Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006
|
|
- Grethe Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006
2 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus hos fugle set siden 1996 i lande i Asien, og det seneste år i Europa. Ganske få mennesker er smittet med dette H5N1 fugle-virus gennem de seneste par år, senest i Tyrkiet Ingen kendt smitte med dette fugleinfluenzavirus fra menneske til menneske Risiko for spredning med fugle til andre dele af verden
3 Fugleinfluenza - 2 Vigtigt at overvåge virusforekomst hos fugle i Danmark Mennesker kan smittes og blive syge evt. dø. Sundhedsstyrelsen har en vejledning om, hvorledes personale (dyrlæger mv.) bør beskyttes i tilfælde af nedslagtning Fortsat diskussion om hvorvidt dette virus (H5N1) har pandemi potentiale altså vil mutere til human form
4 Antal diagnosticerede personer med H5N1 anmeldt til WHO pr Område Antal syge Antal døde Indonesien 12 7 Vietnam Thailand Cambodia 4 4 Kina 3 2 I alt
5 Influenza Influenzavirus er meget smitsomt. Smitter via luft.kan også overføres via ting mv Influenzaepidemier giver en betydelig stigning i antal hospitalsindlæggelser og en væsentlig forøgelse af dødeligheden. De alvorlige, komplicerede sygdomsforløb rammer især ældre samt personer med visse kroniske lidelser.disse anbefales vaccineret mod influenza af SST.
6 Influenza-epidemi En epidemi hvert år, op mod 1 mio. mennesker smittes dør under en epidemi, ca. 90% er over 65 år. Vaccination medfører beskyttelse efter 2-3 uger mod de influenzastammer, der er i vaccinen. Immuniteten holder sædvanligvis 6-12 mdr.
7 Influenzapandemi En influenzapandemi er en verdensomspændende epidemi, som berører store dele af verdens befolkning. Kan opstå, når en helt ny type influenzavirus opstår, og der dermed er manglende immunitet i befolkningerne.
8 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza 2003 udsendte Sundhedsstyrelsen: Oplæg til dansk beredskabsplan for pandemisk influenza nedsatte Sundhedsstyrelsen den såkaldte pandemigruppe, der er rådgivende for styrelsen før, under og efter en pandemi. Pandemigruppen består af repræsentanter fra en lang række organisationer, institutioner og myndigheder som politi, KL, DADL, Beredskabsstyrelse og H:S. Planen påbegyndt primo 2005 og sendes i høring om få dage.
9 Arbejdsgruppen Anders Koch, SST, pennefører Steffen Glismann, SSI Gitte Kronborg, DSIM Kåre Mølbak, SSI Lars Peter Nielsen, SSI Sigrid Poulsen, SST Else Smith, SST Søren Thybo, DSI
10 PANDEMIENS FASER OG INDSATS WHO-faser (maj 2005) Indsats og prioritering Interpandemisk periode Fase 1: Ingen nye subtyper blandt mennesker eller dyr Fase 2: Ingen nye subtyper blandt mennesker, men cirkulerende dyre-virustype udgør betydelig risiko for mennesker Planlægning Præpandemisk alarmperiode Fase 3: Humane infektioner med virus af ny subtype, men ingen/ sparsom smitte blandt mennesker Fase 4: Små klynger af spredning fra menneske til menneske Fase 5: Mere udbredt smitte blandt mennesker, men ikke fuldt udviklet smitte Inddæmning af tilfælde - begrænsning af smitte Pandemi Fase 6: Udbredt smitte fra menneske til menneske Mindske effekt af pandemi Beh. af personer i risikogrp.
11 TRUSSELSBILLEDE OG VURDERING Pandemi Årstal Andel syge Dødsfald DK Dødsfald pr Russiske syge Spanske syge ? >50% Asiatisk >50% Hong Kong % Vinterepidemier Sundhedsstyrelsens vurdering: Mest sandsynligt H1-H3-influenzapandemi Mest sandsynligt mild pandemi som i 1957 og 1968 Svær pandemi kan dog ikke udelukkes og plan tager højde herfor
12 DEFINITION AF INFLUENZA-TILFÆLDE Præpandemisk alarmperiode: Influenzalignende sygdom (pludseligt indsættende sygdom med feber, muskelsmerter og luftvejssympt.) OG Mulig eksposition for influenzavirus af pandemisk potentiale Pandemi: Influenzalignende sygdom Kriterier baseret på klinik og anamnese og ikke laboratorieresultater, da diagnose kan udløse antiviral behandling, der skal iværksættes senest 48 timer efter symptomdebut
13 PATIENTBEHANDLING PRINCIPPER, ALLE FASER Flest muligt behandles i eget hjem Indlæggelse ved klinisk behov (svær sygdom, forværring af grundsygdom) Hvis indlæggelse, isolation (enestue eller kohorte-isolering) I præpandemisk alarmperiode hjemmekarantæne eller hospitalsisolation af kontakter Antiviral behandling afhængig af pandemifase
14 Patientforløb - Præpandemisk alarmperiode uden konstateret smitte fra person til person Influenzasygdom ja/nej? Vurdering ved læge/sygeplejerske Hospital : Separat rum Primærsektor: I patientens hjem eller telefonisk Pludseligt opstået sygdom med feber >= 38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter ELLER typiske symptomer foreneligt med virus af pandemisk potentiale (udmeldes af Sundhedsstyrelsen) OG Indenfor 7 dage før symptomdebut opholdt sig i land med virus af ny subtype OG tæt kontakt (indenfor 1 m) til dyr, der kan være inficeret med virus af ny subtype (fx.ved fugleinfluenza levende eller dødt fjerkræ, vilde fugle eller svin) eller mulig patient med virus af ny subtype
15 Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse Sekretprøve fra næse/svælg tages. Fra almen praksis indsendes som hasteprøve til Virologisk Afdeling, SSI. Fra hospital sendes til lokale mikrobiologiske lab. efter gældende retningslinier, som videresender til SSI. SSI melder telefonisk tilbage til praktiserende læge/behandlende afdeling. Patienten sættes i oseltamivir-behandling. Patienten holdes i hjemmet og kontaktes efter 48 timer telefonisk. Hvis forværring indlæggelse som nedenfor. Anmeldelse til embedslæge, der foranstalter registrering af kontakter (men ingen behandling eller karantæne) Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse
16 Patientforløb - Præpandemisk alarmperiode med konstateret smitte fra person til person Influenzasygdom ja/nej? Vurdering ved læge/sygeplejerske Pludseligt opstået sygdom med feber >= 38 C, luftvejssymptomer og muskelsmerter ELLER typiske symptomer foreneligt med virus af pandemisk potentiale (udmeldes af Sundhedsstyrelsen) OG Indenfor 7 dage før symptomdebut opholdt sig i land med virus af ny subtype OG Tæt kontakt (indenfor 1 m) til dyr, der kan være inficeret med virus af ny subtype (fx. ved fugleinfluenza levende eller dødt fjerkræ, vilde fugle eller svin) ELLER Tæt kontakt til andre tilfælde af influenza eller alvorlig luftvejsinfektion/uforklaret død ELLER Del af udbrud af alvorlig, uforklaret luftvejsinfektion blandt sundhedsarbejdere
17 Pt. har influenza, men kræver ikke indlæggelse Næse-svælgsekretprøve tages. Virologisk afd. melder telefonisk tilbage til praktiserende læge/behandlende afdeling. Patienten sættes i oseltamivir-behandling. Patienten holdes i hjemmet og kontaktes efter 48 timer telefonisk. Hvis forværring indlæggelse som nedenfor. Ved direkte patientkontakt iføres kirurgisk maske, kittel og handsker Anmeldelse til embedslæge Opsporing af nære kontaktpersoner ved embedslæge, der foranstalter iværksættelse af post-eksponeringsprofylakse og karantæne.
18 Pt. har influenza, og kræver indlæggelse Læge kontakter AMK eller lign. Der foranstalter overflyttelse med ambulance til lokale inf. Med. Afd. Efter lokale retningslinier. Patient beholder kirurgisk maske. Personale med direkte patientkontakt, iføres FFP3-ansigtsmaske, kittel, handske og øjenbeskyttelse. Patienten holdes isoleret og vurderes. Hvis fortsat influenza fortsat isolation. Ophæves tidligst efter 5 dage. Sættes i behandling.
19 Patientforløb under pandemi. Patient kræver indlæggelse og tilhører risikogruppe Læge kontakter AMK eller lign. Der foranstalter overflyttelse med ambulance til lokale inf. med./ anden afd. Efter lokale retningslinier. Sygehuse, der modtager influenzapatienter skal have forberedt kohorteisolation. Patient beholder kirurgisk maske. Personale med direkte patientkontakt, iføres FFP3-ansigtsmaske kittel, handske og øjenbeskyttelse. Patienten holdes isoleret og vurderes. Hvis fortsat influenza fortsat isolation. Ophæves tidligst efter 5 dage. Sættes i behandling.
20 BRUG AF ANTIVIRALE MIDLER Tamiflu til behandling og langtidsprofylakse. Amantadin som reserve til langtidsprofylakse Præpandemisk alarmperiode (inddæmning af pandemi) Behandling af syge Profylakse til kontakter efter eksposition Pandemisk periode (begrænsning af pandemiens effekter) Behandling af syge i risikogrupper (hjerte-lungesyge, etc.) Profylakse til kontakter i risikogruppe efter eksposition Langtidsprofylakse til alle i sundhedsvæsenet og støttefunktioner
21 INDKØB AF ANTIVIRALE MIDLER Attack rate (hvor mange bliver syge): 25% Personer i risikogrupper (som i dag): Personer i Sundhedssektoren m.v.: Indkøb sv. t. behandling af 6% af befolkningen samt langtidsprofylakse til i 6 uger Andre lande indkøber op til 25%, men vidt forskellige prioriteringer af brug (fx profylakse vs. behandling)
22 ANTIBIOTIKA Bruges i alle pandemiens faser på samme indikationer som i en ikke-pandemisituation, f.eks. Bakteriel lungebetændelse Mellemørebetændelse hos børn Skønnes, at der er tilstrækkelige mængder antibiotika på lager i DK til umiddelbare behov + yderligere 3 måneder Præpandemisk alarmperiode + pandemi Lægemiddelstyrelsen iværksætter skærpet central registrering af antibiotikaforbrug Bekendtgørelser om spredning af lægemidler og udleveringer af medicin kan iværksættes Herved sikres hurtig distribution af antibiotika via sædvanlige distributionskanaler (private og sygehusapoteker) hamstring af antibiotika imødegås reeksport af antibiotika til andre lande hindres
23 VACCINER -1 Interpandemisk periode Sædvanlig sæsoninfluenzavaccination af risikogrupper Sikring af pandemisk vaccinegaranti (4-20 mio. kr./år) Deltagelse i udredningsarbejde under Nordisk ministerråd vedrørende etablering af fællesnordisk pandemisk vaccineproduktion. Diskuteres af ministre ved møde den Hvis H5N1-vaccine udviklet, mulig vaccination af fjerkræavlere (erhvervs- og hobbymæssigt) og tilsynspersonale
24 VACCINER - 2 Hvis pandemisk vaccine til rådighed, mulig vaccination af: Personer i risikogrupper (sædvanligvis personer) Sundhedspersonale, primær/sekundærsektor (91.000) Støttepersonale, øvrige myndigheder (67.000) Personer i sociale institutioner og foranstaltninger ( ) Personer i udvalgte, vigtige funktioner i det private ( ) Personer i transportvirksomhed, post og telekommunikation ( ) Samlet omfatter dette ca. 1,6 mio. personer (ca. 30 % af befolkningen) Hele øvrige befolkning
25 OVERVÅGNING Interpandemisk periode: 1. Sentinel-overvågning: ugentlig indberetning af influenzalignende sygdom fra panel af praktiserende læger samt stikprøvevis prøvetagning 2. Indberetning af rutine-laboratorieanalyser fra SSI til Epidemiologisk afd., SSI
26 KOMMUNIKATION Kilder Internationalt WHO EU ECDC CDC EISS Nationalt Praktiserende læger Sygehuse SSI Institutioner Falck Politi Embedslæger Andre Koordinator Sundhedsstyrelsen Modtagere Statsministeriets kriseberedskabsgr. Indenrigs- og sundhedsminist. WHO, EU, ECDC, EISS, EuroGrog Embedslæger Regioner, amter og kommuner Politi, Forsvar, Falck Primær- og sekundære sundhedssektor SSI Befolkning, Andre
27 Kommunikation: Generelle budskaber Influenzasygdommens naturhistorie (symptomer, inkubationstid, smitteveje, sygdomsvarighed og komplikationer) Hvem er i risiko for at blive smittet, og hvem er i risiko for sværere sygdom Status for situationen i Danmark og i udlandet hvor mange er smittede, hvor og hvornår Forholdsregler og behandlingsmuligheder (vaccination, isolation, antibiotika og antiviral medicin) Hvordan man får yderligere information og hvem man skal kontakte for spørgsmål
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mere29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA
Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning i sundhedsberedskabet
Læs merePandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014
Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter
Læs mereSundhedsstyrelsen og beredskabet
Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereIndhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?
Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner
BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereVejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom
Læs mereVejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle
Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken
Læs mereRedegørelse for arbejdet med det danske beredskab mod en mulig influenzapandemi med indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Redegørelse for arbejdet med det danske beredskab mod en mulig influenzapandemi med indstilling til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsstyrelsen
Læs mereEvaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen
Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereBEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag
BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs merePandemisk influenza A H1N1/09
Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de
Læs mere2) hvor mange af de indlagte døde af influenza og komplikationer til infektionen?
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B og D Telefon 3866 6002 Direkte 38666064 Web regionh.dk Journal-nr.: 18019926 Ref.: ngot Dato:
Læs mereVed værnemidler forstås masker, handsker, beskyttelsesbriller, kitler og prøvetagnings-materiale.
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 09/9618 Dato: 1. oktober 20097. oktober 2009 Udarbejdet af: Helle Bruun E-mail: Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631412 Notat
Læs mereEuropaudvalget. Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Onsdag den 29. april 2009 Tidspunkt: Kl. 12.30 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereSÆSONINFLUENZAVACCINATION
SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer
Læs mereNamminersornerullutik Oqartussat. Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA
Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfik Embedslægeinstitutionen BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA National strategi og rammer for planlægning af sundhedsberedskabet
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereSkal du vaccineres mod influenza?
Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte
Læs mereVejledning til læger og andet sundhedspersonale. håndtering af influenza A (H1N1)v
Vejledning til læger og andet sundhedspersonale om håndtering af influenza A (H1N1)v 6. juli 2009 Forord Sundhedsstyrelsens modtog de første informationer fra WHO om mulig ny influenzatype i Mexico den
Læs mereInfluenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet
Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereHistorien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1
Historien om svineinfluenzaen med det eksotiske navn H1N1 Af Else Jensen Vi har i sommerens løb været vidne til en verdensbegivenhed eller i hvert fald en begivenhed, der har sat alle verdens sundhedsvæsner
Læs mereEuropaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereTil dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side
Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereBørnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme
i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom
Læs merePLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB
BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0201 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0201 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.03.2004 KOM(2004)201 endelig KOMMISSIONENS ARBEJDSDOKUMENT om planlægning af Fællesskabets beredskab
Læs mereZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet
Læs mereVi kan gøre det lidt bedre. Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital
Vi kan gøre det lidt bedre Jenny Dahl Knudsen, Overlæge, dr. med., Klinisk mikrobiologisk afdeling, Hvidovre Hospital Hvorfor? Hvorfor skal vi tale om det danske antibiotikaforbrug? Al anvendelse af antibiotika
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereVejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger
Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3
Læs mereVirale respirationsvejsinfektioner. Infektionshygiejnisk perspektiv. Svend Ellermann-Eriksen. ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d.
Virale respirationsvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv ledende overlæge, professor, dr.med., ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Virus: Latin for giftstof (Fugtighed - slim - stinkende
Læs mereRegion Midtjylland. Udpegning af medlemmer til epidemikommission. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. december 2007. Punkt nr. 2
Region Midtjylland Udpegning af medlemmer til epidemikommission Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 2 Regionshuset Viborg Sundhedplanlægningsafdelingen Præhospital og Beredskab
Læs mereUdbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006
Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza Veterinærdirektør Preben Willeberg Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Fugleinfluenza i EU før 2005 Italien: 1999, 2000 og 2004 kalkuner LPAI (vaccineres
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereCPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?
INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereMRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse
MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA
Læs mereBILAG 9 MASSEVACCINATION
BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig
Læs mereHvornår må et barn møde i institution og skole?
Hvornår må et barn møde i institution og skole? Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereNÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER
MAJ 2018 NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Information til udsendt sundhedspersonale NÅR DU HAR ARBEJDET MED EBOLAPATIENTER Kan man smitte med ebola, når man har arbejdet med ebolapatienter? Risikoen
Læs mereVirale luftvejsinfektioner
Virale luftvejsinfektioner Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge, professor,
Læs mereZoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!
Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;
Læs mereRetningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome
Retningslinjer for håndtering af Middle East Respiratory Syndrome (MERS) 2. juli 2015 Baggrund Middle East Respiratory Syndrome er en viral luftvejssygdom forårsaget af MERS-coronavirus (MERS-CoV). Dødeligheden
Læs merePandemiplan for Region Nordjylland
Pandemiplan for Region Nordjylland 1 Pandemiplan for Region Nordjylland Udgivet af Præhospitalt Beredskab Sdr. Skovvej 3E 9000 Aalborg Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.rn.dk
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 247 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 247 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om tilladelse under særlige omstændigheder til markedsføring af lægemidlet
Læs mereØvre luftvejsinfektioner hos kat
Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten, Valby 14. november 2012 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Calicivirusinfektion (FCV) Herpesvirusinfektion
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS HENSTILLING. om vaccination mod sæsoninfluenza
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 8.7.2009 KOM(2009) 353 endelig Forslag til RÅDETS HENSTILLING om vaccination mod sæsoninfluenza DA DA BEGRUNDELSE INDLEDNING Influenza er en yderst
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereINFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER
Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning
Læs mereTi myter om influenza og forkølelse
Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 457 Offentligt
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 457 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereOPLÆG TIL DANSK BEREDSKABS- PLAN FOR PANDEMISK INFLUENZA
OPLÆG TIL DANSK BEREDSKABS- PLAN FOR PANDEMISK INFLUENZA 2003 Oplæg til dansk beredskabsplan for Pandemisk influenza Forfatter: Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen Copyright: Sundhedsstyrelsen
Læs mereÅrsrapporter for børnevaccinationsprogrammet. Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen
Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet Bolette Søborg Overlæge Enhed for Evidens, uddannelse og beredskab i Sundhedsstyrelsen Årsrapporter for børnevaccinationsprogrammet 1. Årsrapporten er tænkt
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereBekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet
BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse
Læs mereBidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereVi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs merehåndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v
håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mereOm katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.
Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereBILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT
BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4
Læs mereNotat. Region Midtjyllands forberedelser i forhold til ebolavirus
Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Region Midtjyllands forberedelser i forhold til
Læs mereONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017
ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der
Læs mere- menneskets uforudsigelige følgesvend
16 Influenza - menneskets uforudsigelige følgesvend Influenza er en af verdenshistoriens store dræbere. På trods af vores voksende forståelse af, hvordan influenza-virus udvikler sig og spredes, kan vi
Læs mere