Skal der gå længere tid mellem vaccinationerne af katte? Eller skal vi vaccinere oftere?

Transkript

1 Skal katte vaccineres oftere? Skal der gå længere tid mellem vaccinationerne af katte? Eller skal vi vaccinere oftere? Diskussionen er både aktuel og rigtig gammel., men den er altid relevant. Når man nu igen hævder at katte ikke behøvet at blive vaccineret hvert år, vil jeg tillade mig at påstå, at jeg med samme ret kan hævde, at katte skal vaccineres oftere end hvert år. Det er måske lidt provokerende men jeg ser ingen epokegørende nye undersøgelser, jeg ser p.t. ingen ændringer i vaccinerne, der begrunder en øgning af vaccinationsintervallerne, og jeg hører ingen kendte eksperter give rigtig gode argumenter for at ændre gældende vaccinationsprocedurer af kat. Til sammenligning kan det nævnes, at man ofte vaccinerer heste hvert halve år for at opnå god beskyttelse mod hesteinfluenza. Humant peger sundhedsstyrelsen på, at mennesker vaccineret mod influenza kun kan påregne at være beskyttede ca. seks måneder. Hvorfor skulle det være anderledes hos katte? Selv har jeg gode erfaringer med i større katterier at vaccinere kattene ud af influenzaproblemer ved i en periode at vaccinere hvert halve år. Den bedste parade mod influenza er vaccination! skriver Sundhedsstyrelsen i sin invitation til vaccination mod human influenza. Akkurat samme formulering kunne man bruge i katteverdenen. Der er bred enighed om, at vaccination - bortset fra total isolation - yder den bedste beskyttelse mod Alvorlige infektionssygdomme hos katte. Uenigheden opstår, når eventuelle bivirkninger og hyppigheden af vaccinationer diskuteres forskellige meninger På en stor amerikansk dyrlægekonference for nylig verdens største for smådyrsdyrlæger - diskuterede man de juridiske aspekter i vaccinationsvejledninger. En amerikansk dyrlæge og advokat i samme person fremkom her med følgende udsagn: Uanset hvad du anbefaler, vil jeg påtage mig at finde en veterinær ekspert, som bekræfter nøjagtig det, du anbefaler. Tydeligere kan det næppe siges. Der er stærkt delte meninger. Jeg læste for kort tid siden, at man fik ca forskellige vaccinationsanbefalinger ved en rundspørge blandt et antal amerikanske dyrlæger. I juni 2005 deltog jeg i den amerikanske dyrlægekongres for specialister i intern medicin. Jeg benyttede lejligheden til at spørge amerikanske kolleger, hvad de anbefalede vedrørende vaccination. Der var mildt sagt ikke enighed. Det har der aldrig været, og det vil der aldrig blive. På intet tidspunkt i historien har retningslinierne for vaccination af kat været baseret på videnskabelige facts fra det virkelige liv. Heller ikke i dag. Anbefalede retningslinier er - og har altid været - baseret på antagelser og sandsynligheder kombineret med erfaringerne fra det virkelige liv. Om man vil følge anbefalingerne står enhver frit for ejer såvel som dyrlæge. Udokumenterede påstande Jeg har set en amerikansk dyrlæge citeret for en række af hendes synspunkter angående vaccination af kat. Dr. Moira eller som dyrlægen rettelig hedder Dr. Moira Drosdovech er almindelig

2 praktiserende dyrlæge med speciale i alternativ medicin som f.eks. homoøpati, blomstermedicin og Bowen terapi (en slags berøringsterapi). Dr. Drosdovech er altså ikke specialist i vaccinationer, men har nogle personlige synspunkter, der kan vægtes på lige fod med alle andre praktiserende dyrlægers meninger. Hun fremsatte nogle udokumenterede påstande om bivirkninger ved vaccination, som bidrager til at skabe unødig angst hos katteejere. Hendes budskab var overordnet, som det altid har været fra modstandere af vaccination, et forsøg på at skabe angst for alvorlige bivirkninger i ejernes sind. I skrivelsen fra Sundhedsstyrelsen om vaccination af mennesker mod influenza anvendes udtrykket: Alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne. Igen en formulering der kan overføres direkte til katteverdenen. Risikoen for alvorlige komplikationer i relation til virusinfektioner hos kat overstiger langt risikoen for alvorlige bivirkninger ved vaccination. Når jeg konfronteres med krav om at ændre procedurer, som har fungeret godt i 30 år, kræver jeg gode argumenter og svar på, hvorfor tingenes tilstand skal ændres. Det må også være et krav, at der foreligger nye danske vaccinationsanbefalinger fra vaccineproducenterne. Det er ikke nødvendigvis et godt argument at sådan har man gjort i 30 år. Jeg er enig i, at anvendte procedurer til stadighed skal diskuteres og evt. ændres. Derfor vil jeg spørge: Fup eller fakta? Er der nye vaccinetyper på det danske marked? Er der beviste nye bivirkninger? Er der nye epokegørende langtidsforsøg fra den virkelige verden? Eller er tingenes tilstand, som de stort set altid har været? Vacciner i Danmark I mange år er der ikke sket de store forandringer med de rutinemæssigt anvendte kattevacciner - og slet ikke noget der indtil nu har kunnet betinge ændringer i vante vaccinationsmønstre. At der vil ske store ændringer med vaccinerne i de kommende år, er jeg imidlertid ikke i tvivl om. At der nylig er sket ændringer i nogle kattevacciners kemiske sammensætning, som kunne betinge ændringer i vaccinevalg, skal jeg komme tilbage til Rutinemæssigt har vi i mange år anvendt vacciner mod kattesyge, calicivirus og herpesvirus. Man kan kalde disse vacciner nødvendige vacciner. Disse vacciner kan efter behov og ønske være kombineret med en beskyttelse mod FeLV(katteleukæmi) og chlamydia. Nødvendigheden for FeLV vaccination afhænger af geografien og forholdene i givne katterier. Chlamydiavaccinen betragter jeg som mindre betydningsfuld. Min holdning er at langt de fleste chlamydiatilfælde er fejldiagnosticerede influenzakatte, og hidtil har vaccinerne ikke ydet en tilfredsstillende beskyttelse. Måske vil nye levende vacciner mod chlamydia ændre på dette forhold. Efterfølgende vil jeg holde mig til, hvad jeg betragter som rutinevaccinationerne. Vaccinerne mod kattesyge, FHV(herpes) og FCV(calicivirus). Vi har hidtil anvendt vacciner, som indeholder enten svækket levende virus eller dræbt virus. Teknisk består disse vacciner af virusdelen, bærestoffer og opløsningsmiddel Viruspartiklerne stammer fra virus dyrket på celler fra kattenyrer. Teoretisk er der en mulighed for, at vaccinerne - specielt den svækkede levende kan indeholde infektiøst virus i minimale mængder. Enten fordi der er urenheder i produktionen, eller fordi vaccinen har været opbevaret forkert. Det betyder, at enkelte katte kan udvikle lettere tegn på influenza efter vaccination. Specielt hvis kattene af andre årsager har et svækket immunsystem. Langt størstedelen af de vaccinationsrelaterede influenzatilfælde skyldes FCV-komponenten. Bærestofferne er kemiske forbindelser, der forstærker virkningen af selve vaccinen, og stoffer der sikrer holdbarhed. Langt de fleste bivirkninger, vi ser hos kat, skyldes bærestofferne. F.eks. lokal

3 ømhed, lokal hævelse, pletvist håraffald og i meget sjældne tilfælde en allergisk reaktion umiddelbart efter vaccination. Opløsningsmidlet er sterilt vand. Ny kemisk sammensætning Jeg nævnte tidligere, at der nylig er sket en ændring i den kemiske sammensætning af nye kattevacciner. Den nye vaccine Purevax adskiller sig fra de gamle vacciner ved ikke at indeholde bærestoffer og ved væsentlige ændringer i calicikomponenten. Herpesviruskomponenten og kattesygekomponenten adskiller sig ikke fra de gamle vacciner det er er stadig svækket levende virus. Ved vaccination med svækkede levende vacciner således også Purevax - vil der altid være en minimal risiko for optræden af lette kliniske symptomer umiddelbart efter en vaccination. Forkert opbevaring af vacciner, tilstedeværelsen af enkelte viruspartikler som ikke er svækket optimalt eller vaccination af individer som allerede har virus i sig, er mulige årsager til disse små vaccinereaktioner. Anvendes den udgave af Purevax, som også beskytter mod chlamydia, angives det, at den yder betydelig bedre beskyttelse mod chlamydiainfektion end de gamle vacciner, fordi det er en levende vaccine. At vaccinen ikke indeholder bærestoffer betyder at risikoen for bivirkninger reduceres væsentligt i forhold til de gamle vacciner. Specielt bivirkningerne på injektionsstedet og øjeblikkelige overfølsomhedsreaktioner. I Purevax findes der ingen hele caliciviruspartikler. Calicikomponenten består udelukkende af de proteiner(antigener) fra calicivirus, som stimulerer kattens immunsystem til at give beskyttelse. At vaccinen ikke indeholder intakte viruspartikler betyder, at risikoen for at udvikle vaccinerelaterede calicisymptomer elimineres. Endvidere angiver producenten af Purevax, at vaccinen er baseret på opdaterede europæiske FCV-typer, som yder en bredere beskyttelse end de hidtil anvendte. Iflg. producenten agter man at følge op på opdateringen. Om det holder stik må fremtiden vise. Calicivirus findes i et stort antal varianter, og calicivirus muterer konstant til nye typer. Det er meget vigtigt at vaccinerne hele tiden indeholder de vira, som aktuelt yder den bedste og bredeste beskyttelse. Fra starten af 2006 vil man tilbyde adskilte vacciner, således at det bliver muligt at vaccinere alene mod influenza eller kattesyge. Mange katteejere nærer et ønske om denne adskillelse af vaccinerne. Personligt finder jeg ikke at kombinationsvaccinerne har givet os problemer.. Hvor ofte skal man vaccinere? Hvor ofte man skal vaccinere, er et evigt tilbagevendende spørgsmål, men der ikke ændret et komma i gældende danske anbefalinger. Alle godkendte kattevacciner inkl. Purevax er både af offentlige instanser og producenter kun godkendt til årlig revaccination. Når katteklubberne nu ændrer på kravene til vaccination fra hvert år til hvert andet år, går man altså direkte imod myndighedsgodkendte anbefalinger om vaccinationsintervaller. Det finder jeg juridisk problematisk. Ingen ansvarlig dansk dyrlæge kan hverken juridisk eller moralsk gå imod godkendte danske anbefalinger. Faktum er imidlertid, at der ikke findes en endegyldig sandhed. Virkningen af vaccination varierer betydeligt fra individ til individ. Måske fra race til race og fra miljø til miljø. Udstillingsmiljøet er et de mest udsatte. Lad mig nævne et eksempel på denne omskiftelighed, selv om det drejer sig om parvovirus (en mutation af kattesygevirus) hos hund. Efter at man i flere år på et af de største amerikanske

4 universiteter havde fulgt nye anbefalinger om tre års intervaller mellem vaccinationerne på deres store koloni af forsøgshunde, opstod der pludselig katastrofale tilfælde af parvovirusinfektion med døden til følge. 80 pct. af hundene døde. Nu er man tilbage på et års interval. Efter min mening bør anbefalingerne generelt altid baseres på en beskyttelse af de svageste katte og en minimumsperiode af beskyttelse. Jeg er så heldig, at jeg har oplevet anbefalinger på både hvert tredje år, hvert andet år og hvert år. Nu oplever jeg så igen, at nogle vil anbefale hvert to-tre år. Min faste overbevisning er, at vi havde langt flere og alvorligere tilfælde af influenza, da vi vaccinerede med to og tre års mellemrum. Ønsket om et længere interval begrundes i ændrede retningslinier med risiko for nye alvorlige bivirkninger og nye forsøg om vaccinationers holdbarhed. Er der fundet nye alvorlige bivirkninger ved vaccination af kat? For at forstå det nye i denne debat er det vigtigt at forstå, hvor debatten oprindelig er startet og af hvem. Mulige bivirkninger ved vaccination har i årtier været studeret og diskuteret blandt både ejere og dyrlæger. Vi lever i en tid hvor den almindelige lægekunst og lægemidler kritiseres i større udstrækning end tidligere, mens alternative behandlingsmetoder og naturmedicin er inde i varmen. I Europa administrerer vi generelt denne grønne bølge med fornuft, mens man i USA år for år oplever et tiltagende grønt hysteri også i visse dyrlægekredse. Der eksisterer en næsten fundamentalistisk holistisk grøn fraktion af dyrlæger, som i de senere år har vundet større og større økonomisk indflydelse også på vaccinationspolitikken. Jeg har selv i en lang årrække praktiseret akupunktur og i nogle år - uden større held - naturmedicin. Jeg har således intet mod grønne tanker, men jeg har noget imod alt, hvad der er fundamentalistisk. Fundamentalister betjener sig karakteristisk af ekstreme synspunkter og skrækkampagner. Som jeg ser det, er det i denne gruppe af fundamentalister, at vaccinationsdebatten denne gang er startet. En gruppe der består af både universitetsfolk, praktiserende dyrlæger og katteejere. En debat om vaccinationer er i sig selv er sund, hvis den baseres på facts, og ikke som det sker nu på skrækkampagner om nye alvorlige bivirkninger og ubekræftede teorier. Ved at anvende denne fremgangsmåde har de grønne formået at få selv fornuftige mennesker til at springe på antivaccinations-vognen. Det er i hvert fald min påstand. Katte som nålepuder Mentaliteten og de ekstreme synspunkter i denne amerikanske meget grønne gruppe er forskellig fra almindelig dansk tankegang. Ud over denne mentalitetsforskel er der også store forskelle i selve katteholdet. USA er et stort land med store geografiske afstande. Det medfører, at der i USA. pr. kvadratkilometer findes ca. 10 katte, mens tallet i Danmark er 25. Smittetrykket er således meget større her i landet. Stort set alle familiekatte i USA holdes på egen grund - ofte indendørs - og de deltager gennemsnitligt i langt færre udstillinger end f.eks. i Danmark. Også dette mindsker smittetrykket sammenlignet med Danmark. Et lavt smittetryk mindsker risikoen for infektioner. I USA vaccinerer man hysterisk mod stort set hvad som helst. Lad mig i flæng nævne kattesyge, rabies, chlamydia, bordetella, ringorm, giardia, FIP, FeLV, FIV(katteaids), borreliose og leptospirose. Man kunne få det indtryk, at kattene nærmest er en slags nålepuder. Måske ligger det mere lige for at bekymre sig om bivirkninger i USA?

5 Som et led i skræmmekampagnen anvender modstandere af hidtil anvendte vaccinationsprocedurer trusler om sarkomer (svulster), nyrelidelser, immunologiske (overfølsomheds) sygdomme inkl. mund- og tandkødsbetændelser. Alvorlige bivirkninger forekommer at være et enormt problem, hævder kritikerne af hidtil gældende vaccinationsrutiner. Sandheden er, at alvorlige bivirkninger i kattepraksis er uhyre sjældne. Læser man indberetninger til offentlige myndigheder om bivirkninger ved vaccination, vil man se, at antallet af rapporterede bivirkninger er meget lavt. Både her og i udlandet. I Sverige, som er et meget registrerende land, blev der i perioden totalt registreret 5,1 bivirkninger pr anvendte doser vaccine til kat. Jeg vil vove den påstand, at dyrlæger i kattepraksis ikke ser beviste alvorlige bivirkninger ved vaccination. Undtagelsen er meget få tilfælde af anafylaktisk chok. Jeg har set denne tilstand en til to gange hos hund. Aldrig hos kat. Vi ser enkelte dyr, som bliver kortvarigt nedstemte med lettere influenzasymptomer i timer. Lokalt på injektionsstedet kan man se ømhed, lokal hævelse og sjældent håraffald. Bivirkningerne kan skyldes vaccinens indhold af levende virus eller bærestoffer. Bærestofferne er ansvarlige for de lokale reaktioner, mens rester af levende virus i svækkede levende vacciner er ansvarlige for de influenzalignende symptomer. Svækkede levende vacciner bør ikke indeholde infektiøst virus, men forkert opbevaring af vacciner eller et svækket immunsystem hos vaccinerede katte kan i meget sjældne tilfælde forårsage en reaktion efter vaccination. Min mening er, at langt de fleste katte, som viser influenzasymptomer efter en vaccination, allerede har været smittet med influenzavirus på vaccinationstidspunktet. Der er ingen mulighed for at registrere dette - hverken som ejer eller dyrlæge. Bivirkninger eller ej Modstanderne af vaccination peger på tre alvorlige bivirkninger: Sarkomer, nyrelidelser og autoimmune tilstande. Sarkomer? Sarkom er en ondartet hudsvulst. Historisk set startede den nu pågående debat om vaccinationer netop med påstanden om, at vaccinerede katte kunne udvikle sarkomer. Det er korrekt, men der er bare den krølle på historien, at katte kan udvikle sarkomer efter enhver injektion. Ligegyldigt om det er vitaminer, penicillin, vitaminer eller vaccination mod rabies. For nylig (maj 2008) har man endog fundet, at implantationen af en mikrochip var årsag til udvikling af sarkom hos kat. Injektionsstedet har også betydning for mulig udvikling af sarkomer. Injektionstraditionerne er forskellige fra land til land og fra dyrlæge til dyrlæge. Min erfaring siger, at man generelt skal undlade at give injektioner i nakke- og halsregion. Jeg har læst en påstand om, at udviklingen af sarkomer vil ske hos ca. 1 ud af 400 katte. Det er direkte forkert. Tallene er 1 ud af ca Det blev bekræftet på mødet i Baltimore i juni 2005 for veterinære specialister i intern medicin. Personligt har jeg aldrig hos kat set udvikling af sarkom efter vaccination til trods for, at jeg har vaccineret adskillige katte. Der synes at være en forskel i opfattelsen af sarkomproblematikken mellem Europa og USA. En undersøgelse af sarkomer hos kat i UK viste, at sarkom kun opstod hos 1 ud af vaccinerede katte. Nyrelidelser som følge af vaccination? Kritikerne henviser til undersøgelser af Dr. Mike Lappin. Han har i mange år undersøgt, om produktionsmetoden af kattesygevaccine på kattenyreceller kunne udgøre en risiko for udvikling af kronisk nyresvigt hos kat på grund af en allergisk reaktion over for proteinstofferne i vækstcellerne. Faktum er, at det stadig kun er ren teori. Dr. Lappin har selv bekræftet dette på mødet i Baltimore.

6 Det er således ikke fair på nuværende tidspunkt at bruge et sådant skrækargument i argumentationen. Det er rigtigt, at katte oftere end hunde udvikler nyrelidelser, men det gælder både for vaccinerede og ikke vaccinerede katte. Jeg har aldrig set en statistik eller en undersøgelse som bekræfter en overvægt af vaccinerede katte blandt katte med nyrelidelser. Jeg har selv stor interesse for netop nyrelidelser hos kat. Jeg har flere gange i meget kompetente fora også i specialistgrupper - søgt forklaringen på kattens disposition for nyrelidelser uden nogen sinde at kunne få et svar. Jeg tror, at katte simpelt hen er en genetisk disponerede. Andre dyregrupper f.eks. odderen er også genetisk disponeret for nyrelidelser, og de vaccineres som bekendt ikke. Auto-immune lidelser som bivirkning? Det nævnes gang på gang i diskussionen om ændrede vaccinationsprocedurer, at vaccination af katte udgør en risiko for udvikling af lang række alvorlige immunologiske lidelser. Populært sagt kan man sige, at autoimmune allergiske lidelser opstår ved, at kroppen bliver overfølsom over for egne proteinstoffer. Sandheden er, at der på verdensplan findes en undersøgelse fra Pennsylvania University, som påviste en mulig sammenhæng mellem hundesygevaccinationer og hæmolytisk anæmi. Der er ingen undersøgelser af katte. En lidelse og en undersøgelse hos hund det er hvad der findes. Sandheden er også, at vi som dyrlæger i praksis kun meget sjældent ser beviste autoimmune lidelser hos kat. I Storbritannien blev der i perioden registreret 6 tilfælde af mulig sammenhæng mellem vaccination og autoimmune lidelser hos hund ud af 6,8 millioner vaccinerede dyr ingen hos kat. Mundbetændelser og tandkødsbetændelser? Ud over disse tre alvorlige bivirkninger nævner kritikerne vaccination mod calicivirus som årsag til dagligdagslidelser som tandkøds- og mundbetændelser. Forudsætningerne for at noget sådant kan finde sted må nødvendigvis være, at der er infektiøst virus i vaccinen. Det sker kun, hvis vaccinen er forurenet med infektiøst virus, eller hvis den har været opbevaret forkert. Det bør ikke ske i praksis. Påstanden om, at de mange tilfælde af tandkøds- og mundbetændelser direkte skyldes infektioner med calicivirus fra vacciner, er absurd og utroværdig. At finde virus i et givet væv er generelt ikke ensbetydende med, at virus er årsag til forandringer i vævet. Calicivirus findes i mange typer væv fra raske smittebærere med calicivirus. Hos nogle katte finder man også virus i knoglemarv, uden at det vel kan påstås at være årsag til knoglebrud. Mund- og tandkødsbetændelser er efter min bedste overbevisning og erfaring knyttet til kattenes genetiske immunstatus. Modstandskraft hos katte er primært bestemt af deres gener, stress og kroniske skjulte lidelser. Der er ingen tvivl om, at racerne maine coon, perser/exotic og abyssinier er overrepræsenteret blandt katte med mundproblemer. Katte fra stressrelaterede kattehold f.eks. for mange katte på for lidt plads er også klart overrepræsenterede i forhold til f.eks. huskatte med fri adgang til et udeliv. Kroniske infektioner som årsag til generel svækkelse af modstandskraften kunne f.eks. være katteaids, katteleukæmi og raske smittebærere med ja calicivirus. Påstande, teori og tankespind Angst hos katteejerne kan man hurtigt skabe med påstande om alvorlige bivirkninger, men igen er det fair? Jeg mener nej. Argumentationen om nye alvorlige bivirkninger er stadig kun påstande, teori og tankespind. Det blev bekræftet ved flere forelæsninger om emnet på dyrlægekongressen for specialister i intern medicin i Baltimore juni 2005.

7 Alle, som vil ændre vaccinationsprocedurer, anvender udtryk som man mener, muligvis, man anser og sandsynligvis. Dr. Drosdovech anvender udtrykket jeg tror. Er det nok som grundlag til at ændre en accepteret og godkendt procedure? Jeg spørger, og I svarer. Jeg vil gerne udlove en dusør til den katteejer eller dyrlæge som kan vise mig en undersøgelse, der med sikkerhed har påvist en sammenhæng mellem vaccination af kat og nye alvorlige bivirkninger. Sarkom vil jeg tillade mig at se bort fra. Forekomsten er iflg. mine erfaringer uhyre sjælden i Danmark, og som sagt, kan sarkom hos kat skyldes enhver injektion uanset indhold. Foreligger der nye forsøg hvor man direkte ved smitteforsøg har kunnet måle eller påvise længden af beskyttelsesperioden? For at forstå målbarheden af beskyttelsesperiodens længde, skal man vide, at der eksisterer to typer af immunsvar. Den ene er det cellulære forsvar en produktion af bestemte forsvarsceller i organismen. Styrken og betydningen af dette forsvar er i dag ikke målbart i praksis. Den anden er det humorale forsvar produktionen af antistoffer i blodet. Det er målbart. Ved visse sygdomme som f.eks. kattesyge og rabies, mener man, at det er relevant at måle beskyttelsesgraden ved at bestemme indholdet af antistoffer. Sandheden er, at ingen ved det med sikkerhed. Man ved det slet ikke, hvis man har med de pct. katte at gøre, som ikke reagerer normalt på en vaccination. I mine øjne er det lidt en illusion at postulere målbarhed af beskyttelse alene ved blodprøver (humorale antistoffer). Jeg har både i 2005 og 2006 på kongresser i USA hørt nogle af verdens førende vaccinationseksperter omtale troværdigheden af disse blodprøver. De sagde alle uden undtagelse man mener. Ingen sagde man ved heller ikke modstanderne af vaccination. Har man ved forsøg i det virkelige liv direkte kunnet påvise, hvor længe katte er beskyttede? For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt, at teste et meget stort antal katte tusinder som følges under kontrollerede forhold i mange, mange år. Minimum 10 år. Disse forsøg bliver aldrig foretaget. De er simpelt hen for kostbare og umulige at gennemføre i praksis. Der henvises i den løbende debat til forsøg foretaget af professor Scott på Cornell University. Forsøg, som skulle påvise graden og længden af beskyttelse efter vaccination mod kattesyge og katteinfluenza. Der kan siges meget om Scotts forsøg. Jeg skal indskrænke mig til at sige, at der i forsøgene kun indgik et meget lille antal katte i al for kort tid. Forsøgene foregik på universitetets laboratorier under forhold, der var helt forskellige fra den virkelige verden. Endvidere accepterede man beskyttelsesprocenter, som I aldrig ville acceptere hos Jeres katte. I et af forsøgene godtog man som et positivt vaccinationsresultat, at kun 52 pct. af kattene var beskyttede mod influenza. Ret skal imidlertid være ret. Heller ikke vaccineproducenterne har informeret og rådgivet på et tilstrækkelig godt videnskabeligt grundlag. Dyrlæger har i mange år baseret deres råd primært på erfaringer fra dagligdagen en rimelig god beskyttelse og stort set ingen bivirkninger. Videnskabelige facts baseret på undersøgelser af et stort antal katte i det virkelige liv er simpelt hen ikke tilgængelige. Forudsætningen for at vaccinationskritikerne overhovedet foreslår en evt. forlængelse af intervallerne mellem vaccinationerne kræver i øvrigt, at 80 pct. af alle katte er vaccinerede. Ellers fungerer systemet ikke. Dette blev også fremhævet af bl.a. Dr. Mike Lappin (kritiker) på mødet i Baltimore. Han argumenterede stærkt for, at en langt større procentdel af det totale antal katte bør vaccineres. Forudsætningerne er ikke opfyldt

8 I Danmark findes der katte, og der sælges doser kattevacciner. En del af disse er oven i købet til killinger, som vaccineres to gange. Man skal således ikke være en stor matematiker for at regne ud, at forudsætningerne for ændringer af vaccinationsanbefalingerne i Danmark ikke er opfyldt. Med så få vaccinerede katte kan f.eks. kattesyge igen meget hurtigt blive et livstruende problem i kattepopulationen og influenza er et konstant stort problem. I en bisætning kan man også lige nævne, at de samme mennesker som går ind for ændrede vaccinationsanbefalinger, også anbefaler at alle katte testes for FIV og FeLV som ungdyr. Derefter foreslår de jævnlige kontroltest og målinger af indholdet af antistoffer i blod. Køber I også denne del af pakken? Konklusionen for mig bliver, at vaccinerne ikke er ændret væsentligt i forhold til tidligere. Der er ikke påvist nye alvorlige bivirkninger. Der er ikke kommet nye danske anbefalinger, og der er ikke foretaget nye forsøg, som betinger en ændring af det, vi gør i dag. I vores liv med kattene kræver vi og I, at selv de svageste katte er godt beskyttede. For mig er det også klart, at katte i Danmark lever et langt mere udsat liv end i f.eks. USA. Jeg kender mange store velrenommerede katterier, der f.eks. har en hyggekat til at gå både inde og ude. Ingen nye facts Det er ikke nok, at man siger jeg tror, jeg mener, sandsynligvis, jeg anser, når det gælder kattenes helbred. Uanset hvem der siger det, og hvor ofte det siges. For mig ligner den aktuelle antivaccinationsbølge en slags international Body Shop sammensværgelse. Der er ikke kommet nye epokegørende facts på bordet. Jeg bliver, hvor jeg er, indtil andet er bevist. Måske man en dag får nye bedre muligheder for at måle dyrs immunitet, og måske får man helt nydesignede vacciner. Så vil jeg gi mig måske. For øvrigt er vaccinationer stadig en 100 pct. frivillig sag. Det er op til ejeren i samråd med dyrlægen at vurdere og vælge. Valget skal bare ikke gøres på basis af angst for nye bivirkninger, og man skal huske på, at alle kattevacciner i Danmark stadig kun er godkendt med en anbefaling om at vaccinere hvert år. Af Knud Steensborg Fagdyrlæge i sygdomme hos kat og hund Abild Dyreklinik

9