16/09/14. Professionsuddannede i den private sektor. Rapport udarbejdet af DAMVAD for FTF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "16/09/14. Professionsuddannede i den private sektor. Rapport udarbejdet af DAMVAD for FTF"

Transkript

1 16/09/14 Professionsuddannede i den private sektor Rapport udarbejdet af DAMVAD for FTF

2 2 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2014 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 3

4 Contents 1 Undersøgelsens sigte, konklusioner og metodisk udgangspunkt Undersøgelsens sigte og konklusioner Metodisk udgangspunkt Læsevejledning 7 2 Professionsuddannede i den private sektor Flere beskæftigede professionsuddannede Flere professionsuddannede arbejder i det private Mange professionsuddannede i den private sektor udfører arbejde på højt vidensniveau 15 3 CASE 1: Fysiocenter Aarhus - En virksomhed i vækst Professionsuddannede som selvstændige virksomheder Innovation skabes i mødet mellem fysioterapeuterne Sektorforskydning i sundhedsvæsnet giver nye muligheder for innovation 19 4 CASE 2: KMD - De rigtige ideer og implementering med effekt Professionsfaglighed er troværdighed Synergi mellem fagligheder Faglighed giver motivation til at flytte praksis 21 5 CASE 3: Clio Online - Erfaringsbaseret kreativitet møder IT Professionsuddannede redaktører Faglighed som fundament for innovation 24 6 Professionsuddannedes vej til den private sektor Job i den offentlig sektor er indgangen til det private Kortere kurser dominerer 28 7 CASE 4: BDO - Når man skal vide, hvad der sker i maskinrummet Kendskab til livet i kommunen er alfa omega Den socialfaglige viden er kernen i opgaveløsningen Når man kan færdes i kommunen uden at skille sig ud 31 8 CASE 5: Archimed A/S - Rådgiver med sygeplejerske som titel Faglighed åbner ører og øjne Tværfaglig og brugerdrevet innovation Erfaring fra praksis er altafgørende 33 9 Bilag 1 Professionsuddannedes jobfunktion 35 4 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

5 1 Undersøgelsens sigte, konklusioner og metodisk udgangspunkt 1.1 Undersøgelsens sigte og konklusioner Danmark er endnu ikke kommet ind i et solidt vækstforløb efter den finansielle krise. Dette er pt. et af de mest presserende problemer i økonomisk politik. DAMVAD har for FTF gennemført en analyse af, hvordan de professionsuddannede bidrager til vækst og innovation i private virksomheder. Analysens hovedkonklusioner er: Ca lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og andre faggrupper, der normalt arbejder i det offentlige, har job i den private sektor. Det svarer til cirka 14 procent af de professionsbacheloruddannede FTF'ere. Fra 2000 til 2011 er der sket en stigning på tre procent i andelen af privatansatte professionsuddannede. Stigningen er særligt inden for de brancher, der leverer velfærdsydelser, og ligger dermed tæt på af de områder, som de professionsuddannede arbejder med inden for den offentlige sektor. Der er stor forskel på andelen af privatansatte mellem uddannelsesretningerne. Fysioterapeuter er den gruppe, som relativt set i størst omfang arbejder i den private sektor. 40 pct. af fysioterapeuterne er ansat i den private sektor. Det samme gælder ca. 10 pct. af pædagogerne. Det svarer til ca pædagoger, da pædagogerne er en stor faggruppe. Knap hver tredje professionsuddannede i den private sektor er selvstændige. De er dermed med til at skabe beskæftigelse og vækst gennem iværksætteri. Hovedparten af de professionsuddannede startede deres karriere i det offentlige og har ofte flere års erfaring herfra. Vejen til et job i den private sektor er således ofte via job i den offentlige sektor. Virksomhederne drager stor nytte af professionsuddannede medarbejdere, fordi de bringer ny viden og innovation ind i virksomhederne. Det er særligt den faglige viden og ikke mindst deres erfaring fra den offentlige sektor herunder viden om organisering, arbejdsgange og kultur, som gør dem værdifulde for virksomhederne. 1.2 Metodisk udgangspunkt Analysen består af to elementer: Et casestudie, som ser nærmere på private virksomheder, der har ansat de klassiske professionsuddannede. En registeranalyse, der undersøger, hvor de professionsuddannede finder job i den private sektor og deres karrierevej ind i den private sektor Casestudier Der er gennemført i alt fem casestudier med det formål at få indblik i, hvordan de klassiske professionsbacheloruddannede skaber vækst i de private virksomheder, herunder hvilke kompetencer den professionsuddannede har, som virksomheden efterspørger. I hver case er der gennemført interview med en virksomhedsrepræsentant og en professionsuddannet medarbejder. I udvælgelsen af cases er der lagt vægt på, at de dækker flere forskellige professionsbacheloruddannelser, herunder særligt de store professionsbacheloruddannelser som sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen. Nedenfor ses de fem casestudier: Fysiocenter Aarhus fysioterapeuter KMD lærer og pædagog Clio Online lærer BDO - socialrådgiver Archimed A/S sygeplejersker PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 5

6 1.2.2 Registeranalyse DAMVAD har foretaget en analyse på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik med det formål at belyse, i hvilket omfang professionsuddannede arbejder i den private sektor, og hvad de beskæftiger sig med. Se boksen for en beskrivelse af det anvendte registerdata. Tabel 1.1 viser antallet af beskæftigede professionsuddannede i 2011 opdelt på uddannelsesretning. Ud af de i alt professionsuddannede i 2011 udgør de tre største grupper, pædagoger, grundskolelærere og sygeplejersker, tilsammen 82 pct. Analysen er afgrænset til de professionsbacheloruddannelser, der i betydeligt omfang er rettet mod den offentlige sektor. Det betyder konkret, at en række professionsuddannede ikke er medtaget i analysen. Fx er bygningskonstruktører, maritime juniorofficerer og billedjournalister ikke medtaget i analysen, da de primært er beskæftiget i den private sektor. Tabel 1.1 oplister de uddannelsesretninger, der er med i analysen. I resten af analysen betragtes alene de professionsuddannede, der er oplistet i tabel 1.1. REGISTERDATA Registeranalysen baserer sig på anonymiseret data fra Danmarks Statistik på personniveau. Denne tilgang giver mulighed for at udføre analyser med høj detaljeringsgrad. Ved hjælp af registerdata er det muligt at følge de professionsuddannede over tid og fx kortlægge deres erhvervserfaring i hhv. den offentlige og den private sektor, samt i hvilket omfang de opkvalificerer sig ved voksen- og efteruddannelse. Det er også muligt at kortlægge, hvilke jobfunktioner de professionsuddannede udfører. TABEL 1.1 Beskæftigede professionsuddannede i 2011 Professionsuddannede i alt* Herunder: Antal Andel (pct.) Pædagoger Grundskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere Fysioterapeuter Bioanalytikere Ergoterapeuter Andre** Note: *Antal beskæftigede professionsuddannede fra uddannelsesretninger, der i betydeligt omfang er rettet mod den offentlige sektor. **Andre uddannelsesretninger omfatter afspændingspædagog, bandagist, ernæring og sundhed, jordemoder, optometrist, radiograf, skov- og landskabsingeniør, tandplejer, tegnsprogs- og mundhåndsystemtolk og anden social/sundhed. Bemærk, at ikke alle inden for de enkelte faggrupper er professionsuddannede. Fx blev der først oprettet en optometrist-professionsuddannelse i 2011 og bandagist er ikke en beskyttet titel. Derfor er der forholdsvis få optometrister og bandagister med i datagrundlaget. 6 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

7 1.3 Læsevejledning Resultaterne fra registerundersøgelsen præsenteres i kapitel 2. Her sætter vi fokus på hvor mange professionsuddannede, der arbejder i den private sektor herunder hvilke brancher og jobfunktion de har. Casene præsenteres løbende i særskilte kapitler. I kapitel 3 præsenteres case 1: Fysiocenter Aarhus, mens case 2 om KMD er i kapitel 4 og case 3 om Clio Online er i kapitel 5. I kapitel 6 vender vi tilbage til registerundersøgelsen og sætter fokus på professionsuddannedes karrierevej ind i den private sektor. I kapitel 7 præsenteres case 4 om BDO og sidst men ikke mindst indeholder kapitel 8 case 6 om Archimed A/S, PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 7

8 2 Professionsuddannede i den private sektor 2.1 Flere beskæftigede professionsuddannede Siden årtusindskiftet er antallet af beskæftigede professionsuddannede steget støt. Blandt de uddannelsesgrupper, der er inkluderet i analysen (se kapitel 1), var der således ca flere beskæftigede i 2011 end i år 2000, jf. figur 2.1. FIGUR 2.1 Antal beskæftigede professionsuddannede, Note: Antal professionsuddannede inden for de uddannelsesretninger, der er oplistet i tabel 1.1. Denne udvikling afspejler dels en stigende tilbagetrækningsalder 1 dels at der i de senere år gradvist er blevet optaget flere på professionsbacheloruddannelser, og der derfor også er flere, der færdiggør. Udviklingen er dog ikke særegen for professionsbachelorerne, da antallet af dimittender er steget på alle de videregående uddannelser. DEFINITION PÅ PRIVAT SEKTOR I analysen anvendes Danmarks Statistiks opdeling af privat og offentlig sektor, den såkaldte funktionskode, der lægger stor vægt på finansieringskilden af ydelsen. Funktionskoden inkluderer dog også i en vis grad subjektive vurderinger. Fx er privatskoler, privathospitaler og praktiserende læger i vidt omfang finansieret af offentlige midler. Privatskoler er klassificeret som offentlig sektor, mens privathospitaler og praktiserende læger betragtes som privat sektor. Danmarks Statistik vurderer, at privathospitaler og praktiserende læger i høj grad agerer på et frit marked i fri konkurrence, og at der er begrænset offentlig styring med organiseringen mv. i privathospitaler. I 2009 udviklede Danmarks Statistik en ny metode til opdeling af privat og offentlig sektor (den såkaldte sektorkode). En af årsagerne hertil var, at en del selvejende institutioner inden for dagtilbud og døgntilbud med den gamle metode (funktionskode) blev henført til den offentlige sektor, selvom de i vidt omfang havde egen styring med organisering mv. Af hensyn til sammenlignelighed over tid, anvendes i denne analyse den gamle metode, funktionskoden. Antallet af privatansatte i den private sektor er derfor i et vist omfang undervurderet. 1 Se fx Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

9 2.2 Flere professionsuddannede arbejder i det private I analysen opdeles den private sektor i brancher, der leverer velfærdsydelser, og øvrige private brancher, fx industri, handel og anden service. En del private virksomheder leverer nemlig velfærdsydelser, der i høj grad svarer til de ydelser, der leveres af den offentlige sektor. Det drejer sig hovedsagligt om sundhedsydelser, undervisning og sociale foranstaltninger (institutioner mv.). Professionsuddannedes jobfunktioner i disse brancher afspejler i vid udstrækning de jobfunktioner, de udfører i den offentlige sektor. Med andre ord er mange professionsuddannede i disse brancher blevet inden for deres fag. Se boks for nærmere beskrivelse. PRIVATE VELFÆRDSYDELSER I denne analyse opdeles den private sektor i brancher, der yder velfærdsydelser og øvrige brancher. Det skyldes, at en del private virksomheder leverer velfærdsydelser, der i høj grad svarer til de ydelser, der leveres af den offentlige sektor. Som følge af den anvendte definition på privat og offentlig sektor, vil nogle af disse virksomheder ligge i den private sektor og andre i den offentlige sektor. (fortsat) Det betyder alt andet lige, at flere sygeplejersker end grundskolelærere ifølge statistikken vil fremstå som ansat i den private sektor. Derfor opdeles den private sektor i denne analyse i brancher, der vedrører velfærdsydelser og øvrige private brancher. Følgende brancher er her defineret som at levere velfærdsydelser: - Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger, fx hospitaler, praktiserende læger og tandlæger, institutioner og andre sociale foranstaltninger - Undervisning - Offentlig forvaltning mv., fx brandvæsen og arbejdsløshedskasser. Der er forholdsvis få professionsuddannede i denne branche. Bemærk, at det er en forholdsvis grov inddeling af den private sektor. Foruden de ovennævnte brancher er der en række underbrancher inden for den private sektor, der i et vist omfang leverer velfærdsydelser. Fx arbejder en del sygeplejersker i private vikarbureauer, der her er placeret inden for øvrige private brancher, selvom de formentlig arbejder som sygeplejersker på hospitaler. Det er imidlertid ikke muligt at lave en objektiv og perfekt opdeling af brancher på velfærdsydelser og andre brancher. Fx leveres en del sundhedsydelser under sygesikringsordningen af privathospitaler, der ligger i den private sektor. På den anden side er private grundskoler, der overvejende er finansieret af den offentlig kasse, kategoriseret som offentlig sektor. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 9

10 Professionsuddannede finder i stigende grad beskæftigelse i den private sektor. Det gælder for stort set alle uddannelsesretningerne. Ca.14 pct. af de beskæftigede professionsuddannede var i 2011 ansat i den private sektor, hvilket er omtrent tre procentpoint flere end i 2000, se figur 2.2. Størstedelen af de professionsuddannede i den private sektor arbejder inden for brancher, der som hovedregel ikke leverer velfærdsydelser, fx industri, handel og anden service. Andelen af professionsuddannede, der arbejder inden for disse brancher, ligger stort set på samme niveau i 2011 som i Under højkonjunkturen i 2006 og 2007 var der en stigning i andelen, som dog efterfølgende faldt tilbage til tidligere niveau. Dog er antallet af professionsuddannede i disse brancher steget sideløbende med væksten i det samlede antal professionsuddannede. Der er således knap flere professionsuddannede, som er beskæftiget i andre private brancher i dag end i Når andelen af privatansatte professionsuddannede er steget, kan det alene henføres til, at flere er blevet ansat i private virksomheder, der leverer velfærdsydelser, fx sundhed, socialvæsen og undervisning. Der er især flere professionsansatte beskæftiget inden for sundhed og socialvæsen. Det skal ses i lyset af en voksende efterspørgsel efter private velfærdsydelser, herunder sundhedsydelser og en større udbredelse af private sundhedsforsikringer. Den stigende efterspørgsel efter privat velfærd er måske et udtryk for, at udbuddet af offentlig velfærd ikke kan følge med en stigende efterspørgsel efter velfærdsgoder. FIGUR 2.2 Andel beskæftiget i privat sektor, % 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Note: Andel beskæftigede professionsuddannede, der har primær beskæftigelse i den private sektor. Private velfærdsydelser dækker over brancherne Sundhed og Socialvæsen, Undervisning samt Offentlig administration, forsvar og politi. Eksempelvis har det frie sygehusvalg og behandlingsgarantien, der blev indført i henholdsvis 2005 og 2007, medført øget beskæftigelse på privathospitalerne, der er kategoriseret som privat sektor. Dog faldt beskæftigelsen på privathospitalerne noget tilbage i kølvandet på den midlertidige suspension af det frie sygehusvalg i og den efterfølgende aftale om samarbejdet med privathospitalerne, der bl.a. medførte en sænkning af privathospitalernes takster. Andre brancher Velfærdsydelser PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

11 2.2.1 Fysioterapeuter er den gruppe, hvor flest er ansat i det private Andelen af privatansatte varierer betydeligt mellem uddannelsesretningerne, jf. figur 2.3. Fysioterapeuter er den gruppe, som i størst omfang arbejder i den private sektor. Således er 40 pct. af fysioterapeuterne ansat i den private sektor. Det er i vidt omfang et resultat af, at en stor del af de fysioterapeutiske tjenesteydelser udbydes af private klinikker. I casen Fysiocenter Aarhus en virksomhed i vækst ses et eksempel på en sådan privat klinik. Blandt de tre største uddannelsesretninger, pædagoger, grundskolelærere og sygeplejersker, arbejder mellem 10 og 14 pct. i den private sektor. Variationen i andelen af privatansatte mellem uddannelsesretningerne understreger, at der er forskel på, i hvor høj grad de enkelte uddannelser er rettet mod den offentlige og den private sektor, men er også et udtryk for definitionen af den offentlige og private sektor. Som nævnt er private fysioterapiklinikker, der beskæftiger forholdsvis mange fysioterapeuter, og privathospitaler fx kategoriseret som privat sektor. Derimod er privatskoler kategoriseret som offentlig sektor. Andelen af privatansatte er steget inden for de fleste uddannelsesgrupper med undtagelse af bioanalytikerne. Det skyldes hovedsagligt en stigning af ansatte inden for private velfærdsydelser. Bemærk, at for fysioterapeuter skyldes en del af stigningen inden for velfærdsydelser justeringer i branchestrukturen i FIGUR 2.3 Andel privatansatte opdelt på uddannelsesretning Fysioterapeuter Bioanalytikere Sygeplejersker Socialrådgivere Grundskolelærere Ergoterapeuter Pædagoger Velfærdsydelser, 2000 Andre, 2000 Velfærdsydelser, 2011 Andre, % 10% 20% 30% 40% 50% Note: For fysioterapeuter forekommer der umiddelbart at være en stor stigning inden for velfærdsydelser. Dette skyldes primært en faktisk stigning i ansatte fysioterapeuter inden for sundhed og socialvæsen, men også en omlægning i branchestrukturen. En del fysioterapeuter blev i statistikkerne i 2003 omkategoriseret fra videnservice til sundhed og socialvæsen. Grundskolelærere og pædagoger har også haft en mindre stigning i andelen af ansatte inden for andre private brancher. For de øvrige uddannelsesgrupper har andelen været nogenlunde konstant. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 11

12 2.2.2 Ofte erfarne professionsuddannede som er ansat i det private Professionsuddannede, der har været på arbejdsmarkedet i en årrække, er i højere grad ansat i den private sektor. Figur 2.4 viser, at ca. 15 pct. af dem, der har været færdiguddannet i år arbejder i den private sektor, mens det samme gælder for ca. 10 pct. af dem, der har været færdiguddannet i højest seks år. FIGUR 2.4 Andel i privat sektor i 2011 efter erhvervserfaring 25% 20% 15% 10% 5% 0% Velfærdsydelser Note: De professionsuddannede er opdelt efter antal år siden vedkommende dimitterede. Figuren viser endvidere, at efterhånden som professionsuddannede får mere erhvervserfaring, søger flere over i øvrige private brancher, herunder handel, anden service og industri mv. Andelen af ansatte inden for private velfærdsydelser afhænger ikke af erhvervserfaring. År siden Øvrige mange professionsuddannede starter i den offentlige sektor, hvor de tilegner sig kompetencer, som kan anvendes i den private sektor. Samtidig viser casestudierne af professionsuddannede i private virksomhederne, at netop erfaringen fra den offentlige sektor er afgørende for virksomhederne og en af de primære årsager til, at man har ansat professionsuddannede. Fx er det netop lærernes kendskab til dagligdagen i folkeskolen, som gør dem attraktive for Clio Online (se case side 20) Professionsuddannede er ikke kun beskæftiget inden for velfærdsydelser Godt seks ud af ti professionsuddannede i den private sektor er beskæftiget inden for handel, industri og anden service, se tabel 2.1 på næste side. De resterende fire ud af ti professionsuddannede i den private sektor arbejder med velfærdsydelser, der ligger i forlængelse af de velfærdsydelser, der leveres af den offentlige sektor. Hvorvidt velfærdsydelser udbydes gennem det offentlige eller via private aktører påvirker dermed i høj grad tallene for hvor mange professionsuddannede, der er ansat i den private sektor. Fx skal den høje andel af privatansatte fysioterapeuter ses i lyset af, at fire ud af fem arbejder med private velfærdsydelser, hvilket bl.a. dækker over private fysioterapiklinikker. Knap halvdelen af de professionsuddannede i den private sektor, der ikke arbejder med velfærdsydelser, er beskæftiget i servicesektoren, herunder særligt handel, der samlet set beskæftiger 13 pct. af de privatansatte professionsuddannede. Der er flere mulige forklaringer på, at professionsuddannede med flere år på arbejdsmarkedet i højere grad er ansat i den private sektor (inden for øvrige brancher). En af forklaringerne er formentlig, at 12 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

13 Tabel 2.1 viser fordelingen af privatansatte på et forholdsvis overordnet brancheniveau. Tabel 2.2 på næste side giver på mere detaljeret niveau en række eksempler på, hvilke brancher professionsuddannede er beskæftiget i. Tabellen viser bl.a., at de fleste underbrancher fylder relativt lidt. Professionsuddannede finder med andre ord beskæftigelse i mange forskellige brancher, alt fra virksomhedsrådgivning og engroshandel med læge- og hospitalsartikler til tøjbutikker og rengøring. Tabel 2.2 indikerer, at en overvejende andel af de professionsuddannede i den private sektor drager nytte af deres faglighed. Fx er der en forholdsvis stor andel af sygeplejerskerne, der er beskæftiget med handel og fremstilling af artikler og præparater til farmasektoren, hvor de formentligt har stor gavn af deres uddannelsesmæssige baggrund. hvor det må forventes, at der her i højere grad er tale om et egentligt brancheskift end brug af de professionsfaglige kompetencer i en anden sammenhæng. Der er dog tale om en mindre andel. Branchetilhørsforholdene giver et overblik over, hvor de professionsuddannede ansættes i den private sektor, men kan ikke fortælle, hvilke jobfunktioner de udfører, herunder om de har startet egen virksomhed, er ledere eller gør rent i rengøringsselskaber. I næste afsnit kigges der nærmere på de jobfunktioner, de professionsuddannede udfører. Omvendt er der også professionsuddannede, der arbejder i tøjforretninger og rengøringsselskaber, TABEL 2.1 Privatansatte professionsuddannede fordelt på brancher, 2011 (Pct.) Professionsuddannede i alt Private velfærdsydelser Handel Anden service Industri mv. Antal privatansatte i alt Pædagoger Grundskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere Fysioterapeuter Bioanalytikere Ergoterapeuter Note: Private velfærdsydelser dækker hovedsagligt over sundhed og socialvæsen, men også undervisning og offentlig administration. Industri mv. dækker foruden industrien over primære erhverv, energiforsyning og bygge og anlæg. Anden service dækker over hoteller, restauranter, transport, videnservice mv. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 13

14 TABEL 2.2 Top fem brancher for professionsuddannede i den private sektor (andre brancher) Branche Bioanalytikere Fremstilling af farmaceutiske præparater Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Fremstilling af andre kemiske produkter Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr Ergoterapeuter Virksomhedsrådgivning og anden rådg. om driftsledelse Fagforeninger Anden teknisk rådgivning Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri Fysioterapeuter Sportsklubber Fitnesscentre Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Fagforeninger Anden teknisk rådgivning Grundskolelærere Virksomhedsrådgivning Sportsklubber Dyrkning af korn mv. Udlejning af erhvervsejendomme Fagforeninger Pædagoger Fagforeninger Vikarbureauer Rengøring Almennyttige boligselskaber Tøjforretninger Socialrådgivere Fagforeninger Virksomhedsrådgivning Psykologisk rådgivning Almennyttige boligselskaber Arbejdsformidlingskontorer Sygeplejersker Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler Vikarbureauer* Engroshandel med læge- og hospitalsartikler Fremstilling af farmaceutiske præparater Fagforeninger Andel af privatansatte inden for pågældende faggruppe (pct.) 19,1 4,5 4,5 3,9 2,9 4,2 2,5 2,4 2,4 2,0 1,6 1,5 1,0 1,0 0,9 3,4 2,8 2,3 2,0 2,0 2,6 2,5 2,3 1,3 1,3 13,0 5,0 3,9 2,8 2,7 5,6 4,4 3,7 2,1 1,6 Note: Andel af privatansatte inden for øvrige brancher, dvs. private velfærdsydelser er ikke medregnet. *Mange sygeplejersker ansat i vikarbureauer arbejder formentlig som vikarer på hospitaler, hvor de udfører almindeligt sygeplejerskearbejde. Dermed arbejder de reelt inden for private velfærdsydelser. Tilsvarende gælder fx også for en del fysioterapeuter i sportsklubber og fitnesscentre. Se boks på s PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

15 2.3 Mange professionsuddannede i den private sektor udfører arbejde på højt vidensniveau De professionsuddannede kan udføre mange forskellige jobfunktioner. Spørgsmålet er, om de professionsuddannede i den private sektor anvender de kompetencer, de får fra deres uddannelse. En måde at undersøge dette er ved at se på deres jobfunktion, og hvilket færdighedsniveau der forudsættes for at udføre dette arbejde. Professionsuddannede er som udgangspunkt uddannet til at udføre arbejde, der kræver færdigheder på såkaldt højeste eller mellemniveau, se boks på næste side. Professionsuddannede, der varetager jobfunktioner på grundniveau, anvender i mindre deres faglige kompetencer fra uddannelsen. Jobfunktioner på grundniveau er fx service- og salgsarbejde, operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde. Se boks på side 18 for nærmere beskrivelse af opgørelsen af jobfunktioner. Tabel 2.3 viser professionsuddannede opdelt efter branche og jobfunktion, herunder hvilket færdighedsniveau, deres arbejde forudsætter. Tabellen viser bl.a., at professionsuddannede inden for alle brancher overvejende finder beskæftigelse som ledere, selvstændige (pr. definition er der ingen selvstændige i den offentlige sektor) og lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau. Overordnet arbejder professionsuddannede i højere grad som ledere, selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau inden for den offentlige sektor og private velfærdsydelser. Det er forventeligt, da professionsuddannede i vid udstrækning er uddannet til at levere velfærdsydelser som uddannelse og sundhed. Inden for de øvrige private brancher, dvs. handel, anden service og industri mv., er der flere, der er beskæftiget som lønmodtagere på grundniveau. Inden for den offentlige sektor og private velfærdsydelser arbejder 3-7 pct. som lønmodtagere på grundniveau. Inden for øvrige private brancher er det pct. Det samme billede gør sig gældende for alle uddannelsesgrupper, jf. bilag 1. TABEL 2.3 Professionsuddannede opdelt efter branche og jobfunktion, 2011 (Andel i pct.) Offentlig sektor Privat sektor Velfærdsydelser Handel Anden service Industri mv. Privat, i alt Ledere Selvstændige Højeste og mlm.niveau Grundniveau Note: Andel af professionsuddannede, der er hhv. ledere og selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau, mellemniveau og grundniveau. Lønmodtagere uden angivelse af vidensniveau er ikke medtaget. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 15

16 JOBFUNKTION OG FÆRDIGHEDSNIVEAU Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) indeholder informationer om lønmodtagernes fagklassifikation den såkaldte DISCOkode. Ved hjælp af denne er det muligt at inddele lønmodtagere efter arbejdsfunktionens vidensindhold. Med andre ord kan lønmodtagerne inddeles efter, om deres arbejde forudsætter viden på højeste niveau, mellemniveau eller grundniveau. Typisk vil professionsuddannede som udgangspunkt udføre arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau eller mellemniveau. Fx er undervisning og pædagogisk arbejde, sygeplejerske, fysioterapi og jordemoderarbejder kategoriseret i højeste niveau. Bioanalytikerarbejde er kategoriseret på mellemniveau. Service- og salgsarbejde er eksempel på jobfunktioner, der forudsætter viden på grundniveau. Opgørelsen over lønmodtagernes jobfunktioner er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes bl.a., at det er arbejdsgiverne, der selv indberetter jobfunktionerne, og de har kun ringe tilskyndelse til at sikre, at indberetningerne er retvisende. Særligt inden for den private sektor er der tegn på, at datakvaliteten er svingende. Fx er andelen af lønmodtagere uden nærmere angivelse af vidensniveauet forholdsvist højt i den private sektor. En forholdsvis stor andel af de professionsuddannede i den private sektor er selvstændige samlet set har knap hver tredje egen virksomhed. Dermed bidrager de til at skabe beskæftigelse og vækst. Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af beskæftigedes jobfunktioner, se boks. Nogle lønmodtagere har ledelsesmæssige opgaver uden at tilhøre virksomhedens overordnede ledelse, eller har på anden vis et særligt ansvar, som adskiller dem fra øvrige medarbejdere, der ellers udfører samme jobfunktion. Det er muligt ved hjælp af en supplerende registervariabel, jobstatus, at inddele lønmodtagere (dvs. ikke topledere) i to niveauer: Mellemledere og medarbejdere, der har et særligt ansvar. Almindelige medarbejdere. 2 Overordnet er der flere mellemledere og medarbejdere med særligt ansvar blandt professionsuddannede lønmodtagere på højeste og mellemniveau end blandt lønmodtagere på grundniveau, se tabel 2.4 på næste side. I den offentlige sektor er 5 pct. af lønmodtagerne på grundniveau mellemledere eller har et særligt ansvar. Blandt lønmodtagerne på mellemniveau eller højeste niveau er det 9 pct. Derudover er andelen tilsyneladende noget højere i den private sektor. Højest er andelen i industrien, hvor knap hver fjerde lønmodtager på mellemniveau eller højeste niveau er mellemleder eller har et 2 Derudover er der også elever og lærlinge. Der er relativt få af disse, og de er derfor i analysen lagt ind under gruppen af almindelige medarbejdere. 16 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

17 særligt ansvar. Inden for private velfærdsydelser er det godt hver tiende. Det skal bemærkes, at der inden for den private sektor kun er oplysninger for ansatte i virksomheder med mindst ti ansatte, mens statistikken er bedre dækkende inden for den offentlige sektor, se note til tabel 2.4. Det betyder, at niveauerne i hhv. den offentlige og private sektor ikke direkte kan sammenlignes. TABEL 2.4 Andel mellemledere og medarbejdere med særligt ansvar opdelt efter branche, 2011 (Andel i pct.) Lønmodtagere på grundniveau Lønmodtagere på højeste eller mellemniveau Offentlig sektor 5 9 Privat sektor -Velfærdsydelser -Handel -Anden service -Industri mv Note: Andel af professionsuddannede lønmodtagere på højeste, mellemeller grundniveau, der er enten mellemledere eller har et særligt ansvar. For den private sektor dækker data virksomheder med minimum 10 ansatte. Der er oplysninger for ud af privatansatte professionsuddannede. I den offentlige sektor er der oplysninger for ud af PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 17

18 3 CASE 1: Fysiocenter Aarhus - En virksomhed i vækst Fysiocenter Aarhus beskæftiger ca. 25 fysioterapeuter, og fysioterapeuterne udgør langt den største faggruppe på stedet. Fysioterapeuterne arbejder som selvstændige indlejere og udgør derfor hver og en deres egen virksomhed i virksomheden. Klinikken er samtidig rammen om et godt fællesskab, hvor sund konkurrence, nye idéer og virketrang blomstrer, men hvor også omstillingen til en ny virkelighed i sundhedssektoren er højt på dagsordenen. Om Fysiocenter Aarhus: Klinikejer Morten Høgh er uddannet fysioterapeut i I 2003 åbnede han en klinik i Risskov ved Aarhus, og Fysiocenter Aarhus blev i 2006 udvidet med endnu en klinik i centrum af Aarhus. Siden da er Fysiocenter Aarhus vokset stødt, og i virksomheden forventer man at vækste yderligere i såvel omsætning som personale i den nære fremtid. Morten er endvidere medstifter af FysioDanmark, der i dag er Danmarks største kæde af selvstændige klinikker. 3.1 Professionsuddannede som selvstændige virksomheder I modsætning til mange af de øvrige professionsuddannede arbejder en stor del af de fysioterapeuter, der hvert år uddannes på landets professionshøjskoler, i private virksomheder. Hele 40 pct. af alle fysioterapeuter i Danmark er privatansatte og bidrager gennem deres virke som selvstændige således til, at borgere i Danmark kan få hjælp, hvis de eksempelvis har smerter i bevægeapparatet eller brug for genoptræning eller forebyggende sundhedsfremmende tilbud. I et vist omfang udgør de private klinikker et supplement til den offentlige indsats, idet de også behandler borgere, der ikke har den henvisning fra lægen, der udløser tilskud fra den offentlige sygesikring. En af de private virksomheder, der hver dag har fokus på at tilbyde patienterne tid, omsorg og høj kvalitet, er Fysiocenter Aarhus, der blev etableret af fysioterapeut Morten Høgh i Om årsagen til at søge mod den private sektor og starte som først indlejer og siden ejer, forklarer Morten, at han er selvstændig i sin tankegang og bedst kan lide at gøre tingene på sin helt egen måde. Det er relativt sjældent, der skal ansættes nye medarbejdere, idet få vælger at stoppe på klinikken. I disse tilfælde indgår medarbejderne i et ansættelsesudvalg, og her lægges stor vægt på selvstændighed og initiativ. Typisk ansættes relativt nyuddannede, der har været tilknyttet klinikken i forbindelse med et praktikforløb. Professionsuddannelsen til fysioterapeut rummer altså gode muligheder for selv at kunne få lov til at sætte kursen i sit arbejdsliv og beskæftige sig med de aspekter af det mangefacetterede fag, man finder mest interessant: Personalepolitikken i klinikken har indtil videre været: Gør det, du er god til! Klinikejer Grunduddannelsen har således udstyret de studerende med en stor mængde viden og forberedt dem på at tænke nyt, så de er rustet til at indgå i udviklende og innovative samspil, når de møder praksis både i forbindelse med praktikophold og efter fuldendt studie. 3.2 Innovation skabes i mødet mellem fysioterapeuterne Der en klar forventning om, at de fysioterapeuter, der ansættes i huset, enten er i gang med at efteruddanne sig eller har planer om at gøre det. På den måde udgør grunduddannelsen så at sige en adgangsbillet til at komme videre i det omfattende efter- og videreuddannelsessystem, der findes for 18 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

19 sundhedsprofessionelle, herunder også fysioterapeuter. 3.3 Sektorforskydning i sundhedsvæsnet giver nye muligheder for innovation Opfattelsen hos klinikejeren er således, at innovationen og udviklingen begynder i det rum, der skabes blandt kollegaerne i klinikken. Denne opfattelse deles af den ansatte fysioterapeut: Man skal holde sig oppe på beatet i forhold til fysioterapi og udvikling, for ellers er der kollegaer lige ved siden af, der kan gøre noget mere for patienterne. Fysioterapeut Der sker i disse år - som i resten af samfundet - en række ændringer i sundhedssektoren, der påvirker rammerne for de privatansatte fysioterapeuters arbejde. Ændringerne skal ikke mindst ses i lyset af de omfattende besparelser i den offentlige sektor, der stiller de selvstændige fysioterapeuter over for en ny virkelighed, hvor der i endnu højere grad er fokus på effektivitet. I praksis betyder det ofte, at patienten som udgangspunkt tilbydes mere standardiserede ydelser. Efter- og videreuddannelse samt etablering af nye initiativer på klinikken (fx etablering af særlige knæeller ryghold) aftales i de årlige udviklingssamtaler mellem ejer og lejer, som sætter retning for den enkelte fysioterapeuts arbejde, ligesom der i forbindelse med samtalerne findes fælles fodslag om, hvordan klinikken kan understøtte fysioterapeutens ønsker til fremtiden. Netop fordi fagligheden er i højsædet, er der til stadighed fokus på udvikling af services og nye tilbud hos Fysiocenter Aarhus. Innovationen og udviklingen i virksomheden faciliteres i form af meget korte beslutningsveje, hvilket betyder, at der aldrig er langt fra idé til handling, og at klinikken er med langt fremme i forhold til nye behandlingsmetoder og -teknikker. Eksempelvis tilbyder klinikken GLA:D-hold for patienter med slidgigt. GLA:D er et alternativ til operationer og langvarig medicin og står for Godt Liv med Artrose i Danmark 3. Tilbuddet hos Fysiocenter Aarhus består af et individuelt sammensat træningsprogram suppleret med undervisning og holdtræning. Man kan forestille sig, at der ude i en mindre by ikke er nær så meget innovation og udvikling. Vi siger, så, vi ligger i den gode ende af behandlingen. Men prisen er den samme. Og det hænger ikke helt sammen i forhold til, hvordan man ellers betaler for kvalitet. Fysioterapeut Det øgede fokus på effektivisering i de offentlige aftaler på sundhedsområdet giver dog privatpraktiserende fysioterapeuter og klinikkerne nye muligheder for udvikling. Det bliver nødvendigt at fokusere på borgere med et stort behandlingsbehov, borgere der har behov for specialuddannet personale eller dem, der ønsker at forebygge sygdom eller optimere deres helbred. Øget effektivisering vil, ifølge klinikejeren, resultere i, at der indirekte introduceres øget brugerbetaling i sundhedssektoren. De borgere, der ikke kan nøjes med den standardiserede ydelse, må selv betale. Set fra de private aktørers perspektiv er det primært her mulighederne for fortsat udvikling og øget vækst ligger, fordi ydelserne dermed kan skræddersyes 3 Artrose er den korrekte betegnelse for det de fleste kender som slidgigt. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 19

20 den enkelte sundhedsforbruger, som disse borgere omtales. Der nævnes endvidere flere konkrete eksempler på nye måder, man kan gøre tingene på og de ansatte fysioterapeuter er løbende med i idé-genereringen. Eksempelvis har klinikken ansat en fysioterapeut, der har specialiseret sig i børnefysioterapi og dermed er et godt eksempel på, at der findes mange forskellige muligheder for efter- og videreuddannelse for danske fysioterapeuter, og at brugen heraf det er et vigtigt element i forhold til fortsat at kunne innovere og udvikle. Hvorfor sende børnene til lægen og give dem ADHD-medicin? Kunne en fysioterapeut ikke arbejde på skolen fra 8-9 onsdag morgen? Klinikejer Et sådan samarbejde mellem en eller flere skoler og børnefysioterapeuten er, ifølge de interviewede på klinikken, bare et eksempel på, at offentligt og privat samarbejde kan være med til at højne kvaliteten af de ydelser, borgerne kan tilbydes. Professionsuddannelsen i fysioterapi ruster således de studerende til at kunne indgå i innovationsprocesser. Innovationen kommer dog ikke af sig selv, men faciliteres og fremskyndes af kollegial sparring, efter- og videreuddannelse samt de generelle udviklingstendenser på sundhedsområdet, der forudsætter nytænkning af den sundhedsfaglige indsats. 20 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

21 4 CASE 2: KMD - De rigtige ideer og implementering med effekt Troværdighed og forståelse for lærere og pædagogers hverdag er de primære årsag til, at de professionsuddannede i KMD er nøglemedarbejdere i virksomhedens bestræbelser på at udbrede nye ITløsninger rettet mod dagsinstitutioner og grundskolen. Kendskabet til fagligheden giver også motivation for at gøre en forskel på området, men det er særligt i synergien med andre fagligheder de gode resultater bliver til. 4.1 Professionsfaglighed er troværdighed I KMD er der både lærere og pædagoger ansat til at udvikle virksomhedens IT-løsninger målrettet skolen og dagsinstitutioner. Professionsfagligheden giver ifølge virksomhedsrepræsentanten en troværdighed i samarbejdet med skoler og institutioner, som er vanskelig for ikke-professionsuddannede at opnå. Samtidig giver det en forståelse for kundens situation, som er vanskelig at undvære: Hvis man skal overbevise kunder om at bruge ens produkter, skal det passe ind i kundens hverdag Afdelingsleder Det er dog ikke kun lærerne, der lytter mere til lærere eller pædagogerne, der lytter mere til pædagoger også i forhold til andre aktører i uddannelsesverdenen giver det mere troværdighed at have professionsuddannede til at fremvise produkter og ideer. Det gælder eksempelvis også i forhold til ledere, politikere og medier. Troværdighed og forståelse for kundernes hverdag er ifølge virksomhedsrepræsentanten centrale elementer i den værdiskabelse, som de professionsuddannede bidrager med. Det skyldes også, at det er nøglekompetencer i forhold til at facilitere samarbejdet med de offentlige organisationer, som udgør størstedelen af kundegrundlaget for virksomheden. KMD er en at Danmarks største virksomheder, og de udvikler blandt andet IT løsninger til skoler og daginstitutioner. KMD Institution muliggør registrering af stamoplysninger og gør det muligt for forvaltning og institutioner at dele informationer. KMD Institution kan også give institutionslederen en hurtigt overblik over indmeldte børn, hvor man kan se data for det enkelte barn ligesom lister for selvvalgte grupper af børn kan udskrives. KMD Education giver hver enkelt elev egen indgang til opgaver, materialer og lærerens forklaringer. Dermed slipper skolerne i mange tilfælde for at skulle tage kopier, da undervisningsmaterialet ligger tilgængeligt i selve programmet. Det gør det også muligt for lærerne at se hinandens undervisningsforløb og dele undervisningsmateriale digitalt. Ud over lærere og pædagoger har virksomheden også ingeniører, dataloger og virksomhedsrettede professioner ansat. KMD Education beskæftiger 16 medarbejdere. 4.2 Synergi mellem fagligheder De gode resultater i KMD opstår ifølge virksomhedsrepræsentanten ofte i kombinationen mellem fagligheder. I nogle tilfælde har virksomheden ansat medarbejdere med virksomhedsforståelse, som skal tillære sig skole-fagligheden. I andre tilfælde har man ansat professionsuddannede, der skal tillære sig virksomhedsforståelse. Her er erfaringen dog, at den professionsfaglige baggrund er så afgørende at have med i udviklingen af produkterne, at det så at sige er nemmere at tilvænne professionsuddannede til det private end det er at tilpasse erhvervsuddannede til professionsverdenen. 4.3 Faglighed giver motivation til at flytte praksis Professionsfagligheden giver ifølge både virksomhedsrepræsentanten og de professionsuddannede et godt fundament for at bidrage til udvikling af produkterne i virksomheden. Udover at det giver gode forudsætninger for at fokusere på de ideer, der kan skabe værdi i praksis, giver fagligheden ifølge den pædagoguddannede også et naturligt engagement PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 21

22 i forhold til den praksis, man henvender sig til og en stærk motivation for at flytte praksis. Det er en vigtig forudsætning for at lykkedes med at skabe en effektfuld implementering af IT-løsningerne i praksis. Netop implementeringen kræver ifølge virksomhedsrepræsentanten erfaringsmæssigt mange kræfter, da man i mange tilfælde skal implementere løsninger på områder, hvor man tidligere har brugt mere håndholdte løsninger, og hvor medarbejderne derfor ikke nødvendigvis er indstillet på at omfavne nye IT-baserede løsninger. Det gælder eksempelvis, når lærerne skal vænne sig til at bruge undervisningsmateriale fra programmet. Her bliver medarbejdernes kendskab til praksis og troværdighed ofte sat på prøve i forhold til at forklare relevans og potentiale i de nye løsninger. De interviewede professionsuddannede har begge en baggrund i praksis som henholdsvis leder af en daginstitution og lærer i folkeskolen. Lederen af daginstitutionen søgte nye udfordringer og havde gennem længere tid interesseret sig for IT. Folkeskolelæreren tog en kandidatuddannelse i IT didaktisk design, og jobbet hos KMD var en oplagt chance for at udnytte de kompetencer i samspil med professionsuddannelsen. En typisk implementeringsopgave for den pædagoguddannede indebærer fx analyse af organisationer, samarbejdsflader og ønsker hos kunden, opsætning af system og dataintegrering, undervisning af slutbrugere og opfølgning. Baggrunden som professionsuddannet betyder ifølge den interviewede lærer også, at man er trænet i at skulle ændre praksis og tilpasse sin planlægning undervejs i et forløb. Det er både en evne, der er brugbar i forhold til den interne innovation og understøttelsen af implementering ude hos kunderne. Den professionsfaglige baggrund understøtter ifølge de professionsuddannede også evnen til at tænke frit og være åben over for andre output, der ligeledes er værdigfulde kompetencer både i forhold til samarbejde med kunder og innovationsprocesser. 22 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

23 5 CASE 3: Clio Online - Erfaringsbaseret kreativitet møder IT Kendskabet til hverdagen ude i skolen og indblik i didaktik er vigtige kompetencer for det digitale undervisningsforlag Clio Online. Derfor giver det også sig selv, at virksomheden ansætter lærere i en række forskellige funktioner. Det er både lærere, der sidder og udvikler det didaktiske indhold og prøver det af i praksis, ligesom mange af salgskonsulenter også er lærere. Lærernes faglighed er med andre ord i centrum både i forhold til de kreative processer i udviklingen af nye produkter og kontakten til skolerne. 5.1 Professionsuddannede redaktører Lærerne udfylder dog også en række andre roller på Clio Online, hvor de udgør den primære medarbejdergruppe i stillingerne som redaktører; redaktionschefer; salgskonsulenter og pædagogiske redaktører. Sidstnævnte er deltidsansatte, der fortsat arbejder som lærere på en skole og som har til opgave at afprøve nyudviklede løsninger i praksis. Eftersom inddragelse af lærere med normale undervisningsjobs i virksomhedens arbejde ofte er netværksbaseret og sker på initiativ af redaktørerne på de enkelte fag, er lærernes netværk blandt lærere og andre aktører i folkeskolen ligeledes værdifuld i forhold til udviklingen af virksomhedens produkter. Fra starten var redaktørerne inden for de enkelte fag (fx dansk, matematik, historie) på Clio Online akademikere. Det stod dog hurtigt klart for virksomheden, at de professionsuddannede lærere på mange måder har bedre forudsætninger for at udføre opgaven med at definere og afgrænse indholdet i forlagets læringsportaler. Lærernes førstehåndskendskab til både almen didaktik og fagdidaktik har vist sig at være et værdifuldt aktiv, når de som redaktører skal udvikle undervisningsmateriale. Kendskabet til hverdagen for læreren i folkeskolen er derudover en vigtig indsigt for virksomheden i forhold til at ramme målgruppen. Det konkrete kendskab til lærernes hverdag er vigtigt både i forhold til at kunne lave de rigtige produkter og i forhold til at kommunikere med kunderne. Lærernes faglige baggrund og deres erfaringer fra praksis er også et vigtigt aktiv i forhold til Clios samarbejde med kunderne, der overvejende består af offentlige skoler eller kommuner. På grund af betydningen af hverdagskendskab ansætter man primært lærere med solid erfaring fra praksis. Kendskabet til målgruppen og det at kende sin didaktik, både den almene didaktik og fagdidaktikken er vigtige kompetencer. Redaktionschef Ifølge de interviewede lærere er der i høj grad overlap mellem de kompetencer man som lærer tilegner sig både på uddannelsen og sidenhen som underviser i forhold til at udvikle, tilrettelægge og strukturere nye undervisningsforløb og det arbejde man som redaktør udfører på Clio Online. Lærernes praksiserfaring er især vigtig i forhold til at kvalitetssikre og sikre, at produkterne kan skabe værdi for lærere i hverdagen. Clio Online er Danmarks største digitale undervisningsforlag, der producerer online læringsportaler til grundskolen. Formålet er at støtte og inspirere lærere til at integrere IT og nye ideer i deres undervisning. Læringsportalerne understøtter både forberedelse, prøver, planlægning af undervisningsforløb, årsplaner og selve undervisningen gennem tekster, aktiviteter, lærevejledninger og forslag til arbejdsformer. Indholdet varierer efter fag og alderstrin i skolen og er afstemt i forhold til fagdidaktiske overvejelser. I nogle fag er meget fokus på at understøtte interaktion eller konkurrence mellem elever, mens der i andre fag er mere fokus på, at hver elev kan udforske faget på egen hånd. Læringsportalerne sælges gennem abonnementer til skoler eller kommuner. Virksomheden er oprettet i 2007 og har omkring 80 ansatte. Ud over lærere, der både arbejder som redaktører og salgskonsulenter, er der ansat IT- og økonomimedarbejdere og kommunikationsmedarbejdere. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 23

24 5.2 Faglighed som fundament for innovation Den professionsfaglige baggrund er en vigtig forudsætning for de kreative processer i Clio Online. Innovation og udvikling hviler i høj grad på praksiserfaring og lærernes kendskab til indholdet i de forskellige fag. Denne faglighed er en vigtig forudsætning for kreativiteten og idegenereringen, og erfaringen fra praksis er samtidig vigtig i forhold til sikre realismen i de innovative processer. Gode ideer skal kunne bæres helt ud i lærernes hverdag i grundskolen, hvor de skal skabe værdi og være afstemte med de arbejdsgange der allerede eksisterer. Lærerne er gode til at strukturere de gode ideer og realisere dem. Planlægning og strukturering dræber ikke innovation og udvikling, men er med til at gøre det rigtig godt. Redaktionschef bringe deres faglige indsigter i samspil med andre personer og andre fagligheder. Her er lærerne i kraft af deres uddannelse og arbejdserfaring i høj grad trænede i at samarbejde med andre fagligheder. Denne åbenhed for samarbejde er ligeledes afgørende i forhold til at styrke de professionsuddannede på de mere forretningsrelaterede aspekter af aktiviteterne i en privat virksomhed. De to interviewede medarbejdere har begge en professionsbacheloruddannelse som lærer og har begge arbejdet som lærere i det offentlige. Den ene medarbejder har fungeret som lærer og sidenhen som viceskoleleder i en årrække og fik øje på Clio Online efter at have været tilknyttet et andet forlag som forfatter. Den anden medarbejder kendte én, der arbejdede som pædagogisk redaktør på Clio Online og havde et konkret projekt, hun ønskede at lave i virksomheden. De professionsuddannede har til gengæld, set fra virksomhedens perspektiv, i mindre grad erfaring med drift, økonomi og forretningsudvikling af virksomheden. Et vigtigt fokuspunkt for de professionsuddannede lærere er derfor at tage hensyn til, at de faglige ideer skal omsættes til produkter, der skal sælges på et marked. Noget der ofte kan kræve en vis tilvænning for de fagligt engagerede lærere. Lærerne efterspørger derudover mere professionelt kendskab til værktøjer som projektledelse og evaluering af egne projekter: Grundlæggende kunne mere projektledelse og evne til at evaluere egne indsatser være gode værktøjer i forhold til at styrke arbejdet med innovative projekter Redaktionschef En vigtig forudsætning for, at de professionsuddannede kan tilføre Clio Online værdi er, at lærerne kan 24 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

25 6 Professionsuddannedes vej til den private sektor 6.1 Job i den offentlig sektor er indgangen til det private I dette afsnit belyses de professionsuddannedes karrierevej ind i den private sektor. For overskuelighedens skyld fokuseres der på 1997-årgangen. I 1997 dimitterede professionsuddannede, hvoraf godt i dag arbejder i den offentlige sektor og i den private sektor, se tabel 6.1. TABEL 6.1 Antal professionsuddannede fra 1997-årgangen opdelt efter sektor i 2011 Antal i alt Offentlig sektor Private velfærdsydelser Private, andre brancher Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i Afrundede tal Størstedelen af de professionsuddannede fra årgangen fik deres første job i den offentlige sektor. Det gælder især dem, der i dag arbejder i den offentlige sektor, men også dem der i dag arbejder i den private sektor. 97 pct. af dem, der i dag arbejder i den offentlige sektor, fik deres første job i den offentlige sektor. Blandt dem, der i dag arbejder i den private sektor, var det godt tre ud af fire, der fik deres første job i den offentlige sektor, se figur 6.1. FIGUR 6.1 Andel professionsuddannede med første job i den offentlige sektor 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i Ser man på senere årgange, er billedet nogenlunde det samme. Godt 70 pct. af dem, der dimitterede i 2000, og i 2011 var ansat i den private sektor, havde deres første job i den offentlige sektor. 4 Det gælder for de fleste uddannelsesgrupper, at hovedparten starter i den offentlige sektor, herunder også dem, der i dag arbejder i den private sektor, se tabel 6.2. Private velfærdsydelser Private, andre brancher Offentlig sektor Professionsuddannedes sektor i Man kan ikke direkte sammenligne de forskellige årgange. Det skyldes, at personer fra de senere årgange, der startede i den offentlige sektor, har haft færre år til at skifte over i den private sektor. Når man kigger på senere årgange, vil antallet af privatansatte, der startede i den offentlige sektor derfor naturligt være mindre. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 25

26 TABEL 6.2 Andel professionsuddannede med første job i den offentlige sektor (Andel i pct.) Offentlig sektor Private velfærdsydelser Private, andre brancher Pædagoger Grundskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere 97 * 89 Fysioterapeuter Bioanalytikere 91 * 83 Ergoterapeuter Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i *Andel er ikke angivet pga. diskretionshensyn (få observationer). Professionsuddannede, der arbejder i den private sektor, har typisk flere års erfaring fra den offentlige sektor. Figur 6.2 viser, at de professionsuddannede fra 1997-årgangen, der startede i den offentlige sektor, men i 2011 arbejdede i den private sektor, i gennemsnit arbejdede 7-8 år i den offentlige sektor, før de skiftede. Professionsuddannede, der i dag ikke arbejder med private velfærdsydelser, har været kortere tid i den offentlige sektor, før de skiftede til den private sektor. FIGUR 6.2 Antal år i den offentlige sektor før professionsuddannede skifter til privat sektor Private velfærdsydelser Note: Gennemsnitligt antal år i den offentlige sektor før skift til privat sektor for professionsuddannede, der dimitterede i 1997 og havde første job i den offentlige sektor Godt 85 pct. af de privatansatte har erfaring fra den offentlige sektor Dimittender fra 1997 havde i 2011 opnået omtrent 14 års erhvervserfaring. Professionsuddannede, der i 2011 var ansat i den offentlige sektor, havde i gennemsnit været ansat i den offentlige sektor i stort set samtlige 14 år. De privatansatte i 2011 har derimod betydelig erfaring i gennemsnit omtrent seks år fra den offentlige sektor. Det gælder både professionsuddannede, der arbejder med private velfærdsydelser og i andre private brancher. Private, andre brancher Professionsuddannedes sektor i PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

27 FIGUR 6.3 Antal år i privat og offentlig sektor FIGUR 6.4 Erhvervserfaring fra privat og offentlig sektor Private velfærdsydelser Private, andre brancher Offentlig sektor Privatansatte med erfaring fra: Offentlig sektor Offentligt ansatte med erfaring fra: 2 0 Private Private, andre Offentlig sektor velfærdsydelser brancher Professionsuddannedes sektor i 2011 Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i Størstedelen af de privatansatte har erfaring fra den offentlige sektor. Godt 85 pct. af de professionsuddannede fra 1997-årgangen, der i 2011 var i den private sektor, har på et tidspunkt været ansat i den offentlige sektor, se figur 6.4. Blandt privatansatte sygeplejersker er det hele 97 pct., der har erhvervserfaring fra den offentlige sektor. Omvendt har størstedelen af de offentligt ansatte professionsuddannede ikke erfaring fra den private sektor. Fem pct. fra 1997-årgangen har arbejdet med private velfærdsydelser, og 12 pct. har erfaring fra andre private brancher. Private velfærdsydelser Privat, andre brancher 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i At de professionsuddannede, der arbejder i den private sektor, har erfaring fra det offentlig er i fin tråd med fundene i casestudierne, der netop peger på, at erhvervserfaringen fra den offentlige sektor er en af de primære årsager til, at virksomhederne ansætter professionsuddannede. Fx er socialrådgiverens kendskab til hverdagen og organiseringen central for BDO i forhold til at levere services af høj kvalitet til kommunerne og andre offentlige institutioner, idet socialrådgivernes unikke viden om arbejdsgangene og metoder samt konkret sagsbehandling sikrer, at kommunerne får lige netop den rådgivning, de har behov for i forhold til at levere forbedrede services til borgerne (se BDO-case side 26). PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 27

28 6.1.2 Privatansatte skifter oftere branche Personer, der skifter fra den offentlige til den private sektor, skifter forholdsvist ofte branche inden for den offentlige sektor inden skiftet til den private sektor, dvs. fra én branche i den offentlige sektor til en anden. Det kan være tegn på, at mobile medarbejdere i videre udstrækning opnår kompetencer, der kan anvendes i det private erhvervsliv. FIGUR 6.5 Antal brancheskift pr. år opdelt på sektor i ,25 0,20 0,15 FIGUR 6.6 Antal år i nuværende branche Private velfærdsydelser Private, andre brancher Offentlig sektor Professionsuddannedes sektor i 2011 Note: Figuren viser, hvor mange år professionsuddannede, der dimitterede I 1997, i gennemsnit har været i deres nuværende branche og sektor. 0,10 0,05 0,00 Private velfærdsydelser Private, andre brancher Professionsuddannedes sektor i 2011 Offentlig sektor Forskellen skal ses i lyset af, at en stor andel af de privatansatte har haft første beskæftigelse i den offentlige sektor og har derfor i gennemsnit færre år i den private sektor, se fx figur 6.3 ovenfor. 6.2 Kortere kurser dominerer Note: Figuren viser, hvor mange brancheskift professionsuddannede, der dimitterede i 1997, laver pr. år i den offentlige sektor fordelt på deres sektor i Der er alene medtaget personer, der har første beskæftigelse i den offentlige sektor, og der er medregnet antal skift før det første (eventuelle) sektorskift. Denne mobilitet afspejler sig også i, at privatansatte har været færre år i deres nuværende branche end offentligt ansatte. Offentligt ansatte har i gennemsnit været 7 år i deres nuværende branche, mens privatansatte i gennemsnit har været i samme branche i omtrent 5 år. En stor andel af de professionsuddannede har gennemført voksen- og efteruddannelse via det formelle uddannelsessystem. Fx har 23 pct. af de professionsuddannede i den offentlige sektor gennemført et diplommodul. I den private sektor er den tilsvarende andel mellem seks og 12 pct., se tabel 6.3. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af, at mange diplommoduler er målrettet den offentlige sektor. 28 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

29 TABEL 6.3 Andel der har gennemført kursus (Andel i pct.) Private velfærdsydelser Andre private brancher Offentlig sektor Diplommodul Mastermodul AMU-kursus Andet kursus* Minimum ét kursus Note: Professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i *Andet kursus inkluderer fagspecifikke kurser, HF, HD/ED, FVU, AVU, højskoler mv. Foruden enkelte kursusforløb gennemfører en del professionsuddannede et helt uddannelsesforløb. Det kan være en grundskolelærer, der gennemfører en lang videregående uddannelse og derved opnår en kandidatgrad i fx matematik, eller en sygeplejerske, der gennemfører en diplomuddannelse i sundhedsøkonomi og ledelse. Blandt professionsuddannede fra 1997-årgangen, der i 2011 var ansat i den private sektor, har omtrent syv pct. opnået en diplom-, master- eller kandidatgrad. For de offentligt ansatte er det knap fem pct., se tabel 6.4. TABEL 6.4 Andel der har gennemført videreuddannelse (Andel i pct.) Private velfærdsydelser Andre private brancher Offentlig sektor Diplom 1,4 0,9 0,9 Master 1,4 0,9 0,7 Kandidat 4,3 4,8 3,2 I alt 7,2 6,6 4,8 Note: Andel professionsuddannede, der har gennemført et uddannelsesforløb og opnået hhv. en diplom-, master- eller kandidatgrad. Tabellen omfatter professionsuddannede, der dimitterede i 1997, opdelt efter sektor i Flere af de interviewede medarbejdere fra casestudierne har gennemført forskellige kurser og/eller hele uddannelser. Eksempelvis har sygeplejersken fra Archimed A/S læst en overbygning på RUC i Psykologi og sundhedsfremme og strategier. I forhold til efteruddannelse efterspørger flere af virksomhederne en større grad af forretningsforståelse blandt de professionsuddannede. De ligger dog ikke op til en revision af grunduddannelsen, da de netop pointerer, at man skal passe på med at ændre for meget på grunduddannelsen, da den primære årsag til, at de private virksomheder ansætter professionsuddannede, er, fordi de har en faglig grunduddannelse og erfaring fra det offentlige. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 29

30 7 CASE 4: BDO - Når man skal vide, hvad der sker i maskinrummet Hos BDO Kommunernes Revision er de professionsuddannedes kendskab til arbejdsgange og organiseringen i kommunerne og ikke mindst den faglig viden central i forhold til at levere services af høj kvalitet til kommunerne og andre offentlige institutioner. Deres unikke viden om arbejdsgangene og metoder samt konkret sagsbehandling sikrer, at kommunerne får lige netop den rådgivning, de har behov for i forhold til at levere forbedrede services til borgerne. 7.1 Kendskab til livet i kommunen er alfa omega Et af BDO s slogans er: Vi ved, hvad der foregår i det kommunale maskinrum og bidrager dermed til praktiske løsninger, der virker i hverdagen. Og for at vide, hvad der foregår i maskinrummet, er erfaring fra det offentlige og den socialfaglige viden, som medarbejderne med en socialrådgiverbaggrund har, alfa omega: Det er vigtigt, at vores medarbejdere har en særlig viden om den offentlige sektor. Det har stor betydning, at det er én, der har siddet derud med fingrene nede i det. Vores arbejde ville få en anden karakter, hvis vi ikke havde de professionsuddannede ansat Rådgivningschef Medarbejderne i BDO Kommunernes Revision har mange forskellige baggrunde alt efter, hvor de er placeret, men i alle tre afdelinger er der professionsuddannede ansat. Generelt er det kendetegnende for BDO, at man sammensætter tværfaglige teams, der i mødet med kommunen spiller tæt sammen om ydelser og kompetencer. BDO Kommunernes Revision er et selvstændig selskab i BDO-koncernen, der med 1000 medarbejdere hører til blandt Danmarks største revisions- og rådgivningsvirksomheder. BDO Kommunernes Revision omfatter tre selvstændige forretningsområder: BDO Revision, der udbyder revision til kommuner og andre offentlige virksomheder. BDO Consulting, der ud over rådgivningsopgaver for kommunale kunder, også løser konsulentopgaver for ministerier, styrelser, statslige institutioner og regionerne. Consulting beskæftiger ca. 50 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og på tværgående specialer som fx økonomistyring, effektivisering, kvalitetsudvikling og evaluering. Public Services, der er specialiseret i at udføre tilsyn i hele den offentlige sektor. BDO udfører i dag tilsyn i 28 kommuner. Tilsynene udføres både på det sociale område og også på ældreområdet i en lang række kommuner over hele landet. Der er ansat flere professionsuddannede i BDO KR herunder sygeplejesker, socialrådgivere og socialpædagoger. 7.2 Den socialfaglige viden er kernen i opgaveløsningen Socialrådgiverne i BDO løser mange forskellige opgaver, der overordnet set har fokus på at udvikle kvaliteten af de services kommunerne leverer. Dette dækker over tre forskellige typer opgaver: kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og effektivisering. Kvalitetssikring stiller skarpt på, om sagsbehandlingen inden for et givent område følger lovgivningen og er af tilstrækkelig kvalitet, mens kvalitetsudvikling har fokus på metoder, arbejdsgange og organisering. Effektivisering handler groft sagt om at få mere ud af de samme ressourcer eller at få det samme ud af færre ressourcer. Her er der fokus på styring og snitflader mellem forskellige forvaltninger og lovgivninger. Et eksempel på en konkret opgave, den professionsuddannet har lavet, er gennemgang af en række 30 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

31 børnesager i en kommune med fokus på, om sagsbehandlingen er tilfredsstillende i forhold til de formelle krav og lovgivninger, om den lever op til kommunens egne politikker og om de faglige vurderinger og beslutning i forhold til den konkrete sag er af tilfredsstillende karakter. Medarbejderen fremhæver selv, at hun i kraft af sin uddannelsesmæssige baggrund, socialfaglige viden og lange erfaring fra det kommunale er i stand til på en sikker og effektiv måde at jonglere mellem forskellige perspektiver (socialfagligt-, juridisk-, organisatorisk-, metodisk-, børneperspektiv mv.), når hun gennemgår sagerne. Samtidig har hun qua sin baggrund mulighed for at sætte sig ind i komplekse sager, hvor man skal kunne overskue meget dokumentation og hurtigt gennemskue, hvad der er op og ned i en sag. Socialrådgiveren coacher også sagsbehandlere i forhold til konkrete sager og giver anbefalinger og redskaber til, hvordan det vil være hensigtsmæssigt at komme videre i sagsbehandlingen i både konkrete sager og i en konkret type af sager. Medarbejderens mangeårige erfaring fra det kommunale gør, at hun taler både ledelsens og medarbejdernes sprog og kan oversætte fra det ene niveau til det andet, samtidig med at hun kommer med et eksternt blik på kommunens måde at arbejde på. Hendes baggrund som socialrådgiver gør, at sagsbehandlerne ude i kommunerne er mere positivt stemt over for, at en konsulent kommer ind og kigger dem over skulderne, da de får en faglig sparring, en generalist ikke ville kunne tilbyde dem. Den interviewede medarbejder er ansat i BDO Consulting som management konsulent. Hun er uddannet socialrådgiver og har arbejdet mange år i en større dansk kommune som sagsbehandler og senere som stabsmedarbejder/konsulent i amt, region og kommune. Hun har ud over sin professionsbacheloruddannelse også gennemført en kandidatuddannelse i socialt arbejde. 7.3 Når man kan færdes i kommunen uden at skille sig ud Det, at de professionsuddannede har en omfattende erfaring fra den offentlige sektor, er en forudsætning for deres arbejde i BDO. Den professionsuddannede tilbringer en stor del af sin arbejdstid ude i kommunen, og deres baggrund gør, at de kan færdes i kommunen uden at skille sig ud: Det er det med at vide, hvordan livet er i en forvaltning, hvad det er for et sprog man tale og min viden om socialfaglige metoder, der gør, at jeg kan tilbyde noget andre med en anden baggrund ikke kan. Management konsulent PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 31

32 8 CASE 5: Archimed A/S - Rådgiver med sygeplejerske som titel Hos Archimed A/S er den faglige baggrund som sygeplejerskerne tilfører virksomheden meget synlig for kunderne i sundhedsvæsnet: Det er den, der er udgangspunktet for dialog. Professionsfagligheden er også, i kombination med andre fagligheder, en vigtig ingrediens i de processer for brugerdreven innovation, som Archimed A/S ofte tilrettelægger på eksempelvis hospitaler. 8.1 Faglighed åbner ører og øjne Selvom de fleste sygeplejersker i rådgivningsvirksomheden Archimed A/S ikke længere arbejder som sygeplejersker i traditionel forstand, præsenterer de sig stadig som sygeplejersker. Det gør det nemt at holde fast i hvilken baggrund og hvilke kompetencer, medarbejderne i virksomheden har med sig. Samtidig er det med til at skabe gennemsigtighed og klarhed over for kunder og samarbejdspartnere omkring, hvad det er virksomheden bl.a. kan tilbyde: stået for udvikling, facilitering og formidling af den innovative inddragelse af brugere i forbindelse med udvikling af Bispebjerg Hospital. Virksomheden har 16 ansatte, hvor sygeplejersker og arkitekter udgør de primære fagligheder. Det er et varemærke for virksomheden at have et tæt kendskab til, hvordan hverdagen fungerer ude blandt kunderne, der udgøres af et bredt udsnit af aktører i sundhedssektoren, ofte hospitaler. Et indgående kendskab til sundhedsvæsenet er afgørende for at kunne indfri denne ambition, og her spiller sygeplejerskerne en vigtig rolle. De kender arbejdsprocesserne i sundhedsvæsenet og de organisatoriske rammer. Samtidig kan de finde ud af at kommunikere med de faglige medarbejdere i sundhedsvæsnet: De [sygeplejerskerne] bruger samme terminologi og kan forstå, hvad problemet er, og hvad der bliver sagt Arkitekt og sygeplejerske Det åbner ører og øjne, når man præsenterer sig som en faglig person Virksomhedsrepræsentant Arkitekt og sygeplejerske Archimed A/S er en rådgivningsvirksomhed, der arbejder for, at der kommer mest muligt ud af de penge, der bruges i sundhedssystemet. Virksomheden agerer oftest i snitfladen mellem bygherre og det øvrige rådgiverteam, og hjælper med at løfte fokus på bygningerne og arkitekturen op på et overordnet virksomhedsniveau, med henblik på at skabe et stærkere samspil mellem anlæg og drift. Sygeplejersker og arkitekter er de primære fagligheder. Hos ArchiMed A/S findes desuden fagligheder inden for design, akademisk research, ledelse, LEAN, effektmåling, lægevidenskab, fysioterapi, sundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi, landskabsarkitektur og innovation. Virksomheden anvender evidensbaseret design som metode, hvor design og beslutninger baseret på den bedste tilgængelige viden fra forskning og praksis. Det er samtidig et helhedsperspektiv, hvor rådgiverne både forholder sig til kultur, organisation, teknologi, arbejdsprocesser, arkitektur, økonomi og logistik. Fx har Archimed A/S Dermed kan rådgiverne indgå direkte i sparring med personalet uden at skulle stille for mange dumme spørgsmål. Dette udgør et vigtigt element i virksomhedens samarbejde med offentlige aktører. Værdien af denne kontekstforståelse viser sig dog også ved, at det ikke kun er offentlige organisationer, men også andre rådgivningsvirksomheder, der er kunder hos Archimed A/S. 8.2 Tværfaglig og brugerdrevet innovation Virksomheden arbejder systematisk med at skabe innovation i sundhedssektoren. Et eksempel er opgaven for Bispebjerg Hospital omtalt i boksen, hvor Archimed A/S har tilrettelagt processer for brugerinddragelse med henblik på innovation. Her inddra- 32 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

33 ges både personale, patienter og borgere, og processer og metoder tilpasses det konkrete projektniveau. De professionsuddannede sygeplejersker spiller en central rolle i forhold til dette, og det er ofte centralt at tage udgangspunkt i en tæt dialog med medarbejderne i sundhedssektoren. Sygeplejersker og arkitekter arbejder ofte sammen i teams, hvor nye ideer udvikles i fællesskab. Archimed A/S har i høj grad anvendt den sundhedsfaglige viden og praksis i bl.a. udvikling af logistikkoncepter for det nye hospital i Gødstrup, hvor netop kendskabet til bygningens fysiske rammer skal hænge sammen med flow af gods og personer og resulterer i nogle koncepter for al logistik, der understøtter rationelle arbejdsgange. Medarbejdere fra Archimed varetager også et medarbejderdrevet innovationsforum på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, hvor medarbejdere fra de to hospitaler kan komme med gode ideer til ændringer i arbejdsgang eller lignende. På baggrund af dette er Archimed A/S med til at starte projekter i op de tilfælde, hvor de vurderer, at der er potentiale for gode projekter. Her fremhæver den interviewede sygeplejerske sin baggrund som sygeplejerske som helt afgørende: Her bruger jeg virkelig min sygeplejeruddannelse: Jeg kender praksis - det er enormt komplekst at arbejde på et hospital, og den forståelse bruger jeg meget direkte Projektrådgiver og sygeplejerske Sygeplejerskernes praktiske erfaring er afgørende i innovationsprocesser i forhold til at foretage en sortering af hvilke ideer, der vil kunne fungere, når de skal omsættes til konkrete løsninger. De forskellige fagligheder i virksomheden supplerer dog i høj grad hinanden, og de er, ifølge virksomhedsrepræsentanten, hver især vigtige i forhold til den samlede værdiskabelse for virksomhedens kunder. Den interviewede sygeplejerske valgte efter at have arbejdet som sygeplejerske på Rigshospitalet i tre år at læse en overbygning på RUC i Psykologi og sundhedsfremme og -strategier. Efter at have været i praktik i en anden privat virksomhed, fik hun øje på jobopslaget fra Archimed A/S. Her kunne hun kombinere sin professionsfaglige baggrund og de analytiske kompetencer fra universitet. Både uddannelsen som sygeplejerske og hendes erfaringer fra hospitalsverdenen hjælper hende med at forstå den hverdag, som kunderne i sundhedsverdenen er midt i. Virksomhedsrepræsentanten fra Archimed A/S er uddannet sygeplejerske med praksiserfaring fra både hospital og primærsektor. Efter en årrække startede hun på arkitektuddannelsen, men har bevaret interessen for det sundhedsfaglige og hun kombinerer nu de to fagligheder i arbejdet med sundhedsbyggeri. Her tager hun udgangspunkt i en praksisbegrundet forståelse og indsigt i sundhedsvirksomheden. 8.3 Erfaring fra praksis er altafgørende I alle dele af processen drager sygeplejerskerne nytte af det tætte kendskab til praksis. Sundhedsvæsnet er en kompleks størrelse. Udover at lette kommunikationen er det at forstå de forskellige dele af et patientforløb, organisationskendskabet og terminologien blandt medarbejderne vigtige forudsætninger for at kunne tilføre værdi som rådgiver. Og dette kendskab er ofte primært baserer sig på erfaring fra praksis. Uddannelsen betyder, at man forstår de faglige termer på fx styregruppemøder, hvor der bliver snakket om, hvad der er vigtigt for patienten så er jeg ikke den, der skal bremse processen og spørge, hvad de mener Projektrådgiver og sygeplejerske PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 33

34 Uddannelsen ligger ifølge den interviewede sygeplejerske fundamentet for fagligheden, blandt andet gennem introduktion til faglige begreber, men de professionsuddannedes kompetencer i forhold til arbejdet i Archimed A/S baserer sig også i høj grad på solid erfaring fra praksis. Det er her det tætte kendskab til praksis og de konkrete problemstillinger udvikles. 34 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM

35 9 Bilag 1 Professionsuddannedes jobfunktion FIGUR 9.1 Professionsuddannede opdelt efter branche, uddannelsesgruppe og jobfunktion, 2011 Off. sektor Privat sektor Velfærdsydelser Handel Anden Industri mv. service Ledere 0% 0% 14% 4% 4% Selvstændige 0% 13% 6% 20% 5% Højeste, mellemniv. 97% 80% 64% 61% 83% Grundniveau 3% 5% 16% 14% 8% Ledere 0% 2% 4% 4% 0% Selvstændige 0% 40% 19% 31% 21% Højeste, mellemniv. 96% 42% 43% 43% 47% Grundniveau 3% 15% 29% 23% 26% Ledere 1% 1% 12% 4% 10% Selvstændige 0% 73% 14% 32% 25% Højeste, mellemniv. 97% 23% 54% 48% 48% Grundniveau 2% 2% 21% 16% 14% Ledere 4% 3% 8% 7% 5% Selvstændige 0% 42% 36% 40% 60% Højeste, mellemniv. 94% 46% 26% 38% 20% Grundniveau 2% 9% 29% 15% 15% Pædagog Ledere 8% 3% 3% 4% 2% Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Grundskolelærer Socialrådgivere Sygeplejerske Selvstændige 0% 23% 31% 33% 34% Højeste, mellemniv. 88% 60% 27% 38% 21% Grundniveau 4% 14% 39% 25% 42% Ledere 2% 4% 0% 4% 0% Selvstændige 0% 28% 38% 22% 44% Højeste, mellemniv. 95% 60% 30% 59% 23% Grundniveau 3% 8% 27% 16% 27% Ledere 1% 1% 8% 5% 4% Selvstændige 0% 12% 10% 27% 34% Højeste, mellemniv. 98% 83% 64% 52% 40% Grundniveau 1% 4% 17% 17% 22% Note: Andel af professionsuddannede, der er hhv. ledere og selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau, mellemniveau og grundniveau. Lønmodtagere uden angivelse af vidensniveau er ikke medtaget. PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM 35

36 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Grensen 13 N-0159 Oslo 36 PROFESSIONSUDDANNEDE I DEN PRIVATE SEKTOR DAMVAD.COM Waterfront Building Klarabergsviadukten 63 SE Stockholm

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang november 206 NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor 2002-205 Knap 9.800 sygeplejersker svarende til godt hver 7. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet 1. Indledning...2 2. Sammenfatning...3 3. Beskrivelse af analysemetode...6 4. Sygeplejersker...8 4.1. Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt...8 4.2. Beskæftigelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Juni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme

Juni Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber. Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme Juni 2016 Bestyrelses- og direktionssammensætningen i Dansk Fjernvarmes medlemsselskaber Analyse udført af DAMVAD Analytics for Dansk Fjernvarme For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger 1 Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed

Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

På 20 år: flere leverer offentlig service

På 20 år: flere leverer offentlig service DI ANALYSE september 216 På 2 år: 11. flere leverer offentlig service Til næste år der kun råd til en meget lille eller slet ingen vækst i det offentlige forbrug. Dette vil sandsynligvis føre til færre

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft I en række brancher ansætter arbejdsgiverne i dag flere østeuropæere, selv om branchens samlede beskæftigelse falder. I landbruget, rengøringsbranchen, hotel

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere