Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza"

Transkript

1 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

2 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også selv om de bor inde midt i en storby. I Danmark er der rundt regnet mennesker, der holder hobbyfjerkræ. Det vil sige, at fuglene ikke holdes som erhvervsbesætninger med køb og salg for øje. Man kan på hobbyplan have alt fra én fugl til hundrede fugle og fjerkræ. Det er ikke antallet, der gør forskellen. Forskellen ligger i, om der foregår salg af æg, fjerkræ eller fjerkræprodukter fra ejendommen. Som ejer af fjerkræ på hobbyplan skal du være opmærksom på risikoen for, at dine fugle og fjerkræ kan blive smittet med den alvorlige fugleinfluenza. Derfor skal fugle og fjerkræ beskyttes effektivt mod fugleinfluenza. I denne pjece kan du læse om, hvad fugleinfluenza er for en sygdom, hvordan den smitter, og du kan få en vejledning i, hvordan du skal beskytte dine fugle og fjerkræ mod at blive smittet med fugleinfluenza. Du kan også læse om, hvilke zoner og restriktioner der indføres, når der findes fugle smittet med fugleinfluenza. Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan. Fire enkle grundregler for hobbyfjerkræ og -fugle 3 Hvad er fugleinfluenza 4 Varsling af symptomer - kontakt fødevareregionen 6 Tre forskellige risikoniveauer for fugleinfluenza 10 Restriktioner i kontrol- og moniteringsområder 13 Restriktioner i beskyttelses- og overvågningszoner 14 Restriktioner i spærrezoner 15 Spørgsmål og svar om fugleinfluenza 16

3 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Fire enkle grundregler for hobbyfjerkræ og fugle Der gælder fire enkle grundregler, som alle ejere af fugle og fjerkræ skal overholde. Grundreglerne gælder hele året for fjerkræ og andre fugle i fangenskab: 1 Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel. Udbrud af fugleinfluenza hos nogle få høns i en villahave er en alvorlig sag både for hønsene og for deres ejere samt for de landmænd i området, der lever af at producere og sælge fjerkræ. Selv om kun få høns i en baghave er blevet syge, må der ikke uden videre flyttes fjerkræ og fugle fra et større område. Danmark skal også stoppe for eksport af alt fjerkræ fra området. 2 3 Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand. Det er meget vigtigt, at du altid overholder reglerne for at beskytte dine dyr. Har du den mindste mistanke om, at dine dyr er syge, skal du straks kontakte myndighederne. Læs mere under afsnittet om varsling af symptomer. 4 Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så større, vilde fugle hindres adgang til vandet. Får dine fugle eller fjerkræ fugleinfluenza, skal de alle aflives. Aflivningen af alt fjerkræ er barskt, men det er den eneste måde at få stoppet smitten på. Efter aflivningen skal fuglenes opholdsrum og udearealer gøres grundigt rent og desinficeres. Selve rengøringen og desinfektionen samt udgifterne til dette tager myndighederne sig af. Såfremt du ikke har overholdt reglerne, kan du risikere, at du ikke får erstatning for dine fugle og fjerkræ. Ved lavt risikoniveau skal fodring og vanding foregå under tag. Men fuglene eller fjerkræet kan gå udenfor.

4 4 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Hvad er fugleinfluenza Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom hos fugle. Den kan medføre høj dødelighed. Andre dyr og mennesker kan i sjældne tilfælde smittes med fugleinfluenza. Det har naturligvis medført en frygt for, om den aktuelle fugleinfluenza kan forandre sig til en type, der kan forårsage en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker en såkaldt influenzapandemi. Sygdommen har været kendt siden 1880 og forekommer i hele verden. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen. Ikke alle fugle reagerer ens, nogle fugle dør hurtigt, mens andre kan leve længe med smitten. Høns og kalkuner er mest modtagelige for sygdommen, mens svømmefugle, som fx ænder, kan have fugleinfluenza uden at dø af det, men kan alligevel smitte andre fugle. I Danmark har vi fundet vilde fugle med fugleinfluenzatypen H5N1. Det første udbrud af H5N1- typen i Danmark blev konstateret i en hobbyflok med fjerkræ i foråret Fugleinfluenzavirus smitter normalt ikke mennesker. I sjældne tilfælde er mennesker, der har haft tæt kontakt til smittede fugle, blevet syge. Under typerne H5 og H7 findes også i en mindre smittefarlig form den såkaldte lavpatogene form. Denne form for fugleinfluenza kan mutere eller ændre sig i høns og kalkuner og blive til den alvorlige, sygdomsfremkaldende form, der kaldes den højpatogene type. De lavpatogene typer er i Danmark fundet i opdrættede gråænder og i vilde fugle. Som navnene H5, H7 og N1 tyder på, findes der en lang række undertyper af hovedtypen A-influenza, som fugleinfluenza tilhører. Indtil videre er der fundet 16 H-undertyper og ni N-undertyper, der således kan kombineres på 144 måder. Hovedparten af de 144 typer er fundet hos fugle. Hvor alvorlig sygdommen er for fuglene, afhænger af, hvilken type virus der er tale om. Subtype eller undertype H5N1 er en alvorlig (højpatogen) type, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. Siden 2003 har der i mange lande i Asien og Europa været meget omfattende udbrud af fugleinfluenza af typen H5N1 blandt fjerkræ. Der findes ingen medicin til behandling af fugle eller fjerkræ med fugleinfluenza. Svømmefugle viser kun svage eller ingen symptomer på sygdommen, men kan medvirke til at sprede fugleinfluenza.

5 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 5 Sygdomstegn på fugleinfluenza Symptomerne kan være forskellige, men generelt vil dyrene hurtigt blive meget syge, og mange af dem vil dø. De klassiske symptomer på fugleinfluenza er: Høj dødelighed. Ophørt æglægning. Luftvejssymptomer. Øjenbetændelse med tåreflåd. Betændelse i hovedets hulrum. Diarré. Mulige væskeansamlinger samt blålig farvning af huden, især i hovedet. Hos høns kan kammen og hagelapperne farves blå. Der findes ingen medicin til behandling af fugle eller fjerkræ med fugleinfluenza. Svømmefugle viser kun svage eller ingen symptomer på sygdommen, men kan medvirke til at sprede fugleinfluenza. Sådan spredes fugleinfluenza Smittede fugle udskiller virus via luftvejene samt gennem afføring. Smitten overføres nemt med foder og drikkevand, der er forurenet med gødning. Svømmefugle kan sprede smitte, idet de kan leve længere med smitten end andre fugle og fjerkræ uden at blive syge. Der er set flere tilfælde af fugleinfluenza langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan også overføres via snavsede æg, tøj, fodtøj, fodersække, redskaber og maskiner.

6 6 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Varsling af symptomer kontakt fødevareregionen Tidlig varsling af fugleinfluenza er et system, der har til hensigt at gøre os mere opmærksomme på ændringer i vores dyrs helbredstilstand. Når det gælder de alvorlige og meget smitsomme fjerkræsygdomme, er det meget vigtigt, at symptomerne opdages så tidligt som muligt for at begrænse smittespredningen. Som ejer af fjerkræ eller fugle er du forpligtet til at underrette myndighederne straks, hvis der pludselig Varsling af fugleinfluenza ring til: Fødevareregion Syd: Tlf Fødevareregion Nord: Tlf Fødevareregion Øst: Tlf Fødevareregion Nord Fødevareregion Øst Fødevareregion Syd

7 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 7 opstår sygdom og dødsfald blandt dine dyr, eller dit fjerkræ har symptomer på fugleinfluenza. Du skal også kontakte myndighederne, hvis der sker en drastisk ændring i dine fugles eller dit fjerkræs foder- og væskeindtagelse. I nogle situationer vil du af fødevareregionen blive bedt om selv at sende dyr ind til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning. I andre situationer vil en dyrlæge besøge dig og undersøge dine dyr. Fødevareregionen beslutter, hvad der skal ske, ud fra dine oplysninger. Mistanke om eller udbrud af fugleinfluenza Efter at du har varslet myndighederne, og indtil dyrlægen kommer ud til dig, skal du sørge for at holde dine fugle eller dit fjerkræ lukket inde. Undgå at komme i tæt kontakt med dem. Når du skal give dem foder og vand, sørg da for at anvende tøj og fodtøj, som du kun bruger til dette formål. Vask dine hænder grundigt med varmt vand og sæbe, så smitten bliver dræbt. Opstår der mistanke om fugleinfluenza, bliver dine fugle og dit fjerkræ sat under offentligt tilsyn. Det vil sige, at den lokale fødevareregion afspærrer ejen-

8 8 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza dommen og lukker for udefrakommendes adgang til de syge fugle eller fjerkræ. Dyrlægerne tager prøver fra dyrene og sender dem til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning. Myndighederne betaler for laboratorieundersøgelserne, uanset om det drejer sig om en såkaldt tidlig varsling, hvor du selv sender fjerkræ til undersøgelse på laboratoriet, eller der er tale om en regulær mistanke om fugleinfluenza. Dyrlæger fra fødevareregionen undersøger også, om der inden for de sidste 30 dage har været kontakt mellem de syge fugle eller fjerkræ og andre flokke. Er det tilfældet, lukkes der også for de besætninger, indtil myndighederne har forsikret sig om, hvorvidt der er tale om fugleinfluenza. Viser det sig, at fuglene eller fjerkræet er smittet med fugleinfluenza, afliver dyrlægerne alle dyr i flokken. Det er barskt, men det er den eneste måde, man kan stoppe et udbrud af fugleinfluenza på. Fødevareregionen sørger for, at de døde dyr sendes til destruktion på en destruktionsanstalt. Bagefter gøres der rent og desinficeres de steder på ejendommen, hvor fuglene eller fjerkræet har opholdt sig.

9 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 9 Følg reglerne Hvis dine fugle eller dit fjerkræ bliver smittet med sygdommen, på trods af at du har beskyttet dem efter reglerne, vil du modtage erstatning for de aflivede dyr. Myndighederne vil også betale for rengøring og desinfektion af de steder, hvor fuglene eller fjerkræet har gået. Fødevarestyrelsen vurderer ved hvert enkelt udbrud af fugleinfluenza, om ejeren af dyrene har fulgt reglerne om smittebeskyttelse. Viser det sig, at reglerne ikke er fulgt, kan ejeren få en bøde og risikere at miste retten til erstatning for fjerkræ og fugle. I nogle situationer kan ejeren også risikere, at skulle betale for rengøring og desinfektion af ejendommen. Hvilke fugle er opdrættet fjervildt Ved opdrættet fjervildt forstås: gråænder fasaner agerhøns rødhøns stenhøns der holdes i indhegninger. Hvilke fugle er fjerkræ høns kalkuner perlehøns ænder gæs vagtler duer fasaner agerhøns der opdrættes ellers holdes i fangenskab.

10 10 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Tre forskellige risikoniveauer for fugleinfluenza I Danmark har vi tre risikoniveauer for fugleinfluenza: et lavt, et middel, og et højt niveau. Som ejer af fugle og fjerkræ skal du være opmærksom på, at der er forskellige forholdsregler, alt efter hvilket risikoniveau der gælder. Lavt risikoniveau: Ingen fugletræk, ingen fugleinfluenza i udbrud Ved lavt risikoniveau er der få smitteforebyggende regler. Et lavt risikoniveau gælder, når der ikke er fugletræk, og hvor der ikke er konstateret fugleinfluenza. Grundregler for lavt risikoniveau: Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det sikrer, at vilde fugle ikke kommer i kontakt med foder og vand beregnet til dit fjerkræ og dine fugle. Fodring med friskt grønt må gerne foregå under åben himmel. Ænder og gæs skal holdes adskilt fra andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Fjerkræ og fugle må ikke få vand fra søer, åer eller opsamlet regnvand. Bassiner til fugle og fjerkræ skal være afskærmet, så større, vilde fugle hindres adgang til vandet. Du må gerne fodre vilde fugle i haven. Brug havehandsker, når du renser foderbrætter, eller hvis du skal fjerne døde fugle. Undgå at fodre vilde fugle tæt ved dine fugle eller fjerkræ.

11 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 11 Middel risikoniveau: Fugletræk i Danmark Middel risikoniveau indføres, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at der er forhøjet risiko for fugleinfluenza. Det kan fx afhænge af tidspunktet på året og udbrud af fugleinfluenza. Fra 1. marts til 30. april og fra 15. september til 15. november er risikoniveauet i Danmark Middel på grund af fugletrækket. Du kan få en orientering via om ændring eller forlængelse af risikoniveauet ved at tilmelde dig Fødevarestyrelsens nyhedsbrev om fugleinfluenza. Det sker på Fødevarestyrelsens hjemmeside Styrelsen orienterer også om dette via pressen. Middel risikoniveau - følg grundreglerne og derudover: Fjerkræ og andre fugle må kun være ude, hvis de holdes i en overdækket indhegning. Overdækningen kan bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maksimum 10 x 10 cm. Fjerkræ og andre fugle må ikke deltage i udstillinger, medbringes på markeder og lignende. I specielle tilfælde kan fødevareregionen give dispensation Ved middel risikoniveau: Overdækningen kan bestå af et fast tag eller et net med en maskestørrelse på maks. 10 x 10 cm.

12 12 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Højt risikoniveau: Forekomst af fugleinfluenza Højt risikoniveau bliver indført i de situationer, hvor der forekommer fugleinfluenza i Danmark. Net: maks. 2 x 2 cm Som hovedregel vil der være højt risikoniveau i kontrol- og moniteringsområder (områder, hvor der er fundet vilde fugle med smitte) og i beskyttelses- og overvågningszoner (områder, hvor der er fundet smittede tamme fugle eller fjerkræ). Konstateres der fugleinfluenza i Danmark, opretter Fødevarestyrelsen straks zoner eller områder for at hindre, at smitten spredes. Her gælder der særlige regler, afhængigt af om smitten er fundet hos vilde fugle eller hos fjerkræ og fugle i fangenskab, og om det er den smittefarlige type fugleinfluenza eller en af de mindre smittefarlige typer. Oprettes der zoner eller områder, hvor du bor, bliver der stillet skilte op ved indfaldsvejene. På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du løbende følge med i, hvor der er oprettet beskyttelses- og overvågnings zoner og kontrol- og moniteringsområder. Du kan få sendt et nyhedsbrev om fugleinfluenza på fra Fødevarestyrelsen med nyt om zoner og områder, hvis det bliver aktuelt. Tilmeldingen sker på Fødevarestyrelsens hjemmeside under punktet Alt om fugleinfluenza. Højt risikoniveau: Overdækning af indhegning med fast tag. På siderne kan du bruge et fintmasket net på maks. 2 x 2 cm. En presenning kan bruges som fast tag. Højt risikoniveau: Vilde fugle med H5N1-fugleinfluenza Er der tale om fund af fugleinfluenza af den smittefarlige type H5N1 hos vilde fugle, opretter Fødevarestyrelsen et kontrolområde med en radius på mindst 3 km fra det sted, hvor de syge fugle er fundet. Uden om kontrolområdet oprettes desuden et moniteringsområde med en radius på mindst 10 km kontrolområdet iberegnet.

13 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 13 Restriktioner i kontrol- og moniteringsområder ZONE Fund af vilde fugle med H5N1-fugleinfluenza Fugleinfluenza Transport af fjerkræ og fjerkræprodukter forbudt A B C Ejere af hobbyfjerkræ skal registrere deres fjerkræ ved at ringe til hotline for fugleinfluenza på eller til fødevareregionen. Registrering kan også ske via internettet på adressen - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ. Sørg for at have skiftetøj og -fodtøj, som du kun anvender, når du går ind til dine fugle eller fjerkræ. Tøj og fodtøj skal vaskes ofte med vand og sæbe. Brug eventuelt et desinfektionsmiddel til dine støvler. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle og småfugle ikke kan komme i kontakt med dem. Som tag kan enten anvendes et fast materiale eller en presenning, så længe regnvand, der eventuelt ligger i presenningen, ikke ledes ned til dyrene. Til siderne D E F G kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på maks. 2 x 2 cm. Der er forbud mod at fjerne fjerkræ og andre fugle i fangenskab fra det sted, hvor de holdes. Fødevareregionen kan dog give særlig tilladelse til at flytte fjerkræ og andre fugle ud af området. Der er forbud mod at samle fjerkræ og andre fugle i fangenskab på dyrskuer, markeder, udstillinger eller andre former for arrangementer med fugle. Transport eller spredning af uforarbejdet, brugt strøelse eller fjerkrægødning er forbudt fra bedrifter i området. Jagt på vilde fugle og regulering af vildtfugle bestande er forbudt.

14 14 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Restriktioner i beskyttelses- og overvågningszoner Fund af H5N1-fugleinfluenza hos fugle og fjerkræ i fangenskab A B Ejere af hobbyfjerkræ skal registrere deres fjerkræ ved at ringe til hotline for fugleinfluenza på eller til fødevareregionen. Registrering kan også ske via internettet på adressen - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle og småfugle ikke kan komme i kontakt med fjerkræet og fuglene. Som tag kan enten anvendes et fast materiale eller presenning, så længe regnvand, der eventuelt ligger i presenningen, ikke ledes ned til fjerkræet. Til siderne kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på maks. 2 x 2 cm. C D E Flytning af fjerkræ og andre fugle i fangenskab, fjerkræ, daggamle kyllinger og æg inden for eller til beskyttelseszonen må kun ske med Fødevareregionens tilladelse. Der er forbud mod at afholde dyrskuer, markeder, auktioner eller enhver anden samling af fjerkræ eller andre fugle i zonerne. Det er forbudt at indføre fjerkræ i zonen. Fjerkrægødning og brugt strøelse må kun transporteres ud af zonerne med fødevareregionens tilladelse. Sørg for at have skiftetøj og -fodtøj, som du kun anvender, når du går ind til dine fugle eller fjerkræ. Tøj og fodtøj skal vaskes ofte med vand og sæbe. Brug eventuelt et desinfektionsmiddel til dine støvler. Højt risikoniveau: Udbrud af H5N1-fugleinfluenza hos fjerkræ og fugle i fangenskab Udbryder der fugleinfluenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, opretter Fødevarestyrelsen en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km fra det sted, hvor smitten er fundet, og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km, beskyttelseszonen iberegnet. Bufferområder mellem smittede egne og smittefrie egne af landet Ud over beskyttelses- og overvågningszonerne oprettes der desuden særlige A- og B-områder, der mindst dækker zonerne og typisk vil have en større udstrækning end zonerne. Fx kan en hel landsdel være et B- område. A- og B-områder skal sikre, at der ikke kommer inficeret levende fjerkræ, fjerkræprodukter og æg ud fra områderne. Desuden fungerer de som

15 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 15 Restriktioner i spærrezoner Fund af mindre smittefarlig H5- eller H7-fugleinfluenza hos fugle eller fjerkræ i fangenskab A Det er forbudt at flytte fjerkræ og fugle, æg og fjerkræprodukter ind og ud af zonen uden Fødevareregionens tilladelse. C Det er forbudt at transportere brugt strøelse og fjerkrægødning ud af zonen uden fødevareregionens tilladelse. B Dyrskuer, markeder, auktioner eller enhver anden samling af fjerkræ eller andre fugle må ikke finde sted i spærrezonen. D E Det er forbudt at udsætte fjervildt i spærrezonen. Jagt på og regulering af vilde fugle er forbudt. bufferområder mellem de inficerede områder og resten af landet. Restriktionerne i A- og B-områder gælder overvejende for erhvervsavlere af fugle og fjerkræ. Dog vil der være restriktioner for flytning af alle fugle og fjerkræ samt forbud mod samling til dyrskuer, markeder, auktioner og lignende. Under punktet Alt om fugleinfluenza på Fødevarestyrelsens hjemmeside vil du kunne se, hvor i landet der bliver oprettet A- og B-områder. Højt risikoniveau: Udbrud af mindre smittefarlige typer fugleinfluenza i hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab Hvis der findes fugleinfluenza i fjerkræ eller hos andre fugle i fangenskab af de mindre smittefarlige H5- og H7-typer, de såkaldte lavpatogene typer, oprettes der en spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring den besætning, hvor sygdommen er fundet. Selv om der er tale om en mindre smittefarlig type fugleinfluenza, indføres der restriktioner. Det skyldes, at en mindre smittefarlig type fugleinfluenza kan ændre sig og mutere til en mere smittefarlig type. Derfor vil fjerkræ smittet med lavpatogene H5- og H7- typer blive aflivet, og huse og udearealer gøres rent og desinficeres. Udgifterne til dette dækker myndighederne.

16 Spørgsmål og svar om fugleinfluenza 16 Hvilke fugle er fjerkræ Ved fjerkræ forstås i denne sammenhæng høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab. Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt, hvis ænder er beskyttet på samme måde som høns Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder - og andre svømmefugle - kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Sættes svømmefugle sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene i værste tilfælde omdannes til det smittefarlige fugleinfluenzavirus. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt blive syge og dø, hvis de udsættes for smitte med H5N1-fugleinfluenza. Må jeg fodre vilde fugle i haven Ja, det må du gerne. Brug havehandsker, når du renser foderbrætter, eller hvis du skal fjerne døde fugle. Undgå at fodre vilde fugle tæt ved dine fugle eller fjerkræ. Kan jeg vaccinere mine hobbyhøns mod fugleinfluenza Nej, det må man ikke. Der er indtil videre et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ. Skal det fra nu af være sandkassesand fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet. Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudtet er indsamlet, kan du godt give det til dine høns. Hvad gælder for opdrættede fasaner og fugle til jagt Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder der de samme grundlæggende regler for fasaner og ænder, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle. Hvilke fugle er opdrættet fjervildt Ved opdrættet fjervildt forstås gråænder, fasaner, agerhøns, rødhøns og stenhøns, der holdes i indhegninger. Kan alle fugle smittes af fugleinfluenza Alle fuglearter kan rammes af fugleinfluenza og dør som oftest af sygdommen. Kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer. Svømmefugle er generelt mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at have symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvis modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selv om det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med sygdommen. Hvad er det vilde fugle gør, som er farligt for fjerkræ De vilde fugle tiltrækkes af foder, der er lagt ud til fritgående fjerkræ eller fjervildt. Vilde andrikker kan også tiltrækkes af indhegnede ænder i parringstiden. Smitte kan spredes, ved at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen. Hvor skal jeg registrere mine høns, hvis jeg kommer til at bo i en zone eller et område med fugleinfluenza Du kan registrere dine høns ved at ringe til beredskabsafdelingen i din lokale fødevareregion se telefonnumrene på side 6 i pjecen. Du kan også ringe til hotline for fugleinfluenza på Hvis du har adgang til internettet, kan du registrere dine høns på hjemmesiden - klik på banneret Registrering af hobbyfjerkræ.

17 Spørgsmål og svar om fugleinfluenza Klip ud og hæng op

18 Fødevarestyrelsen Bestillingsnummer ISBN: ISBN-13: Oplag: , november 2006 Grafisk design: ESSENSEN Foto: Lars Bahl, BioPix, Scanpix Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også selv om de bor inde midt i en storby. I Danmark er der rundt regnet mennesker, der holder hobbyfjerkræ. Har du fjerkræ eller andre fugle, skal du være opmærksom på risikoen for, at de kan blive smittet med fugleinfluenza. I denne pjece kan du læse om, hvad fugleinfluenza er for en sygdom, hvordan den smitter, og du kan få en vejledning i, hvordan du beskytter dine fugle og fjerkræ efter reglerne. Du kan også læse om, hvilke zoner og restriktioner der indføres, når der findes fugle smittet med fugleinfluenza. Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan. Vil du vide mere På Fødevarestyrelsens hjemmeside finder du mere information om fugleinfluenza under punktet Alt om fugleinfluenza. På portalen finder du en samlet indgang til myndighedernes information om fugleinfluenza. Du kan ringe til Fødevarestyrelsens hotline om fugleinfluenza på på hverdage fra kl. 9:00-16:00. Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.:

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

HPAI H5N8 i Danmark og EU

HPAI H5N8 i Danmark og EU HPAI H5N8 i Danmark og EU 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Vildfugle 10. november 2016 Første påvisning af HPAI H5N8 infeicerede troldænder (Aythya fuligula) Christiania, Stege, Møn 3 / Fødevarestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Til de praktiserende dyrlæger KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED J.nr.: 2007-20-321-01475/TM/BRB 03.04.2007 Informationer om bluetongue og fugleinfluenza Bluetongue Sygdommen bluetongue (BT) er en anmeldepligtig

Læs mere

Tale til samråd d. 11. oktober 2006 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål B-C (Fugleinfluenza)

Tale til samråd d. 11. oktober 2006 i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål B-C (Fugleinfluenza) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 41 Offentligt Fødevarestyrelsen 10. oktober 2006 J. nr. 2006-20-261-00933 DET TALTE ORD GÆLDER Tale til samråd d. 11. oktober

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 22) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Folketingets Europaudvalget København, den FVM 498 Europaudvalget har i skrivelse af 8. januar 2008 (EUU alm. del - spørgsmål

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder

Teknik og Miljø Høns i byen. Vejledning i hønsehold i boligområder Teknik og Miljø 2017 Høns i byen Vejledning i hønsehold i boligområder Tilpas antallet af fjerkræ efter grundstørrelsen. Slagelse Kommune anbefaler højst 10 stk. fjerkræ, hvis du holder høns i et tætbeboet

Læs mere

Stk. 2. Ejer eller bruger af hobbyholdet skal efter fødevareregionens anvisning foretage indberetning

Stk. 2. Ejer eller bruger af hobbyholdet skal efter fødevareregionens anvisning foretage indberetning Bekendtgørelse om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner samt område A og B i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Hundslev på Fyn I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34

Læs mere

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017

BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 BEK nr 1545 af 20/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2007-20-23-02296 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

Aviær influenza Beredskabsplan

Aviær influenza Beredskabsplan Aviær influenza Beredskabsplan Operationel manual 24. oktober 2007 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1kontor@fvst.dk Indhold

Læs mere

'25.$%*%2&/2%.).'%. ETABLERET Hans Langtved 2 0 0 6 1

'25.$%*%2&/2%.).'%. ETABLERET Hans Langtved 2 0 0 6 1 Hans Langtved 2006 1 2 Spørgsmål og svar om fugleinfluenza Anker Buurgaard Lionett Det er Fødevarestyrelsens opgave at arbejde for, at danske fugle og fjerkræ ikke bliver smittet med fugleinfluenza. Derfor

Læs mere

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt BEK nr 116 af 26/02/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 23. august 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin,. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2006-20-294-00030 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser

2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser 2.4. Husdyrsygdomme og zoonoser Karakteristika Husdyr- og fødevareproduktionen kan blive ramt af udbrud af en række alvorlige smitsomme sygdomme hos dyr. Nogle husdyrsygdomme begrænser sig til én dyreart,

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr

Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr BEK nr. 185 af 20. marts 2000 Bekendtgørelse om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr I medfør af 9, 18, 19, stk. 1, 20, stk. 2 og 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1 Udkast Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1 I medfør af 4 og 5, 13, stk. 2, 14, stk. 1 og 2, 15, 16, stk. 2, 30, stk. 1, 61, 67 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15.

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 104 af 11/02/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00663 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af klassisk svinepest 1) BEK nr 1322 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune NATUR OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE SÅDAN INDRETTER DU DIT HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD...3 FORSKRIFT VEDRØRENDE INDRETNING

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: #

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: # Udkast 27-05-2015 Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune Billede: #7488042 1 Sådan indretter du dit hønse- og andet fuglehold I de senere år er det igen

Læs mere

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer

Bekendtgørelse om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer BEK nr 1479 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning:

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-03-2004 C(2004) 893 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 767/02 Bekæmpelse af Newcastle disease Jeg kan hermed meddele Dem, at Kommissionen på grundlag af oplysningerne

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger

Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger Vejledning om smittebeskyttelse ved besætningsbesøg i fjerkræbesætninger 1. Indledning Vejledningen henvender sig til ansatte i Fødevarestyrelsen samt i andre myndigheder, der i deres arbejde færdes på

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Newcastle disease Beredskabsplan

Newcastle disease Beredskabsplan Newcastle disease Beredskabsplan Operationel manual 2008 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1. kontor@fvst.dk 1 2 Indhold

Læs mere

S Offentligt J.nr.: /BRB/CHSTKO

S Offentligt J.nr.: /BRB/CHSTKO S 2147 - Offentligt NOTAT KONTOR FOR HUSDYRSUNDHED 25.01.2007 J.nr.: 2007-20-26-01376/BRB/CHSTKO Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14

VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 VETERINÆRE REGLER opdateret den 09.04.14 Det er vigtigt at du læser de veterinære regler godt igennem for det dyr du skal udstille. Det er ærgerligt hvis du kommer til dyrskuet og bliver afvist af dyrlægen

Læs mere

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund

Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse

Læs mere

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1)

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt 1) BEK nr 1496 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-15-39-00233 Senere

Læs mere

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015

Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Sundhedsregler MidtWest Farmshow 2015 Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Alle dyr skal ind ved indgangen på havnevej, så vi er sikre på at alle kommer forbi dyrlægekontrollen

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Virkon S. Technical; Newcastle Disease outbreak august 2017 Ref: https://www.oie.int/wahis_2/public/wahid.php/diseaseinformation/wi

Virkon S. Technical; Newcastle Disease outbreak august 2017 Ref: https://www.oie.int/wahis_2/public/wahid.php/diseaseinformation/wi Virkon S Technical; Newcastle Disease outbreak august 2017 Ref: https://www.oie.int/wahis_2/public/wahid.php/diseaseinformation/wi Newcastle Disease outbreak august 2017 Der har uden tvivl har været opmærksomhed

Læs mere

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC)

Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Spørgsmål vedr. KHV (og SVC) Først i oktober 2004 blev vi kontaktet af Kjell Lange, en repræsentant for havedamsejere, der gerne ville vide noget om koi herpesvirus (KHV) sygdommen som for tiden florerer

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00.

SUNDHEDSREGLER. Adgang til skuet Der er dyrlæge til stede ved modtagelse af dyrene onsdag den 1. juli fra kl. 13.00 til kl. 21.00. SUNDHEDSREGLER Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning og dermed beskytte frie dyr eller besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger, der har sygdomme. Reglerne er lavet i samarbejde

Læs mere

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014 Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune Oktober 2014 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Regulativ for ikke-erhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune... 2 1 Lovgivningsgrundlag...

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle,

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, Side 1 af 7 Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU (* 1) BEK nr 125

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko. Sundhedsregler som gælder ved deltagelse i dyrskuer i Danmark For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Michal Bednarely/Dreamstime HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT Af specialdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS

SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS Økologisk Rådgivning, Fuldbyvej 15, 4180 Sorø 15. November 2016 Susanne Kabell, dyrlæge, phd Økologi, Fjerkræ SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS OVERORDNEDE REGLER Bekendtgørelse

Læs mere

Sundhedsregler for dyrskuet

Sundhedsregler for dyrskuet Sundhedsregler for dyrskuet I forbindelse med deltagelse på dyrskuer i Danmark. Sundhedsreglerne er lavet for at undgå smittespredning, så smittefrie dyr eller besætninger beskyttes mod smitte fra dyr

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Hf Finnmarkens forskrift for dyrehold. med understøttende bilag og direktiv. Bilagene skal ses som uddybelse af forskrift og direktiv.

Hf Finnmarkens forskrift for dyrehold. med understøttende bilag og direktiv. Bilagene skal ses som uddybelse af forskrift og direktiv. Hf Finnmarkens forskrift for dyrehold med understøttende bilag og direktiv. Bilagene skal ses som uddybelse af forskrift og direktiv. Forskrift for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i Hf Finnmarken. Såfremt

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr

Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr BEK nr 1447 af 15/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j. nr. 2009-20-2301-00207 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold 2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer

Læs mere

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1)

Bekendtgørelse om veterinær godkendelse af zoologiske anlæg 1) BEK nr 31 af 13/01/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00153 Senere ændringer til

Læs mere