Rødt kort til leg. af Birgitte Barkholt. Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødt kort til leg. af Birgitte Barkholt. Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet."

Transkript

1 Rødt kort til leg af Birgitte Barkholt Birgitte Barkholt er kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Følgende er en opsummering af hendes speciale om heldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken, legen og børns kultur. Landsforeningen for Socialpædagoger - Københavns største pædagogiske fagforening 1

2 Rødt kort til leg På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer overser heldagsskolen legens betydning og levner den hverken tid eller rum! Foreløbig har Københavns kommune tre heldagsskoleforsøg og der luftes tanker om flere. Samtidig har man i snart 20 år over hele landet gjort forsøg med udvidet timetal og i den forbindelse et samarbejde mellem lærere og pædagoger i folkeskolen. Men grundlæggende er skole og fritidsinstitution to meget forskellige organisationer. De er opstået ud fra forskellige behov og har udviklet forskellige kulturer. Undervisning trækker på et samfundsmæssigt rationale og arbejder målrettet og struktureret mod, at barnet tilegner sig kundskaber og færdigheder, der er nødvendige i et samfundsmæssigt perspektiv, mens fritidspædagogik ser sig selv som en hjem-erstatning og derfor i højere grad arbejder ud fra et relationelt forhold mellem barn og voksen. Når fritidsinstitutioner ser fritiden som børnenes egen, hvor leg har en høj prioritet, tilrettelægges fritidspædagogik i respekt for barnets eget initiativ med selvbestemt indhold. Den er karakteriseret af at være en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og valg, og det pædagogiske personales bevidste indsats i relation hertil, hvilket Københavns kommune meget præcist beskriver i Målsætninger 2003 for fritidshjem og KKFOer som er grundlaget for fritidsinstitutionernes arbejde. Her stilles krav til institutionerne om rum for børns leg og læring, idet det forudsættes, at børn lærer gennem leg. Psykologen Pernille Hviid argumenterer for, at et af de mest markerede træk ved fritidshjemmet netop ligger i ordet fritid, idet det henviser til børnenes ret til at vælge. Hun beskriver, hvordan samværet med andre børn er det vigtigste for børnene og hun ser børnegruppen som det bærende element i fritidspædagogikken. Skolens pædagogik er karakteriseret af målrettet og bevidst undervisning med læring for øje, blandt andet fastsat af vejledende læseplaner med trin- og slutmål for de enkelte fag, ligesom landsdækkende nationale test og internationale PISA undersøgelser er dagligdag. Når legen netop i årene omkring skolestart er en foretrukken aktivitet hos barnet, er det oplagt at udnytte den i undervisningen, men selvom leg er lærerig, kan den ikke ukritisk inddrages i læringens tjeneste. Det må nøje overvejes på hvilken måde, legen kan inddrages, ligesom det er væsentligt at gøre sig klart, om den leg, der inddrages i undervisningen, snarere må kaldes en legepræget læringsaktivitet og slet ikke kan gøre det ud for barnets frie leg. Derfor er det også problematisk, når forsøg med udvidet undervisningstid legitimeres ved en øget anvendelse af leg i undervisningsøjemed, som det er tilfældet med samtænkningen i København. Undervisning er i udgangspunktet målstyret, mens (fritids)pædagogik i højere grad er processtyret. Tilsvarende er leg og læring to helt forskellige størrelser, der dybest set ikke er sammenlignelige. Leg kan observeres, mens læring en proces, der foregår inde i barnet og som undervisning kun kan tilstræbe at styrke. Når evalueringer af snart tyve års forsøg med sammensmeltning af skole og fritidsinstitution viser, at det stadig er vanskeligt at få samarbejdet til at fungere og der samtidig peges på, at det er legen og fritidspædagogikken, der er trængt i et sådant samarbejde, så bliver det påtrængende at finde ud af, hvordan fritidspædagogik og børns leg udvikles og ændres, når fritidshjemmet rykker ind i skolen. Det satte jeg mig i 2007 for at undersøge. Og de netop vedtagne heldagsskoleforsøg i København var et oplagt felt, fordi de repræsenterer den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritidspædagogik. De er struktureret som et helhedstilbud, der både skal tilgodese skolens og fritidslivets krav og behov. 2

3 Leg Leg er et kompliceret fænomen, som det er svært helt præcist at karakterisere og definere og forskellige teoretiske tilgange ser forskelligt på leg. Et udviklingspsykologisk perspektiv ser legen som lærerig og udviklende, mens et kultureltantropologisk i højere grad anskuer legen som barnets måde at være-i-verden på. Perspektiverne er imidlertid ikke uenige om, at legen har sin helt naturlige og retmæssige plads i barnets liv, ligesom der er bred enighed om fire træk, der karakteriserer leg. At leg er indre motiveret børn leger, fordi de ikke kan lade være leg suspenderer virkeligheden - børn ladersom-om i legen og kan sagtens skelne mellem leg og virkelighed leg er præget af selvbestemmelse selv om den tager farve af sociokulturelle faktorer, er den grundlæggende frivillig, for ellers ophører den med at være leg leg fordrer kommunikation, men samtidig udvikler barnets færdigheder i kommunikation. Legen bygger dermed på barnets eget initiativ og er grundlæggende for barnets udvikling. I leg er barnet i stand til at tilegne sig dele af virkeligheden, der ellers ikke er umiddelbart tilgængeligt for det og det er i stand til at underlægge sig regler, det ikke kan i det virkelige liv. Sådan skaber det selv i samspil med omgivelserne zonen for nærmeste udvikling. Når barnet i legen langsomt opnår en bevidsthed om sin egen virksomhed, udvikler det læremotiver, som er en forudsætning for, at legen kan udvikles først i barnets hoved og derefter eksplicit i forhandling med kammeraterne. I øvrigt de samme færdigheder, som er nødvendige i arbejdet med skolens fag. At de nye færdigheder først mestres kollektivt sammen med kammerater eller voksne, inden de senere klares individuelt, understreger den voksnes rolle som den, der støtter barnet i dets udvikling, der hvor det er. Det er i legens krav om forhandling og indordning under fælles regler, barnet udvikler evne til at kunne indleve sig i en andens situation, hvilket åbner mulighed for, at barnet kan foretage nye intellektuelle operationer. Det bringer tanken hen på det lærerige i leg, men forskere betoner, at legen for at være udviklende må indeholde elementer, hvor et mindre udviklet barn, på grund af informationer fra en ældre, overskrider sin tidligere formåen og herefter modtager tilbagemelding om, at det var godt gået. I sådanne særligt intense øjeblikke 3 kan der opstå de spring i udvikling, der kaldes ekspanderende læring eller ekspanderende leg. Men det sker kun i samspillet med andre mere udviklede børn eller voksne, hvilket understreger vigtigheden af sociale fællesskaber, der tilgodeser legen. Samtidig er legen den aktivitet, der støtter og udvikler fantasien, for fantasi er et resultat af leg ikke en forudsætning. Legen er konstituerende for venskaber. Pædagoger ved, hvor vigtigt det er for børn at være en del af fællesskabet. Gennem den uhyre engagementsmættede leg med ligesindede opstår en følelses af fælleshed, der baner vejen for venskaber. Venner er dem, man leger med. Det er her, i legens fælleshed, at børn i fællesskab konstruerer deres omverden og derved opnår kontrol og autonomi over deres liv. Samtidig kan legekulturen ses som børns kultur og som en del af det at være barn. Legen må anerkendes i egen ret og kan ikke inddrages målrettet i læring, fordi det så ikke mere er leg. Leg og begrebet flow har, selvom de ikke kan sidestilles, mange sammenfaldende træk. En legende i flow er så koncentreret, at hun glemmer tid og sted sågar sig selv, fordi hun er fuldstændig optaget af aktiviteten. Her står færdigheder i passende forhold til udfordring og hun vil opleve at have kontrol over situationen. Leg kræver et kulturelt lager af færdigheder, som det kræver års øvelse at tilegne sig så overbevisende, at barnet kan improvisere og det er vigtigt at være en god leger. Men ikke al leg er udviklende og ikke alle børn er gode legere, fordi de udviklende elementer ikke altid er til stede. Dermed bliver det nødvendigt at fokusere på både at hjælpe børnene med at tilegne sig færdigheder og at stille tid og rum til rådighed for leg. Uanset visse uenigheder mellem de forskellige perspektiver på leg anser jeg det for mere frugtbart at se dem som forskellige aspekter af samme sag. Det kan være væsentligere at rette opmærksomheden på i hvilken udstrækning, legen kan gøres til bevidst læringsredskab. Vokseninitierede aktiviteter er for mig at se et spørgsmål om hvordan og i hvilken sammenhæng, de præsenteres og om i hvilken grad voksne er i stand til at deltage i børnenes leg uden at være legeødelæggende. Mit udgangspunkt er, at leg er både lærerig og i egen ret. Legen er en del af det at være barn. Legen som præget af selvbestemmelse og indre motivation er træk, der er helt nødvendige for leg og jeg har derfor i min undersøgelse specielt spurgt

4 til legens præg og omfang af voksen- og børnestyring. Fordi leg er styret af de deltagende og skal forhandles og planlægges, kræver den tid samt fysisk og mentalt rum, hvilket har været et andet fokus i undersøgelsen. Fritidspædagogik Fritidspædagogik er karakteristisk ved sit syn på barnets fritid som dets fri tid. Her understøttes barnets medbestemmelse og forståelse for demokrati. Fritidspædagogik fungerer samtidig som en vekselvirkning mellem de enkelte børns initiativ og formåen og personalets bevidste indsats i relation hertil. Der er fokus på tid samt fysisk og mentalt rum til legen. Her er tiden ikke skemalagt, fordi det ville umuliggøre legen forstået som indre motiveret og præget af selvbestemmelse. Leg, der bremses af stramme tidsstrukturer, har ikke mulighed for at udvikle sig til en flow-tilstand. Samtidig understøttes venskaber mellem jævnaldrende netop ved at skabe plads til leg. Vokseninitierede aktiviteter tilbydes som supplement til børnenes egne aktiviteter, idet det sikres, at børnene har mulighed for at øve indflydelse på og erobre ejerskabet til aktiviteterne. Således kan de voksnes initiativer udvide, forbedre og berige børnenes egne projekter. Det er aktiviteter med højt pædagogisk indhold og kvalitet, der giver børnene mulighed for at gøre noget sammen med andre, som man er optaget af. For fritid er kun interessant, hvis indholdet er interessant. Man kunne med Søren Langager vælge at kalde en sådan pædagogik for en dagliglivspædagogik, idet det understreger fritidspædagogikkens fokus på at styrke barnets mestring af dagligdagen. Langager peger på fritidshjemmets opgave som støtte for barnets erfaringsdannelse i forhold til at kunne begå sig i forskellige grupper og til at kunne handle selvstændigt kompetencer som OECD fremhæver. Også kompetencer til at mestre værktøjer som læsning, skrivning og moderne teknologi har fritidspædagogikken andel i, selvom disse opgaver traditionelt varetages af skolen. Dermed placeres fritidshjemmet med en aktuel og samfundsmæssig selvstændig pædagogisk opgave at varetage. Det gode fritidshjem er præget af en atmosfære af tryghed og omsorg. Her skabes den pædagogik, der tilbyder noget unikt midt mellem skole og hjem, med et eget selvstændigt formuleret formål. Den gode fritidspædagogik ser sig ikke som kompensatorisk men som et supplement til både 4 skole, hjem og samfund og medarbejderens faglige profil forstås her som formidler og medbygger på barnets projekt. Sådanne karakteristika prægede i vekslende grad de to fritidshjem, der indgik i heldagsskoleforsøgene. De forskelle, der på forhånd var i de to fritidshjems pædagogik, skyldtes ikke andelen af tosprogede børn, men alene personalets syn på leg, udvikling og egen opgave, hvilket inddragelse af et kontrolfritidshjem med færre tosprogede børn viste. Udvidet timetal og samarbejde mellem lærere og pædagoger Vi kender i København konceptet fra Samtænkningen mellem skole og fritidshjem. I Ballerup hedder det Pædagoger ind i skolen og i Skive Leg og læring. På trods af konceptets ønske om at fjerne skarpe skel mellem undervisning og fritidsordning og lade lærere og pædagoger samarbejde om at skabe rammer for helhed, kvalitet og udvikling i det enkelte barns hverdag, så viser mange evalueringer, at det er svært at få et ligeværdigt samarbejde til at fungere. De fysiske rammer understøtter skolekoden, på trods af mål om at bruge børnenes lyst til at lege som en styrke i læringen. Eksempler tyder på, at pædagogernes arbejde i undervisningen sker på baggrund af lærernes planlægning, hvorved pædagogernes kompetencer er på spil. Målet om at integrere skole og fritid foregår dermed primært på skolens præmisser og fritidsordningernes opgaver sættes under pres. Helt tilbage i 1991 beskrev Benedicte Madsen ret præcist de besværligheder, lærere og pædagoger støder ind i. En årsag er professionernes forskellige funktion, idet lærere ser undervisning som en ret og pligt, mens pædagogisk personale ser fritidsdelen som et tilbud, indeholdende omsorg, leg og udfoldelse. Desuden er processen for lærernes vedkommende målrettet, systematisk og struktureret, mens pædagogernes er spontan, impulsiv, lystbetonet og oplevelsesorienteret. Væsentligst er, at undervisning altid drejer sig om en sag og lærer-elev relationen er middel til at nå målet, mens pædagog-barn relationen er selve indholdet i pædagogik. Hun skelner mellem forskellige typer samordning af undervisning og pædagogik. En komplementær hvor de to faggrupper supplerer hinanden, så de tilsammen udgør en mere fuldendt helhed, men hvor begge faggrupper

5 bibeholder egen faglighed. Og en konvergent hvor de to faggrupper stræber mod enshed i både mål og handling. Selvom hendes observationer stammer fra behandlingstilbud, kan vilkårene overføres til normalområdet. De københavnske heldagsskoleforsøg er et kompenserende undervisningstilbud for tosprogede, socialt udsatte børn. Hovedformålene er formuleret som et stærkt fokus på faglighed en tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv et gratis fritidstilbud til alle billig og sund økologisk skolemad Der er altså ikke særskilt fokus på leg og fritidspædagogik som værdifulde elementer i heldagsskolerne. Alligevel er det min undersøgelses omdrejningspunkt, fordi det er vigtigt at holde sig for øje, at uanset hvilke mål, man vil opnå i forhold til tosprogede og socialt udsatte børn, er legen og den fri tid så væsentlige elementer, at de ikke må tilsidesættes. Leg og fritidspædagogik i heldagsskoleforsøgene Forsøgene er præget af en skolestruktur, hvor tiden spiller en væsentlig rolle. Selvom man intenderer at trække på det bedste både fra skole og fritidshjem, er det tydeligt, at skolekoden dominerer. Mit første indtryk er, at pædagogerne er blevet lærere. Nøgler, skoleskemaer, tasker og overtøj er blevet nødvendige rekvisitter også for pædagogerne og de fragtes hele dagen fra lokale til lokale. Generelt bliver der mindre tid til leg. Bl. a. fordi skoledelen udgør den største del af dagen og her har legen ikke fået sin egen plads. Tilsyneladende anerkendes legen ikke som hjemmehørende i skolen. Målrettet fagligt undervisningsindhold prioriteres før social læring og kammeratskaber. Desuden gør mange børn slet ikke brug af fritidstilbuddet. De går hjem bliver hentet af den simple grund, at forældrene synes, de allerede har været længe nok i skole. Dermed får de slet ikke del i det fritidstilbud, der skulle udgøre en væsentlig platform for leg og venskaber. 5 Fritidsdelen udsultes Fritiden er minimeret til højst to timer om dagen og de ligger vel at mærke efter syv timer i skole. Fordi tiden er så kort og mange børn allerede på vej ud af døren, må de vokseninitierede aktiviteter hastes i gang og igennem, hvis børnene skal nå at være med og logisk nok nedtones sådanne aktiviteter derfor ofte. Især i det ene forsøg bliver vægten i fritidstilbudet lagt på børnenes egne gøremål og de voksne reduceres til en base for tryghed og omsorg. De træder til, når børnene beder om hjælp. Aktiviteter, som tidligere skabte et fantastisk udgangspunkt for tætte relationer, fordi børn og voksne foretog sig noget sammen, de var optagede af, findes ikke mere og børnene overlades i høj grad til sig selv. Sportsaktiviteter, der tidligere fungerede som platform for social læring og dannelse af venskaber er fjernet fra fritidstilbudet og overdraget til lokalområdets idrætsorganisationer. Det pædagogiske personale fratages dermed væsentlige dele af deres kerneopgaver, idet fritidsdelen primært giver mulighed for børnenes leg og egne initiativer, mens opgaven med at skabe vokseninitierede aktiviteter i tilknytning til barnets egne initiativer og interesser er opgivet. I den anden heldagsskole er fokus lagt på vokseninitierede aktiviteter, idet den tætte relation til skoledelen pointeres. Det betyder, at fritiden er skemalagt med planlagte aktiviteter, børnene kan vælge, mens den selvbestemmende leg ikke levnes megen opmærksomhed. Den anerkendes nærmest kun som et appendiks til det væsentlige de voksnes strukturerede præsentation af kreative muligheder. Pædagogerne hænger derfor i en klokkestreng. Mad og nye aktiviteter skal helst være klar, når klokken ringer og samtidig medfører heldagsskolens stramme tidsstruktur, at kun hurtige aktiviteter levner plads til børnestyring, mens mere komplicerede aktiviteter nødvendigvis må have en høj grad af voksenstyring for at nås. Den gode fritidspædagogik forstået som en vekselvirkning mellem barnets eget initiativ og de voksnes bevidste indsats i relation hertil har dårlige kår. Eksempler tyder endda på, at pædagogisk personale også i den fri tid presses til at videreføre elementer fra den faglige undervisning specielt i forhold til fagligt svage elever. De frustreres, fordi de ikke ved, hvilken rolle de har. Helst så de sig som pædagoger, men opdager til deres undren, at de også er blevet lærere. Der er uoverensstemmelse mellem deres fritidspædagogiske kompetencer og skolens krav. De bliver ikke bedt om at lave det, de er gode til. De leverer en pædagogik, som de ved ikke passer til børnenes behov, fordi skolen simpelt hen ikke

6 efterspørger god fritidspædagogik, men vægter struktur og skolefaglighed. To arbejdsopgaver En anden årsag til udsultningen af fritidsdelen er, at de pædagogiske medarbejdere skal varetage opgaver i den fagfaglige undervisning, styret af mål og rammer for folkeskolen. De har dermed fået to arbejdsopgaver, hvilket er medvirkende årsag til, at de i mange situationer føler sig splittede og har svært ved at definere deres identitet. De kæmper for at indarbejde deres fritidspædagogiske faglighed i den undervisningsrolle, de skal udfylde uden dog at være i besiddelse af nødvendige faglige kompetencer. De må kæmpe om retten til at definere den undervisningsmæssige opgave med lærerne, der som udgangspunkt har både faglighed og hjemmebanefordel. I mange tilfælde udnyttes deres pædagogfaglige kompetencer ikke og de bruges i stedet som støttelærere. Dermed presses den traditionelle opfattelse af pædagogens identitet, idet kampen om den enkeltes metodefrihed ikke er en del af en traditionel pædagogfaglighed. forsøg med mennesker i en urimeligt presset hverdag. Den praktiske strukturering af arbejdet må ustandseligt ændres, ligesom den ofte ikke tager det nødvendige hensyn til de pædagogiske medarbejderes dobbelte funktion i undervisning og fritid. Pædagogerne udtrykker det selv på den måde, at vi går vejen, mens vi finder den. Men er det rimeligt? Spørgsmålet er, om en heldagsskoles struktur overhovedet kan tilgodese børns leg, dannelse af venskaber og god fritidspædagogik. Under alle omstændigheder er det tydeligt, at et sådant heldagsskoleforsøg kun kan etableres i forhold til etniske minoriteter, tosprogede børn og socialt udsatte befolkningsgrupper. Etnisk danske forældre ville aldrig finde sig i sådan et tilbud de ville flytte deres børn med det samme! Thomas Damkjær Petersen fra foreningen Skole og Samfund har da også givet udtryk for, at det ikke er oplagt at udbrede det til resten af landet, fordi børn selv skal kunne tage stilling til, hvad de vil bruge fritiden til for at udvikle sig til selvstændige individer. Lokalerne Heldagsskolerne er på ingen måde indrettet til alle de aktiviteter, de skal rumme. Selvom fritidshjemmets lokaler det ene sted foreløbig er bevaret, er resten af skolens lokaler præget af forfald og byggerod. Der er store planer om renoveringer og nyindretninger, men ingen ved, hvornår det står færdigt og i mellemtiden forventes børn og voksne at indrette sig midlertidigt i ramponerede lokaler, der primært skal kunne bruges til undervisning. De fysiske rammer er simpelt hen ikke på plads. Man tillader, at børn og voksne opholder sig mange timer på en byggeplads og i fritidslokaler, der ikke er indrettet til børns frie udfoldelser. Konsekvenser At mange børn i heldagsskolerne fravælger fritidstilbudet, må frygtes at forringe børnenes muligheder for at danne venskaber, idet det splitter børnene på trods af intentionen om at have pædagogisk indflydelse på dem alle i længere tid hver dag. Det ligger på linie med fund i andre tidligere evalueringer af skoleforsøg. Og det er bekymrende at konkludere, at de københavnske heldagsskoleforsøg ikke rummer leg og fritidspædagogik i tilstrækkeligt omfang. Det må selvsagt formodes at have konsekvenser for de involverede børns liv og udvikling i fremtiden. Konsekvenser, som først vil kunne konstateres om mange år. Konklusion Helhedsbilledet bliver, at heldagsskoleforsøget prioriterer et højt indhold af struktureret undervisning, mens barnets mulighed for selvstændige initiativer og de voksnes mulighed for bevidst at lægge aktiviteter i forlængelse af og som udvidelse af disse nedprioriteres. Der er ikke etableret en struktur, der tilgodeser god fritidspædagogik. Og tid til fordybelse i legens univers må vige pladsen for tid til fordybelse i skolens fag. Børnene får dermed mere undervisning og mindre leg i takt med at fritidsdelen udsultes. Perspektiver Samarbejde mellem lærere og pædagoger er tilsyneladende kommet for at blive. Sjældent ønsker parterne at være det foruden, når det først er prøvet. Men der må opstilles nogle vilkår, der gør et sådant samarbejde rimeligt. Dels er det vigtigt at holde sig for øje, at de to professioner skal bibeholde hver deres egen faglighed. Samarbejdet må nødvendigvis organiseres komplementært, så begge faggruppers kernekompetencer udnyttes og respekteres, idet der arbejdes mod samme mål. Forsøget må ses som et udtryk for, at man laver 6 Desuden er det vigtigt, at begge faggrupper

7 oplever ejerskab til processen og projektet. Der må være en reel ligeværdighed i både indhold og form. Og der må være et ligeværdigt fokus på de områder af barnets udvikling, de forskellige faggrupper traditionelt varetager. Der må kritisk tages stilling til i hvilket omfang leg overhovedet kan inddrages i målrettet læring uden at miste sit præg af leg om leg, der inddrages i læring i virkeligheden burde kaldes legelignende læringsaktiviteter i hvilket omfang en skolestruktur er i stand til at give plads til leg forstået som selvbestemmende og indre motiveret i hvilket omfang pædagogkompetencer og fritidspædagogik kan levnes plads i skoleregi Indtil det er sket, må man foreløbig sige nej tak til heldagsskoler af denne kvalitet. 7

8 Heldagsskolen er ikke svaret på skolens krise Heldagsskolen er fremtidens skole har Overborgmester Ritt Bjerregaard skrevet i sit august nyhedsbrev i forbindelse med åbningen af det tredje heldagsskoleforsøg i København. Selvom politikerne og specielt Socialdemokraterne ønsker at skabe en fortælling om heldagsskolerne som uproblematiske fusioner mellem den traditionelle skole og det fritidspædagogiske tilbud i fritidshjem. Så er virkeligheden en ganske anden og langt mere problematisk end den fremstilles af politikerne og medierne. Folkeskolen er i en dyb krise. Når skolen ikke slår til er politikernes løsning; krav om en synlig pædagogik med test, klare mål og prøver. Sammen med lektiecafeer, heldagsuddannelse, familieklasser og tvungent forældreengagement tegner der sig et billede hvor politikerne sparker nedad på de uddannelsesfremmede familier, som ikke er i stand til at bakke deres børn op på rejsen gennem uddannelsessystemet. Denne udvikling rammer ikke de velbjergedes og middelklassens børn, men alene arbejderklassens børn fra uddannelsesfremmede familier. Følgende er en opsummering af et speciale omheldagsskolens konsekvenser for fritidspædagogikken, legen og børns kultur. Skrevet af Birgitte Barkholt, kandidat i almen pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet og som fortæller en helt anden historie end den politikerne vil høre. LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) vil med denne pixi udgave bidrage til kritiske og konstruktive refleksioner over heldagsskolen. Heldagsskolen er ikke svaret på skolens krise, tværtimod vil heldagsskolen understøtte og cementere chanceuligheden endnu kraftigere end den traditionelle folkeskole pga. dens eksklusion af legen, børns kultur og fritidspædagogikken fra barnets hverdag. God læselyst Jan Hoby, Forretningsudvalgsmedlem i LFS Landsforeningen for Socialpædagoger - Københavns største pædagogiske fagforening 8

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Skolefritidssordninger i skolen

Skolefritidssordninger i skolen Velkommen til Liv i Skolen nr. 3/2010 Skolefritidssordninger i skolen SFO i skolen Med oprettelsen af skolefritidsordninger har skolesystemet overtaget ansvaret for dele af børnenes fritidsliv. Historisk

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Fritidsordningen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Fritidsordningen En kommunal specialskole Skolefritidsordning Formål og indhold Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud til alle skolens elever. Målet er at børnene lærer at forvalte

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere