Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans"

Transkript

1 Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Betegnelsen orkan kan godt være et forvirrende begreb, fordi det bliver brugt i så mange sammenhænge, men hvis man ser helt nøgtern på det, er betegnelsen faktisk kun forbundet med en vindhastighed over 33 m/s. Mange sprog har det samme ord for orkan og det betyder noget i retning af "den højeste vindhastighed". På spansk bruger man ordet "Huracan", der betyder hvirvelstorm. Fælles for disse betegnelser er, at de alle dækker de voldsomt ødelæggende og frygtede hvirvler i atmosfæren, vi kender som orkaner, stærke storme og tornadoer. Heldigvis er de forholdsvis sjældne foreteelser. Det skal faktisk blæse over 33 meter i sekundet, før man definere et uvejr som en orkan og det er mere end de fleste kan forestille sig. En sådan vindstyrke har en voldsomt ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Udover dette kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Satellitbillede af den tropiske orkan Mitch den 26. oktober 1998 (NOAA). Orkanen, der var en af de værste nogensinde, medførte store oversvømmelser og jordskred i Centralamerika. Over mennesker døde, mere end blev meldt savnet og 3 millioner blev forflyttet. 1

2 Storme, orkaner og tornadoer kendes over hele Jorden, men de værste og mest ødelæggende hører troperne til - de tropiske orkaner. Hvem har ikke hørt om de Hurricanes, der indimellem rammer Caribien, det sydøstlige USA og tyfoner der rammer fx Japan. Det globale vindsystem Selvom disse naturens frygtindgydende hvirvler kan virke kolossale, kan de hver for sig betragtes som forholdsvis små forstyrrelser i det store globale vindsystem, der er en af de vigtigste drivkræfter i Jordens klima, bortset fra Solen. Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Vinden distribuerer regnen og bærer store mængder af fugtighed fra havet ind over land, modererer temperaturer ved at sprede varm og kold luft hen over Jordens overflade og den hjælper os til at trække vejret bedre ved at sprede luftforureningen over de store byer. Hvert sekund bærer dette globale vindsystem således rundt på en energi svarende til energien produceret af alle verdens atomreaktorer i de næste 25 år. Vindsystemet får sin kraft fra to kilder - Solen og Jordens rotation. Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus. Vinden bevæger sig konstant fra disse højtryksområder mod lavtryksområder, drevet af trykforskellen. På sin vej påvirkes vinden af en anden kraft kaldet corioliskraften. Denne kraft påvirker alt hvad der bevæger sig på vores roterende Jord- også alle luftbevægelser. Luften bliver simpelthen tvunget til at bevæge sig i karakteristiske mønstre. Resultatet er det vindmønster vi ser på vores planet, både de nogenlunde konstante vinde kaldet passaterne, der i tidens løb har givet vind i mange sejl, de livgivende monsunvinde i Østen og det kendte Vestenvindsbælte, men også de mere tilfældige hvirvler, der hele tiden opstår og dør ud rundt om på Jorden. Det er, når disse tilfældige hvirvler intensiveres voldsomt, at orkaner og kraftige storme opstår. Hvirvler er naturens orden Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor sammenhængende hvirvel. Det er, hvad man ser i laboratoriet i et roterende bassin, hvor man kan sprøjte farvet væske ind fra en lille dysse. I naturen sker denne proces mange steder fx i atmosfærens luftmasser og i oceanernes vandmasser. Meteorologens høj- og lavtryk er sådanne hvirvler, dog med en forholdsvis kort levetid. Storme og orkaner dannes også på denne måde, først i det små for i nogle tilfælde at udvikle sig til kæmpemæssige roterende vindsystemer, til tider med en udstrækning på tusinder af kilometer. De mest ødelæggende og frygtede hvirvler er tropiske orkaner, mens tornadoen afgjort er den voldsomste hvirvel, med vindhastigheder i den roterende bevægelse på op over 500 kilometer i timen. 2

3 Tropiske orkaner lever af havet Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse. Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en rigtig tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er så høj. Derudover kræves den afbøjende kraft - der påvirker alle ting der bevæger sig på den roterende Jord - corioliskraften. De tropiske orkaner opstår derfor kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5 fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede. På selve ækvator er corioliskraften nemlig 0. Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerika s vestkyst og Afrika s sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt. De er kendt under navne som Cykloner, Tyfoner, Hurricanes og Willy-Willies, som de hedder i Australien. På den nordlige halvkugle er der orkansæson fra maj til december med et maksimum i sensommer/efterår. På den sydlige halvkugle er der orkansæson fra maj til oktober med et maksimum i juli. Saffir-Simpson skala Type Kategori Centertryk [hpa] Vindhast. [m/s] Tropisk lavtryk TD - <17,5 Tropisk Storm TS - 17,5-32,4 Tropisk orkan 1 >980 32,5-42,4 Tropisk orkan ,5-48,9 Tropisk orkan ,0-57,9 Tropisk orkan ,0-68,9 Tropisk orkan 5 <920 >69,0 Tropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse. Den tropiske orkan "Mitch" var en kategori 5 orkan, med vinde der nærmede sig 300 km i timen. En tropisk orkan starter i det små - som en tropisk hvirvel med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et nummer og følges derefter nøje. Indimellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan og nu får den så et på forhånd aftalt navn fx "Mitch", samtidig med at det store beredskab træder i kraft (se mere om tropiske orkaner s navne på National Hurricane Center s hjemmeside De er ekstremt farlige for alt, hvad der kommer i vejen af skibe og fly, og hvis de rammer fastland, kan de nå at anrette store skader, selvom de "hurtigt" mister pusten, når de træder på land. Orkanens grundlag - den livgivende vanddamp - er jo ikke mere tilstede. De subtropiske højtryk styrer faktisk orkanernes bevægelse. I Atlanterhavet starter mange tropiske orkaner deres tilværelse ved Afrika s østkyst, hvorefter de bevæger sig mod vest 3

4 tværs over Atlanten. På et tidspunkt er de nået om på vestsiden af et af de subtropiske højtryk, og de vil derefter have en tendens til at tage en nordligere kurs. I visse situationer kan de endda nå op i vestenvindsbæltet, hvor de kan starte en voldsom storm her. Tornadoer og skypumper Hvirvler i atmosfæren kan optræde på mange forskellige skalaer fra små uskyldige hvirvler, der lige akkurat kan hvirvle støv op, til kolossale orkaner med en udstrækning på mange tusind kilometer. Et sted imellem disse yderpoler kan man finde en hvirvel med en ganske lille udstrækning - 10 til meter - men yderst voldsom. Denne hvirvel kendes også under navnet "tornado" og i disse kan vindhastigheden i den roterende bevægelse nå op på over 500 kilometer i timen, samtidig med at den fejer henover jorden med op til 200 kilometer i timen. Skaderne efter en sådan tornado kan være ret omfattende, ikke kun på grund af de afsindige vindhastigheder, men også pga. af de store trykforskelle over ganske få meter, der bogstavelig kan få huse til at eksplodere og suge træer og andet højt op i luften. I Danmark kan man af og til opleve skypumper, de fleste over havet. Her er vi ved Vesterhavet den 15. september 2001 (Foto Martin Dam Kristensen). 4

5 Tornadoer menes at forekomme i forbindelse med meget kraftige tordenbyger i grænsefladen mellem varm fugtig luft og kold tør luft. De dannes mange steder i verden, men specielt over de centrale dele af USA, hvor mere end tusind er talt på et år. I mange lande kendes tornadoer som skypumper, der principielt er nøjagtigt det samme, men hyppigst i mindre kraftige udgaver. Læs mere om skypumper på DMI s internetsider under Aktuelt/Aktuelle temaer. Fujita's tornadoskala Intensitet Vind [m/s] Længde [km] Bredde[m] Skadevirkning <0,5 <5 F ,5-1, Let F , Moderat F Betydelig F Svær F Voldsom F Meget voldsom Tornadoer opdeles i en række klasser, F0 til F5, opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Angivelsen af tornadosporets længde i km og bredde i meter er erfaringstal samlet af Allen Pearson. Orkaner på vore breddegrader Orkaner og stærke storme på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryksudviklinger. På mellembreddegraderne fx på den nordlige halvkugle finder disse normalt sted, når kold luft hurtigt synker ned under varm eller omvendt. De kraftige storme opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle fx mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover er det en betingelse at temperaturen falder relativt hurtigt med højden over området og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren være befordrende. Stærke lavtryksudviklinger er således særlige hyppige om vinteren. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En forstyrrelse (en hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo kraftigere vil lavtryksudviklingen kunne blive med dertil hørende kraftige vinde, der hurtigt kan blive skæbnesvangre. 5

6 Satellitbillede af århundredets orkan over Danmark den 3. december 1999 (DMI). Den 3. december 1999 blev Danmark ramt af den kraftigste orkan nogensinde. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem meter pr. sekund eller km i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland, især Vadehavet. På landsplan omkom 6 mennesker og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen gjorde skade for ca. 13 milliarder kroner. Orkaner på vore breddegrader kan også have navne, men det er ikke sat i system. I Tyskland blev orkanen den 3. december fx kaldt Anatol mens TV2 s seere i Danmark kaldte den Adam. DMI har aldrig navngivet orkaner af den simple grund, at det ikke er så vigtigt på vores breddegrader. Orkanerne her er meget sjældne og de optræder kun én af gangen, modsat tropiske orkaner, der kan optræde flere af gangen og forskellige steder på Jorden. Polare lavtryk Ikke alle storme dannes på grænsen mellem kold og varm luft eller i troperne over et varmt hav. Specielle lavtryk - kaldet polare lavtryk - dannes ofte langt væk fra polarfronten dybt inde i den kolde luft fra polerne. De dannes i en kold atmosfære over et relativt varmere hav. Gennem en stor tilførsel af energi via fordampning fra havet (ligesom ved tropiske orkaner) udvikler disse lavtryk sig til stormlavtryk typisk med en lille udstrækning til 500 kilometer - men med kraftige vinde ved jordoverfladen. Undertiden kan polare lavtryk træffes ret langt sydpå. Den 29. marts 1985 bevægede et sådant sig således tværs over Danmark. Fra midnatstid havde det sneet stille og roligt frem til morgenen, hvor snefaldet stoppede. Kort efter skete der en brat ændring. I løbet af 6

7 Satellitbillede af polart lavtryk over det sydvestlige Norge den 16. oktober 1993 (NOAA). Dette lavtryk opstod et par dage før vest for Nordnorge. På vej ned langs Norges vestkyst blev det gradvist intensiveret, for dernæst at miste pusten netop over det sydvestlige Norge. 5 minutter drejede vinden i nord og tiltog til hård kuling. Vindstødene nåede op til 27 m/s og samtidig satte et voldsomt snefald ind, hvorved sigtbarheden faldt til 0. I løbet af 15 til 20 minutter var det hele slut og tilbage lå store snemængder, der totalt blokerede trafikken hele morgenen. Piteraq - stormenes furie Katabatiske vinde er vinde, der falder ned og forstærkes undervejs. Man opdeler disse i føhnvinde og faldvinde og de findes mange steder i verden under forskellige navne som fx Mistral, Bora eller Piteraq. De kan komme meget pludseligt og kan hyppigt optræde med orkanstyrke. I Grønland optræder der lunefulde faldvinde fra Indlandsisen eller højtliggende fjeldplateauer, hvor ansamlinger af kold luft styrter som laviner ned over terrænet mod kysten. Den eskimoiske betegnelse Piteraq betyder noget i retning af det, der overfalder en og der er virkelig tale om et overfald af, hvad man kan kalde stormenes furie. I løbet af få minutter kan den slå ned og de mest forrygende har middelvinde på 40 m/s og vindstød på 70 m/s, altså dobbelt orkanstyrke. Hvis ikke de grønlandske huse var af træ, der gør dem meget elastiske, og samtidig var forsynet med meget kraftige skodder for vinduerne, ville alt være totalt raseret. 7

8 Den 6. februar 1970 blæste den østgrønlandske by Ammassalik næsten i havet. Under den voldsomme piteraq skønner man at vinden, efter vindmålerens forlis, nåede helt op på 90 m/s ved temperaturer ned til -20 ºC. Stormskaderne blev så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen (foto: GTO). Hvordan måles vinden? Tidligere er vinden blevet bedømt ud fra dens virkning og henført til en skala fx Beaufort vindskala fra 0 til 12. Vinden måles dog i dag hovedsagelig vha. instrumenter placeret i en mast 10 meter over terræn. Man måler her både vindens hastighed og retning. Da vinden varierer meget fra det ene øjeblik til det andet - både i retning og styrke - angiver man til meteorologisk brug oplysninger om vind som et gennemsnit over 10 minutter. En opgivet vindhastighed på 15 meter i sekundet kan således godt betyde, at der forekommer kortvarige vindstød på meter i sekundet. Den højeste af disse opgives derfor også, for at fortælle om vinden er stødende. Vindretningen måles med en vindfløj, der automatisk registrerer vindretningen døgnet igennem, mens hastigheden måles med et såkaldt skålanemometer, der består af 3-4 halvkugleformede skåle på en vandret karrusel. Vinden får karrusellen til at dreje og omdrejningshastigheden er et udtryk for vindhastigheden. 8

9 Sådant udstyr holder dog ikke længe, hvis man fx skal måle vindhastighederne i en tornado. I dag bruger man en såkaldt Doppler radar til dette. Via satellitter er man i dag også i stand til at estimere vindhastigheden samt retningen. Vinden måles ved hjælp af forskellige instrumenter - typisk et skålanemometer og en vindfløj - monteret i en mast 10 meter over terræn (Foto: Anne Mette K. Jørgensen). Beaufort-skalaen Ingen snak om vinden - i hvert tilfælde når det gælder søens folk - kommer udenom Beaufort s vindstyrkeskala. Omkring 1805 opstillede admiral Sir Francis Beaufort en skala, der gik fra 0 til 12. Han baserede skalaen på, hvilken sejlføring et skib på hans tid kunne bære. En orkan blev fx defineret som en vindstyrke hvor ingen sejldug overhovedet kan holde. Skalaen er senere udbygget til at omfatte vindens virkning både på hav og over land samt vindhastighed i knob eller m/s. Skalaen bliver stadig brugt en del, selvom man i dag hovedsagelig måler vinden med instrumenter. På foregående side vises Beaufort s vindstyrkeskala, som også kan hentes på DMI s internetsider under Vejr og Hav/Til søs/sejlervejr-vind. Vindstyrken er et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve på genstande på land eller bølger på havets overflade. Vindstyrken opgives i Beaufort 0-12, og i tabellen ses sammenhængen mellem Beaufort og vindens hastighed målt i meter pr. sekund, knob eller kilometer i timen samt vindens påvirkninger over land og på havoverfladen. 9

10 Beaufort m/s Knob km/t Betegnelse Observationer på land 12 >32 > Orkan Voldsomme ødelæggelser Observationer på vand Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger - havet dækket af hvide skumflager - sigten forringet Storm Træer rives op med Meget høje bølger - rode - betydelige skader næsten hvid overflade - på huse skumsprøjt påvirker udsigten Stormende kuling Store grene knækkes - tagsten blæser ned Hård kuling Kviste og grene brækkes af - besværligt at gå mod vinden Stiv kuling Større træer bevæger sig - trættende at gå imod vinden Hård vind Store grene bevæger sig Høje bølger, hvor toppen vælter over - skumsprøjt kan påvirke sigten Ret høje, lange bølger - bølgekammen brydes til skumsprøjt Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning Store bølger - hvide skumtoppe overalt Frisk vind Små løvtræer svajer lidt Middelstore, langagtige bølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt Jævn vind Støv og papir løftes - kviste og mindre grene bevæger sig Let vind Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes Mindre bølger med hyppige skumtoppe Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum Svag vind Små blade bevæger sig Ganske korte småbølger, som ikke brydes Næsten stille Røgen viser netop vindens retning Små krusninger uden skum < 1 Stille Røg stiger lige op Havet er spejlblankt Beaufort s vindskala. Vindhastighederne er afrundet til hele m/s, knob og km/t. 5. marts 2002 John Cappelen, DMI 10

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

TROPISKE CYKLONER NATURENS

TROPISKE CYKLONER NATURENS TROPISKE CYKLONER NATURENS MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor, sammenhængende hvirvel. Det er en helt almindelig dagligdags

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

2 7/8/2006 TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS

2 7/8/2006 TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS I den nederste del af atmosfæren troposfæren opstår der hele tiden hvirvler hvor luften roterer omkring en mere eller mindre lodret akse der nedadtil

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard.

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard. Jan Møllers syn på verdenshavene Efter 169 dage på verdenshavene giver den første dansker Jorden rundt nonstop, karakterer efter hvordan de er at sejle på. Vi talte med den 39- årige singlehand- sejler

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet

Hav og klima. - Atlantens rolle i klimasystemet A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 5 23 Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk

Charlottegården. MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077. post@monstrum.dk www.monstrum.dk Charlottegården MONSTRUM Nordholmen 14 DK - 2650 Hvidovre +45 33221077 post@monstrum.dk www.monstrum.dk Den flyvende Hollænder (legeplads vest) Den flyvende Hollænder eller dødssejleren er et spøgelsesskib,

Læs mere

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi

RAPPORT. Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi RAPPORT Måling af træk og temperaturer inden for porte ved brug af trækreducerende teknologi 1. august 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDENR. 1.0 SAMMENFATNING 1 2.0 MÅLING AF LUFTHASTIGHEDER I LAGERHAL 2 3.0

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

De forunderlige hvirvler

De forunderlige hvirvler 17 De forunderlige hvirvler Vi kender alle hvirvler fra hverdagen f.eks. når vi hælder fløde i kaffen. En dyb forståelse af hvirvler og turbulens vil få stor praktisk betydning i mange sammenhænge. Men

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

BERETNING 06/07. Stormrådet. Forord. De store storme. Om stormflod. De økonomiske resultater. Rådets forventninger til 07/08.

BERETNING 06/07. Stormrådet. Forord. De store storme. Om stormflod. De økonomiske resultater. Rådets forventninger til 07/08. De store storme De danske kyster blev i 2006 og 2007 ramt af flere storme. Særligt alvorlig var stormen den 1. og 2. november 2006. Læs mere Forord Om stormflod Om stormfald De økonomiske resultater Rådets

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Produktinformation. 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede. Produktbeskrivelse

Produktinformation. 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede. Produktbeskrivelse 3M 508 Scotch klar tape - til den prisfikserede Produktinformation Billig kontortape til institutioner og skoler samt til det prisfikserede segment BOPP Vandbaseret acryl klæbestof t rygmateriale Modstandsdygtig

Læs mere

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve

AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT/GRØNLANDS SELVSTYRE/GREENLAND HOME RULE AEU-2 Matematik - problemregningsdel. Sygeprøve Piffissami nal. Ak./Tidspunkt.: 09.00 11.30 Ulloq misilitsiffik/dato: Sisamanngorneq/Onsdag

Læs mere

Indhold. Klimaberedskabsplanen Ajourført d. 18. Maj 2015 af Beredskabsinspektør Ronni Petersen

Indhold. Klimaberedskabsplanen Ajourført d. 18. Maj 2015 af Beredskabsinspektør Ronni Petersen Indhold Kapitel 1: Situation... 2 Kapitel 2: Aktivering og drift... 3 Kapitel 3: Aktivering og aktiveringsniveau... 4 Kapitel 4: Kraftig regn / Skybrud... 5 Kapitel 5: Storm og orkan... 6 Kapitel 6: Snestorm...

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

l y s e t p å k l o d e n

l y s e t p å k l o d e n l y s e t p å k l o d e n arkitekt, ph.d. studerende Nanet Mathiasen Kunstakademiets Arkitektskole LYS temadag 23 september 2009 Arkitektskolen Aarhus Klima karakteristik Globale dynamiske vejrsystemer

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk

Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk NOTAT Aktivitetsbeskrivelser til kulturnatten.dk Oktober 2013 På sporet af guld og grønne skove Er du klimaklog? Sjove konkurrencer for børn. Vind præmier og bliv klogere på vejr, klima, energi og smart

Læs mere

Brugsanvisning 700 Yacht Timer

Brugsanvisning 700 Yacht Timer Brugsanvisning 700 Yacht Timer 700 YACHT TIMER DANSK Vi takker for den tillid du har vist os ved at vælge et ur af mærket SECTOR. For at sikre at du får mest og længst mulig gavn af det, anbefaler vi dig

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere