Rødt kort til leg. af Birgitte Barkholt. Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødt kort til leg. af Birgitte Barkholt. Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet."

Transkript

1 Rødt kort til leg af Birgitte Barkholt Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Følgende er en opsummering af hendes speciale om heldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken, legen og børns kultur. Landsforeningen for Socialpædagoger - Københavns største pædagogiske fagforening 1

2 Rødt kort til leg På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer overser heldagsskolen legens betydning og levner den hverken tid eller rum! Foreløbig har Københavns kommune tre heldagsskoleforsøg og der luftes tanker om flere. Samtidig har man i snart 20 år over hele landet gjort forsøg med udvidet timetal og i den forbindelse et samarbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen. Men grundlæggende er skole og fritidsinstitution to meget forskellige organisationer. De er opstået ud fra forskellige behov og har udviklet forskellige kulturer. Undervisning trækker på et samfundsmæssigt rationale og arbejder målrettet og struktureret mod, at barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder, der er nødvendige i et samfundsmæssigt perspektiv, mens fritidspædagogik ser sig selv som en hjem-erstatning og derfor i højere grad arbejder ud fra et relationelt forhold mellem barn og voksen. Når fritidsinstitutioner ser fritiden som børnenes egen, hvor leg har en høj prioritet, tilrettelægges fritidspædagogik i respekt for barnets eget initiativ med selvbestemt indhold. Den er karakteriseret af at være en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og valg, og det pædagogiske personales bevidste indsats i relation hertil, hvilket Københavns kommune meget præcist beskriver i Målsætninger 2003 for fritidshjem og KKFOer som er grundlaget for fritidsinstitutionernes arbejde. Her stilles krav til institutionerne om rum for børns leg og læring, idet det forudsættes, at børn lærer gennem leg. Psykologen Pernille Hviid argumenterer for, at et af de mest markerede træk ved fritidshjemmet netop ligger i ordet fritid, idet det henviser til børnenes ret til at vælge. Hun beskriver, hvordan samværet med andre børn er det vigtigste for børnene og hun ser børnegruppen som det bærende element i fritidspædagogikken. Skolens pædagogik er karakteriseret af målrettet og bevidst undervisning med læring for øje, blandt andet fastsat af vejledende læseplaner med trin- og slutmål for de enkelte fag, ligesom landsdækkende nationale test og internationale PISA undersøgelser er dagligdag. Når legen netop i årene omkring skolestart er en foretrukken aktivitet hos barnet, er det oplagt at udnytte den i undervisningen, men selvom leg er lærerig, kan den ikke ukritisk inddrages i læringens tjeneste. Det må nøje overvejes på hvilken måde, legen kan inddrages, ligesom det er væsentligt at gøre sig klart, om den leg, der inddrages i undervisningen, snarere må kaldes en legepræget læringsaktivitet og slet ikke kan gøre det ud for barnets frie leg. Derfor er det også problematisk, når forsøg med udvidet undervisningstid legitimeres ved en øget anvendelse af leg i undervisningsøjemed, som det er tilfældet med samtænkningen i København. Undervisning er i udgangspunktet målstyret, mens (fritids)pædagogik i højere grad er processtyret. Tilsvarende er leg og læring to helt forskellige størrelser, der dybest set ikke er sammenlignelige. Leg kan observeres, mens læring en proces, der foregår inde i barnet og som undervisning kun kan tilstræbe at styrke. Når evalueringer af snart tyve års forsøg med sammensmeltning af skole og fritidsinstitution viser, at det stadig er vanskeligt at få samarbejdet til at fungere og der samtidig peges på, at det er legen og fritidspædagogikken, der er trængt i et sådant samarbejde, så bliver det påtrængende at finde ud af, hvordan fritidspædagogik og børns leg udvikles og ændres, når fritidshjemmet rykker ind i skolen. Det satte jeg mig i 2007 for at undersøge. Og de netop vedtagne heldagsskoleforsøg i København var et oplagt felt, fordi de repræsenterer den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritidspædagogik. De er struktureret som et helhedstilbud, der både skal tilgodese skolens og fritidslivets krav og behov. 2

3 Leg Leg er et kompliceret fænomen, som det er svært helt præcist at karakterisere og definere og forskellige teoretiske tilgange ser forskelligt på leg. Et udviklingspsykologisk perspektiv ser legen som lærerig og udviklende, mens et kultureltantropologisk i højere grad anskuer legen som barnets måde at være-i-verden på. Perspektiverne er imidlertid ikke uenige om, at legen har sin helt naturlige og retmæssige plads i barnets liv, ligesom der er bred enighed om fire træk, der karakteriserer leg. At leg er indre motiveret børn leger, fordi de ikke kan lade være leg suspenderer virkeligheden - børn ladersom-om i legen og kan sagtens skelne mellem leg og virkelighed leg er præget af selvbestemmelse selv om den tager farve af sociokulturelle faktorer, er den grundlæggende frivillig, for ellers ophører den med at være leg leg fordrer kommunikation, men samtidig udvikler barnets færdigheder i kommunikation. Legen bygger dermed på barnets eget initiativ og er grundlæggende for barnets udvikling. I leg er barnet i stand til at tilegne sig dele af virkeligheden, der ellers ikke er umiddelbart tilgængeligt for det og det er i stand til at underlægge sig regler, det ikke kan i det virkelige liv. Sådan skaber det selv i samspil med omgivelserne zonen for nærmeste udvikling. Når barnet i legen langsomt opnår en bevidsthed om sin egen virksomhed, udvikler det læremotiver, som er en forudsætning for, at legen kan udvikles først i barnets hoved og derefter eksplicit i forhandling med kammeraterne. I øvrigt de samme færdigheder, som er nødvendige i arbejdet med skolens fag. At de nye færdigheder først mestres kollektivt sammen med kammerater eller voksne, inden de senere klares individuelt, understreger den voksnes rolle som den, der støtter barnet i dets udvikling, der hvor det er. Det er i legens krav om forhandling og indordning under fælles regler, barnet udvikler evne til at kunne indleve sig i en andens situation, hvilket åbner mulighed for, at barnet kan foretage nye intellektuelle operationer. Det bringer tanken hen på det lærerige i leg, men forskere betoner, at legen for at være udviklende må indeholde elementer, hvor et mindre udviklet barn, på grund af informationer fra en ældre, overskrider sin tidligere formåen og herefter modtager tilbagemelding om, at det var godt gået. I sådanne særligt intense øjeblikke 3 kan der opstå de spring i udvikling, der kaldes ekspanderende læring eller ekspanderende leg. Men det sker kun i samspillet med andre mere udviklede børn eller voksne, hvilket understreger vigtigheden af sociale fællesskaber, der tilgodeser legen. Samtidig er legen den aktivitet, der støtter og udvikler fantasien, for fantasi er et resultat af leg ikke en forudsætning. Legen er konstituerende for venskaber. Pædagoger ved, hvor vigtigt det er for børn at være en del af fællesskabet. Gennem den uhyre engagementsmættede leg med ligesindede opstår en følelses af fælleshed, der baner vejen for venskaber. Venner er dem, man leger med. Det er her, i legens fælleshed, at børn i fællesskab konstruerer deres omverden og derved opnår kontrol og autonomi over deres liv. Samtidig kan legekulturen ses som børns kultur og som en del af det at være barn. Legen må anerkendes i egen ret og kan ikke inddrages målrettet i læring, fordi det så ikke mere er leg. Leg og begrebet flow har, selvom de ikke kan sidestilles, mange sammenfaldende træk. En legende i flow er så koncentreret, at hun glemmer tid og sted sågar sig selv, fordi hun er fuldstændig optaget af aktiviteten. Her står færdigheder i passende forhold til udfordring og hun vil opleve at have kontrol over situationen. Leg kræver et kulturelt lager af færdigheder, som det kræver års øvelse at tilegne sig så overbevisende, at barnet kan improvisere og det er vigtigt at være en god leger. Men ikke al leg er udviklende og ikke alle børn er gode legere, fordi de udviklende elementer ikke altid er til stede. Dermed bliver det nødvendigt at fokusere på både at hjælpe børnene med at tilegne sig færdigheder og at stille tid og rum til rådighed for leg. Uanset visse uenigheder mellem de forskellige perspektiver på leg anser jeg det for mere frugtbart at se dem som forskellige aspekter af samme sag. Det kan være væsentligere at rette opmærksomheden på i hvilken udstrækning, legen kan gøres til bevidst læringsredskab. Vokseninitierede aktiviteter er for mig at se et spørgsmål om hvordan og i hvilken sammenhæng, de præsenteres og om i hvilken grad voksne er i stand til at deltage i børnenes leg uden at være legeødelæggende. Mit udgangspunkt er, at leg er både lærerig og i egen ret. Legen er en del af det at være barn. Legen som præget af selvbestemmelse og indre motivation er træk, der er helt nødvendige for leg og jeg har derfor i min undersøgelse specielt spurgt

4 til legens præg og omfang af voksen- og børnestyring. Fordi leg er styret af de deltagende og skal forhandles og planlægges, kræver den tid samt fysisk og mentalt rum, hvilket har været et andet fokus i undersøgelsen. Fritidspædagogik Fritidspædagogik er karakteristisk ved sit syn på barnets fritid som dets fri tid. Her understøttes barnets medbestemmelse og forståelse for demokrati. Fritidspædagogik fungerer samtidig som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen og personalets bevidste indsats i relation hertil. Der er fokus på tid samt fysisk og mentalt rum til legen. Her er tiden ikke skemalagt, fordi det ville umuliggøre legen forstået som indre motiveret og præget af selvbestemmelse. Leg, der bremses af stramme tidsstrukturer, har ikke mulighed for at udvikle sig til en flow-tilstand. Samtidig understøttes venskaber mellem jævnaldrende netop ved at skabe plads til leg. Vokseninitierede aktiviteter tilbydes som supplement til børnenes egne aktiviteter, idet det sikres, at børnene har mulighed for at øve indflydelse på og erobre ejerskabet til aktiviteterne. Således kan de voksnes initiativer udvide, forbedre og berige børnenes egne projekter. Det er aktiviteter med højt pædagogisk indhold og kvalitet, der giver børnene mulighed for at gøre noget sammen med andre, som man er optaget af. For fritid er kun interessant, hvis indholdet er interessant. Man kunne med Søren Langager vælge at kalde en sådan pædagogik for en dagliglivspædagogik, idet det understreger fritidspædagogikkens fokus på at styrke barnets mestring af dagligdagen. Langager peger på fritidshjemmets opgave som støtte for barnets erfaringsdannelse i forhold til at kunne begå sig i forskellige grupper og til at kunne handle selvstændigt kompetencer som OECD fremhæver. Også kompetencer til at mestre værktøjer som læsning, skrivning og moderne teknologi har fritidspædagogikken andel i, selvom disse opgaver traditionelt varetages af skolen. Dermed placeres fritidshjemmet med en aktuel og samfundsmæssig selvstændig pædagogisk opgave at varetage. Det gode fritidshjem er præget af en atmosfære af tryghed og omsorg. Her skabes den pædagogik, der tilbyder noget unikt midt mellem skole og hjem, med et eget selvstændigt formuleret formål. Den gode fritidspædagogik ser sig ikke som kompensatorisk men som et supplement til både 4 skole, hjem og samfund og medarbejderens faglige profil forstås her som formidler og medbygger på barnets projekt. Sådanne karakteristika prægede i vekslende grad de to fritidshjem, der indgik i heldagsskoleforsøgene. De forskelle, der på forhånd var i de to fritidshjems pædagogik, skyldtes ikke andelen af tosprogede børn, men alene personalets syn på leg, udvikling og egen opgave, hvilket inddragelse af et kontrolfritidshjem med færre tosprogede børn viste. Udvidet timetal og samarbejde mellem lærere og pædagoger Vi kender i København konceptet fra Samtænkningen mellem skole og fritidshjem. I Ballerup hedder det Pædagoger ind i skolen og i Skive Leg og læring. På trods af konceptets ønske om at fjerne skarpe skel mellem undervisning og fritidsordning og lade lærere og pædagoger samarbejde om at skabe rammer for helhed, kvalitet og udvikling i det enkelte barns hverdag, så viser mange evalueringer, at det er svært at få et ligeværdigt samarbejde til at fungere. De fysiske rammer understøtter skolekoden, på trods af mål om at bruge børnenes lyst til at lege som en styrke i læringen. Eksempler tyder på, at pædagogernes arbejde i undervisningen sker på baggrund af lærernes planlægning, hvorved pædagogernes kompetencer er på spil. Målet om at integrere skole og fritid foregår dermed primært på skolens præmisser og fritidsordningernes opgaver sættes under pres. Helt tilbage i 1991 beskrev Benedicte Madsen ret præcist de besværligheder, lærere og pædagoger støder ind i. En årsag er professionernes forskellige funktion, idet lærere ser undervisning som en ret og pligt, mens pædagogisk personale ser fritidsdelen som et tilbud, indeholdende omsorg, leg og udfoldelse. Desuden er processen for lærernes vedkommende målrettet, systematisk og struktureret, mens pædagogernes er spontan, impulsiv, lystbetonet og oplevelsesorienteret. Væsentligst er, at undervisning altid drejer sig om en sag og lærer-elev relationen er middel til at nå målet, mens pædagog-barn relationen er selve indholdet i pædagogik. Hun skelner mellem forskellige typer samordning af undervisning og pædagogik. En komplementær hvor de to faggrupper supplerer hinanden, så de tilsammen udgør en mere fuldendt helhed, men hvor begge faggrupper

5 bibeholder egen faglighed. Og en konvergent hvor de to faggrupper stræber mod enshed i både mål og handling. Selvom hendes observationer stammer fra behandlingstilbud, kan vilkårene overføres til normalområdet. De københavnske heldagsskoleforsøg er et kompenserende undervisningstilbud for tosprogede, socialt udsatte børn. Hovedformålene er formuleret som et stærkt fokus på faglighed en tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv et gratis fritidstilbud til alle billig og sund økologisk skolemad Der er altså ikke særskilt fokus på leg og fritidspædagogik som værdifulde elementer i heldagsskolerne. Alligevel er det min undersøgelses omdrejningspunkt, fordi det er vigtigt at holde sig for øje, at uanset hvilke mål, man vil opnå i forhold til tosprogede og socialt udsatte børn, er legen og den fri tid så væsentlige elementer, at de ikke må tilsidesættes. Leg og fritidspædagogik i heldagsskoleforsøgene Forsøgene er præget af en skolestruktur, hvor tiden spiller en væsentlig rolle. Selvom man intenderer at trække på det bedste både fra skole og fritidshjem, er det tydeligt, at skolekoden dominerer. Mit første indtryk er, at pædagogerne er blevet lærere. Nøgler, skoleskemaer, tasker og overtøj er blevet nødvendige rekvisitter også for pædagogerne og de fragtes hele dagen fra lokale til lokale. Generelt bliver der mindre tid til leg. Bl. a. fordi skoledelen udgør den største del af dagen og her har legen ikke fået sin egen plads. Tilsyneladende anerkendes legen ikke som hjemmehørende i skolen. Målrettet fagligt undervisningsindhold prioriteres før social læring og kammeratskaber. Desuden gør mange børn slet ikke brug af fritidstilbuddet. De går hjem bliver hentet af den simple grund, at forældrene synes, de allerede har været længe nok i skole. Dermed får de slet ikke del i det fritidstilbud, der skulle udgøre en væsentlig platform for leg og venskaber. 5 Fritidsdelen udsultes Fritiden er minimeret til højst to timer om dagen og de ligger vel at mærke efter syv timer i skole. Fordi tiden er så kort og mange børn allerede på vej ud af døren, må de vokseninitierede aktiviteter hastes i gang og igennem, hvis børnene skal nå at være med og logisk nok nedtones sådanne aktiviteter derfor ofte. Især i det ene forsøg bliver vægten i fritidstilbudet lagt på børnenes egne gøremål og de voksne reduceres til en base for tryghed og omsorg. De træder til, når børnene beder om hjælp. Aktiviteter, som tidligere skabte et fantastisk udgangspunkt for tætte relationer, fordi børn og voksne foretog sig noget sammen, de var optagede af, findes ikke mere og børnene overlades i høj grad til sig selv. Sportsaktiviteter, der tidligere fungerede som platform for social læring og dannelse af venskaber er fjernet fra fritidstilbudet og overdraget til lokalområdets idrætsorganisationer. Det pædagogiske personale fratages dermed væsentlige dele af deres kerneopgaver, idet fritidsdelen primært giver mulighed for børnenes leg og egne initiativer, mens opgaven med at skabe vokseninitierede aktiviteter i tilknytning til barnets egne initiativer og interesser er opgivet. I den anden heldagsskole er fokus lagt på vokseninitierede aktiviteter, idet den tætte relation til skoledelen pointeres. Det betyder, at fritiden er skemalagt med planlagte aktiviteter, børnene kan vælge, mens den selvbestemmende leg ikke levnes megen opmærksomhed. Den anerkendes nærmest kun som et appendiks til det væsentlige de voksnes strukturerede præsentation af kreative muligheder. Pædagogerne hænger derfor i en klokkestreng. Mad og nye aktiviteter skal helst være klar, når klokken ringer og samtidig medfører heldagsskolens stramme tidsstruktur, at kun hurtige aktiviteter levner plads til børnestyring, mens mere komplicerede aktiviteter nødvendigvis må have en høj grad af voksenstyring for at nås. Den gode fritidspædagogik forstået som en vekselvirkning mellem barnets eget initiativ og de voksnes bevidste indsats i relation hertil har dårlige kår. Eksempler tyder endda på, at pædagogisk personale også i den fri tid presses til at videreføre elementer fra den faglige undervisning specielt i forhold til fagligt svage elever. De frustreres, fordi de ikke ved, hvilken rolle de har. Helst så de sig som pædagoger, men opdager til deres undren, at de også er blevet lærere. Der er uoverensstemmelse mellem deres fritidspædagogiske kompetencer og skolens krav. De bliver ikke bedt om at lave det, de er gode til. De leverer en pædagogik, som de ved ikke passer til børnenes behov, fordi skolen simpelt hen ikke

6 efterspørger god fritidspædagogik, men vægter struktur og skolefaglighed. To arbejdsopgaver En anden årsag til udsultningen af fritidsdelen er, at de pædagogiske medarbejdere skal varetage opgaver i den fagfaglige undervisning, styret af mål og rammer for folkeskolen. De har dermed fået to arbejdsopgaver, hvilket er medvirkende årsag til, at de i mange situationer føler sig splittede og har svært ved at definere deres identitet. De kæmper for at indarbejde deres fritidspædagogiske faglighed i den undervisningsrolle, de skal udfylde uden dog at være i besiddelse af nødvendige faglige kompetencer. De må kæmpe om retten til at definere den undervisningsmæssige opgave med lærerne, der som udgangspunkt har både faglighed og hjemmebanefordel. I mange tilfælde udnyttes deres pædagogfaglige kompetencer ikke og de bruges i stedet som støttelærere. Dermed presses den traditionelle opfattelse af pædagogens identitet, idet kampen om den enkeltes metodefrihed ikke er en del af en traditionel pædagogfaglighed. forsøg med mennesker i en urimeligt presset hverdag. Den praktiske strukturering af arbejdet må ustandseligt ændres, ligesom den ofte ikke tager det nødvendige hensyn til de pædagogiske medarbejderes dobbelte funktion i undervisning og fritid. Pædagogerne udtrykker det selv på den måde, at vi går vejen, mens vi finder den. Men er det rimeligt? Spørgsmålet er, om en heldagsskoles struktur overhovedet kan tilgodese børns leg, dannelse af venskaber og god fritidspædagogik. Under alle omstændigheder er det tydeligt, at et sådant heldagsskoleforsøg kun kan etableres i forhold til etniske minoriteter, tosprogede børn og socialt udsatte befolkningsgrupper. Etnisk danske forældre ville aldrig finde sig i sådan et tilbud de ville flytte deres børn med det samme! Thomas Damkjær Petersen fra foreningen Skole og Samfund har da også givet udtryk for, at det ikke er oplagt at udbrede det til resten af landet, fordi børn selv skal kunne tage stilling til, hvad de vil bruge fritiden til for at udvikle sig til selvstændige individer. Lokalerne Heldagsskolerne er på ingen måde indrettet til alle de aktiviteter, de skal rumme. Selvom fritidshjemmets lokaler det ene sted foreløbig er bevaret, er resten af skolens lokaler præget af forfald og byggerod. Der er store planer om renoveringer og nyindretninger, men ingen ved, hvornår det står færdigt og i mellemtiden forventes børn og voksne at indrette sig midlertidigt i ramponerede lokaler, der primært skal kunne bruges til undervisning. De fysiske rammer er simpelt hen ikke på plads. Man tillader, at børn og voksne opholder sig mange timer på en byggeplads og i fritidslokaler, der ikke er indrettet til børns frie udfoldelser. Konsekvenser At mange børn i heldagsskolerne fravælger fritidstilbudet, må frygtes at forringe børnenes muligheder for at danne venskaber, idet det splitter børnene på trods af intentionen om at have pædagogisk indflydelse på dem alle i længere tid hver dag. Det ligger på linie med fund i andre tidligere evalueringer af skoleforsøg. Og det er bekymrende at konkludere, at de københavnske heldagsskoleforsøg ikke rummer leg og fritidspædagogik i tilstrækkeligt omfang. Det må selvsagt formodes at have konsekvenser for de involverede børns liv og udvikling i fremtiden. Konsekvenser, som først vil kunne konstateres om mange år. Konklusion Helhedsbilledet bliver, at heldagsskoleforsøget prioriterer et højt indhold af struktureret undervisning, mens barnets mulighed for selvstændige initiativer og de voksnes mulighed for bevidst at lægge aktiviteter i forlængelse af og som udvidelse af disse nedprioriteres. Der er ikke etableret en struktur, der tilgodeser god fritidspædagogik. Og tid til fordybelse i legens univers må vige pladsen for tid til fordybelse i skolens fag. Børnene får dermed mere undervisning og mindre leg i takt med at fritidsdelen udsultes. Perspektiver Samarbejde mellem lærere og pædagoger er tilsyneladende kommet for at blive. Sjældent ønsker parterne at være det foruden, når det først er prøvet. Men der må opstilles nogle vilkår, der gør et sådant samarbejde rimeligt. Dels er det vigtigt at holde sig for øje, at de to professioner skal bibeholde hver deres egen faglighed. Samarbejdet må nødvendigvis organiseres komplementært, så begge faggruppers kernekompetencer udnyttes og respekteres, idet der arbejdes mod samme mål. Forsøget må ses som et udtryk for, at man laver 6 Desuden er det vigtigt, at begge faggrupper

7 oplever ejerskab til processen og projektet. Der må være en reel ligeværdighed i både indhold og form. Og der må være et ligeværdigt fokus på de områder af barnets udvikling, de forskellige faggrupper traditionelt varetager. Der må kritisk tages stilling til i hvilket omfang leg overhovedet kan inddrages i målrettet læring uden at miste sit præg af leg om leg, der inddrages i læring i virkeligheden burde kaldes legelignende læringsaktiviteter i hvilket omfang en skolestruktur er i stand til at give plads til leg forstået som selvbestemmende og indre motiveret i hvilket omfang pædagogkompetencer og fritidspædagogik kan levnes plads i skoleregi Indtil det er sket, må man foreløbig sige nej tak til heldagsskoler af denne kvalitet. 7

8 Heldagsskolen er ikke svaret på skolens krise Heldagsskolen er fremtidens skole har Overborgmester Ritt Bjerregaard skrevet i sit august nyhedsbrev i forbindelse med åbningen af det tredje heldagsskoleforsøg i København. Selvom politikerne og specielt Socialdemokraterne ønsker at skabe en fortælling om heldagsskolerne som uproblematiske fusioner mellem den traditionelle skole og det fritidspædagogiske tilbud i fritidshjem. Så er virkeligheden en ganske anden og langt mere problematisk end den fremstilles af politikerne og medierne. Folkeskolen er i en dyb krise. Når skolen ikke slår til er politikernes løsning; krav om en synlig pædagogik med test, klare mål og prøver. Sammen med lektiecafeer, heldagsuddannelse, familieklasser og tvungent forældreengagement tegner der sig et billede hvor politikerne sparker nedad på de uddannelsesfremmede familier, som ikke er i stand til at bakke deres børn op på rejsen gennem uddannelsessystemet. Denne udvikling rammer ikke de velbjergedes og middelklassens børn, men alene arbejderklassens børn fra uddannelsesfremmede familier. Følgende er en opsummering af et speciale omheldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken, legen og børns kultur. Skrevet af Birgitte Barkholt, kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet og som fortæller en helt anden historie end den politikerne vil høre. LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) vil med denne pixi udgave bidrage til kritiske og konstruktive refleksioner over heldagsskolen. Heldagsskolen er ikke svaret på skolens krise, tværtimod vil heldagsskolen understøtte og cementere chanceuligheden endnu kraftigere end den traditionelle folkeskole pga. dens eksklusion af legen, børns kultur og fritidspædagogikken fra barnets hverdag. God læselyst Jan Hoby, Forretningsudvalgsmedlem i LFS Landsforeningen for Socialpædagoger - Københavns største pædagogiske fagforening 8

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Fritidsordningen En kommunal specialskole Skolefritidsordning Formål og indhold Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever. Målet er at børnene lærer at forvalte

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere 16. november 2011 Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere Vedr. fritidshjem, integrerede institutioner og skolefritidsordninger samt

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Velkomstfolder. Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121

Velkomstfolder. Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121 Velkomstfolder Balleskolens fritidsordning Fritidshuset Balle Kirkevej 120 8600 Silkeborg 8970 2121 Legen er en livsvigtig proces for det enkelte menneske. Barndommen er ikke noget, der skal overstås hurtigst

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere