Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans"

Transkript

1 Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Betegnelsen orkan kan godt være et forvirrende begreb, fordi det bliver brugt i så mange sammenhænge, men hvis man ser helt nøgtern på det, er betegnelsen faktisk kun forbundet med en vindhastighed over 33 m/s. Mange sprog har det samme ord for orkan og det betyder noget i retning af "den højeste vindhastighed". På spansk bruger man ordet "Huracan", der betyder hvirvelstorm. Fælles for disse betegnelser er, at de alle dækker de voldsomt ødelæggende og frygtede hvirvler i atmosfæren, vi kender som orkaner, stærke storme og tornadoer. Heldigvis er de forholdsvis sjældne foreteelser. Det skal faktisk blæse over 33 meter i sekundet, før man definere et uvejr som en orkan og det er mere end de fleste kan forestille sig. En sådan vindstyrke har en voldsomt ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse bliver ødelagt, træer knækker som tændstikker eller bliver revet op med rode, højspændings- og telefonledninger rives ned for blot at nævne nogle af de mest spektakulære skader. Udover dette kan kystnære områder blive ramt af kraftige stormfloder skabt af de kraftige vinde. Satellitbillede af den tropiske orkan Mitch den 26. oktober 1998 (NOAA). Orkanen, der var en af de værste nogensinde, medførte store oversvømmelser og jordskred i Centralamerika. Over mennesker døde, mere end blev meldt savnet og 3 millioner blev forflyttet. 1

2 Storme, orkaner og tornadoer kendes over hele Jorden, men de værste og mest ødelæggende hører troperne til - de tropiske orkaner. Hvem har ikke hørt om de Hurricanes, der indimellem rammer Caribien, det sydøstlige USA og tyfoner der rammer fx Japan. Det globale vindsystem Selvom disse naturens frygtindgydende hvirvler kan virke kolossale, kan de hver for sig betragtes som forholdsvis små forstyrrelser i det store globale vindsystem, der er en af de vigtigste drivkræfter i Jordens klima, bortset fra Solen. Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Vinden distribuerer regnen og bærer store mængder af fugtighed fra havet ind over land, modererer temperaturer ved at sprede varm og kold luft hen over Jordens overflade og den hjælper os til at trække vejret bedre ved at sprede luftforureningen over de store byer. Hvert sekund bærer dette globale vindsystem således rundt på en energi svarende til energien produceret af alle verdens atomreaktorer i de næste 25 år. Vindsystemet får sin kraft fra to kilder - Solen og Jordens rotation. Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus. Vinden bevæger sig konstant fra disse højtryksområder mod lavtryksområder, drevet af trykforskellen. På sin vej påvirkes vinden af en anden kraft kaldet corioliskraften. Denne kraft påvirker alt hvad der bevæger sig på vores roterende Jord- også alle luftbevægelser. Luften bliver simpelthen tvunget til at bevæge sig i karakteristiske mønstre. Resultatet er det vindmønster vi ser på vores planet, både de nogenlunde konstante vinde kaldet passaterne, der i tidens løb har givet vind i mange sejl, de livgivende monsunvinde i Østen og det kendte Vestenvindsbælte, men også de mere tilfældige hvirvler, der hele tiden opstår og dør ud rundt om på Jorden. Det er, når disse tilfældige hvirvler intensiveres voldsomt, at orkaner og kraftige storme opstår. Hvirvler er naturens orden Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor sammenhængende hvirvel. Det er, hvad man ser i laboratoriet i et roterende bassin, hvor man kan sprøjte farvet væske ind fra en lille dysse. I naturen sker denne proces mange steder fx i atmosfærens luftmasser og i oceanernes vandmasser. Meteorologens høj- og lavtryk er sådanne hvirvler, dog med en forholdsvis kort levetid. Storme og orkaner dannes også på denne måde, først i det små for i nogle tilfælde at udvikle sig til kæmpemæssige roterende vindsystemer, til tider med en udstrækning på tusinder af kilometer. De mest ødelæggende og frygtede hvirvler er tropiske orkaner, mens tornadoen afgjort er den voldsomste hvirvel, med vindhastigheder i den roterende bevægelse på op over 500 kilometer i timen. 2

3 Tropiske orkaner lever af havet Tropiske orkaner starter deres tilværelse over et varmt hav, omkring C varmt. Hovedenergikilden til tropiske orkaner stammer fra fordampning fra havoverfladen. Energien tilføres orkanen ved frigørelse af varme i forbindelse med skydannelse. Fordampningen skal være kraftig fra havoverfladen for at få dannet en rigtig tropisk orkan og dette sker kun, når vandtemperaturen er så høj. Derudover kræves den afbøjende kraft - der påvirker alle ting der bevæger sig på den roterende Jord - corioliskraften. De tropiske orkaner opstår derfor kun mellem de subtropiske højtryk og ca. 5 fra Ækvator, da havet her er tilstrækkeligt varmt og afbøjningskraften er tilstede. På selve ækvator er corioliskraften nemlig 0. Tropiske orkaner kendes fra mange steder i troperne, bortset fra Sydamerika s vestkyst og Afrika s sydvestkyst, hvor havvandet er for koldt. De er kendt under navne som Cykloner, Tyfoner, Hurricanes og Willy-Willies, som de hedder i Australien. På den nordlige halvkugle er der orkansæson fra maj til december med et maksimum i sensommer/efterår. På den sydlige halvkugle er der orkansæson fra maj til oktober med et maksimum i juli. Saffir-Simpson skala Type Kategori Centertryk [hpa] Vindhast. [m/s] Tropisk lavtryk TD - <17,5 Tropisk Storm TS - 17,5-32,4 Tropisk orkan 1 >980 32,5-42,4 Tropisk orkan ,5-48,9 Tropisk orkan ,0-57,9 Tropisk orkan ,0-68,9 Tropisk orkan 5 <920 >69,0 Tropiske storme og orkaner bliver kategoriseret efter barometertrykket i stormens centrum og vindhastigheden i den roterende bevægelse. Den tropiske orkan "Mitch" var en kategori 5 orkan, med vinde der nærmede sig 300 km i timen. En tropisk orkan starter i det små - som en tropisk hvirvel med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et nummer og følges derefter nøje. Indimellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan og nu får den så et på forhånd aftalt navn fx "Mitch", samtidig med at det store beredskab træder i kraft (se mere om tropiske orkaner s navne på National Hurricane Center s hjemmeside De er ekstremt farlige for alt, hvad der kommer i vejen af skibe og fly, og hvis de rammer fastland, kan de nå at anrette store skader, selvom de "hurtigt" mister pusten, når de træder på land. Orkanens grundlag - den livgivende vanddamp - er jo ikke mere tilstede. De subtropiske højtryk styrer faktisk orkanernes bevægelse. I Atlanterhavet starter mange tropiske orkaner deres tilværelse ved Afrika s østkyst, hvorefter de bevæger sig mod vest 3

4 tværs over Atlanten. På et tidspunkt er de nået om på vestsiden af et af de subtropiske højtryk, og de vil derefter have en tendens til at tage en nordligere kurs. I visse situationer kan de endda nå op i vestenvindsbæltet, hvor de kan starte en voldsom storm her. Tornadoer og skypumper Hvirvler i atmosfæren kan optræde på mange forskellige skalaer fra små uskyldige hvirvler, der lige akkurat kan hvirvle støv op, til kolossale orkaner med en udstrækning på mange tusind kilometer. Et sted imellem disse yderpoler kan man finde en hvirvel med en ganske lille udstrækning - 10 til meter - men yderst voldsom. Denne hvirvel kendes også under navnet "tornado" og i disse kan vindhastigheden i den roterende bevægelse nå op på over 500 kilometer i timen, samtidig med at den fejer henover jorden med op til 200 kilometer i timen. Skaderne efter en sådan tornado kan være ret omfattende, ikke kun på grund af de afsindige vindhastigheder, men også pga. af de store trykforskelle over ganske få meter, der bogstavelig kan få huse til at eksplodere og suge træer og andet højt op i luften. I Danmark kan man af og til opleve skypumper, de fleste over havet. Her er vi ved Vesterhavet den 15. september 2001 (Foto Martin Dam Kristensen). 4

5 Tornadoer menes at forekomme i forbindelse med meget kraftige tordenbyger i grænsefladen mellem varm fugtig luft og kold tør luft. De dannes mange steder i verden, men specielt over de centrale dele af USA, hvor mere end tusind er talt på et år. I mange lande kendes tornadoer som skypumper, der principielt er nøjagtigt det samme, men hyppigst i mindre kraftige udgaver. Læs mere om skypumper på DMI s internetsider under Aktuelt/Aktuelle temaer. Fujita's tornadoskala Intensitet Vind [m/s] Længde [km] Bredde[m] Skadevirkning <0,5 <5 F ,5-1, Let F , Moderat F Betydelig F Svær F Voldsom F Meget voldsom Tornadoer opdeles i en række klasser, F0 til F5, opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Angivelsen af tornadosporets længde i km og bredde i meter er erfaringstal samlet af Allen Pearson. Orkaner på vore breddegrader Orkaner og stærke storme på vore breddegrader er næsten altid forbundet med voldsomme lavtryksudviklinger. På mellembreddegraderne fx på den nordlige halvkugle finder disse normalt sted, når kold luft hurtigt synker ned under varm eller omvendt. De kraftige storme opstår således ofte i områder, hvor atmosfæren er domineret af store horisontale temperaturforskelle fx mellem kold luft fra nord og varm luft fra syd. Derudover er det en betingelse at temperaturen falder relativt hurtigt med højden over området og samtidig vil et højt vanddampindhold i atmosfæren være befordrende. Stærke lavtryksudviklinger er således særlige hyppige om vinteren. Hvor kolde og varme luftmasser støder sammen dannes en front. En forstyrrelse (en hvirvel) på denne front kan lede til starten på et lavtryk, der hurtigt kan intensiveres til et stort roterende system af vinde omkring et lavtryksområde. Jo større temperaturforskelle mellem den kolde og varme luft, jo kraftigere vil lavtryksudviklingen kunne blive med dertil hørende kraftige vinde, der hurtigt kan blive skæbnesvangre. 5

6 Satellitbillede af århundredets orkan over Danmark den 3. december 1999 (DMI). Den 3. december 1999 blev Danmark ramt af den kraftigste orkan nogensinde. Næsten hele landet blev ramt, og bortset fra det nordlige Jylland nåede vindstødene de fleste steder op mellem meter pr. sekund eller km i timen. Værst gik det ud over Sønderjylland, især Vadehavet. På landsplan omkom 6 mennesker og mere end 800 kom så alvorligt til skade, at de opsøgte lægehjælp. Det anslås, at orkanen gjorde skade for ca. 13 milliarder kroner. Orkaner på vore breddegrader kan også have navne, men det er ikke sat i system. I Tyskland blev orkanen den 3. december fx kaldt Anatol mens TV2 s seere i Danmark kaldte den Adam. DMI har aldrig navngivet orkaner af den simple grund, at det ikke er så vigtigt på vores breddegrader. Orkanerne her er meget sjældne og de optræder kun én af gangen, modsat tropiske orkaner, der kan optræde flere af gangen og forskellige steder på Jorden. Polare lavtryk Ikke alle storme dannes på grænsen mellem kold og varm luft eller i troperne over et varmt hav. Specielle lavtryk - kaldet polare lavtryk - dannes ofte langt væk fra polarfronten dybt inde i den kolde luft fra polerne. De dannes i en kold atmosfære over et relativt varmere hav. Gennem en stor tilførsel af energi via fordampning fra havet (ligesom ved tropiske orkaner) udvikler disse lavtryk sig til stormlavtryk typisk med en lille udstrækning til 500 kilometer - men med kraftige vinde ved jordoverfladen. Undertiden kan polare lavtryk træffes ret langt sydpå. Den 29. marts 1985 bevægede et sådant sig således tværs over Danmark. Fra midnatstid havde det sneet stille og roligt frem til morgenen, hvor snefaldet stoppede. Kort efter skete der en brat ændring. I løbet af 6

7 Satellitbillede af polart lavtryk over det sydvestlige Norge den 16. oktober 1993 (NOAA). Dette lavtryk opstod et par dage før vest for Nordnorge. På vej ned langs Norges vestkyst blev det gradvist intensiveret, for dernæst at miste pusten netop over det sydvestlige Norge. 5 minutter drejede vinden i nord og tiltog til hård kuling. Vindstødene nåede op til 27 m/s og samtidig satte et voldsomt snefald ind, hvorved sigtbarheden faldt til 0. I løbet af 15 til 20 minutter var det hele slut og tilbage lå store snemængder, der totalt blokerede trafikken hele morgenen. Piteraq - stormenes furie Katabatiske vinde er vinde, der falder ned og forstærkes undervejs. Man opdeler disse i føhnvinde og faldvinde og de findes mange steder i verden under forskellige navne som fx Mistral, Bora eller Piteraq. De kan komme meget pludseligt og kan hyppigt optræde med orkanstyrke. I Grønland optræder der lunefulde faldvinde fra Indlandsisen eller højtliggende fjeldplateauer, hvor ansamlinger af kold luft styrter som laviner ned over terrænet mod kysten. Den eskimoiske betegnelse Piteraq betyder noget i retning af det, der overfalder en og der er virkelig tale om et overfald af, hvad man kan kalde stormenes furie. I løbet af få minutter kan den slå ned og de mest forrygende har middelvinde på 40 m/s og vindstød på 70 m/s, altså dobbelt orkanstyrke. Hvis ikke de grønlandske huse var af træ, der gør dem meget elastiske, og samtidig var forsynet med meget kraftige skodder for vinduerne, ville alt være totalt raseret. 7

8 Den 6. februar 1970 blæste den østgrønlandske by Ammassalik næsten i havet. Under den voldsomme piteraq skønner man at vinden, efter vindmålerens forlis, nåede helt op på 90 m/s ved temperaturer ned til -20 ºC. Stormskaderne blev så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen (foto: GTO). Hvordan måles vinden? Tidligere er vinden blevet bedømt ud fra dens virkning og henført til en skala fx Beaufort vindskala fra 0 til 12. Vinden måles dog i dag hovedsagelig vha. instrumenter placeret i en mast 10 meter over terræn. Man måler her både vindens hastighed og retning. Da vinden varierer meget fra det ene øjeblik til det andet - både i retning og styrke - angiver man til meteorologisk brug oplysninger om vind som et gennemsnit over 10 minutter. En opgivet vindhastighed på 15 meter i sekundet kan således godt betyde, at der forekommer kortvarige vindstød på meter i sekundet. Den højeste af disse opgives derfor også, for at fortælle om vinden er stødende. Vindretningen måles med en vindfløj, der automatisk registrerer vindretningen døgnet igennem, mens hastigheden måles med et såkaldt skålanemometer, der består af 3-4 halvkugleformede skåle på en vandret karrusel. Vinden får karrusellen til at dreje og omdrejningshastigheden er et udtryk for vindhastigheden. 8

9 Sådant udstyr holder dog ikke længe, hvis man fx skal måle vindhastighederne i en tornado. I dag bruger man en såkaldt Doppler radar til dette. Via satellitter er man i dag også i stand til at estimere vindhastigheden samt retningen. Vinden måles ved hjælp af forskellige instrumenter - typisk et skålanemometer og en vindfløj - monteret i en mast 10 meter over terræn (Foto: Anne Mette K. Jørgensen). Beaufort-skalaen Ingen snak om vinden - i hvert tilfælde når det gælder søens folk - kommer udenom Beaufort s vindstyrkeskala. Omkring 1805 opstillede admiral Sir Francis Beaufort en skala, der gik fra 0 til 12. Han baserede skalaen på, hvilken sejlføring et skib på hans tid kunne bære. En orkan blev fx defineret som en vindstyrke hvor ingen sejldug overhovedet kan holde. Skalaen er senere udbygget til at omfatte vindens virkning både på hav og over land samt vindhastighed i knob eller m/s. Skalaen bliver stadig brugt en del, selvom man i dag hovedsagelig måler vinden med instrumenter. På foregående side vises Beaufort s vindstyrkeskala, som også kan hentes på DMI s internetsider under Vejr og Hav/Til søs/sejlervejr-vind. Vindstyrken er et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve på genstande på land eller bølger på havets overflade. Vindstyrken opgives i Beaufort 0-12, og i tabellen ses sammenhængen mellem Beaufort og vindens hastighed målt i meter pr. sekund, knob eller kilometer i timen samt vindens påvirkninger over land og på havoverfladen. 9

10 Beaufort m/s Knob km/t Betegnelse Observationer på land 12 >32 > Orkan Voldsomme ødelæggelser Observationer på vand Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt Stærk storm Talrige ødelæggelser Umådeligt høje bølger - havet dækket af hvide skumflager - sigten forringet Storm Træer rives op med Meget høje bølger - rode - betydelige skader næsten hvid overflade - på huse skumsprøjt påvirker udsigten Stormende kuling Store grene knækkes - tagsten blæser ned Hård kuling Kviste og grene brækkes af - besværligt at gå mod vinden Stiv kuling Større træer bevæger sig - trættende at gå imod vinden Hård vind Store grene bevæger sig Høje bølger, hvor toppen vælter over - skumsprøjt kan påvirke sigten Ret høje, lange bølger - bølgekammen brydes til skumsprøjt Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning Store bølger - hvide skumtoppe overalt Frisk vind Små løvtræer svajer lidt Middelstore, langagtige bølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt Jævn vind Støv og papir løftes - kviste og mindre grene bevæger sig Let vind Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes Mindre bølger med hyppige skumtoppe Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum Svag vind Små blade bevæger sig Ganske korte småbølger, som ikke brydes Næsten stille Røgen viser netop vindens retning Små krusninger uden skum < 1 Stille Røg stiger lige op Havet er spejlblankt Beaufort s vindskala. Vindhastighederne er afrundet til hele m/s, knob og km/t. 5. marts 2002 John Cappelen, DMI 10

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger

Værd at vide om vejr og bølger Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

TROPISKE CYKLONER NATURENS

TROPISKE CYKLONER NATURENS TROPISKE CYKLONER NATURENS MEST FRYGTINDGYDENDE HVIRVLER Et virvar af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor, sammenhængende hvirvel. Det er en helt almindelig dagligdags

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,

Læs mere

Teknisk rapport 11-12 Storm og ekstrem vind i Danmark - opgørelser og analyser foråret 2011. John Cappelen. København 2011

Teknisk rapport 11-12 Storm og ekstrem vind i Danmark - opgørelser og analyser foråret 2011. John Cappelen. København 2011 Storm og ekstrem vind i Danmark - opgørelser og analyser foråret 2011 John Cappelen København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-12 side 1 af 21 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-12 Titel: Storm og ekstrem

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring!

Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring! Nej til vindmøller mellem Sjelle og Skjørring! Indlæg på borgermøde 23 maj 2012 Galten hallen 1 Indhold Hvem er vi? Derfor er vi imod vindmøller i vores lokalsamfund! Der er alternativer! 2 Hvem er vi?

Læs mere

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen

Brevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen

GLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt

Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering

VEJR OG UVEJR. Af Peter Bering ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Naturkatastrofen i Australien

Naturkatastrofen i Australien Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker

DE UDVALGTE. Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE Et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker DE UDVALGTE et tværfagligt undervisningsforløb i Hasle bakker Høretelefonerne er på plads, mobilen ligger klar i hånden, og således er eleverne

Læs mere

Teltmanual for rammetelt

Teltmanual for rammetelt Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor SÆKKO SOLUTIONS APS 1. maj 2015 Teltmanual for rammetelt 9 meters bredde 2-spor Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 INDEN OPSTILLING... 4 MAKSIMALE VINDHASTIGHEDER...

Læs mere

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder.

Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Orkanens Øje Orkan: vejrfænomen med vindhastigheder over 33 meter per sekund. En sådan vindstyrke har ødelæggende virkning på alt, hvad den møder. Huse lægges øde, træer knækker eller rives op med rode,

Læs mere

WLA 330 Vind-/ regnsensor

WLA 330 Vind-/ regnsensor WLA 330 Vind-/ regnsensor DK +45 4567 0300 info.dk@windowmaster.com UK +44 (0) 1536 510990 info@windowmaster.co.uk M itglied im DE +49 (0) 5221 6940-500 Vertrieb / -650 Technik info@windowmaster.de Fac

Læs mere

Soltau 13. august En analyse -

Soltau 13. august En analyse - Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning

Hvad er en stormskadeforsikring ifølge dansk Forsikringsoplysning Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004

Håndvask i Afrika. Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22. januar 2004 Håndvask i Afrika Benny Lautrup Niels Bohr Institutet 22 januar 2004 At jordens rotation får badevand til at løbe ud af karret i en hvirvel, der set oppefra drejer mod uret på den nordlige halvkugle og

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.

Læs mere

PERSIENNER. Brugsanvisning. til slutbrugeren GENERELT DRIFT. Dansk Version 1.0

PERSIENNER. Brugsanvisning. til slutbrugeren GENERELT DRIFT. Dansk Version 1.0 GENERELT Vindklasse 3 Vindhastighed i Beaufort 4 Bemærkninger 5 Ansvar 5 Symbolforklaring 6 Sikkerhedsinstruks 6 Korrekt brug 6 DRIFT Betjening 7 Drift med håndsving 7 Drift med motor 8 Motor med kontakt

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront

Varmfronten. Lodret snit gennem varmfront Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

FACT SHEET TROPISKE ORKANER/TYFONER/CYKLONER

FACT SHEET TROPISKE ORKANER/TYFONER/CYKLONER FACT SHEET TROPISKE ORKANER/TYFONER/CYKLONER Årsag Rundt om jorden løber et vindsystem. Vindsystemet er vigtigt, da der ellers ikke ville være et klima på jorden. Det er nemlig vinden, der sørger for at

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Analyse Soltau 23. maj 2015

Analyse Soltau 23. maj 2015 Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

PERSIENNER. Monteringsvejledning. til fagfolk GENERELT MONTERING. Dansk Version 1.0

PERSIENNER. Monteringsvejledning. til fagfolk GENERELT MONTERING. Dansk Version 1.0 GENERELT Vindklasse 2 Vindhastighed i Beaufort 3 Bemærkninger 4 Ansvar 5 Symbolforklaring 6 Sikkerhedsinstruks 6 Korrekt brug 6 MONTERING Levering 7 Transport 7 Emballage 7 Montagevejledning 8 Monteringsmateriale

Læs mere

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1 Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1

Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x

Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

2 7/8/2006 TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS

2 7/8/2006 TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS TORNADOER OG SKYPUMPER NATURENS ALLERVILDESTE DANS I den nederste del af atmosfæren troposfæren opstår der hele tiden hvirvler hvor luften roterer omkring en mere eller mindre lodret akse der nedadtil

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet

Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden

Læs mere

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse

Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Vejret - en let til vanskelig målbar størrelse Af Jesper Eriksen, DMI Der findes mange aspekter af vejret, man kan måle på, men hvilke målinger er nemmest at foretage og hvorfor? Og hvad er det egentligt,

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord

Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Af meteorolog Jesper Eriksen, DMI Danmark slog i det sidste kvartal af 2013 flere vind- eller vindrelaterede rekorder på lidt over en måned. I slutningen

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33 Fra redaktøren Sådan var vejret i 2004 i Danmark, Nuuk i Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI I Danmark var 2004 både varmt, vådt og solrigt 36619 vejret indhold 1 15/02/05 8:22:56

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande

Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande Bilag 1 - Vildmosevej 5 Placering og afstande Tidspunkt: 05-10-2015 10:30:44 Udskrevet af: Bente Kjeldal Jensen Målestoksforhold: 1:3500 200m Husk: data er vejledende. Geodatastyrelsen Bilag 3 Høringssvar

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere