Kompetencebygning i det norske rusfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebygning i det norske rusfelt"

Transkript

1 STOF nr. 2, 2003 Tema uddannelse Kompetencebygning i det norske rusfelt Rusproblemer opstår lokalt og må løses lokalt. Citatet er fra visionen til et kompetenceprogram, som blev initieret af Oslo Kommune og ledet af denneartikels forfatter i årene : Udviklingsprogram for rustiltag i bydelene, URUS-programmet. 1 Af Frode Kavli Citatet er repræsentativt for noget af den socialpolitiske orientering, som rusfeltet i Norge har gennemgået de sidste 20 år. Først og fremmest har man forsøgt at neddrosle det særomsorgsstempel, som har præget rusfeltet i hele dets historie. Denne neddrosling af særomsorgen startede inden for alkoholbehandlingen allerede i firserne, og førte lidt efter lidt til en kraftig satsning på at styrke den rusfaglige kompetence både inden for den traditionelle rusomsorg og i 1.linjetjenesten (se faktaboks nedenfor). FAKTA I Norge er social- og sundhedsområdet opdelt i: 1. linjetjenester: Primære helse- og socialtjenester, f.eks. privat praktiserende læge, helsestation, socialkontor, børneværn m.v. 2. linjetjenester: Behandlingsinstitutioner og ambulatorier inden for f.eks. psykiatri, rusomsorg, børne- og ungdomspsykiatri m.v. Dernæst er citatet relevant i forhold til den stadigt stærkere skepsis over for eksperterne, d.v.s. en svigtende tro på fagfolkenes muligheder for at behandle rusproblemerne uden et forpligtende samarbejde med det lokale netværk. Og sidst, men ikke mindst, så giver citatet kompetencen tilbage til klienten selv og hans/hendes familie, netværk og nærmiljø. 1

2 Andre socialpolitiske realiteter har skabt hovedsageligt to dramatiske ændringer i norsk rusomsorg. Det første er de tilbagevendende omorganiseringer af institutionerne. I løbet af få år har behandlingsinstitutionerne gennemgået store omorganiseringer, skiftet lovmæssig forankring og er nu fra 2003/4 organiseret under helsetjenesten og de fem nye statslige helseforetagender, som også ejer eller styrer alle hospitalerne i Norge. Til forskel fra tidligere, hvor behandlingen for institutionernes vedkommende var organiseret under socialtjenesten og i fylkeskommunen (svarende til amt, red.). Den anden store ændring ligger i satsningen på uddannelse, forskning og klinisk kompetencebygning. Denne artikel skal præsentere hvordan kompetencetiltagene inden for rusfeltet er bygget op, men først en kort omtale af hvordan rusproblemer identificeres og hvordan de kan behandles i et samspil mellem klienten, det lokale netværk, behandlingsapparatet og andre hjælpeinstanser. Nærmiljøet Rusproblemer opdages altid først af dem som står rusmisbrugeren nærmest. I familier, blandt venner, på arbejdspladsen, i idrætsforeningen opstår de første tegn på uro: Har hun et alkoholproblem? Bruger han for meget hash? Tager hun for mange piller? Bruger han sprøjter? Dette er mistanker og uro som først melder sig hos de pårørende. Det er sjældent det lokale hjælpeapparat er trænet til at identificere og intervenere på et så tidligt tidspunkt i en ruskarriere. Tværtimod bliver rusproblemer ofte fortiet, fejldiagnosticeret eller bagatelliseret også af de lokale hjælpeinstanser som f.eks. børnehave, skole, praktiserende læge, politi, skolesundhedspleje, socialkontor m.m. Hvis det lokale hjælpeapparat blev mere trænet og øvet i at have rusbrillerne på når de snakker med klienterne, ville et rusproblem måske kunne identificeres allerede på lokalt niveau og på et tidligere tidspunkt før de kroniske misbrugsmønstre melder sig. Hvis det pædagogiske personale i en børnehave skal kunne tage fat i de voksnes rusproblemer og deres effekt på børn, så har de brug for kundskaber og færdigheder til at gennemføre den vanskelige samtale. Hvis den praktiserende læge har diagnosticeret høje alkoholværdier i sin patients blodprøver er det ikke sikkert han er i stand til at hjælpe sin patient til at nedtrappe alkoholforbruget, fordi han faktisk mangler disse færdigheder. Hvis skolesundhedsplejen har mistanke om et ecstasymisbrug hos en elev, så mangler der ofte de kliniske færdigheder til at stille en sikker diagnose eller lægge op til et lokalt baseret behandlingsoplæg, som måske inkluderer familie og netværk. 2

3 Ofte eksporteres disse vanskelige sager væk fra det lokale hjælpeapparat og videre til rusfeltets specialisttjenester. Som regel efter at problemerne er eskaleret til et højt konfliktniveau eller når misbruget har fået et kronisk præg. Dette behandlingsapparat består af to niveauer: Ambulant behandling og døgnbehandling. Det mest almindelige er at anvende ambulant behandling, men ofte skiftes der mellem ambulantog døgnbehandling. Men ingen kan leve sit liv på et ambulant behandlingssted eller på en døgninstitution! Alle klienter skal før eller siden tilbage i et nærmiljø eller en familie eller et netværk, hvis dette fortsat er intakt. Denne situation begrunder noget af den satsning Norge har foretaget når det gælder satsningen på rusfaglig kompetencebygning både i 1.linjetjenesterne, i specialisttjenesterne og inden for forskning og udviklingsarbejde. Aktører inden for norsk ruskompetence Hvem laver kompetenceudvikling på rusfeltet? Undervisningsprogrammer og anden kompetenceudvikling på rusfeltet drives af mange aktører. Traditionelt er emnet sparsomt repræsenteret i grunduddannelserne, og optræder f.eks. næsten ikke i hverken lærer-, socialrådgivereller sygeplejerskeuddannelsen og heller ikke i universitetsuddannelserne på f.eks. medicinstudiet og psykologistudiet. Dette til trods for, at rusproblemerne udgør et markant indslag i store dele af klientpopulationen til de fleste af disse professioner. Behovet for videreuddannelse, efteruddannelse (kurser, seminarer o.l.) og såkaldte udviklingsprogrammer rettet mod specielle dele af sundheds- og socialsektoren er derfor stort hos de fleste faggrupper. Højskolerne Højskolerne er den største aktør når det gælder videreuddannelse på rusfeltet. I alt tolv højskoler driver i dag vekttallsbaserte videreuddannelser, d.v.s. fag som giver studiepoints. Fra Tromsø i Nord til Kristiansand i syd udbydes der videreuddannelser, som i princippet er åbne for alle faggrupper med minimum grunduddannelse. Det er nu også muligt for folk uden en formel grunduddannelse at søge om optagelse efter en såkaldt realkompetencevurdering. Alle disse højskoler har profileret uddannelserne forskelligt: Højskolen i Tromsø har specialiseret sig i spilleafhængighed ved siden af den mere traditionelle rusundervisning. I Kristiansand har man et specialestudie med temaet Børn af misbrugere. Ved højskolen i Narvik tilbydes et studie i forebyggelsesstrategier, og ved Diakonhjemmets højskole i Oslo har man udviklet en specialiseret klinisk/terapeutisk profil. Studenterne skal læse pensumsider, arbejde med egne klienter, modtage vejledning i 100 timer og gå op til to eksaminer en hvert år. Den første eksamen er en traditionel skoleeksamen, mens den anden er en 3

4 fordybningsopgave med efterfølgende mundtlig eksamination. Undervisningen veksler mellem rene forelæsninger, gruppearbejde og gruppepræsentationer, øvelser i kliniske færdigheder (rollespil og videooptagelser) og plenumdiskussioner. Her præsenteres temaerne for undervisningen ved Diakonhjemmets højskole i kort version 2 : Videnskabsfilosofi og kundskabsteori (epistemologi) Etik og etiske refleksionsmodeller Rusbrug og misbrug i historisk perspektiv Afhængighed i et biomedicinsk perspektiv Rusafhængighed og kulturforståelse (et antropologisk perspektiv) Nationale og internationale ruspolitikker Offentlige udredninger, meldinger og reformer i ruspolitikken Behandlingsapparatets struktur og organisering Forebyggelsesstrategier: Primær, sekundær og tertiær. Behandlingsteori og behandlingsmodeller: 1. Sygdomsmodeller 2. Kognitive modeller 3. Familieterapeutiske modeller 4. Netværksterapi 5. Feministiske modeller 6. Døgnbehandlingsmodeller 7. Ambulante modeller 8. Behandlingskollektiver 9. AKAN-modellen (Arbejdslivets Komitè mot Alkohol og Narkotika) 10. Medicinunderstøttede behandlingsmodeller 11. Skadesreduktion Uddannelserne er ofte støttet af det offentlige eller højskolerne støttes direkte via grundbevillingen. De fleste højskoler opkræver en studieafgift, og prisen varierer fra symbolske afgifter til at studenterne betaler fuld pris for det uddannelsen faktisk koster. Højskolerne uddanner hvert år tilsammen ca. 300 studenter, som får et godkendt videreuddannelsesmodul inden for rusfeltet. Der er ikke foretaget en systematisk evaluering af 4

5 effekten af dette formidable nationale kompetenceløft, men der er grund til at tro, at det bidrager til at hæve kvaliteten på det faglige arbejde i både 1. og 2. linjetjenesterne. Kompetencecentrene i Norge En anden central hovedaktør inden for kompetenceudviklingen i rusfeltet er Kompetencecentrene inden for rusfeltet. For ca. 8 år siden etablerede regeringen i alt syv kompetencecentre med mandat til at styrke den generelle faglige kompetence i rusfeltet både mod 1. og 2. linje over hele landet. Kompetencecentrene finansieres direkte over statsbudgettet, og er formelt styret af sundheds- og socialdirektoratet. Geografisk er centrene spredt over hele landet og næsten alle ligger i forbindelse med en behandlingsinstitution. Hvert center har fået sine specialområder: Nordnorsk Kompetencecenter har specialansvar for klinisk metodeudvikling, samt rusfagligt arbejde rettet mod den samiske befolkning. Midtnorsk Kompetencecenter, som ligger i Trondheim og Ålesund, har specialansvar for metodeudvikling rettet mod de yngre misbrugere. Vestnorsk Kompetencecenter i Bergen og Stavanger har specialansvar for kvindebehandling. Østnorsk Kompetencecenter i Vestfold og Buskerud har fået hovedansvar for at udvikle metodik rettet mod børn af misbrugere. Kompetencecentret i Sør- Norge har fået sit specialeområde rettet mod børn i rusfamilier. Kompetencecentret for Østnorge (Hamar) har fået ansvar for tiltag rettet mod rusmisbrugere med psykiske lidelser (dobbeltdiagnoseproblematik). Oslo skal have hovedansvar for metodeudvikling rettet mod nye rustrends og indvandrere med rusproblemer. Kompetencecentrene har økonomiske midler til at igangsætte og implementere lokale projekter knyttet til en eller anden form for metodisk arbejde. I tæt samarbejde med andre instanser det være sig inden for 1. eller 2. linje initierer og driver kompetencecentrene forskellige former for metodeudviklingsprojekter. Det kan være et projekt der skal styrke lærernes undervisning inden for temaet alkohol og narkotika på en skole. Eller det kan være et lokalt oplæringsprogram i løsningsorienterede samtaler for ansatte i socialvæsenet. Eller det kan være etablering og drift af samtalegrupper for børn af misbrugere. 5

6 Kompetencecentrene er pålagt at udvikle et nært samarbejde med både behandlingsapparatet og de primære helsetjenester. Dette betyder, at det er op til de lokale aktører selv at sætte dagsordenen. Kompetenceudviklingen sker altså på bestilling fra de instanser og fagpersoner, som sidder nærmest brugerne. Dette nærhedsprincip bidrager i høj grad til at udvikle en form for lokalbaseret læring. Kompetencecentrene har økonomiske midler og fagpersoner til at drive lokale udviklingsprojekter frem, men rekvirenter er i høj grad fodfolket. Netværket af kompetencecentre skal nu evalueres og vurderes af det nye sundheds- og socialdirektorat, og selv om det er for tidligt at sige om systemet vil blive videreført er der grund til at tro, at centrene har bidraget til at man lægger mere vægt på lokal viden, klientens egen forståelse af sin situation og ikke mindst de pårørende og netværkets position som medbehandlere i de fleste klientsager. Statslige, amtslige og kommunale aktører En tredje aktør i rusfeltet er kommuner og amter. Statslige midler er ofte blevet fordelt til kommuner og amter for at de så skal iværksætte lokale kompetenceprogrammer rettet mod en specifik problematik. Det såkaldte URUS-program var et sådant kompetenceprogram, som alle bydelene i Oslo deltog i 3. Det sidste store kompetenceprogram som staten finansierede, men som kommunerne selv drev, var programmet Viden og brobygning. Programmet var rettet mod ansatte i socialvæsenet og skulle primært øge de ansattes evne og mulighed for faglig refleksion, vejledning og kompetencedeling (samarbejde). Programmet kørte i alle kommuner i hele landet over en treårs periode, og flere tusinde socialarbejdere deltog. Sådanne projekter skaber ofte stor entusiasme og optimisme i starten, mens problemet ofte er at videreføre de gode erfaringer således også i dette program. Af de ca. 40 faglige fora, som blev etableret bare i Oslo, er der nu kun en håndfuld som fortsat er i gang. Selve infrastrukturen mangler, og når entusiasterne slutter eller ikke orker mere, så dør det hele ofte stille ud. Andre aktører En fjerde kompetenceaktør inden for rusfeltet er selvsagt de store forskningsinstitutioner, specielt Statens institut for rusmiddelforskning (SIRUS), universiteternes forskning på rusmiddelbeslægtede emner, samt private forskningsinstitutioner som påtager sig forskningsprojekter såsom evalueringer. Disse aktører driver imidlertid sjældent direkte pædagogiske programmer på egen hånd, men udgør ofte et solidt indslag i undervisningen som producenter af forskningslitteratur og andre publikationer. 6

7 En sidste aktør som kan nævnes her er de fagbaserede uddannelsestiltag. Forskellige professioners fagforeninger driver specialistuddannelser også inden for rusfeltet. Den Norske Lægeforening starter snart et specialistkursus i rusbehandling for læger. Sygeplejerskerne, socialrådgiverne, lærerne og andre fagforeninger arrangerer også jævnligt kurser, seminarer og videreuddannelser for egne fagfæller, rettet mod rusproblematikken. Kurserne kan være af forskellig varighed og fordybningsgrad, men ekskluderer selvsagt kolleger fra andre professioner, og taber således det tværfaglige princip og mulighederne for tværfagligt samarbejde, som rusfeltet har så stort behov for. Nogle personlige erfaringer fra 10 års arbejde med kompetenceudvikling i rusfeltet Først og fremmest må al læring starte med at anerkende og identificere den kompetence, som uddannelseskandidaten allerede har. Hvis undervisningen eller pædagogikken starter med at betvivle den allerede eksisterende kompetence hos kandidaten, så hindrer og forsinker det i stor grad læringsprocessen! Indledningsvis sætter jeg derfor meget tid af til at kortlægge faktiske færdigheder og teoretisk kompetence hos studenterne. En anden vigtig erfaring er, at studenterne må lære sig at dele kompetence med hinanden primært gennem åbne refleksioner og diskussioner, men også gennem deltagende undervisning som f.eks. problembaseret læring, plenumpræsentationer og andre former for undervisningsmetoder, hvor de studerende selv er aktive. Et vigtigt redskab i min undervisning har været brugen af reflekterende teams både i undervisningen og i studenternes eget kliniske arbejde 4. Rusfeltets traditionelle elendighedsfokus, d.v.s. den ensidige orientering mod at afdække klientens nederlag og problemer, må afløses af et systematisk ressourcefokus både mod klienten og studenten selv. Dette salutogene, d.v.s. helsefremmende fokus 5, 6, bør præge undervisningen, så studenten bliver bedre til at stå i de tunge klientsituationer uden selv at blive en udbrændt sundheds- og socialarbejder. Rusproblemer er komplekse i deres natur og kræver en mangfoldig kompetence og ikkedeterministisk forståelse hos terapeuten. Den akademiske psykologi har kun i begrænset grad mulighed for at give terapeuter viden og færdigheder nok til at møde klienter med et mangfoldigt symptombillede. Uddannelseskandidaten må derfor tilegne sig en dialektisk forståelse af samspillet mellem natur og kultur, så hun kan være med til at fremme forandringsprocesser både i eget liv og hos klienterne. Dette sker i en vekselvirkning mellem studie, vejledning og egen praksis. 7

8 Sidst, men ikke mindst: Rusproblemerne er kommet for at blive! Et samfund, der har som mål at fjerne rusproblemerne, bliver et totalitært samfund. Vi kan begrænse problemerne, reparere og lindre, men vi må aldrig blive så behandlingsoptimistiske, at vi tror vi kan fjerne dem. De tilhører menneskenes smertefulde vandring på jorden! Denne artikel er oversat af STOF-redaktionen. Frode Kavli er uddannet som socionom og familieterapeut. Gennem mange år har han arbejdet som terapeut med rusmisbrugere og deres familier og netværk. Han har været projektleder på flere udviklingsprojekter inden for rusfeltet i Norge, bl.a. URUS-programmet, og arbejder nu som studieleder på Diakonhjemmets højskole i Oslo. Litteratur: 1. Kavli, F. 1995: Utviklingsprogram for rustiltak i bydelene, Oslo Kommune. 2. Diakonhjemmets høgskole 2003: Studieplan for videreutdanning innen rusfeltet.. 3. Kavli, F. 1996: Tid for kompetencedeling! I Stoffmisbruk, vol 3, s. 37, Tidsskrift for rusmiddelbehandling. 4. Andersen,T 1994: Reflekterende processer. Samtaler og samtaler om samtalerne. Dansk Psykologisk Forlag, København.. 5. Antonovsky, A. 1991: Hãlsens mysterium, Natur och kultur, Stockholm.. 6. Berg, I.K. 1998: Rusbehandling Ad Notam, Oslo. 8

kompetenceog uddannelse

kompetenceog uddannelse tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 2 december 2003 kompetenceog uddannelse på rusmiddelområdet Hvad gør en god behandler? Leder Handsken er kastet Som aldrig før er der kommet fokus på uddannelse og

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats?

En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? En sammenhængende misbrugsindsats Regionens, kommunens eller borgerens indsats? Social- sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard, Frederiksberg Kommune Alkohol- (og stof)behandling hvor skal

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar)

Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Beskrivelse af de færøske SOSU-uddannelser (heilsuútbúgvingar) Formålet med det følgende er at give en kortfattet beskrivelse af de færøske social- og sundhedsuddannelser (uddannelserne til henholdsvis

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere