AM:2012 Workshop 202

Transkript

1 AM:2012 Workshop 202 mandag d. 19.november 2012 Ledelse, arbejdsmiljø og skyggesider Niels Christian Mossfeldt Nickelsen

2 Moderne Arbejdsliv 2, KLIM Arbejdslivets Skyggesider Red. Niels Christian Mossfeldt Nickelsen

3 Workshoppens forløb A. Præsentation af ideen om arbejdslivets skyggesider B. Oversættelse til deltagernes sammenhænge. Hvad hvis man ser kendte arbejdsmiljøproblematikker som skyggeproblematikker.? C. Skygge som upåagtet virkning af reformer i folkeskolen D. Mobilisering.vende skyggesider til lyse sider E. Diskussion af muligheder og begrænsninger i skyggebegrebet

4 Hvordan kan arbejdslivets skyggesider begrebsliggøres som et socialt og organiseret fænomen? Hvilke aktuelle sociale og organisatoriske pres og spændinger skaber skygger? Og hvilke muligheder bringer dette frem

5 Fornyelse og skygge Hvilke upåagtede virkninger følger med et pres i retning af fornyelse af samfundets institutioner? Risici, samvittighedsløshed, ignorance, løgn og inerti kan optræde som skyggeside af fornyelse

6 Inspiration fra Kuhn (1962) Skyggen elimineres aldrig helt! Det som forvises i tilknytning til visse normer og herskende værdier i dag, vender potentielt tilbage som et nyt stærkt paradigme.

7 Arbejdslivets skyggesider Inspirationer: Skønlitteratur (H.C. Andersen, 1957; Adelbert Chamisso, 1914) Sociologiske organisationsstudier (Weber, 1982; D.W. Vaughan, 1999) Socialpsykologiske studier (Lewin, 1947, Bion,1961) Skyggen som det primitive, uudviklede og skjulte (Jung, 1987)

8 Internationale publikationer Linstead, S. Marechal, G. Griffin, R (forthcoming): Organization Studies. Special issue The dark side of organization Thanem, T. (2011): The Monstrous Organization. Edward Elgar Publishing inc. Massachusetts

9 Anerkendelsens skyggeside Når vi bliver alt for enige om, hvad der er sandt, indsnævres udsynet. Omvendt gælder det også, at når vi gives mulighed for at se mere, giver det frihed til at handle på nye måder. Tendenser skal derfor udfordres, mens de er tendenser og ikke først bagefter.

10 Arbejdslivets skyggesider Kapitler: Forførende diskurser Jo Krøjer - Omsorg og overgreb i plejesektoren Judy Gammelgaard - Demokratiets arbejdsplads - om løgnen i den politiske retorik på Christiansborg Mette Lykke Nielsen - Unge og risiko på arbejdspladsen Upåagtede virkninger af ledelse og reformer Claus Holm - Den samvittighedsløse organisation Katia Dupret - Skyggefulde konsekvenser af meningsfulde forandringer Niels Christian Mossfeldt Nickelsen Upåagtede virkninger af modernisering i folkeskolen John Damm Scheuer - Relationel inerti Eksklusion og følelser Poul Poder - Lidelse og omsorg i skyggen Annie Høgh - Ledelse, mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen Charlotte Bloch - Vidner som aktører i mobning Åse Lading - Frokostpausen som socialt inklusions- og eksklusionsfelt

11 Dine arbejdsmiljøproblemer set som skygger af.hvad? Hvilke muligheder giver dette blik? Noget uhåndterbart og uundgåeligt Et meget bevægeligt billede Alt der rejser sig kaster skygger over noget andet

12 Reformstau og reformer som risiko Tidligere prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, beskrev på et tidspunkt situationen i den offentlige sektor som reformstau. Stau refererer til mylder og kødannelse på tyske motorveje, og peger på den iver, som præger implementering af reformer, og giver en indikation af de belastninger, som kan ligge i slipstrømmen af fornyelse, lønsomhed og kvalitet.

13 Rygsækpenge! Hvad er virkningerne af reformen knyttet til den forvaltningsmæssige refusion på skoleområdet, som de sidste ti år har indebåret, at pengene følger eleven? Denne umiddelbart simple styringsmæssige innovation giver skolerne en tilskyndelse til at tiltrække og fastholde elever og lægger derved op til nye sammenvævninger af skole og hjem Økonomisk selvforvaltning

14 Et dårligt renomme opstår Før administrativ skole mangler administrative procedurer Administrativ skole monitorerer og holder hof Innovativ skole Differentierer, mobiliserer, kommunikerer

15 Udmelding af elever spænding i 6 kl.

16 Folkeskolen som højrisiko organisation Weick og Roberts (1996) argumenterer for, at sikkerhed i en højrisiko organisation indfinder sig, når deltagerne handler, som om de er en del af et fællesskab. En højrisikoorganisation er et atomkraftværk, en kemisk fabrik eller et militært anlæg. En folkeskole udsat for vedvarende reformer kan anskues som en højrisikoorganisation.

17 Collective mind as heedful interrelating (Weick & Roberts, 1996)

18 Sikkerhed indfinder sig når medlemmerne konstruerer et fælles felt The more heed reflected in a pattern of interrelations, the more developed the collective mind and the greater the capability to comprehend unexpected events that evolve rapidly in unexpected ways. When we say that a collective mind comprehends unexpected events, we mean that heedful interrelating connects sufficient individual know-how to meet situational demands (Weick & Roberts 1996: 340).

19 Folkeskolen som højrisiko organisation Gensidig opmærksomhed mellem deltagere skaber mulighed for hurtigt at imødekomme ikke-forventede situationer med passende indsats og viden. Omvendt mister institutionen forstået som et samlet hele evnen til at reagere på en passende måde, når det gensidige engagement fejler. Der opstår et enhver-passer-sit miljø

20 En skygge lægger sig over skolen Stor gæld, tilbagebetalingsordning, en task force, en nedslidt skole, udmelding af elever, mediesager, stigende krav og engagement fra forældrene Lærerne trækker sig tilbage og fokuserer på klassen, og kan som følge heraf meget forståeligt kun referere til egne indsatser. De kan med andre ord ikke henvise til en større sammenhæng, nogle pædagogiske idéer eller fælles værdier.

21 Reformer og risici I det konkrete tilfælde udvikler uløste problemer sig under de pågående krav om forandring; problemer som allerede findes i skolens ledelse og økonomi, og som kan blive til alvorlige risici, der kan skade organisationen fatalt, hvis ikke der tages hånd om dem. På den pågældende skole ruller problemerne som en lavine.

22 Mobilisering Op på ølkassen og fortælle! Mobilisering af forældre: Kaffe i indskolingen hver fredag Rekrutteringsseancer Kontaktforældre organisation bag skolebestyrelsen Dialog, hurtig kommunikation, åbne døre Mobilisering af lærere: Flere møder om et fælles bord Teamstruktur Undervisningsdifferentiering Almen pædagogisk skole som realiserer visionerne i folkeskolen

23 Opdyrkning af gensidig opmærksomhed I skyggen af udfordringerne, viser løsningerne sig i form af en opdyrkning af gensidig opmærksomhed blandt forvaltere, skolens ledelse, lærere, pædagoger og forældre at udgøre en slags relationelt guld, der kan graves frem i de skygger, reformen kaster.

24 Kollektivt sind forudsætter risici Kollektivt sind kan ikke blot læres. Det er netop en pointe, at gensidig opmærksomhed, omsorg og bekymring snarere karakteriserer det særlige, unikke og optændte møde end det rutineprægede møde. Der er altså ikke tale om en særlig kognitiv attitude. Kollektivt sind er tæt sammenvævet med den særlige situation, der karakteriserer højrisiko organisationer og kan derfor ikke blot tilvejebringes i en hvilken som helst organisation af en dygtig ledelse.

25 Mødet mellem rutine og fornyelse Reform forstået som risiko og skygge tilvejebringer et nyt blik på mødet mellem rutine og fornyelse i den moderne skole ved at iagttage stadige krav om fornyelse som en sikkerhedstrussel, men også ved at påpege, at det netop er i den sikkerhedstruende og stressede situation, at nye løsningsmuligheder opstår og gennemføres