperioder for optjening af sociale goder, højne uddannelsesniveauet m.v., og dels via parternes egne selvstændige initiativer. Fagforeningerne har fx kørt forskellige informationskampagner og forskellige indsatser i forhold til faglig organisering, mens der på arbejdsgiverside er blevet udviklet forskellige sociale klausuler og certificeringssystemer med henblik på at sikre fair konkurrence. En naturlig barriere for tiltagene er parternes forskellige perspektiver og interesser. De fleste tiltag er ikke overraskende initieret og drevet af fagforeningerne, om end der også er eksempler på arbejdsgiverdrevne initiativer som fx vikarbranchens certificeringsskema i forhold til at sikre rimelige løn og arbejdsvilkår og fair konkurrence. Med hensyn til variation tegner der sig kun til en vis grad et billede, hvor sektorer og ansættelsestyper med de største udfordringer også er dem, hvor de fleste af arbejdsmarkedets parters tiltag er blevet udviklet. Det kan fx konstateres, at der er særligt mange tiltag i forhold til arbejdsmigranter fra Østeuropa inden for bygge-og anlægssektoren. Et andet område hvor der er lavet en række tiltag er inden for erhvervsrengøring. En række eksempler på underleverandører, som tilbyder løn og arbejdsvilkår, der er væsentligt lavere end overenskomsten, har fx medført, at parterne har udviklet diverse certificeringsskemaer og regler for brugen af underleverandører henblik på sikre fair konkurrence og undgå social dumping. Link til det europæiske projekt: Figur 1: Udviklingen i ansættelsesformer i Danmark som procent af den samlede arbejdsstyrke (15-64 år), nr Kilde: Eurostat (2014a); European Commission (2012); Danmarks Statistik (2014a; 2014b); Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009); CIETT (2014); Arbejdsmarkedsstyrelsen (2011; 2014).

7 PUBLIKATION Arbejdsmarkedsrelationer i multinationale selskaber Multinationale selskaber har meget forskellig indflydelse på arbejdsmarkedsrelationerne i forskellige lande. I nogle lande er de ganske dominerende spillere, også i forhold til arbejdsmarkedsreguleringen, fordi de gennem mange årtier har bygget større og større porteføljer op, ofte opfordret af regeringer og i nogle tilfælde også med arbejdsgiverorganisationers og fagforeningers velsignelse. I andre lande, som fx Danmark, bemærkes de udenlandske virksomheders tilstedeværelse knap nok, og det er skønt mere end 1/5 af arbejdsstyrken i det private er ansat i udenlandsk ejede virksomheder. Men i hvilket omfang påvirker tilstedeværelsen af multinationale selskaber de nationale arbejdsmarkedssystemer og samarbejdsrelationer? STEEN E. NAVRBJERG FAOS har gennem nogle år arbejdet i et internationalt netværk, der forsker i arbejdsmarkedsrelationer og multinationale virksomheder. INTREPID-netværket har i dag en data-base med data fra multinationale selskaber i 10 lande, hvilket gør det muligt at belyse personalepolitik og arbejdsmarkedsrelationer over grænser. Et af afkastene af dette samarbejde er ny artikel om, hvordan man bedst forsker i multinationale selskabers personalepolitik og relationer til nationale arbejdsmarkeder. De klassiske to tilgange til forståelse af multinational virksomheders adfærd country-of-origin versus host-country effects er det analytiske udgangspunkt. Countryof-origin tilgangen taler for, at multinationale selskaber burger de traditioner for samarbejde, personalepolitik og relationer til stat og fagforeninger, som er typiske for det land, hvorfra de stammer. Host-country tilgangen forfægter, at de eksisterende institutioner og traditioner i værtslandet er så stærke, at multinationale er nødt til at tilpasse sig. Analysen af INTREPIDs data viser ikke uventet, at jo stærkere arbejdsmarkedsregulering i værtslandet, jo mere tilpasser virksomhederne sig de lokale arbejdsmarkedsforhold eller rettere: de overlader det i vid udstrækning til lokalt-kendte ledere at varetage disse forhold. Hvis omvendt der er begrænset regulering, så tenderer de multinationale virksomheder til at presse deres personalepolitikker og samarbejdstraditioner ned over datterselskaberne. Afrapporteringen af de danske data fra INTREPID, som udkom form forskningsnotat fra FAOS i 2011, bekræfter da også, at der er en høj grad af autonomi i danske datterselskaber, hvor de danske HRledere varetager relationer med fagforeninger og i forhold til samarbejdet på virksomheden. I artiklen argumenteres imidlertid også for, at country-of-origin og host-country begreberne ikke er nok til en fuld forståelse af de dynamikker, der er på spil, når multinationale selskaber investerer. Der er især behov for mere forskning i forholdet mellem moderselskab og datterselskab, herunder datterselskabernes evner til at operere i de lokale arbejdsmarkedsforhold og dermed opnå betydelig autonomi vis-á-vis moderselskabet. Deres viden om lokale forhold kan simpelt hen være en styrke i den interne magtbalance mellem moderselskab og datterselskab. Artiklen Advancing understanding on industrial relations in multinational companies: Key research challenges and the INTREPID contribution er skrevet af Patrick Gunnigle, Valeria Pulignano,Tony Edwards, María J. Belizón, Steen E.Navrbjerg (FAOS), Karen M. Olsen og Lourdes Susaeta. Den er publiceret i Journal of Industrial Relations i februar 2015 på internettet. Den trykte udgave forventes at udkomme vol. 57 (2), april Country-of-origin tilgangen taler for, at multinationale selskaber burger de traditioner for samarbejde, personalepolitik og relationer til stat og fagforeninger, som er typiske for det land, hvorfra de stammer. Host-country tilgangen forfægter, at de eksisterende institutioner og traditioner i værtslandet er så stærke, at multinationale er nødt til at tilpasse sig. INTERPID står for Investigation of Transnationals Employment Practices: an International Database nr 1 7

8 PROJEKT Kollektivt forhandlet løn og EU s økonomiske politik FAOS deltager i et EU-projekt om EU s indflydelse på de enkelte landes arbejdsmarkedsregulering i kølvandet på krisen. De nye økonomisk aftaler går under betegnelsen new European economic governance, og der er hermed signaleret et skifte i den overordnede økonomiske koordination og styring, som blandt andet kommer til at berøre, hvorledes lønreguleringen foretages i de enkelte EU-lande Vedrørende rapporten bidrager FAOS til en gennemgang af kollektive forhandlinger i Norden siden finanskrisen slog igennem. Det kan umiddelbart slås fast, at der i de nordiske forhandlinger ikke er mange direkte effekter af de nye økonomiske politikker på EU-niveau. SØREN KAJ ANDERSEN / CHRISTIAN LYHNE IBSEN DE NYE ØKONOMISKE aftaler der blev indgået mellem EU-staterne, da den økonomiske krise og særligt gældskriserne i de sydeuropæiske lande truede euro-samarbejdet går ofte under betegnelsen new European economic governance. Hermed er der signaleret et skift i den økonomiske politik, hvor aftaler som Europluspagten, den såkaldte Sixpack og Finanspagten har sat et nyt fokus ikke bare på den overordnede økonomiske koordination og styring, men også konkret peger på løn- og omkostningsudviklingen som afgørende for, at balancen bliver opretholdt i den samlede økonomiske udvikling. Hermed blev de kollektive forhandlinger også del af den europæiske økonomiske regulering. Det er dog vidt debatteret, hvad der har været af faktiske konsekvenser for aftaleindgåelsen om løn i medlemsstaterne. Dette er et hovedspørgsmål i CAWIE-projektet (Collectively agreed wages in the new European economic governance). FAOS blev inviteret med i dette projekt sidste år, hvor hovedresultaterne vil bestå af dels indsamling af data om forhandlede lønaftaler i EU-staterne (der er opbygget en database), dels en rapport med analyser af udviklingen i kollektive forhandlinger i forskellige regioner i EU. Vedrørende rapporten bidrager FAOS til en gennemgang af kollektive forhandlinger i Norden siden finanskrisen slog igennem. Det kan umiddelbart slås fast, at der i de nordiske forhandlinger ikke er mange direkte effekter af de nye økonomiske politikker på EUniveau. Det kan også aflæses af de landespecifikke anbefalinger, som nu er del af processen, og hvor de nordiske lande kun har modtaget få bemærkninger. Spørgsmålet er om der er andre indirekte, men måske alligevel mere markante effekter på løndannelsen i Norden af the new European economic governance? Dette er et spørgsmål, der bliver taget op i det nordiske bidrag til slutrapporten. Den 21. januar blev der holdt et halvvejsseminar i Bruxelles, hvor de foreløbige resultater fra projektet blev præsenteret og repræsentanter for arbejdsmarkedet parter og EU-Kommissionen diskuterede perspektiverne for blandt andet en europæisk mindsteløn samt behovet for at undgå deflation i euroområdet via højere lønstigninger. I projektet deltager 24 forskere fra 12 forskellige forskningsinstitutioner i 12 forskellige EU-lande. Det er finansieret af EU-Kommissionen og skal være færdiggjort medio Kontaktpersoner: Søren Kaj Andersen (ska@faos.dk) og Christian Lyhne Ibsen (cli@faos.dk) 8 nr

9 PUBLIKATION Brugerinddragelsens betydning for arbejdsmarkedets parter Elever, forældre, patienter og pårørende inddrages i stigende omfang i beslutningsprocesser på de danske folkeskoler og hospitaler. Et nyt forskningsnotat viser, at den øgede brugerinddragelse ind til videre ikke har påvirket den traditionelle sociale dialog mellem arbejdsgiver og fagforeninger eller arbejdsorganiseringen nævneværdigt NANA WESLEY HANSEN / MIKKEL MAILAND DANMARK HAR en stærk tradition for brugerinddragelse, der har eksisteret siden starten af det 20. århundrede, og den er i de senere år øget i dybde og omfang. Brugerinddragelse inkluderer både direkte inddragelse af elever, forældre, patienter og pårørende i dagligdagen, og indirekte inddragelse via valgte repræsentanter i elevråd, forældrebestyrelser og patientforeninger. Både i Folkeskolen og på hospitalerne inddrages brugerne både via konsultation og gennem egentlig partnerskab, dog oftest i form af konsultation. Brugerinddragelsen finder imidlertid sted i andre beslutningsfora end dem, hvor den sociale dialog foregår. Påvirkning fra brugerinddragelsen på den sociale dialog og vise versa er således indtil videre meget begrænset. Det samme gælder påvirkningen af arbejdsforholdene og arbejdsorganiseringen. Ud over disse generelle ligheder, peger undersøgelsen også på vigtige forskelle. Mens man på hospitalsområdet længe har haft direkte inddragelse på stuen, er de fleste former for indirekte inddragelse kun få år gamle og fremkommet i takt med, at interessen for brugerinddragelse er øget markant på hospitalsområdet. Anderledes har de fleste former for både direkte og indirekte brugerinddragelse en lang historie i folkeskolen. Den indirekte brugerinddragelse gennem forældreråd og senere skolebestyrelser går helt tilbage til 1934, mens udbredelsen af elevråd først for alvor tog fart i løbet af 1960 erne. Denne forskel afspejles også i tilgangen til brugerinddragelse blandt arbejdsmarkedets parter i de to sektorer. Mens arbejdsgiverorganisationerne på de to områder, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, har taget brugerinddragelsen mere eller mindre helhjertet til sig, er fagforeningen på folkeskoleområdet, Danmarks Lærerforening, mere engageret i brugerinddragelse end fagforeningerne er på sygehusområdet. Danmarks Lærerforening har dog også sine forbehold over for visse former for brugerinddragelse. At fagforeningerne i sygehussektoren hidtil ikke har valgt eller formået at blive en kerneaktør i forhold til brugerinddragelsen betyder dog ikke, at de ikke vil blive det i fremtiden. Hvis brugerinddragelsen fortsætter med at vokse, er det sandsynligt, at fagforeningerne i fremtiden vil blande sig mere, end de gør i dag. Dels kan brugerinddragelsen få betydning for fagforeningerne som en ny platform for indflydelse, dels kan de også blive tvunget til at forholde sig mere til brugerinddragelsen, hvis den bevæger sig tættere på fagforeningernes traditionelle kerneområder i form af kollektive forhandlinger og medarbejderinddragelse. Forskningsnotatet New challenges for public services social dialogue er skrevet af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand og er det danske bidrag til det EU finansierede projekt: New challenges for public services: Integrating service user and workforce involvement to support responsive public services in tough times ( ). Brugerinddragelse inkluderer både direkte inddragelse af elever, forældre, patienter og pårørende i dagligdagen, og indirekte inddragelse via valgte repræsentanter i elevråd, forældrebestyrelser og patientforeninger 2015 nr 1 9

10 KURSUS Den Danske Model under udvikling eller afvikling? Vil du styrke din faglige viden og udvide dit netværk blandt arbejdsmarkedsprofessionelle? Meget oplysende og har givet en langt større forståelse af elementerne i den danske model. ANNE CASALS FORSIKRINGSCHEF, LEDERNE ANNA ILSØE / STEEN E. NAVRBJERG FAOS gentager succesen og udbyder igen i år et sommeruniversitetskursus med titlen Den danske model under udvikling eller afvikling? Der er tale om et kursus, som er skræddersyet til fagprofessionelle med praktisk erfaring fra arbejdsmarkedsområdet eksempelvis ansatte i fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, ministerier og styrelser. På kurset vil vi dykke ned i den danske models kerneelementer og de aktuelle udfordringer, modellen står over for. Undervisningen er case-baseret, og vi går blandt andet i dybden med de vanskelige forhandlinger op til OK 13, danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft samt en række udviklingsscenarier for den danske model. Desuden vil blandt andet Laval-dommen, Vejlegårdssagen og CSC-konflikten blive behandlet som cases på kurset. Kurset har relevans for såvel erfarne fagfolk som nyansatte, og der bliver lagt stor vægt på netværksskabende aktiviteter undervejs i forløbet. Kurset afvikles som et koncentreret forløb Kurset går i dybden med danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. FOTO: Colourbox over fem dage fra august 2015 hver dag kl Kurset udbydes som en del af Copenhagen Summer University-programmet på Københavns Universitet, og der er kun et begrænset antal pladser. Deltagerbetalingen er på kr. eksklusiv moms, hvilket inkluderer undervisning, kursusmateriale og forplejning undervejs. Der ydes en rabat på 25% af deltagerbetalingen for ansatte i organisationer, der bidrager til FAOS programbevilling. Rabatten udbetales af FAOS ved kursets afslutning. Fakta om kurset Tid: august 2015, kl. 9:00 17:00 Sted: Københavns Univertitet, Frederiksberg Campus Lektor Anna Ilsøe og lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS er kursusledere, og du er meget velkommen til at kontakte en af dem i tilfælde af evt. spørgsmål. Læs mere og tilmeld dig her: Den Danske Model under udvikling eller afvikling? Se interview med deltager fra sidste år, Bo Sandberg, cheføkonom fra Dansk Byggeri. Se video 10 nr

11 KORT OM PUBLIKATIONER LO og FTF s roller i forhandlingssystemet LO og FTF drøfter i øjeblikket mulighederne for dannelsen af en ny fælles hovedorganisation. I den forbindelse bad LO og FTF FAOS om at udarbejde en analyse af hovedorganisationernes roller i forhandlingssystemet. Analysen blev brugt som baggrundsnotat for en diskussion om dette emne i den fælles styregruppe som LO og FTF har nedsat. Analysen offentliggøres nu i form af et forskningsnotat på FAOS hjemmeside. Forskningsnotatet giver et overblik over de faglige hovedorganisationers roller i de kollektive forhandlingssystemers opbygning og funktion. Her er der på den ene side fokus på de formelle roller, hovedorganisationerne har i forhandlingssystemet, som fx hvem har hovedaftalerne, deres rolle i Forligsinstitutionen og i det arbejdsretlige system. For det andet er der fokus på hovedorganisationernes uformelle roller, som kan opdeles i både intern aktivitet, som fx hvordan hovedorganisationen faciliterer koordination mellem medlemsorganisationer før og under forhandlingsforløb, og ekstern aktivitet, hvor hovedorganisationen står for kontakter til det politiske system, medier mv. Historisk har LO og FTF haft meget forskellige roller i aftalesystemerne. LO var den centrale og afgørende forhandlingspart på lønmodtagersiden op gennem 1900-tallet en rolle der dog forandrede sig, således at forhandlingskompetencen i dag ligger på brancheniveauet. Modsat har FTF trods diskussioner om dette i de tidlige år efter etableringen af FTF aldrig haft forhandlingskompetencen for FTForganisationerne. Disse historiske udgangspunkter præger også LO og FTF s roller i forhandlingssystemerne i dag. Generelt kan man sige, at FTF s formelle roller i forhandlingssystemerne er meget mere begrænsede end LO s formelle roller. Det hænger i vid udstrækning sammen med den hovedaftale LO har med DA. FTF har til gengæld (som LO) en række uformelle roller i forhandlingssystemerne. Derudover fik LO og hovedorganisationerne i øvrigt nye roller i forhold til at koordinere interesser mellem politik og overenskomster op gennem 1990 erne og videre frem. Det skyldes dels den nye bredde i overenskomsterne, hvor velfærdsemner kræver en ny koordinering mellem overenskomster og politik, og dels den europæiske integration, hvor hovedorganisationerne har fået nye opgaver i spillet mellem EU-regulering og overenskomster. Forskningsnotatet LO og FTF s roller i forhandlingssystemet er forfattet af Søren Kaj Andersen og Anna Ilsøe. Det kan downloades på FAOS s hjemmeside nr 3 11

12 KORT OM PUBLIKATIONER Overenskomster under pres OK2013 i den offentlige sektor Alle overenskomstfornyelser er særlige, men overenskomstfornyelsen på det offentlige arbejdsmarked i 2013 vil alligevel gå over i historien som en af de mest udsædvanlige. På baggrund af markante arbejdsgiverkrav på undervisningsområderne var det især her de store slag kom til at stå. Det var første gang nogen sinde, at de offentlige arbejdsgivere anvendte lockoutvåbnet, uden at modparten forudgående havde kaldt til strejke. Bogen beskriver indledningsvis baggrunden for forhandlingsrunden med fokus på blandt andet den smalle vedligeholdelsesoverenskomst på det offentlige område i 2011 og den vedvarende økonomiske krise. Dette danner rammen om bogens analyser af forhandlingsprocesser og forlig på tre områder: De generelle overenskomster på det statslige, regionale og kommunale område, hvor der blev indgået forlig uden den helt store dramatik. Disse forløb kom til at stå i skyggen af undervisningsområderne, men indeholdt alligevel en række interessante elementer. Det gymnasiale område, hvor Gymnasieskolernes Lærerforening hårdt presset valgte at indgå forlig, der betød tabt forhandlingsret til arbejdstid til gengæld for en lønkompensation. Folkeskoleområdet, hvor Lærernes Centralorganisation sagde nej tak til at indgå et forlig som gymnasielærernes, og hvor processen endte med lockout og politisk indgreb efter fejlslagne forsøg på at forlige parterne. Fælles for de to undervisningsområder var, at arbejdsgiverne ville have ren ledelsesret. De etablerede derfor et meget snævert forhandlingsrum, hvor kun meget begrænsede indholdsmæssige kompromiser var mulige, mens økonomisk kompensation til gengæld godt kunne komme på tale. Bogen afsluttes med en diskussion af overenskomstrundens danske aftalemodels betydning for regulering af arbejdsmarkedet. Mikkel Mailand (2014): Overenskomster under pres OK 2013 i den offentlige sektor. FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Læs omtale. Er du interesseret i ét gratis eksemplar af bogen, skal du sende en mail til Anette Guldman, ag@faos.dk. 12 nr

13 KORT OM PUBLIKATIONER Midlertidige arbejdsmigranter fra Øst- og Centraleuropa udfordrer den danske model Debatten omkring øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked har fyldt meget de senere år. Særligt har historier om social dumping præget medierne og den politiske debat. Men i hvor høj grad har disse arbejdsmigranter lønninger og arbejdsvilkår, der bryder med danske regler? For at svare på dette spørgsmål samles der i artiklen i Samfundsøkonomen op på resultater af forskningsprojekter, de to forfattere har gennemført i de senere år samt andre relevante analyser. Der skelnes i artiklen mellem øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranter, der dels er ansat i danske virksomheder, dels er ansat i udenlandske virksomheder, men arbejder som udstationeret arbejdskraft i Danmark. Denne skelnen er motiveret dels af de grundlæggende forskellige EU-regelsæt for de to gruppers frie bevægelighed, dels af tidligere studiers dokumentation af væsentlige forskelle i løn- og arbejdsvilkår for de to grupper. Artiklen beskriver, hvad der kendetegner de to grupper af arbejdsmigranter og diskuterer, hvordan de udfordrer måden, vi regulerer det danske arbejdsmarked; den såkaldte danske aftalemodel. Artiklen Midlertidige østmigranter udfordrer den danske model er skrevet af Søren Kaj Andersen og Jonas Felbo-Kolding. Den er publiceret i Samfundsøkonomen nr.4, december KORT OM PUBLIKATIONER Økonomi og Arbejde i det 21. århundrede I anledning af økonomi- og arbejdsmarkedsforsker fra AAU Flemming Ibsens aftrædelse er et festskrift for nylig blevet offentliggjort. Søren Kaj Andersen og Mikkel Mailand fra FAOS har begge bidraget med artikler dertil, og Christian Lyhne Ibsen fra FAOS har endvidere været redaktør. Festskriftet behandler en række aktuelle temaer og teorier inden for arbejdsmarkeds- og samfundsøkonomisk forskning, herunder ændringer i løn- og arbejdsvilkår, fagforeningers fremtid, overenskomstsystemet, makroøkonomi, lønsystemer, virksomhedernes social ansvar samt samarbejde mellem ledelse og ansatte. Alle områder som Flemming har beskæftiget sig med i sin lange forskningskarriere. FAOS har bidraget med følgende kapitler til festskriftet: Kapitel 8. Reguleringskampen Tiltag mod social dumping i overenskomster og lovgivning af Søren Kaj Andersen Kapitel 9. Tabte kampe om medieopmærksomhed og forhandlingsret overenskomstforhandlingerne 2013 med fokus på forskere og gymnasielærere af Mikkel Mailand. Christian Lyhne Ibsen, FAOS, har sammen med Laust Kristian Høgedahl været redaktør på festskriftet nr 1 13

14 FRA VOR EGEN VERDEN Hæder til FAOS Hen over julen og ved indgangen til det nye år 2015 blev FAOS ansatte på forskellig vis fremhævet inden for forskningen. JENS ARNHOLTZ Forskning i EU s institutionelle udvikling fokuserer ofte på kollektive aktører, mens de individuelle, såkaldte kompetente sociale aktører, gerne udelades af den empiriske forskning. Disse aktører er imidlertid ofte centrale figurer i EU s udvikling. Det er blandt andet deres rolle adjunkt ved FAOS, Sociologisk Institut, Jens Arnholtz har undersøgt i sin forskning, der fokuserer på, hvordan det integrerede europæiske arbejdsmarked skabes. Jens Arnholtz s forskning er af så høj kvalitet, at han er blandt modtagerne af Det Frie Forskningsråds Sapere Aude bevilling til særligt bemærkelsesværdige forskningstalenter. Bevillingen er på en lille halv millioner kroner. For Jens Arnholtz er bevillingen et vigtigt rygstød til hans videre karriere. Det er en fantastisk anerkendelse, at andre godt kan se det spændende i det, jeg laver. Det giver mig anledning til at have endnu større ambitioner for fremtiden og arbejde endnu hårdere for at realisere mine mål. Derudover giver det mig nogle vigtige muligheder for at udvikle mig som forsker. Jeg får bedre mulighed for at skabe og styrke mine internationale netværk. Jeg kan komme i dialog med internationale topforskere indenfor mit felt og skabe fremtidige samarbejdsrelationer. Det er utrolig vigtigt for min fremtidige karriere. Endelig giver det mig også mulighed for at komme bredere ud med min forskning, så jeg ikke bare producerer nogle spændende resultater, men også får dem formidlet, siger Jens Arnholtz til Sociologisk Instituts hjemmeside om bevillingen. Sapere Aude-bevillingerne gives som en ekstra anerkendelse til 40 yngre forskere, som i løbet af 2014 har modtaget postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd for en samlet sum af knap 80 mio. kr. SØREN KAJ ANDERSEN FAOS medarbejdere optræder ofte i medierne som eksperter vedrørende spørgsmål relateret til arbejdsmarkedets udvikling. Så ofte at en opgørelse foretaget af, og bragt i, Universitetsavisen på KU i november 2014 kunne afsløre, at centerleder Søren Kaj Andersen, FAOS, var den 8. mest citerede forsker på KU på en liste over KU s 21 største medie darlings, som de kaldes i Universitetsavisen. Søren blev i 2014 citeret ikke mindre end 641 gange i danske medier og det er en applaus værdig. Tilmed er Søren Kaj Andersen den øverste på listen, som ikke er enten økonom, politolog eller læge. Blandt de øverste er så tunge drenge og piger som Peter Birch Sørensen, Marlene Wind, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Bente Klarlund. Uden at pege fingre af nogen var både Arne Astrup og Eva Smith efter Søren Kaj Andersen, hvilken tilsammen sætter præstationen i relief. Læs mere. KU s Alumneforening havde op til jul bedt 24 forskere fra Københavns Universitet om at fortælle om et af deres aktuelle forskningsprojekter. Det blev tilsammen til de 24 låger i årets forskningsjulekalenderen 2014, hvor man kunne læse om alt fra sociale medier til sorte huller. Uden nogen sammenligning med sidstnævnte var centerleder Søren Kaj Andersen fra FAOS udvalgt til at deltage den 17. december. På denne dag i kalenderen fortalte han om sit projekt om arbejdsmigration fra Østeuropa under titlen 14 nr

15 KORT OM PUBLIKATIONER Do you mean real money? Det bemærkes i øvrigt, at der den 24. december var en kvindelig teolog med mellemnavnet Marie i lågen. Det lugter lidt af aftalt spil eller en hellig alliance, om man vil. Læs mere. Hvad betyder Sapere Aude Sapere (tryk på første stavelse) betyder at tænke, forstå, reflektere. Der er vægt på den selvstændige brug af fornuften. En direkte oversættelse kunne være hav mod til at tænke selv eller vov den frie tanke. Det er dét, Kant vil sige i den passage, som har gjort vendingen berømt som et slogan for oplysningstiden: /Sapere aude!/ Habe Mut dich deines eigenen Verstandes zu bedienen!/ ist also der Wahlspruch der Aufklärung. (1783). KOLOFON Medarbejdere ved FAOS: Centerleder, lektor, ph.d., Søren Kaj Andersen Forskningsleder, lektor, ph.d., Mikkel Mailand Professor, fil.dr., emeritus, Jesper Due Professor, fil.dr., emeritus, Jørgen Steen Madsen Lektor, ph.d., Steen E. Navrbjerg Lektor, ph.d., Trine P. Larsen Lektor, ph.d., Anna Ilsøe Adjunkt, ph.d., Christian Lyhne Ibsen Adjunkt, ph.d., Nana Wesley Hansen Adjunkt, ph.d., Jens Arnholtz Ph.d.-stipendiat, cand.scient.soc., Jonas Felbo-Kolding Videnskabelig assistent, cand.scient.anth., Astrid Stampe Knippel Forskningsfuldmægtig, cand.phil., Carsten Jørgensen Informationskoordinator, cand.mag., Anna Christine Schmidt Studentermedhjælper Anette Guldmann Studentermedhjælper Ane Kristensen Studentermedhjælper Daniel Sparwath Jensen Studentermedhjælper Ingrid Soldal Eriksen Se FAOS medarbejdere på FAOS information udgives af: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5, postboks 2099, 1014 København K Tlf: , faos@sociology.ku.dk, Redaktør: Carsten Jørgensen, FAOS Layout: Ribergård & Munk Tryk: Nofoprint a/s, Helsingør 2015 nr 1 15

16 BESØG FAOS PÅ Her kan du tilmelde dig FAOS mailliste, så du modtager s, når der er nyt om publikationer, arrangementer mv. Du kan finde dette nyhedsbrev som e-paper på Kender du en kollega, som gerne vil modtage FAOS information på tryk, så send en mail til ku.dk. med navn og adresse. Du kan også finde FAOS på Facebook: ISSN: