Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret

Transkript

1 Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E M O B I L M A H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K J. N R / / M A F H Ø R I N G O V E R N A T I O N A L A F R A P P O R T E R I N G O M R E L I G I Ø S E M I N O R I T E T E R S R E T T I G H E D E R ( A / R E S / 4 7 / ) 3. J U L I Udenrigsministeriet har ved af 26. juni 2013 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til ministeriets udkast til en besvarelse af et spørgeskema fremsendt af FN s uafhængige ekspert i minoritetsspørgsmål. Spørgeskemaet vedrører beskyttelse af religiøse minoriteter og trossamfund og knytter sig til FNresolution 47/135, Declaration on the Rights of Persons Belonging to National, Ethnic, Religious and Linguistic Minorities. Instituttet takker for fremsendelsen og har følgende bemærkninger, som efter instituttets opfattelse bør overvejes i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet: VEDRØRENDE BESVARELSEN AF SPØRGSMÅL 1 Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, at dansk ret strongly prohibits any kind of discrimination on the basis of i.a. belief or faith. In the same vein, all religious and faith based communities enjoy equal rights in the Danish society to manifest a religion in worship and practice provided that nothing contrary to good morals or public order is taught or done.. Spørgsmål 1 vedrører blandt andet, hvorledes internationale standarder for minoriteters rettigheder har været anvendt til at udvikle objektive kriterier for anerkendelsen af religiøse minoriteter i Danmark. Institut for Menneskerettigheder finder derfor, at besvarelsen af spørgsmål 1 bør indeholde en beskrivelse af den danske praksis for anerkendelse og godkendelse af trossamfund. Det fremgår af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfunds vejledende retningslinjer, at trossamfund indtil 1969 kunne blive anerkendt ved kongelig

2 resolution. 1 I dag kan trossamfund blive godkendt af Social- og Integrationsministeriet, hvilket blandt andet er en forudsætning for at få meddelt vielsesbemyndigelse samt at være omfattet af blasfemiforbuddet i straffelovens 140 og vidnefritagelsen i retsplejelovens 170. De vejledende retningslinier - udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund - indeholder desuden en vurdering af, hvad betegnelsen et trossamfund indebærer samt en række objektive kriterier, som kræves for at blive godkendt som trossamfund. Det Rådgivende Udvalgs vurdering er blandt andet baseret på den internationale beskyttelse af religionsfrihed og dansk ret. Instituttet finder således, at udvalgets vejledende retningslinier med fordel kan inddrages i besvarelsen af spørgsmål 1. Instituttet foreslår, at den nuværende besvarelse under punkt 1 indarbejdes i besvarelsen af punkt 2, da dette spørgsmål vedrører den juridiske ramme til beskyttelse af religionsfrihed og ligebehandling på grund af religion eller tro. VEDRØRENDE BESVARELSEN AF SPØRGSMÅL 2 Spørgsmål 2 vedrører blandt andet den juridiske ramme til beskyttelse af religionsfrihed og ligebehandling på grund af religion eller tro. Som anført ovenfor foreslår instituttet, at den nuværende besvarelse under punkt 1 behandles under dette punkt. Institut for Menneskerettigheder finder desuden, at besvarelsen bør indeholde en mere nuanceret beskrivelse af beskyttelsen i dansk ret mod diskrimination på grund af religion eller tro. Dansk ret indeholder ikke en lige beskyttelse mod diskrimination for alle grupper, og netop religion og tro er en af de diskriminationsgrunde, som ikke er fuldt ud beskyttet i dansk ret uden for arbejdsmarkedet. Instituttet finder endvidere, at det ikke vil være retvisende at anvende betegnelsen strongly om den danske beskyttelse mod diskrimination på grund af religion eller tro. Instituttet har flere gange anbefalet, at Danmark reviderer sin ligebehandlingslovgivning for at sikre, at alle grupper nyder fuld beskyttelse mod diskrimination. Dette fremgår for eksempel af instituttets årlige statusrapport samt instituttets parallelrapporter til FN-komitéerne og den danske UPR proces. 1 Vejledende retningslinjer udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund 6. rev. udgave, den 18. august /5

3 Bekendtgørelse af lov nr af 16. december 2008 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. beskytter imod diskrimination på grund af religion eller tro inden for arbejdsmarkedet. Desuden er forskelsbehandling på grund af religion eller tro strafferetligt reguleret gennem bekendtgørelse af lov nr. 626 af 29. september 1987 om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., som gør det strafbart inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed at nægte at betjene en person på samme vilkår som andre blandt andet på grund af vedkommendes tro. Straffelovens 266 b beskytter mod truende, forhånende eller nedværdigende ytringer, som det også fremgår andetsteds i besvarelsen. Endelig forpligter den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning offentlige myndigheder til at behandle lige forhold lige for loven, herunder religion og tro. Dansk ret yder for eksempel en begrænset beskyttelse mod diskrimination på grund af religion eller tro inden for sundheds-, undervisnings- og socialområdet. Race eller etnisk oprindelse samt køn er diskriminationsgrunde, som nyder en væsentlig større beskyttelse i dansk ret. Det fremgår endvidere af besvarelsen, at alle religioner og trossamfund nyder de samme rettigheder i forhold til at udøve deres religion. Instituttet finder, at beskrivelsen af religioners status i Danmark med fordel kunne være mere nuanceret. For eksempel bør folkekirkens særlige status i den danske Grundlov nævnes. Det har flere gange været problematiseret, at ikke-protestanter før skulle anmelde fødsler til folkekirkens ministerialbøger og nu til Den Elektroniske Kirkebog. De sønderjyske landsdele er dog undtaget fra denne pligt. Ikkemedlemmer af folkekirken bidrager desuden indirekte gennem de almindelige skattebetalinger til statstilskud til folkekirken til varetagelse af administrative funktioner. VEDRØRENDE BESVARELSEN AF SPØRGSMÅL 4 Dette spørgsmål vedrører, hvorvidt der er en offentlig institution eller uafhængig menneskerettighedsinstitution, som har et specifikt mandat til at arbejde for religiøse minoriteters rettigheder. Institut for Menneskerettigheder finder generelt, at der i besvarelsen af spørgeskemaet bør skelnes klarere mellem etniske minoriteter og religiøse minoriteter. Dette gør sig særligt gældende for så vidt angår spørgsmål 4 vedrørende institutioner, som arbejder for religiøse minoriteters rettigheder. Under beskrivelsen af Institut for Menneskerettigheders mandat fremgår det, at instituttet har særlige mandater til at arbejde med 3/5

4 ligebehandling på grund af etnisk oprindelse og køn. Det konkluderes derefter, at instituttet således skal fremme ligebehandling for alle personer. Instituttets mandat vedrørende etnisk ligebehandling kan ikke sidestilles med et specifikt mandat til at arbejde for religiøse minoriteter. For eksempel vil diskrimination af etnisk danske jøder, katolikker eller ase-troende på grund af deres religion ikke være omfattet af instituttets mandat inden for etnisk ligebehandling. Instituttet kan gennem sit generelle menneskerettighedsmandat påpege problemstillinger vedrørende religiøse minoriteters rettigheder. Desuden tilstræber instituttet at have en horisontal tilgang til arbejdet med ligebehandling. Dette kan imidlertid ikke sidestilles med et specifikt mandat vedrørende religiøse minoriteter. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at det i besvarelsen fremhæves, at der ikke i Danmark er en offentlig institution, som har et specifikt mandat til at arbejde for religiøse minoriteters rettigheder, men at Institut for Menneskerettigheder har et bredt mandat til at arbejde for at fremme og beskytte menneskerettigheder i overensstemmelse med FN s Parisprincipper, jf. lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Instituttet har desuden til opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse iht. 10 i lov om etnisk ligebehandling og rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni Instituttet har et tilsvarende EU mandat i forhold til kønsligestilling samt et mandat til at arbejde for at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. Under besvarelsen af spørgsmål 4 nævnes endvidere Rådet for Etniske Minoriteter. Det fremgår af bekendtgørelse af lov nr af 16. november 2012 om integration af udlændinge i Danmark, at Rådet for Etniske Minoriteter skal rådgive social- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere. Instituttet finder, at det bør fremgå af besvarelsen, at rådets mandat ikke specifikt omfatter religiøse minoriteter, og at rådets medlemmer ikke repræsenterer religiøse grupper. Under beskrivelsen af Ligebehandlingsnævnets mandat finder instituttet, at det bør fremhæves, at klageadgang til nævnet for så vidt angår diskrimination på grund af religion kun vedrører sager inden for arbejdsmarkedet. Forhold som er omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. kan politianmeldes. 4/5

5 VEDRØRENDE BESVARELSEN AF SPØRGSMÅL 5 Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 5, at Institut for Menneskerettigheders bestyrelse skal have en mindst 1 repræsentant med tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter. I besvarelsen står der desuden, at etniske minoriteter i en dansk kontekst er identisk med religiøse minoriteter. Som det også fremgår ovenfor finder instituttet, at der bør foretages en klar sondring mellem henholdsvis religiøse og etniske minoriteter. Dette understøttes af udtalelser fra FN s komité til afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD), EU s direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse samt praksis fra Klagekomitéen for etnisk ligebehandling. VEDRØRENDE BESVARELSEN AF SPØRGSMÅL 7 Det fremgår under besvarelsen af spørgsmål 7, at danske skoleelever har fag om religion (Kristendom, Islam, Jødedom osv.) til og med gymnasiet. Det fremgår af folkeskoleloven, danske folkeskoleelever undervises i kristendomskundskab, og at det centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser. 2 En elev kan efter anmodning fritages for at deltage i kristendomskundskab, hvis forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Proceduren for fritagelse er yderligere reguleret ved bekendtgørelse. 3 Endelig finder instituttet, at den tidligere regerings handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den enkelte fra juli 2010 med fordel kan inddrages i besvarelsen, da handlingsplanen ud over etnisk ligebehandling også indeholder initiativer til at fremme religiøs tolerance, blandt andet med fokus på antisemitisme. Med venlig hilsen Martin Futtrup 2 Bekendtgørelse af lov nr. 521 af 27. maj 2013 om folkeskolen, 6. 3 Bekendtgørelse nr. 809 af16. juli 2004 om procedureregler ved en elevs fritagelse for kristendomskundskab i folkeskolen. 5/5