Den 11. februar 2008 var Karsten Biering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 11. februar 2008 var Karsten Biering"

Transkript

1 93 CENTER FOR ARBEJDER- KULTUR- STUDIER Af Karsten Biering, Niels Finn Christiansen og Morten Thing Den 11. februar 2008 var Karsten Biering fra Center for Arbejderkulturstudier kaldt til sin første medarbejderudviklingssamtale med institutleder Finn Hauberg Mortensen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) på Københavns Universitet, der var tiltrådt et år tidligere. Institutlederen meddelte, at han havde valgt at lukke Center for Arbejderkulturstudier med øjeblikkelig virkning. Begrundelsen var, at Karsten Biering nu var eneste videnskabelige medarbejder tilbage, efter at Niels Finn Christiansen var fratrådt pga. alder et halvt år tidligere. En enkelt VIP kunne ikke udgøre noget center, og der blev således ikke tale om at genbesætte Niels Finn Christiansens stilling og fortsætte driften. Beslutninger af denne vidtgående art skulle før den nye styrelseslov, der trådte i kraft i 2003, forelægges for og afgøres i demokratisk valgte organer (fakultets- og institutråd) med repræsentation af VIP er, TAP er og studerende. I dag behøver institutlederen end ikke at rådføre sig med nogen. Institutlederens beslutning om lukning medførte, at centrets beskedne annuum på kr. ligeledes bortfaldt. Karsten Biering ville imidlertid være velkommen til at fortsætte sin undervisning og forskning inden for genstandsområdet arbejderkultur med bl.a. videodokumentationer som medlem af lærerkorpset på INSS. På denne baggrund har Karsten Biering, Niels Finn Christiansen og Morten Thing, der tidligere har været ansat ved centret, taget imod redaktionens opfordring til at skrive nogle væsentlige træk af centrets historie til Arbejderhistorie. Siden begyndelsen af 1980erne har Center for Arbejderkulturstudier været rammen om forskningen i arbejderhistorie i universitetsverdenen. Det er nu slut. Tre af deltagerne skriver en nekrolog. Centret oprettes I foråret 1982 skrev Ib Bondebjerg og Niels Finn Christiansen et papir 1 om begrundelsen for og formålet med centret, som dannede baggrund for en arbejdsgruppes indstilling til det humanistiske fakultetsråd om at oprette

2 94 ARBEJDERHISTORIE NR Center for Arbejderkulturstudier. Det hed heri om centrets formål: at styrke det tværfaglige undervisnings- og forskningsmiljø inden for studiet af arbejderkulturen, dvs. studier i arbejderbevægelsens historie og organisationsformer, arbejderklassens hverdagsliv og bevidsthedsformer gennem historien og de tekster og kommunikationsformer, der knytter sig hertil. Centret har samtidig det formål at styrke de nationale kontakter indenfor dette område og etablere internationale kontakter til forskergrupper og centre, som arbejder med kulturforskning bredt, herunder arbejderkulturforskning. Organisation og bemanding 2 Ved oprettelsen i september 1982 med en forsøgsperiode til foråret 1986 blev centrets virksomhed styret af to organer i henhold til den daværende styrelseslov: et centernævn med ligelig repræsentation af fem lærere og fem studerende, der varetog alle undervisningsmæssige anliggender, og en centerstyrelse med fire lærerrepræsentanter, to studenterrepræsentanter og en TAP repræsentant. Det store antal medlemmer i nævn og styrelse afspejlede centrets brede tværfaglige virksomhed, der fra begyndelsen omfattede fagene historie, psykologi, dansk, teatervidenskab, litteraturvidenskab, filmvidenskab, europæisk etnologi og nordisk folkemindevidenskab. Mange af centrets lærerkræfter har været medlemmer af de to organer. Ud over fagenes fastansatte lærere var der frem til 1988 tilknyttet en række undervisningsassistenter. I perioden fra 1982 til 1988 var der tale om et midlertidigt, tværfagligt center, der primært fungerede gennem undervisningstilbud ved andre fags faste lærere og nytilknyttede undervisningsassistenter. I de første år var Poul Balle-Petersen (europæisk etnologi) formand for centerstyrelsen, indtil Annette Vasström (europæisk etnologi) overtog posten i Hun blev afløst af Leif Hansen (dansk) i 1986, og fra 1987 fungerede Karsten Biering (folkloristik) som formand. Kela Kvam (teater- og filmvidenskab) var fra begyndelsen formand for centernævnet. Hun blev i 1984 afløst af Ib Bondebjerg (dansk), og Karsten Biering tiltrådte i Fakultetsrådet reorganiserede i 1987 centret til et forsknings- og formidlingscenter fortsat uden egen studieordning, men med undervisningsforpligtelse således, at hovedvægten i virksomheden fra 1988 blev forskning samt varetagelse af formidlings- og konsulentopgaver udadtil. 3 Med hensyn til administration delte centret og Institut for Folkloristik Karin Thomsen som TAP. Formålet med centret blev samme år præciseret således: at styrke og udvide den eksisterende forskning i arbejderklassens kultur og levevis i fortid og nutid og i arbejderbevægelsens organisatoriske, politiske og ideologiske historie og dermed arbejde hen imod en integreret, tværfaglig forståelse af arbejderkulturen i sin helhed. Det er endvidere centrets opgave at fremme den tværfaglige diskussion af metoder og teorier knyttet til området. 4 I forbindelse med reorganiseringen i 1987 blev lektorerne Karsten Biering og Niels Finn Christiansen overflyttet til Center for Arbejderkulturstudier fra henholdsvis Institut for Folkloristik og Institut for Historie, idet begge i en årrække havde forsket inden for feltet ved deres moderinstitutter samt undervist og varetaget administrative opgaver ved centret. Som en yderligere styrkelse af centrets tværfaglige profil blev Morten Thing ansat fra som adjunkt. På trods af en positiv lektorbedømmelse af Morten Thing allokerede Fakultetsrådet alligevel ikke et lektorat til centret, og han fortsatte i et forskningsrådsstipendium. Da det udløb i 1994, forlod han formelt centret og blev lektorvikar ved Institut for Nordisk Filologi, men var dog reelt tilknyttet centret indtil 1998, hvor han blev ansat som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitetsbibliotek. I 1991 havde et enstemmigt Fakultetsråd vedtaget at gøre centret permanent efter en særdeles positiv ekstern evaluering. Men altså med en indskrænkning af beman-

3 CENTER FOR ARBEJDERKULTURSTUDIER dingen til to heltids VIP er. Eller tre skridt frem i 1988 og et tilbage i Fra 1993 blev centret i forbindelse med fakultetets første større sammenlægningsmanøvre nu placeret som en relativt autonom enhed under Institut for Nordisk Filologi (nu: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, INSS) i øvrigt sammen med Center for Kvindeforskning (nu: Center for Kønsforskning). I forbindelse med sammenlægningen blev centernævnet nedlagt og funktionerne herefter varetaget af studienævnet for dansk, da centret ikke udbød en fuld uddannelse, men en række tværfaglige kurser på forskellige niveauer (BA og OB). Karsten Biering fortsatte som centerleder. Centret har også været i stand til at tiltrække en række kandidat- og ph.d.-stipendiater samt forskningsstipendiater, der helt eller delvist har arbejdet i centrets regi: Leif Hansen ( ), der også deltog i både centerstyrelse og -nævn, Mogens Rüdiger (1985), Signild Vallgårda (1985), Flemming Hemmersam (1986), Vibeke Kold ( ), Morten Thing ( ), Lars K. Christensen ( ) og Knud Holt Nielsen ( ). Undervisning Fra efterårssemestret 1982 begyndte den tværfaglige undervisning ved centret i form af samarbejde mellem og undervisningstilbud fra en række af fakultetets lærere, som hver især indenfor deres fag- og sprogområde beskæftigede sig med sider af arbejderkulturen. Undervisningen blev organiseret og styret af et centernævn med lærerrepræsentanterne Karl Chr. Lammers (historie), Vilhelm Borg (psykologi), Ib Bondebjerg (dansk), Kela Kvam, formand (teatervidenskab) og Annette Vasström (etnologi og folkemindevidenskab). Formålet var at udbyde og koordinere tværfaglige undervisningsemner på kandidat- og konferensniveau. Den tværfaglige dimension blev fra begyndelsen realiseret ved, at der på hvert kursus medvirkede to lærere fra forskellige fagområder. Denne dobbeltbemanding blev imidlertid hurtigt for dyr for fakultetet. For at et emne kunne oprettes som tværfag, skulle det godkendes af mindst to studienævn fra andre fag. Det var ambitionen, at der skulle udbydes permanent undervisning indenfor følgende hovedperioder: , og nutiden. Desuden tænkte man undervisningen organiseret i forhold til følgende dimensioner: Den organiserede arbejderbevægelse og -kultur (parti, fagbevægelse, kooperation, oplysning, læseselskaber, idræt, børneorganisering, kvindeorganisering, forlag, tidsskrifter, presse m.v.) Hverdagsliv, erfaring, bevidsthedsdannelse (litteraturforbrug, arbejdsliv, fritidsvaner, familieliv, arbejdererindringer m.v.) Metodiske og teoretiske problemfelter (offentlighedsteori, socialpsykologi, kildekritik, tekstanalyse) Udover den tværfaglige universitetsundervisning på overbygningsuddannelserne var det hensigten at tilbyde efteruddannelses- og voksenuddannelsestilbud til fagbevægelsen og AOF, arbejderhøjskolerne, de faglige foreninger for bl.a. gymnasie-, seminarie- og folkeskolelærere samt Folkeuniversitetet. Desuden ville man prøve at nå en bredere kreds af befolkningen gennem en TV- eller radioserie om arbejderbevægelsens historie samt på længere sigt ved at oprette en uddannelse under Åbent Universitet. 5 Selve universitetsundervisningen er udbudt som kurser på overbygningsuddannelserne fra efteråret 1982 og blev fra efteråret 1994 suppleret med et 1 /2 årsværk som tværhumanistisk tilvalg på bacheloruddannelserne. De fleste tosemesters kurser begyndte om efteråret, mens enkelte også startede om foråret. Efterhånden blev også et-semesters kurser lanceret. Der blev udbudt kurser fra inden for en overordentlig bred vifte af emner, som fordelte sig jævnt over de tre nævnte dimensioner. Fra efteråret 2002 blev Niels Finn Christiansen valgt til institutleder ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og der blev ikke ansat nogen vikar til at forestå den undervisning, som han hidtil havde varetaget. Karsten Biering har fortsat udbudt den tværhu-

4 96 ARBEJDERHISTORIE NR manistiske BA tilvalgsundervisning i Dokumentation og formidling af levende folkekultur (fra 2007 omdøbt til: dagliglivets kultur) i AVmedier og har desuden afholdt tværhumanistisk overbygningskursus i Videoværksted. Ved centrets oprettelse i efteråret 1982 blev der lagt vægt på at præsentere sider af arbejderkulturen for et bredere forum end alene for fakultetets kandidatstuderende. Denne forskningsformidling i mundtlig form blev præsenteret som en forelæsningsrække fra Centrets forskningsvirksomhed 6 Før reorganiseringen i 1988 til et forskningsog formidlingscenter havde de tilknyttede faste lærere ved andre fag deres forskningsvirksomhed henlagt til moderinstitutterne, hvor der i noget omfang allerede blev forsket i arbejderbevægelsens og arbejderklassens kultur og levevis i fortid og nutid og i forskellige lande/sprogområder. Leif Hansen tiltrådte som kandidatstipendiat i 1983 med et projekt om arbejderkultur, arbejderuddannelse og arbejderoplysning, og hermed fik centret tilknyttet sit første, selvstændige forskningsprojekt, der havde et didaktisk og formidlingsorienteret perspektiv, og som også forudsatte tætte kontakter til bl.a. fagbevægelse og uddannelsesplanlæggere med henblik på udformning af fremtidens voksenundervisning. Hertil kom i 1984 et tværfagligt samarbejde mellem Ib Bondebjerg og Niels Finn Christiansen om en antologi til belysning af den moderne arbejderklasses livssammenhæng og problemer. I forbindelse med centrets reorganisering i 1988 formulerede de videnskabelige medarbejdere et overordnet, langsigtet forskningsprojekt med titlen Den danske arbejderklasse Livsformer og kultursammenstød, hvori en række delprojekter indgik nogle i samarbejde med museer og arkiver samt arbejder- og fagbevægelsens organisationer. Fra 1989 var centrets medarbejdere, delvist inden for rammerne af det overordnede forskningsprojekt, i fuld gang med forskningsprogrammer og -projekter: Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord (Karsten Biering i samarbejde med bl.a. Museet på Sønderborg Slot). De frivillige brandværn og deres musiktraditioner i Sønderjylland (Karsten Biering). Storebæltsprojektet : Videodokumentation af den endnu eksisterende færgefart (Karsten Biering i samarbejde med Danmarks Færgemuseum og ITMedia, Det humanistiske Fakultet). Samtidsdokumentationsserie på video af arbejdslivets kultur: Småbutikker og mindre virksomheder i Danmark (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia, Det humanistiske Fakultet og flere kulturhistoriske museer). Den industrielle arbejdskultur i Danmark (Lars K. Christensen). Udformningen af de socialdemokratiske velfærds- og kulturstrategier og deres realisering med komparativt nordisk sigte (Niels Finn Christiansen). Biografi over Hartvig Frisch s liv og mangesidede virke (Niels Finn Christiansen). Udviklingen af den danske nationale identitet ca (Niels Finn Christiansen). Det professionelle køkkenarbejdes historie i Danmark (Niels Finn Christiansen). Udgivelse af Frederik Dreiers samlede skrifter (Niels Finn Christiansen, Morten Thing, Hanne Nørgaard Posselt og Pernille Stenner). Deltagelse i det nordiske forskningsprojekt: Den nordiske model en historisk revurdering (Niels Finn Christiansen). Dansk parlamentarisk historie i det 20. århundrede (Niels Finn Christiansen). Undersøgelse af ulighedsproblemer mellem kvinder og mænd på det ikke-faglærte arbejdsmarked i Danmark , finansieret af Forskerakademiet, Kvindeligt Arbejderforbund og LO (Vibeke Kold). 7 Giv mig de rene og ranke. Danmarks kommunistiske Ungdom (Knud Holt Nielsen). Kommunistisk kultur i Danmark (Morten Thing). Deltagelse i Study Group on Western Communism et komparativt europæisk projekt om kommunismens historie, sociologi og fremtidige muligheder (Morten Thing).

5 CENTER FOR ARBEJDERKULTURSTUDIER Undersøgelse af blikkenslagernes historie i København gennem 100 år (Morten Thing). Spørgeskemaundersøgelse af en udvalgt gruppe sabotører i samarbejde med Museet for Danmarks Frihedskamp (Morten Thing). Centrets større forsknings- og dokumentationsprojekter siden 1987 Med overskriften Arbejderliv og arbejderkultur mellem agrarsamfund og industrielt massesamfund udarbejdede Centret i 1987 i samarbejde med Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Arbejdermuseet et programforslag inden for det daværende Humanistiske Forskningsråds temaramme Social og kulturel identitet under forandring. Programmet dækkede et ønske om at indkredse sociale, kulturelle, bevidstheds- og identitetsmæssige forandringer i arbejderklassen, primært den danske, fra midten af 1800-tallet til slutningen af det 20. århundrede. Formålet var at tilvejebringe en teoretisk, metodisk og faglig alsidig analyse af den danske arbejderklasses livsformer, kultur og identitet i udviklingen fra et førindustrielt, agrart domineret samfund, over et gradvis industrialiseret samfund til det fuldt udviklede industrisamfund fra midten af 1950 erne. Det skulle gennemføres med stadigt internationalt udblik og komparation, først og fremmest med de øvrige nordiske arbejderklassers udvikling. Programmets udfyldelse skulle baseres på de frodige forskningsmiljøer, der var opbygget i de foregående årtier, og på det brede fagspektrum, som var repræsenteret i Centret og de to medansøgende institutioner: historie, etnologi, dansk, folkemindevidenskab, filmog teatervidenskab, psykologi og sociologi. Projektet fandt desværre ikke nåde for Forskningsrådets øjne. Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord formede sig som et gensidigt inspirerende samarbejde mellem folk og forskere, kunstnere og formidlere fra Udgangspunktet var at finde et tema for et nyskrevet egnsspil, der skulle opføres i Gråsten-området. Arbejdslivet på de mange lokale teglværker langs Flensborg Fjord og Nybøl Nor siden 1700-tallet blev grundlaget, og materialet blev indsamlet af Karsten Biering, Steen Ove Christensen og en række universitetsstuderende gennem arkivstudier, interviews med mange ældre teglværksarbejdere og -ejere og indsamling af fotografier, arbejdsredskaber og teglprodukter, der blev vist på en stor, voksende og meget besøgt særudstilling på Museet på Sønderborg Slot. For første gang kom teglværksarbejderne og deres liv på museum. Teglværksprojektet udviklede sig desuden til at omfatte en vandreudstilling, bøger og artikler, undervisningsmateriale og emnekasser til folkeskolen, samt radio-, TV- og videoprogrammer. På grundlag af det indsamlede materiale skrev dramatikeren Søren Christian Hansen Teglværksspillet Til arbejdet liv eller død. Det blev opført som friluftsspil ved lokale amatører med det nedlagte og forfaldne ringovnsteglværk Cathrinesminde ved Iller Strand på Broagerland som autentisk kulisse og set af ca lokale tilskuere. I hele Teglværksprojektet deltog omkring 300 mennesker fortrinsvis fra lokalsamfundet og heraf medvirkede ca. 230 alene i produktion og opførelse af Teglværksspillet. Ud over at levendegøre en hidtil overset, men betydningsfuld del af arbejdslivets (lokal)historie og kultur resulterede Teglværksprojektet også i den efterfølgende restaurering af Cathrinesminde Teglværk samt i 1993 i indretning og etablering af Cathrinesminde Teglværksmuseum, der også repræsenterer teglproduktionen i hele Danmark. I forbindelse med etableringen af Teglværksmuseet producerede Karsten Biering i 1994 for Museet på Sønderborg Slot en videofilm på 30 minutter til forevisning i den nybyggede museumsbiograf og mødesal. Den vises fortsat flere gange dagligt i en dansk og tysk versionering. Teglværksmuseet drives som en filial af Museet på Sønderborg Slot med fortsat stor lokal opbakning. 8 I 1992 indsendte Centret en projektskitse til Grundforskningsfonden under overskriften Den industrielle civilisation i Danmark. Det

6 98 ARBEJDERHISTORIE NR var hensigten at gennemføre en meget omfattende, flerfaglig kortlægning af en danske industrielle civilisations tilblivelse, vækst, tilpasning og begyndende afvikling. Ligesom det foregående projekt skulle dette udnytte den stærke forskningskompetence inden for den internationale og danske arbejderklasse og -bevægelse, der i de foregående år var opbygget inden for mange fag. Projektets udgangspunkt var den åbenbare politiske og identitetsmæssige krise, som arbejderbevægelsen befandt sig i ved slutningen af det 20. århundrede. Undersøgelsen skulle bestå af en bred analyse af industrikulturen og den levende arbejderkultur, der var skabt gennem de foregående 100 år, men som nu var under forvitring. Formålet var at undersøge grundlaget for og indholdet i de bevægelser, der ledsagede industrikulturens udvikling, og om disse sociale og politiske bevægelser entydigt var knyttet til den klassiske industrielle civilisation. Med begrebet civilisation trak projektet på et bredt empirisk orienteret kulturbegreb. Den industrielle civilisation var ikke blot den organiserede arbejders kultur. Den omfattede arbejdernes liv i dets fulde udstrækning og de modsætninger, der var mellem den organiserede og den uorganiserede kultur, som var særegen for arbejderkulturen i lange perioder. Den industrielle civilisation blev opfattet som de eksisterende relationer, hvori arbejderne indgik i løbet af deres liv, disse relationers betydning for arbejderne og samfundet som helhed samt den bevidsthedsmæssige bearbejdning, disse relationer blev udsat for af arbejderne og det omgivende samfund. Hensigten med projektet var at tilvejebringe en ny type kulturhistorie, der sammentænkte det materielle, det sociale og det bevidsthedsmæssige. Projektet blev desværre ikke tilkendt støtte fra Grundforskningsfonden, uanset at vi kunne demonstrere, at de nødvendige forskningsmæssige kompetencer var til stede i rigt mål. Færgerne på Storebælt var et omfattende videodokumentationsprojekt , der blev udført af Karsten Biering i samarbejde med ITMedia, Det humanistiske Fakultet, for (det nyoprettede) Danmarks Færgemuseum med en donation fra Velux Fonden på kr. Hertil kom yderligere kr. fra rederier, organisationer og fonde. Med professionelt optage- og redigeringsudstyr samt fotograf og lydmand fra Det humanistiske Fakultets AV/ITV-afdeling (nu ITMedia) samt produktionsassistent resulterede projektet i 7 videofilm med en samlet spilletid på 3 1 /2 time. Her skildres gennem interviews og levende billeder alle væsentlige sider af livet på gods-, Intercity- og bilfærgerne (Scandlines og Vognmandsruten), herunder besætningens arbejde fra maskinrum til kommandobro og passagerernes brug af færgernes faciliteter samt naturligvis billettering, ventetid, ombordkørsel, sejlads og udkørsel. Videofilmene blev udgivet på VHS med baggrundsoplysninger og kommentarer og desuden sendt på TV-Stationen DK4. 9 Visuel kulturel dokumentation af arbejdslivet blev fra 1999 Karsten Bierings primære forsknings- og formidlingsprojekt, der har resulteret i 6 videofilm med småbutikker og mindre virksomheder, der har en lang tradition bag sig, men en uvis fremtid for sig. Det er videoproduktioner, hvor ejere, medarbejdere og kunder kommer til orde og fremstilles i arbejds- og kommunikationssituationer, der hverken er instruerede eller konstruerede. Den grundlæggende hensigt er, at alle medvirkende skal kunne genkende sig selv, deres arbejde og adfærd og fysiske omgivelser som et retvisende billede af den daglige virkelighed. Alle videofilmene er udgivet på VHS og senest også på DVD med supplerende oplysninger og realkommentarer og vist på TV-Stationen DK4. 10 Ikke-realiserede større tværfaglige forsknings- og dokumentationsprojekter 11 Arbejderliv og arbejderkultur mellem agrarsamfund og industrielt massesamfund. Den industrielle civilisation i Danmark.

7 CENTER FOR ARBEJDERKULTURSTUDIER Industrialiseringens indflydelse på Nordals (Danfoss) med henblik på områdets kulturelle og sociale udvikling (Karsten Biering i samarbejde med Museet på Sønderborg Slot og Institut for Grænseregionsforskning). Danyard Værftet i Frederikshavn. Videodokumentation af værftet og dets medarbejdere, mens det endnu eksisterede (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia). Tuborg Bryggeriet i Hellerup. Videodokumentation af bryggeriet og dets medarbejdere, mens det endnu eksisterede (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia). Kystfiskeriet i Thy og Hanherred. Videodokumentation af et hensygnende erhverv (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia og Fiskeriog Søfartsmuseet i Esbjerg). At synliggøre forsvundne teglværksmiljøer i landskabet. Elektronisk restaurering af gamle fotos m.v. samt nye videooptagelser på udvalgte lokaliteter ved Flensborg Fjord og Nybøl Nor til museumsudstilling, interaktivt internet og CD- R. (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia og Museet på Sønderborg Slot). Pølsevognen i defensiven? Videodokumentation af nogle traditionelle fastfoodinstitutioner og deres kunder på Nørrebro i København overfor de nyere shawarma-griller m.v. (Karsten Biering i samarbejde med ITMedia). Internationalt samarbejde og konferencer/seminarer Centret har gennem alle årene være stærkt involveret i internationalt og især nordisk samarbejde. Ved alle de treårlige nordiske konferencer om arbejderbevægelsens historie har der været deltagere fra Centret, de fleste gange med foredrag. I 1992 arrangerede Centret det 4. nordiske seminar om arbejderkultur under titlen Kampen om sjælene. 4. nordiske arbejderkulturseminar 1992 i København og publicerede i den forbindelse oplæggene i 4 bind. Flemming Hemmersam trak et stort læs i forbindelse med seminaret. Formidlingsvirksomhed og faglige tillidshverv Karsten Biering har gennem årene formidlet sin forsknings- og videodokumentationsvirksomhed gennem en række foredrag med videofilmforevisninger, arrangeret af bl.a. folkeuniversitetsforeninger og kulturhistoriske museer rundt i landet samt afholdt efteruddannelseskurser for Museumshøjskolen. De 20 videofilm, som Karsten Biering har produceret i samarbejde med ITMedia ved Det humanistiske Fakultet, er alle vist på TV-Stationen DK4. Karsten Biering tilrettelagde i samarbejde med Gladsaxe Hovedbibliotek i 2006 en større særudstilling Tak for kaffe! om de traditionelle (arbejder)kaffebarer i København. Han har været medlem af styrelsen for Foreningen Danmarks Folkeminder siden 1986 og blev formand 2003; er fra 1999 medlem af redaktionen for Folk og Kultur. Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab. Niels Finn Christiansen var i gennemgående konsulent på TV-serien Plads til os alle, der omfattede 8 afsnit, og tillige manuskriptforfatter til afsnittet om arbejderkultur. TV-serien blev vist DR2. Morten Thing var medlem af Groupe de recherche sur le communisme ouesteuropéen, finansieret af CNRS, det franske forskningsråd. Centret har fra begyndelsen arbejdet tæt sammen med medarbejdere ved Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Arbejdermuseet og deltaget aktivt i seminarer, foredragsarrangementer i Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Niels Finn Christiansen var medredaktør af Årbog for Arbejderbevægelsens Historie og Morten Thing var medredaktør af Tidsskriftet Arbejderhistorie. Efterskrift Institutleder Finn Hauberg Mortensens beslutning om først ikke at genbesætte den ledige lektorstilling efter Niels Finn Christiansens afgang og dernæst at lukke Center for Arbejderkulturstudier som en relativt selvstændig

8 100 ARBEJDERHISTORIE NR enhed under Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab vil naturligvis medføre en hastig udtørring af de akademiske uddannelsestilbud, forskningen og formidlingen, som den har været varetaget gennem godt 25 år på Københavns Universitet. Som ved centrets oprettelse vil der naturligvis fortsat findes (spredt) undervisning og forskning, knyttet til andre fag og institutter ved Københavns Universitet, som falder inden for genstandsområdet arbejderkulturstudier. Men området vil ikke længere fremtræde som en enhed, der varetager denne opgave som primær forpligtelse. Tilbage står Arbejdermuseet, der nu også omfatter Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Her fortsætter forskningen og formidlingen inden for arbejderkulturen, fortrinsvis i Danmark, mens universitetsundervisning ikke er en del af arbejdsopgaverne. Til sammenligning kan peges på, at Det humanistiske Fakultetsråd ved Københavns Universitet i 2000 nedlagde faget folkloristik og samtidig lukkede instituttet efter en negativ ekstern evaluering med en sønderlemmende kritik af samarbejdsforholdene blandt lærerne. Men uanset årsagen til lukningen er resultatet blevet, at hele fagområdet er forsvundet. Enkelte discipliner dyrkes spredt ved andre fag og institutter, men som helhed eksisterer universitetsfaget og dermed undervisningen i de folkloristiske discipliner ikke længere. Sammenlignet med universiteter i f.eks. de øvrige nordiske lande er Danmark nu en hvid plet på det faglige landkort, og den folkloristiske forskning og formidling finder nu udelukkende sted ved Dansk Folkemindesamling, der fra 2008 er lagt ind som en afdeling under Det kgl. Bibliotek. Her er der heller ikke nogen undervisningsforpligtelse på universitetsniveau. Begge disse mindre fagområder arbejderkulturstudier og folkloristik der nu er skåret væk fra Københavns Universitet, findes ikke ved andre universiteter i Danmark. Det drejer sig om en del af den nationale kulturarv og kulturhistorie primært siden begyndelsen af 1800-tallet hvis forskning og formidling påkalder sig stor interesse både i befolkningen og i medierne, men hvor der i universitetsledelsen ikke længere er vilje til at sikre den fortsatte akademiske uddannelse. Også de fysiske spor efter centrets virksomhed og tilstedeværelse slettes hastigt. Det ret beskedne håndbibliotek med fortrinsvis danske og internationale standardværker og tidsskrifter der beroede på INSS biblioteksareal blev elimineret i forbindelse med rektor Ralf Hemmingsens igangværende lokalereduktion (som han kalder fortætning ) i foråret Københavns Universitet har ikke længere råd til at betale for at bruge alle de nybyggede, dyre kvadratmeter i Ørestaden og indskrænker derfor antallet ganske drastisk. Denne manøvre er også gået ud over den plads, som centrets lille bogsamling har optaget. Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv fik derfor tilbudt at udtage de bøger og tidsskrifter, som måtte være af interesse. De øvrige blev lagt frit frem til hjemtagning blandt INSS ansatte og studerende. Resten er gået til destruktion. Kronologisk bibliografi over Center for Arbejderkulturstudier (som dog ikke omfatter artikler) Niels Finn Christiansen: Fagbevægelsens historie, FIU, Kbh. 1989, 59 s. Niels Finn Christiansen: Klassesamfundet organiseres, Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bd. 12: , Kbh s. Børge Houmann og Morten Thing: Venskab og revolution. Martin Andersen Nexøs og Marie Nielsens venskab og politiske virke , Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, (SFAH s skriftserie, Nr. 25), 276 s. Flemming Hemmersam og Morten Thing: 1. maj Et dokumentarium, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie og Center for arbejderkulturstudier, (SFAH skriftserie, nr. 22), 288 s. Karsten Biering: Teglværksfilmen. Arbejdsgangen på Petersminde Teglværk i Stenstrup på Sydfyn i midten af 1930 erne. Video, 21 min., Center for Arbejderkulturstudier, AV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet Amager, Kbh

9 CENTER FOR ARBEJDERKULTURSTUDIER Kampen om sjælene. 4. nordiske arbejderkulturseminar 1992 i København, 1. Sessionsindlæg, 272 s., 2. Sessionsindlæg 2. del, 79 s., 3. Sessionsindlæg 3. del, 97 s., 4. Kommentatorindlæg, 68 s., 5. Plenumindlæg, 91 s., 6. Program, 20 s., Center for Arbejderkulturstudier, Kbh Morten Thing: BOPA-undersøgelsen En oversigt over resultaterne, Museet for Danmarks Frihedskamp , Nationalmuseet/Center for Arbejderkulturstudier, Kbh. 1993, 40 s. Karsten Biering: Vi vil gerne slå et slag for vores fag. Det murede hus tradition og fornyelse, video, 21 min., Center for Arbejderkulturstudier og AV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet Amager, Kbh Karsten Biering: Sten på sten. Video, 32:30 min, Center for Arbejderkulturstudier, AV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet Amager, Karsten Biering: Murstensproduktion på Carl Matzens Teglværk, video, Egernsund 1993, Center for Arbejderkulturstudier & AV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet Amager, Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle , Tiderne skifter, Kbh. 1993, 2 bd., doktordisputats, Københavns universitet 1993, 1088 s. Niels Finn Christiansen: Den danske køkkenbrigade. Det faglærte køkkenpersonales historie , Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Forbund, Kbh. 1994, 133 s. Karsten Biering: Murværk. Det traditionelle teglstensbyggeri. Om opførelsen af et mindre andelsbyggeri i Vollerup uden for Sønderborg, video, 35 min., Center for Arbejderkulturstudier, AV/ITV- Afdelingen, Københavns Universitet Amager, Kbh Karsten Biering: Cathrinesminde Teglværk En fortælling om Teglværksegnen, video 29:30 min, Center for Arbejderkulturstudier, AV/ITV-afdelingen, Københavns Universitet, Kbh Karsten Biering: Kirke og kvadersten. Restaureringen i Nørhå, Thy, video, 25:45 min., Center for Arbejderkulturstudier og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, Kbh Lars K. Christensen: Smedesvend og friherre. Maskinarbejde og arbejdskultur i København , Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie/Center for Arbejderkulturstudier, Kbh. 1996, (SFAH s skriftserie, 36), 142 s. Morten Thing: Portrætter af 10 kommunister, Kbh. 1996, 304 s. Vibeke Kold: En køn historie om elektronikarbejde. Kønsarbejdsdeling og ligestilling på det ikkefaglærte industrielle arbejdsmarked Belyst ved en analyse af elektronikvirksomheden Radiometer, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie, Kbh (SFAH s skriftserie, nr. 40), 325 s. Ning de Coninck-Smith, Mogens Rüdiger og Morten Thing (red.): Historiens kultur. Fortælling, kritik, metode tilegnet Niels Finn Christiansen, Museum Tusculanum, Kbh. 1997, 336 s. Lars K. Christensen: Det moderne arbejde. Kulturelle og institutionelle forandringer af arbejdet i den danske tekstilindustri , Center for Arbejderkulturstudier, Kbh 1998, ph.d..- afhandling, Københavns Universitet, 341 s. Karsten Biering: Færgerne på Storebælt, 7 videoer, Center for Arbejderkulturstudier, og AV/ITV- Afdelingen, Københavns Universitet Amager, for Danmarks Færgemuseum, Kbh : Asa-Thor sejler med det farlige gods. 43 min. 1997, 2: Den sidste sejlads med M/F Dronning Ingrid fra Nyborg til Korsør. 10 min. 1998, 3: Sikkerhed til søs: den årlige øvelse på M/F Romsø. 30 min. 1998, 4: Godsfærgen Asa-Thor sejler for sidste gang. 14:30 min. 1998, 5: Med Intercity færgerne over Storebælt. 48:50 min. 1998, 6: Overfarten er indstillet : med M/F Arveprins Knud fra Knudshoved til Halsskov. 12 min. 1999, 7: Med Vognmandsruten over Storebælt. 49 min Morten Thing: Intet er umuligt for Vorherre og en blikkenslager. Træk af Rør- og Blikkenslagernes Fagforenings historie , Rør- og Blikkenslagernes Fagforening, Kbh. 1998, 224 s. Niels Finn Christiansen: Hartvig Frisch. Mennesket og politikeren. En biografi, Christian Ejlers, Kbh. 1993, doktordisputats, Københavns universitet 1999, 355 s. Niels Finn Christiansen: Den politiske ordfører. Hartvig Frisch , Christian Ejlers, Kbh. 1999, 95 s. Karsten Biering: Med spritbåden M/S Hansaline på Flensborg Fjord, video, 53:40 min., Center for

10 102 ARBEJDERHISTORIE NR Arbejderkulturstudier, og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, produceret for Museet på Sønderborg Slot, (Småbutikker og -virksomheder i Danmark, nr. 1). Karsten Biering: Sonny s Auto. Et værksted på Amager, video, 38 min., Center for Arbejderkulturstudier, og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, (Småbutikker og -virksomheder i Danmark, nr. 2). Karsten Biering: Højkro en familievirksomhed i Vestslesvig, video, 56:40 min., Center for Arbejderkulturstudier, og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, i samarbejde med Kulturcentret Kiers Gaard, (Småbutikker og -virksomheder i Danmark, nr. 3). Karsten Biering: Kaffebaren. Et stykke dansk arbejderkultur på retur, video, 45:30 min., Center for Arbejderkulturstudier, og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, (Småbutikker og - virksomheder i Danmark, nr. 4). Frederik Dreier: Samlede skrifter, udg. af Hanne Nørregaard Posselt, Pernille Stenner, Niels Finn Christiansen og Morten Thing, under medv. af Henrik Galberg Jacobsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, C.A. Reitzel forlag, Kbh. 2003, 5 bd., 1: Trykte bøger og artikler, 459 s., 2: Samfundets reform , 293 s., 3-4: Manuskripter, s. 5: Biografi, noter, registre, 240 s. Hanne Nørregaard Posselt, Niels Finn Christiansen, Pernille Stenner, Morten Thing: Frederik Dreier og samfundets reform, Tiderne skifter, Kbh. 2003, 206 s. Karsten Biering: Nodal s Skrædderservice. 3 generationer på Nørrebro, video, 38:45 min., Center for Arbejderkulturstudier og AV/ITV-Afdelingen, Københavns Universitet, (Småbutikker og - virksomheder i Danmark, nr. 5). Knud Holt Nielsen: Giv mig de rene og ranke...: Danmarks kommunistiske ungdom , Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, Kbh. 2007, ph.d..-afhandling, Københavns Universitet, xxvi, 287, clvii s. Karsten Biering: Slagter Hansen i Haslev. Fjerde generation i byen, DVD, 45 min. & 10 min. ekstramateriale, Foreningen Danmarks Folkeminder & ITMedia, Københavns Universitet, Kbh (Småbutikker og -virksomheder i Danmark, nr. 6). Noter 1. Teksten er optrykt i Unifol, Institut for Folkemindevidenskab, årsberetning 1985, Kbh. 1986, s Oplysningerne bygger på centrets indberetninger til Københavns Universitets Årbøger 1982ff. 3. Københavns Universitets Årbog 1987, s Samme, 1988, s Ovenstående fremstilling bygger på Ib Bondebjerg og Niels Finn Christiansen: 4 Center for Arbejderkulturstudier. Baggrunden for og formålet med oprettelsen. UNIFOL. Årsberetning Tema: Arbejderkultur, s Se note 1. Her findes også publikationsfortegnelser. Fra 1993 kan årbogsindberetningerne søges på www. ku.dk under Databaser og nedhentes i pdf-udgaver. 7. Vibeke Kold: En køn historie om elektronikarbejde. Kønsarbejdsdeling og ligestilling på det ikke-faglærte industrielle arbejdsmarked belyst ved en analyse af elektronikvirksomheden Radiometer, København, Selskabet til forskning i arbejderbevægelsens historie, , s. : ill., ph.d. afhandling, Københavns Universitet, Institut for Nordisk Filologi. 8. De første år af Teglværksprojektet er beskrevet i: Inge Adriansen, Finn Bredahl Jørgensen og Arne Aabenhus (red.): Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord fra idé til virkeliggørelse. Gråsten s. 9. En nærmere redegørelse for Storebæltsprojektet findes i Velux Fondens Årsskrift 1998, s Se litteraturlisten. Jf. også: Karsten Biering: Visuel kulturel dokumentation eller kulturhistorie på video. I: Folk og Kultur 2001, s Til alle projekterne er i perioden udarbejdet grundige beskrivelser med detaljerede budgetter. Desværre er der ikke opnået tilstrækkelig ekstern finansiering fra fonde, virksomheder og organisationer til, at de kunne realiseres på ansøgningstidspunktet. Dog har f.eks. Cathrinesminde Teglværksmuseum med inspiration fra Karsten Bierings projektforslag fra 2004 i sit årsskrift fra 2007 Udsigter fra Teglværksbyen Egernsund ved museumsinspektør Torben A. Vestergaard udgivet et antal ikke-restaurerede fotografier af teglværker og aftrykt dem ved siden af fotografier fra 1962 af de samme lokaliteter med kommentarer. Karsten Biering, lektor, mag.art. Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, København Universitet Niels Finn Christiansen, dr.phil. Morten Thing, forskningsbibliotekar, dr.phil. Roskilde Universitetsbibliotek

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie

Ansøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version 200901 Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel: Version 200901 Forfatter: Mellemtrin, 3.-6. klasse Kold krig og kiksekage Lav en udstilling om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen Lav en udstilling på skolen,

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier 2 3. Studiestart

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112

REFERAT. Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 Møde den: 5. oktober 2010 kl. 12-14.30 Lokale A112 REFERAT Til stede: Lars Geer Hammershøj, Malou Juelskjær, Per Fibæk Laursen, Morten Jacobsen, Lis Salbøg, Christian Hestbæk og Dorte Puggaard Fraværende:

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Moderne Indien og Sydasienstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Moderne Indien og Sydasienstudier, 2012-ordningen Justeret 2014 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Lærervejledning. Familien Sørensen

Lærervejledning. Familien Sørensen Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Sygeplejesymposium på OUH 2013. Sygeplejesymposium på OUH 2013. Syddansk forskningscenter for klinisk sygepleje I samspil med OUH! Ved Direktør Judith Mølgaard Baggrund for SFKS Fremtidens sygepleje bør bygge på evidens produceret af

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent:

Studienævnsmøde den 27. juni Studienævnet Engerom. Forum. Møde afholdt: 27. juni Sted: Anne Kjølby. Referent: I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Studienævnsmøde den 27. juni 2012 M Ø D E R E F E R A T 27. JUNI 2012 Forum Studienævnet

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere BILAG 2 VIP SPØRGESKEMA ÅRLIG MÅLING AF TRIVSEL OG TILFREDSHED KU ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor den administrative understøttelse fungerer godt. I forlængelse af strategi

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

oktober 1999 (revideret december 2000) (revideret april og august 2005) Revideret december 2007

oktober 1999 (revideret december 2000) (revideret april og august 2005) Revideret december 2007 oktober 1999 (revideret december 2000) (revideret april og august 2005) Revideret december 2007 Lokalaftale om det heltidsansatte videnskabelige personales arbejdsfordeling ved det humanistiske fakultet,

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører

Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Målrettet uddannelse i sponsering og fundraising for kulturaktører Hvad er kultur & kapital? Kultur & Kapital er et målrettet kursustilbud til kulturorganisationer, der arbejder med ekstern finansiering

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015

VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 VELUX FONDENs humanvidenskabelige satsning Invitation til interessetilkendegivelser vedr. kernegruppeprojekter 2015 Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2007 at forøge støttemidlerne

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA

Fakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakultetsledelsen FARMA Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA 20. SEPTEMBER 2007 Baggrund: Den nye Universitetslov, som træder

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere